Fælles om trivsel Ulstrup skole. Udskoling. Forældrenes idé katalog

Transkript

1 Fælles om trivsel Ulstrup skole Udskoling Forældrenes idé katalog 1. oplæg maj 2016

2 Forord I skolebestyrelsen brænder vi for at øge trivslen for og blandt alle børn med henblik på at understøtte læring - så alle børn kan blive så dygtige, de kan! Igennem de sidste år har skolebestyrelsen igennem seminarer, oplæg, artikler, diskussioner osv. indsamlet en del viden om, hvorfor det er vigtigt, at vi forældre involverer os i og samarbejder om at styrke børnenes trivsel - fra de starter i skole og til de går ud. Vi vil med dette gerne sætte fokus på, hvordan børnene får et godt skoleliv, hvor de udvikler sig positivt og hvor de får de bedste læringsbetingelser. Kataloget her er tænkt som en inspiration til både nye og gamle forældrerepræsentanter (forældreråd) i deres arbejde med at styrke klassernes sociale liv til gavn for eleverne såvel i undervisningen som i fritiden. Kataloget her må ikke ses som en regelsamling, men som et værktøj i kan anvende, som inspiration eller nye måder at være fælles om opgaven på.

3 2+2=5. Hvordan hænger det nu sammen. Jo, det hænger sådan sammen, at vi rent faktisk kan skabe mere værdi sammen, end vi kan hver for sig. Man kalder det også social kapital eller sammenhængskraft, og det kan man faktisk også arbejde med at få ude i de enkelte klasser eller på de enkelte årgange. Hvis jeres børn finder sammen i et fællesskab, hvor de har mange i klassen/årgangen de kan lide at være sammen med, de oplever et godt sammenhold, de har tillid til hinanden og oplever, at mange vil hjælpe dem hvis de får problemer, så bliver 2+2 faktisk 5, og børnene har energi og overskud til at lære og ikke kun være. Men det er faktisk ikke det eneste. Børn, der oplever stærkt sammenhængskraft i klassen/på årgangen: - synes i meget højere grad om at gå i skole - er i mindre grad blevet mobbet eller mobber andre - oplever sig selv som fagligt dygtigere - ryger, drikker, slår mindre. Mindre hærværk osv. - oplever i langt mindre grad at have problemer, der gør det svært at klare dagligdagen. - føler sig i langt mindre grad ensomme, triste og kede af det. - har i mindre grad hovedpine, ondt i ryggen og mavepine. - er i langt højere grad tilfredse med deres vægt og udseende. - Føler sig i mindre grad ensom. SÅ DER ER VIRKELIG NOGET AT HENTE! Uden trivsel for alle kan det ende med det modsatte: Klasseuro, mobning, pjækkeri osv. Altså en negativ afsmitning på deres undervisningsmiljø og dermed forudsætningen for at optimal læring. Klassens trivsel er skolens ansvar, men de kan ikke gøre det uden os forældre. Der venter mange år foran jeres børn og vi skal være sammen om at forme nogle klasser/ årgange, hvor trivsel og læring går hånd i hånd. Og hvor der er plads til at være både børn og forældre på mange måder. Noget af det, som vi ved, betyder en del er, når alle forældre i en klasse står sammen om, at alle børnene skal være med i fællesskabet. Og bakker op om skolen og klassen. Det smitter af på børnene. Forældre smitter! Det kræver, at I lærer hinanden at kende. Det kræver, at I kigger på alle børnene i klassen og ikke kun jeres eget barn. Og det kræver at I og vi går i gang allerede i 0. klasse, for det er her, kulturen formes. Så det er ikke kun noget, der skal arbejdes med, når problemerne opstår. Det skal forebygges - og være konstant. Det bedste I som forældregruppe kan gøre er, at se hinanden som samarbejdspartnere omkring klassen. Men det behøver i ikke koste blod, sved og tårer.

4 Det, forældre gør for fællesskabet, er det bedste, de kan gøre for deres eget barn! Samarbejde mellem klassens forældre. - Fordi sammenhold, tillid og hjælpsomhed omkring børn, giver sammenhold, tillid og hjælpsomhed mellem børn - Fordi i smitter af på børnene når i viser, at i kan lide at være sammen. - Fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene. - Fordi det skaber rum til at dele bekymringer, undren, spørgsmål, holdninger osv. med hinanden. - Fordi i bedre undgår misforståelser og usikkerhed. - Fordi konflikter tackles bedst når i kender hinanden. Det er vores helt klare oplevelse, at forældre meget gerne vil, og forældre i dag er generelt meget involverede i at skabe et godt socialt liv i klasserne. Vi ved godt, at I står parate! Vi ved også godt, at i måske har kendt hinanden i nogle år... og vi har gjort os nogle overvejelser og tanker om, hvorfor i skal fortsætte netop nu! Der, der måske er særligt for jer forældre til børn i udskolingen er, at i måske oplever, at børnene godt selv kan...det kan de også til en vis grad, men særligt i udskolingen viser det sig desværre, at et stigende antal unge føler sig ensomme på trods af, at de synes som værende en del af et fællesskab i fx idrætsklubben. Men faktum er, at alle har brug for det nære! Det er en skadende følelse at føle sig ensom. I forældre har en stor rolle for at sikre, at alle er med. Særligt i denne alder er det vanskeligt at tvinge de unge til at invitere alle med, men gennem arrangementer får de måske nye øjne på hinanden. En anden særlig indsats vi kraftigt opfordrer jer til at have fokus på, er jeres unges brug af alkohol. Sammen kan i sætte nogle rammer for at sikre, at de får et sundt begyndende forhold til alkohol og så i kan stole på, at når i sender jeres unge til fest hos hinanden - er det under trygge rammer.

5 Skolen har et stort ansvar for at igangsætte og organisere et ligeværdigt forældresamarbejde, der bygger på åbenhed og anerkender, at vi alle er forskellige. Opgaven er også sammen med jer forældre at sætte fokus på værdier og skabe rammerne for den gode klasse. Og med det følger at vise interesse for jeres børns skolegang ved fx at spørge, hvad de har lavet i skolen. Stop jer selv, hvis I får lyst til at kommentere en klassekammerat, en forælder, skolen eller lærerne. Sprog bliver hurtigt virkelighed. Og reagér, hvis I oplever dårligt sprog eller adfærd. Børn vælger venner efter kemi og social placering. Men I kan støtte dem i, at lære forskellige at kende i klassen. Man kan sagtens være sammen uden at være bedste venner. I en klasse, hvor hierarkiet er stejlt, eller der er små faste grupperinger, kan nogle unge blive usynlige. Hvis der er nogle, I aldrig hører om, eller som ikke dukker op så prøv at gøre lidt dér. Måske trænger klassefællesskabet til at blive rystet bedre sammen, og måske trænger nogen til at blive inviteret lidt mere ind. Når fællesskaber skrider og bliver udfordrede, er det nogle gange fordi, det kan opleves som om der kun er én sandhed. Altså én rigtig eller forkert måde at være på, holde fødselsdag på, være klædt på, spise madpakke på osv. Tal om at der er findes forskellige måder at være på, forskellige holdninger. Og husk så også, at der er mange rigtige måder at være forælder på. Og sidst, så kan I stå sammen om, at alle unge skal med i fællesskabet. Så hvordan kan i gribe det an? Til dels vil vi her komme med gode idéer til, hvordan i kan komme i gang eller gøre det på nye måder, for det er vigtigt for os at pointere, at det aldrig er for sent at komme i gang heller ikke i udskolingen! I kan også læse mere eller finde inspiration på Forældrerådet Forældrerådet er en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og arbejder for at styrke klassens/årgangens fællesskab og trivsel. - Den består af 4-6 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens/årgangens elever. - Den kan bestå af de forældre, der melder sig, eller man kan vælge forældrerådet ved at gå frem efter klasselisten, så alle elever bliver repræsenteret efter tur. - Der foreslås valg efter hvert år, således at 2-3 forældre udskiftes hvert år. Lærerne, er ansvarlig for indkaldelse til og afholdelse af forældremøder, men som forældre vil I have en god fornemmelse af hvilke emner, der er aktuelle i jeres børns årgang, og dermed kunne støtte lærerne i at skabe relevante og interessante forældremøder. Forældrerådene fungerer som bagland for skolebestyrelsen.

6 Hvis der er generelle problemstillinger vedrørende skolen, som I bliver opmærksomme på, og som I synes, der bør gøres noget ved, kan I rejse problemstillingerne i forhold til skolebestyrelsen. Klasseforældrerådet kan altså ikke bruges: Som klageinstans over enkelte ansatte eller over skolen som helhed. (Her henvises til skolens ledelse, som har ansvaret). Til at drøfte en enkelt elev/mindre gruppe af elever eller forældre (Her kontaktes læreren/pædagogen, som har ansvaret). Til selvstændigt at skabe arrangementer, som går på tværs af klassetrin og/eller rækker udover egen klasses finansieringsgrundlag (Her skal skolens ledelse involveres). Aktivitetsgrupper Ideen med Aktivitetsgrupper er enkel. Hvert barn har én forælder i én gruppe, som planlægger én social aktivitet. Hvert år dannes nye grupper. Vi anbefaler Aktivitetsgrupper af flere årsager: I lærer hinanden at kende på tværs af køn og kammerater. I fordeler opgaverne på flere hænder. Snakken summer og I lærer hinanden bedre at kende allerede på forældremødet, hvor I får tid til at starte planlægningen. Aktivitetsgrupper er testet med gode erfaringer i mange klasser. Forslag til temaer til forældremøder Temaerne fordeler sig på emner, der vedrører undervisning og trivsel. Nogle af temaerne er oplagte til at invitere en foredragsholder mærket *. Andre temaer er oplagte til diskussion med læreren som oplægsholder. Alkohol og rygning Arbejde efter skoletid, fritidsjob, hærværk Ensomhed Parathed i undervisningen Fester Forsømmelser/pjæk Fødselsdage og fester. Alle inviteres. Hjælp hinanden, forventningsstemning i forældregruppen, fælles fødselsdagsfester, alternativer til fester i hjemmene gode trivsel for den enkelte og for klassen. Gruppepres og mobning Hytteture og ekskursioner Klassekassen Klassens sociale liv. Hvordan skaber vi den gode trivsel for den enkelte og for klassen?

7 Lejrskoler/rejser Lektielæsning og hjemmearbejde Metoder i undervisningen Modetøj Pligter hjemme Pubertet Sengetider, madpakker Skole-Hjem samarbejde. Hvordan? Skolens ordensregler /frikvarter Sociale arrangementer SSP-samarbejde Stoffer/ misbrug Undervisning i etik/moral Årgangsfagsamarbejde/tværfaglighed Sociale arrangementer for hele klassen Selv om børnene nu er blevet til unge, er dialogen og netværket mellem forældrene fortsat meget vigtig. Bliv enige på klassen om, hvor mange arrangementer i ønsker at lave på et år. Nogle arrangementer kan: - Være kun for de unge sammen med aktivitetsgruppen. - Være kun for de voksne - Være sammen med de unge sammen med mødrene - Være sammen med de unge sammen med fædrene - Være sammen med de unge sammen med forældre og søskende - Være sammen med de unge sammen med forældre uden søskende - Være af 1 times varighed eller 3 timer - Være med eller uden spisning Det er en god idé at lade forældrerådene stå for den overordnede planlægning, så det ikke kommer til at tage tid på forældremødet. På det førstkommende forældremøde kan i evaluere det forgangne år og komme med input til næste års arrangementer. Forslag til aktiviteter: Fællesspisning: hver familie en ret til tag selv bord. Fællesspisning og alm. hyggeligt samvær enten privat eller i skolens lokaler. Overnatning på de andre skoler i kommunen Forældrefest Cykeltur Badning og fællesspisning i Thorsø friluftsbad Tur til Himmelbjerget ol Boldspil (rundbold, fodbold, håndbold). Evt. i forbindelse med udflugt Spilleaften, med brætspil, Quiz, Gæt og Grimasser, Tegn og Gæt Tur med overnatning til Kællinghøl ol. Kanotur Overlevelsestur Klatring i Fladbro

8 Videolørdag Samme princip som de legegrupper i kender fra de små klasser. Selv om børnene nu er blevet til unge, er dialogen og netværket mellem forældrene fortsat meget vigtig. Internetcafé Gå-hjem-møder /café med temaer: alkohol, misbrug, UU, lektier, teenagerproblematikker, ungdomsarbejde, SSP. Ungdoms-café Klassefester f.eks. med et bestemt tema maskebal, Hawai-fest, cowboy-fest Julefrokost for eleverne. Grillfest HUSK: - Traditioner er en god ting men de kan tage tid at opbygge. - Arrangementerne skal være gratis eller billige. - Gør det så nemt og overskueligt som muligt. - Hav positivt fokus på, de der deltager aflys ikke selvom halvdelen melder fra. - Sørg for at invitere med, hvis forældre ikke deltager på den måde vil de stadig opleve sig som en del af fællesskabet. Modtagelse af nye elever: Både for den nye elev og for dennes forældre er det vigtigt at blive godt modtaget i klassen og hurtigt falde til og blive fortrolige med skolen. Når en klasse modtager en ny elev og nye forældre, kan de etablerede forældre og elever gør en aktiv indsats for at få de nye forældre samt eleven ind i varmen. Dette kan f.eks. gøres ved, at man i forældrerådet sørger for at de nye forældre får en forældrekontaktperson fra klassen. Denne kontaktperson kan stå til rådighed med nyttige oplysninger og ved klassearrangementer sørge for at inddrage de nye forældre i samværet. Det er hensigten, at denne mappe løbende skal ajourføres og udvikles. Bl.a. med ideer til arrangementer, oplysninger om allerede afholdte arrangementer, erfaringer fra forældre, der har/er i forældreråd og meget andet. Så har I gjort jer nogle erfaringer og har jeres klasse afholdt arrangementer, hører vi meget gerne om dem. Disse kan afleveres til skolens kontor eller sendes på ara@ara@favrskov.dk Opdateringen vil herefter blive fremsendt til de respektive forældreråd!

9