Scenarier for det aldrende samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scenarier for det aldrende samfund"

Transkript

1 Scenarier for det aldrende samfund Hvilke valg har vi for fremtiden? Indhold Introduktion...2 Velfærdsteknologiske løsninger...3 Scenarierne og brugerhistorier...4 Erik 79 år...5 Jan og Samira 72 og 68 år...5 Marie 85 år Scenarie: En universalløsning...6 Brugerhistorier...6 Spørgsmål til overvejelse Scenarie: Valgfrihed...9 Brugerhistorier...9 Spørgsmål til overvejelse Scenarie: Frivilligt lokalsamfund Brugerhistorier Spørgsmål til overvejelse... 14

2 Introduktion Den voksende andel af ældre borgere stiller den danske velfærdsstat overfor en dobbelt demografisk udfordring i den nærmere fremtid. Aldersfordelingens udvikling vil føre til en øget efterspørgsel efter sundheds- og omsorgsydelser samtidig med, at arbejdsstyrken mindskes. Brug af velfærdsteknologier (herunder telesundhed, telemedicin, robotteknologi, intelligente omgivelser, samt forbrugerteknologier som computere, smartphones osv.) kan blive afgørende for fremtidigt at kunne tilbyde sundheds- og omsorgsydelser til de ældre i den mængde og kvalitet, som afspejler de danske borgeres forventninger. Vi har mulighed for at vælge forskellige strategier for brugen af nye velfærdsteknologiske redskaber på ældreområdet, hvilket vil være det centrale tema for scenarieværkstedet. Afhængigt af hvordan velfærdsteknologierne anvendes har de potentiale til at stille muligheder, men også udfordringer og etiske dilemmaer, i sigte. Til at skabe opmærksomhed på de forskellige valgmuligheders konsekvenser præsenterer scenarierne brugerhistorier. Disse skildrer to enkelt personer og ét par for at se på, hvordan de kunne leve deres liv i Det aldrende samfund Mellem år 2000 og år 2050 vil andelen af verdensbefolkningen, der er over 60 år, fordobles fra omkring 11 % til 22 %. Antallet af personer på 80 år og derover vil blive næsten firedoblet i samme periode. I Danmark gælder samme tendenser som på verdensplan. Befolkningens alderssammensætning vil ændres i retning af, at ældre vil udgøre en stigende andel af befolkningen, mens andelen af børn og under 20 år mindskes. Nedestående figur illustrerer aldersfordelingen i år 2014 og en fremskrivning for år Befolkningsfremskrivning for udvalgte aldersgrupper 2014 og 2044 Pct år år år år 80+ år Kilde: Danmarks Statistik 2

3 Antal indlagte Denne udvikling i alderssammensætningen vil, som ovenfor beskrevet, betyde en øget efterspørgsel efter sundheds- og omsorgsydelser. Som eksempel på én af de mange udfordringer sundhedsvæsenet vil stå overfor som følge af den aldrende befolkning, kan man se på det stigende antal faldulykker. I Danmark er der lavet følgende fremskrivning for antallet af indlæggelser efter fald for ældre på 65 år fra år 2003 til 2040: Fremskrivning af indlæggelser efter fald for ældre borgere år år år år 0 Kilder til tabellen: Landspatientregisteret (Sundhedsstyrelsen) og Danmarks Statistik Velfærdsteknologiske løsninger Teknologi- og serviceinnovation forventes at kunne hjælpe til at løse de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor i forhold til at kunne tilbyde ydelser, der dækker behovene hos den ældre del af befolkningen. I Danmark har der tidligere været taget en række initiativer til udvikling af anbefalinger inden for det sundhedsteknologiske og telemedicinske område. Der findes bl.a. National handlingsplan for udbredelse af telemedicin (2012) af Danske Regioner, KL og Regeringen, Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care (2012) udarbejdet af IDA samt en undersøgelse af telemedicin udarbejdet af KMB Analyse og Danmarks Lungeforeningen (2013). Disse initiativer har belyst perspektiver i brug af teknologi på sundhedsområdet. Til forskel fra disse tidligere initiativer vil scenarieværkstedet fokusere specifikt på velfærdsteknologier på ældreområdet. I det følgende vil forløbet og indholdet af scenarieværkstedet blive uddybet. Scenarieværkstedet Scenarieværkstedet bruges som metode til at stimulere fremadskuende diskussioner og udvikling af forskellige løsningsforslag til brug af velfærdsteknologier på ældreområdet. Ved at involvere udvalgte interessenter på planlæggende og udførende niveau i scenarieværkstedet kan udviklingen af robuste løsningforslag fremmes. 3

4 Værkstedet gennemløber tre faser: 1. Feedback på scenarierne Opgaven er at kritisere scenarierne, positivt og negativt ud fra egne erfaringer, viden og synspunkter. Opgaven er ikke at vælge mellem scenarierne eller vurdere hvilket scenarie, der er mest sandsynligt. Scenarierne skal blot bruges som inspiration til kritik, som danner afsæt for udvikling af nye visioner. 2. Formulering af visioner På baggrund af arbejdet i fase 1 diskuteres og foreslås visioner for den fremtidige brug af velfærdsteknologi på ældreområdet. Gruppen lægger alle visioner på bordet, prioriterer mellem dem, og udvikler 2-3 visioner, som diskuteres i dybden. 3. Løsningsforslag for realisering af visioner Visionerne skal gøres til virkelighed og udfordringer vil vise sig. Udfordringerne kan være økonomiske, kulturelle, sociale, organisatoriske osv. Grupperne diskutere muligheder og udfordringer for visionerne, og udvikler forslag til, hvilke politiske tiltag der kan anvendes til at realisere visionerne. Scenarierne fungerer derfor kun som springbræt til identificering af udfordringer eller dilemmaer og derefter formuleringen af visioner og anbefalinger - ikke som løsningsforslag, der skal prioriteres imellem. Scenarierne og brugerhistorier De tre scenarier illustrerer forskellige måder velfærdsstaten kan udvikle sig på inden for ældreområdet og hvad kommunale myndigheder kan gøre for at møde plejebehovene under de forskellige fremtidsscenarier. Scenarierne berører to overordnede problemområder: 1. Skal det være offentligt eller privat sundhedspersonale, der leverer den velfærdsteknologiske pleje på ældreområdet i fremtiden? 2. Hvordan skal ældre borgere og andre grupper organiserer sig for at hjælpe til at opfylde plejebehovet? Når scenarierne læses igennem er det vigtigt at have spørgsmål i baghovedet. Eksempelvis: Hvordan kan velfærdsteknologi forbedre plejen til ældre borgere i de givne scenarier? Hvordan vil teknologien påvirke ældre borgeres liv i hjemmet? Kan der være behov for differentiering, fx særlige behov hos demente? Hvilke store forhindringer kan der være for brugen af velfærdsteknologier? Hvordan kan man forestille sig at ældre borgere vil opleve et øget brug af velfærdsteknologier? Hvordan vil privatliv og følelsen af sikkerhed balanceres i de nye former for plejeydelser? I hvor høj grad vil vi lade teknologi erstatte varme hænder? 4

5 I de tre scenarier vil vi møde Erik, parret Jan og Samira og Marie, der alle har forskellige behov og ønsker for deres liv i år Erik 79 år Erik lider af demens. Han er alene og er derfor afhængig af professionel hjælp og støtte for at kunne bo alene. Erik har ingen nære slægtninge, da han blev skilt fra sin kone for 40 år og ikke har nogen børn. Han bor i et hus i en lille by og har haft mange forskellige jobs i årenes løb. I de sidste år af hans arbejdsliv arbejdede han som langdistance buschauffør. Hans pension er relativt beskeden. Erik er i god fysisk form og holder af at bevæge sig, men da demensen ofte gør ham desorienteret, behøver han hjælp til at finde rundt. Hans lejlighedsvise hukommelsestab gør ham afhængig af hjælp til at huske og til at kontrollere sin privatøkonomi. Han holder af at deltage i forskellige sociale aktiviteter, men han husker ikke altid at få taget initiativ til at deltage. Jan og Samira 72 og 68 år Jan er pensioneret ingeniør. Han lever sammen med sin kone Samira, der har arbejdet som lærer. De lever på landet med deres søn, hvor de deler et hus, der er bygget til to familier. De har deres egen mindre del af huset og deler stue med deres søn og hans familie. Familien er tæt knyttet og de har daglig samvær med søskende, deres søn og børnebørn. Jan har aldrig været god til at dyrke motion eller spise sundt. Han er storryger og lider af en alvorlig grad af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), og har derfor besvær med at bevæge sig ud af huset. Samira har en hjertesygdom. Hun skal overvåge sin hjertetilstand regelmæssigt og tilpasse sin medicinering varsomt. Hun er afhængig af daglig motion. Jan har altid været tekniknørden i familien. Han elsker teknologi og han er stadig ivrig efter at afprøve nye produkter han prøver alt han kan komme i kontakt med lige fra nye mobilapplikationer til medicinsk udstyr. Marie 85 år Marie er pensioneret advokat. Hun har en stærk økonomi og bor i en større by. Hun har holdt sig sund og rask hele sit liv, og har altid bekymret sig om sit helbred. Men i løbet af det sidste år har hun været igennem intensiv rehabilitering efter en fraktur på lårbenshalsen. Hun er stadig til en vis grad fysisk svækket og er blevet mere angstpræget efter ulykken. Marie holder meget af selskab. Da hun blev enke for mange år siden og hendes to børn lever andetsteds med deres egne familier, ønsker hun at møde nye mennesker og etablere et netværk af ligesindede. Selvom Marie har brugt computer mange år af sit arbejdsliv, har hun ingen interesse for computere eller andre digitale redskaber. Marie oplever nyt software og teknologi som belastende. Hun er også skeptisk overfor, hvordan hendes personlige data bliver behandlet i de forskellige systemer. 5

6 1. Scenarie: En universalløsning I årene efter 2015 blev den kommunale sundheds- og omsorgssektor stærkt beskåret som resultat af finanskrisen og det nationale budgetunderskud. Til sidst kom sektoren i så dårlig stand, at ældre borgere med plejebehov ikke modtog de nødvendige ydelser. I 2020 blev folketinget enige om et forlig. Plejesystemet skulle ændres og systemet er nu under statslig kontrol. De nye serviceordninger er bygget på to søjler: hjælpemidler til alle med behov i form af såkaldte plejesæt og et sundhedsvæsen målrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet med ændringen er at hjælpe ældre borgere over hele landet til at leve et selvstændigt liv i deres egne hjem med undtagelse af de med meget svækket helbred og et særligt plejebehov. Standardiserede plejesæt skal sikre et minimumsniveau af kvalitet og sikkerhed til ældre borgere med plejebehov uafhængigt af bopælsområde og indkomst. Kommunernes nye rolle Kommunerne udbyder stadig den meste offentlige pleje, men det er nationale standarder, der afgør hvilke velfærdsteknologier og serviceydelser, kommunerne skal udbyde. Alle der har et plejebehov får tilbudt et plejesæt, hvilket består af forskellige hjælpemidler såsom kropssensorer, overvågnings- og trackingudstyr, der kan bæres af brugeren eller fastgøres til huset (intelligent hus-teknologi). Ved brug af disse plejesæt kan kommunikation med familie, sundhedsvæsen, frivillige organisationer eller ambulancer gøres muligt. De kan også overvåge, hvor særlige triggere kan slå alarm. Et plejesæt og de tilhørende ydelser kan udvides, hvis det skønnes nødvendigt. Staten har udviklet et intensivt internet uddannelsesprogram til plejemodtagere, der fokuserer på, hvordan plejesættet tilpasses brugernes behov og hvordan man styrer plejesættet. Den lokale kommune er ansvarlig for udvælgelsen og installeringen af plejesæt i borgernes hjem. Den lokale kommune er tilmed ansvarlig for at overvåge, besvare og reagere på alarmer fra plejesættet. Brugerhistorier Erik Erik bor på et af kommunens plejehjem. Eriks generelle sundhedstilstand er faktisk lidt for god til at blive tilbudt en plejehjemsplads, men han boede i et gammelt og afsides hus. Derudover indikerede resultaterne fra den obligatoriske Alzheimer screening, at han sandsynligvis vil få et meget større behov for daglig pleje i den nærmere fremtid. Af disse årsager accepterede han tilbuddet om en plejehjemsplads. 6

7 På grund af hans demens har Erik modtaget nyt udstyr til sit plejesæt, blandt andet en GPS-modtager i hans sko. Han har derfor nu mulighed for at gå så mange ture, som han vil, da plejepersonalet hele tiden er klar over, hvor han befinder sig. Der bliver set godt efter plejehjemsbeboerne ved hjælp af flere overvågnings- og sikkerhedsteknologier. De kontrollerer automatisk låse på døre og vinduer samt varme og belysning. Derudover kan plejepersonalet notere en række af beboernes aktiviteter. Søvnmønstre for beboere, der har søvnproblemer, kan registreres ved hjælp af et armbånd med søvnsensorer. Al denne data bliver samlet og analyseret, så plejepersonalet kan let opdage forværringer i beboeres sundhedstilstand eller adfærd og gribe ind forebyggende. Erik deltager som regel i morgengymnastik. Resten af dagen holder han fri, hvis ikke han ønsker at spise i spisesalen. Han er kun i kontakt med plejepersonalet, når der sker noget uventet, hvilket er meget sjældent. Erik føler sig både sikker og fri til at kunne gøre, hvad han vil. Nogle gange synes han, det kan være lidt ubehageligt at vide, at han til hver tid kan overvåges. Men efter hans mening opvejer det ikke følelsen af at være sikker i dagligdagen. Jan og Samira Jan og Samira behøver begge en del hjælp til at komme gennem dagen, og deres forskellige behov dækkes delvist af plejesættene. Deres søn og svigerdatter tager sig af resten, eksempelvis spiser Jan og Samira alle måltider med deres familie. På grund af Jans KOL testes hans fysik jævnligt. Han udfører al træning og måling hjemme, hvor han får instruktioner over fjernsynsskærmen i stuen. Efter hvert træningsprogram bliver dataet automatisk sendt til hospitalet. Han taler derefter med en fysioterapeut og nogle gange med en læge via fjernsynsskærmen. Jan føler, at han er ved at være godt bekendt med hospitalsteamet, også selvom han ikke har haft fysisk kontakt med dem de sidste 15 måneder. For at få alle udgifter ved KOL-udstyret dækket skal Jan gennemføre et træningsprogram. Han har ikke haft en særlig positiv indstilling til det, men han blev mere motiveret, da han fik et nyt apparat til at måle og samle data om hjerterytme og lungevolumen på en forståelig måde. Samira overvåger dagligt sit hjerte, blodtryk og sin vægt. Hun opdager imidlertid næsten aldrig, og kun hvis lægen ringer, at der er uregelmæssigheder i hendes EKG eller blodtryk. Samira er en smule forvirret af al den medicin hun skal tage. Doseringen ændres konstant, og hun er derfor fuldstændig afhængig af den intelligente medicinboks, som lægen kan ordinere den rette dosis til, samt en mobilapplikation der minder hende om, hvilke piller hun skal tage til hvilken tid. Med tiden har de fået en del udstyr i hjemmet; plejesæt, KOL-udstyret og den intelligente medicinboks. Jan holder alt under kontrol og tager kontakt til kommunens tekniske hjælp i tilfælde af systemfejl. Jan ved at der findes mange mere avancerede måleinstrumenter og sensorer, som kunne være brugbare for ham og hans kone. Desværre er disse for dyre og de må derfor nøjes med det standardiserede plejesæt. 7

8 Jan er en smule frustreret. Han synes at plejesættet er noget forældet, og at det vil kunne tilpasses hans og hans kones behov og liv meget bedre. Samira er dog meget tilfreds med udstyret. Hun synes, at hun er heldig at have en mand, der kan hjælpe hende. Marie Marie har fået det meget bedre efter sin fraktur på lårbenshalsen sidste år. Det kommunale genoptræningsprogram, der både fandt sted i kommunens træningscenter og i hendes hjem, var intensivt og meget effektivt. Der er installeret faldedetektorer i hvert rum i hendes hjem, hvilket er en del af plejesættet. Marie føler, at det gør hende mere sikker i sit eget hjem. Kommunens sundhedsafdeling får lyd- og videoadgang til rummene, så snart faldedetektorerne slår alarm. På den måde kan de både se og tale med hende, og derved bedømme om deres fysiske tilstedeværelse vil være nødvendig. Marie har været skeptisk overfor at have kameraer installeret i sit hjem, men hun har indset, at det er den bedste form for sikkerhed, hun kan få på nuværende tidspunkt. Efter hendes operation har Marie haft behov for ekstra hjælp til sine daglige gøremål. Hun hyrede en advokat for at sikre, at hun modtager al den hjælp, som hun er berettiget til fra kommunen. Kommunen tilbyder hende blandt andet en hjemmehjælper, der kommer en gang om ugen og hjælper hende med at handle. Hjemmehjælperne registrerer alt, hvad de gør, på deres smarttelefoner, hvilket rapporteres tilbage til kommunen. På den måde rapporterer og gemmer hjemmehjælperen alt på en gang. Marie savner næsten hjemmehjælperne, nu hvor hun næsten er kommet sig helt og ikke længere behøver hjælp. Marie holder kontakten med sine børn og børnebørn via og chat. Men hun synes ikke om at sidde foran en computer i al for lang tid af gangen. Marie er midlertidig glad. Hun er kommet sig hurtigt og vellykket, men hun har stadig ikke vænnet sig til teknologien i hendes hjem. Hun lader sig stadig forstyrre af tanken om at folk kan kigge ind i hendes hjem uden, at hun er klar over det. Derudover føler hun sig ofte ensom og har haft nogle få ulykker for at kunne ringe til sundhedspersonalet, selvom det ikke var så alvorligt. Spørgsmål til overvejelse Bør der tages nationale tiltag for at øge brugen af teknologi i sundhedssektoren? Hvilken rolle skal staten spille? Hvilke muligheder og udfordringer er der for de ældre borgere under den universelle løsning? Kan det forventes, at kommunerne har kapacitet til at administrere de nye teknologier, som de nationale standarder indfører? Hvad er de største udfordringer for kommunerne i dette scenarie? (kompetencer, omkostninger, holdninger osv.) Hvordan kan disse udfordringer tackles? 8

9 2. Scenarie: Valgfrihed I årene efter år 2015 opstod et nyt politisk klima. Den offentlige sektor var næsten brudt sammen på grund af begrænsede økonomiske ressourcer og svag styring i flere kommuner. Det er nu alternative organiseringsformer inden for sundhedsvæsenet i form af fri konkurrence. I år 2020 blev den kommunale plejesektor kommercialiseret over hele landet. Samtidig etablerede Folketinget en incitamentstruktur, hvor der blev rettet økonomiske incitamenter direkte mod plejemodtagerne. Alle med plejebehov fik ret til et økonomisk tilskud baseret på deres sundhedstilstand, som de kan bruge ofte kombineret med egne midler på de ydelser, som de ønsker. Kommunen som aktør på markedet Kommunernes ansvar er nu at sikre et tilstrækkeligt udbud (nationale standarder eller bedre) af plejeydelser til de, der bor i en pågældende kommune. Flere steder er den lokale plejeservice lukket ned, mens nogle kommuner stadig udbyder plejeydelser i konkurrence med private aktører. De kommuner der formår at skabe et professionelt arbejdsmiljø af høj kvalitet, er de mest succesfulde. Det kan gøre dem konkurrencedygtige både som arbejdsgiver og serviceudbyder. Brugerhistorier Erik På grund af hans demens kan Erik ikke selv købe sundhedsydelser. Kommunen har derfor taget ansvar for hans økonomiske tilskud og de har sikret, at han har en sundhedsforsikring. I første omgang fik kommunen flyttet ham til et større lejlighedskompleks, der blev drevet af et internationalt firma. Firmaet var meget konkurrencedygtigt på pris og kunne tilbyde en simpel og grundigt overvåget lejlighed. Men den lave pris reflekterede lave standarder. Der var konstant tekniske problemer, lejlighedskomplekset var underbemandet og der var få muligheder for sociale aktiviteter. Erik følte sig isoleret og blev mindre og mindre aktiv, og hans fysiske og mentale helbred blev forværret. Centeret blev lukket, da firmaet trak sig fra det danske marked, og all beboere var tvunget til at flytte. Eftersom Erik ikke havde nogen til at hjælpe ham, blev han overført til et af kommunens demens centre. De fælles arealer samt de private værelser og badeværelser bliver automatisk rengjort hver dag. I lejligheden bliver Erik påmindet om, hvornår der bliver serveret måltider, hvornår der er gruppeaktiviteter osv. af en talebaseret dagligdagsplanlægger. Erik har ikke meget konkakt til personalet, da han klarer det meste selv pga. disse påmindelser. 9

10 Erik har haft det svært på det seneste. På grund af sin demens kan han ikke navigere i de mange muligheder, der er tilgængelige for ham. Han var også nød til at flytte, og det har belastet ham betydeligt. Kommunen har heldigvis sørget for, at han nu er et godt sted. Man kan kun håbe på, at han ikke bliver nød til at flytte igen. Jan og Samira For få år siden besluttede Jan og hans kone sig for at købe et større hus sammen med to andre par, da deres søn og hans familie flyttede til en anden del af landet. De har sammen tilmeldt sig en syge- og hjemmeplejeservice, hvor de kan ringe til en sygeplejerske, hvornår de end har brug for hende. Hun er meget vidende og har kontakt til de mest moderne privat hospitaler. Når Jan har behov for lægehjælp, konsulterer han først hans praktiserende læge over . Lægen er godt bekendt med Jans symptomer, og ved hvordan han skal vejlede ham. Hvis det bliver nødvendigt, beder lægen det private hospital om at gribe ind overfor Jan. Internetforbindelsen er det vigtigste stykke teknologi, de har. De bruger ofte fjernsynsskærmen til at kommunikere med deres venner og familie, som lever over hele landet. Jan og Samira er også meget aktive på de sociale medier, hvor de er i kontakt med andre KOL- og hjertepatienter, web-kirken, deres søn og børnebørn. Jan er en erfaren bruger af hans smarttelefon. Han er altid opdateret om nye mobilapplikationer og sensorer. Når han læser om en sensor eller en applikation, han tror, kan hjælpe ham til bedre håndtering af hans KOL, beder han sin læge om, at lade ham prøve udstyret. Han har fundet og testet meget udstyr, der er så godt, at hans læges patienter nu bruger det på daglig basis. Samira går dagligt en tur og er tilfreds så længe, at hun føler sig sikker ved at gøre det. Jan købte fornylig en alarm til hende, som kan opspore hende og kalde alarm, hvis hun skulle falde. Jan og Samira er glade for deres sociale liv og har god pleje omkring dem. Gennem det teknologiske medicinske behandlingsprogram bliver Jans KOL overvåget tæt. Men Jan og Samira savner deres børn og børnebørn. De synes det er utilstrækkeligt kun at have kontakt over internettet, selvom det er meget brugbart. Marie Marie bor alene og har lidt af angst og ensomhed. For et par år siden begyndte hun derfor at bruge noget af sin opsparing til at få et mere socialt liv. Hun tillader nu sig selv at betale for en personlig assistent to gange om ugen. Hendes nuværende assistent, Jelena, er fra Estland. Marie lærte hende at kende sidste år. Hun har lige skiftet bureau, da det tidligere både var dyrt og utilregneligt. Jelena er hjælpsom, taler godt dansk og Marie synes, at de går godt i spænd. Jelena hjælper med praktiske opgaver, men går også ofte med på gåture, caféer, udstillinger osv. 10

11 Hvis der er noget, der kunne være brugbart for Marie, såsom en faldedetektor eller en elektronisk dørmåtte, så præsenterer Jelena det for hende. Men nogle af Jelenas forslag har ikke været særlig brugbare for Marie som fx den fuldt automatiserede kropsvasksmaskine. Maries datter har advaret hende mod at købe alle Jelenas nye tilbud. Hun tror, at Jelena får provision for hvert salg, og at hendes mors bedste ikke altid er Jelenas primære interesse. Efter hun faldt sidste år, har Marie fundet en genoptræningsservice, der har fået gode bedømmelser på nettet. Kort efter hun havde underskrevet en kontrakt med dem, sendte de hende en træningsmaskine, der registrerer alle hendes øvelser. En skærm viser hende, hvad hun skal gøre og hvor gode hendes præstationer er, og samler en rapport over dagens arbejde. Denne service giver hende også mulighed for at deltage på online træningshold flere gange om ugen. På det seneste er Marie begyndt på online dating. Det var Jelena der nævnte for hende, at der er et online mødested for ældre mennesker, og at det kunne være sjovt. Hun er faktisk allerede kommet i snak med en bejler. Men nogle gange er hun ikke sikker på, om hun forstår meningen af de korte beskeder og hun har ikke lyst til at møde ham rigtig endnu. Marie har det fint. Hun har en god privatøkonomi, hun har mulighed for at vælge mellem forskellige ydelser, og hun har også en datter, der kan hjælpe hende. Men det er lidt forstyrret hele tiden at skulle være på udkig efter nye ydelser, at skifte mellem dem og sikre sig at hun ikke snydes til at købe produkter, som hun ikke behøver. Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan kommunen blive en attraktiv spiller på markedet? Hvordan kan den frie konkurrence påvirke brugen af teknologi blandt aktørerne i plejesektoren? Kan et marked fremme brugbar teknologi for flest mulige mennesker? På hvilke områder? For hvem? Kan der være nogen udfordringer eller etiske dilemmaer ved et voksende teknologisk forbrugermarked for ældre borgere? I så fald, hvordan kan sådanne udfordringer tackles? 11

12 3. Scenarie: Frivilligt lokalsamfund Efter flere års mangel på offentligt pleje- og sundhedspersonale har regeringen etableret et program, Lokalsamfundet for ældre borgere i år 2020, der mobiliserer ældre og frivillige borgere i alle kommuner. Ideen var at invitere ældre ved godt helbred, deres familier, velgørenhedsorganisationer og andre frivillige til at bidrage til en afhjælpning arbejdspresset på plejeydelserne. Programmet introducerede nye former for finansielle tilskud, såsom fundraising gennem frivillige projekter i kommunerne. Initiativet har også medført flere bottom-up initiativer fra lokalsamfundet, skoler, frivillige organisationer osv. Flere kommuner har samtidig besluttet at åbne op for et åbent marked for nye aktører på plejeområdet. Alle potentielle firmaer skal opfylde høje nationale standarder for kvalitet og værdighed. Der er også kommet mange nye tendenser. Ældre deler ressourcer og udgifter til husholdning, sundhedspleje og hjælp til daglige gøremål i højere grad end tidligere. Informationsteknologier bruges til at koordinere udbuddet og efterspørgslen efter frivillige ressourcer såsom IT kompetencer, havehjælp eller chauffører. Kommunens udvidede rolle Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er en ordentlig sundhedspleje til deres indbyggere. Kommunerne er forpligtede til at levere visse sundhedsydelser, til at administrerer licenser til private firmaer og til at mobilisere de frivillige organisationer. Brugerhistorier Erik Eriks kommune har hjulpet ham med at finde et privat plejecenter for patienter med demens. Erik har sit eget værelse med badeværelse, og nyder fælles faciliteter såsom kantinen og en flot have. Erik elsker haven og har derfor fået mere lyst til at gå lange ture. Erik bærer et ur med en trackingsensor, der slår alarm, hvis han bevæger sig mere end 500 meter væk fra centeret. Alarmen går først til et hold frivillige, dernæst til plejepersonalet. Sidste gang Erik gik en lang tur, kunne en person fra frivilligholdet ringe til ham gennem uret og guide ham hjem. Der er installeret intelligent teknologi i hele centeret, der skal sikrer alle beboere. Centeret har ikke mange ansatte, og de kan kun håndtere de vigtigste opgaver. Slægtninge spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at udføre plejeydelser, og de mødes jævnligt i støttegruppen på centeret. Da fælles arealerne og kantinen er åbne for alle, er det blevet stedet alle pensionister i nærheden mødes. Der foregår mange aktiviteter. Som bytte for de billige måltider hjælper de ældre raske borgere med at lave mad, servere, rengøre og arrangere kulturelle udflugter osv. 12

13 Selvom Erik dagligt møder folk til de faste måltider, holder han sig til sig selv. Han tilmelder sig til meget få aktiviteter. Men han nyder, at børnene fra den lokale skole kommer forbi efter skole med en lærer for at lave deres lektier, da de ofte også får en snak over en kop kakao. Erik føler sig sikker, men ensom. Kommunen har fundet et sikkert sted til ham, hvor han har frihed til at gøre, hvad han vil. Men hans demens begrænser ham i at tage initiativer. Erik holder sig for sig selv det meste af tiden, da han ikke har nogen nære slægtninge til at hjælpe sig. Jan og Samira Jan og Samira lever sammen med deres søn og hans familie. De hjælper dem med de daglige gøremål, hvilket de modtager tilskud til fra kommunen. Da sønnen og svigerdatteren arbejder i dagstimerne, hjælper de morgen og aften. De føler det dog lidt opslidende både at have fuldtidsjob og skulle tage sig af deres børn og forældre. På grund af sit dårlige helbred kommer Jan ikke særlig meget ud og mødes med andre mennesker. Samira er stadig i rimelig god form og går ud og handler hver dag for at få sin træning og mødes med naboerne. Jan bruger de sociale medier aktivt. Han er blandt andet del af kommunens online forum for ældre borgere, hvor han hjælper andre med at vælge og bruge nye teknologier. Da Jans råd er værdsat, har andre ældre borgere anbefalet hans hjælp. De timer han bruger på at hjælpe andre er ombyttelige og kan give havehjælp eller give ham og Samira et lift til ældrecenteret en gang om ugen. Når Samira går ud og handler, går hun ind og tjekker op på tre af naboerne på vejen. Hun klikker ok på sin smarttelefon applikation, hvis hun ser, at de er okay, hvilket de ofte er. Hun var lidt i tvivl om, hvad hun skulle gøre, da hun forleden fandt naboen på gulvet med en brækket hofte. Men efter hun klikkede på alarm knappen, kom hun hurtigt i kontakt med nogle, der beroligede hende og instruerede hende i, hvad hun skulle gøre. Inden for fem minutter var en ambulance ankommet. Jan har et træningsprogram til sin KOL. Han kan se sine fremskridt over sin smarttelefon, der er forbundet til kropssensorer. Han deler sine resultater med sin fysioterapeut, der tilpasser programmet løbende. Jans søn har også adgang til resultaterne og roser hans fremskridt. Selvom Jan ikke har det helt godt med hans søns overvågning, holder han af støtten. Jan føler sig i bedre form og hans KOL er bedre end tidligere. Jan er i et netværk, der holder ham aktiv. På trods af sit dårlige helbred kan han dele sin teknologiske viden, og har på den måde en nøglefunktion i lokalsamfundet. Jan har hverken tid eller overskud til at socialisere mere end han gør nu. Samira mødes dagligt med naboer i den lokale købmand. Hun hjælper med at holde øje med sine naboer, der er ved dårligt helbred. Marie Marie flyttede til et lejlighedskompleks for ældre borgere i centrum af byen. Marie socialiserer dagligt med naboer og andre pensionister i området. De organiserer forskellige sociale aktiviteter. Naboerne har samarbejdet om at få installeret intelligent udstyr og overvågning i hele lejlighedskomplekset. De har også tilmeldt sig rengøringsservice, hjemmepleje, fysioterapi og teknisk hjælp. 13

14 Marie bruger hendes fjernsyn til at kommunikere med sin familie. Hun er en aktiv bruger af sociale medier, da det opdaterer hende i forhold til venner, nyheder og de forummer, som hun har meldt sig ind i. I mange år har Marie brugt faldedetektorer og kropssensorer, der er sat ind i hendes tøj. I tilfælde af et fald, unormal adfærd eller unormale kropsmålinger slår alarmen til. Alarmen sendes automatisk til den nærmeste vagthavende. Hendes naboer har lavet et vagtskema, hvor de skiftes til at tage sig af mindre alvorlige ulykker. Naboerne er ofte de nærmeste og kan tilkalde en ambulance eller sundhedspersonale. Alvorlige helbredsmålinger sendes direkte til sundhedspersonalet. Da Marie gled i badeværelset sidste år, oplevede hun at hjælpen var hurtigt fremme. Det var dog lidt pinligt, at det var Hans, der boede overfor hende, der skulle finde hende i den situation. Efter hendes fraktur på lårbenshalsen har genoptræningen været varetaget af en fysioterapigruppe, der består af frivillige studerende, der afprøver nye træningsprogrammer med klienterne. De studerende kan måle træningens effekt, hvilket giver dem en fornemmelse af om de skal forbedre eller fastholde programmerne. Marie synes det er forfriskende med variation, selvom hun ikke mødes fysisk med fysioterapeuterne særlig tit. Marie er meget glad. Hun har været heldig nok til at blive del af et velfungerende socialt netværk. Hendes genoptræning går godt. Hendes ambition er at blive i stand til at gå op af trapperne til hendes lejlighed. Det eneste der generer hende, er hvordan og hvor hendes kropsmålinger bliver brugt. Spørgsmål til overvejelse Kan ny teknologi skabe gode lokalsamfund? Hvordan og for hvem? Kan nye lokalsamfund/fællesskaber, sammen med den nye teknologi, forbedre ældre borgeres liv? Kan det lette presset på det offentlige plejesystem? Hvordan og hvorfor ikke? Hvordan sikres det at man møder de ældres behov? Skal teknologi spille en rolle for at opnå dette? I så fald, hvordan? Er der nogen udfordringer eller etiske dilemmaer grundet mobiliseringen af frivillige lokalsamfund? I så fald, hvordan kan disse udfordringer tackles? 14

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Studietur til Brabant, Holland

Studietur til Brabant, Holland Studietur til Brabant, Holland 7-8. december 2011 MedCom International har for Welfare Tech Region arrangeret en studietur til Brabant provinsen i Holland. Studieturen blev afholdt i begyndelsen af december,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Fra rådet til tinget. Nr. 287 juni 2014

Fra rådet til tinget. Nr. 287 juni 2014 T EKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 287 juni 2014 Velfærdsteknologier med mennesket i centrum I en fremtid med flere ældre og en mindre arbejdsstyrke kan velfærdsteknologier bidrage til, at

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Pårørende som plejeansvarlige

Pårørende som plejeansvarlige Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige

Læs mere

Chris MacDonald: Bliv god til at være alene!

Chris MacDonald: Bliv god til at være alene! Chris MacDonald: Bliv god til at være alene! Alene er ikke det samme som ensom. Der er masser af godt at hente i dit eget selskab. Af Line Felholt i samarbejde med Chris MacDonald, februar 2013 03 Bliv

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere

IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere INTRODUKTION Forkert medicindosering og forglemmelser melser af medi- cinindtag er en af de største utilsigtede e hændelser - i sundhedssektoren. dssektoren.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Knud og Gerda bor i eget hus. De vægter den personlige frihed til at gøre, hvad de hver især har lyst til. Gerda kommer

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere