Food and Health Education for Supermarket Employees. En dansk opsummering af projektet:
|
|
- Ernst Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En dansk opsummering af projektet: Food and Health Education for Supermarket Employees Possibilities and Challenges when Developing and Implementing a Food and Health Education Laura B. Meyhoff Petersen & Nanna Andersson
2 Resumé Udgangspunktet for dette projekt er bygget op omkring hypotesen, at de danske supermarkeder i fremtiden kan indgå som en aktør og et sted at udføre initiativer, som kan være med til at forbedre folkesundheden. Gennem uddannelse af de supermarkedsansatte forventes det, at de ansatte kan motivere og påvirke kunderne og deres egen omgangskreds til at handle sundere. Dette projekt beskriver, ud fra den indsamlede empiri (otte interviews, en systematisk litteratursøgning samt observationer), hvilke muligheder og udfordringer der er til stede når det ønskes at udvikle og gennemføre en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed. Der er i projektet fokus på to målgrupper, da projektet fokuserer på sundhedstilstanden og sundhedsopfattelsen blandt unge (18-25 år) samt supermarkedsansatte. Det konkluderes, at der eksisterer mange barrierer, men at der ligeledes er et behov for mere viden blandt de ansatte og at der allerede eksisterer et godt fundament for at skabe dialog blandt ansatte og kunder, der kan føre til sundere indkøb. Læsevejledning Denne korte rapport har til hensigt at opsamle de vigtigste pointer fra projektet Food and Health Education for Supermarket Employees - Possibilities and Challenges when Developing and Implementing a Food and Health Education. Rapporten indeholder baggrunden for projektets igangsættelse samt en kort introduktionen til dets indhold, dets problemstilling, en oversigt over de anvendte metoder, projektets væsentligste resultater og projektets konklusion samt overvejelser omkring en fremtidig fødevare- og sundhedsuddannelse. For en mere dybdegående gennemgang henvises der til det oprindelig projekt. Baggrund og introduktion Folkesundhed er et kontroversielt emne, og forbrugerne bliver ofte konfronteret med initiativer, der har til formål at ændre deres adfærd i en sundere retning. Der er et behov for forandring, da flere offentliggjorte rapporter fra de danske myndigheder understreger en problematisk sundhedstilstand blandt den danske befolkning (Danish Veterinary and Food Administration 2010). Sundhed er nært beslægtet med den demografiske og socioøkonomisk status blandt den danske befolkning, og ulighed i sundhed anses stadig for værende mere problematisk (Danish Veterinary and Food Administration 2010 and Christensen 2012). Grupper med kort eller ingen uddannelse er særligt udsatte for at udvikle sygdomme relateret til en dårlig kost. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at jo færre års uddannelse en person har, des højere er forekomsten af overvægt og fedme. Forekomsten er 3-4 gange højere blandt personer med et lavere uddannelsesniveau (<7 år) end personer med en videregående uddannelse (> 12 år) (MPS Handleplan 2012). Dette projekt fokuserer dels på demografien af unge mellem 18 og 25 år. Deres liv er præget af store fysiske, psykiske og sociale ændringer, der påvirker deres livsstil, samt en sundhedsadfærd, der påvirker deres helbred (Danish Veterinary and Food Administration 2011). Unge er en vigtig gruppe at fokusere på, fordi de stadig har en lang levetid, og derfor har meget at vinde ved at spise sundere og dermed forebygge livsstilssygdomme. Derudover repræsenterer de en stor 2
3 forbrugergruppe, der inden længe eller for nylig er flyttet hjemmefra og nu er ved at udvikle deres egen identitet som forbrugere, og skal tage ansvar for deres egen trivsel. Den danske befolkning, herunder unge, spiser generelt for meget fedt, for meget sukker og for lidt fibre, fisk, frugt og grøntsager. 16,8% af de unge defineres som havende usunde spisevaner (Danish Veterinary and Food Administration 2011). En usund kost øger risikoen for at blive overvægtig eller fed, samt for at få hjerte- kar- sygdomme, type 2- diabetes og visse former for kræft (Danish Veterinary and Food Administration 2010). For at udfordre denne uønskede udvikling i sundhed, er supermarkederne foreslået som et nyt sted at igangsætte sundhedsmæssige initiativer. I løbet af de seneste år har detailhandlen gennemført flere projekter både i Danmark og i udlandet, med henblik på at påvirke forbrugerne til at tage sundere valg når de køber ind (SoL Bornholm 1, Green Guides/Frugtformidlingen og Escaron et al. 2013). Disse projekter er gennemført i supermarkeds regi, fordi den danske befolkning køber hovedparten af deres mad i supermarkedet (MPS Handleplan 2012). Dette gør supermarkedet til en vigtig ramme for fremtidige sundhedsmæssige initiativer. Detailhandelen spiller en vigtig rolle i forhold til hvilke fødevarer danskerne vælger og har derfor en stor indflydelse, når der arbejdes for at hæve kvaliteten af måltidet i de danske hjem (MPS Handleplan 2012). Flere aktører har i de seneste år opfordret detailhandlen til at tage mere ansvar for folkesundheden (Roland og Preisler 2011). En systematisk litteratursøgning har vist, at publiceret litteratur om fødevare- og sundhedsinitiativer i supermarkedet er meget begrænset. Man kunne derfor passende spørge; Hvordan kan initiativer i detailhandlen bidrage til, at forbedre folkesundheden i Danmark? Anvendelsen af supermarkedet til sundhedsinitiativer er interessant, da det absolutte flertal af kunderne (57%) i en undersøgelse foretaget af Coop, mener, at supermarkederne bør fremme sunde valg. 70% af de adspurgte nævnte, at de godt kan lide, når butikkerne sætter fokus på sunde produkter eksempelvis tilbyder smagsprøver, særlige tilbud og opskrifter (Roland og Preisler 2011). Dette indikerer, at sundhed er et emne, som ikke kun interesserer myndigheder og politikere, men også offentligheden. Dette projekt, som er et samarbejde med Måltidspartnerskabet, adskiller sig fra tidligere initiativer i supermarkedet, ved at fokusere på uddannelse af ansatte. For at nævne et eksempel: Det er ganske almindeligt at spørge slagteren til råds om, hvordan man tilbereder en bestemt kødudskæring, men hvad hvis kunderne i fremtiden kunne spørge enhver medarbejder i butikken til råds i forhold til sundhed, ernæring og fødevarer, såsom årstidens grøntsager, vejledning om mærkninger og sunde alternativer til specifikke produkter? Kunne dette scenarie bidrage til en forbedring af folkesundheden? Formålet med den pågældende uddannelse er, at medarbejderne skal føle sig bedre rustet til at vejlede kunderne i en sundere retning. Samtidig forventes det, at de ansatte, der gennemgår en sådan uddannelse, vil få kompetencer til at praktisere et sundere liv privat, og derved fungere som rollemodeller i deres egen omgangskreds. 1 SoL Bornholm er et samarbejde mellem Steno, Aalborg Universitet, København og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 3
4 Projektets to målgrupper er som nævnt unge (18-25 år) og ansatte i supermarkeder, da det er dem, som vil kunne vejlede kunderne til sundere indkøb. Derfor vil medarbejdernes egen sundhedsopfattelse også inddrages i projektet. Medarbejderne kan ikke blot anses som et medium for budskabet om sundere kostvaner, men som nogle hvis egen sundhedsopfattelse påvirker deres motivation for at forstå og videregive nyttige information til supermarkedskunder. Nøgleord: Sundhedsstatus, sundhedsopfattelse, ulighed i sundhed, unge, supermarkedsansatte, detailhandlen, fødevarevalg, fødevare- og sundhedsuddannelse. Problemstilling Hvilke muligheder og udfordringer er til stede, når man vil udvikle og implementere en fødevare- og sundhedsuddannelse for supermarkedsansatte? Metode Opgavens empiriske data er indsamlet ved hjælp af følgende metoder: En systematisk litteratursøgning, Observationer i to supermarkeder, samt Otte interviews, hvoraf fire blev foretaget med supermarkedsansatte og fire med personer som defineres som ressourcepersoner i projektet, idet de har en stor viden og praktisk erfaring fra feltet. De nævnte ressourcepersonerne er: Sanne Larsen, Uddannelseskonsulent i Coop, Albertslund. Charlotte Holm, Uddannelsesansvarlig i Dagrofa, Ringsted. Ulla Toft, Seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital og involveret i projektet SoL Bornholm. Kathrine Terkelsen, Partner i Frugtformidlingen og involveret i initiativet Grøntsags Coaches. Projektets væsentligste resultater Hovedpointer fra projektets otte informanter er præsenteret i følgende afsnit. De fire informanter, der også betegnes ressourcepersoner er positivt indstillede overfor en fødevare- og sundhedsuddannelse. De interviewede supermarkedsansatte erkender behovet for øget viden i relation til fødevarer og sundhed, men de finder ikke den pågældende uddannelse relevant for dem selv. Derudover er det et udtrykt ønske fra ressourcepersonernes side, at uddannelse af supermarkedsansatte ikke altid bør overvejes i forhold til, om det er rentabelt eller ej, da de nærer et ønske om, at påvirke de ansatte positivt i deres fremtidige liv gennem uddannelse. Observationerne foretaget i supermarkederne viste, at der er en usund madkultur blandt de ansatte på deres arbejdsplads. Denne madkultur er afgørende at forbedre, før de ansatte kan 4
5 vejlede kunderne på baggrund af, hvad de selv praktiserer og dermed fremstå som troværdige overfor kunderne. Afslutningsvis er der en positiv og realistisk holdning til, at et øget salg af sunde produkter og en forbedring af sundheden kan være et fælles mål. Desuden viste observationerne, at der er en høj grad af interaktion mellem kunderne og de ansatte, hvilket er med til at udgøre et solidt grundlag for en vejledningssituation. Derudover virker de ansatte meget motiverede for at vejlede kunderne. Desuden udtrykker de selvstændige købmænd en økonomisk udfordring ved en mulig indførelse af en fødevare- og sundhedsuddannelse, da de selv skal betale for uddannelse af deres medarbejdere. Konklusion Formålet med dette projekt har været, at besvare problemstillingen om, hvilke muligheder og udfordringer, der er til stede, når man ønsker at udvikle og implementere en fødevare- og sundhedsuddannelse for ansatte i supermarkeder. Projektets konklusion vil i det følgende blive opstillet i punktform, og i korte sætninger, i en prioriteret rækkefølge. Baseret på den empiriske data og analysen af denne er vi kommet frem til følgende: Muligheder Der er en høj grad af interaktion mellem kunder og supermarkedsansatte, hvilket danner et solidt grundlag for, at give kunderne vejledning og rådgivning i indkøbssituationen. Generelt er de ansatte meget motiverede for at vejlede kunderne, og der er en fælles forståelse blandt de ansatte om, at vejledning af kunderne skal prioriteres højt. I landdistrikterne er der en tendens til, at kunder og de ansatte har et venskabeligt forhold. Det faktum at de ofte kender hinanden, skaber et positivt grundlag for en vejledningssituation. Det er vores vurdering, at dette fænomen ses i mindre grad i landets større byer. Det geografiske sted hvor uddannelsen udføres, er derfor afgørende, når det ønskes at rådgive og vejlede kunderne. Medarbejderne erkender til en vis grad deres egen mangel på viden i relation til fødevarer og sundhed. Dette skaber et fundament og en mulighed for en forbedring af deres viden. Uddannelse kan bruges af detailhandlen som et værktøj til promovering og som en måde for det enkelte supermarked at differentiere sig fra konkurrenter. Uddannelseskonsulenter og erfarne ressourcepersoner er positive overfor, at et øget salg af sunde produkter samt en forbedring af sundheden blandt ansatte i supermarkeder og den unge del af befolkningen kan være et samlet mål, som kan gå hånd i hånd. Dagrofa og Coop tilbyder allerede obligatoriske uddannelser og mulighed for tilvalg af kurser for deres ansatte. En uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed egner sig derfor godt i den eksisterende struktur af uddannelser. Ovenstående er konklusioner, der positivt understøtter muligheden for, at udvikle og gennemføre en fødevare- og sundhedsuddannelse blandt ansatte i supermarkederne. 5
6 Udfordringer Sundhedsstatus blandt ansatte i supermarkeder er generelt dårlig. På trods af dette faktum, opfatter de ansatte ikke dem selv som værende usunde eller i mangel af uddannelse. Sundhed opfattes i medarbejdernes referenceramme som negativt. Derfor er deres egen sundhedsopfattelse en udfordring, som er afgørende at forholde sig til og arbejde med før de har de fornødne evner til at vejlede andre. De selvstændige købmænd under DSK, skal selv betale for deres ansattes deltagelse i et uddannelsesforløb, mens supermarkedsansatte i Coop får deres forløb betalt. Dette skaber en økonomisk barriere for, at ansatte i supermarkeder under DSK kan deltage i den pågældende uddannelse. Ovenstående er udfordringer, som skal tages i betragtning, hvis det ønskes at udvikle og implementere en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed. Baseret på de nævnte muligheder og udfordringer konkludere vi, at en uddannelse med fokus på fødevarer og sundhed er mulig at udvikle og implementere, selvom overvejelser af de nævnte udfordringer skal tages i betragtning. Næste skridt kunne være at udføre en pilotundersøgelse og en evaluering for at finde ud af, om en fødevare- og sundhedsuddannelse er mulig rent praktisk. Overvejelser omkring en fremtidig fødevare- og sundhedsuddannelse Dette afsnit omhandler fremtidige perspektiver og forslag til en fødevare- og sundhedsuddannelse, hvis en sådan besluttes at udvikles og udføres i praksis. Da fokus i dette projekt har været, at kortlægge de muligheder og udfordringer en uddannelse inden for fødevarer og sundhed kan have, har fokus derfor hverken været på oprettelse eller gennemførelsen af uddannelsen. På trods af dette, har vi i løbet af projektperioden gjort os nogle overvejelser om, hvordan man kan håndtere en implementeringsprocess af uddannelsen. Disse vil vi gerne dele i håb om, at dette på sigt kan bidrage, hvis uddannelsen bliver udført i praksis. Den følgende punktopstilling viser, hvad vi finder relevant at overveje: Et passende navn for uddannelsen er væsentlig at overveje. Vores empiriske data viser, at begrebet sundhed betragtes som kedeligt og irrelevant af mange, og har tendens til at fremkalde en dårlig samvittighed. Hvis dette er opfattelsen af sundhed blandt de supermarkedsansatte, er det mindre sandsynligt, at de er motiverede for at deltage i det pågældende uddannelsesforløb. Uddannelsens titel skal derfor have et positivt fokus på fødevarer og være en praksisorienteret uddannelse, der opleves som relevant af de ansatte for deres eget arbejdsliv. Derudover er det vigtigt at forsøge, at forstå medarbejdernes generelle opfattelse af uddannelse samt deres faglige kompetencer for at sikre, at uddannelsen kan blive en succes. Der skal fokuseres på uddannelse som en fælles mission. Under vores observationer blev de ansattes venlige jargon og det stærke fællesskab mellem de ansatte bemærket. Det er derfor vigtigt, at fokusere på fællesskabet og eksempelvis interne konkurrencer blandt de 6
7 ansatte i stedet for at lægge hovedvægten på fødevarer og sundhed. Denne vægtning kan være en måde at engagere de ansatte på og sikre, at de støtter ideen om uddannelse. Senere i forløbet kunne et øget fokus på fællesskab og sundhed som en fælles mission give et positivt resultat på de ansattes mentale og fysiske velbefindende på deres arbejdsplads. Forsøg at ansætte ledere, der er engagerede og positivt indstillede overfor sundhed. En sådan butiksbestyrer kan have en stor indflydelse, da de ansatte (især de unge) har tendens til at spejle sig i deres ledere. Lederens meninger og engagement med hensyn til at sætte sundhed på dagsordenen er derfor afgørende for, at uddannelsen kan blive en succes. Til sidst er det vigtigt at forsøge, at udvikle empowerment og kompetencer blandt de ansatte. Fokus bør være på medarbejdernes ressourcer og muligheder og ikke på, at de ansatte skal uddannes, fordi det er blevet besluttet på ledelsesniveau. De ansatte bør derfor inddrages i uddannelsen og få mulighed for at føle ejerskab og ansvar. Hvad skal længden af uddannelsen være? For at få en realistisk idé om varigheden af den pågældende uddannelse, blev de udvalgte respondenter fra felten spurgt om, hvad de troede var en passende varighed for en sådan uddannelse. Alle var enige om, at uddannelsen ikke skal vare mange dage i træk, og at en uge ville være for meget. Det var tydeligt, at respondenterne følte sig forpligtede til at deltage i det daglige arbejde i butikkerne, og at der var en følelse af fællesskab, hvilket betyder, at de nødigt lader deres kolleger i stikken med en ekstra arbejdsbyrde. De følgende punkter er de overvejelser vi nåede frem til forbindelse med uddannelsens længde: En enkelt dags undervisning er ikke nok til at skabe nyttig viden, kompetencer og selvtillid til at vejlede kunderne. Der skal være opfølgning, der motiverer medarbejderne til at reflektere over, hvilken viden de har brug for. Derudover skal de have mulighed for at afprøve en vejledningssituation og vende tilbage, dele erfaringer og få feedback på deres oplevelser. Dette gælder for både elever og de som tager uddannelsen som et længere forløb. Da ansatte i supermarkeder er en forskelligartet gruppe og hvert enkelt supermarkeder har deres individuelle rutiner, tror vi ikke på en one- fit- all model. - Vi foreslår derfor at elever, der er mere vant til, at have sammenhængende og længere skoleforløb, kan tage fødevare- og sundhedsuddannelsen som et 2 x 1 uges forløb. - For de resterende medarbejdere kan uddannelsen i stedet forløbe en dag om ugen i 2,5 måned. Denne længde svarer til 10 undervisningslektioner (en pr. uge), som anses for at være passende i forhold til at dække de otte emner beskrevet nedenfor. Da ansatte i supermarkeder ikke er vant til at være stillesiddende på en skolebænk hele dagen, anbefaler vi, at lektionerne både er teoretiske og praktiske, for eksempel med inddragelse af rollespil omhandlende realistiske vejledningssituationer, praktiske madlavningslektioner med fokus på smag og tilberedning af fødevarer eller ekskursioner til forskellige fødevareproducenter. 7
8 Hvad skal indholdet af uddannelsen være? Det følgende afsnit indeholder forslag til, hvad uddannelsen i fødevarer og sundhed skal indeholde. Dette er baseret på vores baggrund som professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed og kommende Cand. Scient. Tech. i Integrated Food Studies samt den indsamlede empiriske data. Viden om frugt og grøntsager og kendskab til deres sæson. Viden om vigtige mærkningsordninger inden for sundhed. Viden om grundsmagene. Viden om, hvordan man laver et nemt og sundt måltid. Inspiration til nytænkning, når man skal sammensætte et måltid. Viden om fuldkornsbrød/fuldkornsprodukter. Kendskab til typer af fisk og magre kødudskæringer. Træning i kundevejledning. Det er vigtigt at understrege, at den viden, der er foreslået bør holdes på et grundlæggende niveau, der er let at forstå og huske samt kan overføres til en vejledningssituation i et supermarked. En overvældende mængde information kan føre til umotiverede medarbejdere og gøre det for vanskeligt for kunderne at forstå og omsætte oplysningerne til daglig praksis. Hvem skal have uddannelsen? Vi mener, at hvis uddannelse skal gøre en forskel, skal alle medarbejdere gennemgå uddannelsesforløbet, når det er muligt. Vi vurderer, at den mest relevante gruppe at uddanne er elever, da de ofte har mindst erfaring indenfor detailhandel, og fordi de ofte repræsenterer målgruppen (unge mellem år), hvis helbred der er gode muligheder for at forbedre. De medarbejdere, der ikke gennemgår elevforløbet, skal i stedet tage fødevare- og sundhedsuddannelsen som et længerevarende forløb som beskrevet tidligere. 8
9 Referenceliste Angrosino, Michael Doing ethnographic and observational research. London: Sage Publications Ltd Carlsson, Monica Sundhedspædagogik og sundhedsfremme - Teori, Forskning Og Praksis. Århus: Aarhus Universitetsforlag Christensen, Lene M., Kørup, K., Trolle, E. and Fagt, S Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse DTU Fødevareinstituttet. content/uploads/rapport- M%C3%A5ltidsvaner- kortuddannede- voksne.pdf Coop (a) Find butik. Coop (b) Coop Uddannelseskatalog 2013/ Coop Danmark A/S Elev i Coop. Udgivet februar Coop Danmark A/S HR- afdelingen. Dagrofa Elev i Dagrofa. i- dagrofa.dk/ Dagrofa A/S University Dagrofa A/S University - Det handler om mennesker. DK/Job- - - karriere/efteruddannelse.aspx Danish Veterinary and Food Administration National Sundhedsprofil Unge Sundhedsstyrelsen, København. Danish Veterinary and Food Administration Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen, København. Danish Veterinary and Food Administration Sundhedsprofil. Region Sjælland. Danish Veterinary and Food Administration De officielle kostråd. Danmarks statistik Statistikbanken. Accessed the 14th of November De Samvirkende Købmænd Homepage. Denmark. Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 9
10 Escaron L. Anne, Amy M. Meinen, Susan A. Nitzke and Ana P. Martinez- Donate Supermarket and Grocery Store- Based Interventions to Promote Healthful Food Choices and Eating practices: A Systematic Review. Centers for Disease Control and Prevention 10. doi: EUC Nordvestsjælland. Homepage. Hovgaard, Thomas Discountbutikker overhaler supermarkeder. eder.aspx#.uqa9pgtukcm Jeffery, W. Robert, Phyllis L. Pirie, Barbara S. Rosenthal, Wendy M. Gerber and David M. Murray Nutrition education in supermarket: An unsuccessful attempt to influence knowledge and product sales. Journal of Behavioral Medicine 5: CAB Abstracts Full Text Select. Jensen, Jeanette Magne Everyday life and health concepts among blue- collar female workers in Denmark: implications for health promotion aiming at reducing health inequalities. Global Health Promotion 20: doi: / Lassen, Anne Dahl, Klaus Thomsen Volhøj and Gitte Gross Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant - resultater fra et eksperimentelt forsøg. vaelger- sundere- fastfood Launsø, Laila, Leif Olsen and Olaf Rieper Forskning om og med Mennesker: Forskningstyper Og Forskningsmetoder i Samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Malterud, Kirsti Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Qualitative Research Series. Lancet 35: Mhurchu, Cliona Ni., Tony Blakely, Joanne Wall, Anthony Rodgers, Yannan Jiang and Jenny Wilton Strategies to promote healthy food purchases: a pilot supermarket intervention study. Public Health Nutrition 10(6): doi: /S X Milliron, Brandy- Joe Kathleen Woolf and Bradley M. Appelhans A Point- Of- Purchase Intervention Featuring In- Person Supermarket education Affects Healthful Food Purchases. Journal of Nutrition Education and Behavior 44: doi: /j.jneb Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Find Smiley. DK/index.htm Måltidspartnerskabet Handlingsplan. Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed
11 Nicolaisen, Henriette and Mia Brandhøj Rapport over baseline måling i Overskudsmedarbejdere i COOP - Vurdering af den generelle sundhedsstatus for medarbejderne i 6 udvalgte COOP butikker (OMIC). Copenhagen: Aalborg University Patterson, H. Blossom, Larry G. Kessler, Yohanan Wax, Amy Bernstein, Luise Light, Douglas N. Midthune, Barry Portnoy, Janet Tenney and Elizabeth Tuckermanty Evaluation of a Supermarket Intervention: The NCI- Giant Food Eat for Health Study. Evaluation Review 16: CAB Abstracts Full Text Select Patton, Michael Q Qualitative evaluation and research methods. Newbury Park: Sage Publications Roland, Thomas and Joan Preisler Hvem styrer indkøbsvognen? Danmark: FDB Sørensen, Asger Om videnskabelig viden - gier, ikker og ismer. Frederiksberg: Scandinavian Books A/S. Vallgårda, Signild and Lene Koch Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark World Health Organization, Preamble to the Constitution of the World Health Organization as adopted by the International Health Conference, New York, June, 1946; signed on 22 July 1946 by the representatives of 61 States (Official Records of the World Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on 7 April
tlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mereVision og strategi Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere
Vision og strategi 2012-2015 Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere PARTNERSKABET Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab mellem erhverv, forbruger- og sundhedsorganisationer, faglige
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereForbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?
Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereHvorfor er det vigtigt?
Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereSund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?
Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved
Læs mereAttraktive og effektive
Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,
Læs mereSundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen
Sundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen 7. september 2011 Sammendrag: SUNDHED OG LOKALSAMFUND på Bornholm har fokus på sund mad og bevægelse
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereProjekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereDanske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet
Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Anneke Vang Hansen, Videnskabelig Assistent
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereMetodekursus for Kommunikation og Medier
1 Kristiansen, Søren; Krogstrup, Hanne Kathrine: Observationsmetoden og dens former 1 Kilde: Deltagende observation. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode Hans Reitzel, 2004 ISBN: 8741227085
Læs mereLitteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+
Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereÅrsberetning Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed
Årsberetning 2012-13 Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed 2012-2013 FORORD I Måltidspartnerskabet gør vi det nemt og giver flere danskere lyst til at spise sundere. Vi har i Måltidspartnerskabet
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Projektperiode : 1.9.2008 31.8.2009
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereOPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.
OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereEvaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018
Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for
Læs mereDet sunde supermarked
Det sunde supermarked Konsortiet for fremtidens sunde fødevarer Landbrugsraadet Arla Foods Slagteriernes Forskningsinst. KVL Institut for human ernæring KVL Institut for fødevarevidenskab Meyerfood Kræftens
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereHver tredje får kræft
Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm
SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm Charlotte Glümer og Ulla Toft Gå hjemmøde Dansk Selskab for Folkesundhed februar 2014 1 Baggrund Overvægt er et stigende problem blandt alle borgere Stort forebyggelsespotentiale
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereSupersetting-tilgangen
Netværk for Sundhed og Lokalsamfund Supersetting-tilgangen Hvad gør man i praksis? Sund By Netværksmøde 8. september 2016 Paul Bloch, Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeforskning Ulla Toft, Forskningscenter
Læs mereSundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
Læs mereNår RCT ikke er vejen frem
Evidensbaseret viden: Når RCT ikke er vejen frem Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd.for Ernæring; mvgr@food.dtu.dk Diskussionen om evidensbaseret viden: Videnskabelig: hvad er videnskab?
Læs mereHeldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012
Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mere