Du kan redegøre for vand som en betingelse for liv på Jorden. Du kan redegøre for vands grundlæggende fysiske egenskaber.
|
|
- Bertha Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den blå planet jan Den blå planet Emneforløbet: Vand - betingelsen for liv Vand - en mangelvare i Libyen Vandets historie på Jorden Vand og salt Vand og varme Vands tilstandsformer Vand og is Aktivitet: Vands egenskaber Emneforløbet: Vand på Jorden Vandets kredsløb Aktivitet: Gå på jagt efter hydrotermfigurer Grundvand Is Oceanerne Overfladestrømme i havet Den kolde strøm ved Atacamaørkenen Emneforløbet: Vand som landskabsformer Havet som nedbryder af land Aktivitet: Danmarks kyster Tidevand Tidevandsdannelse Havet som opbygger af nyt land Sandpumpning Libyen og vandet Jordens historie Libyen Det globale vands fordeling Nedbør i Danmark Gletsjere i verden Oceanerne på Jorden Verdens store havstrømme Det globale vands fordeling Verdens farvande Verdens store havstrømme Tidevand Gletsjere i verden Du kan redegøre for vand som en betingelse for liv på Jorden. Du kan redegøre for vands grundlæggende fysiske egenskaber. Du kan beskrive hovedtrækkende i vands kredsløb på Jorden. Du kan redegøre for hovedtrækkene i det globale havstrømningsmønster. Du kan give eksempler på vandets landskabsformende kræfter, herunder tidevand. Du kan forklare vandets betydning for landskabsudviklingen i Vadehavet. Eleven kan stedfæste Libyen på et verdenskort. Eleven kan beskrive problemerne med at skaffe vand i Libyen. Eleven kan skelne mellem Jordens fire sfærer. Eleven kan beskrive vands grundlæggende fysiske egenskaber. Eleven kan redegøre for vands funktion i forbindelse med nedbrydningsprocesserne. Eleven kan perspektivere vands evne til at opløse CO2 i forhold til klimaforandringer. Eleven kan beskrive vands tilstandsformer på Jorden. Eleven kan redegøre for, hvad der forstås ved grundvand. Eleven kan beskrive is som en vigtig faktor i udformningen af landskabet. Eleven kan skelne mellem overfladestrømme og lodrette strømninger. Eleverne kan redegøre for Golfstrømmens afgørende betydning for klimaet i Nordeuropa. Eleven kan beskrive Humboldt Strømmens påvirkning af levevilkårene langs Sydamerikas vestkyst. Eleven kan komme med eksempler på vands landskabsformende kræfter. Eleven - i hovedtræk - kan forklare dannelsen af tidevand. Eleven kan redegøre for begreberne springflod og nipflod. Eleven kan afgrænse Vadehavet, specielt det danske område. Eleven kan beskrive hovedtræk i landskaberne i Vadehavsområdet. Eleven kan forklare marskdannelsen. jan Emneforløbet: Vand og levevilkår Nedbørens fordeling Afgrøder og vand Aktivitet: Besøg det lokale vandværk Vand og forurening Vand og klimaforandringer Cafe - Salt i grundvandet Nedbørens globale fordeling Nedbørens verdensrekorder Projekt: Bliv vandlærer Nedbøren Du kan beskrive vand som afgørende for levevilkårene på Jorden. Du kan beskrive fremtidige problematikker, som kan påvirke vandkredsløbet. Du kan beskrive positive og negative sider af vands saltindhold. Eleven kan - med udgangspunkt i et nedbørskort - redegøre for forskelligheden i nedbørsmængderne på Jorden. Eleven kan forklare de store nedbørsmængder syd for Himalaya. Eleven kan beskrive vand som en forudsætning for dyrkning af afgrøder. Eleven kan redegøre for to væsentlige kilder til forurening af grundvandet. Eleven kan give eksempler på mulige konsekvenser af en klimarelateret global havstigning. Eleven kan forklare hvordan en global havstigning kan påvirke fx det danske grundvand. Eleven kan forklare at alt grundvand indeholder salt. Eleven kan beskrive, at man på Læsø har udnyttet salt som en resurse. Eleven kan forklare, hvordan et stort grundvandsforbrug kan medfører saltforurening af grundvandet.
2 feb Opsamling og evaluering Kan du huske? Klima under forandring nov Klima under forandring Emneforløbet: Jordens klima Poldere Vejr og klima Vindsystemerne Drivhuseffekt Havstrømme Oceanernes kolde hjerte Feedbackmekanismer Aktivitet: Klima-tv Emneforløbet: Naturlige klimaforandringer Klimaforandringer i historisk tid Milankovitch En dansk teori Vulkanudbrud El Niño Emneforløbet: Menneskeskabte klimaforandringer Carbons kredsløb CO2-udledning Aktivitet: CO2 pr. indbygger CO2-venlige energiformer Vindmøller Transportmidler Elbiler Holland et lavtliggende land Det primære vindsystem Feedbackmekanismer Nordpolen Holland Albedo Naturlige klimaforandringer El Niño Pasterze-gletsjeren Biler og CO2 Du kan redegøre for dannelsen af drivhuseffekten. Du kan beskrive vindsystemerne og havstrømmene som energitransportører. Du kan redegøre for, at klimaforandringer ikke er noget nyt i Jordens historie. Du kan redegøre udvalgte naturlige klimaforandringsprocesser. Du kan redegøre for CO2 som en vigtig drivhusgas. Du kan give eksempler på CO2 venlige energiformer Eleven kan beskrive forskellen på vejr og klima. Eleven kan redegøre for udvalgte drivhusgasser Eleven kan forklare drivhuseffekten i forhold til drivhusgasser ved brug af kort- og langbølget indstråling. Eleven kender hovetrækkene i det primære vindsystem. Eleven kan redegøre for den termohaline cirkulation. Eleven kan relatere feedbackmekanismerne til klimaforandringerne. Eleven kan redegøre for, hvordan man kan afdække forhistoriske klimaforandringer. Eleven kan redegøre for, at der gennem de sidste år har været flere istider og varmeperioder. Eleven kan sammenholde klimaforandringer med historiske begivenheder. Eleven kan redegøre for historiske vulkanudbruds betydning for det globale klima. Eleven kan i hovedtræk redegøre for Milankovitchteorien og Henrik Svensmarks teori. Eleven kan i hovedtræk beskrive El Nino fænomenet. Eleven kan beskrive CO2 i forhold til fotosyntese og respiration. Eleven kan forklare brugen af fossile brændsler som årsag til CO2 udslip. Eleven kan forklare, hvad der forstås ved CO2 neutrale energikilder. Eleven kan beskrive vindmøller som en CO2- venlig energiform. Eleven kan give eksempler på CO2-venlige transportmidler. Eleven kan diskutere hvilken former for transport, der i fremtiden vil være optimal. dec Emneforløbet: Klimaforan dringer og levevilkår Klimaforandringer og hydrotermfigurer Danmarks klima i fremtiden Du kan beskrive, hvordan klimaforandringer vil påvirke levevilkårene i de fire klimazoner. Eleverne kender de fire klimazoner. Eleverne kan beskrive konsekvenserne i de fire klimazoner.
3 Hvad bringer fremtiden? Den polare klimazone Det tempererede område Det subtropiske og tropiske område Naturlig eller menneskeskabt? Aktivitet: Hvad kan du selv gøre? Cafe - Lagring af CO2 COP-møderne Projekt: Fremtidens bilpark Du kan beskrive tiltag der gøres for at løse klimaproblematikken. Du kan redegøre for, hvilke tiltag der gøres for at begrænse CO2-mængden i atmosfæren. Eleverne kan diskutere klimaforandringernes betydning for Danmark. Eleverne kan forklare hvad IPCC er. Eleven kan redegøre for hvad COP er. Eleverne kan diskutere hvilke tiltag man selv kan gøre, for at medvirke til at løse klimaproblematikken. Eleven kender hovedlinjerne i CO2-kredsløbet. Eleven kan redegøre for forskellige måder til at behandle CO2. Eleverne kan diskutere de forskellige muligheder og fremkomme med en mulig løsning. dec Opsamling og evaluering Kan du huske? Mennesker og byer sep Mennesker og byer Emneforløbet: New York - byen der aldrig sover Byen der har det hele Beliggenhed Byens opbygning Immigranter Global opvarmning Byen som et skakbræt Aktivitet: Verdens højeste bygninger Byens klima New Yorks geografi Hvor ligger klimazonerne? New York Du kan beskrive New York som metropol, både i USA og i verden Du kan redegøre for, hvordan klimaforandringer i fremtiden kan påvirke metropolen Eleven kan stedfæste New Yorks beliggenhed på USA s østkyst. Eleven kan redegøre for udvalgte karakteristika for New York fx de 5 bydele eller gadernes skatbrætmønster. Eleven kan perspektivere bygeografiske elementer til andre metropoler. Eleven kan redegøre for New Yorks - og specielt Manhattans- kystnære lokalisering. Eleven kan redegøre for hurricane Sandy og de efterfølgende ødelæggelser. Eleven kan diskutere fremtidige forholdsregler i forhold til hurricanes. Emneforløbet: Hvor kommer byen fra? Befolkningsudvikling Bofaste bønder Bylokalisering Adgang til vand Vigtigste lokaliseringsfaktorer Adgang til resurser Bykort og bymodeller Du kan definere en by og give eksempler på bylokaliseringsfaktorer. Du kan beskrive tre forskellige bymodeller. Eleven kan beskrive et samfunds overgang fra at bo på landet til at bo i byer. Eleven kan redegøre for, hvad man forstår ved en by. Eleven kan give eksempler på relevante bylokaliseringsfaktorer. Eleven kan beskrive tre bymodeller. Eleven kan redegøre for Fingerplanen i København og anskueliggøre den på et kort. Eleven kan beskrive egen by i forhold til de gængse bymodeller.
4 Moskva Bymodeller Fingerplanen i København Aktivitet: Bymodel Emneforløbet: Den moderne by Byens funktion Byliv Processer i byen Byklima Temperaturen stiger Aktivitet: Byfunktioner i egen by Byens funktioner Urbaniseringsgrader Rensningsanlægget Du kan beskrive fire grundlæggende udfordringer for byområderne. Du kan beskrive, hvordan de store befolkningskoncentrationer i byområderne kan give miljømæssige problemer. Eleven kan beskrive sammenhængen mellem et landbrugssamfund og et bysamfund. Eleven kan beskrive de fire grundlæggende udfordringer. Eleven kan relatere de grundlæggende udfordringer til en udvalgt by. Eleven kan redegøre for, hvordan et byklima udvikles i en større by. Eleven kan beskrive hvordan luften i en storby forurenes. Eleven kan give eksempler på storbyer som kæmper med smog. okt Emneforløbet: Byen i fremtiden Urbaniseringsproces Grundpriserne stiger Storbyer og megabyer Byerne splintrer Ghettodannelser Byspredning Kystbyer oversvømmes Aktivitet: Vores by Cafe - Istanbul, en by på kanten Megabyer Oversvømmelsestruede storbyer Projekt: Bæredygtige byer 10 megabyer Oversvømmelsestruede storbyer Du kan forklare hvad der forstås ved urbaniseringsproces og urbaniseringsgrad. Du kan redegøre for hvordan man i fremtiden kan håndtere storbyproblematikker. Du kan beskrive Istanbul som er by der er udfordret både som megaby, men også som en by på et skrøbeligt geologisk grundlag. Eleven kan beskrive, hvad der forstås ved begrebet urbaniseringsproces. Eleven kan redegøre for, hvad der forstås ved megabyer. Eleverne kan redegøre for udvalgte storbyproblematikker. Eleven kan beskrive, hvad der forstås ved en god infrastruktur. Eleven kan give eksempler på bæredygtig byfornyelse. Elven kan diskutere, hvordan man kan håndtere storbyproblematikkerne i fremtiden. Eleven kan stedfæste Istanbul på kort. Eleven kan beskrive Istanbuls store tiltrækning for befolkningsgrupper i Tyrkiet. Eleven kan beskrive Istanbul som en af de mest jordskælvstruede megabyer i verden. okt Opsamling og evaluering Kan du huske? Livet langs floden aug Livet langs floden Emneforløbet: Coloradofloden Colorado-floden Las Vegas Grand Canyon Amerikanske stater Du kan beskrive Coloradofloden som leverandør af vand til husstande og vand til kunstvanding. Du kan beskrive Coloradofloden som vigtigt element i USA s energiforsyning. Eleven kan stedfæste Coloradofloden og Las Vegas på et kort over USA. Eleven kan forklare Coloradoflodens betydning for vandforsyningen i området. Eleven kan give eksempler på hvad det betyder, at en flod er reguleret. Eleven kan redegøre for, hvordan et vandkraftværk virker Eleven kan forklare Hoover Dam dæmningens betydning for energiforsyningen i området. Eleven kan relatere udnyttelsen af Coloradofloden til andre floder i verden.
5 Floden som livsnerve Drikkevand og Las Vegas Kraftværker og vandreservoirer Grand Canyon Miljøtrusler Aktivitet: Hvem bestemmer? Emneforløbet: Flodernes vand Afvanding Vandføring Floden og landskabet Udmundingen Aktivitet: Flodens udspring og udmunding Emneforløbet: Floder og mennesker Donau Vandkraftværker Flodsejlads Kunstvanding Aktivitet: Verdens største vandfald Floder og afvanding Floders udvikling Mennesker og landskab langs Rhinen Danmarks åer Donau Mennesket bruger floden Forskelle fra øst til vest Du kan redegøre for vandbalanceligningen. Du kan beskrive en flods udvikling fra udspring til udløb. Du kan beskrive Donau som en vigtig lokaliseringsfaktor. Du kan beskrive Donau som en vigtig trafikåre i Europa. Eleven kan beskrive vands kredsløb. Eleven kan afgrænse en flods eller et vandløbs afvandingsområde. Eleven kan forklare, hvad der forstås ved et grundvandsmagasin. Eleven kan beskrive, hvad der forstås ved erosion. Eleven kan forklare sammenhængen mellem erosion, sedimenttransport og aflejring. Eleven kan beskrive en flods udvikling fra ung, over moden til gammel flod. Eleven kan udpege Donau på et europakort. Eleven kan forklare, hvordan Donaufloden kan virke som lokaliseringsfaktor. Eleven kan give eksempler på, hvordan floden - foruden transport - udnyttes. Eleven kan beskrive floden i forhold til fx længde, udspring, udløb, lande og havne den løber igennem. Eleven kan give eksempler hvordan floden bruges i forbindelse med transport. Eleven kan forklare, hvordan man kunstigt har lavet tiltag for at forbedre forholdene for sejladsen. sep Emneforløbet: Bæredygtig e vandveje Floder og vandmiljø Vand og naturbeskyttelse Donau og naturkatastrofer Aktivitet: Vi undersøger vandløbet Cafe - Turister på Zambezi-floden Bæredygtighed Oversvømmelser i Østrig Projekt: Bæredygtig anvendelse af vores floder Du kan beskrive Donau som et eksempel på et stykke natur, som er truet. Du kan forklare at der også er fare ved at bosætte sig i nærheden af Donaufloden Du kan beskrive Zambezifloden som et vigtigt turist mål i Afrika. Eleven kan forklare, hvordan det naturlige strømningsmønster er ødelagt. Eleven kan beskrive forureningskilder langs floden. Eleven kan redegøre for, hvad der gøres for at skabe et bæredygtigt miljø i og omkring floden. Eleven kan redegøre for konsekvenserne af de talrige oversvømmelser. Eleven kan forklare årsager til de historiske oversvømmelser. Eleven kan give eksempler på, hvad der gøres for at forebygge naurkatastrofer langs floden. Eleven kan redegøre for turismen, som verdens største industri. Elven kan forklare hvorfor Zambezifloden tiltrækker turister, herunder hvad der forstås ved UNESCO s verdensarvsliste. Eleven kan give eksempler på nogle af de miljømæssige udfordringer, som de mange turister omkring floden giver. Opsamling og evaluering Kan du huske? Naturkatastrofer
6 marts Naturkatastrofer Emneforløbet: Ild og vand i Australien Et indvandrerland Naturen Bushfires Oversvømmelser Aktivitet: Australiens vigtigste byer Emneforløbet: Når vinden går amok USA - et ungt land Naturen Hvor bor amerikanerne? Tornadoer Særligt farlige områder Sådan opstår tornadoer Orkaner Tropiske orkaner Orkankategorier Sandy Aktivitet: Lav en tornado og en orkan Emneforløbet: Ørkenen breder sig i Afrika Naturen, klimazoner og plantebælter Kulturen De største udfordringer Når tørken rammer På kanten af Sahara Landbrugsreformer i Sahel Sahel i fremtiden Aktivitet: Hvorfor ørkenspredning i Sahel? Australien Australien - befolkning og naturkatastrofer Australien i tal USA Tornado Alley Hurricanes Verdensdelen Afrika Når tørken rammer På kanten af Sahara Du kan beskrive Australien som et land med meget store klimatiske forskelligheder. Du kan redegøre for to væsentlige naturkatastrofer i Australien. Du kan redegøre for dannelsen af tornadoer og beskrive deres udbredelse i USA. Du kan redegøre for tropiske orkaner, specielt i USA, og deres betydning. Du kan med udgangspunkt på Afrikas horn beskrive tørkens betydning i området. Du kan - med udgangspunkt i Sahelområdet - beskrive ørkenspredningens årsager og konsekvenser. Eleven kan stedfæste Australien og specielt Darwin og Forrest på et kort. Eleven kan beskrive de store klimatiske forskelligheder i Australien, herunder klimazonerne. Eleven kan tolke hydrotermfigurer og relatere dem til de australske naturkatastrofer. Eleven kan forklare begrebet bushfires. Eleven kan beskrive hvilke områder der bliver ramt af hhv. bushfires og oversvømmelser. Elven kan forklare El Nina og El Nino fænomenerne som væsentlig i forbindelse med oversvømmelserne i Australien. Eleven kan beskrive grundlæggende karakteristika af USA s geografi. Eleven kan forklare, hvordan en tornado dannes og hvordan styrken i en tornado måles. Eleven kan forklare, hvad der forstås ved Tornado Alley. Eleven kan redegøre for dannelse af et termisk lavtryk. Eleven kan forklare forskellen på en tropisk orkan (hurricane) og en tornado. Eleven kan beskrive Katrina og Sandy s ødelæggelser i USA. Eleven kan redegøre for klimazoner og plantebælter i Afrika. Eleven kan stedfæste Afrikas Horn på et kort. Eleven kan forklare sammenhængen mellem tørke, stor befolkningstilvækst, klimaforandringer og sult. Eleven kan stedfæste Sahel og Sahara på et kort. Eleven kan beskrive ørkenspredning. Eleven kan forklare, hvordan et varmere klima vil påvirke ørkenspredningen. april Emneforløbet: Vandmang el i Asien Himalaya Bjergene eroderes Nedbøren i Himalaya Tørke i Kina Oversvømmelser i Kina Aktivitet: Klimasang Cafe - Hvem har ret? Nepal og bjergene Nepal og Tibet Det geologiske kredsløb Projekt: Gå tæt på en naturkatastrofe Asiens lande Du kan beskrive Himalaya som helt afgørende for ferskvandsforsyningen i Asien Du kan forklare klimaforandringernes betydning for oversvømmelser i Kina og Bangladesh. Du kan forklare at klimaforandringsproblematikken kan ses fra mange forskellige vinkler. Eleven kan beskrive grundlæggende geologiske processer i Himalaya. Eleven kan redegøre for nedbørsdannelsen i Himalaya. Eleven kan forklare, Himalayas betydning for ferskvandsforsyningen i Kina, Indien og Bangladesh. Eleven kan redegøre for hvilke områder i Kina, der bliver ramt af oversvømmelser. Eleven kan beskrive den komplekse oversvømmelsesproblematik i Bangladesh. Eleven kan forklare sammenhængen mellem klimaforandringer og flere ekstreme vejrsituationer. Eleven kan redegøre for og begrunde at klimaforandringerne er en realitet. Eleven kan beskrive naturlige og menneskeskabte klimaforandringer. Eleven kan diskutere om klimaforandringerne er naturlige eller menneskeskabte.
7 Opsamling og evaluering Kan du huske?
Årsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
32 34 Den blå planet Den blå planet vand som en betingelse for liv på Jorden. vands grundlæggende fysiske egenskaber. hovedtrækkende i vands kredsløb på Jorden. på vandets landskabsformende kræfter, herunder
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereVUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)
Læs mere1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering
Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mereDel- og slutmål for faget geografi.
Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereVUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding
Læs mereMundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereGEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) DEN BLÅ PLANET VAND BETINGELSEN FOR LIV OASER
DEN BLÅ PLANET VAND BETINGELSEN FOR LIV OASER 1.1 Libyen og vandet (1) Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet. Du skal hente oplysninger om Libyen i et atlas og på internettet.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2
Folkeskolens afgangsprøve December 2014 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere
Læs mereGEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) Den blå planet Vand betingelsen for liv. Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet.
Vand betingelsen for liv Oaser 1.1 Libyen og vandet (1) Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet. Du skal hente oplysninger om Libyen i et atlas og på internettet. På dette
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt
Læs mereGlobale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte
Læs mereGEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre
Læs mereDin årsplan er gemt
2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereÅrsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi
Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mereÅrsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014
Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi
Læs mereEksamensspørgsma l NF Geografi 2018
Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018 Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - 1. Klima, lufttryk og vinde 2. Drivhuseffekt og klimaændringer 3. Nedbørsdannelse 4. Vandets kredsløb og vandet som ressource
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereSpørgsmål 1 Vandløbet i Danmark
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark Du skal vise og forklare hvordan vandløb skabes og hvordan det indgår i vandets kredsløb. Derefter skal du diskutere hvordan forskellige forureningskilder kan påvirke vandmiljøet
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereKlasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Jordens sfærer en 33 intro til geografi Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 3 Undersøgelse i naturfag Formidling Ordkendskab Læringsmål Jeg kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2017/2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Nordvestsjællands HF og VUC Hfe Flex
Læs mereScience på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereGEOS. 4.1 Byens klima (1) MENNESKER OG BYER NEW YORK BYEN DER ALDRIG SOVER BYEN SOM SKAKBRÆT
NEW YORK BYEN DER ALDRIG SOVER BYEN SOM SKAKBRÆT 4.1 Byens klima (1) Formål: At kunne forstå en hydrotermfigur og sætte den i forbindelse med klima. Materialer: Atlas. Her ser du en hydrotermfigur for
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereGEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL
GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Den blå planet 6 Vand betingelsen for liv 8 Vand på Jorden 14 Vand som landskabsformer 20 Vand og levevilkår 27 Cafe Geos: Salt i
Læs mereEksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:
Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 3GeC05
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018-19 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 1GeC05
Læs mereKlima og klimaforandringer
Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereEksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste
Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Geografi C niveau Karim
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereÅrsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag, 6.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag, 6.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Geografiintro bog, årsplan. Repetition af hvad
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Geografi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereGeografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre
Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det
Læs mereEksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo
Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har
Læs mereDu kan beskrive at Chile er meget udsat for jordskælv. Du skal beskrive at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande. pladetektonik er opstået.
Den levende jord Lektion Elevtekst Øvelser/interaktive opgaver Tegn på læring Den levende jord Jordskælv Chile Aktivitet: Katastrofecollage (kan evt. gemmes til slut, så der er tid til at indsamle artikler
Læs mereÅrsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2018/19
Måned: august og september 7 Evolution og Økosystemer. Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Vi skal arbejde med viden om grundlæggende evolutionære mekanismer Eleven lærer om fotosyntesen. Vi skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Forløb aug. 2015 juni.
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:
Læs mereGeografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet
Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)
Læs mereHvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019
Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start VAND. Samtal om drikkevand, evt. i turistlande.
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mere