Motorvejen Ønslev - Sakskøbing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motorvejen Ønslev - Sakskøbing"

Transkript

1 Motorvejen Ønslev - Sakskøbing Indvielse 2. november 2007

2 Forord Den 2. november 2007 indvier Vejdirektoratet motorvejen fra Ønslev til Sakskøbing på Sydmotorvejen. Motorvejen passerer igennem den 460 m lange Guldborgsundtunnel, der forbinder Lolland og Falster. Den 14 km lange strækning blev i 1988 anlagt som to-sporet motortrafikvej og er nu - knap 20 år senere udvidet til motorvej. Strækningen indgår også i Det store motorvejs H, som altså nu bliver fuldendt - godt 70 år efter de første planer om H et blev lanceret. Den nye motorvej er en del af den vigtige internationale vejforbindelse E47, der under navnet Fugleflugtslinjen indgår i det transeuropæiske vejnet. Anlægget tager højde for en fremtidig fast forbindelse over Femern Bælt. Beslutningen om vejudvidelsen blev taget i 2003, da Folketinget vedtog en anlægslov for en 4-sporet motorvej fra Ønslev til Sakskøbing. Bro-, jord- og belægningsarbejder blev udbudt samlet og påbegyndt i I løbet af 2006 har jordarbejderne stået på og i år har entreprenøren været i fuld gang med at lægge asfalt, sætte skilte op, montere autoværn m.v. Guldborgsundtunnelen blev i sin tid anlagt som en sænketunnel med to rør, hver med plads til et kørespor og nødspor. I forbindelse med udbygningen ændres afstribningen, så der fremover bliver to kørespor i hver retning i tunnelen. I den forbindelse inddrages nødsporene. For at øge trafiksikkerheden i Guldborgsundtunnellen er der opsat et trafikledelsessystem, som følger kravene i EU-direktivet om sikkerhed for tunneller, og som sikrer, at tunnelen i nødstilfælde kan spærres af, og som også hindrer for høje køretøjer i at køre ned i tunnelen. Udbygningen til 4 spor er sket på en vej i drift og dette har naturligvis været en udfordring for såvel trafikanter som for entreprenører. Disse udfordringer er blevet løst på en god måde, og erfaringerne herfra vil blive taget med ved planlægningen af de udvidelsesprojekter, der forudses at skulle udgøre en betydelig del af Vejdirektoratets fremtidige virke på statsvejnettet. Den nye motorvej er takket være et godt samarbejde med de involverede myndigheder og med entreprenørerne blevet færdig til tiden, og med et resultat, der lever op til intentionerne om at skabe en moderne, smuk og sikker motorvej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør Vejdirektør Henning Christiansen

3 Fra motortrafikvej til motorvej Den 7. juni 1988 åbnede den to-sporede motortrafikvej fra Ønslev på Falster via en tunnel under Guldborgsund til Sakskøbing på Lolland. Indtil da var Lolland og Falster forbundet med en bro i Guldborg, hvor den gamle E4 forløb og ved Frederik den IX s bro i Nykøbing Falster. To år senere i 1990, da motorvejen mellem Rønnede og Udby blev åbnet, var Sydmotorvejen en realitet med den undtagelse, at Ønslev - Sakskøbing strækningen henlå som motortrafikvej. Oprindelig var det dog meningen, at også Ønslev Sakskøbing strækningen skulle have været anlagt som motorvej. Det ændrede Farøbroerne imidlertid på. Ved licitationen for Farø-

4 broerne i 1979 viste det sig, at anlægsomkostningerne var 150 mio. kr. større end antaget, og Folketinget besluttede på den baggrund, at de kompenserende besparelser skulle findes på Ønslev Sakskøbing strækningen, som derfor blev udført som 2-sporet motortrafikvej, dog på en måde så den blev forberedt for en senere udbygning til 4 spor. 15 år senere, nærmere bestemt den 28. maj 2003, vedtog folketinget den anlægslov (L400), som indebar, at strækningen kunne udvides til 4-sporet motorvej. Natten til den 23. oktober 2007 blev motorvejen åbnet for trafik i alle 4 spor. Den 2. november 2007 indvies strækningen officielt som motorvej. Motorvejen Ønslev Sakskøbing er en del af den vigtige internationale vejforbindelse, E47 der under navnet Fugleflugtslinjen indgår i det transeuropæiske vejnet. Anlægget er dermed også forberedt for en fremtidig fast forbindelse over Femern Bælt.

5 Linjeføring på Falster Den 14 km lange strækning tager mod nord sin begyndelse vest om Ønslev ved tilslutningsanlægget ved Nykøbingvej på Falster, hvorfra E55 fører videre mod syd til Gedser. Vejen føres herfra mod syd i en stor kurve uden om Dronninghave, hvor der er etableret et rasteanlæg. Kort herefter passeres Guldborgsund. Guldborgsundtunnelen Passagen af Guldborgsund var oprindelig tænkt at skulle foregå enten på en højbro eller i en tunnel under sundet. Ved licitationen i 1984 viste det sig, at tunnel-løsningen var billigst og denne løsning blev derfor valgt. Af samme grund er motortrafikvejens linjeføring lagt på et sted hvor sundet er meget smalt tunnelen er lagt retlinet. Tunnelen under Guldborgsund blev anlagt som en sænketunnel ligesom den ved Limfjorden og senere ved Øresund. Selve tunnelen er 460 m lang afsluttet i begge ender med overgangsbygværker. Hertil kommer knap 400 m lange ramper i begge sider, hvilket giver en samlet længde på ca m. Tunnelen er født med et tværsnit bestående af 2 kasseformede rør, hver med en indvendig bredde på 9 m og loftshøjde på 5,80 m, hvilket gav plads til et kørespor og et nødspor a 3,50 m og med en frihøjde på min 4,60 m i hvert tunnelrør. I forbindelse med ombygningen er nødsporet inddraget, således at der nu er to kørespor i hvert tunnelrør. Tunnelvæggene og belægnin- Guldborgsundtunnelen

6 Tværsnit Tunneltværsnit Trafikr gen er blevet renoveret og der er installeret et trafikledelses- og overvågningssystem, som har stjålet 20 cm i toppen, mere herom på siderne Den indvendige frihøjde er derfor reduceret til omkring 4,45 m og derfor skiltes tunnelen for en frihøjde på 4,20 m. Overskridelse af denne højde aktiverer et højdeadvarselssystem, som er etableret med henblik på at undgå skader på tunnelen og dens installationer. Linjeføring på Lolland Fra Guldborgssund føres vejen i en kurve umiddelbart øst om Majbølle. Ved krydsningen af Majbøllevej er der etableret endnu et tilslutningsanlæg. Herfra føres vejen i en modsatrettet kurve igennem Studehave, hvor der også er etableret et rasteanlæg. Lidt længere mod syd føres vejen øst og senere syd om Sakskøbing og krydser endnu engang Nykøbingvej nu på Lolland, hvor der er også er etableret et tilslutningsanlæg. Tilslutningsanlæggene ved Nykøbingvej på Falster samt ved Majbøllevej er blevet ombygget i forbindelse med udvidelsen og der er etableret samkørselsplads ved Majbøllevej. I 2005 blev anlægsarbejderne påbegyndt og 4 tunneler blev ombygget og forlænget. Selve udvidelsen blev i løbet af de følgende par år gennemført på syd-/østsiden af den nuværende motortrafikvej, mens trafikken kørte på de nord-/vestlige kørespor. Broer 4 betonbroer udvides, så de kan overføre den udvidede motorvej. De 4 broer fører motorvejen over 2 kommuneveje og 2 private veje. Det gælder: UF privat fællesvej i km. 118,360. UF kommunevej, Ralsted Langet i km 128,700 UF privat vej i km 129,760 UF kommunevej, Langsvej i km 130,190

7 Alle broer er ensidigt udvidet til syd-/østsiden. 3 af broerne er 1-fags, slapt armerede betonbroer med et spænd på 5,0, 5,5 og 8,5 m, mens den sidste bro er en 3-fags, slapt armeret betonbro med største spænd på 9,4 m. Alle broer er udformet, så de i udseende ligner den eksisterende halve bro både hvad angår bro og fløjvægge. Broerne er direkte funderet på moræneler. Endeunderstøtningerne er vægge i fuld højde, mens mellemunderstøtningerne ved 3-fagsbroen er ottekantede søjler. Broerne er påført fugtisolering type IVa og asfaltbelægning. Den eksisterende del af broerne blev påført ny fugt-isolering og belægning. Derudover blev 3-fagsbroen opgraderet til en større belastning ved forøgelse af brodækkets tykkelse ved påstøbning af et armeret betonlag. Trafikken på den eksisterende motortrafikvej blev opretholdt under hele byggeriet, idet byggegruberne ved broerne blev afstivet af nedrammet spuns. Broerne har fået den ønskede kvalitet og er udført med et design, der er i harmoni med den eksisterende del. Motorvejen mod syd set fra Majbøllevej

8 Trafikafvikling i anlægsperioden Trafikken er i hele anlægsperioden blevet afviklet med ét spor i hver retning - i 2 smalle spor og med en hastighedsbegrænsning på hhv. 50 km og 70 km og overhalingsforbud. Af hensyn til sikkerheden for vejarbejderne har der været opstillet trafikværn mellem vejen og arbejdsområderne. Igennem Guldborgsundtunnelen er trafikken blevet afviklet som dobbeltrettet trafik i hhv. højre og venstre tunnelrør, mens der er blevet udført arbejder i det modsatte rør. Ved nedtagning og opsætning af afmærkning har køresporet mod København været lukket for trafik. Dette er sket ved natlukninger, som har betydet, at trafikken mod København blev ledt af motorvejen ved Sakskøbing og ad skiltet omkørsel via Guldborg, Nørre Alslev og på motorvejen igen ved Gundslev. Der har heldigvis kun været enkelte trafikuheld på strækningen i anlægsperioden, hvoraf de fleste har været påkørsel af afmærkningsmateriel, typisk i enderne af strækningen. Rasteanlæg Begge rasteanlæg, såvel det ved Dronninghave som det ved Studehave har været lukket i anlægsperioden. De genåbnes efter en renovering. Afvanding Afvandingssystemet langs hele strækningen er opgraderet så det opfylder gældende regler med hensyn til opsamling, transport og udledning til recipienter. Blandt andet er der taget hensyn til kraftigere regnskyl forårsaget af klimaforandringer, øget miljøsikkerhed med afspærringsventiler, olieudskillere og vandbremser til at regulere udledningen til recipienter. Regnvand, der falder på motorvejen, modtager forurenende stoffer for eksempel fra bilernes udstødning, fra olietab og fra asfalten, der slides af vejen. Alt vejvand ledes fra vejbanen via trug, grøfter, kantopsamling, nedløbsbrønde, dræn og rørledninger til regnvandsbassiner, hvor vandet opholder sig i kortere eller længere tid. Derefter ledes det i reduceret mængde ud i vandløb og åer. Vandets opholdstid i regnvandsbassinerne har en rensende effekt, så vandet, der ledes ud i recipienten ikke er forurenet i samme grad, som når det kommer direkte fra vejbanen. Ud over rensning af vandet tjener regnvandsbassinerne et andet formål. Ved kraftige regnskyl er der tale om meget store vandmængder, som skal ledes væk fra vejarealet, og det kunne let føre til oversvømmelser og erosion på de marker og vandløb, som skal modtage vandet. Bassinerne løser dette problem ved at opsamle de store vandmængder og stille og roligt lede vandet videre, efterhånden som der er plads i recipienten. Regnvandsbassinerne er udformet som naturlige søer, der er tilpasset landskabet, beplantet og altid vil være vandfyldte til gavn for dyrelivet.

9 Tværsnit og belægning Motorvejen udføres 4-sporet med et 26 m profil. Vejprofilet består af: u 2 kørebaner à 8,0 m inkl. kantbaner à 0,5 m. u 2 belagte nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. u 3 m midterrabat. I midterrabatten er der anlagt 1 m brede belagte nødrabatter i hver side Opbygning af belægningen på vejene er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i minimum 20 år. På motorvejen består belægningen af: u 3,5 cm slidlag (SMA) u 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) u 14 cm grusasfaltbeton (GABII) u 20 cm stabilt grus (SGII) u 66 (36) cm bundsand (BS) Skråningerne er så vidt muligt gjort flade, f.eks. med dyrkningsskråninger i afgravningerne og ved brug af anlæg 3-skråninger på motorvejsdæmningerne. På Lolland er der gennemført en kalkstabilisering af råjordsplanum, hvilket har reduceret koblingshøjden med 30 cm til i alt 80 cm Belægningen på eksisterende kørespor er blevet renoveret på hele strækningen og er blevet forsynet med et nyt slidlag. Udstyr Vejtavlerne er ændret til motorvejsstandard Nødtelefonerne er blevet renoveret Tværprofil af motorvejsudvidelse

10 Motorvejen lukker hullet i Det store H Planerne om et motorvejsnet formet som Det store H blev præsenteret helt tilbage i Med indvielsen af motorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing bliver visioner nu til virkelighed. Helt tilbage i 1936 præsenterede en række førende ingeniørfirmaer i Danmark første gang planen om et motorvejsnet over Danmark formet som Det store H. Og skønt et oversigtskort længe har lignet Det store H, har det haltet lidt på højre ben. Ind til nu, hvor udvidelsen af motortrafikvejen mellem Ønslev og Sakskøbing til en egentlig motorvej gør visionerne om Det store H til virkelighed. Tanker om et H Det var en ambitiøs plan, de tre store danske ingeniørfirmaer, Christiani og Nielsen, Højgaard og Schultz A/S og Kampmann, Kiærulff og Saxild A/S præsenterede i Forslag om Etablering af Motorveje med Broer over Storebælt og Øresund omfattede tre motorveje, som tilsammen dannede Det store H på tværs af landet. u Motorvej I, København-Esbjerg u Motorvej II, Kruså-Hirtshals u Motorvej III, København-Rødby Motorvejsnettet skulle bestå af 4-sporede motorveje og skulle strække sig over 700 kilometer, lød planen. Budgetoverslaget var i alt 628 millioner kroner inklusiv en Storebæltsbro til 257 millioner kroner og en Øresundsbro til 152 millioner kroner. Anlægsperioden blev anslået til at vare 10 år, hvor arbejdere årligt skulle beskæftiges. Planen om Det store H var inspireret af tyskerne, der i 1930 øgede beskæftigelsen blandt andet ved store motorvejsbyggerier i landet. Men selv samme tyskere satte en midlertidig stopper for Det store H. Fugleflugtslinjen Den tyske besættelsesmagt så de største muligheder i en hurtig vejforbindelse fra det nordlige Tyskland gennem Danmark og videre til Sverige kaldet Fugleflugtslinjen. Og allerede i besættelsestidens første år indgik den danske regering og det tyske Rigstrafikministerium en overenskomst om at begynde et motorvejsprojekt på begge sider af Femernn Bælt med nye færgehavne i Rødbyhavn og Puttgarden. I den nordlige ende skulle vejen sluttes til den dengang nye Storstrømsbro. Arbejdet med strækningen blev officielt sat i gang 14. september At minister for offentlige arbejder, Gunnar Larsen, knækkede spaden, da han skulle tage første spadestik, blev modtaget med skadefryd af offentligheden. Den knækkede spade blev et symbol på modstanden mod samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. 10

11 8 Baggrund Fugleflugtslinien Amsterdam Brussels Paris Bergen Strasbourg Sydmotorvejen er en statsvej, som Vejdirektoratet har ansvaret for, og som Trafikministeren og Folketinget træffer de politiske beslutninger om. Vejen indgår i Europavej 47, via færgeforbindelsen Rødbyhavn - Puttgarden, hvorfor man på denne vej må forvente særlig god fremkommelighed og sikkerhed. I nyere planlægningsmæssig sammenhæng benævnes Stockholm - København - Hamburg som Europakorridoren. Strækningen over Lolland-Falster er anlagt som en del af Fugleflugtslinien mellem de skandinaviske lande og det kontinentale Europa. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1941, men først i 1963 Bonn Luxembourg Oslo København Frankfurt Munich Göteborg Rostock Hamburg Berlin Malmö Prague Gävle Stockholm Vienna Gdansk Poznan V isitu Bratislava Den knækkede spade ændrede dog ikke på, at arbejdet med motorvejen gik i gang. Fra 1941 til 1945 byggede entreprenører de nødvendige broer og viadukter mellem Rødbyhavn og Sakskøbing. Ved krigens afslutning gik arbejdet imidlertid i stå, og først i 1958 besluttede man at bygge strækningen fra Rødbyhavn til Sakskøbing færdig med 4 spor af hensyn til færgetrækkene. blev færgetrafikken flyttet fra ruten via Gedser til Rødbyhavn. Syd for Sakskøbing blev der anlagt motorvej, mens man på de ca. 3 km nord for Sakskøbing nøjedes med en ½ motorvej. Projekteringslov for motorvejsstrækningen videre mod nord, over Guldborgsund og Storstrømmen, blev vedtaget i Anlægsloven fra 1976 gav trafikministeren bemyndigelse til at anlægge en midlertidig 2-sporet motortrafikvej på hele den manglende strækning. I 1977 ændrede Folketinget denne beslutning, således at der skulle anlægges en (smal) 4-sporet motorvej. Ved Guldborg, cirka 5 km nord for Sakskøbing blev der kun bygget 2 ud af de planlagte 4 spor, og sådan har det været indtil i dag. Imidlertid måtte man allerede i 1980 finde besparelser, og resultatet blev den nu eksisterende motortrafikvej mellem Ønslev og Sakskøbing (Studehave Skov), der blev åbnet i Strækningen blev forberedt til motorvej med arealerhvervelser, blødbundsudskiftninger, overførte broer og plads til 4 spor i Guldborgsundtunnelen. Fugleflugtslinjen åbnede i I januar 2001 blev der i Folketinget indgået en politisk aftale om at udvide Sydmotorvejen fra 2 til 4 spor på de ca. 14 km mellem Ønslev og Sakskøbing. På den baggrund gennemfører Vejdirektoratet, i samarbejde med Storstrøms Amt samt Nørre Alslev og Sakskøbing Kommuner, en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for at belyse de trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelsen. Det er resultatet af denne undersøgelse, der nu foreligger. Mange års byggeri på H et Efter krigens afslutning fandt Danmark de gamle planer om et motorvejsnet som Det store H frem igen. Fra midten af 1950 erne blev der arbejdet på det danske motorvejsnet, og det tog især fart i slutningen af 1960 erne. Midt i 1970 erne blev det sparetider, og man planlagde nu kun Det lille h. Det sluttede ved Århus og havde mange midlertidige 2-sporede strækninger. Motorvejene blev dog snart bygget 4-sporede igen, inklusive Sydmotorvejen over Farø. Men af økonomiske grunde blev strækningen omkring Guldborgsund fastholdt som 2-sporet og åbnede i Nord for Århus blev der også bygget motorveje, og i 1994 kunne man fejre, at det store H hang sammen til Aalborg. Motorvejshullet lukkes I 2003 vedtog Folketinget en anlægslov for en 4-sporet motorvej fra Ønslev til Sakskøbing. 2. november 2007 åbner vejen for trafik, og det det store motorvejs-h står altså endelig færdig - godt 70 år efter at de første planer om H et var fremme. Strækningen vil omfatte både nogle af de ældste dele af Det store H og de nyeste. Motorvejen mod nordøst set fra Sakskøbing 11

12 Kalkstabilisering Jorden på Lollandsdelen af strækningen består af ler med højt vandindhold og dårlig bæreevne. Ved vejbyggeri på denne type jord vælger man normalt at grave den øverste del af lerjorden væk og erstatte med sand- og grusmaterialer, der er mere egnede til at bære resten af vejbelægningen. Da der er underskud af gode grusgravsmaterialer i området omkring Lolland-Falster ville denne traditionelle metode betyde, at der skulle køres store mængder af sand og grus over lange afstande. Samtidig skal den lerjord der graves væk også køres bort og placeres andetsteds. Alt i alt var der altså god grund til at overveje om man ved valg af andre metoder kunne bruge den jord, der allerede var i vejlinjen. Våd lerjord med dårlig bæreevne kan ændres til et godt underlag for vejbygning ved at kalkstabilisere, dvs. blande brændt kalk i jorden ved brug af specielle maskiner. Metoden har været kendt helt fra de gamle romeres tid, men er ikke er blevet brugt i de senere årtier i Danmark, da man som regel har haft rigelig tilgang til gode sand- og grusressourcer. Med baggrund i udvikling af nye specialiserede maskiner, og en efterhånden begrænset adgang til råstoffer, har metoden vundet frem i udlandet, og Vejdirektoratet er også i gang med at introducere den i Danmark. Ved at blande brændt kalk i lerjord sker der en permanent ændring af jorden som betyder, at vandindholdet nedsættes og selve strukturen ændres. Resultatet er et materiale, der på kort Spredning af kalk 12

13 2006 blev hele den 9 km lange udvidelsesstrækning kalkstabiliseret. Nedfræsning af kalk i lerjord sigt er langt lettere at arbejde med for entreprenøren og på langt sigt giver en bedre bæreevne af den færdige vej. Arbejdet foregår ved at man først lægger et tyndt lag kalk ud på jordoverfladen med en særlig spreder, der sørger for at der stort set ikke er nogen støvudvikling. Derefter fræses kalken ned i jorden til en dybde af 40 cm med en særlig kraftig maskine. Til slut tromles jorden sammen til en god arbejdsplatform for den øverste del af belægningen. På Lolland blev der i første omgang i efteråret 2005 lavet en prøvestrækning på 400 m for at vurdere om metoden var egnet på dette sted. Erfaringerne var gode, og i efteråret/vinteren En af de store fordele er, at man kan arbejde med jorden på tider af året, hvor traditionelt jordarbejde ellers har måttet ligge stille, da maskinerne simpelthen ville synke ned i den våde lerjord. Med kalkstabilisering kan entreprenøren dermed planlægge sit arbejde langt bedre, og vejprojektet kan færdiggøres hurtigere. På Lolland sparede man som følge af kalkstabiliseringen afgravning og bortskaffelse af de øverste 30 cm lerjord, svarende til m3 eller ca lastbiler. Samtidig blev der sparet indkøb og transport af en tilsvarende mængde grus. Metoden har altså også givet en betragtelig økonomisk besparelse for vejprojektet samtidig med, at miljøet er blevet sparet for mange lastbiltransporter. Det forventes også, at den forbedrede bæreevne af underbunden vil medføre at vejens fremtidige vedligeholdelsesudgifter bliver reducerede. Vejdirektoratet vil i de følgende år følge op med målinger på strækningen for at vurdere kalkstabiliseringens langtidsvirkning. Før og efter kalkstabilisering 13

14 Landskabet og vejens æstetik Det har krævet en særlig æstetisk stillingtagen og indlevelse at kunne udviske springene for et anlæg, som for snart 20 år siden blev født som to-sporet motortrafikvej og som nu er blevet udvidet og ombygget til 4-sporet motorvej. Sammen med en analyse af landskabet har det givet afsæt for en udformning, der forbinder anlæggene og gør det til en hel og kontinuerlig oplevelse uden for mange skift. Rikke Nordmann fra Preben Skaarup, Landskabsarkitekt fortæller her om opgaven. Det motorvejsanlæg, som Ønslev Sakskøbing strækningen støder op til mod syd, er tegnet af C. Th. Sørensen. Strækningen er opbygget med få og enkle virkemidler og fremstår som et fint eksempel på motorvejs æstetik. Midterrabatten er grøn, og beplantningerne er homogene og plantet i relation til landskabet. Langs med vejen er der plantet Robinier, og dæmningerne på tværs er beplantet med monokulturer. C. Th. Sørensen har ved hjælp af disse enkle virkemidler skabt et harmonisk og logisk vejudtryk, der er forbilledligt. Det er med dette forbillede, vi har bearbejdet den nye strækning. Rikke Nordmann Oplevelsen af landskabet For at fremme de landskabelige træk er det vigtigt at tydeliggøre og fremhæve de fine nuancer og overgange, der er i landskabet - og herigennem fortælle den rejsende om Lolland og Falster. Strækningen Ønslev Sakskøbing løber igennem et fladt og åbent landbrugsland med kun få højdepunkter, hvorfra det er muligt at danne sig et bedre overblik. Herfra har man udsynet over Guldborgsund, de flade marker og skovene. 14

15 Guldborgsund er eneste anledning til dramatik på strækningen. Her ledes trafikken under vandet via to tunnelrør, hvor en tæt beplantning af hvidtjørn omkring ned- og opkørselsramper om foråret opleves som et brus af hvide blomster. Et flor som giver associationer til tusinde solbeskinnede vandråber opstået ved gennembruddet af vandfladen. Vejens store kurver understreger det flade landskabs karakter, der opleves som små udsving omkring den lave horisont. Det at horisonten er lav, og landskabet er åbent, betyder, at det man ser og oplever af landskabet, udspænder sig fra bilistens øje og ned til vejfladen - en højde på omkring 1,5 m. Derfor brydes vejens profil af en græsklædt midterrabat, så asfaltfladen syner mindre massiv. Landskabet forbindes på tværs af kørebanerne, og der er opnået et kontinuerligt forløb med en grøn midterrabat på hele den samlede strækning. Plads til hvil Undervejs er der mulighed for at tage et hvil på et af de to rasteanlæg, som begge er beplantet med lunde af træer, og som ligger godt beskyttede mod vejstøj bag voldanlæg - Studehave med frugttræer og Dronninghave med større landskabstræer. Lundene giver en variation af sol, skygge og bladformer og farver til glæde for den besøgende. Rasteanlæggene vil efter at have været lukket i anlægsperioden blive renoveret og genåbnet. Beplantninger Beplantningen bruges som rumligt element. Den både skaber og strammer op på vejens profil. Langs vejen fortæller den om vejens bevægelser, skærmer for udsyn til forstyrrende elementer og er med til at danne et kontinuerligt og harmonisk vejforløb. Det mest markante beplantningselement på den nye strækning er de to punkter, hvor vejen hæver sig over landskabet. Her plantes opstammede Robinier med bunddække af snebær symmetrisk omkring vejen. Det understreger vejens svage krumning, og visuelt leder det trafikanterne uden at hindre udsyn til det omgivende landskab. Rasteanlægget ved Studehave 15

16 Ved Nykøbingvejs tilslutningsanlæg plantes en stor cirkulær egeplantning med en lysning i midten, som med tiden vil fremstå som en kontrastfuld form af skygge og lys, der leder trafikanterne til og fra motorvejen. Stil bilen og kør flere sammen Samkørselspladsen ved tilslutningsanlægget ved Majbøllevej giver blandt andet pendlere mulighed for at køre sammen. I første omgang er der gjort plads til ca. 20 biler - pladsen vil senere kunne udvides til det dobbelte. En rektangulær ø udgør ankomstsituationen. Øen fungerer som et Kys og kør anlæg, hvorpå der med tiden kan opstilles faciliteter som toilet, læskur, cykelstativer og bænke. Parkeringen foregår ind mod en lavning med græs og blomstrende urter, hvori der står opstammede solitære egetræer. Her opsamles vandet fra pladsen til gavn for træernes vækstvilkår. Træer og biler vil fremstå som en enhed, der får pladsen til at virke overskuelig og visuel rolig. At pladsen ikke virker forstyrrende i landskabet har været vigtig i bearbejdningen, da den ligger hævet i forhold til motorvejens forløb, så bilerne nærmest udstilles. Det er løst ved præcise terrænformer, der skærmer for bilerne og angiver overgangen til det omkringliggende landskab uden at hindre indblik til pladsen fra Majbøllevej. Gule øer Til afledning af overfladevand er der langs strækningen anlagt flere nye regnvandsbassiner. De ligger som klare geometriske former med store flader af gul iris plantet på en halvø ud i bassinet. Iris virker vandrensende og står i forsommeren og lyser med deres gule blomster. Udsigt til fuglebeskyttelsesområde ved Majbølle Nor 16

17 Hegnet der ikke skal ses For at passe på dyr og mennesker er der på flere strækninger opstillet vildthegn. Her er der anvendt kløvede egestolper med galvaniseret tråd. De uregelmæssige stolper har en variation i både form og overflade, som gør hegnet mindre iøjnefaldende. Det falder bedre i med omgivelserne, så man har oplevelsen af at være tæt på det omkringliggende landskab. Er det lykkedes? Nu ligger den nye strækning der. Stadig noget nøgen, da de grønne elementer først kommer på plads i løbet af vinterhalvåret. Men allerede nu oplever man den sammenhæng og kontinuitet, der er tilstræbt imellem de gamle strækninger og den nye, som netop var udgangspunktet for den æstetiske bearbejdning. Om få år vil man næppe opleve forskydningen i anlægsfasen, og så er målet nået. Solnedgang over Lolland 17

18 Guldborgsundtunnelen Automatisk overvågning af trafik og uheld i tunnelen øger sikkerheden Automatisk overvågning og elektroniske vejtavler bliver fremover en naturlig del af Guldborgsundtunnelen. Installationen af overvågningssystemerne sker for at opretholde et højt sikkerhedsniveau i tunnellen, når den tosporede motortrafikvej med nødspor opgraderes til en firesporet motorvej uden nødspor. Erfaringer fra andre tunneler viser nemlig, at køretøjer standser i tunneler. Enten på grund af alvorlige hændelser eller mere almindelige småuheld så som et punkteret dæk eller benzinmangel. Når tunnelen ikke har nødspor vil standsede kørekøjer i tunnelen udgøre en stor risiko både for selve det standsede køretøj og for den øvrige trafik. 18

19 Med overvågning bliver langsomme og standsede køretøjer hurtigt opdaget, og det bliver muligt at advare og lede trafikken således, at risikoen for bagendekollisioner reduceres. vognbanesignaler og bomme og er placeret fra ca. 6 km før tunnelmundingen og hele vejen gennem tunnelen. På kørebanen adskilles de to vognbaner med dobbelte varslingslinier. Betydningen er dels en enkelt punkteret stribe, som må overskrides, og dels en fuldt optrukken linie, som ikke må overskrides. Hvis der er rødt kryds i vognbanesignalerne over nabovognbanen er betydningen, en fuldt optrukken linje. Special systemer Systemet, der opfanger langsomme eller standsede køretøjer, er et såkaldet AID-system (Automatic Incident Detection). Det er speciel udviklet til vejtunneller og fungerer både under normale forhold med ensrettet trafik og de mere usædvanlige situationer med dobbeltrettet trafik gennem ét af tunnelrørene. Udover den automatiske detektering af standsede køretøjer, sikrer et udvidet trafikledelsessystem, at trafikken bliver advaret eller standset ved uheld eller andre hændelser i tunnelen. Trafikledelsessystemet giver mulighed for at informere trafikken, sætte hastighedsbegrænsning, afspærre en vognbane, lukke for færdsel i et tunnelrør eller omlægge trafikken fra et rør til det andet alt sammen fjernstyret uden at det kræver manuel indgriben på stedet. Udstyret til trafikledelse består af blandt andet af informationstavler, variable færdselstavler, Trafikledelse Vejdirektoratet har udviklet en standard for det sprog, der bruges til at bestemme, hvad de variable tavler skal vise. Guldborgsundtunnellen er det tredje sted i landet, hvor dette system bruges. Kommunikationen til tavlerne sker ved standard TCP/IP over Ethernet, som kendes fra internettet. Fordelen er, at man kan blande udstyr fra flere forskellige producenter i det samme system, når blot udstyret bruger Vejdirektoratets standard sprog. Internt TV-anlæg Der er installeret et internt TV-anlæg (ITV), som består af 20 faste kameraer i tunnelen samt 12 kameraer uden for heraf 8 bevægelige kameraer, som kan panorere op/ned og zoome. Ved alvorlige uheld i tunnelen kan beredskabet sikre sig, at der er fri passage til ulykkesstedet ved at se på billederne fra de bevægelige kameraer. 19

20 er der ved Guldborgsundtunnelen etableret et advarselssystem med højdekontrol. På tavlerne angives Max. 4,2 m og gule opmærksomhedsblink aktiveres i tilfælde af højt læs. Kameraerne gør det muligt, at overvåge tunnelen og de strækninger på hver side af tunnelen, hvor der er installeret tavler til trafikledelse. Enkelte af kameraerne bruges til at vurdere alarm for høje læs. Højde-kontrol Erfaringen fra andre tunneler i Danmark og udlandet viser, at køretøjer med for høje læs lejlighedsvis kører ind i en tunnel. For at beskytte tunnelinstallationer mod påkørsel og imødegå risici for den øvrige trafik I tilfælde af særtransporter vil politiet fjernbetjent kunne afstille højdekontrolanlægget. Køretøjernes højde måles i to positioner: - før den sidste afkørsel fra motorvejen, ca. 4 km før tunnelen i begge retninger. - en position tættere på tunnelen Hvis den anden måling bliver aktiveret, lukkes tunnelen automatisk for trafik ved hjælp af trafikledelsessystemet. Ved Guldborgsundtunnel er første sæt højdemålere på motorvejen placeret, så der er god tid til at reagere på advarslen og forlade motorvejen ved førstkommende afkørsel.. 20

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: PROJEKTBESKRIVELSE UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen August

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Vejdirektoratet Broafdelingen

Vejdirektoratet Broafdelingen Vejdirektoratet Broafdelingen Incident Detection System, Limfjordstunnelen Teknisk Beskrivelse Viking Rev 0, 26.02.2000 HANSEN & HENNEBERG Rådgivende Ingeniører, F.R.I. Vejdirektoratet Broafdelingen Incident

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Motorvejen Langerød - Tuse Nord

Motorvejen Langerød - Tuse Nord Motorvejen Langerød - Tuse Nord Åbning 15. august 2006 Forord Motorvejen fra Langerød til Tuse Nord åbnes for trafik den 15. august 2006. Den ca. 5 km lange strækning er første etape af udbygningen af

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Af Landinspektør Torben Weinkouff Rasmussen, Vejdirektoratet, Anlægsområdet twr@vd.dk Udbygning af en eksisterende motorvej i bymæssig område

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Biltrafikkens vækst. Den travleste motorvej i dag er Køge Bugt Motorvejen. Her kører der ca. 100.000 biler i døgnet.

Biltrafikkens vækst. Den travleste motorvej i dag er Køge Bugt Motorvejen. Her kører der ca. 100.000 biler i døgnet. Biltrafikkens vækst 2500000 Antal biler 2000000 1500000 1000000 500000 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 Kurve over antallet af biler i Danmark siden 1900. Bortset fra et mindre fald i 1940 erne på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise:

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON 6. januar 2010 Niels Gottlieb ng@vd.dk 7244 3623 Til de bydende på 1210.26 Jord, afvanding og belægnings arbejder MOTORVEJEN KØBENHAVN FREDERIKSSUND ENTREPRISE

Læs mere

Hvem passer motorvejen?

Hvem passer motorvejen? Hvem passer motorvejen? Vejtilsyn og beredskab er udliciteret Vejdirektoratet har ansvaret for driften af landets cirka 3800 km motorveje og hovedveje. I praksis samarbejder vi med en lang række private

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag I mange år har det været et ønske at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, og den stadigt stigende trafik har forstærket behovet.

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006.

Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 BLN/VS bln@vd.dk 7244 3187 ÆNDRINGER I BEKENDTGØRELSE OM VEJAFMÆRKNING Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Referat af spørgsmål/ svar fra Informationsmøde om ny Fjordforbindelse den 19. marts 2015

Referat af spørgsmål/ svar fra Informationsmøde om ny Fjordforbindelse den 19. marts 2015 Referat af spørgsmål/ svar fra Informationsmøde om ny Fjordforbindelse den 19. marts 2015 På landbrugets vegne, hvordan skal landbrugsmaskiner komme over broforbindelserne i fremtiden? Hvordan bliver de

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Tilbudsliste. Entreprise 1052.075. København Køge >>> Greve S- Solrød S. Februar 2012. Tilbudsgiver: navn: adresse:

Tilbudsliste. Entreprise 1052.075. København Køge >>> Greve S- Solrød S. Februar 2012. Tilbudsgiver: navn: adresse: Tilbudsliste Entreprise 1052.075 ITS Installation København Køge >>> Greve S- Solrød S Februar 2012 Tilbudsgiver: navn: adresse: Tilbudsliste rev. 0 1052.075 ITS installation Side 1 TILBUDSLISTE [rev.

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Ny Midtjysk Motorvej kan stå færdig ca. 2021-2024

Ny Midtjysk Motorvej kan stå færdig ca. 2021-2024 jock/6. juni 2012 Ny Midtjysk Motorvej kan stå færdig ca. 2021-2024 - hvor der er vilje er der en Hærvejsmotorvej Trekantområdet, som er en sammenslutning af kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart,

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Matrixudbuddet. Samlet Driftsudbud 2012

Matrixudbuddet. Samlet Driftsudbud 2012 Matrixudbuddet Samlet Driftsudbud 2012 Fakta Ca. 3.800 km statsveje, svarende til 5 % af det samlede offentlige vejnet i Danmark 45 % af vejtrafikken afvikles på statens veje Fremkommelighed og trafiksikkerhed

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE SIDE 13 BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE VEJEN SOM ARBEJDSPLADS Vejdirektoratet har siden 1. januar 2004 stillet krav til entreprenører, der arbejder på eller langs statsvejene, at de skal have gennemført

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges.

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges. Sikkerhedskonceptet for Femern-tunnelen - forklaring, spørgsmål og svar. (Dette er en overordnet introduktion. Mere detaljeret information findes i bl.a. ORA og andre dok.). Indledning Sikkerheden er en

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere