Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II

Transkript

1 Genrer er former for sproghandlinger -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II

2 PROGRAM 1. Opsamling fra sidst genrer er sproghandlinger 2. Vanillepigen sproget og genren Sproget fælles Genren i grupper 3. Oplæg om genrer som talehandlinger, hybridgenrer og inddelings- og beskrivelseskriterier ved RABO 4. Eksempelanalyse af sproget/ genren i en tekst 5. (obs. start senest) Arbejde med genreanalyse i grupper 6. (19.00) Præsentation af genreanalyser

3 FUNKTIONEL LINGVISTIK (KIRK MAILAND)

4 RECEPTION OG PRODUKTION AF TEKSTER

5

6 VANILLEPIGEN 1. Det sproglige vanillepigen - sproget.notebook 2. I grupper: Beskriv jeres oplevelse med læsningen for hinanden? Ordet rundt (max. 2 minutter hver) Hvordan vil I betegne romanens genre nærmere? Hvorfor? (par gruppe) Hvor mange stjerner vil I give bogen? (Ordet rundt)

7 GENRER I DANSK Tekster inden for bestemte genrer benytter sig af forskellige fremstillingsformer. En del genrer vil dog typisk være domineret af bestemte fremstillingsformer: I danskundervisningens arbejde med tekster og genrer er fokus på: (jf. Byggesten ) 1. Dekonstruktion (analyse og fortolkning) af tekster og genrer, og: 2. Konstruktion (produktion) af tekster og genrer

8 TALE SOM HANDLING Vi spiller et sprogspil, når vi ytrer os, kommunikerer, stiller spørgsmål (Wittgenstein) Tekster er samtidig handlinger at ytre sig er at handle med sprog Tekster har således en funktion, der hænger sammen med forfatterens intention Genrer er de former, vi kommunikerer igennem, ytrer os om verden på m.m. Tekster i forsk. genrer har særlige genreskemaer (makroplan) i hvilke sprogets mindre dele (mikroplan) som eks. sætningskoblingerne passer til teksternes overordnede funktion og intention

9 SPROGFUNKTIONER Den ekspressive funktion peger ud mod afsenderen (obs. Ekspressionisme, det er forfatterens eller kunstnerens udtryk, der er tekstens intention) Den referentielle funktion peger mod sagen (tekstens funktion og forfatterens intention er at referere et sagsforhold) Den appellative funktion peger ud mod modtageren (vil appellere, opfordre til noget, eks. Til at købe, stemme på et parti m.fl.)

10 FOKUS PÅ KOMMUNIKATION OG KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE En model Hvem Afsender Siger hvad budskab På hvilken måde stil I hvilken kanal medie Til hvem modtagere Med hvilken effekt virkning

11 GENREINDDELINGER (ELLERS) Inddelinger efter Fiktion og non-fiktion Fiktion derefter i: epik, lyrik og Drama Underholdende og vidensformidlende tekster Efter medie: film, bog, nettekst (multimodal) Sådan kan man konstruere sine egne genretræer

12 BAKHTIN (FRA KATJA TEILMANNS ARTIKEL) Sekundære over for primære genrer Hverdagsgenrerne over for de litterære genrer De litterære genrer opsuger og bearbejder de primære genrer De primære genrer får struktur, stil og en ny form der sker en fortolkning af virkeligheden

13 PLAKAT TIL SKOLEBØRN (GENRETRÆ)

14 GENRENET (KIRK MAILAND)

15 BYGGESTEN 4-9.KLASSE

16 TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK Crossover-begrebet: Grænser mellem genrer er flydende; genrer der er meget flydende går under betegenelsen Crossover : En pædagogisk konsekvens heraf er, at genrer og tekster ikke per automatik må puttes ind i en kasse: Med en kommunikationsorienteret tilgang til genreforholdet, kan vi i stedet for at spørge om, hvilken genre teksten tilhører, spørge om, hvilke genrer den deltager i? (Byggesten s. 20)

17 TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK Eksempler på litterære Crossover-genrer er kortprosaen, knækprosa, dagbogsromanen m.fl. Internettet og dets mange forfattere udvikler til stadighed nye Crossover-genrer og er derved en af de mest aktive spillere i genrernes delta Her er det ligeledes tydeligt, hvorfor elever i dag må lære at benytte, udnytte, udvikle og skabe genrer, samt ikke mindst forholde sig kritisk og analyserende til genrer og tekster.

18 GENREINDDELINGS- OG BESKRIVELSESKRITERIER Johannes Fibiger og Martin Jørgensen giver hver sit bud (hhv. s.106 og s. 18) Fælles eksempel reklame Københavns Universitet Opgave: (7 min.) bestem tekstens genre, benyt figur 2, s.18 i Byggesten Arbejdsform: parvist arbejde

19

20 TEKSTEN DF - tørklæder.notebook UNDERKASTELSE Det islamiske hovedtørklæde er symbolet på kvindens underkastelse. Islamisterne bruger det som stærkt og tydeligt tegn på troens dominans over både mand og kvinde, muslimer og ikke-muslimer. Det drejer sig ikke om 30 gram stof! Det drejer sig om tyranni og underkastelse. Et flertal i Folketinget vil acceptere det i folketingssalen. Og Domstolsstyrelsen har besluttet, at du som borger fremover skal acceptere, at du i retten møder en dommer indhyllet i tyranniets slør. Stop det. Nu! Tlf df@ft.dk

21 TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK I arbejdet med tekster og genrer (især den receptive del) må læreren trække på et fagligt repertoire (jf. Byggesten del 1, s.32-35)

22 TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK meddigtning Læseskrivesamtale Strukturalistis ke modeller Studieværktøjer som mindmap, tidslinie m.m. Den tekstpædagogi ske samtale Fagligt repertoire i tekstpædag ogik Andre udtryksformer Aktivering af forforståelse Den varme stol De gule sedlers pædagogik At finde spor Nærlæ sning

23 5 TEKSTER 1. Pandestegt midnatsmorgenmad 2. Uforandret til det værre (uddrag) 3. Ulveflok skudt ned i Skåne 4. Januar (Rifbjerg) 5. Stor digter i lille format Grupper á 3: Foretag en genreanalyse af teksterne ( alle tekster analyseres, hver gruppe har en tekst, de er hovedansvarlige for)

24 PERSPEKTIV DEN LÆRERFAGLIGE ANALYSE En grundig lærerfaglig analyse obs. Genrepædagogikken og lærerens faglige autoritet

25 DANNELSESMÆSSIGE, PÆDAGOGISKE IMPLIKATIONER