Scenarier for det aldrende samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scenarier for det aldrende samfund"

Transkript

1 Scenarier for det aldrende samfund Hvilke valg har vi for fremtiden? Indhold Introduktion...2 Velfærdsteknologiske løsninger...3 Scenarierne og brugerhistorier...4 Erik 79 år...5 Jan og Samira 72 og 68 år...5 Marie 85 år Scenarie: En universalløsning...6 Brugerhistorier...6 Spørgsmål til overvejelse Scenarie: Valgfrihed...9 Brugerhistorier...9 Spørgsmål til overvejelse Scenarie: Frivilligt lokalsamfund Brugerhistorier Spørgsmål til overvejelse... 14

2 Introduktion Den voksende andel af ældre borgere stiller den danske velfærdsstat overfor en dobbelt demografisk udfordring i den nærmere fremtid. Aldersfordelingens udvikling vil føre til en øget efterspørgsel efter sundheds- og omsorgsydelser samtidig med, at arbejdsstyrken mindskes. Brug af velfærdsteknologier (herunder telesundhed, telemedicin, robotteknologi, intelligente omgivelser, samt forbrugerteknologier som computere, smartphones osv.) kan blive afgørende for fremtidigt at kunne tilbyde sundheds- og omsorgsydelser til de ældre i den mængde og kvalitet, som afspejler de danske borgeres forventninger. Vi har mulighed for at vælge forskellige strategier for brugen af nye velfærdsteknologiske redskaber på ældreområdet, hvilket vil være det centrale tema for scenarieværkstedet. Afhængigt af hvordan velfærdsteknologierne anvendes har de potentiale til at stille muligheder, men også udfordringer og etiske dilemmaer, i sigte. Til at skabe opmærksomhed på de forskellige valgmuligheders konsekvenser præsenterer scenarierne brugerhistorier. Disse skildrer to enkelt personer og ét par for at se på, hvordan de kunne leve deres liv i Det aldrende samfund Mellem år 2000 og år 2050 vil andelen af verdensbefolkningen, der er over 60 år, fordobles fra omkring 11 % til 22 %. Antallet af personer på 80 år og derover vil blive næsten firedoblet i samme periode. I Danmark gælder samme tendenser som på verdensplan. Befolkningens alderssammensætning vil ændres i retning af, at ældre vil udgøre en stigende andel af befolkningen, mens andelen af børn og under 20 år mindskes. Nedestående figur illustrerer aldersfordelingen i år 2014 og en fremskrivning for år Befolkningsfremskrivning for udvalgte aldersgrupper 2014 og 2044 Pct år år år år 80+ år Kilde: Danmarks Statistik 2

3 Antal indlagte Denne udvikling i alderssammensætningen vil, som ovenfor beskrevet, betyde en øget efterspørgsel efter sundheds- og omsorgsydelser. Som eksempel på én af de mange udfordringer sundhedsvæsenet vil stå overfor som følge af den aldrende befolkning, kan man se på det stigende antal faldulykker. I Danmark er der lavet følgende fremskrivning for antallet af indlæggelser efter fald for ældre på 65 år fra år 2003 til 2040: Fremskrivning af indlæggelser efter fald for ældre borgere år år år år 0 Kilder til tabellen: Landspatientregisteret (Sundhedsstyrelsen) og Danmarks Statistik Velfærdsteknologiske løsninger Teknologi- og serviceinnovation forventes at kunne hjælpe til at løse de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor i forhold til at kunne tilbyde ydelser, der dækker behovene hos den ældre del af befolkningen. I Danmark har der tidligere været taget en række initiativer til udvikling af anbefalinger inden for det sundhedsteknologiske og telemedicinske område. Der findes bl.a. National handlingsplan for udbredelse af telemedicin (2012) af Danske Regioner, KL og Regeringen, Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care (2012) udarbejdet af IDA samt en undersøgelse af telemedicin udarbejdet af KMB Analyse og Danmarks Lungeforeningen (2013). Disse initiativer har belyst perspektiver i brug af teknologi på sundhedsområdet. Til forskel fra disse tidligere initiativer vil scenarieværkstedet fokusere specifikt på velfærdsteknologier på ældreområdet. I det følgende vil forløbet og indholdet af scenarieværkstedet blive uddybet. Scenarieværkstedet Scenarieværkstedet bruges som metode til at stimulere fremadskuende diskussioner og udvikling af forskellige løsningsforslag til brug af velfærdsteknologier på ældreområdet. Ved at involvere udvalgte interessenter på planlæggende og udførende niveau i scenarieværkstedet kan udviklingen af robuste løsningforslag fremmes. 3

4 Værkstedet gennemløber tre faser: 1. Feedback på scenarierne Opgaven er at kritisere scenarierne, positivt og negativt ud fra egne erfaringer, viden og synspunkter. Opgaven er ikke at vælge mellem scenarierne eller vurdere hvilket scenarie, der er mest sandsynligt. Scenarierne skal blot bruges som inspiration til kritik, som danner afsæt for udvikling af nye visioner. 2. Formulering af visioner På baggrund af arbejdet i fase 1 diskuteres og foreslås visioner for den fremtidige brug af velfærdsteknologi på ældreområdet. Gruppen lægger alle visioner på bordet, prioriterer mellem dem, og udvikler 2-3 visioner, som diskuteres i dybden. 3. Løsningsforslag for realisering af visioner Visionerne skal gøres til virkelighed og udfordringer vil vise sig. Udfordringerne kan være økonomiske, kulturelle, sociale, organisatoriske osv. Grupperne diskutere muligheder og udfordringer for visionerne, og udvikler forslag til, hvilke politiske tiltag der kan anvendes til at realisere visionerne. Scenarierne fungerer derfor kun som springbræt til identificering af udfordringer eller dilemmaer og derefter formuleringen af visioner og anbefalinger - ikke som løsningsforslag, der skal prioriteres imellem. Scenarierne og brugerhistorier De tre scenarier illustrerer forskellige måder velfærdsstaten kan udvikle sig på inden for ældreområdet og hvad kommunale myndigheder kan gøre for at møde plejebehovene under de forskellige fremtidsscenarier. Scenarierne berører to overordnede problemområder: 1. Skal det være offentligt eller privat sundhedspersonale, der leverer den velfærdsteknologiske pleje på ældreområdet i fremtiden? 2. Hvordan skal ældre borgere og andre grupper organiserer sig for at hjælpe til at opfylde plejebehovet? Når scenarierne læses igennem er det vigtigt at have spørgsmål i baghovedet. Eksempelvis: Hvordan kan velfærdsteknologi forbedre plejen til ældre borgere i de givne scenarier? Hvordan vil teknologien påvirke ældre borgeres liv i hjemmet? Kan der være behov for differentiering, fx særlige behov hos demente? Hvilke store forhindringer kan der være for brugen af velfærdsteknologier? Hvordan kan man forestille sig at ældre borgere vil opleve et øget brug af velfærdsteknologier? Hvordan vil privatliv og følelsen af sikkerhed balanceres i de nye former for plejeydelser? I hvor høj grad vil vi lade teknologi erstatte varme hænder? 4

5 I de tre scenarier vil vi møde Erik, parret Jan og Samira og Marie, der alle har forskellige behov og ønsker for deres liv i år Erik 79 år Erik lider af demens. Han er alene og er derfor afhængig af professionel hjælp og støtte for at kunne bo alene. Erik har ingen nære slægtninge, da han blev skilt fra sin kone for 40 år og ikke har nogen børn. Han bor i et hus i en lille by og har haft mange forskellige jobs i årenes løb. I de sidste år af hans arbejdsliv arbejdede han som langdistance buschauffør. Hans pension er relativt beskeden. Erik er i god fysisk form og holder af at bevæge sig, men da demensen ofte gør ham desorienteret, behøver han hjælp til at finde rundt. Hans lejlighedsvise hukommelsestab gør ham afhængig af hjælp til at huske og til at kontrollere sin privatøkonomi. Han holder af at deltage i forskellige sociale aktiviteter, men han husker ikke altid at få taget initiativ til at deltage. Jan og Samira 72 og 68 år Jan er pensioneret ingeniør. Han lever sammen med sin kone Samira, der har arbejdet som lærer. De lever på landet med deres søn, hvor de deler et hus, der er bygget til to familier. De har deres egen mindre del af huset og deler stue med deres søn og hans familie. Familien er tæt knyttet og de har daglig samvær med søskende, deres søn og børnebørn. Jan har aldrig været god til at dyrke motion eller spise sundt. Han er storryger og lider af en alvorlig grad af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), og har derfor besvær med at bevæge sig ud af huset. Samira har en hjertesygdom. Hun skal overvåge sin hjertetilstand regelmæssigt og tilpasse sin medicinering varsomt. Hun er afhængig af daglig motion. Jan har altid været tekniknørden i familien. Han elsker teknologi og han er stadig ivrig efter at afprøve nye produkter han prøver alt han kan komme i kontakt med lige fra nye mobilapplikationer til medicinsk udstyr. Marie 85 år Marie er pensioneret advokat. Hun har en stærk økonomi og bor i en større by. Hun har holdt sig sund og rask hele sit liv, og har altid bekymret sig om sit helbred. Men i løbet af det sidste år har hun været igennem intensiv rehabilitering efter en fraktur på lårbenshalsen. Hun er stadig til en vis grad fysisk svækket og er blevet mere angstpræget efter ulykken. Marie holder meget af selskab. Da hun blev enke for mange år siden og hendes to børn lever andetsteds med deres egne familier, ønsker hun at møde nye mennesker og etablere et netværk af ligesindede. Selvom Marie har brugt computer mange år af sit arbejdsliv, har hun ingen interesse for computere eller andre digitale redskaber. Marie oplever nyt software og teknologi som belastende. Hun er også skeptisk overfor, hvordan hendes personlige data bliver behandlet i de forskellige systemer. 5

6 1. Scenarie: En universalløsning I årene efter 2015 blev den kommunale sundheds- og omsorgssektor stærkt beskåret som resultat af finanskrisen og det nationale budgetunderskud. Til sidst kom sektoren i så dårlig stand, at ældre borgere med plejebehov ikke modtog de nødvendige ydelser. I 2020 blev folketinget enige om et forlig. Plejesystemet skulle ændres og systemet er nu under statslig kontrol. De nye serviceordninger er bygget på to søjler: hjælpemidler til alle med behov i form af såkaldte plejesæt og et sundhedsvæsen målrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet med ændringen er at hjælpe ældre borgere over hele landet til at leve et selvstændigt liv i deres egne hjem med undtagelse af de med meget svækket helbred og et særligt plejebehov. Standardiserede plejesæt skal sikre et minimumsniveau af kvalitet og sikkerhed til ældre borgere med plejebehov uafhængigt af bopælsområde og indkomst. Kommunernes nye rolle Kommunerne udbyder stadig den meste offentlige pleje, men det er nationale standarder, der afgør hvilke velfærdsteknologier og serviceydelser, kommunerne skal udbyde. Alle der har et plejebehov får tilbudt et plejesæt, hvilket består af forskellige hjælpemidler såsom kropssensorer, overvågnings- og trackingudstyr, der kan bæres af brugeren eller fastgøres til huset (intelligent hus-teknologi). Ved brug af disse plejesæt kan kommunikation med familie, sundhedsvæsen, frivillige organisationer eller ambulancer gøres muligt. De kan også overvåge, hvor særlige triggere kan slå alarm. Et plejesæt og de tilhørende ydelser kan udvides, hvis det skønnes nødvendigt. Staten har udviklet et intensivt internet uddannelsesprogram til plejemodtagere, der fokuserer på, hvordan plejesættet tilpasses brugernes behov og hvordan man styrer plejesættet. Den lokale kommune er ansvarlig for udvælgelsen og installeringen af plejesæt i borgernes hjem. Den lokale kommune er tilmed ansvarlig for at overvåge, besvare og reagere på alarmer fra plejesættet. Brugerhistorier Erik Erik bor på et af kommunens plejehjem. Eriks generelle sundhedstilstand er faktisk lidt for god til at blive tilbudt en plejehjemsplads, men han boede i et gammelt og afsides hus. Derudover indikerede resultaterne fra den obligatoriske Alzheimer screening, at han sandsynligvis vil få et meget større behov for daglig pleje i den nærmere fremtid. Af disse årsager accepterede han tilbuddet om en plejehjemsplads. 6

7 På grund af hans demens har Erik modtaget nyt udstyr til sit plejesæt, blandt andet en GPS-modtager i hans sko. Han har derfor nu mulighed for at gå så mange ture, som han vil, da plejepersonalet hele tiden er klar over, hvor han befinder sig. Der bliver set godt efter plejehjemsbeboerne ved hjælp af flere overvågnings- og sikkerhedsteknologier. De kontrollerer automatisk låse på døre og vinduer samt varme og belysning. Derudover kan plejepersonalet notere en række af beboernes aktiviteter. Søvnmønstre for beboere, der har søvnproblemer, kan registreres ved hjælp af et armbånd med søvnsensorer. Al denne data bliver samlet og analyseret, så plejepersonalet kan let opdage forværringer i beboeres sundhedstilstand eller adfærd og gribe ind forebyggende. Erik deltager som regel i morgengymnastik. Resten af dagen holder han fri, hvis ikke han ønsker at spise i spisesalen. Han er kun i kontakt med plejepersonalet, når der sker noget uventet, hvilket er meget sjældent. Erik føler sig både sikker og fri til at kunne gøre, hvad han vil. Nogle gange synes han, det kan være lidt ubehageligt at vide, at han til hver tid kan overvåges. Men efter hans mening opvejer det ikke følelsen af at være sikker i dagligdagen. Jan og Samira Jan og Samira behøver begge en del hjælp til at komme gennem dagen, og deres forskellige behov dækkes delvist af plejesættene. Deres søn og svigerdatter tager sig af resten, eksempelvis spiser Jan og Samira alle måltider med deres familie. På grund af Jans KOL testes hans fysik jævnligt. Han udfører al træning og måling hjemme, hvor han får instruktioner over fjernsynsskærmen i stuen. Efter hvert træningsprogram bliver dataet automatisk sendt til hospitalet. Han taler derefter med en fysioterapeut og nogle gange med en læge via fjernsynsskærmen. Jan føler, at han er ved at være godt bekendt med hospitalsteamet, også selvom han ikke har haft fysisk kontakt med dem de sidste 15 måneder. For at få alle udgifter ved KOL-udstyret dækket skal Jan gennemføre et træningsprogram. Han har ikke haft en særlig positiv indstilling til det, men han blev mere motiveret, da han fik et nyt apparat til at måle og samle data om hjerterytme og lungevolumen på en forståelig måde. Samira overvåger dagligt sit hjerte, blodtryk og sin vægt. Hun opdager imidlertid næsten aldrig, og kun hvis lægen ringer, at der er uregelmæssigheder i hendes EKG eller blodtryk. Samira er en smule forvirret af al den medicin hun skal tage. Doseringen ændres konstant, og hun er derfor fuldstændig afhængig af den intelligente medicinboks, som lægen kan ordinere den rette dosis til, samt en mobilapplikation der minder hende om, hvilke piller hun skal tage til hvilken tid. Med tiden har de fået en del udstyr i hjemmet; plejesæt, KOL-udstyret og den intelligente medicinboks. Jan holder alt under kontrol og tager kontakt til kommunens tekniske hjælp i tilfælde af systemfejl. Jan ved at der findes mange mere avancerede måleinstrumenter og sensorer, som kunne være brugbare for ham og hans kone. Desværre er disse for dyre og de må derfor nøjes med det standardiserede plejesæt. 7

8 Jan er en smule frustreret. Han synes at plejesættet er noget forældet, og at det vil kunne tilpasses hans og hans kones behov og liv meget bedre. Samira er dog meget tilfreds med udstyret. Hun synes, at hun er heldig at have en mand, der kan hjælpe hende. Marie Marie har fået det meget bedre efter sin fraktur på lårbenshalsen sidste år. Det kommunale genoptræningsprogram, der både fandt sted i kommunens træningscenter og i hendes hjem, var intensivt og meget effektivt. Der er installeret faldedetektorer i hvert rum i hendes hjem, hvilket er en del af plejesættet. Marie føler, at det gør hende mere sikker i sit eget hjem. Kommunens sundhedsafdeling får lyd- og videoadgang til rummene, så snart faldedetektorerne slår alarm. På den måde kan de både se og tale med hende, og derved bedømme om deres fysiske tilstedeværelse vil være nødvendig. Marie har været skeptisk overfor at have kameraer installeret i sit hjem, men hun har indset, at det er den bedste form for sikkerhed, hun kan få på nuværende tidspunkt. Efter hendes operation har Marie haft behov for ekstra hjælp til sine daglige gøremål. Hun hyrede en advokat for at sikre, at hun modtager al den hjælp, som hun er berettiget til fra kommunen. Kommunen tilbyder hende blandt andet en hjemmehjælper, der kommer en gang om ugen og hjælper hende med at handle. Hjemmehjælperne registrerer alt, hvad de gør, på deres smarttelefoner, hvilket rapporteres tilbage til kommunen. På den måde rapporterer og gemmer hjemmehjælperen alt på en gang. Marie savner næsten hjemmehjælperne, nu hvor hun næsten er kommet sig helt og ikke længere behøver hjælp. Marie holder kontakten med sine børn og børnebørn via og chat. Men hun synes ikke om at sidde foran en computer i al for lang tid af gangen. Marie er midlertidig glad. Hun er kommet sig hurtigt og vellykket, men hun har stadig ikke vænnet sig til teknologien i hendes hjem. Hun lader sig stadig forstyrre af tanken om at folk kan kigge ind i hendes hjem uden, at hun er klar over det. Derudover føler hun sig ofte ensom og har haft nogle få ulykker for at kunne ringe til sundhedspersonalet, selvom det ikke var så alvorligt. Spørgsmål til overvejelse Bør der tages nationale tiltag for at øge brugen af teknologi i sundhedssektoren? Hvilken rolle skal staten spille? Hvilke muligheder og udfordringer er der for de ældre borgere under den universelle løsning? Kan det forventes, at kommunerne har kapacitet til at administrere de nye teknologier, som de nationale standarder indfører? Hvad er de største udfordringer for kommunerne i dette scenarie? (kompetencer, omkostninger, holdninger osv.) Hvordan kan disse udfordringer tackles? 8

9 2. Scenarie: Valgfrihed I årene efter år 2015 opstod et nyt politisk klima. Den offentlige sektor var næsten brudt sammen på grund af begrænsede økonomiske ressourcer og svag styring i flere kommuner. Det er nu alternative organiseringsformer inden for sundhedsvæsenet i form af fri konkurrence. I år 2020 blev den kommunale plejesektor kommercialiseret over hele landet. Samtidig etablerede Folketinget en incitamentstruktur, hvor der blev rettet økonomiske incitamenter direkte mod plejemodtagerne. Alle med plejebehov fik ret til et økonomisk tilskud baseret på deres sundhedstilstand, som de kan bruge ofte kombineret med egne midler på de ydelser, som de ønsker. Kommunen som aktør på markedet Kommunernes ansvar er nu at sikre et tilstrækkeligt udbud (nationale standarder eller bedre) af plejeydelser til de, der bor i en pågældende kommune. Flere steder er den lokale plejeservice lukket ned, mens nogle kommuner stadig udbyder plejeydelser i konkurrence med private aktører. De kommuner der formår at skabe et professionelt arbejdsmiljø af høj kvalitet, er de mest succesfulde. Det kan gøre dem konkurrencedygtige både som arbejdsgiver og serviceudbyder. Brugerhistorier Erik På grund af hans demens kan Erik ikke selv købe sundhedsydelser. Kommunen har derfor taget ansvar for hans økonomiske tilskud og de har sikret, at han har en sundhedsforsikring. I første omgang fik kommunen flyttet ham til et større lejlighedskompleks, der blev drevet af et internationalt firma. Firmaet var meget konkurrencedygtigt på pris og kunne tilbyde en simpel og grundigt overvåget lejlighed. Men den lave pris reflekterede lave standarder. Der var konstant tekniske problemer, lejlighedskomplekset var underbemandet og der var få muligheder for sociale aktiviteter. Erik følte sig isoleret og blev mindre og mindre aktiv, og hans fysiske og mentale helbred blev forværret. Centeret blev lukket, da firmaet trak sig fra det danske marked, og all beboere var tvunget til at flytte. Eftersom Erik ikke havde nogen til at hjælpe ham, blev han overført til et af kommunens demens centre. De fælles arealer samt de private værelser og badeværelser bliver automatisk rengjort hver dag. I lejligheden bliver Erik påmindet om, hvornår der bliver serveret måltider, hvornår der er gruppeaktiviteter osv. af en talebaseret dagligdagsplanlægger. Erik har ikke meget konkakt til personalet, da han klarer det meste selv pga. disse påmindelser. 9

10 Erik har haft det svært på det seneste. På grund af sin demens kan han ikke navigere i de mange muligheder, der er tilgængelige for ham. Han var også nød til at flytte, og det har belastet ham betydeligt. Kommunen har heldigvis sørget for, at han nu er et godt sted. Man kan kun håbe på, at han ikke bliver nød til at flytte igen. Jan og Samira For få år siden besluttede Jan og hans kone sig for at købe et større hus sammen med to andre par, da deres søn og hans familie flyttede til en anden del af landet. De har sammen tilmeldt sig en syge- og hjemmeplejeservice, hvor de kan ringe til en sygeplejerske, hvornår de end har brug for hende. Hun er meget vidende og har kontakt til de mest moderne privat hospitaler. Når Jan har behov for lægehjælp, konsulterer han først hans praktiserende læge over . Lægen er godt bekendt med Jans symptomer, og ved hvordan han skal vejlede ham. Hvis det bliver nødvendigt, beder lægen det private hospital om at gribe ind overfor Jan. Internetforbindelsen er det vigtigste stykke teknologi, de har. De bruger ofte fjernsynsskærmen til at kommunikere med deres venner og familie, som lever over hele landet. Jan og Samira er også meget aktive på de sociale medier, hvor de er i kontakt med andre KOL- og hjertepatienter, web-kirken, deres søn og børnebørn. Jan er en erfaren bruger af hans smarttelefon. Han er altid opdateret om nye mobilapplikationer og sensorer. Når han læser om en sensor eller en applikation, han tror, kan hjælpe ham til bedre håndtering af hans KOL, beder han sin læge om, at lade ham prøve udstyret. Han har fundet og testet meget udstyr, der er så godt, at hans læges patienter nu bruger det på daglig basis. Samira går dagligt en tur og er tilfreds så længe, at hun føler sig sikker ved at gøre det. Jan købte fornylig en alarm til hende, som kan opspore hende og kalde alarm, hvis hun skulle falde. Jan og Samira er glade for deres sociale liv og har god pleje omkring dem. Gennem det teknologiske medicinske behandlingsprogram bliver Jans KOL overvåget tæt. Men Jan og Samira savner deres børn og børnebørn. De synes det er utilstrækkeligt kun at have kontakt over internettet, selvom det er meget brugbart. Marie Marie bor alene og har lidt af angst og ensomhed. For et par år siden begyndte hun derfor at bruge noget af sin opsparing til at få et mere socialt liv. Hun tillader nu sig selv at betale for en personlig assistent to gange om ugen. Hendes nuværende assistent, Jelena, er fra Estland. Marie lærte hende at kende sidste år. Hun har lige skiftet bureau, da det tidligere både var dyrt og utilregneligt. Jelena er hjælpsom, taler godt dansk og Marie synes, at de går godt i spænd. Jelena hjælper med praktiske opgaver, men går også ofte med på gåture, caféer, udstillinger osv. 10

11 Hvis der er noget, der kunne være brugbart for Marie, såsom en faldedetektor eller en elektronisk dørmåtte, så præsenterer Jelena det for hende. Men nogle af Jelenas forslag har ikke været særlig brugbare for Marie som fx den fuldt automatiserede kropsvasksmaskine. Maries datter har advaret hende mod at købe alle Jelenas nye tilbud. Hun tror, at Jelena får provision for hvert salg, og at hendes mors bedste ikke altid er Jelenas primære interesse. Efter hun faldt sidste år, har Marie fundet en genoptræningsservice, der har fået gode bedømmelser på nettet. Kort efter hun havde underskrevet en kontrakt med dem, sendte de hende en træningsmaskine, der registrerer alle hendes øvelser. En skærm viser hende, hvad hun skal gøre og hvor gode hendes præstationer er, og samler en rapport over dagens arbejde. Denne service giver hende også mulighed for at deltage på online træningshold flere gange om ugen. På det seneste er Marie begyndt på online dating. Det var Jelena der nævnte for hende, at der er et online mødested for ældre mennesker, og at det kunne være sjovt. Hun er faktisk allerede kommet i snak med en bejler. Men nogle gange er hun ikke sikker på, om hun forstår meningen af de korte beskeder og hun har ikke lyst til at møde ham rigtig endnu. Marie har det fint. Hun har en god privatøkonomi, hun har mulighed for at vælge mellem forskellige ydelser, og hun har også en datter, der kan hjælpe hende. Men det er lidt forstyrret hele tiden at skulle være på udkig efter nye ydelser, at skifte mellem dem og sikre sig at hun ikke snydes til at købe produkter, som hun ikke behøver. Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan kommunen blive en attraktiv spiller på markedet? Hvordan kan den frie konkurrence påvirke brugen af teknologi blandt aktørerne i plejesektoren? Kan et marked fremme brugbar teknologi for flest mulige mennesker? På hvilke områder? For hvem? Kan der være nogen udfordringer eller etiske dilemmaer ved et voksende teknologisk forbrugermarked for ældre borgere? I så fald, hvordan kan sådanne udfordringer tackles? 11

12 3. Scenarie: Frivilligt lokalsamfund Efter flere års mangel på offentligt pleje- og sundhedspersonale har regeringen etableret et program, Lokalsamfundet for ældre borgere i år 2020, der mobiliserer ældre og frivillige borgere i alle kommuner. Ideen var at invitere ældre ved godt helbred, deres familier, velgørenhedsorganisationer og andre frivillige til at bidrage til en afhjælpning arbejdspresset på plejeydelserne. Programmet introducerede nye former for finansielle tilskud, såsom fundraising gennem frivillige projekter i kommunerne. Initiativet har også medført flere bottom-up initiativer fra lokalsamfundet, skoler, frivillige organisationer osv. Flere kommuner har samtidig besluttet at åbne op for et åbent marked for nye aktører på plejeområdet. Alle potentielle firmaer skal opfylde høje nationale standarder for kvalitet og værdighed. Der er også kommet mange nye tendenser. Ældre deler ressourcer og udgifter til husholdning, sundhedspleje og hjælp til daglige gøremål i højere grad end tidligere. Informationsteknologier bruges til at koordinere udbuddet og efterspørgslen efter frivillige ressourcer såsom IT kompetencer, havehjælp eller chauffører. Kommunens udvidede rolle Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er en ordentlig sundhedspleje til deres indbyggere. Kommunerne er forpligtede til at levere visse sundhedsydelser, til at administrerer licenser til private firmaer og til at mobilisere de frivillige organisationer. Brugerhistorier Erik Eriks kommune har hjulpet ham med at finde et privat plejecenter for patienter med demens. Erik har sit eget værelse med badeværelse, og nyder fælles faciliteter såsom kantinen og en flot have. Erik elsker haven og har derfor fået mere lyst til at gå lange ture. Erik bærer et ur med en trackingsensor, der slår alarm, hvis han bevæger sig mere end 500 meter væk fra centeret. Alarmen går først til et hold frivillige, dernæst til plejepersonalet. Sidste gang Erik gik en lang tur, kunne en person fra frivilligholdet ringe til ham gennem uret og guide ham hjem. Der er installeret intelligent teknologi i hele centeret, der skal sikrer alle beboere. Centeret har ikke mange ansatte, og de kan kun håndtere de vigtigste opgaver. Slægtninge spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at udføre plejeydelser, og de mødes jævnligt i støttegruppen på centeret. Da fælles arealerne og kantinen er åbne for alle, er det blevet stedet alle pensionister i nærheden mødes. Der foregår mange aktiviteter. Som bytte for de billige måltider hjælper de ældre raske borgere med at lave mad, servere, rengøre og arrangere kulturelle udflugter osv. 12

13 Selvom Erik dagligt møder folk til de faste måltider, holder han sig til sig selv. Han tilmelder sig til meget få aktiviteter. Men han nyder, at børnene fra den lokale skole kommer forbi efter skole med en lærer for at lave deres lektier, da de ofte også får en snak over en kop kakao. Erik føler sig sikker, men ensom. Kommunen har fundet et sikkert sted til ham, hvor han har frihed til at gøre, hvad han vil. Men hans demens begrænser ham i at tage initiativer. Erik holder sig for sig selv det meste af tiden, da han ikke har nogen nære slægtninge til at hjælpe sig. Jan og Samira Jan og Samira lever sammen med deres søn og hans familie. De hjælper dem med de daglige gøremål, hvilket de modtager tilskud til fra kommunen. Da sønnen og svigerdatteren arbejder i dagstimerne, hjælper de morgen og aften. De føler det dog lidt opslidende både at have fuldtidsjob og skulle tage sig af deres børn og forældre. På grund af sit dårlige helbred kommer Jan ikke særlig meget ud og mødes med andre mennesker. Samira er stadig i rimelig god form og går ud og handler hver dag for at få sin træning og mødes med naboerne. Jan bruger de sociale medier aktivt. Han er blandt andet del af kommunens online forum for ældre borgere, hvor han hjælper andre med at vælge og bruge nye teknologier. Da Jans råd er værdsat, har andre ældre borgere anbefalet hans hjælp. De timer han bruger på at hjælpe andre er ombyttelige og kan give havehjælp eller give ham og Samira et lift til ældrecenteret en gang om ugen. Når Samira går ud og handler, går hun ind og tjekker op på tre af naboerne på vejen. Hun klikker ok på sin smarttelefon applikation, hvis hun ser, at de er okay, hvilket de ofte er. Hun var lidt i tvivl om, hvad hun skulle gøre, da hun forleden fandt naboen på gulvet med en brækket hofte. Men efter hun klikkede på alarm knappen, kom hun hurtigt i kontakt med nogle, der beroligede hende og instruerede hende i, hvad hun skulle gøre. Inden for fem minutter var en ambulance ankommet. Jan har et træningsprogram til sin KOL. Han kan se sine fremskridt over sin smarttelefon, der er forbundet til kropssensorer. Han deler sine resultater med sin fysioterapeut, der tilpasser programmet løbende. Jans søn har også adgang til resultaterne og roser hans fremskridt. Selvom Jan ikke har det helt godt med hans søns overvågning, holder han af støtten. Jan føler sig i bedre form og hans KOL er bedre end tidligere. Jan er i et netværk, der holder ham aktiv. På trods af sit dårlige helbred kan han dele sin teknologiske viden, og har på den måde en nøglefunktion i lokalsamfundet. Jan har hverken tid eller overskud til at socialisere mere end han gør nu. Samira mødes dagligt med naboer i den lokale købmand. Hun hjælper med at holde øje med sine naboer, der er ved dårligt helbred. Marie Marie flyttede til et lejlighedskompleks for ældre borgere i centrum af byen. Marie socialiserer dagligt med naboer og andre pensionister i området. De organiserer forskellige sociale aktiviteter. Naboerne har samarbejdet om at få installeret intelligent udstyr og overvågning i hele lejlighedskomplekset. De har også tilmeldt sig rengøringsservice, hjemmepleje, fysioterapi og teknisk hjælp. 13

14 Marie bruger hendes fjernsyn til at kommunikere med sin familie. Hun er en aktiv bruger af sociale medier, da det opdaterer hende i forhold til venner, nyheder og de forummer, som hun har meldt sig ind i. I mange år har Marie brugt faldedetektorer og kropssensorer, der er sat ind i hendes tøj. I tilfælde af et fald, unormal adfærd eller unormale kropsmålinger slår alarmen til. Alarmen sendes automatisk til den nærmeste vagthavende. Hendes naboer har lavet et vagtskema, hvor de skiftes til at tage sig af mindre alvorlige ulykker. Naboerne er ofte de nærmeste og kan tilkalde en ambulance eller sundhedspersonale. Alvorlige helbredsmålinger sendes direkte til sundhedspersonalet. Da Marie gled i badeværelset sidste år, oplevede hun at hjælpen var hurtigt fremme. Det var dog lidt pinligt, at det var Hans, der boede overfor hende, der skulle finde hende i den situation. Efter hendes fraktur på lårbenshalsen har genoptræningen været varetaget af en fysioterapigruppe, der består af frivillige studerende, der afprøver nye træningsprogrammer med klienterne. De studerende kan måle træningens effekt, hvilket giver dem en fornemmelse af om de skal forbedre eller fastholde programmerne. Marie synes det er forfriskende med variation, selvom hun ikke mødes fysisk med fysioterapeuterne særlig tit. Marie er meget glad. Hun har været heldig nok til at blive del af et velfungerende socialt netværk. Hendes genoptræning går godt. Hendes ambition er at blive i stand til at gå op af trapperne til hendes lejlighed. Det eneste der generer hende, er hvordan og hvor hendes kropsmålinger bliver brugt. Spørgsmål til overvejelse Kan ny teknologi skabe gode lokalsamfund? Hvordan og for hvem? Kan nye lokalsamfund/fællesskaber, sammen med den nye teknologi, forbedre ældre borgeres liv? Kan det lette presset på det offentlige plejesystem? Hvordan og hvorfor ikke? Hvordan sikres det at man møder de ældres behov? Skal teknologi spille en rolle for at opnå dette? I så fald, hvordan? Er der nogen udfordringer eller etiske dilemmaer grundet mobiliseringen af frivillige lokalsamfund? I så fald, hvordan kan disse udfordringer tackles? 14

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

status og fremtidens behov?

status og fremtidens behov? status og fremtidens behov? Agenda Visionen for velfærdsteknologi i Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Borgere i eget hjem. Hvordan? De første skridt ind i fremtiden Gratis Tryghed, telebesøgsvenner og

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre Demens Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen Sundhed og Ældre Randers kommune arbejder på, at give borgere med demens og deres pårørende, en vifte af tilbud, som kan sættes sammen efter

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Roskilde 360 det hele ældre menneske

Roskilde 360 det hele ældre menneske Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport September 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Knud og Gerda bor i eget hus. De vægter den personlige frihed til at gøre, hvad de hver især har lyst til. Gerda kommer

Læs mere

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Ansøgning: ældrepuljen 2015

Ansøgning: ældrepuljen 2015 Ældreafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8832 4401 Fax +45 8888 5501 Dato: 3. september 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre Vision ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar Forord Med Handleplan for Ældre 2011 2015 ønsker Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget at beskrive rammerne omkring opgaverne på Ældreområdet

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Sundhedscenter Wiedergården

Sundhedscenter Wiedergården Sundhedscenter Wiedergården Sundhed og Omsorg Rådhuset, Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 Baggrund Den kommunale sundhedsopgave varetages af Sundhedscenter Wiedergården. Notatet belyser den kommunale

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE GRØN GRUPPE Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige pleje

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE NAT OMRÅDE HASLE-ÅBYHØJ Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE OMRÅDE VEJLBY- Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på områdeniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE ÅRHUS PRIVATE HJEMMEHJÆLP Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet for en privat leverandør af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund

Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling MN på X-købing sygehus. Det er et stort provinshospital med mange specialer, røntgenafdeling,

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere