Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel"

Transkript

1 Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon ,

2 1. Indledning og sammenfatning Der findes mange forsikringer til at sikre mod forskellige risici. Nogle forsikringer fravælges, fordi der ikke er behov for dem. Fx er en rejseforsikring kun nødvendig i tilfælde af, at man skal ud og rejse. Nogle fravælger forsikring af økonomiske årsager, fordi de måske ikke har råd, og nogle fravælger forsikring på grund af manglende viden om (behov for) dækning. Nogle forsikringer er dog lovpligtige i Danmark. Hvis disse forsikringer ikke tegnes er det ulovligt, og tegnes de på et forkert oplysningsgrundlag, kan det betragtes som forsikringssvindel. En måde at belyse omfang og karakteristika af restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark samt husstande der bevidst eller ubevidst udøver forsikringssvindel er via Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Undersøgelsen giver et indblik i de danske husholdningers udgifter til blandt andet forsikringer. Dette giver samtidig mulighed for at identificere de husholdninger, der ikke har udgifter til forsikringer, som de objektivt har brug for. Dette kunne fx være husstande med udgifter til bil eller andre motorkøretøjer, men ingen udgifter til en ansvarsforsikring. I Danmark er ansvarsforsikring på motorkøretøjer lovpligtig og en betingelse for at få udleveret nummerpladerne til køretøjet. At husstandene ikke betaler ansvarsforsikring betyder derfor sandsynligvis, at forsikringen betales af andre. Det kan dog være forsikringssvindel, hvis de(n) faste bruger(e) af bilen ikke står anført på policen. En anden forsikring, man kan argumentere for, at de fleste har behov for, er en indboforsikring. Udover at dække i tilfælde af indbrud, brand og tyveri inkluderer forsikringen også en personansvarsforsikring, som dækker, hvis forsikringstageren forvolder skade på andre individer eller ting, som medfører et erstatningskrav. I indeværende analyse benyttes Forbrugsundersøgelsen til at belyse, i hvilket omfang danske husstande mangler indboforsikring samt egenbetalt ansvarsforsikring på bil (såfremt de har bil til rådighed og faste udgifter hertil). Samtidig vil det blive klart, hvilke karakteristika disse husstande typisk har. Analysen finder, at hver. dansker ikke har en indboforsikring. Fordelt på boligejere og lejere er det henholdsvis 3 pct. og 18 pct. Dette svarer til, at knap hver 5. lejer ikke har en indboforsikring. Tilmed har knap 4 pct. af husstandene med faste udgifter til en bil ikke en egenbetalt ansvarsforsikring. De mest markante forskelle mellem husstande med og uden udgifter til en ansvarsforsikring ses, når der opdeles på aldersgrupper. Mere end hver 8. unge under 25 år har ikke udgifter til en ansvarsforsikring. Denne rapport er opbygget således: I kapitel 2 beskrives datagrundlaget for analysen, nemlig Danmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse. Kapitel 3 definerer den uforsikrede restgruppe samt mulig forsikringssvindel. Restgruppen uden indboforsikring beskrives i kapitel 4, mens kapitel 5 ser nærmere på gruppen med faste udgifter til bil som ikke har en ansvarsforsikring. 2. Forbrugerundersøgelsens opbygning Det er Danmarks Statistik, der hvert år gennemfører Forbrugsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold herunder forbrug, indkomster, opsparing mv. Forbrugsundersøgelsen kan dermed siges at være en økonomisk statistik såvel som en statistik Side 1

3 til belysning af levevilkårene i Danmark. Undersøgelsen er blevet gennemført i mere end år, men først fra 1994 er undersøgelsen metodemæssigt gennemført hvert år efter den samme metode og på et sammenligneligt grundlag. Forbrugsundersøgelsen gennemføres som en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.5 ud af Danmarks i alt 2,6 mio. private husstande. Undersøgelsen giver en meget detaljeret viden om husstandenes forbrug af varer, tjenester og serviceydelser samt information om indtægter, opsparing, skatteforhold og goder til rådighed. Derudover indeholder undersøgelsen oplysninger om socioøkonomiske karakteristika for personerne i husstanden såsom alder, uddannelse og beskæftigelse. De deltagende husstande dokumenterer deres forbrug over en periode på 2 uger i et regnskabshæfte ved hjælp af bankudskrifter, regninger og boner. Regnskabshæftet er inddelt i meget detaljeret afsnit for at medtage mest mulig information om forbruget. Desuden gennemføres et omfattende interview med hver af husstandene, hvor der spørges ind til de faste udgifter og udgifter til varige forbrugsgoder samt visse indkomster, skatter, forsikringer mv. Boks 1 Metoden bag Forbrugsundersøgelsen Forbrugsundersøgelsen gennemføres blandt et udvalg af de private husstande svarende til ca.,1 pct. af Danmarks i alt 2,6 mio. husstande. Alle deltagende husstande skal have en folkeregisteradresse i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne. Der anvendes ikke oplysninger fra personer i fængsel, på institution eller fra hjemløse. Undersøgelsen anvender husstanden som enhed i modsætning til de fleste andre registre, som findes på individniveau. Husstandene kan selv vælge, om de vil deltage. Derfor er der enkelte typer af husstande, som kan være svære at få deltagelse fra. Dette udjævnes ved hjælp af en husstandsvægt, der vægter husstanden i forhold til antallet af danske husstande af netop denne type. Hermed sikres, at data er repræsentativ for de danske private husstande. Over 8 nye husstande spørges hvert år. Hver undersøgelse anvender oplysninger fra tre år, så det samlede antal deltagende husstande øges til omkring 2.5. Alle priser omregnes til det midterste års priser. Undersøgelsen anvender et glidende gennemsnit ved opdatering med nye husstande, så hvert år inkluderes de nye husstande, og det ældste års husstande fjernes. Hver husstand kan kun deltage med svar én gang. Det betyder, at det ikke er muligt at følge de enkelte husstandes udvikling over tid. Hver husstand får tildelt et regnskabshæfte, som de skal udfylde i løbet af to sammenhængende uger af et år. Udgifter, der betales for ét år af gangen, inkluderes ved et senere interview med husstanden. Baseret på de to ugers udgifter opregnes det samlede årlige forbrug. Desuden tilkobles oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen har anvendeligt data for fx fra indkomstregisteret. For hver husstand findes én hovedperson, så oplysninger om for eksempel uddannelsesmæssig baggrund, beskæftigelse og socioøkonomisk status kan knyttes til husstanden. Hovedpersonen defineres ud fra største bruttoindkomst for en voksen person. Kilde: Danmarks Statistik (1999). Side 2

4 Forbrugsundersøgelsen kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet data hovedsagligt bygger på selvrapportering. Regnskabshæftet og det faktiske forbrug kan således afvige fra hinanden på grund af manglende erindring eller simpel forglemmelse, manglende viden (fx om forsikringsforhold) eller manglende vilje til at afrapportere korrekt. Fx kan man forstille sig, at nogle forbrugsvare såsom sort arbejde ikke er angivet. I Forbrugsundersøgelsen indgår også oplysninger om udgifter til forsikringer for den enkelte husstand. Disse oplysninger lider dog på visse områder af et lavt detaljeringsniveau, jf. Danmarks Statistik (1999). For eksempel er det ikke muligt at adskille udgifter til ansvarsforsikring på henholdsvis bil og motorcykel samt kaskoforsikring på diverse motorkøretøjer. Til brug i denne analyserapport anvendes den seneste Forbrugsundersøgelse fra 2 (dvs. data om husstande i 29, 2 og 211). I Tabel 1 nedenfor ses antallet af husstande i Forbrugsundersøgelsen 2 Tabel 1 Forbrugsundersøgelsen 2 Deltagende husstande Danske husstande Alle husstande Alle husstande ekskl. unge < 21 år Anm.: Unge under 21 år tæller unge, som bor alene uden partner eller børn. De deltagende husstande i forbrugsundersøgelsen vægtes, så de repræsenterer antallet af danske husstande. 3. versus mulig forsikringssvindel Manglende forsikring eller forkert og/eller for lidt dækning kan have store privatøkonomiske konsekvenser. Nogen vil måske mene, at de kun har få ting af værdi og derfor godt kan undvære en indboforsikring i tilfælde af brand eller tyveri. Hvad de formentlig ikke er opmærksomme på er, at der inkluderet i indboforsikringen er en personansvarsforsikring, som dækker, hvis forsikringstageren forvolder skade på andre individer eller ting, som medfører et erstatningskrav. Et erstatningskrav i forbindelse med skade på en tredjepart kan hurtigt løbe op i en størrelsesorden, som vil have alvorlige følger for den erstatningspligtiges økonomiske fremtid. Ligeledes er de nok ikke bevidste om, at de fx risikerer at stå uden bolig i en kortere eller længere periode, når de efter en brand ikke kan blive genhuset via en forsikring. I Danmark er enkelte forsikringer lovpligtige herunder ansvarsforsikring på motorkøretøjer. Forsikringen sikrer skadeslidte erstatning i tilfælde af færdselsuheld. Man kan kun få udleveret nummerplader til et køretøj, hvis man kan fremvise en gyldig ansvarsforsikringspolice. Personer, der er fast bruger af et køretøj men ikke har en ansvarsforsikring, kan derfor ikke betragtes som en egentlig restgruppe, da der som udgangspunkt altid vil være en ansvarsforsikring på køretøjet. Derimod er der formentlig tale om personer, der (bevist eller ubevist) ikke har orden i forsikringspapirerne. Et eksempel herpå er, når unge bilister har deres bil forsikret i deres forældres navn i et forsøg på opnå en lavere forsikringspræmie. Hvis den unge er fast bruger af bilen, kan dette dog betragtes som forsikringssvindel på grund af urigtige risikooplysninger. Side 3

5 Hvis en ansvarsforsikringspolice ikke er udfyldt med korrekte oplysninger om de(n) faste bruger(e) af køretøjet, kan det betragtes som svindel, og forsikringsselskabet kan vælge at ophæve forsikringsaftalen og har desuden mulighed for at kræve en del af erstatningen betalt af forsikringstageren. I det følgende er der ved hjælp af data fra Forbrugsundersøgelsen 2 kigget nærmere på henholdsvis restgruppen uden indboforsikring og derved også uden personansvarsforsikring samt de husstande, der oplyser at have rådighed over bil samt faste udgifter hertil, men ikke har udgifter til en ansvarsforsikring og dermed bevist eller ubevist er skyldige i forsikringssvindel. 4. Restgruppen uden indboforsikring En indboforsikring dækker skader på husstandens indbo og private ejendele, hvis det bliver beskadiget eller bortkommer på grund af tyveri, brand, storm m.v. Forsikringen omfatter endvidere en personansvarsforsikring, der dækker det erstatningsansvar, husstandens medlemmer kan pådrage sig som privatpersoner samt en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en række private retssager, som husstandens medlemmer måtte blive involveret i. Husstande, der fravælger en indboforsikring, vil således stå uden erstatning ved brand, indbrud, hærværk og lignende eller risikere et stort personligt erstatningskrav, hvis de forårsager skader på andre personer eller værdier. Boks 2 Kombineret indboforsikring En kombineret indboforsikring dækker forsikringstageren og dennes husstand, fastboende medhjælp samt udeboende børn under 21 år, hvis de bor alene og uden børn. Forsikringen dækker i Danmark. Forsikringen dækker almindeligt indbo med separate regler for særligt indbo, værdigenstande, penge og cykler. Forsikringen dækker i tilfælde af brand, storm- og visse nedbørsskader, væskeskader, køle- og dybfrostskader, indbrudstyveri, simpelt tyveri, tyveri fra bil mv., røveri, ran og overfald, færdselsuheld, hærværk samt tyveri af og fra bagage ved rejser. Mange selskaber giver desuden mulighed for flere tilvalg til forsikringen. Ansvarsforsikringen dækker i de tilfælde, hvor en person i husstanden har forvoldt skade på personer eller ting, som medfører et erstatningsansvar. Retshjælpsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse private retstvister. Både ansvars- og retshjælpsforsikring dækker i Danmark og i udlandet indtil 3 måneder. Kilde: Forsikringsguiden (213) I Forbrugsundersøgelsen spørges der blandt andet ind til det beløbet, som hver husstand bruger på at forsikre husstandens indbo og personansvar. Disse oplysninger giver derfor ligeledes information om antallet af husstande, som ikke har en indboforsikring. I nedenstående analyse er manglende udgift til indboforsikring derfor fortolket som et fravalg af forsikringen. Data fra Forbrugsundersøgelsen kan give en indikation af omfanget af husstande uden indboforsikring samt hvilke socioøkonomiske karakteristika, der gør sig Side 4

6 gældende for disse husstande. I det følgende sammenlignes boligejere og boliglejere. Andelen af husstande, der ejer, er en smule højere end lejerne nemlig 63 pct. I figuren nedenfor ses andelen af husstande uden en indboforsikring i 2. Figur 1 Andel af husstande uden indboforsikring Alle husstande Boligejere Boliglejere Kilde: Egne beregninger på Forbrugerundersøgelsen 2 fra Danmarks Statistik. I 2 var andelen af danske husstande uden en indboforsikring,2 pct. Andelen af boligejere uden en indboforsikring var 2,7 pct., mens den for lejerne var 18,2 pct. Figur 2 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på aldersgrupper, ,6 Under 21 år år år 6 år og derover Boligejere Boliglejere Anm.: Aldersgrupper er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Unge under 21 år er kun medtaget i de tilfælde, hvor den unge ikke bor alene. Side 5

7 Af Figur 2 ses det, at andelen af danske husstande, hvor hovedpersonen var under 21 år, uden indboforsikring var hele 87,6 pct. i 2. Det skal bemærkes, at der i data er meget få respondenter under 21 år, hvilket gør andelen yderst afhængig af de få husstandes adfærd. Andelen af personer mellem 21 og 24 år uden en indboforsikring var 35,9 pct., og andelen for aldersgrupperne mellem og 6 og derover var henholdsvis 8,8 pct. og 3,4 pct. Det bemærkes, at der ikke er boligejere i de yngre aldersgrupper i stikprøven, og at andelen af boligejere uden indboforsikring er meget lille for aldersgrupperne over 25 år. Figur 3 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på køn, Boligejere Mand Boliglejere Kvinde Anm.: Opdeling af køn er baseret på hovedpersonens køn i hver husstand. Ved opdeling på køn, ses en højere procentdel af mænd end kvinder uden indboforsikring blandt boliglejerne, jf. Figur 3. Blandt dem har mere end hver. af mændene ikke en indboforsikring sammenlignet med 8,6 pct. af kvinderne. For ejerne udgør forskellen under et halvt procentpoint. Side 6

8 Figur 4 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på uddannelser, Ufaglært Faglært Ungdomsudd., KVU Boligejere Boliglejere MVU, LVU Anm.: Uddannelsesgrupper er baseret på hovedpersonens højeste, fuldførte uddannelse. Af Figur 4 ses det, at det blandt boliglejerne er dem med en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse (KVU), der har den største andel uden en indboforsikring. Her har knap hver femte ikke en indboforsikring. Også de ufaglærte boliglejere har en høj andel, 11,3 pct., uden indboforsikring. For boligejerne er det de faglærte, der har den største andel uden en indboforsikring. Andelen svarer dog til under 2 pct. Figur 5 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på oprindelsesland, Danmark Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Boligejere Boliglejere Anm.: Oprindelsesland er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Boliglejere med oprindelse i mere udviklede lande har den højeste andel uden en indboforsikring, jf. Figur 5. Over hver fjerde lejer fra mere udviklede lande har Side 7

9 ikke en indboforsikring, mens det er omkring hver femte fra mindre udviklede lande. Da der i data er meget få respondenter med anden oprindelse end dansk, bliver andelene igen yderst afhængig af adfærden blandt de få husstande fra mere eller mindre udviklede lande. Blandt boliglejerne med dansk oprindelse er det 8 pct., der ikke har en indboforsikring. Under 2 pct. af boligejerne med oprindelse i Danmark eller mere udviklede lande har ikke en indboforsikring. Figur 6 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på civilstand, Boligejere Enlig Boliglejere Par Anm.: Civilstand er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Det ses af Figur 6, at det er blandt de enlige, at den største andel uden indboforsikring findes. 14,5 pct. af de enlige boliglejere har ikke en indboforsikring sammenlignet med 5,4 pct. at boliglejerne, der har en partner. For boligejerne er andelen væsentligt lavere og stort set uafhængig af civilstand. Side 8

10 Figur 7 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på indkomst, Under 15. kr. Boligejere kr. Boliglejere kr. 5. kr. og derover Anm.: Indkomst pr. voksen er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Ved at se på indkomstfordelingen blandt deltagerne i Forbrugsundersøgelsen bemærkes, at andelen uden indboforsikring er stærkt negativt korreleret med stigende indkomst: jo højere indkomst jo færre uden indboforsikring. Blandt boliglejerne med en indkomst under 15. kr. er knap hver 3. uden en indboforsikring, blandt lejerne med en indkomst mellem kr. og mellem kr. er det henholdsvis godt hver. og 2., mens det for dem med en indkomst over 5. kr. er hver 4. For boligejerne er det under hver 5., der ikke har en indboforsikring. Figur 8 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Boligejere Boliglejere Side 9

11 Det er i region Hovedstaden, at man finder den højeste andel uden en indboforsikring, jf. Figur 8. Her har 13 pct. af boliglejerne ikke en indboforsikring. Til sammenligning er det i region Nordjylland hvor man finder den laveste andel 6 pct. af boliglejerne. I regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er det lige omkring 8 pct., der ikke har en indboforsikring. Figur 9 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på boligtype, Villa mv, Etagebolig Kollegiebolig Anden helårsbolig Boligejere Boliglejere Anm.: Anden helårsbolig indeholder erhvervsmæssig bolig, bolig i døgninstitution samt fritidshus. Af Figur 9 ses det, at knap 6 pct. af lejerne i kollegieboliger ikke har en indboforsikring. Den typiske kollegianer er ung og/eller studerende, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at andelen er så høj. Det er meget tænkeligt, at denne gruppe fravælger forsikringen af økonomiske årsager eller fordi de vurderer, at deres indbo ikke har stor værdi. Problemet er som tidligere nævnt, at de unge så heller ikke har en personansvarsforsikring. Omkring 2 pct. af boliglejerne i etagebolig og anden helårsbolig har ikke en indboforsikring. Blandt lejerne og ejerne af villaer er det omkring 2 pct., der ikke har tegnet en indboforsikring. Ovenstående deskriptive analyse viser, at det blandt boliglejerne er mere udbredt ikke at have en indboforsikring. Knap hver 5. boliglejer stod uden indboforsikring i 2, mens det for boligejerne derimod kun var knap 3 pct. Følgende karakteristika ses ofte blandt husstande uden en indboforsikring Unge under 24 år Beboere i kollegiebolig Enlige husstande Husstande med et lavt uddannelsesniveau Husstande med anden oprindelse end dansk Husstande med en lav årsindkomst Indbyggere i region Hovedstaden Side

12 5. Mulig forsikringssvindel på motorforsikringsområdet I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis man har et indregistreret motorkøretøj fx en bil. En ansvarsforsikring dække de skader et motorkøretøj forvolder på andre og andres ting. Passagerer i bilen er således også dækket af forsikringen. For at få udleveret registreringsattest hos SKAT, skal der forevises gyldige forsikringspapirer på bilen, jf. boks 3. I princippet kan der derfor ikke være uforsikrede motorkøretøjer i trafikken. Boks 3 Lovpligtig ansvarsforsikring på motorkøretøjer En ansvarsforsikring sikrer forsikringstager samt andre, der lovligt benytter køretøjet mod et personligt erstatningskrav i tilfælde af færdselsuheld. Forsikringen dækker ansvar for skade forvoldt mod andre og andres ting ved benyttelse af køretøjet som trafikmiddel såvel indenfor som udenfor færdselslovens område. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på føreren selv og dennes ting inkl. køretøjet. Uden en ansvarsforsikring er det ikke muligt at få udleveret nummerplade eller skifte ejer på køretøjet. Hvis en ansvarsforsikring afmeldes eller ophører, får politiet direkte besked af forsikringsselskabet, hvorefter nummerpladen vil blive fjernet. Det er ikke lovligt at benytte et køretøj uden nummerplade. Motorkøretøjer inkluderer især biler, lastbiler, motorcykler, traktorer samt lille og stor knallert. Kilde: Forsikringsguiden (213) og SKAT (213) Hvis ansvarsforsikringspolicen ikke er udfyldt korrekt eller er mangelfuld i forhold til navne på faste brugere af bilen, har forsikringsselskabet ret til at ophæve forsikringsaftalen. Da ansvarsforsikring er lovpligtig, må det antages, at problemet med husstandes manglende forsikringsudgifter ikke skyldes, at der ingen ansvarsforsikring er på bilen, men derimod at forsikringspolicen ikke stemmer overens med de(n) faste bruger(e) af bilen, hvormed der er tale om forsikringssvindel. Som allerede nævnt er et eksempel herpå unge bilister (der befinder sig i en aldersgruppe, hvor forsikringspræmien typisk er relativt dyrere), der har deres bil forsikret i deres forældres navn for at opnå en lavere forsikringspræmie. I en analyse fra 211 ( (211:9)) er udbredelsen af forsikringssvindel i Danmark undersøgt. Analysen finder, at hele pct. af den danske befolkning har svindlet med motorforsikring på et eller andet tidspunkt. Halvdelen af dem (4,9 pct.) indrømmer at være fast fører af en bil, men ikke stå nævnt i forsikringspapirerne. I det følgende undersøges denne form for svindel, når data fra Forbrugsundersøgelsen lægger til grund. I Forbrugsundersøgelsen spørgers der direkte ind til, hvorvidt husstanden har rådighed over bil. Desuden spørges der ind til forskellige forbrugsmønstre, der kan indikere rådighed over samt brug af bil fx udgifter til ejerafgift og brændstof. Ligeledes er der spurgt ind til det beløbet, som hver husstand bruger på en ansvarsforsikring til bil. Rådighed over bil og faste udgifter hertil men manglende udgifter til ansvarsforsikring kan således være ensbetydende med svindel. Som i analysen ovenfor vil det blive undersøgt, hvilke socioøkonomiske karakteristika, der gør sig gældende for husstande med rådighed over bil men uden ud- Side 11

13 gifter til motoransvarsforsikring. Ifølge Forbrugsundersøgelsen 2 udgjorde andelen af husstande med rådighed over bil udgjorde 72 pct. i 2. Det er selvfølgelig ikke nok blot at have rådighed over bil, der skal også være indikation af at være fast bruger af bilen. Dette er fx tilfældet, hvis man har udgifter til ejerafgift og/eller brændstofudgifter af en vis størrelse. I tabellen nedenfor ses andelen af husstande uden en ansvarsforsikring fordelt på, hvorvidt de har oplyst at have faste udgifter til ejerafgift, brændstof eller begge dele. Tabel 2 Andel uden udgifter til ansvarsforsikring fordelt på faste udgifter til bil Ansvarsforsikring Ingen ansvarsforsikring Andel uden forsikring -- antal pct. -- Enten ejerafgift eller brændstofudgifter , Både ejerafgift og brændstofudgifter , Kun ejerafgift ,6 Kun brændstofudgifter ,1 Kilde: Egne beregninger på Forbrugerundersøgelsen 2 fra Danmarks statistik. Af tabellen ovenfor ses det, at der blandt dem, der enten har udgifter til ejerafgift eller brændstof, er 4 pct. uden ansvarsforsikring. Ser man på dem, der har udgifter til både ejerafgift og brændstof, er andelen 2 pct., mens den blandt dem, der udelukkende betaler ejerafgift, er 2,6 pct. For dem, der udelukkende har brændstofudgifter, er andelen hele 61 pct. Den høje andel skal dog ses i lyset af, at dem, der blot har haft lånt en bil i løbet af året og haft et par hundrede kroner i udgift til brændstof, ikke kan karakteriseres som fast bruger af en bil og derfor heller ikke er påkrævet at være ansvarsforsikret. I den følgende analyse vil dem, der har haft brændstofudgifter mindre end nedre kvartil svarende til kr., ikke blive betragtet som faste brugere af en bil. De relevante husstande er således dem, der udover at oplyse, at de har bil til rådighed, desuden har udgifter til både ejerafgift og brændstof eller kun ejerafgift eller brændstofudgifter større end kr. Side 12

14 Figur Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på køn, ,2 96,1 96,3 eller flere biler til Alle rådighed 2 Mand Kvinde Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Opdeling af køn er baseret på hovedpersonens køn i hver husstand. I 2 havde 3,8 pct. af de danske husstande med bil til rådighed og faste udgifter til ejerafgift og/eller brændstof ikke udgifter til en ansvarsforsikring, jf. Figur. Af figuren ovenfor ses det desuden, at andelen uden ansvarsforsikring er sort set den samme for mænd og kvinder nemlig knap 4 pct., og hovedpersonens køn tyder dermed ikke på at have nogen afgørende betydning for, hvorvidt man har en ansvarsforsikring eller ej, når man er fast bruger af en bil. Side 13

15 Figur 11 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på aldersgrupper, ,2 95, Under 25 år år 6 år og derover Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Aldersgrupper er baseret på hovedpersonens alder i hver husstand. Figur 11 viser, at en betydelig andel af de unge under 25 år med rådighed over bil og faste udgifter hertil, ikke har en ansvarsforsikring. Knap 13 pct. af de unge havde ikke en ansvarsforsikring i 2. 4,9 pct. af personerne mellem år og 1 pct. af personerne over 59 år havde ligeledes ikke en ansvarsforsikring. Figur 12 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på uddannelser, ,5 93,5 Ufaglært Faglært Ungdomsudd., KVU Ingen ansvarsforsikring 96,5 97,2 Ansvarsforsikring MVU, LVU Anm.: Uddannelsesgrupper er baseret på hovedpersonens højeste fuldførte uddannelse. Af Figur 12 ses det, at det er blandt husstandene, hvor hovedpersonen er faglært, at den største andel uden ansvarsforsikring findes. Knap hver 15. har ikke en ansvarsforsikring, selvom de er fast bruger af en bil. For husstandene, hvor Side 14

16 hovedpersonen er ufaglært eller har en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse (KVU), er andelen knap hver 2. For husstande, hvor hovedpersonen har en mellemlang (MVU) eller længere videregående uddannelse (LVU), er andelen uden ansvarsforsikring godt hver 35. Det bemærkes, at andelene i denne figur kan hænge sammen med aldersforskellen mellem personer, der har gennemført de forskellige uddannelsestyper. Eksempelvis vil en person med en gennemført ungdomsuddannelse i gennemsnit være yngre end en person med en gennemført LVU. Forskellene mellem aldersgrupperne i Figur 11 kan derfor også have betydning for denne figur. Det samme må forventes med indkomst og civilstand. Figur 13 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på oprindelsesland, ,9 93,6 Danmark Mere udviklede Mindre udviklede Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Oprindelsesland er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Husstande, hvor hovedpersonen har oprindelse i et mere udviklet land, har en næsten dobbelt så stor andel af personer uden en ansvarsforsikring sammenlignet med husstande, hvor hovedpersonen har dansk oprindelse. Af Figur 13 ses det endvidere, at husstande, hvor hovedpersonen har oprindelse i et mindre udviklet land, alle synes at have en ansvarsforsikring. Som det også var tilfældet i analysen om restgruppen uden indboforsikring, indgår kun et mindre antal personer, der ikke har oprindelse i Danmark, i Forbrugerundersøgelsen. Dette gør andelene yderst afhængig af adfærden blandt de få husstande fra mere eller mindre udviklede lande. Side 15

17 Figur 14 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på civilstand, ,2 Enlig Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring 97,3 Par Anm.: Civilstand er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Der ses en betydelig forskel mellem husstande, hvor hovedpersonen er enten enlig eller i par. Knap 8 pct. af husstandene, hvor hovedpersonen er enlig, er uden en ansvarsforsikring, hvorimod knap 3 pct. af parrene er uden ansvarsforsikring. Ligesom for uddannelse kan aldersforskelle mellem enlige og par være medvirkende årsag til noget af differensen, jf. Figur 11. Figur 15 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på indkomst, ,6 96,2 96,2 96,8 Under 15. kr kr kr. Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring 5. kr. og derover kr. Anm.: Indkomst pr. voksen er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Figuren ovenfor viser, at andelen af husstande uden ansvarsforsikring er negativ korreleret med stigende indkomst. Husstande med en indkomst under 15. Side 16

18 kr. har den største andel af faste brugere af bil uden ansvarsforsikring på 5,4 pct. De to mellemste indkomstgrupper har samme andel af bilister uden ansvarsforsikring på knap 4 pct., mens godt 3 pct. af husstande med en indkomst på 5. kr. og derover ikke har en ansvarsforsikring. Det må forventes, at alder ligeledes er korreleret med indkomst og derfor også kan have betydning for den tendens, der ses i Figur 15. Figur 16 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på regioner, ,7 98,3 96,6 96,5 95,1 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Blandt de fem regioner er Hovedstaden den region med den højeste andel af husstande uden en ansvarsforsikring på 5,3 pct., jf. figuren ovenfor. Region Sjælland derimod har den laveste andel af forbrugere uden ansvarsforsikringer på under 2 pct. I region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har mellem 3,4 og 4,9 pct. af husstandene med rådighed over bil og faste udgifter hertil ikke en ansvarsforsikring. For alle husstande under et har lidt flere end hver 25. husstand ikke en ansvarsforsikring. Ovenstående deskriptive analyse viser, at husstandene med størst tilbøjelighed til ikke at have en ansvarsforsikring er Unge under 25 år Enlige husstande Husstande, hvor hovedpersonen er faglært Husstande med en årsindkomst under 15. kr. Indbyggere i region Hovedstaden Side 17

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

50UNIK FAMILIEFORSIKRING

50UNIK FAMILIEFORSIKRING PRIVAT 50UNIK FAMILIEFORSIKRING Indbo- og ansvarsforsikring til dig over 50 år 01 1 Privat HVAD ER EN 50UNIK FAMILIEFORSIKRING? Hvem er dækket? 50unik Familieforsikring er en indbo- og ansvarsforsikring,

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301 Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Version 20-301 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Forsikringsvilkår 1 Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Fortrydelsesret ved nytegning af forsikring Vi skal oplyse følgende i henhold

Læs mere

Betingelser. Privat ansvarsforsikring. Nr. 8074. Privat ansvarsforsikring

Betingelser. Privat ansvarsforsikring. Nr. 8074. Privat ansvarsforsikring Betingelser Privat ansvarsforsikring Privat ansvarsforsikring Nr 8074 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Almindelige bestemmelser 1 Sikrede 3 2 Geografisk område 3 3 Flytning 3 4 Anmeldelse af skade 3 5 Anden

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014 Analyserapport Danskernes syn på 2014 2014:3 Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Danskernes finansielle forståelse

Danskernes finansielle forståelse MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Analyserapport 2:5 Morten Brønnum Andersen Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Forbunds Indboforsikring. En forsikring, der sikrer dig god dækning til lav pris

Forbunds Indboforsikring. En forsikring, der sikrer dig god dækning til lav pris Forbunds Indboforsikring. En forsikring, der sikrer dig god dækning til lav pris Specialtilbud til dig som medlem Forbunds Indboforsikring Få en indboforsikring, der dækker mere end de fleste - til lav

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Forsikringsvilkår 1 Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Fortrydelsesret ved nytegning af forsikring Vi skal oplyse følgende i henhold

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Informationsmøde muligheder for forsikring. Torsdag d. 29. marts 2012 Fra Willis Jan Linde og Uffe Philip

Informationsmøde muligheder for forsikring. Torsdag d. 29. marts 2012 Fra Willis Jan Linde og Uffe Philip Informationsmøde muligheder for forsikring Torsdag d. 29. marts 2012 Fra Willis Jan Linde og Uffe Philip Dagsorden Forsikring i genhusningshotel i en tom blok Beboer får eget indbo med under genhusningen,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe?

Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe? Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe? gør det enkelt Ja! HK har forhandlet en ny indboforsikring hjem hos Alka: HK+ Forbunds Familieforsikring til 994 kr. HK+ Forbunds Familieforsikring

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hvad gør du hvis skaden sker?

Hvad gør du hvis skaden sker? Hvad gør du hvis skaden sker? Boligselskabet Det boligselskab som ejer den ejendom du bor i, har tegnet en bygningsforsikring som dækker skader på selve ejendommen. Det indebærer, at enhver skade som f.eks.

Læs mere

Taksatorprocesser version 4

Taksatorprocesser version 4 Taksatorprocesser version 4 18.12.2013 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Birger Bruun Jensen Chefkonsulent Dir. 41

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

hundeforsikring Version 2150002

hundeforsikring Version 2150002 hundeforsikring Version 2150002 Forsikringsvilkår af maj 2012 Indholdsfortegnelse Side 3 Fællesbetingelser for hundeforsikring Afsnit 1-16 Side 6 Lovpligtig hundeansvar Afsnit 17-19 2 Vilkår Nykredit Forsikring

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster 2015. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster 2015. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster 2015 Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom En dansk husstand vil i snit bruge 12.590 kr. på sommerferien i år eller 1 pct. mere end i fjor Hvor meget

Læs mere

2< EFTERÅR 2010 MEDLEMS BUTIKKEN FORSIKRING. Gode priser på privatforsikringer SPAR PENGE. når du handler i ca. 4500 forretninger i hele landet

2< EFTERÅR 2010 MEDLEMS BUTIKKEN FORSIKRING. Gode priser på privatforsikringer SPAR PENGE. når du handler i ca. 4500 forretninger i hele landet 2< EFTERÅR 2010 MEDLEMS BUTIKKEN FORSIKRING Gode priser på privatforsikringer SPAR PENGE når du handler i ca. 4500 forretninger i hele landet MEDLEMSBUTIKKEN Indholdsfortegnelse Forbrugsforening s. 3 Familieforsikring

Læs mere

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan 2 Privat HOS CODAN ER VI ALTID KLAR TIL AT BRINGE DIG VIDERE Ideen med forsikringer er, at man kan leve sit liv og gøre de ting,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Forsikringsvilkår 1 Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Fortrydelsesret ved nytegning af forsikring Vi skal oplyse følgende i henhold til

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

1. Formålet med politikken er, at kommunens forsikringsforhold administreres efter fælles regler på alle områder.

1. Formålet med politikken er, at kommunens forsikringsforhold administreres efter fælles regler på alle områder. Forsikringspolitik 1. Formålet med politikken er, at kommunens forsikringsforhold administreres efter fælles regler på alle områder. 2. Kommunen tegner som hovedregel forsikringer efter samlet udbud af

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

POLICE. Forsikringstager. Policenummer : VAS1200756-2. Forsikring : Professionel ansvarsforsikring. Forsikringstager : Implement Consulting Group P/S

POLICE. Forsikringstager. Policenummer : VAS1200756-2. Forsikring : Professionel ansvarsforsikring. Forsikringstager : Implement Consulting Group P/S POLICE Forsikringstager Policenummer : VAS1200756-2 Forsikring : Professionel ansvarsforsikring Forsikringstager : Implement Consulting Group P/S Adresse : Strandvejen 56, 2900 Hellerup Virksomhedens CVR.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Fakta om Tryg Senior. Fordele for alle, der er med i Tryg Senior. Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012

Fakta om Tryg Senior. Fordele for alle, der er med i Tryg Senior. Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012 Fakta om Tryg Senior Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012 Det handler om at være tryg, og en del af det er at være godt forsikret. Men dit behov for forsikring ændrer sig gennem hele livet.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Veterankøretøjsforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-401

Veterankøretøjsforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-401 Forsikringsbetingelser Veterankøretøjsforsikring Version 20-401 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Fakta om Nordea Tryg Plus

Fakta om Nordea Tryg Plus Fakta om Jo flere forsikringer, desto flere fordele Som Nordeakunde har du mulighed for særligt fordelagtige priser og fordele på dine private forsikringer, når du køber dem gennem Nordea. Udgangspunktet

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Nyttig information 2015

Nyttig information 2015 Nyttig information 2015 Bornholms Brandforsikring A/S Tornegade 8 3700 Rønne www.bornholmsbrand.dk info@bornbrand.dk CVR: 15 46 59 72 2 Nyttig information Indholdsfortegnelse Indledning... 4 rivatforsikringer

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Vilkår for Hund 09-3 August 2009

Vilkår for Hund 09-3 August 2009 Vilkår for Hund 09-3 August 2009 Fortrydelsesret Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har købt forsikringen. Hvis du fortryder købet, er det ikke bindende for dig. Fortrydelsesretten

Læs mere