Food and Health Education for Supermarket Employees. En dansk opsummering af projektet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Food and Health Education for Supermarket Employees. En dansk opsummering af projektet:"

Transkript

1 En dansk opsummering af projektet: Food and Health Education for Supermarket Employees Possibilities and Challenges when Developing and Implementing a Food and Health Education Laura B. Meyhoff Petersen & Nanna Andersson

2 Resumé Udgangspunktet for dette projekt er bygget op omkring hypotesen, at de danske supermarkeder i fremtiden kan indgå som en aktør og et sted at udføre initiativer, som kan være med til at forbedre folkesundheden. Gennem uddannelse af de supermarkedsansatte forventes det, at de ansatte kan motivere og påvirke kunderne og deres egen omgangskreds til at handle sundere. Dette projekt beskriver, ud fra den indsamlede empiri (otte interviews, en systematisk litteratursøgning samt observationer), hvilke muligheder og udfordringer der er til stede når det ønskes at udvikle og gennemføre en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed. Der er i projektet fokus på to målgrupper, da projektet fokuserer på sundhedstilstanden og sundhedsopfattelsen blandt unge (18-25 år) samt supermarkedsansatte. Det konkluderes, at der eksisterer mange barrierer, men at der ligeledes er et behov for mere viden blandt de ansatte og at der allerede eksisterer et godt fundament for at skabe dialog blandt ansatte og kunder, der kan føre til sundere indkøb. Læsevejledning Denne korte rapport har til hensigt at opsamle de vigtigste pointer fra projektet Food and Health Education for Supermarket Employees - Possibilities and Challenges when Developing and Implementing a Food and Health Education. Rapporten indeholder baggrunden for projektets igangsættelse samt en kort introduktionen til dets indhold, dets problemstilling, en oversigt over de anvendte metoder, projektets væsentligste resultater og projektets konklusion samt overvejelser omkring en fremtidig fødevare- og sundhedsuddannelse. For en mere dybdegående gennemgang henvises der til det oprindelig projekt. Baggrund og introduktion Folkesundhed er et kontroversielt emne, og forbrugerne bliver ofte konfronteret med initiativer, der har til formål at ændre deres adfærd i en sundere retning. Der er et behov for forandring, da flere offentliggjorte rapporter fra de danske myndigheder understreger en problematisk sundhedstilstand blandt den danske befolkning (Danish Veterinary and Food Administration 2010). Sundhed er nært beslægtet med den demografiske og socioøkonomisk status blandt den danske befolkning, og ulighed i sundhed anses stadig for værende mere problematisk (Danish Veterinary and Food Administration 2010 and Christensen 2012). Grupper med kort eller ingen uddannelse er særligt udsatte for at udvikle sygdomme relateret til en dårlig kost. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at jo færre års uddannelse en person har, des højere er forekomsten af overvægt og fedme. Forekomsten er 3-4 gange højere blandt personer med et lavere uddannelsesniveau (<7 år) end personer med en videregående uddannelse (> 12 år) (MPS Handleplan 2012). Dette projekt fokuserer dels på demografien af unge mellem 18 og 25 år. Deres liv er præget af store fysiske, psykiske og sociale ændringer, der påvirker deres livsstil, samt en sundhedsadfærd, der påvirker deres helbred (Danish Veterinary and Food Administration 2011). Unge er en vigtig gruppe at fokusere på, fordi de stadig har en lang levetid, og derfor har meget at vinde ved at spise sundere og dermed forebygge livsstilssygdomme. Derudover repræsenterer de en stor 2

3 forbrugergruppe, der inden længe eller for nylig er flyttet hjemmefra og nu er ved at udvikle deres egen identitet som forbrugere, og skal tage ansvar for deres egen trivsel. Den danske befolkning, herunder unge, spiser generelt for meget fedt, for meget sukker og for lidt fibre, fisk, frugt og grøntsager. 16,8% af de unge defineres som havende usunde spisevaner (Danish Veterinary and Food Administration 2011). En usund kost øger risikoen for at blive overvægtig eller fed, samt for at få hjerte- kar- sygdomme, type 2- diabetes og visse former for kræft (Danish Veterinary and Food Administration 2010). For at udfordre denne uønskede udvikling i sundhed, er supermarkederne foreslået som et nyt sted at igangsætte sundhedsmæssige initiativer. I løbet af de seneste år har detailhandlen gennemført flere projekter både i Danmark og i udlandet, med henblik på at påvirke forbrugerne til at tage sundere valg når de køber ind (SoL Bornholm 1, Green Guides/Frugtformidlingen og Escaron et al. 2013). Disse projekter er gennemført i supermarkeds regi, fordi den danske befolkning køber hovedparten af deres mad i supermarkedet (MPS Handleplan 2012). Dette gør supermarkedet til en vigtig ramme for fremtidige sundhedsmæssige initiativer. Detailhandelen spiller en vigtig rolle i forhold til hvilke fødevarer danskerne vælger og har derfor en stor indflydelse, når der arbejdes for at hæve kvaliteten af måltidet i de danske hjem (MPS Handleplan 2012). Flere aktører har i de seneste år opfordret detailhandlen til at tage mere ansvar for folkesundheden (Roland og Preisler 2011). En systematisk litteratursøgning har vist, at publiceret litteratur om fødevare- og sundhedsinitiativer i supermarkedet er meget begrænset. Man kunne derfor passende spørge; Hvordan kan initiativer i detailhandlen bidrage til, at forbedre folkesundheden i Danmark? Anvendelsen af supermarkedet til sundhedsinitiativer er interessant, da det absolutte flertal af kunderne (57%) i en undersøgelse foretaget af Coop, mener, at supermarkederne bør fremme sunde valg. 70% af de adspurgte nævnte, at de godt kan lide, når butikkerne sætter fokus på sunde produkter eksempelvis tilbyder smagsprøver, særlige tilbud og opskrifter (Roland og Preisler 2011). Dette indikerer, at sundhed er et emne, som ikke kun interesserer myndigheder og politikere, men også offentligheden. Dette projekt, som er et samarbejde med Måltidspartnerskabet, adskiller sig fra tidligere initiativer i supermarkedet, ved at fokusere på uddannelse af ansatte. For at nævne et eksempel: Det er ganske almindeligt at spørge slagteren til råds om, hvordan man tilbereder en bestemt kødudskæring, men hvad hvis kunderne i fremtiden kunne spørge enhver medarbejder i butikken til råds i forhold til sundhed, ernæring og fødevarer, såsom årstidens grøntsager, vejledning om mærkninger og sunde alternativer til specifikke produkter? Kunne dette scenarie bidrage til en forbedring af folkesundheden? Formålet med den pågældende uddannelse er, at medarbejderne skal føle sig bedre rustet til at vejlede kunderne i en sundere retning. Samtidig forventes det, at de ansatte, der gennemgår en sådan uddannelse, vil få kompetencer til at praktisere et sundere liv privat, og derved fungere som rollemodeller i deres egen omgangskreds. 1 SoL Bornholm er et samarbejde mellem Steno, Aalborg Universitet, København og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 3

4 Projektets to målgrupper er som nævnt unge (18-25 år) og ansatte i supermarkeder, da det er dem, som vil kunne vejlede kunderne til sundere indkøb. Derfor vil medarbejdernes egen sundhedsopfattelse også inddrages i projektet. Medarbejderne kan ikke blot anses som et medium for budskabet om sundere kostvaner, men som nogle hvis egen sundhedsopfattelse påvirker deres motivation for at forstå og videregive nyttige information til supermarkedskunder. Nøgleord: Sundhedsstatus, sundhedsopfattelse, ulighed i sundhed, unge, supermarkedsansatte, detailhandlen, fødevarevalg, fødevare- og sundhedsuddannelse. Problemstilling Hvilke muligheder og udfordringer er til stede, når man vil udvikle og implementere en fødevare- og sundhedsuddannelse for supermarkedsansatte? Metode Opgavens empiriske data er indsamlet ved hjælp af følgende metoder: En systematisk litteratursøgning, Observationer i to supermarkeder, samt Otte interviews, hvoraf fire blev foretaget med supermarkedsansatte og fire med personer som defineres som ressourcepersoner i projektet, idet de har en stor viden og praktisk erfaring fra feltet. De nævnte ressourcepersonerne er: Sanne Larsen, Uddannelseskonsulent i Coop, Albertslund. Charlotte Holm, Uddannelsesansvarlig i Dagrofa, Ringsted. Ulla Toft, Seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital og involveret i projektet SoL Bornholm. Kathrine Terkelsen, Partner i Frugtformidlingen og involveret i initiativet Grøntsags Coaches. Projektets væsentligste resultater Hovedpointer fra projektets otte informanter er præsenteret i følgende afsnit. De fire informanter, der også betegnes ressourcepersoner er positivt indstillede overfor en fødevare- og sundhedsuddannelse. De interviewede supermarkedsansatte erkender behovet for øget viden i relation til fødevarer og sundhed, men de finder ikke den pågældende uddannelse relevant for dem selv. Derudover er det et udtrykt ønske fra ressourcepersonernes side, at uddannelse af supermarkedsansatte ikke altid bør overvejes i forhold til, om det er rentabelt eller ej, da de nærer et ønske om, at påvirke de ansatte positivt i deres fremtidige liv gennem uddannelse. Observationerne foretaget i supermarkederne viste, at der er en usund madkultur blandt de ansatte på deres arbejdsplads. Denne madkultur er afgørende at forbedre, før de ansatte kan 4

5 vejlede kunderne på baggrund af, hvad de selv praktiserer og dermed fremstå som troværdige overfor kunderne. Afslutningsvis er der en positiv og realistisk holdning til, at et øget salg af sunde produkter og en forbedring af sundheden kan være et fælles mål. Desuden viste observationerne, at der er en høj grad af interaktion mellem kunderne og de ansatte, hvilket er med til at udgøre et solidt grundlag for en vejledningssituation. Derudover virker de ansatte meget motiverede for at vejlede kunderne. Desuden udtrykker de selvstændige købmænd en økonomisk udfordring ved en mulig indførelse af en fødevare- og sundhedsuddannelse, da de selv skal betale for uddannelse af deres medarbejdere. Konklusion Formålet med dette projekt har været, at besvare problemstillingen om, hvilke muligheder og udfordringer, der er til stede, når man ønsker at udvikle og implementere en fødevare- og sundhedsuddannelse for ansatte i supermarkeder. Projektets konklusion vil i det følgende blive opstillet i punktform, og i korte sætninger, i en prioriteret rækkefølge. Baseret på den empiriske data og analysen af denne er vi kommet frem til følgende: Muligheder Der er en høj grad af interaktion mellem kunder og supermarkedsansatte, hvilket danner et solidt grundlag for, at give kunderne vejledning og rådgivning i indkøbssituationen. Generelt er de ansatte meget motiverede for at vejlede kunderne, og der er en fælles forståelse blandt de ansatte om, at vejledning af kunderne skal prioriteres højt. I landdistrikterne er der en tendens til, at kunder og de ansatte har et venskabeligt forhold. Det faktum at de ofte kender hinanden, skaber et positivt grundlag for en vejledningssituation. Det er vores vurdering, at dette fænomen ses i mindre grad i landets større byer. Det geografiske sted hvor uddannelsen udføres, er derfor afgørende, når det ønskes at rådgive og vejlede kunderne. Medarbejderne erkender til en vis grad deres egen mangel på viden i relation til fødevarer og sundhed. Dette skaber et fundament og en mulighed for en forbedring af deres viden. Uddannelse kan bruges af detailhandlen som et værktøj til promovering og som en måde for det enkelte supermarked at differentiere sig fra konkurrenter. Uddannelseskonsulenter og erfarne ressourcepersoner er positive overfor, at et øget salg af sunde produkter samt en forbedring af sundheden blandt ansatte i supermarkeder og den unge del af befolkningen kan være et samlet mål, som kan gå hånd i hånd. Dagrofa og Coop tilbyder allerede obligatoriske uddannelser og mulighed for tilvalg af kurser for deres ansatte. En uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed egner sig derfor godt i den eksisterende struktur af uddannelser. Ovenstående er konklusioner, der positivt understøtter muligheden for, at udvikle og gennemføre en fødevare- og sundhedsuddannelse blandt ansatte i supermarkederne. 5

6 Udfordringer Sundhedsstatus blandt ansatte i supermarkeder er generelt dårlig. På trods af dette faktum, opfatter de ansatte ikke dem selv som værende usunde eller i mangel af uddannelse. Sundhed opfattes i medarbejdernes referenceramme som negativt. Derfor er deres egen sundhedsopfattelse en udfordring, som er afgørende at forholde sig til og arbejde med før de har de fornødne evner til at vejlede andre. De selvstændige købmænd under DSK, skal selv betale for deres ansattes deltagelse i et uddannelsesforløb, mens supermarkedsansatte i Coop får deres forløb betalt. Dette skaber en økonomisk barriere for, at ansatte i supermarkeder under DSK kan deltage i den pågældende uddannelse. Ovenstående er udfordringer, som skal tages i betragtning, hvis det ønskes at udvikle og implementere en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed. Baseret på de nævnte muligheder og udfordringer konkludere vi, at en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed er mulig at udvikle og implementere, selvom overvejelser af de nævnte udfordringer skal tages i betragtning. Næste skridt kunne være at udføre en pilotundersøgelse og en evaluering for at finde ud af, om en fødevare- og sundhedsuddannelse er mulig rent praktisk. Overvejelser omkring en fremtidig fødevare- og sundhedsuddannelse Dette afsnit omhandler fremtidige perspektiver og forslag til en fødevare- og sundhedsuddannelse, hvis en sådan besluttes at udvikles og udføres i praksis. Da fokus i dette projekt har været, at kortlægge de muligheder og udfordringer en uddannelse inden for fødevarer og sundhed kan have, har fokus derfor hverken været på oprettelse eller gennemførelsen af uddannelsen. På trods af dette, har vi i løbet af projektperioden gjort os nogle overvejelser om, hvordan man kan håndtere en implementeringsprocess af uddannelsen. Disse vil vi gerne dele i håb om, at dette på sigt kan bidrage, hvis uddannelsen bliver udført i praksis. Den følgende punktopstilling viser, hvad vi finder relevant at overveje: Et passende navn for uddannelsen er væsentlig at overveje. Vores empiriske data viser, at begrebet sundhed betragtes som kedeligt og irrelevant af mange, og har tendens til at fremkalde en dårlig samvittighed. Hvis dette er opfattelsen af sundhed blandt de supermarkedsansatte, er det mindre sandsynligt, at de er motiverede for at deltage i det pågældende uddannelsesforløb. Uddannelsens titel skal derfor have et positivt fokus på fødevarer og være en praksisorienteret uddannelse, der opleves som relevant af de ansatte for deres eget arbejdsliv. Derudover er det vigtigt at forsøge, at forstå medarbejdernes generelle opfattelse af uddannelse samt deres faglige kompetencer for at sikre, at uddannelsen kan blive en succes. Der skal fokuseres på uddannelse som en fælles mission. Under vores observationer blev de ansattes venlige jargon og det stærke fællesskab mellem de ansatte bemærket. Det er derfor vigtigt, at fokusere på fællesskabet og eksempelvis interne konkurrencer blandt de 6

7 ansatte i stedet for at lægge hovedvægten på fødevarer og sundhed. Denne vægtning kan være en måde at engagere de ansatte på og sikre, at de støtter ideen om uddannelse. Senere i forløbet kunne et øget fokus på fællesskab og sundhed som en fælles mission give et positivt resultat på de ansattes mentale og fysiske velbefindende på deres arbejdsplads. Forsøg at ansætte ledere, der er engagerede og positivt indstillede overfor sundhed. En sådan butiksbestyrer kan have en stor indflydelse, da de ansatte (især de unge) har tendens til at spejle sig i deres ledere. Lederens meninger og engagement med hensyn til at sætte sundhed på dagsordenen er derfor afgørende for, at uddannelsen kan blive en succes. Til sidst er det vigtigt at forsøge, at udvikle empowerment og kompetencer blandt de ansatte. Fokus bør være på medarbejdernes ressourcer og muligheder og ikke på, at de ansatte skal uddannes, fordi det er blevet besluttet på ledelsesniveau. De ansatte bør derfor inddrages i uddannelsen og få mulighed for at føle ejerskab og ansvar. Hvad skal længden af uddannelsen være? For at få en realistisk idé om varigheden af den pågældende uddannelse, blev de udvalgte respondenter fra felten spurgt om, hvad de troede var en passende varighed for en sådan uddannelse. Alle var enige om, at uddannelsen ikke skal vare mange dage i træk, og at en uge ville være for meget. Det var tydeligt, at respondenterne følte sig forpligtede til at deltage i det daglige arbejde i butikkerne, og at der var en følelse af fællesskab, hvilket betyder, at de nødigt lader deres kolleger i stikken med en ekstra arbejdsbyrde. De følgende punkter er de overvejelser vi nåede frem til forbindelse med uddannelsens længde: En enkelt dags undervisning er ikke nok til at skabe nyttig viden, kompetencer og selvtillid til at vejlede kunderne. Der skal være opfølgning, der motiverer medarbejderne til at reflektere over, hvilken viden de har brug for. Derudover skal de have mulighed for at afprøve en vejledningssituation og vende tilbage, dele erfaringer og få feedback på deres oplevelser. Dette gælder for både elever og de som tager uddannelsen som et længere forløb. Da ansatte i supermarkeder er en forskelligartet gruppe og hvert enkelt supermarkeder har deres individuelle rutiner, tror vi ikke på en one- fit- all model. - Vi foreslår derfor at elever, der er mere vant til, at have sammenhængende og længere skoleforløb, kan tage fødevare- og sundhedsuddannelsen som et 2 x 1 uges forløb. - For de resterende medarbejdere kan uddannelsen i stedet forløbe en dag om ugen i 2,5 måned. Denne længde svarer til 10 undervisningslektioner (en pr. uge), som anses for at være passende i forhold til at dække de otte emner beskrevet nedenfor. Da ansatte i supermarkeder ikke er vant til at være stillesiddende på en skolebænk hele dagen, anbefaler vi, at lektionerne både er teoretiske og praktiske, for eksempel med inddragelse af rollespil omhandlende realistiske vejledningssituationer, praktiske madlavningslektioner med fokus på smag og tilberedning af fødevarer eller ekskursioner til forskellige fødevareproducenter. 7

8 Hvad skal indholdet af uddannelsen være? Det følgende afsnit indeholder forslag til, hvad uddannelsen i fødevarer og sundhed skal indeholde. Dette er baseret på vores baggrund som professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed og kommende Cand. Scient. Tech. i Integrated Food Studies samt den indsamlede empiriske data. Viden om frugt og grøntsager og kendskab til deres sæson. Viden om vigtige mærkningsordninger inden for sundhed. Viden om grundsmagene. Viden om, hvordan man laver et nemt og sundt måltid. Inspiration til nytænkning, når man skal sammensætte et måltid. Viden om fuldkornsbrød/fuldkornsprodukter. Kendskab til typer af fisk og magre kødudskæringer. Træning i kundevejledning. Det er vigtigt at understrege, at den viden, der er foreslået bør holdes på et grundlæggende niveau, der er let at forstå og huske samt kan overføres til en vejledningssituation i et supermarked. En overvældende mængde information kan føre til umotiverede medarbejdere og gøre det for vanskeligt for kunderne at forstå og omsætte oplysningerne til daglig praksis. Hvem skal have uddannelsen? Vi mener, at hvis uddannelse skal gøre en forskel, skal alle medarbejdere gennemgå uddannelsesforløbet, når det er muligt. Vi vurderer, at den mest relevante gruppe at uddanne er elever, da de ofte har mindst erfaring indenfor detailhandel, og fordi de ofte repræsenterer målgruppen (unge mellem år), hvis helbred der er gode muligheder for at forbedre. De medarbejdere, der ikke gennemgår elevforløbet, skal i stedet tage fødevare- og sundhedsuddannelsen som et længerevarende forløb som beskrevet tidligere. 8

9 Referenceliste Angrosino, Michael Doing ethnographic and observational research. London: Sage Publications Ltd Carlsson, Monica Sundhedspædagogik og sundhedsfremme - Teori, Forskning Og Praksis. Århus: Aarhus Universitetsforlag Christensen, Lene M., Kørup, K., Trolle, E. and Fagt, S Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse DTU Fødevareinstituttet. content/uploads/rapport- M%C3%A5ltidsvaner- kortuddannede- voksne.pdf Coop (a) Find butik. https://om.coop.dk/koncern/vores+butikker/find+butik.aspx Coop (b) Coop Uddannelseskatalog 2013/ Coop Danmark A/S Elev i Coop. Udgivet februar Coop Danmark A/S HR- afdelingen. Dagrofa Elev i Dagrofa. i- dagrofa.dk/ Dagrofa A/S University Dagrofa A/S University - Det handler om mennesker. DK/Job- - - karriere/efteruddannelse.aspx Danish Veterinary and Food Administration National Sundhedsprofil Unge Sundhedsstyrelsen, København. Danish Veterinary and Food Administration Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen, København. Danish Veterinary and Food Administration Sundhedsprofil. Region Sjælland. Danish Veterinary and Food Administration De officielle kostråd. Danmarks statistik Statistikbanken. Accessed the 14th of November De Samvirkende Købmænd Homepage. Denmark. Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 9

10 Escaron L. Anne, Amy M. Meinen, Susan A. Nitzke and Ana P. Martinez- Donate Supermarket and Grocery Store- Based Interventions to Promote Healthful Food Choices and Eating practices: A Systematic Review. Centers for Disease Control and Prevention 10. doi: EUC Nordvestsjælland. Homepage. Hovgaard, Thomas Discountbutikker overhaler supermarkeder. eder.aspx#.uqa9pgtukcm Jeffery, W. Robert, Phyllis L. Pirie, Barbara S. Rosenthal, Wendy M. Gerber and David M. Murray Nutrition education in supermarket: An unsuccessful attempt to influence knowledge and product sales. Journal of Behavioral Medicine 5: CAB Abstracts Full Text Select. Jensen, Jeanette Magne Everyday life and health concepts among blue- collar female workers in Denmark: implications for health promotion aiming at reducing health inequalities. Global Health Promotion 20: doi: / Lassen, Anne Dahl, Klaus Thomsen Volhøj and Gitte Gross Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant - resultater fra et eksperimentelt forsøg. vaelger- sundere- fastfood Launsø, Laila, Leif Olsen and Olaf Rieper Forskning om og med Mennesker: Forskningstyper Og Forskningsmetoder i Samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Malterud, Kirsti Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Qualitative Research Series. Lancet 35: Mhurchu, Cliona Ni., Tony Blakely, Joanne Wall, Anthony Rodgers, Yannan Jiang and Jenny Wilton Strategies to promote healthy food purchases: a pilot supermarket intervention study. Public Health Nutrition 10(6): doi: /S X Milliron, Brandy- Joe Kathleen Woolf and Bradley M. Appelhans A Point- Of- Purchase Intervention Featuring In- Person Supermarket education Affects Healthful Food Purchases. Journal of Nutrition Education and Behavior 44: doi: /j.jneb Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Find Smiley. DK/index.htm Måltidspartnerskabet Handlingsplan. Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed

11 Nicolaisen, Henriette and Mia Brandhøj Rapport over baseline måling i Overskudsmedarbejdere i COOP - Vurdering af den generelle sundhedsstatus for medarbejderne i 6 udvalgte COOP butikker (OMIC). Copenhagen: Aalborg University Patterson, H. Blossom, Larry G. Kessler, Yohanan Wax, Amy Bernstein, Luise Light, Douglas N. Midthune, Barry Portnoy, Janet Tenney and Elizabeth Tuckermanty Evaluation of a Supermarket Intervention: The NCI- Giant Food Eat for Health Study. Evaluation Review 16: CAB Abstracts Full Text Select Patton, Michael Q Qualitative evaluation and research methods. Newbury Park: Sage Publications Roland, Thomas and Joan Preisler Hvem styrer indkøbsvognen? Danmark: FDB Sørensen, Asger Om videnskabelig viden - gier, ikker og ismer. Frederiksberg: Scandinavian Books A/S. Vallgårda, Signild and Lene Koch Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark World Health Organization, Preamble to the Constitution of the World Health Organization as adopted by the International Health Conference, New York, June, 1946; signed on 22 July 1946 by the representatives of 61 States (Official Records of the World Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on 7 April

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Vision og strategi Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere

Vision og strategi Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere Vision og strategi 2012-2015 Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere PARTNERSKABET Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab mellem erhverv, forbruger- og sundhedsorganisationer, faglige

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen

Sundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen Sundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen 7. september 2011 Sammendrag: SUNDHED OG LOKALSAMFUND på Bornholm har fokus på sund mad og bevægelse

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Årsberetning Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed

Årsberetning Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed Årsberetning 2012-13 Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed 2012-2013 FORORD I Måltidspartnerskabet gør vi det nemt og giver flere danskere lyst til at spise sundere. Vi har i Måltidspartnerskabet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm

SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm Charlotte Glümer og Ulla Toft Gå hjemmøde Dansk Selskab for Folkesundhed februar 2014 1 Baggrund Overvægt er et stigende problem blandt alle borgere Stort forebyggelsespotentiale

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Projektperiode : 1.9.2008 31.8.2009

Læs mere

Supersetting-tilgangen

Supersetting-tilgangen Netværk for Sundhed og Lokalsamfund Supersetting-tilgangen Hvad gør man i praksis? Sund By Netværksmøde 8. september 2016 Paul Bloch, Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeforskning Ulla Toft, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Metodekursus for kommunikation og medier

Metodekursus for kommunikation og medier 1 Krogstrup, Hanne Kathrine; Kristiansen, Søren: "Observationsmetoden og dens former" 1 Kilde: Deltagende observation. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode Hans Reitzel, 2004 ISBN: 8741227085

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

Når RCT ikke er vejen frem

Når RCT ikke er vejen frem Evidensbaseret viden: Når RCT ikke er vejen frem Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd.for Ernæring; mvgr@food.dtu.dk Diskussionen om evidensbaseret viden: Videnskabelig: hvad er videnskab?

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2015 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Det sunde supermarked

Det sunde supermarked Det sunde supermarked Konsortiet for fremtidens sunde fødevarer Landbrugsraadet Arla Foods Slagteriernes Forskningsinst. KVL Institut for human ernæring KVL Institut for fødevarevidenskab Meyerfood Kræftens

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere