Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel"

Transkript

1 Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon ,

2 1. Indledning og sammenfatning Der findes mange forsikringer til at sikre mod forskellige risici. Nogle forsikringer fravælges, fordi der ikke er behov for dem. Fx er en rejseforsikring kun nødvendig i tilfælde af, at man skal ud og rejse. Nogle fravælger forsikring af økonomiske årsager, fordi de måske ikke har råd, og nogle fravælger forsikring på grund af manglende viden om (behov for) dækning. Nogle forsikringer er dog lovpligtige i Danmark. Hvis disse forsikringer ikke tegnes er det ulovligt, og tegnes de på et forkert oplysningsgrundlag, kan det betragtes som forsikringssvindel. En måde at belyse omfang og karakteristika af restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark samt husstande der bevidst eller ubevidst udøver forsikringssvindel er via Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Undersøgelsen giver et indblik i de danske husholdningers udgifter til blandt andet forsikringer. Dette giver samtidig mulighed for at identificere de husholdninger, der ikke har udgifter til forsikringer, som de objektivt har brug for. Dette kunne fx være husstande med udgifter til bil eller andre motorkøretøjer, men ingen udgifter til en ansvarsforsikring. I Danmark er ansvarsforsikring på motorkøretøjer lovpligtig og en betingelse for at få udleveret nummerpladerne til køretøjet. At husstandene ikke betaler ansvarsforsikring betyder derfor sandsynligvis, at forsikringen betales af andre. Det kan dog være forsikringssvindel, hvis de(n) faste bruger(e) af bilen ikke står anført på policen. En anden forsikring, man kan argumentere for, at de fleste har behov for, er en indboforsikring. Udover at dække i tilfælde af indbrud, brand og tyveri inkluderer forsikringen også en personansvarsforsikring, som dækker, hvis forsikringstageren forvolder skade på andre individer eller ting, som medfører et erstatningskrav. I indeværende analyse benyttes Forbrugsundersøgelsen til at belyse, i hvilket omfang danske husstande mangler indboforsikring samt egenbetalt ansvarsforsikring på bil (såfremt de har bil til rådighed og faste udgifter hertil). Samtidig vil det blive klart, hvilke karakteristika disse husstande typisk har. Analysen finder, at hver. dansker ikke har en indboforsikring. Fordelt på boligejere og lejere er det henholdsvis 3 pct. og 18 pct. Dette svarer til, at knap hver 5. lejer ikke har en indboforsikring. Tilmed har knap 4 pct. af husstandene med faste udgifter til en bil ikke en egenbetalt ansvarsforsikring. De mest markante forskelle mellem husstande med og uden udgifter til en ansvarsforsikring ses, når der opdeles på aldersgrupper. Mere end hver 8. unge under 25 år har ikke udgifter til en ansvarsforsikring. Denne rapport er opbygget således: I kapitel 2 beskrives datagrundlaget for analysen, nemlig Danmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse. Kapitel 3 definerer den uforsikrede restgruppe samt mulig forsikringssvindel. Restgruppen uden indboforsikring beskrives i kapitel 4, mens kapitel 5 ser nærmere på gruppen med faste udgifter til bil som ikke har en ansvarsforsikring. 2. Forbrugerundersøgelsens opbygning Det er Danmarks Statistik, der hvert år gennemfører Forbrugsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold herunder forbrug, indkomster, opsparing mv. Forbrugsundersøgelsen kan dermed siges at være en økonomisk statistik såvel som en statistik Side 1

3 til belysning af levevilkårene i Danmark. Undersøgelsen er blevet gennemført i mere end år, men først fra 1994 er undersøgelsen metodemæssigt gennemført hvert år efter den samme metode og på et sammenligneligt grundlag. Forbrugsundersøgelsen gennemføres som en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.5 ud af Danmarks i alt 2,6 mio. private husstande. Undersøgelsen giver en meget detaljeret viden om husstandenes forbrug af varer, tjenester og serviceydelser samt information om indtægter, opsparing, skatteforhold og goder til rådighed. Derudover indeholder undersøgelsen oplysninger om socioøkonomiske karakteristika for personerne i husstanden såsom alder, uddannelse og beskæftigelse. De deltagende husstande dokumenterer deres forbrug over en periode på 2 uger i et regnskabshæfte ved hjælp af bankudskrifter, regninger og boner. Regnskabshæftet er inddelt i meget detaljeret afsnit for at medtage mest mulig information om forbruget. Desuden gennemføres et omfattende interview med hver af husstandene, hvor der spørges ind til de faste udgifter og udgifter til varige forbrugsgoder samt visse indkomster, skatter, forsikringer mv. Boks 1 Metoden bag Forbrugsundersøgelsen Forbrugsundersøgelsen gennemføres blandt et udvalg af de private husstande svarende til ca.,1 pct. af Danmarks i alt 2,6 mio. husstande. Alle deltagende husstande skal have en folkeregisteradresse i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne. Der anvendes ikke oplysninger fra personer i fængsel, på institution eller fra hjemløse. Undersøgelsen anvender husstanden som enhed i modsætning til de fleste andre registre, som findes på individniveau. Husstandene kan selv vælge, om de vil deltage. Derfor er der enkelte typer af husstande, som kan være svære at få deltagelse fra. Dette udjævnes ved hjælp af en husstandsvægt, der vægter husstanden i forhold til antallet af danske husstande af netop denne type. Hermed sikres, at data er repræsentativ for de danske private husstande. Over 8 nye husstande spørges hvert år. Hver undersøgelse anvender oplysninger fra tre år, så det samlede antal deltagende husstande øges til omkring 2.5. Alle priser omregnes til det midterste års priser. Undersøgelsen anvender et glidende gennemsnit ved opdatering med nye husstande, så hvert år inkluderes de nye husstande, og det ældste års husstande fjernes. Hver husstand kan kun deltage med svar én gang. Det betyder, at det ikke er muligt at følge de enkelte husstandes udvikling over tid. Hver husstand får tildelt et regnskabshæfte, som de skal udfylde i løbet af to sammenhængende uger af et år. Udgifter, der betales for ét år af gangen, inkluderes ved et senere interview med husstanden. Baseret på de to ugers udgifter opregnes det samlede årlige forbrug. Desuden tilkobles oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen har anvendeligt data for fx fra indkomstregisteret. For hver husstand findes én hovedperson, så oplysninger om for eksempel uddannelsesmæssig baggrund, beskæftigelse og socioøkonomisk status kan knyttes til husstanden. Hovedpersonen defineres ud fra største bruttoindkomst for en voksen person. Kilde: Danmarks Statistik (1999). Side 2

4 Forbrugsundersøgelsen kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet data hovedsagligt bygger på selvrapportering. Regnskabshæftet og det faktiske forbrug kan således afvige fra hinanden på grund af manglende erindring eller simpel forglemmelse, manglende viden (fx om forsikringsforhold) eller manglende vilje til at afrapportere korrekt. Fx kan man forstille sig, at nogle forbrugsvare såsom sort arbejde ikke er angivet. I Forbrugsundersøgelsen indgår også oplysninger om udgifter til forsikringer for den enkelte husstand. Disse oplysninger lider dog på visse områder af et lavt detaljeringsniveau, jf. Danmarks Statistik (1999). For eksempel er det ikke muligt at adskille udgifter til ansvarsforsikring på henholdsvis bil og motorcykel samt kaskoforsikring på diverse motorkøretøjer. Til brug i denne analyserapport anvendes den seneste Forbrugsundersøgelse fra 2 (dvs. data om husstande i 29, 2 og 211). I Tabel 1 nedenfor ses antallet af husstande i Forbrugsundersøgelsen 2 Tabel 1 Forbrugsundersøgelsen 2 Deltagende husstande Danske husstande Alle husstande Alle husstande ekskl. unge < 21 år Anm.: Unge under 21 år tæller unge, som bor alene uden partner eller børn. De deltagende husstande i forbrugsundersøgelsen vægtes, så de repræsenterer antallet af danske husstande. 3. versus mulig forsikringssvindel Manglende forsikring eller forkert og/eller for lidt dækning kan have store privatøkonomiske konsekvenser. Nogen vil måske mene, at de kun har få ting af værdi og derfor godt kan undvære en indboforsikring i tilfælde af brand eller tyveri. Hvad de formentlig ikke er opmærksomme på er, at der inkluderet i indboforsikringen er en personansvarsforsikring, som dækker, hvis forsikringstageren forvolder skade på andre individer eller ting, som medfører et erstatningskrav. Et erstatningskrav i forbindelse med skade på en tredjepart kan hurtigt løbe op i en størrelsesorden, som vil have alvorlige følger for den erstatningspligtiges økonomiske fremtid. Ligeledes er de nok ikke bevidste om, at de fx risikerer at stå uden bolig i en kortere eller længere periode, når de efter en brand ikke kan blive genhuset via en forsikring. I Danmark er enkelte forsikringer lovpligtige herunder ansvarsforsikring på motorkøretøjer. Forsikringen sikrer skadeslidte erstatning i tilfælde af færdselsuheld. Man kan kun få udleveret nummerplader til et køretøj, hvis man kan fremvise en gyldig ansvarsforsikringspolice. Personer, der er fast bruger af et køretøj men ikke har en ansvarsforsikring, kan derfor ikke betragtes som en egentlig restgruppe, da der som udgangspunkt altid vil være en ansvarsforsikring på køretøjet. Derimod er der formentlig tale om personer, der (bevist eller ubevist) ikke har orden i forsikringspapirerne. Et eksempel herpå er, når unge bilister har deres bil forsikret i deres forældres navn i et forsøg på opnå en lavere forsikringspræmie. Hvis den unge er fast bruger af bilen, kan dette dog betragtes som forsikringssvindel på grund af urigtige risikooplysninger. Side 3

5 Hvis en ansvarsforsikringspolice ikke er udfyldt med korrekte oplysninger om de(n) faste bruger(e) af køretøjet, kan det betragtes som svindel, og forsikringsselskabet kan vælge at ophæve forsikringsaftalen og har desuden mulighed for at kræve en del af erstatningen betalt af forsikringstageren. I det følgende er der ved hjælp af data fra Forbrugsundersøgelsen 2 kigget nærmere på henholdsvis restgruppen uden indboforsikring og derved også uden personansvarsforsikring samt de husstande, der oplyser at have rådighed over bil samt faste udgifter hertil, men ikke har udgifter til en ansvarsforsikring og dermed bevist eller ubevist er skyldige i forsikringssvindel. 4. Restgruppen uden indboforsikring En indboforsikring dækker skader på husstandens indbo og private ejendele, hvis det bliver beskadiget eller bortkommer på grund af tyveri, brand, storm m.v. Forsikringen omfatter endvidere en personansvarsforsikring, der dækker det erstatningsansvar, husstandens medlemmer kan pådrage sig som privatpersoner samt en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en række private retssager, som husstandens medlemmer måtte blive involveret i. Husstande, der fravælger en indboforsikring, vil således stå uden erstatning ved brand, indbrud, hærværk og lignende eller risikere et stort personligt erstatningskrav, hvis de forårsager skader på andre personer eller værdier. Boks 2 Kombineret indboforsikring En kombineret indboforsikring dækker forsikringstageren og dennes husstand, fastboende medhjælp samt udeboende børn under 21 år, hvis de bor alene og uden børn. Forsikringen dækker i Danmark. Forsikringen dækker almindeligt indbo med separate regler for særligt indbo, værdigenstande, penge og cykler. Forsikringen dækker i tilfælde af brand, storm- og visse nedbørsskader, væskeskader, køle- og dybfrostskader, indbrudstyveri, simpelt tyveri, tyveri fra bil mv., røveri, ran og overfald, færdselsuheld, hærværk samt tyveri af og fra bagage ved rejser. Mange selskaber giver desuden mulighed for flere tilvalg til forsikringen. Ansvarsforsikringen dækker i de tilfælde, hvor en person i husstanden har forvoldt skade på personer eller ting, som medfører et erstatningsansvar. Retshjælpsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse private retstvister. Både ansvars- og retshjælpsforsikring dækker i Danmark og i udlandet indtil 3 måneder. Kilde: Forsikringsguiden (213) I Forbrugsundersøgelsen spørges der blandt andet ind til det beløbet, som hver husstand bruger på at forsikre husstandens indbo og personansvar. Disse oplysninger giver derfor ligeledes information om antallet af husstande, som ikke har en indboforsikring. I nedenstående analyse er manglende udgift til indboforsikring derfor fortolket som et fravalg af forsikringen. Data fra Forbrugsundersøgelsen kan give en indikation af omfanget af husstande uden indboforsikring samt hvilke socioøkonomiske karakteristika, der gør sig Side 4

6 gældende for disse husstande. I det følgende sammenlignes boligejere og boliglejere. Andelen af husstande, der ejer, er en smule højere end lejerne nemlig 63 pct. I figuren nedenfor ses andelen af husstande uden en indboforsikring i 2. Figur 1 Andel af husstande uden indboforsikring Alle husstande Boligejere Boliglejere Kilde: Egne beregninger på Forbrugerundersøgelsen 2 fra Danmarks Statistik. I 2 var andelen af danske husstande uden en indboforsikring,2 pct. Andelen af boligejere uden en indboforsikring var 2,7 pct., mens den for lejerne var 18,2 pct. Figur 2 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på aldersgrupper, ,6 Under 21 år år år 6 år og derover Boligejere Boliglejere Anm.: Aldersgrupper er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Unge under 21 år er kun medtaget i de tilfælde, hvor den unge ikke bor alene. Side 5

7 Af Figur 2 ses det, at andelen af danske husstande, hvor hovedpersonen var under 21 år, uden indboforsikring var hele 87,6 pct. i 2. Det skal bemærkes, at der i data er meget få respondenter under 21 år, hvilket gør andelen yderst afhængig af de få husstandes adfærd. Andelen af personer mellem 21 og 24 år uden en indboforsikring var 35,9 pct., og andelen for aldersgrupperne mellem og 6 og derover var henholdsvis 8,8 pct. og 3,4 pct. Det bemærkes, at der ikke er boligejere i de yngre aldersgrupper i stikprøven, og at andelen af boligejere uden indboforsikring er meget lille for aldersgrupperne over 25 år. Figur 3 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på køn, Boligejere Mand Boliglejere Kvinde Anm.: Opdeling af køn er baseret på hovedpersonens køn i hver husstand. Ved opdeling på køn, ses en højere procentdel af mænd end kvinder uden indboforsikring blandt boliglejerne, jf. Figur 3. Blandt dem har mere end hver. af mændene ikke en indboforsikring sammenlignet med 8,6 pct. af kvinderne. For ejerne udgør forskellen under et halvt procentpoint. Side 6

8 Figur 4 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på uddannelser, Ufaglært Faglært Ungdomsudd., KVU Boligejere Boliglejere MVU, LVU Anm.: Uddannelsesgrupper er baseret på hovedpersonens højeste, fuldførte uddannelse. Af Figur 4 ses det, at det blandt boliglejerne er dem med en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse (KVU), der har den største andel uden en indboforsikring. Her har knap hver femte ikke en indboforsikring. Også de ufaglærte boliglejere har en høj andel, 11,3 pct., uden indboforsikring. For boligejerne er det de faglærte, der har den største andel uden en indboforsikring. Andelen svarer dog til under 2 pct. Figur 5 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på oprindelsesland, Danmark Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Boligejere Boliglejere Anm.: Oprindelsesland er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Boliglejere med oprindelse i mere udviklede lande har den højeste andel uden en indboforsikring, jf. Figur 5. Over hver fjerde lejer fra mere udviklede lande har Side 7

9 ikke en indboforsikring, mens det er omkring hver femte fra mindre udviklede lande. Da der i data er meget få respondenter med anden oprindelse end dansk, bliver andelene igen yderst afhængig af adfærden blandt de få husstande fra mere eller mindre udviklede lande. Blandt boliglejerne med dansk oprindelse er det 8 pct., der ikke har en indboforsikring. Under 2 pct. af boligejerne med oprindelse i Danmark eller mere udviklede lande har ikke en indboforsikring. Figur 6 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på civilstand, Boligejere Enlig Boliglejere Par Anm.: Civilstand er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Det ses af Figur 6, at det er blandt de enlige, at den største andel uden indboforsikring findes. 14,5 pct. af de enlige boliglejere har ikke en indboforsikring sammenlignet med 5,4 pct. at boliglejerne, der har en partner. For boligejerne er andelen væsentligt lavere og stort set uafhængig af civilstand. Side 8

10 Figur 7 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på indkomst, Under 15. kr. Boligejere kr. Boliglejere kr. 5. kr. og derover Anm.: Indkomst pr. voksen er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Ved at se på indkomstfordelingen blandt deltagerne i Forbrugsundersøgelsen bemærkes, at andelen uden indboforsikring er stærkt negativt korreleret med stigende indkomst: jo højere indkomst jo færre uden indboforsikring. Blandt boliglejerne med en indkomst under 15. kr. er knap hver 3. uden en indboforsikring, blandt lejerne med en indkomst mellem kr. og mellem kr. er det henholdsvis godt hver. og 2., mens det for dem med en indkomst over 5. kr. er hver 4. For boligejerne er det under hver 5., der ikke har en indboforsikring. Figur 8 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Boligejere Boliglejere Side 9

11 Det er i region Hovedstaden, at man finder den højeste andel uden en indboforsikring, jf. Figur 8. Her har 13 pct. af boliglejerne ikke en indboforsikring. Til sammenligning er det i region Nordjylland hvor man finder den laveste andel 6 pct. af boliglejerne. I regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er det lige omkring 8 pct., der ikke har en indboforsikring. Figur 9 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på boligtype, Villa mv, Etagebolig Kollegiebolig Anden helårsbolig Boligejere Boliglejere Anm.: Anden helårsbolig indeholder erhvervsmæssig bolig, bolig i døgninstitution samt fritidshus. Af Figur 9 ses det, at knap 6 pct. af lejerne i kollegieboliger ikke har en indboforsikring. Den typiske kollegianer er ung og/eller studerende, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at andelen er så høj. Det er meget tænkeligt, at denne gruppe fravælger forsikringen af økonomiske årsager eller fordi de vurderer, at deres indbo ikke har stor værdi. Problemet er som tidligere nævnt, at de unge så heller ikke har en personansvarsforsikring. Omkring 2 pct. af boliglejerne i etagebolig og anden helårsbolig har ikke en indboforsikring. Blandt lejerne og ejerne af villaer er det omkring 2 pct., der ikke har tegnet en indboforsikring. Ovenstående deskriptive analyse viser, at det blandt boliglejerne er mere udbredt ikke at have en indboforsikring. Knap hver 5. boliglejer stod uden indboforsikring i 2, mens det for boligejerne derimod kun var knap 3 pct. Følgende karakteristika ses ofte blandt husstande uden en indboforsikring Unge under 24 år Beboere i kollegiebolig Enlige husstande Husstande med et lavt uddannelsesniveau Husstande med anden oprindelse end dansk Husstande med en lav årsindkomst Indbyggere i region Hovedstaden Side

12 5. Mulig forsikringssvindel på motorforsikringsområdet I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis man har et indregistreret motorkøretøj fx en bil. En ansvarsforsikring dække de skader et motorkøretøj forvolder på andre og andres ting. Passagerer i bilen er således også dækket af forsikringen. For at få udleveret registreringsattest hos SKAT, skal der forevises gyldige forsikringspapirer på bilen, jf. boks 3. I princippet kan der derfor ikke være uforsikrede motorkøretøjer i trafikken. Boks 3 Lovpligtig ansvarsforsikring på motorkøretøjer En ansvarsforsikring sikrer forsikringstager samt andre, der lovligt benytter køretøjet mod et personligt erstatningskrav i tilfælde af færdselsuheld. Forsikringen dækker ansvar for skade forvoldt mod andre og andres ting ved benyttelse af køretøjet som trafikmiddel såvel indenfor som udenfor færdselslovens område. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på føreren selv og dennes ting inkl. køretøjet. Uden en ansvarsforsikring er det ikke muligt at få udleveret nummerplade eller skifte ejer på køretøjet. Hvis en ansvarsforsikring afmeldes eller ophører, får politiet direkte besked af forsikringsselskabet, hvorefter nummerpladen vil blive fjernet. Det er ikke lovligt at benytte et køretøj uden nummerplade. Motorkøretøjer inkluderer især biler, lastbiler, motorcykler, traktorer samt lille og stor knallert. Kilde: Forsikringsguiden (213) og SKAT (213) Hvis ansvarsforsikringspolicen ikke er udfyldt korrekt eller er mangelfuld i forhold til navne på faste brugere af bilen, har forsikringsselskabet ret til at ophæve forsikringsaftalen. Da ansvarsforsikring er lovpligtig, må det antages, at problemet med husstandes manglende forsikringsudgifter ikke skyldes, at der ingen ansvarsforsikring er på bilen, men derimod at forsikringspolicen ikke stemmer overens med de(n) faste bruger(e) af bilen, hvormed der er tale om forsikringssvindel. Som allerede nævnt er et eksempel herpå unge bilister (der befinder sig i en aldersgruppe, hvor forsikringspræmien typisk er relativt dyrere), der har deres bil forsikret i deres forældres navn for at opnå en lavere forsikringspræmie. I en analyse fra 211 ( (211:9)) er udbredelsen af forsikringssvindel i Danmark undersøgt. Analysen finder, at hele pct. af den danske befolkning har svindlet med motorforsikring på et eller andet tidspunkt. Halvdelen af dem (4,9 pct.) indrømmer at være fast fører af en bil, men ikke stå nævnt i forsikringspapirerne. I det følgende undersøges denne form for svindel, når data fra Forbrugsundersøgelsen lægger til grund. I Forbrugsundersøgelsen spørgers der direkte ind til, hvorvidt husstanden har rådighed over bil. Desuden spørges der ind til forskellige forbrugsmønstre, der kan indikere rådighed over samt brug af bil fx udgifter til ejerafgift og brændstof. Ligeledes er der spurgt ind til det beløbet, som hver husstand bruger på en ansvarsforsikring til bil. Rådighed over bil og faste udgifter hertil men manglende udgifter til ansvarsforsikring kan således være ensbetydende med svindel. Som i analysen ovenfor vil det blive undersøgt, hvilke socioøkonomiske karakteristika, der gør sig gældende for husstande med rådighed over bil men uden ud- Side 11

13 gifter til motoransvarsforsikring. Ifølge Forbrugsundersøgelsen 2 udgjorde andelen af husstande med rådighed over bil udgjorde 72 pct. i 2. Det er selvfølgelig ikke nok blot at have rådighed over bil, der skal også være indikation af at være fast bruger af bilen. Dette er fx tilfældet, hvis man har udgifter til ejerafgift og/eller brændstofudgifter af en vis størrelse. I tabellen nedenfor ses andelen af husstande uden en ansvarsforsikring fordelt på, hvorvidt de har oplyst at have faste udgifter til ejerafgift, brændstof eller begge dele. Tabel 2 Andel uden udgifter til ansvarsforsikring fordelt på faste udgifter til bil Ansvarsforsikring Ingen ansvarsforsikring Andel uden forsikring -- antal pct. -- Enten ejerafgift eller brændstofudgifter , Både ejerafgift og brændstofudgifter , Kun ejerafgift ,6 Kun brændstofudgifter ,1 Kilde: Egne beregninger på Forbrugerundersøgelsen 2 fra Danmarks statistik. Af tabellen ovenfor ses det, at der blandt dem, der enten har udgifter til ejerafgift eller brændstof, er 4 pct. uden ansvarsforsikring. Ser man på dem, der har udgifter til både ejerafgift og brændstof, er andelen 2 pct., mens den blandt dem, der udelukkende betaler ejerafgift, er 2,6 pct. For dem, der udelukkende har brændstofudgifter, er andelen hele 61 pct. Den høje andel skal dog ses i lyset af, at dem, der blot har haft lånt en bil i løbet af året og haft et par hundrede kroner i udgift til brændstof, ikke kan karakteriseres som fast bruger af en bil og derfor heller ikke er påkrævet at være ansvarsforsikret. I den følgende analyse vil dem, der har haft brændstofudgifter mindre end nedre kvartil svarende til kr., ikke blive betragtet som faste brugere af en bil. De relevante husstande er således dem, der udover at oplyse, at de har bil til rådighed, desuden har udgifter til både ejerafgift og brændstof eller kun ejerafgift eller brændstofudgifter større end kr. Side 12

14 Figur Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på køn, ,2 96,1 96,3 eller flere biler til Alle rådighed 2 Mand Kvinde Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Opdeling af køn er baseret på hovedpersonens køn i hver husstand. I 2 havde 3,8 pct. af de danske husstande med bil til rådighed og faste udgifter til ejerafgift og/eller brændstof ikke udgifter til en ansvarsforsikring, jf. Figur. Af figuren ovenfor ses det desuden, at andelen uden ansvarsforsikring er sort set den samme for mænd og kvinder nemlig knap 4 pct., og hovedpersonens køn tyder dermed ikke på at have nogen afgørende betydning for, hvorvidt man har en ansvarsforsikring eller ej, når man er fast bruger af en bil. Side 13

15 Figur 11 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på aldersgrupper, ,2 95, Under 25 år år 6 år og derover Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Aldersgrupper er baseret på hovedpersonens alder i hver husstand. Figur 11 viser, at en betydelig andel af de unge under 25 år med rådighed over bil og faste udgifter hertil, ikke har en ansvarsforsikring. Knap 13 pct. af de unge havde ikke en ansvarsforsikring i 2. 4,9 pct. af personerne mellem år og 1 pct. af personerne over 59 år havde ligeledes ikke en ansvarsforsikring. Figur 12 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på uddannelser, ,5 93,5 Ufaglært Faglært Ungdomsudd., KVU Ingen ansvarsforsikring 96,5 97,2 Ansvarsforsikring MVU, LVU Anm.: Uddannelsesgrupper er baseret på hovedpersonens højeste fuldførte uddannelse. Af Figur 12 ses det, at det er blandt husstandene, hvor hovedpersonen er faglært, at den største andel uden ansvarsforsikring findes. Knap hver 15. har ikke en ansvarsforsikring, selvom de er fast bruger af en bil. For husstandene, hvor Side 14

16 hovedpersonen er ufaglært eller har en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse (KVU), er andelen knap hver 2. For husstande, hvor hovedpersonen har en mellemlang (MVU) eller længere videregående uddannelse (LVU), er andelen uden ansvarsforsikring godt hver 35. Det bemærkes, at andelene i denne figur kan hænge sammen med aldersforskellen mellem personer, der har gennemført de forskellige uddannelsestyper. Eksempelvis vil en person med en gennemført ungdomsuddannelse i gennemsnit være yngre end en person med en gennemført LVU. Forskellene mellem aldersgrupperne i Figur 11 kan derfor også have betydning for denne figur. Det samme må forventes med indkomst og civilstand. Figur 13 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på oprindelsesland, ,9 93,6 Danmark Mere udviklede Mindre udviklede Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Oprindelsesland er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Husstande, hvor hovedpersonen har oprindelse i et mere udviklet land, har en næsten dobbelt så stor andel af personer uden en ansvarsforsikring sammenlignet med husstande, hvor hovedpersonen har dansk oprindelse. Af Figur 13 ses det endvidere, at husstande, hvor hovedpersonen har oprindelse i et mindre udviklet land, alle synes at have en ansvarsforsikring. Som det også var tilfældet i analysen om restgruppen uden indboforsikring, indgår kun et mindre antal personer, der ikke har oprindelse i Danmark, i Forbrugerundersøgelsen. Dette gør andelene yderst afhængig af adfærden blandt de få husstande fra mere eller mindre udviklede lande. Side 15

17 Figur 14 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på civilstand, ,2 Enlig Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring 97,3 Par Anm.: Civilstand er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Der ses en betydelig forskel mellem husstande, hvor hovedpersonen er enten enlig eller i par. Knap 8 pct. af husstandene, hvor hovedpersonen er enlig, er uden en ansvarsforsikring, hvorimod knap 3 pct. af parrene er uden ansvarsforsikring. Ligesom for uddannelse kan aldersforskelle mellem enlige og par være medvirkende årsag til noget af differensen, jf. Figur 11. Figur 15 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på indkomst, ,6 96,2 96,2 96,8 Under 15. kr kr kr. Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring 5. kr. og derover kr. Anm.: Indkomst pr. voksen er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Figuren ovenfor viser, at andelen af husstande uden ansvarsforsikring er negativ korreleret med stigende indkomst. Husstande med en indkomst under 15. Side 16

18 kr. har den største andel af faste brugere af bil uden ansvarsforsikring på 5,4 pct. De to mellemste indkomstgrupper har samme andel af bilister uden ansvarsforsikring på knap 4 pct., mens godt 3 pct. af husstande med en indkomst på 5. kr. og derover ikke har en ansvarsforsikring. Det må forventes, at alder ligeledes er korreleret med indkomst og derfor også kan have betydning for den tendens, der ses i Figur 15. Figur 16 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på regioner, ,7 98,3 96,6 96,5 95,1 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Blandt de fem regioner er Hovedstaden den region med den højeste andel af husstande uden en ansvarsforsikring på 5,3 pct., jf. figuren ovenfor. Region Sjælland derimod har den laveste andel af forbrugere uden ansvarsforsikringer på under 2 pct. I region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har mellem 3,4 og 4,9 pct. af husstandene med rådighed over bil og faste udgifter hertil ikke en ansvarsforsikring. For alle husstande under et har lidt flere end hver 25. husstand ikke en ansvarsforsikring. Ovenstående deskriptive analyse viser, at husstandene med størst tilbøjelighed til ikke at have en ansvarsforsikring er Unge under 25 år Enlige husstande Husstande, hvor hovedpersonen er faglært Husstande med en årsindkomst under 15. kr. Indbyggere i region Hovedstaden Side 17

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

50UNIK FAMILIEFORSIKRING

50UNIK FAMILIEFORSIKRING PRIVAT 50UNIK FAMILIEFORSIKRING Indbo- og ansvarsforsikring til dig over 50 år 01 1 Privat HVAD ER EN 50UNIK FAMILIEFORSIKRING? Hvem er dækket? 50unik Familieforsikring er en indbo- og ansvarsforsikring,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Social- og Indenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2015 Kontor:

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere