Familiesygepleje/dialog, hvorfor og hvordan?
|
|
- Birthe Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiesygepleje/dialog, hvorfor og hvordan? FS 21 efterår 2018 Barbara Voltelen lektor, Ph.d.
2 Dagens program Kort præsentation Familieinddragelse Formål med familiedialog Udvalgte teoretiske afsæt Systemteori Narrativ tilgang Sygdomsopfattelsesmodellen Indhold i Calgarymodellerne Familiedialog i et kontinuum Det korte møde Evidens
3 Kort præsentation: Barbara Voltelen født 1965 Sygeplejerske i 1989 Sundhedsplejerske i 1995 Cand.scient.san i 2004 Lektor ved UCL i 2010 Sekretær DSFS i Ph.d. i familiesygepleje i 2016 Ansat i delestilling UCL 52/48
4 Hvordan skal begrebet familie forstås? En gruppe individer, der er forbundet af stærke følelsesmæssige bånd og en oplevelse af at høre til samt et ønske om at være involveret I hinandens liv (Wright, Watson, & Bell, 1996). Familien er dem, de siger, de er (Wright & Leahey 2013)
5 Sygeplejersker vil gerne familien - også i plejen Sygeplejersker tror på at inklusion af familien i omsorgen er positivt men mangler de fornødne kompetencer til at interagere konkret (Duhamel 2010) Undersøgelser indikerer at sygeplejerskers barrierer for familieinddragelse handler om: manglende tid og kompetencer samt frygten for at åbne a can of worms (Bell, 2013) Sundhedsvæsenet ifølge danskerne viser at vi tilsyneladende kan vi blive bedre til at inddrage de pårørende! (TrygFonden, 2016)
6 2 afsæt for den sundhedsprofessionelle relation Ressource- og værditænkning vs Problem og mangeltænkning Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker At se fremad Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af en ønsket fremtid Bruge erfaringer til at opnå det ønskede Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet Opmærksomhed på problemer og fejl og mangler At løse problemet Problemidentifikation Årsagsanalyse Løsningsmodeller Handlingsplan (Gwilym Wyn Roberts, 2010)
7 Kærlighedens skjold (Karen Marie Dalgaard, 2010) At være bange for at gøre den anden ked af det At være bange for selv at bryde sammen (og vise det) Hvis man holde skjoldet op som beskyttelse tror man fejlagtigt at man beskytter sig selv og sine nærmeste fra det der gør ondt at tale om Følelser og tanker bliver holdt hemmelige Det resulterer i at kommunikationen bliver kompliceret Risikoen for at følelsen af ensomhed på trods af fysisk nærvær øges
8 Formål med Familiesygepleje/dialog Formålet eller det ønskede resultat er, ud fra familiens behov, at forandre måden hvorpå de oplever deres sundhedsproblemer så medlemmerne kan opdage nye løsninger på disse problemer (Wright & Leahey 2013)
9 Systemteori (Voltelen & Bjerre 2018)
10 Narrativ tilgang Her opfordres familien til at fortælle deres historie. Ved at fortælle om oplevelser, overbevisninger og erfaringer åbnes der mulighed for at se på situationen med nye øjne. Gennem historiefortællingen synliggøres familiens perception (Voltelen & Bjerre 2018)
11 Sygdomsopfattelsesmodellen
12 Jeres overbevisninger ifm familiesamarbejdet Del med jeres sidemand. Diskuter jeres overbevisninger og erfaringer med pårørendeinddragelse Hvad er svært? Hvad falder lige til højrebenet? I har 5 minutter
13 Calgarymodellerne (Wright & Leahey 2013) Går bl.a. ud på at kortlægge familiens indbyrdes forhold og ved hjælp af forskellige sygepleje interventioner og styrke deres indbyrdes forståelse for hinanden og den situation de er i samt støtte dem til at håndtere den.
14 Indhold i Calgarymodellerne To komplementære dele 1. Indsigtsdelen a. Familieindsigt b. Det udvidede stamtræ 2. Interventionsdelen a. Sygepleje interventioner 1. Opmuntre til at fortælle helbredsnarrativ 2. Give tid 3. Anvise ritualer 4. Fremhæve familie støtte 5. Anerkende familie og individuelle styrker 6. Opmuntre familiemedlemmer til at være caregivere og tilbyde støtte 7. Validere og normalisere følelsesmæssige reaktioner 8. Tilbyde informationer og meninger b. Systemisk kommunikation
15 Systemisk kommunikation At stille passende forstyrrende spørgsmål Skabe et miljø for samtalen der skaber plads til både den interne og den eksterne kommunikation. Adressere spørgsmål der sætter gang i tankeprocesser uden at skabe kaos eller tilbagetrækning af fokuspersonen. Balancegang der kræver empatisk formåen fra de sundhedsprofessionelle (Benzein et al 2008)
16 Cirkulære og intervenerende spørgsmål Lineære spørgsmål har en afklarende hensigt. Bruges til at indkredse problemsituationen: Hvad skete der? Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor? Cirkulære spørgsmål har en undersøgende hensigt. Udforsker relationer og forskelle, sætter ting i sammenhæng: Hvad er din forklaring på? Hvad er anderledes nu end tidligere og hvordan anderledes? Hvad er vigtigt for A og B? Hvordan ser du det? Strategiske spørgsmål har en korrigerende hensigt. Bruges for at påvirke: Hvornår har du tænkt dig at gøre noget ved problemet? Refleksive spørgsmål har en mobiliserende hensigt. Bruges til at fremme ændringer: Hvad tror du, A tænker, når han havner i den situation? Hvordan kunne du tænke dig at? Hvad skulle du gøre for at?
17 Det gyldne spørgsmål (one question question) Hvis det kun var muligt at få et spørgsmål bearbejdet i løbet af vores tid sammen i dag, hvad ville det ene spørgsmål da være?
18 Hvordan Familiedialog? Møde familien åbent, ligeværdigt, respektfuldt med gode manerer Udstikke rammerne for mødet Evt. udfærdige et udvidet stamtræ med familien Lytte til alle familiemedlemmernes illness narrativ Udforske specifikke behov i forbindelse med aktuelle samtale Skabe refleksion vha. sygeplejeinterventioner Opsamling og evt. lave ny aftale Afslutning
19 Familiedialog i et kontinuum Det korte møde:
20 Evidens bag CFAM/CFIM Imødekommer efterspørgslen for medinddragelse (Benzein 2015) Bidrager med konkrete redskaber til inddragelse (Wright & Leahey 2013) Kræver undervisning og træning af sygeplejerskerne (Voltelen & Bjerre 2018) Styrker arbejdsglæden for sygeplejerskerne (St John 2009) Får positiv feedback fra familierne (Benzein 2015) Familiernes evne til at håndtere udfordringer forbedres (Benzein 2015) Ingen evidens for at det skader deltagerne (Persson 2014)
21 Lidt reklame november 2018
22 Spørgsmål???? Tak for opmærksomheden
23 Litteratur Benzein, E.G., Hagberg, M. og Saveman, B.-I. (2008). Being appropriately unusual : A challenge for nurses in health-promoting conversations with families. Nursing Inquiry, 15(2): Benzein, E.G, Olin, C. og Persson, C. (2015). You put it all together: Families evaluation of participating in family health conversations. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 29(1): Bell, J.M. Family nursing is more than family centered care, Journal of Family Nursing, 19(4): Dalgaard, K.M. (2010). Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab. Klinisk Sygepleje, 34(3): Duhamel, F. (2010). Implementing family nursing: How do we translate knowledge into clinical practice? Part II: The evolution of 20 years of teaching, research, and practice to a center of excellence in family nursing. Journal of Family Nursing, 16(1): Persson, C. og Benzein, E. (2014). Family health conversations: How do they support health? Nursing Research and Practice, Volume 2014, Article ID Roberts, G.W. (2010) "Advancing new approaches to learning and teaching introducing appreciative inquiry toa problem based learning curriculum", Journal of Applied Research in Higher Education, Vol. 2 Issue: 1, pp.16-24,
24 Fortsat St John, W. og Flowers, K. (2009). Working with families: From theory to clinical nursing practice. Collegian, 16(3): Tomm, K. (1992). Interviewet som intervention. København: Forum. Trygfonden (2016). Sundhedsvæsenet - ifølge danskerne. Virum: Trygfonden Voltelen & Bjerre. (2018) Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom en guide for sundhedsprofessionelle, 1 udg. Kbh, Samfundslitteratur Wright, L.M. og Bell, J.M. (2009). Beliefs and Illness: A Model for Healing. Calgary: 4th Floor Press. Wright, L.M. og Leahey, M. (1990). Trends in nursing of families. Journal of Advanced Nursing, 15(2): Wright, L. og Leahey, M. (2013). Nurses and Families: A Guide to Family Assessment and Intervention. 6. udg. Philadelphia: F.A. Davis. Wright, L., Watson, W. og Bell, J. (1996). Beliefs. The Heart of Healing in Families and Illness. New York: Basic Books november 2018
Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen
Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen v/ Barbara Voltelen, Sundhedsplejerske, Lektor og Ph.d. ved University College Lillebælt Kort
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereDSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning
DSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning Uddannelse i Familiesygepleje set fra et internationalt og nationalt perspektiv Barbara Voltelen, syge-/sundhedsplejerske, Ph.d. Indhold Relevans
Læs mereGiv ordet til familien
Giv ordet til familien Forskning viser, at alvorlig sygdom i familien kan føre til stress og depression, også for de pårørende. Familiefokuseret sygepleje kan opfange familiens følelser og dreje en ellers
Læs mereRevideret; WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien
Revideret; 10.10.2018 WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien Vores grundlæggende antagelse er: At intet menneske er en øde ø.
Læs mereStudiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom
Studiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom Spørgsmål til indledningen Beskriv dine erfaringer med familieinddragelse fra dit privatliv eller fra dit nuværende eller tidligere arbejde.
Læs mereFamilie Sygepleje. Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017
Familie Sygepleje Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017 Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, MKS, PhD, Lektor, Viceinstitutleder Karin.dieperink@rsyd.dk PhD Student Karen Steenvinkel Pedersen
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereInternational Family Nursing Association (IFNA) Introduktion
1 International Family Nursing Association (IFNA) Holdningserklæring vedrørende generalist i Familiesygepleje praksis Introduktion Denne IFNA holdningserklæring foreskriver for sygeplejersker på bachelor-
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse
Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereInternational Family Nursing Association (IFNA)
1 International Family Nursing Association (IFNA) Holdningserklæring vedrørende familiesygepleje i grunduddannelsen til sygeplejerske Baggrund Interessen for familiers sundhed og velbefindende deles af
Læs mereHJERTEAFDELINGENS INPUT TIL DASYS IDEKATALOG OMKRING PATIENTINVOLVERING I DOKUMENTATIONSPRAKSIS
HJERTEAFDELINGENS INPUT TIL DASYS IDEKATALOG OMKRING PATIENTINVOLVERING I DOKUMENTATIONSPRAKSIS 1) En smartphrase i Sundhedsplatformen (SP) til anvendelse i forbindelse med udskrivelse af patienter fra
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereFaldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17
Faldworkshop Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj 2017 1 Agenda Jeres oplevelser Historiesk perspektiv på fald Faldforståelser over tid Forståelser af alderdommen Faldtypologier 2 Jeres oplevelser
Læs merePatientinddragelse i hygiejnisk adfærd
Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd KONFERENCEDAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER FREDERICIA MESSECENTER Bodil Winther marts 2016 BODIL WINTHER K L I N I S K S YG E P L EJES P ECI A L I ST, C A N D. C U R.
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereJanne Risager Jensen DialogForumTeam på
Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereen metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)
en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereDINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereAnden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde
Anden fælles akademidag WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Indhold i workshoppen Inddragelse og involvering oplæg Afprøvning af dialogmetoder
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereSkub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015
Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet
Læs mere5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem
5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system
Læs mereFortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis
Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePeer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen
Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen Et par centrale begreber Levede erfaringer: Erfaringer med psykiske vanskeligheder, (evt) med livet som bruger
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereSygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse
Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse I eftermiddag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor skal vi inddrage patienter/pårørende? Faldgruber Hvordan kan vi inddrage patienter/pårørende?
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereProgram 9.00-9.30 REGISTRERING OG KAFFE 9.30-9.40
9.00-9.30 REGISTRERING OG KAFFE 9.30-9.40 9.40 10.00 Program VELKOMST Birte Østergaard, formand, lektor, ph.d., Enheden for Sygeplejeforskning, SDU FAMILIE FOKUSERET SYGEPLEJE Birte Østergaard, lektor,
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereSUNDHED. - sammen gør vi dig bedre
SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor
Læs mereAM 2012 Chefkonsulent Nis Kjær Tlf.: 30109652 Mail: nkj@alectia.com
Anerkende APV så enkelt kan det gøres AM 2012 Chefkonsulent Nis Kjær Tlf.: 30109652 Mail: nkj@alectia.com Agenda Velkomst Teoretisk baggrund v/ Nis Kjær Erfaringer hos Alfix v/ Anders Toft Spørgsmål og
Læs mereKommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling
Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling Kommissorium for patientinddragelse i Medicinsk afdeling Baggrund Patientinddragelse er et nøglebegreb, når der tales om evidensbaseret praksis
Læs mereFeedback: The heart of medical education
Feedback: The heart of medical education V I D E R E U D D A N N E L S E S R Å D E T O U H 1 6. M A R T S 2 0 1 6 P E D E R C H A R L E S P R O F E S S O R, D R. M E D. Hvem er jeg? Endokrinolog Professor
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereFamiliesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen
Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen 4. september 2018, ODEON Birte Østergaard, lektor, ph.d. boestergaard@health.sdu.dk 12. september 2016 Disposition Hvad er familiefokuserede samtaler?
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereWorkshop Decemberkonference 6. december del, kl
Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereWORKSHOP OM KOLLEGASPARRING
WORKSHOP OM KOLLEGASPARRING KU Uddannelsesdag 30. september 2014 Sara Ann Kristensen Workshoppens fokuspunkter Hvad kan kollegasparring tilbyde universitetsmiljøerne? KU s satsning på kollegasparring Kollegasparring
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereEn narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?
En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH
Model for praktisk færdighedsudøvelse Praktiske færdigheder i sygeplejen Indhold på workshoppen Hvorfor er forskning og udvikling af praktiske færdigheder i sygeplejen vedkommende Udviklings- og forskningsarbejde
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs merePeer-to-peer. - støtte fra nogen der har været der selv. Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS
Peer-to-peer - støtte fra nogen der har været der selv Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS Uddannelsesseminar, Center fro Frivilligt Socialt Arbejde, 13. November 2017 Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvad?
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs merePårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang
Pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang Lene Vedel Vestergaard RN, MScN Christina Østervang Svendsen RN, MScN, Karin Brochstedt Dieperink RN,MCN, PhD Dorthe Boe Danbjørg
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereNoSB kongres - Nordisk kongres for børnesygeplejersker. Stockholm 4.-5. september 2014 Lyssna til Barnen
NoSB kongres - Nordisk kongres for børnesygeplejersker Stockholm 4.-5. september 2014 Lyssna til Barnen Highlights fra kongressen Kangaroo Mother Care (KMC) Barnet i sundhedsplejen Børn i risikozonen Postere
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereFredag d. 26. oktober. v. Britt Riber
Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereIntroduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...17
INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion....15 Grunduddannelsen....16 Bogens struktur....17 DEL 1 Patient....19 Hanne patient... 21 Manglende information...21 Utryghed...21 Andre patienter...22 Kristian patient....
Læs mereAt fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst
At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst Patienters erfaringer fra den diagnostiske periode af kræftforløb fra hoved- og halskræft Tak til Roskilde Universitet, HovedOrtoCentret,
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereKaren Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34
Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand. scient. soc., ph.d. Email: dalgaard@sdu.dk Telefon: 21 74 81 34 Forskningsområder Forsker inden for den palliative indsats med fokus på palliative forløb, palliative
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mere