Rapport Hornslet Idrætscenter

Transkript

1 Rapport Hornslet Idrætscenter Nuværende 2014 forhold - Oversigtsfoto DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

2 Indhold Projektleder Charlotte Hvid 1. Baggrund for rapporten og masterplanen 4 2. Konklusion og anbefaling 6 3. Demografi, interessenterne og borgerne i Hornslet 9 4. Drift- og organiseringsmuligheder Litteraturliste 29 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Konsulent Ole Brændgaard DGI Faciliteter & Lokaludvikling Grafiker Erik Reinert DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

3 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

4 1. Baggrund for rapporten og masterplanen Baggrund I sommeren 2013 afsatte Syddjurs Kommune midler til en masterplan for Hornslet Hallerne. Hornslet Hallerne og Hornslet IF har i en lang årrække arbejdet med forskellige udbygningsscenarier, men altid i form af knopskydning. Derfor bevilgede Syddjurs Kommune i sommeren 2013 et beløb til at udvikle en visions- og masterplan for hele området omkring hallen. I den forbindelse nedsatte hallens bestyrelse en styregruppe, der ud over deltagere fra bestyrelsen også blev repræsenteret af personer fra erhvervs- og foreningslivet. Dette for at indtænke udviklingspotentialer på både facilitets- og aktivitetsområder og samarbejdsmuligheder samt de organisatoriske og driftsmæssige udviklingsperspektiver for centret. Syddjurs Kommune har ikke økonomi til at udbygge og udvikle centre og haller. Derfor var styregruppens opgave også at afklare, om der var grundlag for at skabe en ny driftsform, hvor hallens nuværende 0-regnskab, i en ny organisering og drift, kunne vendes til et +regnskab. Et potentiale der vil give Hornslet Hallerne mulighed for at ekspandere på både økonomi, aktivitetsudvikling og aktivitetsafvikling. Udviklingen skal samtidig sikre, at Hornslet Hallerne i fremtiden bliver samlingssted for hele byen og ikke kun de foreninger, der benytter hallen i dag. I første omgang et sted for alle Hornslets borgere, som vil dyrke idræt og motion, og et kultursted, der kan bygge på samarbejder med andre interessenter i lokalområdet. Styregruppen ville i arbejdet med masterplanen og den organisatoriske- og driftsmæssige udvikling bl.a. undersøge følgende forhold: Hvordan kan Hornslet Hallerne etableres og udvikles, så det bliver et center for byens borgere, og ikke kun de foreninger der benytter Hornslet Hallerne i dag? Hvordan kan der skabes et center, i en driftsform der genererer egenindtjening? Hvordan kan centret udvikles til at blive byens samlingssted? Hvilke målgrupper skal tænkes ind som brugere og vigtige interessenter, og hvordan tilgodeses behov og ønsker? Hvordan kan centret gøres økonomisk bæredygtigt? Hvordan skal en ny tilbygning placeres og indrettes, så det nye center i videst mulig omfang tilgodeser alles interesser? Hvordan sikres der en større sammehæng mellem inde- og udefaciliteterne? 4 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

5 og instutionernes aktiviteter. Samarbejde mellem aktiviteter for at optimere udnyttelsen af bygningsmassen og området. Metodevalg Sikre en multifunktionel mangfoldighed. Styregruppen har haft stor fokus på de 84 % motionsaktive, der dyrker idræt udenfor Åbenhed foreningsregi, og samtidig fokus på at understøtte de 41 % borgere der er foreningsaktive Byggeri og område (Laub skal været 2011). præget I videst af gennemsyn mulig omfang har bestyrelsen for Hornslet og Hallerne synlighed. ønsket, at alle borgere og vigtige potentielle interessenter fik mulighed Aktiviteterne for at sætte og rum deres skal kunne præg forandres på den over fremtidige tid. udvikling af centret. Etablere faciliteter for det uforudsete, fremtidige aktiviteter. Der har derfor været afviklet en kvantitativ borgerundersøgelse, hvor 310 Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber livet. borgere deltog. En række af potentielle interessenter var endvidere inviteret til dialogmøder, Det lokale for at sikre deres input og indflydelse til, hvordan de hver i sær kunne Stedets se sig identitet selv udspringer som en del af særpræget af fællesskabet i bygningsmassens i et nyt, bæredygtigt og moderne placering idrætscenter og områdets i Hornslet. nuværende Se karakter. hele afsnittet og borger-, bruger-, og interessentinddragelsen Fremtidens område i bør afsnit adskille 3. De sig har markant alle med fra tilstødende deres vigtige input været kultur- og idætsanlæg i området. en vigtig part i forhold til det fundament og de skitsetegninger, bestyrelsen nu Udnytte de forskellige kulturers tilknytning. kan fremlægge i nærværende skriftlige udgave af masterplanen. Elementer fra DGI-huse Sammenhæng og hallers mange undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre, De forskellige samt kulturers viden og samarbejde ekspertudsagn er en forudsætning fra diverse for kilder er endvidere en del af et vellykket metodeanvendelsen. planarbejde. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der Der skal tegnes være et plads samlet til flere billede forskellige af fremtidens aktivitetsformer moderne og bæredygtige Kultur og mødested for alle. idrætscenter i Hornslet By. Området skal have sammenhæng med byen og samtidig være et udflugtsmål i sig selv. Opbygning af rapporten Rapporten er den skriftlige del af den organisatoriske- og driftsmæssige udviklingsplan. Den er bygget op, så læseren i første afsnit bliver præsenteret for de konklusioner og anbefalinger DGI Faciliteter & Lokaludvikling giver projektet med på vejen. Udviklingspotentialerne er begrundet og dokumenteret med udgangspunkt i delkonklusionerne i de efterfølgende afsnit om den demografiske sammensætning i Hornslet, borgernes og interessenterne ønsker og behov samt organiserings- og driftsmulighederne for et nyt, moderne og bæredygtigt idrætscenter i Hornslet. Masterplanen for den fysiske udvikling er udarbejdet som fire selvstændige hæfter, som indeholder: Nuværende forhold, metode og analyser, landskabet og bygningerne. 7 5 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

6 2. Konklusion og anbefaling Med udgangspunkt i analyseafsnittene 3 og 4, samt masterplanen har det været muligt for DGI Faciliteter & Lokaludvikling at pege på et udviklingsscenarie. Det er det scenarie borgerne, foreningerne og de mange interessenter i dialogen har peget på, og det scenarie, der ifølge DGI Faciliteter & Lokaludviklings faglige vurdering har det bedste aktivitetsudviklingspotentiale og perspektiv, ligesom det vil give de bedste betingelser for rentabel drift. For yderligere at argumentere for anbefalingen, beskrives det idrætsbillede der i dag er i forandring og den vision Hornslet Hallernes bestyrelse tager udgangspunkt i, i arbejdet med udviklingen frem mod Visionen for Hornslet Hallerne Hornslet Hallerne skal være bredt fagnende Idrætsbilledet er i forandring! Idrætsfaciliteter er ikke længere blot rammen om aktiviteten, men er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne. Der er i de seneste årtier sket markante udviklingstræk i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsudøvelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere er aktive og dyrker idræt. Særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder er der set markant stigning i aktiviteten. Blandt børn og unge ses en polarisering i deltagelsen, mens der under ét er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt. Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende og selvvalgte fællesskaber. Hvor foreningerne tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er de i dag én af flere veje til høj puls. Foreningslivet er i dag en af flere indgange til idrættens verden, men stadig i vækst. Samtidig er der på tværs af aldersgrupper og socioøkonomiske faktorer stor variation i deltagelsen. Der skal skabes en facilitet, hvor den selvorganiserede idrætsudøver møder foreningsidrætten. Det skaber såvel foreningsudvikling som fastholdelse og motivation af udøvere. Det er et mangfoldigt idrætsbillede, der skal faciliteres i Hornslet Hallerne. En del af de eksisterende kommunale, men også enkelte selvejende idrætsfaciliteter i Syddjurs Kommune er traditionelle og en-dimensionale i den forstand, at de er bygget af mænd til mænd, og kun bruges til en enkelt idrætsfunktion. Behovene i dag og i fremtiden er anderledes, såfremt befolkningen skal favnes bredt. Tilsvarende står foreningerne overfor store udfordringer i form af nytænkning af deres tilbud og målgrupper. Dette skal anskues i positiv optik. Der er således et stort potentiale, såfremt udviklingstendenserne spottes og indarbejdes i udviklingen. Visionen frem mod er derfor.. Hornslet Hallerne er et økonomisk sundt og bæredygtigt center. Centret er fremtidssikret med fleksible og alsidige anvendelsesmuligheder - samtidig med at de er specialiseret - så faciliteterne også understøtter de primære og traditionelle idrætsgrene. Hornslet Hallerne favner bredde og elite, høj puls og hvilepuls, inde- og ude, organiseret og selvorganiseret idræt. 6 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

7 Anbefaling Med udgangspunkt i visionen og masterplanen, de opstillede anlægs- og driftsbudgetter (afsnit 4.1 og 4.2) og resultatet af hele interessentprocessen (afsnit 3), anbefaler DGI Faciliteter & Lokaludvikling følgende 13 anbefalinger, der allerede kan tages fat på NU. 13 anbefalinger 1. Med afsæt i belægning i centret og de mange lokaler og områder, der ikke bruges optimalt i dag, man man sagtens starte en udvikling allerede nu. En udvikling som både vil skabe flere brugere, mere fleksibilitet og bedre drift. 2. Centret skal se sig selv, som en forretning og en samarbejdspartner. Bestyrelsen skal repræsentere centret og ikke de enkelte foreninger eller interessenter. 3. Bestyrelsen skal sammensættes af en meget bredere gruppe af interessenter eller borgere. Bestyrelsen skal sammensættes, så de rette kompetencer er tilstede. Bestyrelsen bør ikke udelukkende bestå af foreningernes repræsentanter. De er vigtigt, at også erhvervslivet og de selvorganiserede brugere er repræsenteret. 4. Center og foreninger skal være adskilt. Centrets faciliteter skal ejes og ledes af centrets bestyrelse og ledelse. Det er bestyrelsen, der sætter rammer for udlejningspolitikken i forhold til kommunens retningslinjer. 5. Der bør ændres i ledelsesformen, så det klart fremgår, hvem der er ansvarlig for de enkelte opgaver. F.eks. analyse af budget og rengskab. Det skal sikres at driften løbende optimeres. 6. Det anbefales, at der arbejdes mere strategisk og målrettet på at skabe mere aktivitet og intjening i centret, så man bliver i stand til selv at lave kommerciel indtjening. Et projekt der sagtens kan starte NU. 7. Det anbefales, at centrets bestyrelse sætter sig i spidsen for et langt tættere samarbejde mellem foreningerne og faciliteten, så det bliver byens center og ikke de enkelte foreningers- og afdelingers center. 8. Der skal skabes en meget større synlighed i centrets aktiviteter, herunder skal tilgangen til aktiviteterne være meget mere fleksibel og onlinebooking skal samles i en portal. En proces der sagtens kan starte NU. 9. Sammenhængen i hallerne kan allerede nu udbygges, så der bruges et mindre beløb på at udvikle mødelokalerne, caféen, indgangen, så alle kommer gennem caféen. Sammenhængen med fitnessområdet o.s.v. 10. Der, hvor foreningslivet ikke selv har tid til at udvikle aktiviteterne, skal centret gøre det. Det betyder, at centret i fremtiden kan udbyde aktiviteter, enten som center eller i samarbejde med foreningen. 11. Det skal være en del af centerlederens ansvar at skabe aktivitet i de rum, der ikke udnyttes. Ikke blot udbyde dem, men selv starte aktiviteter op og søge nye målgrupper. 12. Halinspektøren skal i fremtiden fungere som centerleder. Den øverste daglige leder, der står for den overordnede drift og er sparringspartner til og med bestyrelsen. 13. Der skal laves et strategisk fundament for centret, så mission, vision, værdier, mål og handlingsplaner bliver udgangspunkt for centrets og bestyrelsens arbejde. Ligeledes er det væsentligt at få beskrevet institutionens forretningsgange og forretningsorden. 7 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

8 Udfordring I forbindelse med udarbejdelsen af rappporten har der været følgende udfordringer: Hallerne har indtil nu stort set kun understøttet foreningslivet. En egentlig forretning og udviklingspotentialer i forhold til andre målgrupper, har ikke været praktiseret. De nye aktiviteter, der er opstået i de seneste år, er langt hen ad vejen skabt udenfor det foreningsliv, som er tilknyttet centret. F.eks. er løbeklubben og bokseklubben ikke en del af foreningslivet i og omkring Hornslet Hallerne. Fitness lever sit eget liv med udgangs mod parkeringspladsen. I de seneste år, der der dog blevet et bedre samarbejde mellem facilitet og forening. Bl.a. i forbindelse med spinning og det nye aktivitetsrum. Karate er også i løbet af det seneste år endvidere blevet en del af fællesskabet i hallerne. Stadig er det dog sådan, er det er svært at finde plads til nye foreningstiltag og foreninger. Der eksisterer idrætter, som tager sine afsæt helt tilbage til etableringen af hallerne. De gamle aktiviteter, eksempelvis håndbold og fodbold, har været meget væsentlige parter i forbindelse med etableringen af hallerne, hvorfor omklædningsrum og mødelokaler er etableret som de er. Den gamle kultur, har flere udtalt, er med til at blokere for, at inde- og udefaciliteterne ikke fungerer som en sammenhængende enhed. Foreningslivet i Hornslet og dermed aktivitetsudbudet er ikke kun koncentreret omkring centret. Der findes flere forskellige steder, hvor der udbydes foreningsaktiviteter. F.eks. skolen og svømmehallen. Eet af de udsagn, der er gået igen i hele interessentdialogen er: Vi vil så gerne skabe et center, hvor alle er lige og hvor alle kan komme. Et center for både den organiserede og den selvorganiserede borger. 8 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

9 3. Demografi, interessenterne og borgerne i Hornslet I forbindelse med analysen af centret har det været vigtigt at se på demografien i området og på de mange forskellige interessenters ønsker og behov i forhold til den fremtidige udvikling af Hornslet Hallerne. I afsnittet her er disse forhold beskrevet. Demografiske forhold Befolkningen (Syddjurs Kommune 2013) Hornslet er én ud af 12 plandistrikter i Syddjurs Kommune. Gennemsnitsalderen i Hornslet er 39,4 år. I hele kommunen forventes flere ældre, nogenlunde uforandret antal i den erhvervsaktive alder og færre børn og unge. Der vil ske en jævn stigning i befolkningstallet på 5 % frem til år Den forventede befolkningsudvikling i Hornslet ser ud som følger: Alder År 2014 År 2019 Forskel År 2025 Forskel Forskel DGI Faciliteter & Lokaludvikling

10 Den samlede fremgang i befolkningstilvæksten frem mod 2025 forventes at blive på 605 borgere. Den største fremgang ses i aldersgruppen år (fremgang 359 borgere). Det er ifølge breddeidrætsudvalgets rapport (Breddeidrætsudvalget 2009) den 2. livsfase som voksen, hvor man har stiftet familie, har børn og hvor de begynder at flytte hjemmefra. Dernæst følger aldersgruppen år (fremgang 163 borgere). Tilbagegangen ses i størst omfang i børne- og ungegruppen (7 18 år). En idrætshal i Danmark favner i gennemsnit borgere. I Syddjurs Kommune favner en idrætshal borgere. Hornslet Hallerne (2 haller) favner i gennemsnit borgere. Set i forhold til kommunens øvrige idrætsfaciliteter skal Hornslet Hallerne således servicerer flere borgere end gennemsnittet for kommunen. Det siger borgerne I efteråret 2013 gennemførte Hornslet Hallernes bestyrelse en borger- og brugerundersøgelse om borgernes ønsker, behov og tilfredshed med de eksisterende forhold. Ønsket var, at byens borgere skulle have mulighed for at komme med deres input til udviklingspotentialer i og omkring Hornslet Hallerne. 310 personer benyttede sig af muligheder for at sætte sit præg på den fremtidige udvikling. Undersøgelsen blev rent teknisk gennemført via Rambøll Managements elektroniske surveysystem, SurveyXact. Lidt over halvdelen af respondenterne var piger/kvinder og næsten 95 % var bosiddende i postnummer % var unge mellem 11 og 15 år, hvilket i høj grad sætter undersøgelsen i perspektiv i forhold til netop denne målgruppe. Den samlede analyse af borgerundersøgelsen kan ses i appendiks 1 til rapporten. 10 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

11 Den idrætsaktive borger De tre mest dyrkede indendørsidrætter i Hornslet er Styrketræning, Fodbold og Badminton. De tre mest dyrkede udendørsidrætter er Løb, Fodbold og Vandreture. I IDAN s landsdækkende undersøgelse (Laub 2011), viser de landsdækkende tendenser, at de tre største voksenidrætter er Jogging/ motionsløb, Styrketræning og Vandreture. De tre mest dyrkede børneidrætter er Fodbold, Svømning og Gymnastik. I Hornslet dyrkes indendørsidrætten i høj grad i regi af en forening eller skolen (65 %), mens udendørsidrætten i høj grad dyrkes på egen hånd eller i privat center (60 %). Når respondenterne skal vurdere vigtigheden ved valg af idræt og motion, lægger de specielt vægt på træneren, de fysiske rammer og serviceniveauet. Adgangsforhold og cafeen (mulighed for at være sammen med andre og at kunne spise) er ikke så væsentlige forhold. Over 70 % har mellem 0 3 km til den idræt de oftest dyrker. Det ligner meget godt de landsdækkende tendenser, der viser, at idræt foregår tæt på hjemmet (Laub 2011). I IDAN s undersøgelse viser det sig, at 8 ud af 10 har mindre end et kvarter til den primære idræt og at 30 minutter er den absolutte smertegrænse. Af fremtidig idræt og motion vil den idrætsaktive gå til styrketræning, løbe, spille fodbold, gå til badminton, danse, spille wii samt motionssvømme. Den idrætsaktive dyrker hovedsageligt idræt og motion for at komme i form, for at have det sjovt, for at opleve og for at opnå spænding. 11 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

12 Den ikke-idrætsaktive borger Den ikke-idrætsaktive borger dyrker ikke idræt og motion, fordi de hovedsageligt bruger tiden på noget andet, herunder andre fritidsinteresser, familien og arbejdet. 86 % af de adspurgte har overvejet at dyrke idræt og motion, og der synes derfor at være et stort potentiale i forhold til at få netop denne målgruppe til at benytte Hornslet Hallerne. Den ikke-idrætsaktive har ønsker om at spille badminton, løbe, motionssvømme, mountainbike og gå til styrketræning. Respondenternes øvrige ønsker til aktivitet Respondenterne blev bedt om at komme med ønsker til aktivitet, som ikke fremgik af de i undersøgelsen listede idrætter. Nedenstående er respondenternes bud og ønsker om ny aktivitet i Hornslet Hallerne: Seniorforening Computerspil Mødregruppe motion, efterfødsel ol. Triatlon Svømmehal Klatring Scaterbaner Crossfit Landevejscykling Petanque, (HIF, IFÅ og Rodskov) mangler træningssted om vinteren (kold hal) Karate Fællesspisninger Bankospil Motion for ældre om dagen Kurser om mad og sundhed Legedage for børn Halfester / dansearrangementer Høvdingebold Mere outdoor fitness Fodbold for damer Stram mig op :) Foredrag Loppemarkeder Fælles spisninger Koncerter Listen er blot et idékatalog, og den er ikke prioriteret. 12 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

13 Kulturelle aktiviteter 70 % af respondenterne har været i biografen i 2012 og % har været til koncert og 25 % har været til et foredrag. Hvis Hornslet Hallerne udbød kulturelle aktiviteter vil der specielt være interesse for koncerter indenfor rock og pop (40 %), Biograf (næsten 40 %) samt Foredrag (37 %). De eksisterende faciliteter og tilfredsheden med disse Af de respondenter der har benyttet Hornslet Hallerne i 2012 og 2013, benytter 56 % oftest hal 1 og 32 % oftest hal 2. Multirummet bliver oftest benyttet af 12 %. Hal 1 Generelt set vil brugerne gerne anbefale hal 1 til andre, og som udgangspunkt har hallen gode rammer for sporten. Der hvor der tydeligst ses et udviklingspotentiale er parkeringsforholdene, gulvet, brusefaciliteterne og toiletforholdene. Hal 2 Generelt set vil brugerne også gerne anbefale hal 2 til andre, og som udgangspunkt har også denne hal gode rammer for sporten. Udviklingspotentialerne i hal 2 ses tydeligt at være i forhold til akustikken, indeklimaet, brusefaciliteterne og toiletforholdene. Hallen scorer ikke så meget som hal 1 i forhold til om brugerne generelt set synes, at hallen er pæn. Multirummet Multirummet er det lokale der scorer lavest på tilfredsheden. Specielt angiver respondenterne, at lokalet ikke har gode rammer for sporten. Akustikken, lysforhold, indeklima, gulv, depot og omklædningsfaciliteterne ser ud til at have et stort udviklingspotentiale. Til trods for utilfredshederne vil respondenterne generelt set gerne anbefale multirummet til andre. Motionscentret/spinninglokalet Lokalerne og rammerne ses som udgangspunkt ikke som egnede til sporten. Respondenterne vil dog gerne anbefale faciliteterne til andre. Udviklingspotentialerne ses specielt på stort ønske om flere hold og udluftningen. Der er generelt set stor tilfredshed med instruktørerne. 13 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

14 Ønsker i forhold til udviklingspotentialer Respondenterne angiver følgende i forhold til udviklingen af faciliteterne: Et rum til spinning bedre forhold Udendørs fitness Parkourbaner Bedre ventilation i multirummet Større rum til holdfitness Squashbaner Springhal Basketkurve i hal 1 og hal 2 Lege- og hyggerum til børn mens forældre dyrker idræt Et tæt tag Welness afdeling Samarbejde om kontingenter alt for dyrt at være medlem af Hornslet Motion Behandlerrum Klatrefaciliteter Kostvejledning og vægtkontrol Bedre og nyere maskiner Cirkeltræning Balance træner Flere løbebånd Yoga og pilates Spinninghold fra kl DGI Faciliteter & Lokaludvikling

15 Caféen 67 % af respondenterne har købt mad og drikke i forbindelse med deres besøg i 2012 og 2013, og dem der handler i caféen, handler der kun 1-3 gange om måneden (68 %). Der synes således at være et potentiale i forhold til at få flere kunder i den del af forretningen. Kunderne køber forholdsvist usundt (sodavand, sandwich, slik, pommes frites og franske hotdog. Hele 44 % af respondenterne ved ikke om den mad og drikke de køber er sund eller usund. 31 % opfatter indkøbene som sund. Når man spørger dem, hvad de fremadrettet ønsker at købe, ser deres ønsker sundere ud. De ønsker at købe sunde sandwich og bland selv salater. Pommes frites, slik og sodavand er dog fortsat på TOP-10. Generelt kan man sige, at de køber usundt, men de har i realiteten ønske om at købe sunde produkter. Ønsker til caféen Respondenterne er blevet bedt om at komme med input til udviklingspotentialer for caféen. De nævner bl.a. følgende: Ny indretning Maling Nyt loft Nye møbler Fælles lektiehjælp Bedre udsyn til hallen TV Grønne planter At stolene er taget ned Lys på bordene Aftørrede borde Duge Dart, bordfodbold og anden aktivitet Legehjørne til de små Lysere lokale Hygge, hygge og atter hygge 15 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

16 Fodboldbanerne Respondenterne vil gerne anbefale fodboldbanerne til andre, og de har gode rammer for sporten. Udviklingspotentialet ligger i bruse,- og omklædningsfaciliteterne og toiletforholdene. Kommunikation 61 % af respondenterne benytter Hornslet Hallernes hjemmeside. Omkring 33 % benytter den kun månedligt. Hjemmesiden beskrives af lidt over 60 % som tilfredsstillende. Omkring 12 % beskriver den som utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Hovedparten af respondenterne ønsker at modtage information fra Hornslet Hallerne via nyhedsmails, foreningens hjemmeside og/eller husstandsomdelte foldere. 25 % vil gerne modtage information via facebook og små 15 % via SMS. 16 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

17 Delkonklusion og anbefaling på demografi og borgerundersøgelsen Der sker en vækst i antallet af voksne med familie og seniorerne. De voksne med familie er i høj grad dem, der dyrker idræt på egen hånd (bl.a. løb, cykling, fitnesstræning i privat center). I meget høj grad er det også dem, der dyrker udendørs idræt. Med udgangspunkt i disse facts vil det være oplagt, at tilbyde mere aktivitet som løbeklubber, cykleklubber samt udvikle det eksisterende motionscenter. Seniorerne derimod dyrker gerne deres idræt i et fællesskab med andre seniorer. Potentialet hos seniorerne ligger i forhold til at skabe mere aktivitet i dagtimerne for denne målgruppe. Eksempler på interessante tilbud for denne målgrupper er forskellig aktivitet fra gang til gang, vandreklubber, stavgang, almindelig/traditionel gymnastik o.s.v. Borgerne i Hornslet foretrækker i lige så høj grad, som i den landsdækkende undersøgelse (Laub 2011), at dyrke idrætten individuelt og fleksibelt. Det gælder både de helt unge, forældrene og bedsteforældrene. Tilbud som kan dyrkes individuelt og fleksibelt bør være en del af tilbuddene i Hornslet Hallerne. Tilbuddene kan udbydes af foreningerne, faciliteten eller i et samarbejde. Et samlet kontingent for at benytte alle brugerforeningernes aktiviteter vil være en oplagt mulighed. På den måde får brugerne mulighed for at flekse mellem de forskellige aktiviteter, alt efter hvordan det nu hænger sammen med den travle kalender. Rigtig mange danskere dyrker i dag motionen for motionens skyld ikke for aktivitetens/idrættens skyld. Der synes at ligge et stort potentiale i forhold til at få flere ikke-idrætsaktive gjort idrætsaktive. Badminton på klippekort, løbeklubber og adgang til fitness synes at have en stor interesse. Kulturelle aktiviteter vil givetvis på foredragsområdet have gode muligheder. Foredrag om sundhed, kostvejledning, vægtkontrol o.s.v. er mulige forslag til temaer. Generelt set er der tilfredshed med de eksisterende faciliteter. Enkelte områder har udviklingspotentialer og disse er nævnt i afsnittet om de eksisterende faciliteter ovenfor. Kunderne i caféen spiser usundt, men vil i realiteten gerne spise sundt, hvis muligheden var der. Caféen har et udviklingspotentiale i forhold til bl.a. mere hygge, bedre udsyn til hallen, indretning m.v. Hallens hjemmeside beskrives generelt som tilfredsstillende. Det bør overvejes, at påbegynde kommunikation via facebook og SMS. 17 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

18 Det siger de øvrige interessenter Den generelle holdning blandt de mange foreninger, aktiviteter og borgere er, at hallen i dag føles meget som et lukket selskab for dem, som var heldige at komme ind. Det er svært for nye at få plads, og man føler, at nogle bliver forfordelt. Det til trods for, at der faktisk er en del ubrugte timer og meget plads. Der er fra flere sider stillet spørgsmålstegn ved, om hallerne er forbeholdt HIF, og at deres aktiviteter har førsteprioritet, og om centret i fremtiden kan blive byens center med fokus på alle borgere og nye fleksible tiltag. Derfor er der udtrykt stort ønske om, at centret i fremtiden ikke blot bliver for foreningen (HIF) eller foreningerne, men et sted med fleksibilitet, tilgængelighed og åbenhed, hvor hele byen kan mødes, og hvor der skabes plads til alle. Der er masser af tilbud i de traditionelle aktiviteter, men der ønskes en meget større sammenhæng i de aktiviteter, der udbydes, og gerne mere åbne og fleksible tilbud. Det må gerne koste noget at bruge faciliteterne og dyrke aktiviteterne i centret, bare alle stilles lige. Der er stor fokus på, at hallerne i fremtiden skal ses som en virksomhed, der er med til at udvikle aktiviteter og tilbud, men som på samme tid skaber de bedste rammer for foreningerne. I interessentinterviewene har det generelt været drøftet, hvordan man udnytter lokalerne optimalt. Hvordan sikrer man, at det ikke kun er i primetime, der er fyldt op, men generelt god dækning i løbet af hele døgnet i ugens 7 dage. Der var stor opbakning til, at individuelle klublokaler ikke længere bliver en mulighed. I fremtiden er det foreningszoner og gode caféforhold der sikre, at man får lyst til at blive lidt længere. På den måde undgår man samtidig, at nogle foreninger bliver forfordelt. Et synspunkt der har været tydelig i interessentdialogen. 18 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

19 Notater fra det afholde borgermøde og interessentmøderne Borgermøde opsamling 1. september 2013 Hvordan styrker vi kulturlivet på tværs? Idrætsforeningen medlemmer: Hvilke aktivitetstilbud mangler vi? Forebyggende træning. Handicapidræt. Ældreidræt. Samarbejde på tværs af foreningslivet (Idræt): Løbeklub. Cykelklub. Motionscenter. Idrætsforening. Andre kulturelle foreninger. Samarbejde mellem foreningslivet (idræt) og ungdomsskolen: Idrætspas/fritidspas. Transportpas. Mentorordning. Hallen/området. Projekt/idé- og udviklingsværksted i hallen? Kontorpladser? Boksning og gymnastik. Flere multirum. Plads til løbeklubben pit-stop. Opholds- og legeplads. Lysløjpe. Synliggørelse. Teatersal. Mountainbikerute. IT café for alle. Ungdomsboliger. Lektiecaféer. 19 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

20 Hallen, byen og det åbne land: Skabe sammenhæng, stier og nedslag. Nedslag på hallens arealer motionsredskaber. Byens grønne områder med nedslag for bevægelse i alle aldre. Aktører, konflikter/kulturel integration: Kombi-biografen/kultur i forhold til byen. Hallen/idrætsforening under samme tag. Hallen/motionscentret. 20 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

21 Notat fra andre interessentmøder Generelt var der meget få interessenter, der mødte op. Det vakte lidt undren i styregruppen, hvorfor der ikke var større opbakning til projektet, og hvad baggrund var for, at man ikke kom med ønsker og opbakning til centret. Hornslet Motionsforening Organisering og drift Selvstændig forening 25 år, medlemmer Vurderer, der er et medlemspotentiale på ca Mange tager til Løgten og til motionscentret på Grenåvej. Har mulighed for at investere i en udbygning af motionsfaciliteterne. Motionscentret har fleksible adgangsforhold digitalt. Kultur Vil meget gerne samarbejde med boksning og karate om motionstilbud og facilitetsdeling. Samarbejdet er på vej, med små skridt. Hvis der skal ske en udbygning af centret er det væsentligt, at der forkuseres på dette område. Faciliteter Mere lys, synlighed til aktivitetsområdet. Har brug for multisale til holdtræning. Vil gerne have et lokale til spinning. Har brug for ½ gang mere plads til maskinparken. Møde med skolen Skolen udtrykte et meget stort ønske om at blive en del af det samlede bevægelsesområde i Hornslet. Det er vigtigt for skolen, at så mange aktiviteter som muligt kommer til at ligge omkring skolen, og at cykelruter, løberuter og udendørsaktiviteter gerne må komme forbi skolen, så den bliver central. Man er meget spændt på, hvordan man i fremtiden kan blive en meget mere central medspiller i og omkring hallerne. Den nye skolereform tager netop udgangspunkt i samarbejdet med skolen og foreningslivet. Indgår gerne i en dialog. Derfor håber skolen meget på, at mange aktiviteter bliver bibeholdt for skolen: Spejderne har fået nye hus. Byen har mange grønne korridorer. Der er mange muligheder for nedslagspunkiter. Derfor skal der ikke kun tænkes hal- og idrætscenterudvikling, men hele byen og lokalområdet skal sættes i spil. 21 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

22 Løbeklubben Løbeklubben kan sagtens se sig ind i et tættere samarbejde med både hallen og foreningslivet. Er ved at se på udemotion sammen med hovedforeningen i HIF og vil gerne have et udendørs opvarmnings- og fitnessområde. HIF Gymnastik og parkour Denne afdeling var den eneste, der var selvstændig repræsenteret fra HIF. De ser meget gerne sig selv ind i centret og vil meget gerne være en meget tættere del af aktiviteterne og livet i hallen. Bl.a. vil et tættere samarbejde med Hornslet Motionscenter helt sikkert kunne øge antallet af motionister i begge foreninger. Vil satse på motionen med Motionscentret, og så vil man på sigt meget gerne være samlingspunkt for spring. Ikke bare for Hornsletborgerne, men for hele lokalområdet, som man i øvrigt allerede arbejder sammen med. Hornslet IF Var repræsenteret ved Anja Nielsen, hovedformand. Anja var noget forundret over, hvorfor hun ikke var repræsenteret i styregruppen. Ud over det, var det meget betalingen af de forskellige aktivitetsrum og en klarere linje Anja efterspurgte. Fra håndbold skulle det med, at man gerne selv ville have eget styrketræningsrum. I øvrigt var der ikke en samlet holdning eller ønske til det nye idrætscenter. Mere ønske om egne lokaler i forhold til aktiviteten. Boksning Bokseklubben mødte ikke op, men blev interviewet pr. telefon. Ser sig meget gerne ind i centret, men har som Hornslet Motionscenter et krav til, at deres rum er specielt indrettet. Til gengæld kan de, ligesom Karateklubben, erlægge et beløb, som er større end den traditionelle timebetaling. Det fordrer dog, at Bokseklubben selv kan råde over faciliteten eventuelt sammen med Karateklubben. 22 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

23 Delkonklusion demografien, interessenternes input og borgernes ønsker og behov De fysiske rammer Det er vigtigt, at aktiviteter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt sættes på dagsordenen. Den idrætsaktive og den ikke-idrætsaktive der overvejer at blive idrætsaktiv, vil i fremtiden søge aktiviteter som eksempelvis: Styrketræning, cykelhold, løbehold, fitnesstræning på hold eller individuelle muligheder, crossfitt o.s.v. Seniorerne har i højere grad fokus på de fællesskabsorienterede aktiviteter, som eksempelvis: Forskellige aktiviteter fra gang til gang, gåturer, gymnastik, hockeyaktivitet, genoptræning eller vedligeholdelsesaktiviteter, dans o.s.v. Opdelelige og fleksible haller og sale er nødvendige i forhold til at tilgodese foreningernes, interessenterne og borgernes interesser. Borgerne Det gennemgående træk er, at der efterspørges tider og rum for idrætter, der kan dyrkes individuelt, fleksibelt og i selvvalgte fællesskaber. Fleksibilitet, åbenhed og tilgængelighed er nøgleordene for de aktiviteter der fremover skal udbydes af foreninger og idrætsfacilitet. Foreningerne Hornslet har et godt og medlemsmæssigt stort og bredt foreningsliv. Foreningerne klarer sig godt, og Hornslet er en af de byer, hvor foreningslivet stadig vokser. I sig selv er det flot. Man kan konstatere, at der er et bredt udbud af de traditionelle aktiviteter. Til gengæld efterlyses rigtig meget, en langt mere fleksibel tilgang til aktiviteterne og en meget større synlighed. Samtidig er faciliteten presset af de nye turneringsformer og den dalende turneringsaktivitet. Man går fra at dyrke idræt til at blive motionister. Det betyder, at der er mange frie timer i centret både i haller og andre lokaler, og samspillet mellem forskellige aktiviteter, fitness, holdtræning, spinning, online badminton osv. slet ikke eksisterer. Det bør enten hallen udbyde i fremtiden, eller foreningerne skal finde en løsning på udfordringen, da det er et udbredt ønske i befolkningen (Borgerundersøgelse og interessentanalyser), og et vigtigt fundament i hallen, for at sikre et økonomisk fundament. 23 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

24 4. Drift- og organiseringsmuligheder Med de ønsker og behov borgerne og de vigtige interessenter har beskrevet i foregående afsnit, og med udgangspunkt i den økonomiske ramme der har vist sig mulig i projektet, peges der i dette afsnit på mulige drifts- og organiseringsmuligheder. Mulighedernes skitseret i afsnittet, tager sit afsæt i tegningsmaterialet i masterplanen med de fire hæfter. Anlægsbudget DGI Faciliteter & Lokaludvikling anbefaler, at man starter med fase 1, hvis man kan lave aftaler med aktiviteter og eventuelt få lokaletilskud fra kommunen eller et anlægstilskud, der sikrer en god drift. Her skal man regne med et anlægsbudget på ca. 9 mio. kr. Det svarer til i lån over 30 år. Det kan reduceres afhængigt af de kommunale tilskud i anlægsdelen eller i driftdelen. 24 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

25 Driftsbudget Budgettet er opbygget som en sammensætning og evaluering af regnskab 2012/2013 og budget Tallene er justeret efter samtaler med halinspektøren. Budget i dag med første fase helt færdig Note Indtægter 1 Udlejning Multirum Motionsforening Kommunalt tilskud Reklameskilte TV reklamer Udlejning stole/borde Indtægter i alt Udgifter 10 Halinspektør Vedligeholdelse Nyanskaffelser Varme, el, vand Rengøring og renovation Forsikring og abonnementer Andre omkostninger kontor Vandforbrug 18 Forsikringer 19 IT inventar 20 Underskud Cafe Lån fase 1, 9 millioner Udgifter i alt Driftsresultat før afskrivninger Afskrivninger hal 1 og hal Afskrivning multirum Afskrivning Cafe og inventar Renter af lån Resultat DGI Faciliteter & Lokaludvikling

26 Kommentarer til driftsbudgettet Det er vigtigt at afklare, hvilken vej, Hornslet Hallerne vælger i fremtiden. Enten: Den nuværende med stor foreningsindflydelse, hvor hallerne stiller faciliteter til rådighed, og foreningerne udnytter dem. Eller: En forretningsorienteret model med drift og fokus på centret for både foreninger, selvorganiserede, kultur- og erhvervsliv. Altså et center for alle, men selvfølgelig også et center, hvor service og faciliteter bliver endnu bedre for de eksisterende foreninger. Hvis man i fremtiden vælger at blive meget mere forretningsorienteret i forhold til driften, skal de enkelte poster i budgettet udspecificeres meget mere. De enkelte områder skal tydeligt fremgå, f.eks. forsikring, lys, vand.. I budgettet fremgår ikke, hvor mange udgifter, der samlet er til ansatte. Budgettet for caféen er ikke indregnet i 2014 budgettet, men håbet er, at det går i 0. Her bør man lave et meget mere sikkert og nuanceret budget på de forskellige driftsområder også caféen. Det skal blive meget tydeligere, hvem der skal arbejde med regnskabet og økonomien. Det skal bruges i forhold til løbende justering af drift, indtægter og udgifter. Hvem har ansvaret for at analysere og lave oplæg til strategi og beslutninger i bestyrelsen? Økonomi og udvikling Det er DGI Faciliteter & Lokaludviklings opfattelse, at der i det nuværende center med faciliteter og nuværende standard er store muligheder for videreudvikling af en stærkere driftsøkonomi indenfor de eksisterende rammer. I forvejen er der et overskud i centrets drift, og med ovenstående budget er der også et pænt årligt overskud. Dette kan sagtens øges, hvis anbefalingerne i denne udviklingsplan følges. Udover de mange anbefalinger, der er i planen, vil det være væsentligt at benchmarke med et netværk eller andre haller af samme typde. Hvad er en normal betaling for leje af fitnesslokaler? Hvad er normal indtægt for reklame? Hvad er normal budget for vedligeholdelse? Hvad er lønudgifter, hvad er kontorhold o.s.v.? Særligt omkring udlejning af forskellige lokaler peger DGI Faciliteter & Lokaludvikling på udviklingspotentialer. 26 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

27 Fremtidig udvikling Som tidligere omtalt er det DGI Faciliteter & Lokaludviklings oplevelse, at der sagtens kan skabes en større udvikilngen indenfor de nuværende rammer. Udviklingsprojektet er ikke afhængigt af nye tilbygninger, men selvfølgelig kan disse understøtte en videre udvikling. Hvis man ønsker at etablere første fase, skal man overveje: Det er vigtigt, man får afklaret den samlede visionsplan, inden man begynder denne 1. fase. Arbejder man efter den samlede visionsplan som skitseret i projektet? Det medfører nemlig, at man begynder på klimaskærmen og dermed på etableringen af første sal. Når 1. fase anbefales, skyldes det, at fitnessdelen selv burde kunne understøtte afdragsdelen på dette område, når der bliver meget mere plads, og man kan ramme nye målgrupper. Da det specifikt er motionsforeningen, man bygger til, skal foreningen også understøtte projektet med en større brugerbetaling. Allerede nu kan man sagtens begynde at integrere fitnessdelen i hallen i højere grad. Motionsforeningen bruger allerede i dag ankomstområdet til spinning og hallen og motionslokalet til holdtræning. Det kan allerede nu udbygges og samtidig kan man vende al aktivitet mod cafèen, så flest mulige har deres gang gennem denne. Foyer med trappe, toiletter og depot 75 m2 Alternativt kan man blot ombygge nuværende møderum eller bygge til med multirum, som kan udlejes både til aktivitet og events. Det er klart, at bygger man ikke med fokus på kommercielle aktiviteter, bliver det meget svært at realisere potentialerne. Foyer med køkken, depoter, toilet, Depot 87 m2 Forbindelsesgang 50 m2 omklædning, Café, Info, trappe og elevator 300 m 2 Ombygning af M1 til holdtræning for motionscenter, fleksvæg til springgrav og gennemsyn til hal 250 m2 Vindfang og forbindelsesgang 100 m2 Ombygning af omklædningsrum 170 m2 Om med træn 250 m 27 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

28 Organiseringsmuligheder Tidligere har DGI Faciliteter & Lokaludvikling påpeget, at man bør involvere flere fra erhvervsliv og institutioner i bestyrelse, så den ikke kun repræsenterer foreningsliv. Der skal etableres en stærkere organisation, så det klart fremgår, hvem der er ansvarlig for de enkelte områder. F.eks. at halinspektøren bliver centerleder og får ansvaret for driften og personaleanliggender. Bestyrelsen fastsætter rammerne og træffer beslutninger på overordnede områder. Der skal laves et strategisk fundament for centret, så mission, vision, værdier, mål og handlingsplaner bliver udgangspunkt for centrets og bestyrelsens arbejde. Ligeledes er det væsentligt at få beskrevet institutionens forretningsgange og forretningsorden. Gennem arbejdet med masterplanen har det vist sig, at der ikke er en klar struktur i visions-, målsætnings- og beslutningsprocessen. Det fremgår ikke, hvem der har ansvaret for de enkelte områder, og der er ikke et samlet overblik over drift, udfordringer og muligheder. Derfor er det DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefaling, at man organiserer sig med en bestyrelse, der sætter klare rammer og udstikker overordnede visioner og mål. En centerleder, der sikrer de forskellige analyser, der skal danne grundlag for beslutningerne i bestyrelsen. Det er også centerlederen, der i fremtiden bliver ansvarlig for regnskab og budgetter og analysen af disse, så man hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til, hvor der skal justeres, afvikles eller udvikles. Et eksempel kan tages i cafédriften: Det er ikke nok, at det fremgår at caféen i 2012/2013 har givet et underskud på ca og i 2013 ca Det skal klart analyseres og der skal skabes viden om: Er der for meget spild? Er der for meget personale? Er der for meget åbent i tidsrum, hvor der ikke er kunder? Er det forkert sortiment o.s.v. Det skal ikke bero på tro, men viden. Visioner og mål skal være meget tydeligere. Skal vi i fremtiden være mere forretningsbaserede eller blot fortsætte med at være foreningsbaserede som vi er i dag? 28 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

29 5. Litteraturliste Breddeidrætsudvalget (2009). Idræt for alle. København: Kulturministeriet. Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Lokale- og Anlægsfonden Facilitetsdatabase Lokaliseret via WWW den 18. februar 2014 på: Syddjurs Kommune Befolkningsprognose DGI Faciliteter & Lokaludvikling