Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Transkript

1 Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon ,

2 1. Indledning og sammenfatning Der findes mange forsikringer til at sikre mod forskellige risici. Nogle forsikringer fravælges, fordi der ikke er behov for dem. Fx er en rejseforsikring kun nødvendig i tilfælde af, at man skal ud og rejse. Nogle fravælger forsikring af økonomiske årsager, fordi de måske ikke har råd, og nogle fravælger forsikring på grund af manglende viden om (behov for) dækning. Nogle forsikringer er dog lovpligtige i Danmark. Hvis disse forsikringer ikke tegnes er det ulovligt, og tegnes de på et forkert oplysningsgrundlag, kan det betragtes som forsikringssvindel. En måde at belyse omfang og karakteristika af restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark samt husstande der bevidst eller ubevidst udøver forsikringssvindel er via Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Undersøgelsen giver et indblik i de danske husholdningers udgifter til blandt andet forsikringer. Dette giver samtidig mulighed for at identificere de husholdninger, der ikke har udgifter til forsikringer, som de objektivt har brug for. Dette kunne fx være husstande med udgifter til bil eller andre motorkøretøjer, men ingen udgifter til en ansvarsforsikring. I Danmark er ansvarsforsikring på motorkøretøjer lovpligtig og en betingelse for at få udleveret nummerpladerne til køretøjet. At husstandene ikke betaler ansvarsforsikring betyder derfor sandsynligvis, at forsikringen betales af andre. Det kan dog være forsikringssvindel, hvis de(n) faste bruger(e) af bilen ikke står anført på policen. En anden forsikring, man kan argumentere for, at de fleste har behov for, er en indboforsikring. Udover at dække i tilfælde af indbrud, brand og tyveri inkluderer forsikringen også en personansvarsforsikring, som dækker, hvis forsikringstageren forvolder skade på andre individer eller ting, som medfører et erstatningskrav. I indeværende analyse benyttes Forbrugsundersøgelsen til at belyse, i hvilket omfang danske husstande mangler indboforsikring samt egenbetalt ansvarsforsikring på bil (såfremt de har bil til rådighed og faste udgifter hertil). Samtidig vil det blive klart, hvilke karakteristika disse husstande typisk har. Analysen finder, at hver. dansker ikke har en indboforsikring. Fordelt på boligejere og lejere er det henholdsvis 3 pct. og 18 pct. Dette svarer til, at knap hver 5. lejer ikke har en indboforsikring. Tilmed har knap 4 pct. af husstandene med faste udgifter til en bil ikke en egenbetalt ansvarsforsikring. De mest markante forskelle mellem husstande med og uden udgifter til en ansvarsforsikring ses, når der opdeles på aldersgrupper. Mere end hver 8. unge under 25 år har ikke udgifter til en ansvarsforsikring. Denne rapport er opbygget således: I kapitel 2 beskrives datagrundlaget for analysen, nemlig Danmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse. Kapitel 3 definerer den uforsikrede restgruppe samt mulig forsikringssvindel. Restgruppen uden indboforsikring beskrives i kapitel 4, mens kapitel 5 ser nærmere på gruppen med faste udgifter til bil som ikke har en ansvarsforsikring. 2. Forbrugerundersøgelsens opbygning Det er Danmarks Statistik, der hvert år gennemfører Forbrugsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold herunder forbrug, indkomster, opsparing mv. Forbrugsundersøgelsen kan dermed siges at være en økonomisk statistik såvel som en statistik Side 1

3 til belysning af levevilkårene i Danmark. Undersøgelsen er blevet gennemført i mere end år, men først fra 1994 er undersøgelsen metodemæssigt gennemført hvert år efter den samme metode og på et sammenligneligt grundlag. Forbrugsundersøgelsen gennemføres som en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.5 ud af Danmarks i alt 2,6 mio. private husstande. Undersøgelsen giver en meget detaljeret viden om husstandenes forbrug af varer, tjenester og serviceydelser samt information om indtægter, opsparing, skatteforhold og goder til rådighed. Derudover indeholder undersøgelsen oplysninger om socioøkonomiske karakteristika for personerne i husstanden såsom alder, uddannelse og beskæftigelse. De deltagende husstande dokumenterer deres forbrug over en periode på 2 uger i et regnskabshæfte ved hjælp af bankudskrifter, regninger og boner. Regnskabshæftet er inddelt i meget detaljeret afsnit for at medtage mest mulig information om forbruget. Desuden gennemføres et omfattende interview med hver af husstandene, hvor der spørges ind til de faste udgifter og udgifter til varige forbrugsgoder samt visse indkomster, skatter, forsikringer mv. Boks 1 Metoden bag Forbrugsundersøgelsen Forbrugsundersøgelsen gennemføres blandt et udvalg af de private husstande svarende til ca.,1 pct. af Danmarks i alt 2,6 mio. husstande. Alle deltagende husstande skal have en folkeregisteradresse i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne. Der anvendes ikke oplysninger fra personer i fængsel, på institution eller fra hjemløse. Undersøgelsen anvender husstanden som enhed i modsætning til de fleste andre registre, som findes på individniveau. Husstandene kan selv vælge, om de vil deltage. Derfor er der enkelte typer af husstande, som kan være svære at få deltagelse fra. Dette udjævnes ved hjælp af en husstandsvægt, der vægter husstanden i forhold til antallet af danske husstande af netop denne type. Hermed sikres, at data er repræsentativ for de danske private husstande. Over 8 nye husstande spørges hvert år. Hver undersøgelse anvender oplysninger fra tre år, så det samlede antal deltagende husstande øges til omkring 2.5. Alle priser omregnes til det midterste års priser. Undersøgelsen anvender et glidende gennemsnit ved opdatering med nye husstande, så hvert år inkluderes de nye husstande, og det ældste års husstande fjernes. Hver husstand kan kun deltage med svar én gang. Det betyder, at det ikke er muligt at følge de enkelte husstandes udvikling over tid. Hver husstand får tildelt et regnskabshæfte, som de skal udfylde i løbet af to sammenhængende uger af et år. Udgifter, der betales for ét år af gangen, inkluderes ved et senere interview med husstanden. Baseret på de to ugers udgifter opregnes det samlede årlige forbrug. Desuden tilkobles oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen har anvendeligt data for fx fra indkomstregisteret. For hver husstand findes én hovedperson, så oplysninger om for eksempel uddannelsesmæssig baggrund, beskæftigelse og socioøkonomisk status kan knyttes til husstanden. Hovedpersonen defineres ud fra største bruttoindkomst for en voksen person. Kilde: Danmarks Statistik (1999). Side 2

4 Forbrugsundersøgelsen kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet data hovedsagligt bygger på selvrapportering. Regnskabshæftet og det faktiske forbrug kan således afvige fra hinanden på grund af manglende erindring eller simpel forglemmelse, manglende viden (fx om forsikringsforhold) eller manglende vilje til at afrapportere korrekt. Fx kan man forstille sig, at nogle forbrugsvare såsom sort arbejde ikke er angivet. I Forbrugsundersøgelsen indgår også oplysninger om udgifter til forsikringer for den enkelte husstand. Disse oplysninger lider dog på visse områder af et lavt detaljeringsniveau, jf. Danmarks Statistik (1999). For eksempel er det ikke muligt at adskille udgifter til ansvarsforsikring på henholdsvis bil og motorcykel samt kaskoforsikring på diverse motorkøretøjer. Til brug i denne analyserapport anvendes den seneste Forbrugsundersøgelse fra 2 (dvs. data om husstande i 29, 2 og 211). I Tabel 1 nedenfor ses antallet af husstande i Forbrugsundersøgelsen 2 Tabel 1 Forbrugsundersøgelsen 2 Deltagende husstande Danske husstande Alle husstande Alle husstande ekskl. unge < 21 år Anm.: Unge under 21 år tæller unge, som bor alene uden partner eller børn. De deltagende husstande i forbrugsundersøgelsen vægtes, så de repræsenterer antallet af danske husstande. 3. versus mulig forsikringssvindel Manglende forsikring eller forkert og/eller for lidt dækning kan have store privatøkonomiske konsekvenser. Nogen vil måske mene, at de kun har få ting af værdi og derfor godt kan undvære en indboforsikring i tilfælde af brand eller tyveri. Hvad de formentlig ikke er opmærksomme på er, at der inkluderet i indboforsikringen er en personansvarsforsikring, som dækker, hvis forsikringstageren forvolder skade på andre individer eller ting, som medfører et erstatningskrav. Et erstatningskrav i forbindelse med skade på en tredjepart kan hurtigt løbe op i en størrelsesorden, som vil have alvorlige følger for den erstatningspligtiges økonomiske fremtid. Ligeledes er de nok ikke bevidste om, at de fx risikerer at stå uden bolig i en kortere eller længere periode, når de efter en brand ikke kan blive genhuset via en forsikring. I Danmark er enkelte forsikringer lovpligtige herunder ansvarsforsikring på motorkøretøjer. Forsikringen sikrer skadeslidte erstatning i tilfælde af færdselsuheld. Man kan kun få udleveret nummerplader til et køretøj, hvis man kan fremvise en gyldig ansvarsforsikringspolice. Personer, der er fast bruger af et køretøj men ikke har en ansvarsforsikring, kan derfor ikke betragtes som en egentlig restgruppe, da der som udgangspunkt altid vil være en ansvarsforsikring på køretøjet. Derimod er der formentlig tale om personer, der (bevist eller ubevist) ikke har orden i forsikringspapirerne. Et eksempel herpå er, når unge bilister har deres bil forsikret i deres forældres navn i et forsøg på opnå en lavere forsikringspræmie. Hvis den unge er fast bruger af bilen, kan dette dog betragtes som forsikringssvindel på grund af urigtige risikooplysninger. Side 3

5 Hvis en ansvarsforsikringspolice ikke er udfyldt med korrekte oplysninger om de(n) faste bruger(e) af køretøjet, kan det betragtes som svindel, og forsikringsselskabet kan vælge at ophæve forsikringsaftalen og har desuden mulighed for at kræve en del af erstatningen betalt af forsikringstageren. I det følgende er der ved hjælp af data fra Forbrugsundersøgelsen 2 kigget nærmere på henholdsvis restgruppen uden indboforsikring og derved også uden personansvarsforsikring samt de husstande, der oplyser at have rådighed over bil samt faste udgifter hertil, men ikke har udgifter til en ansvarsforsikring og dermed bevist eller ubevist er skyldige i forsikringssvindel. 4. Restgruppen uden indboforsikring En indboforsikring dækker skader på husstandens indbo og private ejendele, hvis det bliver beskadiget eller bortkommer på grund af tyveri, brand, storm m.v. Forsikringen omfatter endvidere en personansvarsforsikring, der dækker det erstatningsansvar, husstandens medlemmer kan pådrage sig som privatpersoner samt en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en række private retssager, som husstandens medlemmer måtte blive involveret i. Husstande, der fravælger en indboforsikring, vil således stå uden erstatning ved brand, indbrud, hærværk og lignende eller risikere et stort personligt erstatningskrav, hvis de forårsager skader på andre personer eller værdier. Boks 2 Kombineret indboforsikring En kombineret indboforsikring dækker forsikringstageren og dennes husstand, fastboende medhjælp samt udeboende børn under 21 år, hvis de bor alene og uden børn. Forsikringen dækker i Danmark. Forsikringen dækker almindeligt indbo med separate regler for særligt indbo, værdigenstande, penge og cykler. Forsikringen dækker i tilfælde af brand, storm- og visse nedbørsskader, væskeskader, køle- og dybfrostskader, indbrudstyveri, simpelt tyveri, tyveri fra bil mv., røveri, ran og overfald, færdselsuheld, hærværk samt tyveri af og fra bagage ved rejser. Mange selskaber giver desuden mulighed for flere tilvalg til forsikringen. Ansvarsforsikringen dækker i de tilfælde, hvor en person i husstanden har forvoldt skade på personer eller ting, som medfører et erstatningsansvar. Retshjælpsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse private retstvister. Både ansvars- og retshjælpsforsikring dækker i Danmark og i udlandet indtil 3 måneder. Kilde: Forsikringsguiden (213) I Forbrugsundersøgelsen spørges der blandt andet ind til det beløbet, som hver husstand bruger på at forsikre husstandens indbo og personansvar. Disse oplysninger giver derfor ligeledes information om antallet af husstande, som ikke har en indboforsikring. I nedenstående analyse er manglende udgift til indboforsikring derfor fortolket som et fravalg af forsikringen. Data fra Forbrugsundersøgelsen kan give en indikation af omfanget af husstande uden indboforsikring samt hvilke socioøkonomiske karakteristika, der gør sig Side 4

6 gældende for disse husstande. I det følgende sammenlignes boligejere og boliglejere. Andelen af husstande, der ejer, er en smule højere end lejerne nemlig 63 pct. I figuren nedenfor ses andelen af husstande uden en indboforsikring i 2. Figur 1 Andel af husstande uden indboforsikring Alle husstande Boligejere Boliglejere Kilde: Egne beregninger på Forbrugerundersøgelsen 2 fra Danmarks Statistik. I 2 var andelen af danske husstande uden en indboforsikring,2 pct. Andelen af boligejere uden en indboforsikring var 2,7 pct., mens den for lejerne var 18,2 pct. Figur 2 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på aldersgrupper, ,6 Under 21 år år år 6 år og derover Boligejere Boliglejere Anm.: Aldersgrupper er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Unge under 21 år er kun medtaget i de tilfælde, hvor den unge ikke bor alene. Side 5

7 Af Figur 2 ses det, at andelen af danske husstande, hvor hovedpersonen var under 21 år, uden indboforsikring var hele 87,6 pct. i 2. Det skal bemærkes, at der i data er meget få respondenter under 21 år, hvilket gør andelen yderst afhængig af de få husstandes adfærd. Andelen af personer mellem 21 og 24 år uden en indboforsikring var 35,9 pct., og andelen for aldersgrupperne mellem og 6 og derover var henholdsvis 8,8 pct. og 3,4 pct. Det bemærkes, at der ikke er boligejere i de yngre aldersgrupper i stikprøven, og at andelen af boligejere uden indboforsikring er meget lille for aldersgrupperne over 25 år. Figur 3 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på køn, Boligejere Mand Boliglejere Kvinde Anm.: Opdeling af køn er baseret på hovedpersonens køn i hver husstand. Ved opdeling på køn, ses en højere procentdel af mænd end kvinder uden indboforsikring blandt boliglejerne, jf. Figur 3. Blandt dem har mere end hver. af mændene ikke en indboforsikring sammenlignet med 8,6 pct. af kvinderne. For ejerne udgør forskellen under et halvt procentpoint. Side 6

8 Figur 4 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på uddannelser, Ufaglært Faglært Ungdomsudd., KVU Boligejere Boliglejere MVU, LVU Anm.: Uddannelsesgrupper er baseret på hovedpersonens højeste, fuldførte uddannelse. Af Figur 4 ses det, at det blandt boliglejerne er dem med en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse (KVU), der har den største andel uden en indboforsikring. Her har knap hver femte ikke en indboforsikring. Også de ufaglærte boliglejere har en høj andel, 11,3 pct., uden indboforsikring. For boligejerne er det de faglærte, der har den største andel uden en indboforsikring. Andelen svarer dog til under 2 pct. Figur 5 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på oprindelsesland, Danmark Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Boligejere Boliglejere Anm.: Oprindelsesland er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Boliglejere med oprindelse i mere udviklede lande har den højeste andel uden en indboforsikring, jf. Figur 5. Over hver fjerde lejer fra mere udviklede lande har Side 7

9 ikke en indboforsikring, mens det er omkring hver femte fra mindre udviklede lande. Da der i data er meget få respondenter med anden oprindelse end dansk, bliver andelene igen yderst afhængig af adfærden blandt de få husstande fra mere eller mindre udviklede lande. Blandt boliglejerne med dansk oprindelse er det 8 pct., der ikke har en indboforsikring. Under 2 pct. af boligejerne med oprindelse i Danmark eller mere udviklede lande har ikke en indboforsikring. Figur 6 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på civilstand, Boligejere Enlig Boliglejere Par Anm.: Civilstand er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Det ses af Figur 6, at det er blandt de enlige, at den største andel uden indboforsikring findes. 14,5 pct. af de enlige boliglejere har ikke en indboforsikring sammenlignet med 5,4 pct. at boliglejerne, der har en partner. For boligejerne er andelen væsentligt lavere og stort set uafhængig af civilstand. Side 8

10 Figur 7 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på indkomst, Under 15. kr. Boligejere kr. Boliglejere kr. 5. kr. og derover Anm.: Indkomst pr. voksen er beregnet på hovedpersonen i hver husstand. Ved at se på indkomstfordelingen blandt deltagerne i Forbrugsundersøgelsen bemærkes, at andelen uden indboforsikring er stærkt negativt korreleret med stigende indkomst: jo højere indkomst jo færre uden indboforsikring. Blandt boliglejerne med en indkomst under 15. kr. er knap hver 3. uden en indboforsikring, blandt lejerne med en indkomst mellem kr. og mellem kr. er det henholdsvis godt hver. og 2., mens det for dem med en indkomst over 5. kr. er hver 4. For boligejerne er det under hver 5., der ikke har en indboforsikring. Figur 8 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Boligejere Boliglejere Side 9

11 Det er i region Hovedstaden, at man finder den højeste andel uden en indboforsikring, jf. Figur 8. Her har 13 pct. af boliglejerne ikke en indboforsikring. Til sammenligning er det i region Nordjylland hvor man finder den laveste andel 6 pct. af boliglejerne. I regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er det lige omkring 8 pct., der ikke har en indboforsikring. Figur 9 Andel af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på boligtype, Villa mv, Etagebolig Kollegiebolig Anden helårsbolig Boligejere Boliglejere Anm.: Anden helårsbolig indeholder erhvervsmæssig bolig, bolig i døgninstitution samt fritidshus. Af Figur 9 ses det, at knap 6 pct. af lejerne i kollegieboliger ikke har en indboforsikring. Den typiske kollegianer er ung og/eller studerende, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at andelen er så høj. Det er meget tænkeligt, at denne gruppe fravælger forsikringen af økonomiske årsager eller fordi de vurderer, at deres indbo ikke har stor værdi. Problemet er som tidligere nævnt, at de unge så heller ikke har en personansvarsforsikring. Omkring 2 pct. af boliglejerne i etagebolig og anden helårsbolig har ikke en indboforsikring. Blandt lejerne og ejerne af villaer er det omkring 2 pct., der ikke har tegnet en indboforsikring. Ovenstående deskriptive analyse viser, at det blandt boliglejerne er mere udbredt ikke at have en indboforsikring. Knap hver 5. boliglejer stod uden indboforsikring i 2, mens det for boligejerne derimod kun var knap 3 pct. Følgende karakteristika ses ofte blandt husstande uden en indboforsikring Unge under 24 år Beboere i kollegiebolig Enlige husstande Husstande med et lavt uddannelsesniveau Husstande med anden oprindelse end dansk Husstande med en lav årsindkomst Indbyggere i region Hovedstaden Side

12 5. Mulig forsikringssvindel på motorforsikringsområdet I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis man har et indregistreret motorkøretøj fx en bil. En ansvarsforsikring dække de skader et motorkøretøj forvolder på andre og andres ting. Passagerer i bilen er således også dækket af forsikringen. For at få udleveret registreringsattest hos SKAT, skal der forevises gyldige forsikringspapirer på bilen, jf. boks 3. I princippet kan der derfor ikke være uforsikrede motorkøretøjer i trafikken. Boks 3 Lovpligtig ansvarsforsikring på motorkøretøjer En ansvarsforsikring sikrer forsikringstager samt andre, der lovligt benytter køretøjet mod et personligt erstatningskrav i tilfælde af færdselsuheld. Forsikringen dækker ansvar for skade forvoldt mod andre og andres ting ved benyttelse af køretøjet som trafikmiddel såvel indenfor som udenfor færdselslovens område. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på føreren selv og dennes ting inkl. køretøjet. Uden en ansvarsforsikring er det ikke muligt at få udleveret nummerplade eller skifte ejer på køretøjet. Hvis en ansvarsforsikring afmeldes eller ophører, får politiet direkte besked af forsikringsselskabet, hvorefter nummerpladen vil blive fjernet. Det er ikke lovligt at benytte et køretøj uden nummerplade. Motorkøretøjer inkluderer især biler, lastbiler, motorcykler, traktorer samt lille og stor knallert. Kilde: Forsikringsguiden (213) og SKAT (213) Hvis ansvarsforsikringspolicen ikke er udfyldt korrekt eller er mangelfuld i forhold til navne på faste brugere af bilen, har forsikringsselskabet ret til at ophæve forsikringsaftalen. Da ansvarsforsikring er lovpligtig, må det antages, at problemet med husstandes manglende forsikringsudgifter ikke skyldes, at der ingen ansvarsforsikring er på bilen, men derimod at forsikringspolicen ikke stemmer overens med de(n) faste bruger(e) af bilen, hvormed der er tale om forsikringssvindel. Som allerede nævnt er et eksempel herpå unge bilister (der befinder sig i en aldersgruppe, hvor forsikringspræmien typisk er relativt dyrere), der har deres bil forsikret i deres forældres navn for at opnå en lavere forsikringspræmie. I en analyse fra 211 ( (211:9)) er udbredelsen af forsikringssvindel i Danmark undersøgt. Analysen finder, at hele pct. af den danske befolkning har svindlet med motorforsikring på et eller andet tidspunkt. Halvdelen af dem (4,9 pct.) indrømmer at være fast fører af en bil, men ikke stå nævnt i forsikringspapirerne. I det følgende undersøges denne form for svindel, når data fra Forbrugsundersøgelsen lægger til grund. I Forbrugsundersøgelsen spørgers der direkte ind til, hvorvidt husstanden har rådighed over bil. Desuden spørges der ind til forskellige forbrugsmønstre, der kan indikere rådighed over samt brug af bil fx udgifter til ejerafgift og brændstof. Ligeledes er der spurgt ind til det beløbet, som hver husstand bruger på en ansvarsforsikring til bil. Rådighed over bil og faste udgifter hertil men manglende udgifter til ansvarsforsikring kan således være ensbetydende med svindel. Som i analysen ovenfor vil det blive undersøgt, hvilke socioøkonomiske karakteristika, der gør sig gældende for husstande med rådighed over bil men uden ud- Side 11

13 gifter til motoransvarsforsikring. Ifølge Forbrugsundersøgelsen 2 udgjorde andelen af husstande med rådighed over bil udgjorde 72 pct. i 2. Det er selvfølgelig ikke nok blot at have rådighed over bil, der skal også være indikation af at være fast bruger af bilen. Dette er fx tilfældet, hvis man har udgifter til ejerafgift og/eller brændstofudgifter af en vis størrelse. I tabellen nedenfor ses andelen af husstande uden en ansvarsforsikring fordelt på, hvorvidt de har oplyst at have faste udgifter til ejerafgift, brændstof eller begge dele. Tabel 2 Andel uden udgifter til ansvarsforsikring fordelt på faste udgifter til bil Ansvarsforsikring Ingen ansvarsforsikring Andel uden forsikring -- antal pct. -- Enten ejerafgift eller brændstofudgifter , Både ejerafgift og brændstofudgifter , Kun ejerafgift ,6 Kun brændstofudgifter ,1 Kilde: Egne beregninger på Forbrugerundersøgelsen 2 fra Danmarks statistik. Af tabellen ovenfor ses det, at der blandt dem, der enten har udgifter til ejerafgift eller brændstof, er 4 pct. uden ansvarsforsikring. Ser man på dem, der har udgifter til både ejerafgift og brændstof, er andelen 2 pct., mens den blandt dem, der udelukkende betaler ejerafgift, er 2,6 pct. For dem, der udelukkende har brændstofudgifter, er andelen hele 61 pct. Den høje andel skal dog ses i lyset af, at dem, der blot har haft lånt en bil i løbet af året og haft et par hundrede kroner i udgift til brændstof, ikke kan karakteriseres som fast bruger af en bil og derfor heller ikke er påkrævet at være ansvarsforsikret. I den følgende analyse vil dem, der har haft brændstofudgifter mindre end nedre kvartil svarende til kr., ikke blive betragtet som faste brugere af en bil. De relevante husstande er således dem, der udover at oplyse, at de har bil til rådighed, desuden har udgifter til både ejerafgift og brændstof eller kun ejerafgift eller brændstofudgifter større end kr. Side 12

14 Figur Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på køn, ,2 96,1 96,3 eller flere biler til Alle rådighed 2 Mand Kvinde Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Opdeling af køn er baseret på hovedpersonens køn i hver husstand. I 2 havde 3,8 pct. af de danske husstande med bil til rådighed og faste udgifter til ejerafgift og/eller brændstof ikke udgifter til en ansvarsforsikring, jf. Figur. Af figuren ovenfor ses det desuden, at andelen uden ansvarsforsikring er sort set den samme for mænd og kvinder nemlig knap 4 pct., og hovedpersonens køn tyder dermed ikke på at have nogen afgørende betydning for, hvorvidt man har en ansvarsforsikring eller ej, når man er fast bruger af en bil. Side 13

15 Figur 11 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på aldersgrupper, ,2 95, Under 25 år år 6 år og derover Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Aldersgrupper er baseret på hovedpersonens alder i hver husstand. Figur 11 viser, at en betydelig andel af de unge under 25 år med rådighed over bil og faste udgifter hertil, ikke har en ansvarsforsikring. Knap 13 pct. af de unge havde ikke en ansvarsforsikring i 2. 4,9 pct. af personerne mellem år og 1 pct. af personerne over 59 år havde ligeledes ikke en ansvarsforsikring. Figur 12 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på uddannelser, ,5 93,5 Ufaglært Faglært Ungdomsudd., KVU Ingen ansvarsforsikring 96,5 97,2 Ansvarsforsikring MVU, LVU Anm.: Uddannelsesgrupper er baseret på hovedpersonens højeste fuldførte uddannelse. Af Figur 12 ses det, at det er blandt husstandene, hvor hovedpersonen er faglært, at den største andel uden ansvarsforsikring findes. Knap hver 15. har ikke en ansvarsforsikring, selvom de er fast bruger af en bil. For husstandene, hvor Side 14

16 hovedpersonen er ufaglært eller har en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse (KVU), er andelen knap hver 2. For husstande, hvor hovedpersonen har en mellemlang (MVU) eller længere videregående uddannelse (LVU), er andelen uden ansvarsforsikring godt hver 35. Det bemærkes, at andelene i denne figur kan hænge sammen med aldersforskellen mellem personer, der har gennemført de forskellige uddannelsestyper. Eksempelvis vil en person med en gennemført ungdomsuddannelse i gennemsnit være yngre end en person med en gennemført LVU. Forskellene mellem aldersgrupperne i Figur 11 kan derfor også have betydning for denne figur. Det samme må forventes med indkomst og civilstand. Figur 13 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på oprindelsesland, ,9 93,6 Danmark Mere udviklede Mindre udviklede Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Anm.: Oprindelsesland er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Husstande, hvor hovedpersonen har oprindelse i et mere udviklet land, har en næsten dobbelt så stor andel af personer uden en ansvarsforsikring sammenlignet med husstande, hvor hovedpersonen har dansk oprindelse. Af Figur 13 ses det endvidere, at husstande, hvor hovedpersonen har oprindelse i et mindre udviklet land, alle synes at have en ansvarsforsikring. Som det også var tilfældet i analysen om restgruppen uden indboforsikring, indgår kun et mindre antal personer, der ikke har oprindelse i Danmark, i Forbrugerundersøgelsen. Dette gør andelene yderst afhængig af adfærden blandt de få husstande fra mere eller mindre udviklede lande. Side 15

17 Figur 14 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på civilstand, ,2 Enlig Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring 97,3 Par Anm.: Civilstand er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Der ses en betydelig forskel mellem husstande, hvor hovedpersonen er enten enlig eller i par. Knap 8 pct. af husstandene, hvor hovedpersonen er enlig, er uden en ansvarsforsikring, hvorimod knap 3 pct. af parrene er uden ansvarsforsikring. Ligesom for uddannelse kan aldersforskelle mellem enlige og par være medvirkende årsag til noget af differensen, jf. Figur 11. Figur 15 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på indkomst, ,6 96,2 96,2 96,8 Under 15. kr kr kr. Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring 5. kr. og derover kr. Anm.: Indkomst pr. voksen er baseret på hovedpersonen i hver husstand. Figuren ovenfor viser, at andelen af husstande uden ansvarsforsikring er negativ korreleret med stigende indkomst. Husstande med en indkomst under 15. Side 16

18 kr. har den største andel af faste brugere af bil uden ansvarsforsikring på 5,4 pct. De to mellemste indkomstgrupper har samme andel af bilister uden ansvarsforsikring på knap 4 pct., mens godt 3 pct. af husstande med en indkomst på 5. kr. og derover ikke har en ansvarsforsikring. Det må forventes, at alder ligeledes er korreleret med indkomst og derfor også kan have betydning for den tendens, der ses i Figur 15. Figur 16 Andel med og uden udgifter til ansvarsforsikring for husstande med rådighed over bil fordelt på regioner, ,7 98,3 96,6 96,5 95,1 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ingen ansvarsforsikring Ansvarsforsikring Blandt de fem regioner er Hovedstaden den region med den højeste andel af husstande uden en ansvarsforsikring på 5,3 pct., jf. figuren ovenfor. Region Sjælland derimod har den laveste andel af forbrugere uden ansvarsforsikringer på under 2 pct. I region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har mellem 3,4 og 4,9 pct. af husstandene med rådighed over bil og faste udgifter hertil ikke en ansvarsforsikring. For alle husstande under et har lidt flere end hver 25. husstand ikke en ansvarsforsikring. Ovenstående deskriptive analyse viser, at husstandene med størst tilbøjelighed til ikke at have en ansvarsforsikring er Unge under 25 år Enlige husstande Husstande, hvor hovedpersonen er faglært Husstande med en årsindkomst under 15. kr. Indbyggere i region Hovedstaden Side 17