1.2 RASMUS OLESEN. Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Eva Kristensen Marts udgave RASMUS OLESEN "1

Transkript

1 RASMUS OLESEN Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Eva Kristensen Marts udgave RASMUS OLESEN "1

2 Rasmus Olesen * Rasmus Olesen blev født 18. april 1787 i Lydum. Han blev døbt 22. april 1787 i Lydum kirke. Faddere: Christen Holm i Præsteby, Jens Andersen Nørgaard, Dorthe Sørensdatter, Christen Holms kone bar barnet. RASMUS OLESEN "2

3 I 1787 bor Rasmus sammen med forældrene og sin stedbror Jens Peder i Birket, Lydum bor han stadig hos moderen sammen med sine søskende. Iflg. afgangsliste fra Lydum rejser Rasmus Olesen fra Lydum sogn til Lunde sogn Lunde sogn, opslag 31 Rasmus blev gift med Mette Cathrine Christiansdatter, datter af Gårdmand Christian Hansen og Else Bennetsdatter, 28. december 1817 i Lunde Kirke. Mette blev født i 1795 i Frøstrup, Lunde Sogn. Ægteskabsnotater: Lunde kirkebog Vielsesregister: Rasmus Olesen 30 år, RASMUS OLESEN "3

4 ungkarl, Mette Cathrine Christiansdatter 25 år enke beboer af Husted... Forlovere: Christian Hansen, aftægtsmand på Husted og gårdmand Jens Peter i Lydom sogn. Mette havde forud for ægteskabet været gift med Niels Christensen men han døde den 26. juni De har sammen sønnen Niels Nielsen som blev født den 20. september 1817 i Lunde. Godt et år efter brylluppet får Rasmus og Mette Cathrine deres første barn. Sønnen Ole kaldet Volle Rasmussen. Ole er født i Husted den 19. januar den 29. september bliver Christian født, han bliver døbt i Lunde kirke. Efter de to drenge kommer datteren Else Marie Rasmusdatter, hun er født den 26. september Min tipoldefar bliver født den 6. august 1827 og bliver også døbt Ole med mellemnavn Simonsen og efternavn Rasmussen. Derpå følger endnu en pige Maren født 6. juli Familien bor i et hus i Husted ved folketællingen 1834 der er kommet 5 børn, Ole, Christian, Simon, Else Marie og Maren. I 1840 er der kommet en pige mere i familien nemlig Karen. Rasmus lever af sin jordlod. RASMUS OLESEN "4

5 I 1834 kommer der en pige mere i familien nemlig Karen. Hun er født den 24. februar Lunde sogn, opslag 72 Rasmus døde 27. december 1843 i Lunde Sogn i en alder af 56 år, og blev begravet 3. januar 1844 i Lunde Kirkegård. Lunde Kirke Ved folketællingen 1845 er Mette blevet enke og hun lever af sin jord. Hendes søn Christian er skrædder og bor sammen med søstrene Maren og Karen. Ved folketællingen 1850 bor hun stadig sammen med sønnen Christian som nu er blevet gift. RASMUS OLESEN "5

6 Hun gifter sig igen den 8. november 1855 med gårdmand Hans Christensen som også er enke, Hans er 62 år ved vielsen. Outrup sogn, opslag 82 Mette døde 3. marts 1865 i Outrup i en alder af 70 år, og blev begravet 12. marts 1865 i Outrup. Outrup sogn opslag 161 RASMUS OLESEN "6

7 Lidt om Mette Cathrine Christiansdatter familie Christian Hansen & Else Bennetsdatter (Mettes forældre) 8 Bennet Nielsen & Karen Jensdatter (Mettes bedsteforældre) 9 Niels Bennetsen & Karen (Mettes oldeforældre) 12 Jens Bachensen & Anne Sørensdatter (Mettes oldeforældre) 13 Bachen Jensen & Maren Pedersdatter (Mettes tipoldeforældre) 16 Søren Pedersen Friis og Karen Hansdatter (Mettes tipoldeforældre) 18 Peder Christensen & Elle Hansdatter (Mettes tip2 oldeforældre) 18 RASMUS OLESEN "7

8 " 1.2 Mette blev født som datter af Christian Hansen og Else Bennetsdatter i Hun bliver konfirmeret den 29. april 1810 i Ovtrup kirke. Hun blev gift med Niels Christensen den 9. november 1816 i Lunde kirke. Niels dør den 26. juni 1817 hvorefter hun gifter sig med min tiptip oldefar Rasmus Olesen søn af Maren Nielsdatter og Ole Olesen. Christian Hansen & Else Bennetsdatter (Mettes forældre) Mettes far Christian Hansen er født 1749 i Outrup sogn. Han er gift med Else Bennetsdatter fra Janderup i 1794 i Varde. Familien findes i folketællingen for 1801 for Ribe, Vester Horne, Lunde, Frøstrup Mark, 22, FT-1801, b9012 Ved næste folketælling i 1834 er de begge døde. De dør med få dages mellemrum. Else døde den 3. januar og Christian den 5. januar 1831 i Husted. De bliver begge begravet på Lunde kirkegård den 12. januar Christians forældre har jeg ikke noget om, men Elses forældre var RASMUS OLESEN "8

9 Bennet Nielsen & Karen Jensdatter (Mettes bedsteforældre) Bennet blev født i 1703 som søn af Niels Bennetsen og Karen. Han blev dødt den 25. marts 1703 i Janderup kirke Bennet bliver gift med Karen Nielsdatter den 5. februar 1734 i Janderup kirke. Karen født 1714 i Hyllerslev, hun dør godt et halvt år efter vielsen og bliver begravet den 28. december 1734 i Janderup. De har datteren Anne som blev født i november Bennet gifter sig igen den 22. november 1735 med Else Christensdatter. De får 5 piger Karen, Dorthe Gjertrud, Anne & endnu en Dorthe og 2 drenge Niels og Christen. Else dør i 1747 kort efter Dorthes fødsel og bliver begravet den 9. juni Alle gode gange 3 Bennet gifter sig med Karen Jensdatter den 13. juni 1748 i Janderup kirke. Karen føder datteren Else Bennetsdatter i marts 1749, hun bliver døbt den 19. marts 1749 i Janderup. Året efter følger endnu en datter Anne som bliver døbt 17. maj i Janderup. Jeg tror den ældste datter Else er død for da Karen og Bennet får endnu en pige bliver hun døbt Else den 11. november RASMUS OLESEN "9

10 Der fødes endnu et barn denne gang en søn som får navnet Niels han er sikkert opkaldt efter Bennets far. på hjemmesiden kan man læse følgende om Bennet: Bennet i Hyllerslef var uden tvivl fæsteren på gården VI, matr. 12, Hyllerslev, Bennet Nielsen. Han må være identisk med Niels Bennetsens barn, der blev døbt d med "nafn Bennet" (Janderup Kb., s. 144b). Han blev gift januar "troloves Bennet Niel0sen af Jandrup med Karen Nielsdatter" og "copuleres Bennet Nielsen af Jandrup med Karen Nielsdatter af Hillerslef" (Janderup Kb., s. 263b). Karen var født på gården VI og var datter af forgængeren der. Palmesøndag 1714 "døbes Niels Knudsens datter af Hillerslef med nafn Karen. Faddere: Kirsten Nielsdatter, Søren Christensen, Baltzar Jensen, Anders Andersen, Mette Hansdatter, Caren Jensdatter, Karen Andersdatter, Niels Pedersen" (Janderup Kb., s. 198a). Omkring 1734 må Bennet Nielsen have overtaget fæstet af gården VI, for det år døde hans svigerfar, den hidtidige fæster. 3. juledag 1734 begravedes hans kone, "som i Barselsseng, 14 dage efter Forløsningen af anden Tilfald satte Livet til" (Janderup Kb., s. 266b). Da barnet blev døbt var Otto Kaas fadder, men han var jo også nabo til Bennet (Janderup Kb., s. 266b). Barnet døde et halvt år senere blev Bennet gift med Karen Jensdatter af Bandsbjerg, "som paa 5te aar havde tjent ham" (Janderup Kb., s. 303a). De fik 3 børn. Bennet døde i 1761, 58 år gl. Se J.B., s. 110f, hvor dog ikke alle disse oplysninger findes. En fæstebonde (fæster) var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård. Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Den folkelige betegnelse for en fæstebonde var hovbonde. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. århundrede. Fæstegårde kunne være ejede af godsejere, af kongen (staten) eller af kirken. Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning. Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige bondejord. Regeringen ville undgå ødegårde. Derfor var jordejeren forpligtet til at finde en ny fæster, når bonden (eller hans enke) døde. Kun i ganske særlige tilfælde kunne jordejeren få tilladelse til at nedlægge en fæstegård. RASMUS OLESEN "10

11 Bennet døde i Hyllerslev 1761 og blev begravet i Janderup den 30. april Efter hans død gifter Karen sig igen med Jeppe Andersen den 9. februar Karen står fadder til Jens Kaas søn i Janderup Kirkebog, s. 312b ses følgende: "1751, d. 23. Oct. troloves Vagtmester, Jens Kaas med Mette Michels Daatter af Mussevraa", og "9. Dec copuleredes Jens Kaas med Mette Michels Daatter af Mussevraa" (Janderup Kb., s. 317a). Det var nok på høje tid, at de blev gift, for allerede i januar 1753 fik de et barn. Helt svag kan den "afdankede og døve" vagtmester vel næppe have været: "Fest. Purif døbes Jens Kaases Søn med Navn Jens. Faddere: Bennets Kone, Karen I Hyllerslef, Otto Kaas, Povel Zachariasen, Nicolai Magnus Eckling (J.B., s. 92) og Bodil Pedersdatter" (Janderup Kb., s. 317a) KAASERNE I HYLLERSLEV I skattelisten 1743 vedrørende Janderup Sogn nævnes formedelst Døvhed og anden Svaghed afdankede Vagtmester, Jens Kaas, lever med sin svage Hustru i stor Armod, eftersom de har intet at leve af, uden den Kgl. Mayæs allernaadigst tillagde maanedlige Penzsion, 5 mrk. samt hvad dem af medlidende mennesker gives". Konen hed Ingeborg Rasmusdatter. Hun døde Jens Jensen Kaas ( ), g. med enken Ingeborg Rasmusdatter (-1750) og som enkemand g med Mette Michelsdatter ( ). Vagtmester ved oberst Schindlers regiment (jysk-fynske dragonregiment) indtil dette ophævedes Karen døde 1776 og blev begravet 27. november 1776 i Janderup. RASMUS OLESEN "11

12 Niels Bennetsen & Karen (Mettes oldeforældre) Disse to har jeg ikke mange oplysninger om. Niels skulle være født ca i Janderup og og Karen omkring De bliver gift ca og ud over Bennet som blev født i 1703 har de børnene Anne født december 1701, Karen født i oktober 1704 og Peder som er født i maj RASMUS OLESEN "12

13 Jens Bachensen & Anne Sørensdatter (Mettes oldeforældre) Jens blev født som søn af rytterbonde Bachen Jensen og Maren Pedersdatter i december 1680 i Bandsbjerg. Han blev døbt den 1. januar 1681 i Janderup. Ryttergård Hver ryttergård skulle stille en fuldt udstyret rytter med hest og sørge for hans underhold; idet ryttergodset var normalt på omkring 8 tønder hartkorn, men hvor gårdene var små, var det almindeligt, at flere gårde var sammen om forpligtelsen. Det var nøje fastlagt, hvad rytteren skulle have i fødevarer og rede penge. Til gengæld for forpligtelsen var bonden fri for skatter og hoveri. I mange tilfælde var det bønderne selv eller deres sønner, der kom i tjeneste Jens overtager i 1707 sin fars halvpart af Bandsbjerg. Den er ryttergård under kronen med et hartkorn på 4 td. 1 skp.; men da kronen begyndte at sælge ud af ryttergodset omkring 1717 kom den under Hennegaard, hvor den i hvert fald hører til indtil Jens er tilsyneladende gift 3 gange. Hans første kone kender vi dog intet til ud over navnet Karen Christensdatter, hun skulle være født omkring 1682 i Kærup, vielsen er ikke indført i kirkebogen, men de får fire døtre døbt mellem 1708 og Maren, døbt 22. juli 1708, Anna, døbt den 4. august 1709, Kirsten, døbt den 7. august 1712 og Karen, døbt 13.august 1713 og formentlig død før Konen må være død før den 29. november 1716, hvor følgende er noteret i kirkebogen: første søndag i advent indvies udi den hellige ægteskabs stand Jens Bachensen af Bandsberg med sin trolovede Birgitte Hansdatter. Dette RASMUS OLESEN "13

14 ægteskab bliver endnu kortere - de får en datter Karen, døbt 5. december 1717, før hun dør i 1720, og da er den lille datter også død, hun er begravet 1. marts Skiftet efter Birgitte findes i Hennegård skifteprotokol, det er fra den 11. juni, og her får man et billede af Jens' gård, der består af tre længer: stuehuset a 12 fag, sønderhuset a 14 fag og vesterhuset a 10 fag. Stuen har været møbleret med et fyrre bord med fødder og en egekiste med lås; i "drnset" et egebord med skuffe, en egekiste og en gammel stol. Der er kun to senge i huset, og "hvad sig hans egen Seng angaar, da blef den ick e vurderet" - det er der vel ikke noget at sige til! Et par bøger har familien haft: 1 liden Bønne bog, 1 mindre Dito. I bryggerset opbevares boets dyreste genstand, en gammel kobberkedel, der vejer 12 pd. og vurderes til 2 rdl., desuden er der det sædvanlige bohave standtønder, bryggerkar, baljer, gryder, fade, tallerkener m.m. Her er intet ud over det forventelige, intet, der tyder på noget overskud. Besætningen tæller 3 hopper, 4 køer, 2 stude, 2 kvier, 1 kalv, 8 får, 4 lam og 1 svin. Desuden er der de nødvendige landbrugsredskaber. Endelig nævnes Birgittes tøj, o g herom hedder det: "Hvad sig hendes liv klæder angaar, maatte han med vemodige taare love hans salige hustrue, at børnene det skulle beholde". Boet vurderes samlet til 69 rdl., men desværre er der også en del, der skal trækkes fra: landgilde for indeværende år, 1 rdl., er ikke betalt, husbonden - herremanden - skal have et salær på 1 rdl. for skiftet, den salig kones begravelse har kostet 6 rdl. og som skik er sættes et lignende beløb til side til hans egen jordefærd, bygningerne er lidt brøstfldige, og det anslås, at der skal bruges i alt 15 rdl. på reparation. Endelig er der et par regulære gældsposter på 10 og 16 rdl. Samlet løber udgifterne op i 115 rdl. Altså bliver der ikke noget at arve; Birgitte Hansdatters slægtninge Thomas Hansen af Bandsberg, Mette Thomasdatter af Varde og Birgitte Thomasdatter af Børsmose er ellers troppet op for at få deres del af kagen, men vende hjem uden en skilling. Skiftesamlingen slutter med at RASMUS OLESEN "14

15 "Fuldmægtigen tilspurte Jens Backensen om hand Self vilde Svare baade Kongen, Hosbonden og Creditorer Hvor til hand Svarede Ja!" De økonomiske udsigter har ikke været de lyseste, men Jens overlever som fæster mange år frem, så han må have fået det til at køre. Han starter med at finde sig en ny kone, samme år bliver han trolovet i Ål kirke den 12. august 1720 med Anne Sørensdatter og sammen får de 7 børn, alle piger. Birgitte født august 1721, Kirsten født januar 1723, Karen født januar 1725, Dorte født april 1727 og Karen Jensdatter født april 1729, Maren født februar 1731 og Mette født juli De er formodentlig gået på aftægt omkring 1746, hvor svigersønnen Simon Christensen overtager Bandsbjerg, men så sent som i 1756, hvor han er 76 år, klarer han den lange rejse fra Janderup til Stauning for at være fadder for datteren Kirstens barn. Han dør fem år senere. Bandsbjerg I 1686 er der syn på ryttergårdene. Om Bandsbjerg hedder det: Tilsammen hartkorn ( ). Niels Madsen: Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede. Avl befundet: 16 trv. rug " 2 1/2 skp., 10 trv. byg " 3 skp., 10 læs hø. Har 2 bæster, 3 køer, 1 kalv, 5 får, 2 bistokke. Bygninger: stuehus 9 fag, ladehus 7 fag, hølade 7 fag, stald og fæhus 8 fag. Mangler 4 bjælker, 8 spær bekommet lånekorn, som i år, formedelst kornets ringhed, ej kan betales 10 skp. rug, 1 td. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden nogenledes.. Bandsbjerg er en ryttergård, dvs. fæsteren skal til at forsørge en rytter og hans hest. I de hårde tider i slutningen af tallet, hvor der er megen armod og misvækst, og man knapt nok er kommet sig oven på svenskekrigene, kan det være en stor belastning. Der har nok været mange bryderier, om hvor meget rytterne med rimelighed kunne kræve, og der er ligefrem lavet en forordning for, hvordan man kunne måle sig frem til den rigtige størrelse på et læs hø! Trods de dårlige tider kræver hæren, hvad den har ret til, og den har midler til at straffe, hvis bønderne ikke efterkommer kravene. Den 26. juli 1687 kan man læse i regimentsskriverens regnskab: "Opsat en pæl i Hillerslev, Janderup sogn, til at straffe ulydige rytterbønder ved." Den kostede med træ, jernlænker og at opsætte 1 rdl. 1 mark er datteren Karen, der senere bliver gift med Christen Christensen Broeng, noteret som hjemmeboende, fra '84 og frem er det mest Anna, som hjælper til, og til sidst, i '96-97 bor både Anna, som i '97 flytter til Jegumgård med sin mand, nabosønnen Niels Bachensen, og Dorethe på gården. 3 august 1698 oplader Niels "formedelst svagheds skyld godvillig " sin halve part af Bandsbjerggård til datteren Dorethe og hendes mand Christen Eskesen. Jens døde i februar 1761 og blev begravet den 15. februar Anne er død omkring RASMUS OLESEN "15

16 Bachen Jensen & Maren Pedersdatter (Mettes tipoldeforældre) Bachen Jensen er født omkring 1639 i Janderup. Han bliver gift med Maren Pedersdatter den 10. november 1678 i Janderup. Maren var døbt 6. oktober 1639 i Janderup I år1678/79 overtager Bachen den ene halvgård på Bandsbjerg. Den tidligere fæster var Simon Madsen, der har været rytter og er faldet ved Vismar (blev for Vismar, som det hedder i kasseregnskabet for 1. jyske nationale regiment). Enken sidder forarmet tilbage på gården, og jeg formoder at Bachen også må overtage hende; senere i skattelisterne optræder der en datter, Elle Simonsdatter, og en søn, Peder Simonsen, som boende hjemme på gården. Det må være konens barn af første ægteskab. På det tidspunkt Bachen starter sit virke, er gården "så godt som øde". Og der fortsætter med at være problemer. 4. marts 1691 hedder det: "Bachen Jensen i Bandsbjerg andrager at være kommet i armod, at han tid efter anden har mistet heste og kreaturer og haft stor misvækst, beder om hjælp til 1 plovbæst og en ko og 1 td. sædekorn. Bevilges 1 hest og 1 ko." Han er rytterbonde sammen med Niels Madsen. Ved synet i 1686 får gården, der har et hartkorn på tdr følgende vurdering: Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede. Avl befundet: 10 trv. rug, 8 trv. byg, 10 læs hø. Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 1 ungnød, 3 får, 1 svin. Bygninger 39 fag. Mangler 6 bjælker, 12 spær, 10 stolper bekommet lånekorn, som i år ej kan betales 1 1/2 td. rug, 10 skp. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden ikun af slet tilstand. Også dengang måtte man lide under skatter, bl.a. kopskatten som betales af alle medlemmer af husstande over 15 år, husbonden undtagen. Derfor kan man i skattelister læse, hvor mange voksne børn eller tjenestefolk, man har haft på ryttergårdene. Omkring 1699 noteres det at Bachen har sin søn Simon boende "som af ungdommen op, har været svag og skrøbelig." Det er sådanne tilfælde, der fra præsten Hans Sørensen Vinter (der fører kasseregnskabet) til at skrive følgende klage: RASMUS OLESEN "16

17 "Anlangende fornævnte udi Janderup og Billum sogne, så har jeg og ikke vidst eller forstået, at de udi mandtallet burde opføres til karleskattes betaling som ikke tjente for karls løn. Der foruden har her i sognene været sådan idelig (afvikling?) fra og til sognet med tjenestefolkene, indtil forordningens publication om pass og skudsmål, at man ikke lettelig kunnet have nogen visse underretning om tjenestenes beskaffenhed, videre end efter sognefolkenes relation, som de tjente. Lever i det øvrige De høje og velb. herrers ydmyg ærbødigste tjener Janderup den 16. august 1703, Hans Sørensen Vinter." Nævnte Simon begraves i øvrigt den 1. januar maj 1707 oplader Bachen, "formedelst han er en aldrende og brusten mand" gården til sønnen Jens. Der var da en besætning på 4 heste, 3 køer 1 kvie, 2 stude, 1 kalv og 10 får. Maren og Bachen får 3 drenge. Jens født i 1680 og Simon født i Den sidste Niels har jeg ikke fødselstidspunkt på men Katrine Tobiasen(tobiasen@mobilixnet.dk) er sikker på han er født på Bandsbjerg i Janderup. Han er fæster af den halve Jegumgård. Han dør muligvis af pest, da flere andre fra samme sted dør samtidig. Bachen døde i januar 1731 i Bandsbjerg og blev begravet i Janderup den 14. januar Maren døde i august 1728 og blev begravet i Janderup den 22. august RASMUS OLESEN "17

18 Søren Pedersen Friis og Karen Hansdatter (Mettes tipoldeforældre) Jeg ved ikke hvornår Søren og Karen er født. Søren oplyses at være fæstegårdmand i Børsmose, han bliver gift med Karen og i ægteskabet er der følgende børn: Peder Sørensen født Hans Sørensen Friis født 1693, død Anne Sørensdatter født ca. 1695, død før Kirsten Sørensdatter født 1697, død (?) Søren døde 1739 og blev begravet på Aal kirkegård den 14. januar Peder Christensen & Elle Hansdatter (Mettes tip2 oldeforældre) Peder blev født omkring 1605 i Janderup han bliver gift med Elle Hansdatter omkring 1630 i Janderup. Elle er født omkring 1605 som datter af Hans Rask. Der er tre børn Frands født 1635, Christen født januar 1638 og Maren født oktober Peder døde 1641 hvorefter Elle gifter sig med Anders Terkildsen den 22. maj 1642 i Janderup. RASMUS OLESEN "18