Workshop Horsens. 29. marts Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen

Transkript

1 Workshop Horsens 29. marts 2012 Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet

2 Multimodalitet og Informationskompetence Tekster på internettet er kendetegnede ved at være multimodale dvs. bestå af både skrift, billeder, ikoner og udpræget brug af design og layout Og de udgør mange genrer og etablerer mange kommunikationssituationer. Når man læser og søger på internettet, står man derfor over for en lang række udfordringer af læsemæssig art, som vi må forberede eleverne på. I foredraget introduceres til, hvad det vil sige at læse på en skærm, hvad det kræver af læsemæssige kompetencer at kunne surfesøge (klikke sig frem til et svar) og fuldtekstsøge (med Google) og forholde sig kritisk vurderende til de fundne tekster. Foredraget giver desuden en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med faglig læsning på skærmen. Kompetencemål At give deltagerne redskaber, så de kan planlægge og udføre direkte undervisning i læsning på skærmen. At opnå forudsætninger til at øge den kommunikationskritiske kompetence hos eleverne At kunne arbejde kvalificeret med it i mere projektorganiserede undervisningsformer.

3 Dagens program Multimodalitet - et vilkår, en udfordring og en mulighed Refleksion og gruppearbejde: Et didaktisk design Læsning på skærm - det er let og svært. Om læsesyn, læseformel og informationskompetence Refleksion og gruppearbejde: Faglig læsning integreret Pause Kommunikationskritisk læsning - du skal ikke tro på alt, du læser Autentisk kommunikation - Brug teknologierne Refleksion og gruppearbejde: Elevernes produktion og målgruppe Pause Hvad er en webhøring Kritiser et didaktisk design - tal for et didaktisk design - medier en diskussion kvalificer et didaktisk design Opsummering, diskussion, fremtiden

4 Multimodalitet - et vilkår, en udfordring og en mulighed

5 Visuel grammatik Grammatik Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og størrelse osv.

6 Lad os kigge på det... Hvad kan vi lære om visuelle grammatik ved at se på følgende sider?

7

8

9

10

11 Multimodalitet Thomas Illum Hansen

12 Visuel grammatik (igen) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og størrelse osv.

13 Struktur

14 Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.

15 Opgave: Tegn et sitemap Tegn et sitemap af dr.dk/skole eller sproget.dk I hånden Med freemind sourceforge.net/projects/freemind Med tegneprogram

16 Navigation Hvad sker der Hvor hvis jeg klikker hér? er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

17 Navigation i undervisningen Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

18 Mit læsesyn: Hvad er læsning? Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt

19 Læsning på skærm: Multimodale tekster Læsning af multimodale tekster er samtidig læsning af mange modaliteter At få de forskellige modaliteter til tilsammen at give et samlet budskab/indhold Hvad er udfordringerne? Sum sammen i 3 minutter om udfordringerne

20 Overblik Eget formål afsenderopfattelsen af sitet Tekst og billeder er de vant til grafer og tabeller Tekst er ikke samlet i en klump men i mange små klumper. Eleverne har meget travlt med at komme videre Får for meget information drukner i information Bruger jeg prøver bare -strategien Bliver forstyrret Opdager ikke menuerne og andre muligheder for yderligere viden De har svært ved at finde de gode sider

21 Udform et didaktisk design Vælg en eller flere af udfordringerne og udform et didaktisk design Mål: At eleverne udvikler deres kompetence til læsning af multimodale tekster Indhold og stof Forløb (aktiviteter, organisering) Lærerfaglig støtte/stilladsering Læremidler Tegn på udviklede kompetencer + evaluering Skriv det didaktiske design ind på

22 Informationskompetence

23 ICILS 2013 ICILS 2013 betragter en persons computer- og informationskompetence som evnen til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt hjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Computer- og informationskompetence omfatter både de praktisk-tekniske færdigheder og de kognitive evner til at nå de kommunikative mål.

24

25

26

27

28

29

30

31 Læsning på skærm

32 Det går rigtig godt PISA Elektronisk Læsning Danmark er det land i verden hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene

33 Men, men, men PISA Elektronisk læsning: Det går rigtig skidt Danske elever er under gennemsnittet til elektronisk læsning At finde oplysninger på websider Vurdere og anvende oplysninger Bruge programmer Relativt dårligere end til læsning på papir

34 Læsning på skærm: Surfesøgning

35 Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider og bemærk hvad I bemærker.

36

37 Hvad så I?

38

39 Hvad så I?

40

41 Hvad så I?

42 Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

43

44 Orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

45 Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte gøre noget med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv.

46 Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et rum bag et link dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

47 Indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

48 Surfesøgning er læsning

49 Surferens udfordringer Eks. Jeg kan huske jeg har læst om Ole Tøpholms dialekt på dr.dk/skole Men hvor? Jeg kigger på dr.dk/skole

50 dr.dk/skole

51 Danskere med anden etnisk herkomsts dialekt Eks. Jeg vil gerne vide noget om danskere med anden etnisk herkomsts dialekter. Jeg kigger på sproget.dk

52 Sproget.dk

53 Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

54 Fra abstrakt til konkret og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål Og det er skolens altomfattende opgave!

55 At læse og at lade være! Surfesøgning fordrer at man kan: Vurdere hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?

56 At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

57 Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?

58 Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

59 Forståelse Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår! Spørg dine kammerater og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen

60 Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar hvorfor du valgte en given side Forklar hvorfor du ikke valgte en given side

61 Og helt almindelig faglig læsning

62 Faglig læsning en ny opgave Læsning i alle fag faglig læsning Udvikling af læsestrategier Vurdering af en teksts egnethed Forberedelse til læsning Støtte under læsning Faglig læsning en ny opgave For børn!

63 Opgaver Hvem finder først? Gå ind på Find et videoklip hvor børn spiller Nattergalen Find et videoklip om hvordan roer bliver til sukker Gå ind på Find ud af hvilke løver der lever i flok

64 Fuldtekstsøgning er også læsning

65 Find en god forklaring på zigzag-modellen Lad os gå på og finde ud af Hvad er zig-zag-modellen inden for medieundervisningen? Hvem har udviklet den? Hvad består den af?

66 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

67 Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i Kategoriserer teksten teksten Sætter i register Særegne og Inddeler efter betydningsfulde for emne/genre/slags netop denne tekst Fx: Fx: De gule sider: vvs, brændehugger, læger, speciallæger brødkrummer, heks, madvarer, rejsemål, pandekagehus, Hans, Grethe.. eventyr, navne

68 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

69 Fragmentlæsning

70 Googles Gyldne Trekant

71 Intertekstuel genreviden For eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

72 Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil Fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

73 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

74 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

75 Overblikslæsning

76 Overblikslæsning

77 Overblikslæsning

78 Overblikslæsning

79 Overblikslæsning

80 Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

81 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

82 Eksempler på opgaver Find det nye regeringsgrundlag en beskrivelse af faserne i projektarbejde i folkeskolen Find ud af Hvilken 11,6'' bærbare er den bedste lige nu? Hvad hedder den kurdiske oprørsbevægelse som TV-stationen ROJ-TV beskyldes for at støtte?

83 Videre arbejde med didaktisk design Fortsæt arbejdet med det didaktiske design Beskriv hvordan der integreret undervises i faglig læsning (surfesøgning, fuldtekstsøgning, læsning af tabeller, læsning af hjemmesider osv.)

84 Kommunikationskritisk læsning - du skal ikke tro på alt, du læser

85 ISLAM OG TØRKLÆDER Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

86 HVEM SIGER DET? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

87 RESUME Eleverne skriver i deres opgave: Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.

88 Islaminfo.dk islaminfo.dk er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet.

89 En diskursanalytisk metode Deixis Metafor Modalitet

90 Danske sange... Dansk kultur Sange, historie, sprog, vittigheder

91 Kulturerklæringen For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. 1. Vort folk har ret til at værne om sin kultur. [...] 4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremmede kulturer

92 Billedanalyse

93 Forudsætninger, interesser og mål Hvilke forudsætninger har Islaminfobagmændene? Hvilke interesser? Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.

94 Kommunikationskritisk kompetence at kunne se bag om tekster og sammenhænge og vurdere deres betydning for konteksten at kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud som det gør at kunne kritisere konstruktivt at kunne modtage kritik fra andre mennesker

95 Et andet eksempel...

96 Citater Rigspolitiet agerede håndlanger for den irakiske delegation De afviste irakiske flygtninge som kirkeasyls juragruppe har fået kendskab til, kan alle få ophold indenfor gældende dansk lovgivning. Det kræver bare en anden fortolkning, end den der praktiseres under den nuværende regering.

97 Forudsætninger, interesser og mål Hvilke forudsætninger har Kirkeasylbagmændene? Hvilke interesser? Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.

98 Integrerede reklamer På nettet er der ingen regler for adskillelse af redaktionelt stof og reklamer. Den eneste måde man kan tjene penge på for tiden på nettet, er reklamer. Alt det redaktionelle stof har i den forstand ét formål: At få dig til at klikke på en reklame

99 Fugleognatur.dk

100 Er reklamerne godkendt/blåstemplet? Eleverne må lære at skelne mellem redaktionelt stof og integrerede reklamer

101 Opdragelse til forbrug

102 Gamification

103 Kommunikationskritisk kompetence Er at analysere indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution at kunne analysere argumenter at kunne spørge til kommunikationssituationens objekter og deltagere at kunne undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en kommunikationssituation at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs interesser, mål og forudsætninger, samt at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence) og at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk kompetence).

104 Kommunikationskritisk kompetence er en indstilling til verden Mistænksomhed Selvstændighed Demokratisk sindelag

105 Opgaver 1) Anna/Anne Franks dagbog Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig på et loft med sin familie. Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far i Vi vil gerne vide mere om den

106 Er det troværdige sider?

107 Og hvad med denne?

108 Opgaver 2) Palæstina-initiativet Undersøg Hvad er Forudsætninger Interesser Mål

109 Diskuter Hvordan kan man lære eleverne at udvikle den kritiske indstilling/mistænksomhed som gør at de undersøger en hjemmeside en gang til, før de anvender den? Integrer overvejelserne i jeres didaktiske designs

110 Et eksempel Autentisk kommunikation

111 Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!.

112 Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

113 Forfra 3. a arbejder med samfundskendskab De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Brainstorm! Læreren siger: Der er mange flere.

114 Skrivning med mål Hvem ved hvilke jobs der findes? Bedsteforældre! (forældre, onkler, tanter osv.) Vi skriver s til vores bedsteforældre Vi spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiderne. Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre

115 Læsning To dage senere åbner eleverne deres bokse og læser Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og Sælger mad Holder styr på ting og mennesker Passer på og underviser

116 Læsning med mål Hvilke jobs har vi? Og hvilke kategorier findes de inden for? Eleverne læser deres s igen Denne gang skal de finde og kategorisere information

117 Hvorfor er det smart? Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Abstraktion - generalisering Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer

118 Hjemmeside i det små Digitalfoto/whiteboardkopi af tavlen efter timen Skriver oversigten rent derhjemme. Oversigten på hjemmesiden. Eleverne skriver De forklarer hvad et af jobene består i. De skriver hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter et forum ind på hjemmesiden.

119 Kommunikationen fortsætter Eleverne sender endnu en til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside om jobs. Der går et par dage... Elevernes mailbokse og forummet bugner af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

120 Autentisk kommunikation i jeres didaktiske designs Integrer autentisk kommunikation i jeres didaktiske designs Hvad skal eleverne producere Hvem er deres målgruppe Hvad skal målgruppen gøre med elevernes produkter? Hvorfor er det meningsfuldt?

121 Webparlament

122 Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler og derigennem identitet i det virtuelle rum og adgang til social kommunikation Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat

123 Tilrettelæggelse Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs). Eleverne starter med at have for-imod-holdninger Der er klare rammer for samarbejdet et (evt. elev-) fastlagt emneområde, Der er tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debateres efter webhøringsformen med en ordstyrer Der er et produktmål Der er et fremlæggelsesmål Fx paneldebat med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign.

124 Webhøring Der er klare deadlines En forberedelse, fx i form af debatoplæg En ordstyrer der ikke tildeler ordet, men samler op og lægger op til de kommende diskussioner Hvem har sagt hvad, hvad er vi enige om, hvad er vi ikke enige om, hvad mangler vi at tale om. Det er meningen at deltagerne skal komme til enighed eller være enige om at være uenige. Der skal produceres et fælles produkt

125 Webhøring om jeres didaktiske designs Gr. 1 kritiserer gr. 2s didaktiske design Gr. 1 fremhæver styrkerne ved gr. 3s didaktiske design Gr. 1 medierer en diskussion mellem kritikere (gr. 2) og fortalere (gr. 3) af gr. 4. Saml op Udpeg enigheder Udpeg ting der mangler at blive diskuteret Kom med forslag til kompromis

126 Opsummering, diskussion, fremtiden Hvordan kommer vi videre her fra? Hvad skal der gøres? Hvem har ansvaret?

127 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?