Silkeborg - Nærdemokratikonference

Transkript

1 Silkeborg - Nærdemokratikonference Hvad betyder urbaniseringen for mit lokalsamfund? Er der tegn på en opbremsning? Kan vi som frivillige gøre en indsats i den forbindelse? Gjern 07. november 2015 v/ formand Steffen Husted Damsgaard

2 A - medlemmer Danmarks Apotekerforening Landsforeningen af Menighedsråd Merkur Andelskasse Plantning & Landskab B - medlemmer Aabenraa Kommune NYE medlemmer 2015 Aalborg Kommune Assens Kommune Esbjerg Kommune Billund Kommune Faxe Kommune Faaborg-Midtfyn Kom. Hjørring Kommune Frederikshavn Komm. Holbæk Kommune Guldborgsund Komm. Langeland Kommune Haderslev Kommune Lolland Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Herning Kommune Odsherred Kommune Holstebro Kommune Samsø Kommune Ikast-Brande Kommune Skive Kommune Kalundborg Kommune Svendborg Kommune Lemvig Kommune Morsø Kommune Nordfyns Kommune Jammerbugt Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune C - medlemmer Landsbyrådet i Brønderslev Kommune Landsbygruppen Thy Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg D medlemmer Ca. 150 landsbyer og lokalråd Slagelse Kommune Struer Kommune Sønderborg Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune

3 Værdier Uafhængig Ordentlig Engageret Dedikeret Inddragende Mission, praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til gavn for Landdistrikter og yderområder.

4 Vision vil i 2020 være landets vigtigste base for og formidler af relevant og aktuel viden om landdistrikter og yderområder samtvære en anerkendt samarbejdspartner blandt alle aktører. vil være bindeled mellem beslutningstagere og borgere med interesse i stadig udvikling og forbedring af rammevilkår og lokal kultur. vil være dagsordensættende på det landdistriktspolitiske område, og en naturlig part i lov og regelarbejdet omkring rammevilkår i landdistrikter og yderområder, samt være repræsenteret i relevante kommissioner og udvalg. vil være en foretrukken samarbejdspartner blandt en mangfoldig og voksende gruppe af organisationer, virksomheder, offentlige instanser, foreninger og landsbyer som vil opleve nytteværdi af medlemskab. vil sikre højt aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af medlemsindtægter, projektaktiviteter, faste offentlige bidrag, samt indtægtsdækkede aktiviteter.

5 HVOR HAR LDF GJORT EN FORSKEL Udvalget for Landdistrikter og Øer:LDF skabte, via vedholdende målrettet indsats, forståelse blandt partierne på Christiansborg for nødvendigheden af et landdistriktsudvalg i Folketinget. Planloven:LDF har i flere omgange vist, hvor planloven m.m. blokerer for vækst og udvikling i landdistrikter og yderområder. LDF blev inddraget i de seneste større ændringer. Indsatspuljen/nedrivningspuljen:LDF arbejdede intenst for at landspolitikerne skulle sikre store bevillinger til at nedrive faldefærdige huse. Der kom puljer til nedrivning i og i forstærket indsats. LAG-programmet: LDF var inddraget ved udviklingen af det tidligere LAGprogram og forsøgt at påvirke det nye LAG-program. Med i Indstillingsudvalg. Udflytning af statslige arbejdspladser: arbejdspladser udflyttes.!

6 ORGANISATIONEN ARBEJDER FRA 2 VINKLER TOP DOWN Arbejde for bedre rammevilkår for udvikling (stat, region og kommune) BUTTOM UP Inspirere til hvordan man lokalt selv kan skabe udvikling (landsbyer, lokalsamfund, ildsjæle og iværksættere)

7

8 Urbanisering Ruralisering Politiske beslutninger påvirker kraftigt udviklingen! Centralisering Nye muligheder Modtrends Urbanisering Ruralisering? KAN DET SKE? Udflytning? Nye muligheder? Modtrends? Centralisering Modtrends Urbanisering Afgørende med muligheder for udvikling og vækst i hele landet, urbaniseringen KAN sættes i stå.!

9 Fordi udvikling i HELE landet gavner HELE landet.!

10 Den dobbelte urbanisering (Fra: Danmark i forandring, KL)

11 Paradigme for lokal udvikling Basale rammevilkår (stat, region, kommune) Stedbundne forudsætninger Kompetencer eller stærke klynger Lokal udvikling Lokalsamfundets / iværksætterens egen indsats

12 ORGANISERING (fx Lokalråd bredt funderet overordnet organisering som er anerkendt af borgere og foreninger til at koordinere og facilitere udviklingsplanen og udvikling generelt) Evt. samarbejde på tværs af flere landsbyer.! STYRKER / IDENTITET / PROFIL Hvad er landsbyens identitet? Hvad er byens særkende eller klare styrker som man vil satse på, arbejde for og kommunikere ud som profil. DEN LOKALE UDVIKLINGSPLAN Overordnet plan udarbejdet og vedtaget bredest muligt i landsbyen. Udviklingsplanen kan indeholde en kort beskrivelse af landsbyen og bør indeholde en prioriteringsrækkefølge af 4-6 udvalgte projekter på overskriftsniveau som der ønskes arbejdet med. TILTAG OG PROJEKTER De enkelte foreninger og projektgrupper arbejder for udførelsen af projekter. Enten som forening selv eller på tværs af foreninger og borgere.

13 Hvad betyder urbaniseringen for mit lokalsamfund? Fraflytningsområde (færre borgere) - Huse er sværere at sælge længere liggetid - Fysisk forfald faldefærdige huse - Børnehaven, skolen og plejehjemmet kommer under pres grundet færre borgere/brugere. Lukningstruet mismod eller kampgejst.? - Butikker lukker, herunder den sidste indkøbsmulighed.! - Foreningslivet KAN opleve vigende aktivitet. - Samlingsstederne i lokalsamfundet bliver for mange og reduceres. - Kollektiv trafik beskæres. - Lokalsamfundet kan få negativ ry i resten af kommunen. - Færre og mindre (eller slet ingen) succesoplevelser i lokalsamfundet. - Lokalsamfundets selvforståelse under pres og øget mismod. - Den brændende platform (mere mismod eller genstart i protest) - Manglende finansiering.!

14 Hvad betyder urbaniseringen for mit lokalsamfund? Tilflytningsområde (flere borgere) - Huse er nemme at sælge kort liggetid - Børnehave og skole eller udvides og fastholdes. - Butikker lukker måske, men god indkøbsmulighed hvis befolkningen vil.! - Foreningslivet KAN opleve opblomstring. - Samlingssteder i lokalsamfundet fornyes, sammentænkes, udvikles. - Der bygges nye huse i byen (landsbyidentitet eller bosætningsområde?) - Lokalsamfundet kan få bedre ry i resten af kommunen. (lemminge) - Succesoplevelser i lokalsamfundet, hvis foreningslivet fungerer. - Lokalsamfundets selvforståelse er god. - Selvforstærkende effekt.!

15 Er der tegn på opbremsning? Generelt - Ikke generel tegn på større opbremsning i intern urbanisering, så længe der er overordnet urbaniseringstendens. - MEN faktisk lidt opbremsning i forbindelse med mindre overordnet urbaniseringstendens. - Hvordan er urbaniseringen i Silkeborg Kommune.? - Tilflytter-analyse af fraflytninger og tilflyttere - Dobbelturbanisering?

16 TRANUM Landsby i Jammerbugt Kommune Verdens hurtigste digitale landsby 1Gbit (1.000 Mbit) Fjernarbejderhus Iværksætterhus Samarbejde med Jammerbugt Kommune Per Lorenzen årets digitale ildsjæl i DK

17

18 Kan vi som frivillige gøre en indsats i den forbindelse? (for at skabe udvikling og modvirke urbanisering) JA.!! - Arbejd struktureret med udvikling. - Søg samarbejde med kommunen. - Promover området alle kommunens landdistrikter. - Der er flere som gerne vil bo på landet - FÆLLESSKAB OG SAMMENHOLD mm.?? Udfordringer: - Hvis kommunen ikke vil samarbejde! - Hvis der er flere fraktioner i lokalsamfundet som modbearbejder hinanden = tab af udviklingskraft.!

19 Paradigme for lokal udvikling Basale rammevilkår (stat, region, kommune) Stedbundne forudsætninger Kompetencer eller stærke klynger Lokal udvikling Lokalsamfundets / iværksætterens egen indsats

20 ORGANISERING (fx Lokalråd bredt funderet overordnet organisering som er anerkendt af borgere og foreninger til at koordinere og facilitere udviklingsplanen og udvikling generelt) Evt. samarbejde på tværs af flere landsbyer.! STYRKER / IDENTITET / PROFIL Hvad er landsbyens identitet? Hvad er byens særkende eller klare styrker som man vil satse på, arbejde for og kommunikere ud som profil. DEN LOKALE UDVIKLINGSPLAN Overordnet plan udarbejdet og vedtaget bredest muligt i landsbyen. Udviklingsplanen kan indeholde en kort beskrivelse af landsbyen og bør indeholde en prioriteringsrækkefølge af 4-6 udvalgte projekter på overskriftsniveau som der ønskes arbejdet med. TILTAG OG PROJEKTER De enkelte foreninger og projektgrupper arbejder for udførelsen af projekter. Enten som forening selv eller på tværs af foreninger og borgere.

21 5-punkts udviklingsplan for landdistrikterne Fysisk Bosætning Uddannelsesmuligheder Erhvervsudvikling/ Jobskabelse Infrastruktur/ Tilgængelighed Tryghed/ Sundhed

22 ERHVERV / JOBSKABELSE LAG-program Forbedringer af LAG-program Planlov Åbnes op og flere muligheder (landzone, kystnærhedszone, beskyttelseszone) Statslige arbejdspladser Udflytning næsten i alt Manglende finansiering - realkreditselskaber og banker Virksomheder og selvejende institutioner mangler finansiering af udvidelser Løsninger med statens hjælp Vilkår for landdistriktsbetydende erhverv Fødevareklyngen, produktionsvirksomheder, bioøkonomi og turisme Iværksætteri Styrke iværksættermiljøer og mini-iværksættermiljøer

23 BOSÆTNING Nedrivningsindsats - nedrivningspulje Manglende finansiering - realkreditselskaber og banker Skabe mulighed for boliglån i hele landet. Staten må inddrages Planlov Bosætning i landsbyer og det åbne land Åbnes op og flere muligheder (landzone, kystnærhedszone, beskyttelseszone) Kommunernes mulighed for borgernær service Ny finansieringsmodel og ny udligningsordning som tilgodeser land- og yderkommuner mere end i dag. Andre økonomiske rammevilkår BoligJob Ordning

24 INFRASTRUKTUR / TILGÆNGELIGHED Mobil- og internetdækning Fiberbredbånd til alle boliger og virksomheder. Bedre mobilsignaler og mobil bredbånd. Kollektiv trafik i landdistrikterne Flextrafik og andre løsninger Udbygning af overordnet vejnet Femernbælt, Storstrømsbro, Hærvejsmotorvej etc. Udbygning af havnene Bedre besejlingsforhold og baglandsinfrastruktur UDDANNELSE Skoler i landdistrikterne Bedre rammer for små skoler i landdistrikterne. (landsbymodeller etc) Sikring og udbygning af uddannelsesmuligheder Ændrede taxameterordninger for ungdomsuddannelser og professionshøjskoleuddannelser og erhvervsakademier for at sikre uddannelsestilbud i hele landet. Mulighed for nye udbudssteder af uddannelser. Universiteter skal engagere sig i hele landet.

25 SUNDHED / TRYGHED Praktiserende læger på landet Sikre læger og lægehuse også i landdistrikterne. Plejehjemslukninger Sikre muligheder for fx friplejehjem Apotekerlovgivning Sikre god dækning med apoteker. + andre basale rammevilkår

26 INDSATS RETTET MOD LANDSBYER OG LOKALUDVIKLING NYHED: Årets Landsby i DK arrangeres fremover af LDF. Kampagnevogn (rullende kontor) rundt i landet hvor LDF møder ildsjæle, landsbyer og kommuner, for at komme tættere på medlemmerne og høre om udfordringer og muligheder og de gode eksempler. 3-4 aktiviteter / dagsarrangementer årligt rettet mod lokalsamfund.

27 AKTUELLE INDSATSOMRÅDER Manglende finansiering af boliger og erhvervsejendomme. Sikring af og udbygning af uddannelsestilbud i landdistrikter. Planloven skal lempes på en række områder. Bedre betingelser for erhverv der fylder meget i landdistrikter og yderområder. (produktionserhverv, bioøkonomi, turisme og fødevareklyngen) Højhastighedsbredbånd skal sikres i yderområderne. Færgetakster (landevejsprincippet) Land- og yderkommuners fremtidige økonomi vil fjerne borgerservice tilbud. LAG-program

28 LDF er med i: Overvågningsudvalget for Landdistriktsprogram (herunder LAG-program) Det Rådgivende Udvalg På Landdistriktsområdet (DRUPL) Minister for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udvalg for godkendelse af LAG er i programmet. Bestyrelsen for Center for LanddistriktsForskning(CLF) under Syddansk Universitet (SDU). Collective Impact. (Realdania) Spor i Landskabet. Eksterne udvalg: fx udvalg om manglende finansiering nedsat af EVM.

29 tilmelding nyhedsmail:

30 Tak for opmærksomheden.