KRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion.
|
|
- Bodil Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Notat: Euroen er en fejlkonstruktion. Videreførelse af euroen i dens nuværende udformning betyder fortsat gældskrise og mindre velstand og demokrati. Intro: Den nye Eurotraktats finanspolitiske union i eurozonen vil ikke løse gældskrisen. Den løser ikke de grundlæggende problemer med store forskelle i konkurrenceevne imellem Syd- og Nordeuropa, tværtimod forstærkes ulighedederne af euroen i den nuværende udformning. Den nye pagt tager heller ikke det nødvendige opgør med finanskapitalens spekulation og afpresningspolitik mod staterne. Gældskrisen og det økonomiske nedsving vil fortsætte og skabe stigende social krise. Og dette og den stigende politiske centralisering henover hovedet på nationale demokratier vil ledsage den økonomiske krise med en tiltagende politis krise. Den ny pagt institutionaliserer blot en neoliberalistisk besparelsespolitik, som gør ondt værre og indskrænker nationalstaternes mulighed for at føre en vækstpolitik. Hvis Eurozonen og EU ikke i stedet gennemfører en omfordeling fra de stærkere til de svagere økonomier og sættre gang i vækst- og jobskabelse, er ikke blot euroen, men hele EU projektet i fare. Der er derfor ingen grund til at Danmark lader sig involvere i fejlkonstruktionen eller i den nye Europagt, som ikke vil kunne redde euroen Tegning: Beslutningerne centraliseres i EU. 1 1 ) Kilde: Jens Hage i Berlingske 8/12-11.
2 2 Indledning. Eurozonen vil nu gennemføre en ny særlig eurotraktat. Traktaten vil betyde snævre grænser for tilsluttede landes budgetunderskud og automatiske sanktioner, hvis de overtrædes, bl.a. via EU domstolen og der skal etableres overnational kontrol med de nationale finanslove. 2 Hermed har eurozonen for at redde euroen taget skridt mod en finansunion og en EU stat. Finansunionen angives som nødvendigt modtræk mod gældkrisen. Den skal for det første inddæmme gældskrisen, for det andet reetablere tilliden fra finansmarkederne og endelig for det tredje stabilisere økonomi og samfund i Sydeuropa fremover. Tiltagene ses som uomgængeligt nødvendige for at forhindre fortsat og yderligere økonomisk krise, arbejdsløshedsstigning og velstandstab. Men realiteterne vil ende meget langt fra disse mål, fordi euroen i den nuværende udformning er en fejlkonstruktion og den finansielle union ikke løser de grundlæggende problemer heri. Euro og gældskrise hænger sammen. For det første løser den nye traktat i eurozonen ikke gældskrisen, tværtimod. Debatten om gældskrisen har været meget præget af et billede af økonomisk uansvarlige sydeuropæere overfor navnlig et ansvarligt Tyskland, der kræver tæring sat efter næring. Det må også anerkendes, at der ER truffet ukloge økonomiske beslutninger og i Sydeuropa ført fejlagtig økonomisk politik, ikke mindst i Grækenland. Men det oven anførte billede er alligevel stærkt forenklet og kan ikke danne grundlag for en løsning af gældskrisen. For Tysklands egoisme og ansvar i forbindelse med gældskrisen har været mindst lige så stort som Sydeuropæernes. 3 Det har hele tiden været et afgørende og grundlæggende problem i ØMU en, at der er stor forskel i konkurrencekraft i de omfattede økonomier. Eurozonen er økonomisk meget inhomogent med på det ene side et Syd og UdkantsEuropa med gennemgående lav konkurrenceevne og dermed følgende svag eksport og betalingsbalance og på den på den anden side et Nord og Centraleuropa, navnlig Tyskland, med højere konkurrenceevne og eksport og betalingsbalanceoverskud. 2 ) Jf. Svansø, Vibeke: EU s bøderegler for underskud strammes op. Berlingske 10,12,01 3 IJf. Beach, Derek: Tyskland skyld i eurokrisen. Politiken
3 3 Figur: Ubalancer indenfor euroområdet (Betalingsbalancens løbende poster i pct. af EU 12`s BNP). 4 Disse forskelle er IKKE skabt af euroen, de eksisterede forud, men de blevet forstærket af euroen, fordi den væsentlige /udligningsmekanisme nu er sat i stå. Før euroen afspejledes Sydeuropas svagere økonomier via valutamarkederne automatisk i svagere nationale valutakurser i forhold til de stærkere landes valutaer, hvilket til gengæld fremmede eksport, valutaindtjening og beskæftigelse fra de svagere lande. De stærkere økonomier, herunder ikke mindst Tyskland, oplevede modsat en kapitaltilstrømning og dermed stigende valutakurser, der bremsede eksport og betalingsbalanceoverskud. Hermed udlignedes forskellene i konkurrenceevne mellem svagere og stærkere økonomier i betydelig udstrækning. 5 Men med euroen forsvandt denne udligningsmekanisme og er tværtimod blevet forstærket af. For de svagere økonomier i Syd og UdkantsEuropa kan i kraft af den fælles valuta ikke føre deres egen rente - og valutapolitik og tværtimod deres behov oplevet at euroen er blevet trukket op i værdi i kraft af ikke mindst Tysklands styrke og den generelle revaluering af euroen i konkurrence med dollaren. Euroen har altså yderligere forringet disse landes konkurrenceevne, eksport og underskud og bidraget til at forstærke den som følge af finanskrisen stigende arbejdsløshed. 4) Kilde: Blomquist, Niels og Jakob Ekholdt Christensen: Økonomiske ubalancer i euroområdet. Nationalbanken, kvartalsoversigt. 4. kv. 2010, s ) Jf. Lund, Henrik Herløv: EU - gældskrise, euro og europagt. Rapport.
4 4 Figur: Arbejdsløshed 2011 i % i PIIGS lande. 6 Hvilket igen har øget statsunderskuddet. Figur: Statsunderskud i PIIGS lande i % af BNP. 7 Og medført en massive gældsopbygning. Figur: Offentlig gæld i EU lande Euroen har altså kostet Sydeuropa dyrt Modsat har overskudslandene og navnlig Tyskland i kraft af fastsættelsen af kursen for euroen som gennemsnit for eurozonen undgået den kraftige valutakursstigning, som ellers ville være tilfældet. 9 Hvis 6 ) Kilde: Berlingske Tidende, 28/ ) Ibid. 8 ) Kilde: Berlingske 28/ ) Jf. Hoffmeyer, Erik (tidl. Nationalbankdirektør): Den tyske glorie er falmet. Poliken 17/11-11
5 5 der ikke var en euro, ville D-marken formentlig været steget mellem 20 og 30 % i forhold til de sydeuropæiske valutaer og have en kurs på linje med Schweizerfranc, hvilket naturligvis ville have bremset tysk eksport og overskud. Tyskland har med andre ord tjent styrtende på euroen og langt mere end de midler, som landet siden har investeret i EU s hjælpefond. 10 Ny traktat retter ikke op skævdeling af fordele og ulemper. Fordele og ulemper ved euroen er altså grundlæggende helt skævt fordelt og de/n afgørende fejl er, at den tidligere udligningsmekanisme mellem underskuds og overskudslande ikke blev erstattet af noget andet efter indførelsen af euroen. Også i USA har man et sådant indre marked og en valutarisk union med forskelle i udvikling og konkurrencekraft mellem de forskellige stater. Men her udlignes dette mellem staterne over det føderale budget. Dette sker imidlertid ikke i eurozonen og der tages heller ikke skridt hertil i den nye traktat om finansunion. Hermed vil en finansunion i eurozonen IKKE løse gældskrisen, fordi den ikke løser det grundlæggende problem med dybe uligheder, hvad angår produktivitet og konkurrencekraft. Den finanspolitiske union skal kun gennemtrumfe en voldsom besparelsespolitik i Sydeuropa, som imidlertid dræner væksten i de Sydeuropæiske lande og dermed forhindrer disse i at oparbejde det nødvendige overskud til at reducere underskuddene og betale gælden tilbage. 11 Selvfølgelig skal gælden betales tilbage, men det løses ikke uden investeringer og vækst og jobskabelse i Sydeuropa, men midlerne hertil kan kun komme fra en omfordeling fra Nordeuropa og navnlig Tyskland og gennem vækst-, investerings- og jobskabelsespolitik i Sydeuropa. Men dette lægger den nye traktat ikke op til, tværtimod vil den gennem krav om gældsbremse institutionalisere en stram, monetaristisk finanspolitik i gældslandene, hvorved EU landene får endnu sværere ved at investere i konkurrencekraft, vækst og jobskabelse samt ved at modvirke lavkonjunkturer. Ved at fastholde den eksisterende, kriseskabende ulige fordeling af fordele og ulemper ved euroen og ved tværtimod gennem ensidige besparelser at forstærke den økonomiske nedtur i Sydeuropa vil den ny eurotraktat ikke på sigt løse gældskrisen, men lægge kimen til nye kriser. Finansspekulanter tilfredsstilles ikke. Det vil for det andet heller ikke lykkes den nye eurotraktat og finansunion at standse stormen fra finansmarkederne og stille dem tilfreds. 10 ) Jf. 10 IJf. Beach, Derek: Tyskland skyld i eurokrisen. Politiken ) Jf. Mogensen, Lars Trier: I lommen på banditter i habitter. Politiken 9/12-11.
6 6 Finanskrisen i 2008 gave ellers en lektion i, hvor undergravende en fri ukontrolleret finanssektor er samfundsøkonomierne og den økonomiske politik. Finanskrisen skyldtes ikke mindst en neoliberalistisk økonomisk politiks stadige liberalisering af finanssektoren, der første til voldsom bankcentralisering og opkomsten af store kapitalfonde, hvis løsslupne spekulation boblede ud af kontrol. Da krisen var en kendsgerning påtog navnlig borgerlige regeringer sig de gigantiske gældsforpligtelser fra de krakkede eller lukningstruede banker, men påførte hermed det offentlige og dermed borgerne regningen fra finanskrisen i de kommende mange år. 12 I EU er den anden side af gældskrisen også, at de store europæiske banker stod i kø for at låne penge ud til de sydeuropæiske lande. 13 Selvom man siden i både USA og EU har øget opsynet med og kapitalkravene til den finansielle institutioner, er der langtfra taget effektive skridt til at bringe finanssektoren under kontrol. Tværtimod har vi en finanssektor, hvor store banker og fonde for kortsigtet profit spekulerer ihærdigt mod staternes forsøg på at bringe den økonomiske krise under kontrol. 14 De tiltrækkes som hajer til lande, der viser tegn på svaghed og spekulerer så i stigende renter og faldende kurser på statsgælden og driver hermed EU staterne ud i den ene redningsaktion efter den anden. 15 Dette problem vil heller ikke blive løst med den nye eurotraktat, som ikke bringer finanskapitalen under den nødvendige kontrol, men tværtimod fortsat lægger op til at imødekomme bankernes og fondenes afpresningspolitik. På bekostning af velstand og demokrati. Det vil for det tredje endelig ikke lykkes den ny Europagt at stabilisere økonomien og de sydeuropæiske samfund. Den vil ikke stabilisere økonomien, fordi den ikke retter op på den skæve fordeling af fordele og ulemper ved euroen, fordi den tværtimod bremser den nødvendige vækst-, produktivitets og jobskabelsespolitik og fordi den ikke imødegår bankers og fondes fortsatte afpresningspolitik. 16 Dermed vil gældskrisen humpe videre fra land til land og fra rentekrise til rentekrise. Samtidig med at arbejdsløsheden og virksomhedernes forsigtighed med investeringer, bankernes lånetilbageholdenhed og de offentlige besparelser sender økonomien i hele EU, men især i eurozonen på nedtur. Da gældskrisen ikke vil blive løst, men trække i langdrag truer hermed i de nærmeste år en egentlig recession og derefter mange års lavvækst. 12 ) Jf. Mogensen, Lars Trier: Foran anførte værk. 13 ) Jf. Knudsen, Helge: Gældskrisen er en eurokrise. Arbejderen 1/ Jf. Lundkvist, Anders: Økonomisk ansvarlighed. 22/ ) Jf. Jackson, Ross: Euroen en ulykke, som ventede på at ske. 16 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: EU s redningsplan. Rapport.
7 7 Figur: BNP vækst i eurozonen og EU som helhed 2007 til 2015 ( skøn) 17 Eurozonen EU som helhed ,1 2,8 0,4-4,2 1,8 1,5 0,2 0,8 1,4 1, Dermed tegner sig også konturerne af en videre social og politisk krise i eurozonen. For uden omfordeling og vækstpolitik efterlades kun en vej frem for de gældsramte lande: En voldsom såkaldt intern devaluering bestående i en neoliberalistisk økonomisk politik med løn-, dagpenge - og pensionsnedskæringer samt omfattende forringelser af offentlige ydelser indenfor sundhed, uddannelse mm. 18 En monetaristisk politik, der skal gennemføres indtil omkostningsniveauerne ad denne vej er bragt tilstrækkeligt langt ned og hvis konsekvenser med andre ord bliver en fremadskridende og vedvarende forringelse af befolkningernes velfærd og levestandard. Men disse drastiske nedskæringer skal pågå i 10 til 15 år før Sydeuropa er definitivt ude af den økonomiske krise, men vil hævet over enhver tvivl til gengæld medføre en voldsom social krise. Det er endvidere meget svært at se, at denne politik kan gennemføres politisk. Vi har allerede set regeringer falde i Irland, Portugal, Grækenland, Spanien og Italien. Indsættelsen af teknokratregeringer i 17 ) Kilder: Folketingets EU oplysning BNP vækst, EU kommissionen: Efterårsprognose , Hakon Reder: Nulvækst truer euroland i to, Børsen 15/8-11 og Hakon Redder: Recession truer uanset ny EU traktat, Børsen 9/ til 2015 er eget skøn, 18 ) Jf. Christiansen, Jeppe: Eurozonen er blevet en spændetrøje for gældslandene. Politiken 23/11-11.
8 8 Grækenland og Italien ledet af EU embedsmænd er symptomatisk for, at centraliseringen mod gældskrisen koster i lokalt demokrati. 19 Og med den nye euozonetraktat vil yderligere magt blive samlet hos Frankfurtergruppen på bekostning af befolkningernes indflydelse gennem de nationale parlamenter. Der er dermed stor risiko for at den ny eurozonetraktat ikke bare indebærer fortsat økonomisk, men også tiltagende politisk og demokratisk krise. Tilmed synes de valgte løsninger i høj grad at være dikteret af ensidige tyske økonomiske interesser 20 og herigennem af en ensidig neoliberalistisk økonomisk tilgang. Det kan i længden ikke undgå at skabe national og politisk opposition mod EU projektet. Danmark og euroen: Kikkerten sættes for det blinde øje. Det gælder også i Danmark. Et stort flertal i befolkningen er præget af vel forståelig skepsis overfor euroen. synes den politiske og fagøkonomiske elite i Danmark uantastet af krisen i sin bekenden sig til euroen. Figur: Dansk euromodstand. 21 Man erkender, at en tilslutning hertil må vente på grund af den folkelige skepsis. Men man venter kun på den rette lejlighed til at melde Danmark ind uden i videre grad at reflektere over, om euroen dybest set er præget af for grundlæggende problemer eller om de valgte løsning faktisk løser gælds og kriseproblemerne i EU generelt og om deltagelse heri dermed vil være godt for dansk økonomi, dansk velfærd og dansk folkestyre? Samme sætten kikkerten for det blinde øje præger i øvrigt også den stædige kobling af kronen til euroen, hvor Danmark har sat sig mellem to stole, idet man hverken har indflydelse på eurozonens økonomiske politik, men til gengæld har fået den negative konkurrence og eksport effekt fra den stærke euro. I 19 Jf. Mogensen, Lars Trier: Foran anførte værk. 20 ) Jf. Reeger, Troels: Små lande mister indflydelse i EU. Information 23/ og jf. Jarlner, Michael: Det europæiske demokrati er i krise. Politiken 10/ ) Kilde: Børsen 12/12-11.
9 9 modsætning til Sverige, der med flydende valutakurs, har fået en stærk konkurrenceevne og et kraftigt eksportopsving. 22 Hvad er alternativet? Men hvad er alternativet vil nogen givet spørge? For Danmark er alternativet for så vidt lige til. Euroen er i den nuværende udformning præget af så grundlæggende svagheder, at den risikerer at skabe mere krise end den løser, og dermed bør Danmark selvsagt blive uden for euroen. Der er ingen grund til at invitere sig selv ind i problemer endsige knytte Danmark til en liberalistisk politik, der vil indskrænke dansk økonomiske råderum og vanskeliggøre en vækstpolitik her i landet. 23 For eurozonen selv er der to muligheder: Når de gældsramte lande ikke for længst har forladt euroen, er det selvsagt, fordi gældsproblemerne nu er blevet så store, at der ikke længere er nogen enkle udveje. At stå alene med gældsproblemerne er selvsagt ikke særligt tillokkende for de gældsramte lande. Men på den anden side risikerer fortsat euro at medføre fortsat økonomisk og politisk krise navnlig i disse lande. EU og eurozonen har her to mulige udveje: Enten at omfordele fra overskuds - til underskudslande og supplere gældsnedbringelsen med en vækst-, produktivitets og jobskabelsespolitik samtidig med at man bringer finansspekulanterne under kontrol. Fortsætter man bare den nuværende ensidige besparelsespolitik, vil det ikke varigt hjælpe det har vi set før. 24 EU vil styre mod recession i de nærmeste år og mod langsigtet lavvækst og høj arbejdsløshed. Tilsat forstærket social og politisk krise, risikerer den anden sandsynlige udvej at være, at euroen og måske hele EU-projektet står i farezonen. 22 ) f. Lund, Henrik Herløv: EU - gældskrise, euro og europagt. Rapport ) Jf. Aagard, Charlotte: Vi er nødt til at følge den nye Europagt, Information 12/ ) Jf. Lund, Henrik Herløv: EU s plan løser ikke problemerne. Information 3/11-11.
Euroen splitter Europa.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom
Læs mereFinanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd
En artikel fra KRITISK DEBAT Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2012 Finanspagten i EU skal gennemsætte en konservativ,
Læs mereEuroen på selvmordskurs.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 2. udvidede udg. 1 Euroen på selvmordskurs. Euroen trækker
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereEU på vej mod finanskrisen 2.0?
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.
Læs mereLÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ. øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, 14.07.15, udbygget 15.07. 15 og 16.07.15 1 GRÆSK AFTALE MED EUROZONEN: GRÆKENLAND
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1, revideret og udvidet 03.07.15 og 06.07.15 OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER?
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereEurolandene har overskud på handlen med omverden
Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mere29. oktober 2014. Global økonomi er stabil
29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj EU: GÆLDSKRISE, EURO
Læs mereDen finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar
Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereEuropa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016
Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december
Læs mereØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA
GENNEMFØRELSE AF EUROPAS ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Kommissionens bidrag til ledernes dagsorden #FutureofEurope #EURoadSibiu ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA Figur 1: Euroen er Den
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereForårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes
Læs mereMyter og realiteter om det offentlige forbrug
En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans?
1 ACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans? 1.udgave, medio marts. 2011 ISBN: 978-87-992273-3-4 2 Indhold RESUME:... 3 Gældskrisen....
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereDen økonomiske krise den perfekte storm
Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det
Læs mereErhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs
En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereLDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO
LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 1.200.000 LDS MEDLEMMER 2006-2016 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 210.270 884.583 229.724 809.676 228.159 743.227 221.511
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereAnalyse: Rebalancering af Tyskland
Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereBig Picture 2. kvartal 2016 WEB
Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereDen europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup
Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mere1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen
1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige
Læs mereGældskrisen og Fremtidens EU
Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDen økonomiske og monetære union
Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mere