Food and Health Education for Supermarket Employees. En dansk opsummering af projektet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Food and Health Education for Supermarket Employees. En dansk opsummering af projektet:"

Transkript

1 En dansk opsummering af projektet: Food and Health Education for Supermarket Employees Possibilities and Challenges when Developing and Implementing a Food and Health Education Laura B. Meyhoff Petersen & Nanna Andersson

2 Resumé Udgangspunktet for dette projekt er bygget op omkring hypotesen, at de danske supermarkeder i fremtiden kan indgå som en aktør og et sted at udføre initiativer, som kan være med til at forbedre folkesundheden. Gennem uddannelse af de supermarkedsansatte forventes det, at de ansatte kan motivere og påvirke kunderne og deres egen omgangskreds til at handle sundere. Dette projekt beskriver, ud fra den indsamlede empiri (otte interviews, en systematisk litteratursøgning samt observationer), hvilke muligheder og udfordringer der er til stede når det ønskes at udvikle og gennemføre en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed. Der er i projektet fokus på to målgrupper, da projektet fokuserer på sundhedstilstanden og sundhedsopfattelsen blandt unge (18-25 år) samt supermarkedsansatte. Det konkluderes, at der eksisterer mange barrierer, men at der ligeledes er et behov for mere viden blandt de ansatte og at der allerede eksisterer et godt fundament for at skabe dialog blandt ansatte og kunder, der kan føre til sundere indkøb. Læsevejledning Denne korte rapport har til hensigt at opsamle de vigtigste pointer fra projektet Food and Health Education for Supermarket Employees - Possibilities and Challenges when Developing and Implementing a Food and Health Education. Rapporten indeholder baggrunden for projektets igangsættelse samt en kort introduktionen til dets indhold, dets problemstilling, en oversigt over de anvendte metoder, projektets væsentligste resultater og projektets konklusion samt overvejelser omkring en fremtidig fødevare- og sundhedsuddannelse. For en mere dybdegående gennemgang henvises der til det oprindelig projekt. Baggrund og introduktion Folkesundhed er et kontroversielt emne, og forbrugerne bliver ofte konfronteret med initiativer, der har til formål at ændre deres adfærd i en sundere retning. Der er et behov for forandring, da flere offentliggjorte rapporter fra de danske myndigheder understreger en problematisk sundhedstilstand blandt den danske befolkning (Danish Veterinary and Food Administration 2010). Sundhed er nært beslægtet med den demografiske og socioøkonomisk status blandt den danske befolkning, og ulighed i sundhed anses stadig for værende mere problematisk (Danish Veterinary and Food Administration 2010 and Christensen 2012). Grupper med kort eller ingen uddannelse er særligt udsatte for at udvikle sygdomme relateret til en dårlig kost. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at jo færre års uddannelse en person har, des højere er forekomsten af overvægt og fedme. Forekomsten er 3-4 gange højere blandt personer med et lavere uddannelsesniveau (<7 år) end personer med en videregående uddannelse (> 12 år) (MPS Handleplan 2012). Dette projekt fokuserer dels på demografien af unge mellem 18 og 25 år. Deres liv er præget af store fysiske, psykiske og sociale ændringer, der påvirker deres livsstil, samt en sundhedsadfærd, der påvirker deres helbred (Danish Veterinary and Food Administration 2011). Unge er en vigtig gruppe at fokusere på, fordi de stadig har en lang levetid, og derfor har meget at vinde ved at spise sundere og dermed forebygge livsstilssygdomme. Derudover repræsenterer de en stor 2

3 forbrugergruppe, der inden længe eller for nylig er flyttet hjemmefra og nu er ved at udvikle deres egen identitet som forbrugere, og skal tage ansvar for deres egen trivsel. Den danske befolkning, herunder unge, spiser generelt for meget fedt, for meget sukker og for lidt fibre, fisk, frugt og grøntsager. 16,8% af de unge defineres som havende usunde spisevaner (Danish Veterinary and Food Administration 2011). En usund kost øger risikoen for at blive overvægtig eller fed, samt for at få hjerte- kar- sygdomme, type 2- diabetes og visse former for kræft (Danish Veterinary and Food Administration 2010). For at udfordre denne uønskede udvikling i sundhed, er supermarkederne foreslået som et nyt sted at igangsætte sundhedsmæssige initiativer. I løbet af de seneste år har detailhandlen gennemført flere projekter både i Danmark og i udlandet, med henblik på at påvirke forbrugerne til at tage sundere valg når de køber ind (SoL Bornholm 1, Green Guides/Frugtformidlingen og Escaron et al. 2013). Disse projekter er gennemført i supermarkeds regi, fordi den danske befolkning køber hovedparten af deres mad i supermarkedet (MPS Handleplan 2012). Dette gør supermarkedet til en vigtig ramme for fremtidige sundhedsmæssige initiativer. Detailhandelen spiller en vigtig rolle i forhold til hvilke fødevarer danskerne vælger og har derfor en stor indflydelse, når der arbejdes for at hæve kvaliteten af måltidet i de danske hjem (MPS Handleplan 2012). Flere aktører har i de seneste år opfordret detailhandlen til at tage mere ansvar for folkesundheden (Roland og Preisler 2011). En systematisk litteratursøgning har vist, at publiceret litteratur om fødevare- og sundhedsinitiativer i supermarkedet er meget begrænset. Man kunne derfor passende spørge; Hvordan kan initiativer i detailhandlen bidrage til, at forbedre folkesundheden i Danmark? Anvendelsen af supermarkedet til sundhedsinitiativer er interessant, da det absolutte flertal af kunderne (57%) i en undersøgelse foretaget af Coop, mener, at supermarkederne bør fremme sunde valg. 70% af de adspurgte nævnte, at de godt kan lide, når butikkerne sætter fokus på sunde produkter eksempelvis tilbyder smagsprøver, særlige tilbud og opskrifter (Roland og Preisler 2011). Dette indikerer, at sundhed er et emne, som ikke kun interesserer myndigheder og politikere, men også offentligheden. Dette projekt, som er et samarbejde med Måltidspartnerskabet, adskiller sig fra tidligere initiativer i supermarkedet, ved at fokusere på uddannelse af ansatte. For at nævne et eksempel: Det er ganske almindeligt at spørge slagteren til råds om, hvordan man tilbereder en bestemt kødudskæring, men hvad hvis kunderne i fremtiden kunne spørge enhver medarbejder i butikken til råds i forhold til sundhed, ernæring og fødevarer, såsom årstidens grøntsager, vejledning om mærkninger og sunde alternativer til specifikke produkter? Kunne dette scenarie bidrage til en forbedring af folkesundheden? Formålet med den pågældende uddannelse er, at medarbejderne skal føle sig bedre rustet til at vejlede kunderne i en sundere retning. Samtidig forventes det, at de ansatte, der gennemgår en sådan uddannelse, vil få kompetencer til at praktisere et sundere liv privat, og derved fungere som rollemodeller i deres egen omgangskreds. 1 SoL Bornholm er et samarbejde mellem Steno, Aalborg Universitet, København og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 3

4 Projektets to målgrupper er som nævnt unge (18-25 år) og ansatte i supermarkeder, da det er dem, som vil kunne vejlede kunderne til sundere indkøb. Derfor vil medarbejdernes egen sundhedsopfattelse også inddrages i projektet. Medarbejderne kan ikke blot anses som et medium for budskabet om sundere kostvaner, men som nogle hvis egen sundhedsopfattelse påvirker deres motivation for at forstå og videregive nyttige information til supermarkedskunder. Nøgleord: Sundhedsstatus, sundhedsopfattelse, ulighed i sundhed, unge, supermarkedsansatte, detailhandlen, fødevarevalg, fødevare- og sundhedsuddannelse. Problemstilling Hvilke muligheder og udfordringer er til stede, når man vil udvikle og implementere en fødevare- og sundhedsuddannelse for supermarkedsansatte? Metode Opgavens empiriske data er indsamlet ved hjælp af følgende metoder: En systematisk litteratursøgning, Observationer i to supermarkeder, samt Otte interviews, hvoraf fire blev foretaget med supermarkedsansatte og fire med personer som defineres som ressourcepersoner i projektet, idet de har en stor viden og praktisk erfaring fra feltet. De nævnte ressourcepersonerne er: Sanne Larsen, Uddannelseskonsulent i Coop, Albertslund. Charlotte Holm, Uddannelsesansvarlig i Dagrofa, Ringsted. Ulla Toft, Seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital og involveret i projektet SoL Bornholm. Kathrine Terkelsen, Partner i Frugtformidlingen og involveret i initiativet Grøntsags Coaches. Projektets væsentligste resultater Hovedpointer fra projektets otte informanter er præsenteret i følgende afsnit. De fire informanter, der også betegnes ressourcepersoner er positivt indstillede overfor en fødevare- og sundhedsuddannelse. De interviewede supermarkedsansatte erkender behovet for øget viden i relation til fødevarer og sundhed, men de finder ikke den pågældende uddannelse relevant for dem selv. Derudover er det et udtrykt ønske fra ressourcepersonernes side, at uddannelse af supermarkedsansatte ikke altid bør overvejes i forhold til, om det er rentabelt eller ej, da de nærer et ønske om, at påvirke de ansatte positivt i deres fremtidige liv gennem uddannelse. Observationerne foretaget i supermarkederne viste, at der er en usund madkultur blandt de ansatte på deres arbejdsplads. Denne madkultur er afgørende at forbedre, før de ansatte kan 4

5 vejlede kunderne på baggrund af, hvad de selv praktiserer og dermed fremstå som troværdige overfor kunderne. Afslutningsvis er der en positiv og realistisk holdning til, at et øget salg af sunde produkter og en forbedring af sundheden kan være et fælles mål. Desuden viste observationerne, at der er en høj grad af interaktion mellem kunderne og de ansatte, hvilket er med til at udgøre et solidt grundlag for en vejledningssituation. Derudover virker de ansatte meget motiverede for at vejlede kunderne. Desuden udtrykker de selvstændige købmænd en økonomisk udfordring ved en mulig indførelse af en fødevare- og sundhedsuddannelse, da de selv skal betale for uddannelse af deres medarbejdere. Konklusion Formålet med dette projekt har været, at besvare problemstillingen om, hvilke muligheder og udfordringer, der er til stede, når man ønsker at udvikle og implementere en fødevare- og sundhedsuddannelse for ansatte i supermarkeder. Projektets konklusion vil i det følgende blive opstillet i punktform, og i korte sætninger, i en prioriteret rækkefølge. Baseret på den empiriske data og analysen af denne er vi kommet frem til følgende: Muligheder Der er en høj grad af interaktion mellem kunder og supermarkedsansatte, hvilket danner et solidt grundlag for, at give kunderne vejledning og rådgivning i indkøbssituationen. Generelt er de ansatte meget motiverede for at vejlede kunderne, og der er en fælles forståelse blandt de ansatte om, at vejledning af kunderne skal prioriteres højt. I landdistrikterne er der en tendens til, at kunder og de ansatte har et venskabeligt forhold. Det faktum at de ofte kender hinanden, skaber et positivt grundlag for en vejledningssituation. Det er vores vurdering, at dette fænomen ses i mindre grad i landets større byer. Det geografiske sted hvor uddannelsen udføres, er derfor afgørende, når det ønskes at rådgive og vejlede kunderne. Medarbejderne erkender til en vis grad deres egen mangel på viden i relation til fødevarer og sundhed. Dette skaber et fundament og en mulighed for en forbedring af deres viden. Uddannelse kan bruges af detailhandlen som et værktøj til promovering og som en måde for det enkelte supermarked at differentiere sig fra konkurrenter. Uddannelseskonsulenter og erfarne ressourcepersoner er positive overfor, at et øget salg af sunde produkter samt en forbedring af sundheden blandt ansatte i supermarkeder og den unge del af befolkningen kan være et samlet mål, som kan gå hånd i hånd. Dagrofa og Coop tilbyder allerede obligatoriske uddannelser og mulighed for tilvalg af kurser for deres ansatte. En uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed egner sig derfor godt i den eksisterende struktur af uddannelser. Ovenstående er konklusioner, der positivt understøtter muligheden for, at udvikle og gennemføre en fødevare- og sundhedsuddannelse blandt ansatte i supermarkederne. 5

6 Udfordringer Sundhedsstatus blandt ansatte i supermarkeder er generelt dårlig. På trods af dette faktum, opfatter de ansatte ikke dem selv som værende usunde eller i mangel af uddannelse. Sundhed opfattes i medarbejdernes referenceramme som negativt. Derfor er deres egen sundhedsopfattelse en udfordring, som er afgørende at forholde sig til og arbejde med før de har de fornødne evner til at vejlede andre. De selvstændige købmænd under DSK, skal selv betale for deres ansattes deltagelse i et uddannelsesforløb, mens supermarkedsansatte i Coop får deres forløb betalt. Dette skaber en økonomisk barriere for, at ansatte i supermarkeder under DSK kan deltage i den pågældende uddannelse. Ovenstående er udfordringer, som skal tages i betragtning, hvis det ønskes at udvikle og implementere en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed. Baseret på de nævnte muligheder og udfordringer konkludere vi, at en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed er mulig at udvikle og implementere, selvom overvejelser af de nævnte udfordringer skal tages i betragtning. Næste skridt kunne være at udføre en pilotundersøgelse og en evaluering for at finde ud af, om en fødevare- og sundhedsuddannelse er mulig rent praktisk. Overvejelser omkring en fremtidig fødevare- og sundhedsuddannelse Dette afsnit omhandler fremtidige perspektiver og forslag til en fødevare- og sundhedsuddannelse, hvis en sådan besluttes at udvikles og udføres i praksis. Da fokus i dette projekt har været, at kortlægge de muligheder og udfordringer en uddannelse inden for fødevarer og sundhed kan have, har fokus derfor hverken været på oprettelse eller gennemførelsen af uddannelsen. På trods af dette, har vi i løbet af projektperioden gjort os nogle overvejelser om, hvordan man kan håndtere en implementeringsprocess af uddannelsen. Disse vil vi gerne dele i håb om, at dette på sigt kan bidrage, hvis uddannelsen bliver udført i praksis. Den følgende punktopstilling viser, hvad vi finder relevant at overveje: Et passende navn for uddannelsen er væsentlig at overveje. Vores empiriske data viser, at begrebet sundhed betragtes som kedeligt og irrelevant af mange, og har tendens til at fremkalde en dårlig samvittighed. Hvis dette er opfattelsen af sundhed blandt de supermarkedsansatte, er det mindre sandsynligt, at de er motiverede for at deltage i det pågældende uddannelsesforløb. Uddannelsens titel skal derfor have et positivt fokus på fødevarer og være en praksisorienteret uddannelse, der opleves som relevant af de ansatte for deres eget arbejdsliv. Derudover er det vigtigt at forsøge, at forstå medarbejdernes generelle opfattelse af uddannelse samt deres faglige kompetencer for at sikre, at uddannelsen kan blive en succes. Der skal fokuseres på uddannelse som en fælles mission. Under vores observationer blev de ansattes venlige jargon og det stærke fællesskab mellem de ansatte bemærket. Det er derfor vigtigt, at fokusere på fællesskabet og eksempelvis interne konkurrencer blandt de 6

7 ansatte i stedet for at lægge hovedvægten på fødevarer og sundhed. Denne vægtning kan være en måde at engagere de ansatte på og sikre, at de støtter ideen om uddannelse. Senere i forløbet kunne et øget fokus på fællesskab og sundhed som en fælles mission give et positivt resultat på de ansattes mentale og fysiske velbefindende på deres arbejdsplads. Forsøg at ansætte ledere, der er engagerede og positivt indstillede overfor sundhed. En sådan butiksbestyrer kan have en stor indflydelse, da de ansatte (især de unge) har tendens til at spejle sig i deres ledere. Lederens meninger og engagement med hensyn til at sætte sundhed på dagsordenen er derfor afgørende for, at uddannelsen kan blive en succes. Til sidst er det vigtigt at forsøge, at udvikle empowerment og kompetencer blandt de ansatte. Fokus bør være på medarbejdernes ressourcer og muligheder og ikke på, at de ansatte skal uddannes, fordi det er blevet besluttet på ledelsesniveau. De ansatte bør derfor inddrages i uddannelsen og få mulighed for at føle ejerskab og ansvar. Hvad skal længden af uddannelsen være? For at få en realistisk idé om varigheden af den pågældende uddannelse, blev de udvalgte respondenter fra felten spurgt om, hvad de troede var en passende varighed for en sådan uddannelse. Alle var enige om, at uddannelsen ikke skal vare mange dage i træk, og at en uge ville være for meget. Det var tydeligt, at respondenterne følte sig forpligtede til at deltage i det daglige arbejde i butikkerne, og at der var en følelse af fællesskab, hvilket betyder, at de nødigt lader deres kolleger i stikken med en ekstra arbejdsbyrde. De følgende punkter er de overvejelser vi nåede frem til forbindelse med uddannelsens længde: En enkelt dags undervisning er ikke nok til at skabe nyttig viden, kompetencer og selvtillid til at vejlede kunderne. Der skal være opfølgning, der motiverer medarbejderne til at reflektere over, hvilken viden de har brug for. Derudover skal de have mulighed for at afprøve en vejledningssituation og vende tilbage, dele erfaringer og få feedback på deres oplevelser. Dette gælder for både elever og de som tager uddannelsen som et længere forløb. Da ansatte i supermarkeder er en forskelligartet gruppe og hvert enkelt supermarkeder har deres individuelle rutiner, tror vi ikke på en one- fit- all model. - Vi foreslår derfor at elever, der er mere vant til, at have sammenhængende og længere skoleforløb, kan tage fødevare- og sundhedsuddannelsen som et 2 x 1 uges forløb. - For de resterende medarbejdere kan uddannelsen i stedet forløbe en dag om ugen i 2,5 måned. Denne længde svarer til 10 undervisningslektioner (en pr. uge), som anses for at være passende i forhold til at dække de otte emner beskrevet nedenfor. Da ansatte i supermarkeder ikke er vant til at være stillesiddende på en skolebænk hele dagen, anbefaler vi, at lektionerne både er teoretiske og praktiske, for eksempel med inddragelse af rollespil omhandlende realistiske vejledningssituationer, praktiske madlavningslektioner med fokus på smag og tilberedning af fødevarer eller ekskursioner til forskellige fødevareproducenter. 7

8 Hvad skal indholdet af uddannelsen være? Det følgende afsnit indeholder forslag til, hvad uddannelsen i fødevarer og sundhed skal indeholde. Dette er baseret på vores baggrund som professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed og kommende Cand. Scient. Tech. i Integrated Food Studies samt den indsamlede empiriske data. Viden om frugt og grøntsager og kendskab til deres sæson. Viden om vigtige mærkningsordninger inden for sundhed. Viden om grundsmagene. Viden om, hvordan man laver et nemt og sundt måltid. Inspiration til nytænkning, når man skal sammensætte et måltid. Viden om fuldkornsbrød/fuldkornsprodukter. Kendskab til typer af fisk og magre kødudskæringer. Træning i kundevejledning. Det er vigtigt at understrege, at den viden, der er foreslået bør holdes på et grundlæggende niveau, der er let at forstå og huske samt kan overføres til en vejledningssituation i et supermarked. En overvældende mængde information kan føre til umotiverede medarbejdere og gøre det for vanskeligt for kunderne at forstå og omsætte oplysningerne til daglig praksis. Hvem skal have uddannelsen? Vi mener, at hvis uddannelse skal gøre en forskel, skal alle medarbejdere gennemgå uddannelsesforløbet, når det er muligt. Vi vurderer, at den mest relevante gruppe at uddanne er elever, da de ofte har mindst erfaring indenfor detailhandel, og fordi de ofte repræsenterer målgruppen (unge mellem år), hvis helbred der er gode muligheder for at forbedre. De medarbejdere, der ikke gennemgår elevforløbet, skal i stedet tage fødevare- og sundhedsuddannelsen som et længerevarende forløb som beskrevet tidligere. 8

9 Referenceliste Angrosino, Michael Doing ethnographic and observational research. London: Sage Publications Ltd Carlsson, Monica Sundhedspædagogik og sundhedsfremme - Teori, Forskning Og Praksis. Århus: Aarhus Universitetsforlag Christensen, Lene M., Kørup, K., Trolle, E. and Fagt, S Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse DTU Fødevareinstituttet. content/uploads/rapport- M%C3%A5ltidsvaner- kortuddannede- voksne.pdf Coop (a) Find butik. https://om.coop.dk/koncern/vores+butikker/find+butik.aspx Coop (b) Coop Uddannelseskatalog 2013/ Coop Danmark A/S Elev i Coop. Udgivet februar Coop Danmark A/S HR- afdelingen. Dagrofa Elev i Dagrofa. i- dagrofa.dk/ Dagrofa A/S University Dagrofa A/S University - Det handler om mennesker. DK/Job- - - karriere/efteruddannelse.aspx Danish Veterinary and Food Administration National Sundhedsprofil Unge Sundhedsstyrelsen, København. Danish Veterinary and Food Administration Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen, København. Danish Veterinary and Food Administration Sundhedsprofil. Region Sjælland. Danish Veterinary and Food Administration De officielle kostråd. Danmarks statistik Statistikbanken. Accessed the 14th of November De Samvirkende Købmænd Homepage. Denmark. Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 9

10 Escaron L. Anne, Amy M. Meinen, Susan A. Nitzke and Ana P. Martinez- Donate Supermarket and Grocery Store- Based Interventions to Promote Healthful Food Choices and Eating practices: A Systematic Review. Centers for Disease Control and Prevention 10. doi: EUC Nordvestsjælland. Homepage. Hovgaard, Thomas Discountbutikker overhaler supermarkeder. eder.aspx#.uqa9pgtukcm Jeffery, W. Robert, Phyllis L. Pirie, Barbara S. Rosenthal, Wendy M. Gerber and David M. Murray Nutrition education in supermarket: An unsuccessful attempt to influence knowledge and product sales. Journal of Behavioral Medicine 5: CAB Abstracts Full Text Select. Jensen, Jeanette Magne Everyday life and health concepts among blue- collar female workers in Denmark: implications for health promotion aiming at reducing health inequalities. Global Health Promotion 20: doi: / Lassen, Anne Dahl, Klaus Thomsen Volhøj and Gitte Gross Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant - resultater fra et eksperimentelt forsøg. vaelger- sundere- fastfood Launsø, Laila, Leif Olsen and Olaf Rieper Forskning om og med Mennesker: Forskningstyper Og Forskningsmetoder i Samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Malterud, Kirsti Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Qualitative Research Series. Lancet 35: Mhurchu, Cliona Ni., Tony Blakely, Joanne Wall, Anthony Rodgers, Yannan Jiang and Jenny Wilton Strategies to promote healthy food purchases: a pilot supermarket intervention study. Public Health Nutrition 10(6): doi: /S X Milliron, Brandy- Joe Kathleen Woolf and Bradley M. Appelhans A Point- Of- Purchase Intervention Featuring In- Person Supermarket education Affects Healthful Food Purchases. Journal of Nutrition Education and Behavior 44: doi: /j.jneb Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Find Smiley. DK/index.htm Måltidspartnerskabet Handlingsplan. Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed

11 Nicolaisen, Henriette and Mia Brandhøj Rapport over baseline måling i Overskudsmedarbejdere i COOP - Vurdering af den generelle sundhedsstatus for medarbejderne i 6 udvalgte COOP butikker (OMIC). Copenhagen: Aalborg University Patterson, H. Blossom, Larry G. Kessler, Yohanan Wax, Amy Bernstein, Luise Light, Douglas N. Midthune, Barry Portnoy, Janet Tenney and Elizabeth Tuckermanty Evaluation of a Supermarket Intervention: The NCI- Giant Food Eat for Health Study. Evaluation Review 16: CAB Abstracts Full Text Select Patton, Michael Q Qualitative evaluation and research methods. Newbury Park: Sage Publications Roland, Thomas and Joan Preisler Hvem styrer indkøbsvognen? Danmark: FDB Sørensen, Asger Om videnskabelig viden - gier, ikker og ismer. Frederiksberg: Scandinavian Books A/S. Vallgårda, Signild and Lene Koch Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark World Health Organization, Preamble to the Constitution of the World Health Organization as adopted by the International Health Conference, New York, June, 1946; signed on 22 July 1946 by the representatives of 61 States (Official Records of the World Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on 7 April

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Årsplan 2015. Godkendt

Årsplan 2015. Godkendt Godkendt Årsplan 2015 29. oktober 2014 Måltidspartnerskabet Stationsparken 31 Måltidspartnerskabets årsplan for 2015 er det tredje arbejdsprogram i partnerskabets strategiperiode 2012-15, hvor vi har sat

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse.

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. 1 Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. Idegrundlag side 2 Kort fortælling om projektet side 3+4 Markedsføring/Medier side 4 Økonomi side 5 Tidsplan/to do side 5 Projekt Sund Assens Kommune

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Elevernes nuværende sundhedstilstand

Elevernes nuværende sundhedstilstand Elevernes sundhedstilstand I dette års selvevaluering har vi valgt at fokusere på elevernes sundhed. Til hjælp med dette, har vi haft 3 studerende fra VIA university college til at lave nogle observationer

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland -

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Nudging - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Program Projekt Nærvær i Nærmiljøet Intro til nudging Planlægning Udførelse Resultater Medier Læringspunkter Projekt Nærvær i Nærmiljøet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere