Fysiske produkter med it. Tænketankens slutrapport

Transkript

1 Fysiske produkter med it Tænketankens slutrapport Århus-regionens IT-råd Marts 2006

2 Indhold 1. Indledning og baggrund 3 2. Konklusion 5 3. Anbefalinger Anbefalinger Mega-projekter Projektlederen Styregruppen Finansiering 9 4. Mega-projekterne Pervasive Postioning Digital Lifestyle Samlede betragtninger ift. mega-projekterne Analyse Drivkræfter hos brugeren Teknologiske trends Erhvervsmæssige specialiseringer i Østjylland og Midtjylland Viden og kompetencer på universiteter, videninstitutioner og læreanstalter 22 Appendiks A. Virksomhedscases 24 B. Erhvervsmæssige styrkepositioner 31 C. Universiteter og læreanstalter 41 2

3 1. Indledning og baggrund Århus regionens IT-Råd besluttede i foråret 2005 at nedsætte en tænketank om Fysiske produkter med it. IT-rådets formål er bl.a. at styrke grundlaget for udviklingen af nye og eksisterende virksomheder, der har informationsteknologiske produkter og serviceydelser som en del af deres forretningsgrundlag. Baggrunden herfor er, at Århus Amt og Danmark har en omfattende industri af virksomheder, der producerer apparater. En stor del af disse er baseret på it - og endnu flere tilføres forøget værdi gennem integration med it. I pervasive computing kredse er der stigende fokus på it-baserede dimser og apparater (også kaldet physical computing) et område, der kan betegnes som fysiske produkter med it. Det er et meget bredt område, som dækker mange forskellige brancher. Der kan være en tendens til at fokusere på smarte, nye dimser, men det er vigtigt at arbejde bredt med hele apparatindustrien. Der er en lang række eksempler på virksomheder, der allerede nu arbejder med it-produkter. Men der er også nye firmaer på vej, der traditionelt ikke benytter sig af it. Disse virksomheder benytter både softwarefolk (f.eks. dataloger) og ingeniører, specielt folk der kan arbejde med indlejrede systemer. Derfor er det vigtigt, at styrke samarbejdet mellem softwarefolk, ingeniører, designere og de øvrige tværfaglige aktører, hvilket er afgørende for at udvikle konkurrencedygtige produkter i en globaliseret verden. Tænketanken fik til opgave at stille forslag til: hvordan apparatindustrien kan styrke sine muligheder for at udvikle produkter i en pervasive computing verden. hvordan man kan stimulere dannelsen af nye firmaer, der udvikler fysiske itprodukter hvordan man kan styrke samarbejdet mellem it-forskere, ingeniører og designere Tænketanken var sammensat af repræsentanter fra virksomheder, højere uddannelsesinstitutioner, videnscentre og offentlige myndigheder. Følgende personer har deltaget i arbejdet: Direktør Carsten Jørgensen, Terma Space A/S (formand) Teknisk direktør Erik Stridbæk, KIRK Telecom A/S Direktør Ulrik Merrild, LIWAS og Goalref A/S Udviklingschef Jan Kristiansen, Vestas Wind Systems A/S Technology Project Manager Erik Reeh, Danfoss A/S Innovationschef Christopher Sorensen, Bang & Olufsen A/S Supply Chain Manager Steen Lindby, Velux Electrical Products A/S Logistikchef Hans Sønderskov Uhrenholt, Virklund Sport A/S Rasmus Krejsager, tidligere direktør hos IBM Food & Agro 3

4 Rektor Ove Poulsen, Ingeniørhøjskolen i Århus Institutleder Jørgen Rasmussen, Institut for design, Arkitektskolen Aarhus Professor Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Projektchef Peter Dreyer, Innovation Lab Projektchef Esben Wolf, Teknologisk Institut Associate professor Klaus Marius Hansen, Computer Science Dep., Aarhus Universitet Direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet A/S Konsulent Peter Rasmussen, Århus Kommune, Erhvervsafdelingen Kontorleder Elinor Bæk Thomsen, Århus Amt, Erhverv og internationale forhold Fuldmægtig Brian Sørensen, Århus Amt, Erhverv og internationale forhold (sekretær) Tænketanken har afholdt i alt 5 møder i tidsrummet fra den 1. september 2005 til den 3. marts På baggrund af møderne har tænketanken udarbejdet denne redegørelse med en række anbefalinger. De første møder formede sig primært som inspirations- og ide-genereringsmøder med deltagelse af eksterne oplægsholdere og med oplæg fra flere af Tænketankens medlemmer. Tænketanken brugte bl.a. nogen tid på at blive klogere på de erhvervsmæssige styrkepositioner i Østjylland og den midtjyske region, samt at drøfte forskellige økonomiske, politiske og samfundsmæssige trends. Her kom mange forskellige tanker og forslag på bordet. Den videre proces på de afsluttende møder har været koncentreret om at fokusere og indsnævre. Processen har bl.a. været præget af ønsket om at sætte konkrete og synlige projekter i søen, og samtidig tage hensyn til det faktum, at området fysiske produkter med it - er meget bredt og indbefatter virksomheder fra mange brancher og industrigrene. På de sidste møder koncentrerede tænketanken sig om at formulere en række anbefalinger og konkrete initiativer på området. Det er sket med ønsket om at fremme den erhvervsmæssige vækst og bane vejen for innovation og dermed fremme mulighederne for nye produkter, vækst og udvikling. 16. marts 2006 Carsten Jørgensen Direktør, Terma Space Formand for Tænketanken Fysiske produkter med it 4

5 2. Konklusion Det følgende indeholder en sammenfattende konklusion over tænketankens anbefalinger. De bagvedliggende argumenter og analyser for anbefalingerne findes i de efterfølgende kapitler og bilag. Det anbefales, at der sættes to såkaldte mega-projekter i gang. Disse projekter, som beskrives i kapitel 4, er blevet døbt Pervasive Positioning og Digital Lifestyle. Et mega-projekt tænkes at have en samlet størrelse, så det på længere sigt omfatter aktiviteter for over 200 mio. kr. Dette er et udtryk for, at tænketanken fra starten ønsker at tænke stort og ambitiøst. Delprojekterne under de to mega-projekter udspringer netop af at tænke ambitiøst. På kortere sigt er det en realistisk ambition, at der gennem den foreslåede projektleders initiativ igangsættes delprojekter, der i økonomisk omfang naturligt ligger betydeligt lavere end det angivne beløb. Det er hensigten, at de to mega-projekter vil skabe en bred vifte af spin-offs i form af delprojekter som resulterer i nye produkter. Mega-projekterne er udvalgt af tænketanken i henhold til deres overensstemmelse med de fremherskende samfundsmæssige trends og med de erhvervsmæssige og forskningsmæssige potentialer i regionen. Det er tænketankens opfattelse, at det virkeligt innovative og værdiskabende sker i de tværfaglige berøringsflader, hvor forskellige kompetencer bringes sammen. Disse kompetencer strækker sig over de naturvidenskabelig og ingeniørmæssige kompetencer som f.eks. software, hardware, mekanik og materialer og videre til de mere humanistiske og handelsmæssige kompetencer som f.eks. afsætning, logistik og design. Ved at tænke i kasser f.eks. kun software eller kun hardware opnås ingen store synergier. Derfor: tænk stort og visionært. Brugerdrevne trends Teknologiske trends Produkt 1 Produkt 1 Digital Lifestyle Perv. Positioning Produkt m Produkt m Kompetencer hos forskning, uddannelse og videninstitutioner Erhvervsmæssige styrkepositioner 5

6 For at gennemføre ovenstående vision er det klart, at det vil kræve en særskilt og særlig indsats. Det foreslås derfor, at der ansættes en projektleder hvis formål blandt andet er, at starte en detaljeret foranalyse med tilhørende forretningsplaner, som inkluderer industrielle og forskningsmæssige interessenter, for dermed at kunne afdække den forventede underskov af delprojekter. Efterfølgende vil projektlederen blive ansvarlig for at rejse den nødvendige kapital til gennemførelse af disse (eller nogle af disse) delprojekter. Projektlederen skal støttes aktivt af en mindre styregruppe. De følgende kapitler og vil yderligere uddybe tænketankens anbefalinger og deres rationale. 6

7 3. Anbefalinger Nedenfor opsummeres Tænketankens anbefalinger i punktform. Baggrunden for disse anbefalinger er resultatet af overvejelser og drøftelser i Tænketanken. Dette er nærmere uddybet i de efterfølgende kapitler og afsnit om trends, erhvervsmæssige styrkepositioner og kompetencer (se analysedelen, kapitel 5). 3.1 Anbefalinger Det er Tænketankens anbefaling: 1. At der igangsættes 1-2 mega-projekter: 1) Pervasive Positioning og 2) Digital Lifestyle (se beskrivelse af disse senere) 2. At der ansættes en projektleder, der skal gennemføre detaljerede for-analyser af disse mega-projekter som forudsætning for at skubbe projekterne i gang (se beskrivelse af projektlederens rolle og opgaver senere) 3. At der etableres en arbejdende styregruppe, der skal indgå i et tæt samarbejde med projektlederen (se beskrivelse af styregruppens rolle og opgaver senere) 3.2 Mega-projekter Mega-projekterne skal samle små, mellemstore og store virksomheder, uddannelses- samt videninstitutioner om en fælles satsning for at udvikle nye fysiske produkter med it. Et mega-projekt skal forstås som et overordnet projektområde/tema (også betegnet som et man-on-the-moon projekt jf. Præsident Kennedy s Rice Stadium Moon Speech den 12. september 1962). Under et megaprojekt kan der tænkes adskillige del-projekter, hvor forskellige konstellationer af virksomheder og videninstitutioner kan indgå med målsætning om at udvikle nye fysiske produkter med it. Et mega-projekt tænkes at have en samlet størrelse, så det på længere sigt omfatter aktiviteter for over 200 mio. kr. Dette er et udtryk for, at tænketanken fra starten ønsker at tænke stort og ambitiøst. Delprojekterne under de to mega-projekter udspringer netop af at tænke ambitiøst. På kortere sigt er det en realistisk ambition, at der gennem den foreslåede projektleders initiativ igangsættes delprojekter, der i økonomisk omfang naturligt ligger betydeligt lavere end det angivne beløb. Tænketanken mener, at det er vigtigt at anbefale de to nævnte mega-projekter fordi: Projekterne vil være bredt favnende m.h.t. de diskuterede trends (se analysedelen, pkt. 5.1). Der er således mulighed for, at kunne imødekomme et stort antal brugerbehov og dermed skabe et marked for et stort antal afledte fysiske produkter med it Projekterne vil være bredt favnende m.h.t. til Århus- og den midtjyske regions erhvervsmæssige kompetencer. Tænketanken sigter således efter at ramme så mange brancher/industrier som muligt i de foreslåede megaprojekter (og under-projekter) 7

8 Projekterne tager afsæt i stærke dele af regionens forsknings- og udviklingskompetencer Projekterne vil implicere og nødvendiggøre inddragelsen af mange forskningsmæssige discipliner, uddannelsesmæssige kompetencer og teknologiske ekspertiser. Der vil være behov for at involvere såvel naturvidenskabelige som handels- og humanistiske discipliner og industrielt design. 3.3 Projektlederen Til at analysere forudsætninger og skaffe nødvendige ressourcer med henblik på at igangsætte mega-projekterne anbefaler tænketanken, at der ansættes en projektleder, der bistås af en aktiv og arbejdende styregruppe. Projektlederen har bl.a. følgende opgaver og roller: Tænketankens oplæg til mega-projekter skal analyseres i detaljer, bl.a. m.h.t. forskellige industriområder (i første omgang med fokus på de erhvervsmæssige styrkepositioner i Østjylland og Midtjylland). Analysen skal i hovedsagen give svar på hvilke virksomheder, der vil deltage, hvilke kompetencer der skal inddrages, hvilke økonomiske ressourcer der er brug for og hvordan finansiering fremskaffes Der skal opstilles et omfattende katalog over mulige fysiske produkter med it inden for de forskellige brancher/industrier, der vil indgå i mega-projekterne Der skal skrives et antal business cases som udgangspunkt for kontaktarbejde til relevante virksomheder og videninstitutioner Der skal igangsættes et omfattende kontaktarbejde til virksomheder, uddannelsesog videninstitutioner for at drøfte oplæggene. Det kan foregå som temamøder, workshops, direkte møder eller på anden vis Der skal opbygge et antal virksomhedssamarbejder, der skal føre megaprojekterne (med underprojekter) ud i livet (med bindende økonomiske aftaler) Der skal gennemføres en analyse af finansieringskilder (nationale som internationale) i forhold til de beskrevne og analyserede del-projekter Projektlederen skal støttes aktivt af en styregruppe, der kan knytte relevante kontakter til ikke alene store virksomheder, men også små og mellemstore virksomheder samt forsknings-, uddannelses- og videninstitutioner Projektlederen skal ikke alene agere regionalt men også nationalt og internationalt hvor det måtte være nødvendigt Projektlederen skal i løbet af 6-9 mdr. fremkomme med en 2-årig plan (road map) for gennemførelse af mega-projekterne (analyserne kan dog vise, at man i første omgang satser på et af mega-projekterne, eller at projekterne i nogen grad med fordel kan fusioneres) Projektlederen ansættes foreløbigt i en 1½-2-årig periode. 8

9 3.4 Styregruppen Styregruppen er et vigtigt redskab for projektlederen: Styregruppen skal sammensættes af ledende repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelses- og videninstitutioner og kommune og amt Styregruppen skal være sammensat af personer med direkte adgang til direktionsniveauet hos de store virksomheder i Danmark Styregruppe skal indgå i et meget tæt samarbejde med projektlederen og skal være en arbejdende styregruppe Styregruppen skal have de faglige kompetencer til, sammen med projektlederen, at analysere de foreslåede mega-projekter Styregruppen skal være med til at skabe interesse for mega-projekterne (med under-projekter) hos såvel virksomheder som hos universiteter og andre videninstitutioner Styregruppen skal bidrage til detailplanlægningen, herunder stille forslag til den nødvendige finansiering af del-projekterne Projektlederens og styregruppens arbejde skal resultere i et projektprospekt og et bindende tilsagn fra en række virksomheder og videninstitutioner om deres deltagelse og omfanget af deres egenfinansiering. 3.5 Finansiering Budget for ansættelse af en projektleder i en 1½-2-årig periode anslås til 2,0 mio. kr.: Løn til projektleder Overhead: Husleje, it, sekretærbistand, regnskab, mindre rejser, markedsføring, træk på ledelsesressourcer hos Alexandra, etc. Større (udlands) rejser, workshops, udstillinger, demoprojekter, indkøb af teknologi, udarbejdelse af større projektprospekter, styregruppe etc. I alt kr kr kr kr. Projektlederen foreslås placeret hos Alexandra Instituttet i IT-Byen Katrinebjerg. Projektlederens aktiviteter vil passe godt ind i de aktiviteter, som Alexandra Instituttet i øvrigt udfører. Finansieringsforslag: Alexandra Instituttet Århus Kommune Århus Amt I alt kr kr kr kr. 9

10 4. Mega-projekterne Mega-projekterne skal samle små, mellemstore og store virksomheder, uddannelses- samt videninstitutioner om er fælles satsning for at udvikle nye fysiske produkter med it. Tænketanken anbefaler, at der ikke fokuseres på en bestemt branche, men at man som udgangspunkt inddrager så mange brancher som muligt. Mega-projekterne vil kunne sikre det tværfaglige islæt, som anses som meget vigtigt for innovation i øvrigt, idet det er Tænketankens klare holdning, at innovation hovedsagligt vil komme til at foregå i tværfaglige sammenhænge, hvor forskellige kompetencer der bringes sammen kan overskride de traditionelle koncepter og produktideer såvel inden for industri som inden for videninstitutionerne. Mega-projekterne med tilhørende del-projekter vil ud over de deltagende virksomheder kunne tjene som inspiration og gode eksempler for andre virksomheder, der ønsker at implementere it i deres produkter. Tænketanken har diskuteret en række forslag til mulige mega-projekter og har valgt at fokusere på to mulige forslag til sådanne projekter. Det ene projekt, Pervasive Positioning, tager udgangspunkt i en ny teknologi der er på vej mens det andet projekt, Digital Lifestyle, tager udgangspunkt i et anvendelsesbehov. For begge projekter gælder det, at de vil kunne inddrage en lang række virksomheder og videninstitutioner og en familie af relaterede projekter. Det skal understreges, at det er op til projektlederen og styregruppen at undersøge bæredygtigheden af disse to projekter og vurdere om der skal satses på kun et enkelt af disse, dem begge, eller evt. definere ét samlet mega-projekt, der kombinerer de to temaer. Endelig kan det under planlægningen vise sig, at andre temaer viser sig mere relevante Pervasive Positioning (baseret på Galileo-teknologien) Galileo-teknologien er et europæisk satellitbaseret navigations/positionerings-system. Systemet bliver bl.a. udviklet, for at Europa kan blive uafhængig af det amerikanske GPS-system, som kontrolleres af det amerikanske militær. Galileo bliver civilt kontrolleret. Med Galileo-systemets etablering (fra ca. 2008) bliver det muligt at bestemme sin position ned på millimeters nøjagtighed, både udendørs og indendørs (GPS kan kun anvendes udendørs). Systemet kan udnyttes kommercielt på mange områder, og giver store muligheder for at udvikle en lang række nye fysiske produkter med it. Den infrastruktur som bliver tilvejebragt via Galileo systemet er at sammenligne med da mobil-infrastrukturen tog sin begyndelse. Det anslås, at der på europæisk basis vil blive skabt ca arbejdspladser, alene baseret på denne infrastruktur. De områder der bliver ramt af denne teknologi vil inkludere sektorer såsom transport, landbrug, fiskeri, energi, livsstil, statslige applikationer, og videnskab. 10

11 Det er kun fantasien, der sætter grænser for de mangfoldige muligheder der ligger i udnyttelsen af Galileo-infrastrukturen, og det er helt afgørende og meget oplagt, at en stor del af disse arbejdspladser bliver placeret i Region Midtjylland ikke mindst med en central Galileo-aktør, Terma, solidt forankret i regionen. Hvis man ser på de trends som er beskrevet i næste kapitel (pkt. 5.1), så er det konklusionen, at dette projekt direkte lægger sig op af følgende trends: sikkerhed, livsstil, sundhed, det smarte hjem, landbrug og sport og fritid. Og altså giver mulighed for at kunne få identificeret en bred vifte af virksomheder og videninstitutioner til dette megaprojekt med tilhørende del-projekter. En anden ambition er at bidrage til at fastlægge systemets standarder for herigennem at være med til at drage videst mulig forsknings- og erhvervsmæssig fordel ved systemets etablering og den videre udvikling af produkter. Slagord for projektet er derfor: positionering i alt, hvor som helst og når som helst! Danmark generelt - og Århus-regionen specielt - vil via dette projekt kunne opnå en first-mover -effekt. Som nævnt har Terma særlige kompetencer på dette område. Eksempler på produkter kunne være: Integration af sensorer og lokalisering i flåder, redningsveste og overlevelsesdragter Positionering af tilskadekomne og indsatsfolk i katastrofesituationer Styring af fly i lufthavne Hjælp til handikappede personer, feks. blinde Positionering af vare (biler, radioer, kameraer etc.) til forsikringsformål Og decideret produktion af signalmodtagere Igen er det kun fantasien der sætter grænser. 4.2 Digital Lifestyle Konvergensen af de trends, som tænketanken har beskæftiget sig med (se afsnit 3.1) giver den enkelte person muligheden for at opnå en Digital lifestyle. I dette scenario oplever den enkelte person, at produkterne i hjemmet og services kender pågældende person og sammenlagt bidrager til en kontinuerlig personlig oplevelse. Eksempelvis kunne man opleve, at lyset dæmpes, den rigtige musik afspilles, og at der er et glas vin på bordet når man har lyst til at slappe af uanset om man måtte befinde sig hjemme eller i et hotelværelse. Den stigende processorkraft i produkterne, integrationen af kommunikationsteknologier i mindre og mindre komponenter og udsigten til en stigende præcision i lokationteknologier (som Galileo-teknologien yderligere kan forbedre), anvendelse af 11

12 biometrics, samt nye håndgribelige og bevægelsesbaserede interaktionsteknikker åbner mulighederne for en ny æra i personlig livsstil. Det er i dag muligt at individualisere større og større dele af en persons hverdagsoplevelser og i stigende grad er den personlige profil tilgængelig, der hvor man befinder sig. Således kan man i dag altid have sin foretrukne musik tilgængelig, sin yndlingspizza leveret til der hvor man befinder sig ved at tryk på en knap på mobiltelefonen eller bilen kan automatisk indstille førerstillingen baseret på trådløs aflæsning af ID i nøglen. Man vil også kunne trække på sine personlige sundhedsservices hvor som helst via mobil adgang eller via bredbånd i hjemmet. Sammenfletning af skræddersyede oplevelser, wellness, fritid, det smarte hjem samt mobilitet er en naturlig konsekvens af de teknologiske trends som er undervejs. Disse trends medfører ligeledes interessen for styring af sikkerhed (data og personlig sikkerhed) og energi, som sikrer at man ikke behøver bekymre sig om optimal drift i dagligdagen, men at man kan fokusere på at optimere sine personlige oplevelser. Nedenfor er angivet nogle konkrete præciseringer 1. Sikkerhed: Den mobile livsstil kræver sikkerhed, før mennesker vil føle sig trygge ved at have deres personlige data med sig i hver transaktion. Det kræver en større indsats på teknologien. For eksempel: a. Krypterings-teknikker b. Integreret overvågning c. Sikre transaktions-systemer d. Sikker opbevaring af personlige data 2. Intelligente personlige agenter: En uoverskuelig mængde information vil nå frem til den enkelte person i en verden, hvor alt er tilgængelig i alting. Der skal udvikles informationssystemer via personlige digitale agenter, som kan tilpasse oplysninger til personens behov og smag, serveret på rette tid. For eksempel: a. Data mining systemer b. Personlige agent-minisystemer c. Smart home brugssystemer 3. Mobil entrepreneurer: Der skal tilrettelægges iværksætter-infrastrukturer og økonomiske modeller, hvor man kan skabe produkter, salgskanaler og forretningsgange via mobile apparater indenfor sundhed, underholdning, finans og fabrikation mm. Dette felt kan inddrage alle fra medieudviklere til brancher som sundhedsservice. For eksempel: a. Mobile diagnostiske scannere b. Fjernmedicin/behandling c. Snak TV korte udsendelser i ventetider til mobile apparater via 3G eller wifi d. Den mobile børs e. Indkøbssystemer til fjernfabrikation f. Formidlingssystemer til forretningsalliancer 4. Social Networking: Der skal skabes nye forretningsmodeller og systemer, som tilvejebringer løsninger for fællesskaber såsom familien som deler hjemme, livsstil og 12

13 media. Den danske anpartsmodel kan danne grundlag for en ny andelsbevægelse indenfor den digitale livsstil. For eksempel: a. Cooperative mediesystemer b. Interaktive anbefalingssystemer c. Personlig mediedeling 5. Emotional products: Mens teknologien stormer frem vil der opstå et behov og mulighed for at integrere flere elementer i et enkelt produkt eller service som adresserer flere sanser. En robothund som Sonys Aido er et eksempel, hvor kommunikation og leg bliver integreret i en større oplevelse. En biograf med surround lyd, vibrationer i stolen og dufteffekter giver en større oplevelse. For eksempel: a. Adaptive produkter som tilpasser sig brugerens tilstand via biometrics b. Mood teknologier, der kobler belysning, gardiner, varme og underholdning sammen i en skræddersyet oplevelse, som for eksempel afslapning. c. Kommunikationsteknologier, som tolker kundens behov via stemme og talemønstre 6. Internet TV: Media distribution vil bevæge sig fra satellitudsendelser til internet levering. Dette frigør muligheden for adgang til hele verden som tilskuer. Niche udsendelser kan nu gør sig gældende, og der opstår flere af disse hvert år. For eksempel: a. Århus filmby får en ny mulighed for distribution b. Personlige TV-systemer kan skræddersy indhold til den enkelte person 7. Vertical Industries: Efterhånden som teknologien tillader, at brugeren kan kontrollere og tilpasse mere af sin tilværelse, vil forretningsmodellerne ændre sig således, at et tilbud bliver mere rettet mod kundeoplevelse end produkter. Det kræver en integreret indsats fra hele supply kæden og ofte på tværs af leverandører. For eksempel: a. Kundedesignede huse via systemer, som planlægger projektet og arrangerer leverandører b. Sundhedssystemer, som arrangerer specialistbehandling som følge af hjemmediagnostiske apparater c. Intelligent tøj, der integrerer mobilkommunikation, biologisk sensorer, avanceret stof og mode Pervasive computing er et samlende udtryk for de mange teknologiske elementer, som skal understøtte en sådan udvikling. Men det bliver nødvendigt at flytte målet fra teknologien til oplevelsen (fra teknologi til marked), for at kunne samle en tværfaglig indsats, som kan videreføre udviklingen mellem forskellige brancher eller klynger i regionen. Danmarks kulturelle fordele i form af tradition for dialog og det flade hierarki i samfundet gør det netop muligt at skabe en tværfaglig konvergens mod et fælles mål The Digital Lifestyle. I den forbindelse har Danmark en styrke i form af åbenhed og tillid i forhold til at tilegne sig og teste nye teknologier og produkter, eller i forhold til forretninger, som er afhængig af at benytte personlige oplysninger om smag og behag. I en artikel i Mandag Morgen, nævnes Danmark som verdens bedste testmarked (foran Sverige). Styrkepositionen omkring brugerdreven innovation bidrager yderligere til dette. 13

14 Kodeord for denne vision er: Alt er mobilt/trådløst og alt er tilgængeligt (hvis man ønsker det) her og nu Udgår fra konvergens af innovation, forretning og livsstil En verden præget af applikationer (apparater), der forbedrer menneskets (forbrugerens) livskvalitet (på arbejde og i fritiden, hvilket så i øvrigt for længst er smeltet sammen) En verden, hvor bredbånd er hurtig, smart, multimediarig, baseret på realtime og altid på Totale individuelle løsninger, der fremmer den enkeltes udfoldelse og effektivitet Som det ses, rammer dette projekt meget bredt både med hensyn trends, erhvervssektorer og forskningsmæssige discipliner. Det Tænketankens vurdering, at projektet ville kunne danne udgangspunkt for en meget bred vifte af fysiske produkter med it. 4.3 Samlede betragtninger ift. mega-projekterne Selvom de 2 mega-projekter har forskellige udgangspunkter (pervasive positioning har udgangspunkt i teknologi, mens Digital Lifestyle har udgangspunkt i bruger og marked), vil der i nogen grad være et overlap. Eksempelvis vil Galileo-teknologien udgøre en del af teknologien bag Digital Lifestyle produkter. Det er Tænketankens vurdering at igangsættelsen af 1-2 mega-projekter, Vil involvere samarbejde mellem mange forskellige brancher, ingeniører, designere og softwarefolk, som går sammen om at løse forskellige, konkrete delprojekter Vil udnytte forskning på mange niveauer Vil understøtte flere af regionens styrkeområder (eks. bygge-bolig området og energiområdet) Vil være fordelagtigt i forhold til, at Danmark er et af de bedste testmarkeder i verden Kan stimulere nye virksomheder og iværksættere mht. nye applikationer/apparater etc. Vil udgøre en hjælp til virksomheder, der ønsker innovation Er lette at markedsføre i en bred offentlighed Vil kræve finansiering fra forskellige fonde Tænketanken har drøftet forskellige typer af virksomheder, som alle vil kunne blive løftet af den beskrevne satsning. Man kan identificere 5 forskellige typer af virksomheder: Virksomheder, der alene vil have øget it-anvendelse i selve produktionsprocessen (disse er ikke relevante i denne sammenhæng) Har (traditionelle) produkter, som kan beriges med it 14

15 Har produkter med it, men skal videreudvikle disse produkter it-mæssigt. Ledelsen forstår ikke it som deres kernekompetence og har sandsynligvis svært ved at kommunikere med software-folk Virksomheder, hvor it forstås som en kernekompetence Iværksættere/entrepreneur Der er ingen tvivl om, at det vil kræve en stor indsats at få igangsat sådanne megaprojekter: Ideen skal sælges til et bredt udvalg af virksomheder, der kan se fordelen ved at ride med på en tidlig bølge og deltage i et samarbejde med andre virksomheder og videninstitutioner Der skal identificeres nogle lokomotiver blandt virksomhederne, der kan føre an i etablering og gennemførelse af de første del-projekter Det vil være nødvendigt at involvere virksomheder i hele landet og udenfor Danmark i det omfang regionens erhvervsliv ikke er dækkende De nødvendige kompetencer på videninstitutionerne bør organiseres så de bedst muligt støtter op om projekterne Det vil være nødvendigt at involvere videninstitutioner fra udlandet i det omfang danske vindeinstitutioner mangler specifikke kompetencer 15

16 5. Analyse At skabe innovation er noget, der står højt på virksomhedernes dagsorden. En nylig undersøgelse lavet af Dansk Industri viser, at hele 73 % af virksomhederne mener, at innovation vil være helt afgørende for virksomhedens udvikling og overlevelse i fremtiden. Hvis man ser på, hvordan industrien mener, at innovationsprocessen kan styrkes, peges der på fem områder: 1. Lettere adgang til kvalificerede medarbejdere 2. Adgang til nye metoder til ideudvikling 3. Lettere adgang til ny teknologi 4. Adgang til nye metoder og værktøjer til at lede innovationsprocesser 5. Lettere adgang til forskere og forskningsprojekter Der er yderligere et antal interessante faktorer, som ovenstående undersøgelse peger på. Innovation drives af mange forskellige processer, herunder tekniske, markedsmæssige, designmæssige og kundemæssige faktorer. Den teknologiske innovation, der skabes af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannet personale er særligt fremhævet. Desuden anføres det, at innovation skal føre til helt nye produkttyper, services eller processer for virksomheden og dets marked. Altså skabes succes en med udgangspunkt i kunden/brugeren og dermed markedet. Der skal simpelthen være en kommerciel grund til, at en virksomhed ønsker at gå ind i en innovationsproces. Hvis vi betragter it i apparater, så er det - som også sagt i introduktionen - et meget bredt favnende område. Men trenden er klar: Vi vil i fremtiden se mere og mere it indbygget i vor dagligdag via ny elektronik og software (it i apparater) og dermed også yderligere kommunikation mellem disse apparater for at give brugeren nye services. Kort fortalt er den symbiose, der fører til, at innovation sker, en balance mellem: Drivende brugerønsker og behov Viden og kompetencer i industrien Viden og kompetencer på universiteter og læreanstalter Endvidere skal der være en effektiv katalysator, der får symbiosen til at ske. 1 1 Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke alene skal fokusere på slutbrugeren, men også på business-to-business-industrien, forretningsverdenen og den offentlige sektor 16

17 Dette kan også illustreres ved følgende tegning: Brugerønsker Mega-projekter med mange underprojekter Videninstitutioner: Viden og diverse kompetencer Industri: Viden og diverse kompetencer Nye fysiske produkter med it En af hovedkonklusionerne fra tænketanken er, at et forsøg på at få disse elementer i spil skal være centreret omkring et eller flere målrettede og finansierede mega-projekter, der samler alt det bedste fra industri, videninstitutioner og brugerbehov. Netop ved denne model vil man kunne opnå perspektivrige udviklinger og dermed få katalysatoren i spil. Spørgsmålet er så, hvad der driver brugerønskerne. Eller sagt anderledes: hvordan kan man/vi være sikre på, at det vi sætter i gang i dag også er det, som brugerne efterspørger i morgen. En af Tænketankens konklusioner er, at dette må være baseret på brugerinddragelse, viden om samfundet og den ny teknologi, der omgiver os samt en vis portion mavefornemmelse og held. Det er dette, der i kombination skaber det unikke. Ideer er ikke kun noget som man får, det er noget, man kan skabe aktivt, ofte via scenariemodeller og eksperimenter Ved at observere trends kan scenarier udarbejdes med tilhørende visioner, strategi og planer for implementering. 17

18 Tænketanken har udarbejdet et antal scenarier (eller cases) for at kunne fremkomme med nogle konkrete tiltag, der vil kunne opfylde de tre hovedkrav som tænketanken fik til opgave at stille forslag til (se indledningen). Disse scenarier/cases findes i appendiks A. I det følgende vil Tænketankens diskussioner omkring ovenstående elementer blive opsummeret. Disse leder frem mod de anbefalinger i og omkring, hvordan ovenstående elementer kan implementeres på bedste vis i et eller to reelle projekter, som tænketanken foreslår igangsat. 5.1 Drivkræfter hos brugeren Hvad er de betydende forbrugerønsker i/til fremtiden? Tænketanken har drøftet forskellige trends, som vil drive brugerønskerne i fremtiden, og som dermed kunne danne udgangspunkt for at søsætte projekter med det formål at skabe nye produkter. De trends, der blev diskuteret, omfatter: Oplevelsesøkonomien, som er i hastig vækst En redegørelse fra 2000 anslog, at kultur-erhvervet omsatte for 75 mia.kr. årligt, omfattende virksomheder og med en eksport på 15 mia. kr. I Sverige har man opgjort oplevelsesindustrien i 13 forskellige brancher: Arkitektur, design, film/foto, litteratur, kunst, markedskommunikation, medier, mode, musik, måltider, scenekunst, turisme/besøgserhverv og oplevelsesbaseret læring. Sikkerhed Ikke mindst efter 9-11 i New York er der øget fokus på både mere personlig og mere generel samfundsmæssig sikkerhed. Energi De øgede energipriser kan give nye muligheder, men også nye energiformer som erstatning for de fossile brændstoffer og rummer store muligheder (bl.a. brintsamfundet). Livsstilsændringer I den vestlige verden er der i dag en økonomisk vækst, der stimulerer øget forbrug og øget mobilitet både i forhold til arbejde og ferier. Det er også et væsentligt faktum, at andelen af ældre bliver stadig større. Disse ældre er ofte økonomisk velstillede og stiller mange krav til mulighederne for fritidsudfoldelser og rejser, ligesom behovet for medfølgende sundhedsydelser stiger. Sundhed, health care, wellness Der er langt større fokus på dette område, ikke bare som en konsekvens af en aldrende befolkning, men også som følge af en stigende velstand. 18

19 Det smarte hjem Styring af hjemmets apparater og energiforbrug, nye digitale medieoplevelser, nye kommunikationsformer i familien, overvågning omkring brand og tyveri (mere sikkert, mere driftsøkonomisk, mere komfortabelt). Landbruget Effektivt miljøvenlig/økologisk landbrug f.eks. gennem brug af robotteknologi, sensorteknologi og positioneringssystemer. Sport og fritid Moderne menneske er indstillet på at investere tid og penge i at holde sig i form - men kræver underholdning og stimulans af alle sanser i et trygt og sikkert miljø til gengæld. Rammerne for de fysiske aktiviteter bliver udfordret som aldrig før. Man kan forestille sig overvågning af redskabernes tilstand, It-støtte til at træne elite-idrætsudøvere, gøre det sjovere at motionere ved at integrere spil og nye former for resultatmålinger Teknologiske trends Pervasive computing er blevet overskriften for den teknologiske trend, der giver os mulighed for at bygge it-funktionalitet ind i produkter og fysiske omgivelser. Der er indenfor pervasive computing identificeret teknologiske områder, hvor der forventes en særlig stor udbredelse i den kommende tid: Lokaliseringteknologier GPS teknologi har vundet stor udbredelse til privat brug. Indendørs udbredes i dag teknologier til lokalisering baseret på triangulering i trådløse net som f.eks. WiFi, BlueTooth og DECT. Med implementeringen af den Europæiske Galileo infrastrutur (også omtalt i Appendiks A), vil dette accellerere, idet der hermed opstår nye muligheder for mere præcise navigations-/positioneringsprodukter både udendørs og indendørs. RFID-tags Radio Frequency Identifiers, dvs. små chips med en unik identitet, der kan indbygges i traditionelle produkter og varer, der ikke i forvejen indeholder elektronik, er under udbredelse. Teknologierne muliggør en mere effektiv overvågning af og effektivisering af logistikken i forsyningskæder og muliggør at man kan give kunder f.eks. i et supermarked langt bedre information om det produkt, man overvejer at købe. Avanceret styring og kommunikation Udviklingen af computer- (f.eks. ARM) og kommunikationschips (f.eks. ZigBee, BlueTooth), der fylder mindre og koster mindre, gør det økonomisk muligt at 19

20 indbygge mere avanceret computerstyring og netopkobling af almindelige produkter, som f.eks. stereoanlæg, termostater, hvidevarer. Sensornetværk Udviklingen af små passive og aktive sensor (f.eks. SmartDust, Motes) med meget lang batterilevetid og mulighed for peer-to-peer kommunikation, der kan dække store områder, muliggør helt nye former for monitorering og styring af vore omgivelser f.eks. i forbindelse med landbrug eller sportspladser/redskaber. Nanoteknologi Nanoteknologi er et område i stor vækst og med mange potentialer i forhold til at påvirke traditionelle fysiske produkter f.eks. i form af at de fysiske materialer får nye egenskaber. Hvilken rolle det vil spille i forhold til it i fysiske produkter er svær at sige noget om for nuværende. Disse trends vil indenfor en række områder resultere i brugerønsker, som skaber nye muligheder for udvikling og salg af produkter med it Erhvervsmæssige specialiseringer i Østjylland og Midtjylland Erhvervsstrukturen og den erhvervsmæssige specialisering i Østjylland og Region Midtjylland kan illustreres ved at se på beskæftigelsen inden for ressourceområder. Ressourceområder er overordnet set en sammenlægning af primære erhverv, fremstillingserhverv og serviceerhverv indenfor 8 områder: 1. Medico/sundhed 2. Energi/miljø 3. Transport 4. IT/kommunikation 5. Bygge/bolig 6. Turisme 7. Møbler/beklædning 8. Fødevarer Hensigten med denne metode er at opdele erhvervsstrukturen i mere sammenhængende erhvervsområder efter jord-til-bord princippet end opdelingen i de traditionelle brancher. Ressourceområderne fødevarer og bygge/bolig - og for Østjyllands vedkommende IT/kommunikation - er de beskæftigelsesmæssige tunge områder i begge regioner, mens medico/sundhed, energi/miljø samt turisme fylder mindst. Energi/miljø har haft den klart største beskæftigelsesvækst siden 1995, mens traditionelle ressourceområder som fødevarer og møbler/beklædning taber arbejdspladser. 20

21 Erhvervsmæssige specialiseringer i f.eks. Østjylland kan identificeres som de ressourceområder, hvor Østjyllands andel af landets beskæftigelse er større end Østjyllands andel af den totale beskæftigelse i Danmark. Bruges den metode, er Region Østjylland især specialiseret i IT/kommunikation og møbler/beklædning, mens Region Midtjylland er stærkt specialiseret i energi/miljø og møbler/beklædning, dog med den tilføjelse, at regionen mister arbejdspladser indenfor sidstnævnte. Det skal nævnes, at der er tale om et meget overordnet billede af erhvervsstrukturen og erhvervsspecialiseringerne i Østjylland og Region Midtjylland. Desuden kan anvendelse af økonomiske parametre som eksport, værditilvækst og omsætning give et andet billede. Se bilag Appendiks B for mere information om erhvervsstruktur og erhvervsspecialisering på ressourceområder. Klynger Man kan også se på erhvervsstruktur og specialisering på klyngeniveau. Århus Amt, Viborg Amt og Ringkøbing Amt fik i 2005 udarbejdet en klyngeanalyse af analysefirmaet Copenhagen Economics. Analysen definerer 26 klynger. Klyngerne er bl.a. defineret ved at måle jobmobiliteten mellem virksomheder, og samtidig skal virksomhederne i klyngerne agere globalt og ud af den region, de er placeret i. Naturbaserede erhverv som landbrug og fiskeri samt lokale erhverv, som f.eks. detailhandelen, er ikke medtaget. I Østjylland er godt beskæftiget i klyngerne, som omfatter godt 40 % af alle virksomheder i regionen. I Østjylland er de store klynger rent beskæftigelsesmæssigt fødevarer, telekommunikation, it-service samt træ og møbler. I Region Midtjylland drejer det sig om fødevarer, træ og møbler, telekommunikation og mekatronik. Østjylland er bl.a. specialiseret indenfor klyngerne bøger og blade samt telekommunikation, mens Region Midtjylland er specialiseret indenfor træ og møbler, tekstil samt avanceret teknik. Nærmere information om klynger i Østjylland og Region Midtjylland kan ses i appendiks B. 21

22 5.4. Viden og kompetencer på universiteter, videninstitutioner og læreanstalter Med IT-vækstcenter Katrinebjerg har Århus-regionen markeret sig som et væsentlig internationalt kraftcenter mht. it-baseret innovation. Udover Katrinebjerg er der en række andre kompetencer der er med til at styrke den it-baserede innovation. Et væsentligt formål med tænketanken er at forøge samarbejdet mellem Katrinebjerg og de øvrige kompetencer. I dette afsnit beskrives kort de nuværende kompetencer på Katrinebjerg samt de øvrige kompetencer, der bør integreres med Katrinebjerg. I appendiks C er der uddybende beskrivelser. En af de væsentlige kompetencer på Katrinebjerg er evnen til at organisere projekter, der leverer innovative resultater, der har såvel en kommerciel som en brugsmæssig relevans. Dette finder sted i et samarbejde mellem forskere, erhvervsliv og brugere: og betegnes ofte som Innovationsmodellen Katrinebjerg, og der er stor erfaring i at sikre at såvel erhvervsliv som forskere får konkret udbytte af disse projekter. De virksomheder, der deltager i projekterne omfatter såvel små som store virksomheder og spænder fra virksomheder, der (blot) anvender resultaterne af it-forskning til virksomheder, der selv lave avanceret forskning og udvikling. En nødvendig forudsætning for at sikre et højt videnindhold i projekterne, er tilstedeværelsen af forskningskompetencer på et højt internationalt niveau. På Katrinebjerg findes et med internationale øjne et bredt udvalg af sådanne forskningsmæssige kompetencer. På Datalogisk Institut og Institut for Informations- og Medievidenskab er der kompetencer inden for: Menneske-maskin interaktion som omhandler de brugsmæssige aspekter af itsystemer Software systemer som omhandler den tekniske udvikling af it-systemer Teoretisk datalogi som omhandler basale egenskaber ved it-systemer Informations- og medievidenskab som omhandler kommunikation og spredning af information via medier samt organisering, brug og anvendelse af medier og information i samfundet. For innovationsmiljøet på Katrinebjerg er det væsentligt at samarbejdet med Ingeniørhøjskolen, Arkitekthøjskolen og Handelshøjskolen intensiveres. På Arkitektskolen findes kompetencer omkring design processer, som dækker fra idégenerering og konceptudvikling over brugercentreret og interaktionsdesign, til formgivning og systemdesign. Derudover er der bl.a. gennem sit allerede eksisterende samarbejde med Aarhus Universitet, Katrinebjerg, opbygget et solidt kompetenceområde omkring designprocesser inden for digital interaktion og kommunikation. Der vil også fremover være behov for at udbygge og styrke dette samarbejde da det er tydeligt identificerbart hvor godt de forskellige fagligheder kvalificeres gennem samarbejdet. 22

23 På Teknologisk Institut er der kompetencer indenfor informations- og kommunikationsteknologi, herunder indlejret software, kommunikationsprotokoller m.m., ligesom der er betydelig erfaring med afdækning af forretningspotentialer og realiseringspotentiale inden for bl.a. mobile og trådløse teknologier. Desuden er der en række relevante kompetencer indenfor materialeteknologi, energi- og miljøteknologier og nano-teknologier. Teknologisk Institut rummer endvidere faciliteter og kvalifikationer indenfor produktudvikling og innovation, ligesom Teknologisk Institut den 13. september 2006 åbner et helt nyt Innovations-hus, som specialindrettes med henblik på kreative og innovative opgaver. På Ingeniørhøjskolen er der. kompetencer inden for Analog og digital elektronik Optoelektronik Trådløse kommunikationsteknologier Signalbehandling i teori og praksis Udvikling af indlejret software Realtidsoperativsystemer, mikroprocessorer og microcontrollere Udvikling af distribuerede apparater og systemer Der vil være behov for at styrke samarbejdet og tilstedeværelsen af disse kompetencer på Katrinebjerg. I forbindelse med en række projekter inden for pervasive computing er det afgørende, at der findes ingeniørmæssige kompetencer der kan indgå i projekter hvor it integreres med fysiske produkter. 23

24 Appendiks A: Virksomheds-cases De følgende cases blev opbygget ud fra følgende spørgsmål: 1. Hvordan ser din virksomhed på apparater med it indenfor jeres område? (hvor er man i dag, og hvordan ser man dette i fremtiden. Man kan evt. gøre brug af en "fremtidshistorie (case)", der kunne forsøge at give et billede af fremtiden. Den korte historie kunne beskrive en bestemt situation fra sektoren og de indgående fysiske produkter, der hører med i sammenhængen. 2. Hvordan skulle et kompetencecenter se ud, hvis netop din virksomhed skulle få udbytte ud af at benytte det? Terma A/S Det første spørgsmål besvares direkte af nedenstående historie. Denne historie skitser en fremtid hvor vi (Terma) ser en mængde muligheder kommende frem bare inden for det vi normalt beskæftiger os med. Men vi finder også at historien nedenfor peger langt mere vidtgående. Det andet spørgsmål besvares ved at et kompetence center der skulle vejlede Terma mht. nedenstående vil være et center hvor spørgsmål vedr. state-of-the-art teknologi kunne besvares. Feks. en business case kunne fremlægges hvori det afkræves at en vis teknologi skal ha en vis modenhed før end denne kan tags i brug (dette har betydning for time-tomarket ). Hjælp til et hurtigt overblik som dette vil være et gode. Dette spørgsmål forventes yderligere diskuteret på mødet d. 11/11. HISTORIEN: Galileo Verden står over for en teknologisk revolution, som handler om noget så simpelt som hvor ting befinder sig. Den handler om Galileo, et nyt europæisk navigations-system bestående af 30 satellitter. Dette system forventes operationelt i , og vil i princippet være en ny og forbedret udgave af det nuværende amerikanske GPS-system. EU-kommisionen, som har taget initiativ til det nye system, vurderer at satellitsystemets nye muligheder for trafikovervågning, redningsarbejde, sikkerhed og et væld af andre tjenester vil skabe over nye arbejdspladser i Europa. Hoveddelen af disse arbejdspladser har med udvikling af produkter med IT i sådan at disse tjenester kan udnyttes optimalt. Ligeledes forventes det fra forskningens og industriens side, at det nye mere præcise system vil revolutionere vores samfund på samme måde, som mobiltelefonen gjorde. Alt tyder på, at antallet af nye tjenester inden for de ovennævnte områder vil eksplodere, i det øjeblik satellitterne er operationelle. Allerede nu arbejdes der med mange idéer om, hvordan man kan anvende denne ultra-høje nøjagtighed i diverse applikationer. Det er kun fantasien der sætter grænser, og for hver ny tjeneste vil man finde omfattende brug af 24

25 diverse former for elektronik (sensorer, aktuatorer, modtagere, software etc.), som skal levere den pågældende tjeneste. Et antal eksempler er: 1. Landbrug: Der er lavet forsøg, hvor en fuldautomatisk maskine plotter ind, hvor sukkerfrø lægges i jorden. Hver enkelt roe har nu sit eget koordinat, så en maskine med præcision kan luge ukrudt væk og også høste uden at beskadige roerne. Altså taler man her om muligheden for fuldstændigt ubemandet landbrug. 2. Det gamle GPS-system leverer ultra-svage signaler, og kan meget dårlig trænge gennem bygninger. Dette bliver forbedret med Galileo, så det f.eks. bliver nemt via systemet at holde styr på varerne på et lager. 3. Sikkerhed: med små modtagere syet ind i uniformerne kan politi, brandvæsen og militær holde styr på deres folk i komplicerede operationer. 4. Etc. etc. Som sagt: kun fantasien sætter grænser. Det er dette simple princip, at kunne vide hvor ting er når som helst og hvor som helst som forventes, at føre til i hvert fald nye højteknologiske arbejdspladser. Galileo systemet bliver teknisk set væsentlig mere avanceret end det nuværende GPS, hvorfor Galileos rolle i samfundet bliver langt mere intensivt, end vi i dag kender til fra den elementære brug af GPS (f.eks. som det kendes fra navigationssystemet i vores biler). Galieleo skal simpelthen opfattes som en væsentlig del af et moderne teknologisk samfunds infrastruktur. Det skal ses som et intelligent supplement til jernbaner, motorveje, lufttrafik, teleinfrastruktur etc. Dermed bringes traditionelle discipliner som landmåling, navigation, trafikforskning, kortlægning, geografiske informationssystemer, elektronik, software, og rum-teknologi i gunstigt samspil. Virklund Sport A/S Kort om Virklund Sport A/S (VS): VS er totalleverandør af udstyr og belægninger til sport og idræt. En meget stor del af VS omsætning stammer fra nyetablering af idrætshaller ofte i direkte forbindelse med eller til brug for folkeskoler. En idrætshal anno 2005 minder til forveksling om en idrætshal anno Slutbrugere (skolelærere og elever) såvel som leverandører har overvejet udvikling af idrætsudstyret, men den egentlige kunde (oftest kommunen) har kun meget sjældent vist interesse for at involvere sig i og betale for en sådan nyudvikling. Ad 1.a. Apparater med IT anvendes ikke inden for VS primære forretningsområde, jf. ovennævnte. 25

26 Ad 1.b. VS tror på, at IT kan medvirke til en forbedring af vor produktportefølje ved at: I. Integrere IT-spil (lyd, lys, effekter og selve spilkoncepterne) i idrætshallens fysiske rekvisitter, i forsøget på at skabe et miljø som skoleeleverne kender og har lyst til at bevæge sig i => stimulér bevægelse og bekæmp fedme. II. Integrere sensorer i rekvisitter, så slitage og servicebehov kan monitoreres online => fokusér på en yderligere højnelse af sikkerhedsniveauet. III. Integrere sensorer i idrætshallen, så den enkelte elevs løbende forbedringer kan registreres og dokumenteres => lev op til Undervisningsministeriets læringsmål for faget idræt, motivér eleven gennem synliggørelse af forbedringer, integrér målinger og data i naturvidenskabelige fag da tværfaglighed generelt efterspørges. Ad 2. Et kompetencecenter vil have størst værdi for VS, hvis det: Repræsenterer et bredt spektrum af kompetencer: IT, ingeniør og design. Kan kontaktes for uforpligtende og gratis rådgivning inden for det specificerede område. Kan rådgive om erfaringer inden for produktudvikling og projektledelse. Kan rådgive om medfinansiering fra diverse fonde. Består af såvel akademiske som praktiske ressourcer (folk, der har prøvet det selv). Bang og Olufsen 1. Hvordan ser din virksomhed på apparater med it indenfor jeres område? (hvor er man i dag, og hvordan ser man dette i fremtiden. Man kan evt. gøre brug af en "fremtidshistorie (case)", der kunne forsøge at give et billede af fremtiden. Den korte historie kunne beskrive en bestemt situation fra sektoren og de indgående fysiske produkter, der hører med i sammenhængen. Bang & Olufsens forretningsområder er (som bekendt) AV produkter. De senestes års udvikling indenfor AV området har, ligesom på så mange andre forretningsområder, vist en række tendenser i retning af nye former for IT integration; pervasive computing, specielt trådløse, digitale netværks systemer, nye typer af digital content (foto, musik etc.), den teknologiske udvikling indenfor skærm teknologier, interaktion, chip, styresystemer osv. osv. har ændret en del af forretningsgrundlaget. Dertil kommer at der er kommet nye spillere på markedet som i stigende grad bevæger sig fra computer og software industrien og hen imod AV produktkategorierne (e.g. MicroSoft media center, Apple ipod og Front Row etc.). Denne udvikling har bl.a. bevirket en begyndende udviskning af de traditionelle produktkategorier (TV, video, radio etc.) pegende hen imod en mulig og nødvendig definition af nye produkttyper baseret på; nye typer af indhold (f.eks. Mp3 afspillere), nye funktioner, nye infrastrukturer (mobile netværk, remote access etc.) og potentielt nye forretningsmodeller (f.eks. service strategier, indholds levering, adgangskontrol etc.). 26

27 Denne primært teknologisk drevne udvikling og dens (til tider) hæsblæsende hastighed, har blot styrket B&O s fokus på at levere oplevelser der holder for at kunne producere produkter som ikke bare opfylder et praktisk behov, men som virkelig gør en forskel i mange år. For at kunne leve op til denne målsætning i et fremtidigt digitalt produktparadigme må de enkelte produkter kunne fungere enkeltstående, men i stigende grad skal de også give mening i et sammenkoblet produkt univers, som udvikles over tid, som er underlagt globale formater og standarder udviklet uden for B&O s kontrol, og hvor brugerne i stigende grad vil kunne forventes at være aktive medskabere af deres egne oplevelser. Vores udfordring er således at skabe et oplevelses miljø som bygger på en egnet teknologisk infrastruktur, og som tilbyder en række interaktions flader, både mellem os og kunderne og imellem produkterne i netværket, som kan sikre en meningsfuld, sammenhængende og evolutionær udvikling af vores fremtidige produkter. 2. Hvordan skulle et kompetencecenter se ud, hvis netop din virksomhed skulle få udbytte ud af at benytte det? Et kompetence center som B&O kunne drage nytte af i den nærmeste fremtid, kunne have fokus på tværfaglig metode udvikling i forhold til evaluering af teknologi i brug og oplevelser. Mulige fokus områder kunne være metode udvikling og erfaringsopsamling i relation til (men ikke begrænset til): - Bruger inddragelse - Etnografiske bruger studier - Psykologiske indgangsvinkler - Kvalitative og kvantitative evaluerings metoder - Test og sammenligning af forskellige teknologier Kompetence centeret ville ideelt set kunne tilbyde teknologi og laboratorie/test faciliteter, centeret ville selv kunne medvirke til at udvikle og teste state of the art evaluerings metoder på området (forsknings baseret samt opsamling af eksisterende viden på området), samt tilbyde mulighed for konsulent og rådgivnings bistand i forhold til konkrete projekter. Teknologisk Institut 1. Hvordan ser din virksomhed på apparater med it indenfor jeres område? (hvor er man i dag, og hvordan ser man dette i fremtiden. Man kan evt. gøre brug af en "fremtidshistorie (case)", der kunne forsøge at give et billede af fremtiden. Den korte historie kunne beskrive en bestemt situation fra sektoren og de indgående fysiske produkter, der hører med i sammenhængen. Indenfor systemer med indlejret software har Teknologisk Institut i en lang årrække alene ydet rådgivning, efteruddannelse og softwareudvikling i perioder endda i begrænset omfang. Som en udløber af et særdeles positivt samarbejde med Aalborg Universitet om 27

28 mobile og trådløse systemer er vi imidlertid i gang med at vurdere mulighederne for at iværksætte aktiviteter indenfor konfigurerbar hardware. Overvejelserne er bl.a. udtryk for en forventning om vækst på området for intelligente apparater og ting og vi ser en klar forretning i at være dér, hvor vore kunder er, med ydelser og tilbud, som ligger på grænsen af, hvad de selv kan eller vil klare. For mange af de virksomheder, vi har i tankerne, vil bl.a. småserieproduktion være interessant, ligesom de som underleverandører med ekstremt kort time-to-market for deres produkter vil have behov for at kunne tilpasse sig nye og skiftende krav hos deres aftagere med kort varsel. 2. Hvordan skulle et kompetencecenter se ud, hvis netop din virksomhed skulle få udbytte ud af at benytte det? For Teknologisk Institut er det ønskeligt, at et kompetencecenter på området driver egentlig forskning for offentlige midler. En forskningsenhed, der kan bedrive tværfaglig forskning med henblik på intelligente apparater og ting, vil repræsentere en kærkommen sparrings- og samarbejdspartner både i dagligdagen og i større udviklingsprojekter som fx højteknologifondprojekter, innovationskonsortier, korridor-projekter etc. Vi vil her særligt lægge vægt på, at centeret bemandes med forskere med tilstrækkelige akademiske meritter, til at de nævnte projekter kan tiltrækkes. Skal kompetencecenteret derimod være møntet på udviklings- og rådgivningsbistand til virksomheder i regionen, vil vi have brug for centeret som en partner i relation til etablering af nye løsninger på nye problemer hos vores kunder. Her vil det være af stor vigtighed for os, at et sådant center drives på fuldt kommercielle vilkår. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at etablere en fornuftig business case sammen med enheder, som ikke skal tænke kommercielt. De to forskellige modeller kan muligvis sameksistere det er dog vigtigt, at der er klarhed over, hvordan opgavedelingen i et sådant kombineret center er fastlagt. Velux, io-homecontrol 1. Hvordan ser din virksomhed på apparater med it indenfor jeres område? (hvor er man i dag, og hvordan ser man dette i fremtiden. Man kan evt. gøre brug af en "fremtidshistorie (case)", der kunne forsøge at give et billede af fremtiden. Den korte historie kunne beskrive en bestemt situation fra sektoren og de indgående fysiske produkter, der hører med i sammenhængen. Ved introduktionen af io-homecontrol har VELUX taget et skridt i retning af at bruge IT aktivt i sit produktprogram og i etableringen af det intelligente hjem. io-homecontrol er en standard for byggekomponenter på tværs af producenter baseret på trådløs, avanceret og sikker radioteknologi i produkter der udmærker sig ved at være lette at installere. io-homecontrol produkterne passer til alle typer bygninger lige fra nybygninger til renovationsprojekter. Qua den lette installation kan de bruges både i enkelte vinduer eller i komplette systemer. Det har været fundamentalt for udviklingen af 28

29 teknologien at den skulle være så simpel at en lægmand skulle kunne installere produkterne. Produkter der er mærket med io-homecontrol logoet kan kommunikere med hinanden hvilket giver husejeren 4 åbenlyse fordele: Større komfort io-homecontrol apparaterne kan programmeres til at udføre daglige rutiner såsom daglig udluftning, kontrol af varmeanlæg og åbning/lukning af garagedøre. Apparaterne kan programmeres til at udføre kombinationer af ovennævnte eksempler simultant. Øget velbefindende Med en io-homecontrol kompatibel fjernbetjening kan man med blot ét tryk justere luftkvaliteten (temperatur, fugtighed etc.). Man kan eksempelvis indstille sine VELUX vinduer til at åbne 15 minutter hver morgen kl og samtidigt køre rulleskodder på vinduerne op og slukke elektrisk karmbelysning. Øget sikkerhed Ved blot et enkelt klik på den io-homecontrol kompatible fjernbetjening lukkes alle indgange simultant og alarmen aktiveres. Ydermere kan teknologien programmeres til at tænde/slukke lys i boligen og herved give indtryk af at husets indbyggere er hjemme. Ligeledes er det muligt at identificere et nedbrud eller en funktionsfejl i husets systemer. Takket være den feedback io-homecontrol systemet øjeblikkeligt giver kan problemet hurtigt identificeres og udbedres. Effektiv energibesparelse Ved at programmere faste rutiner på sine io-homecontrol produkter og derved minimere unødig brug skærer husejeren ned på energiforbruget. Dette gavner miljøet og giver kontant udslag på energiregningen. Fremtidsperspektiv Tanken med io-homecontrol foreningen er at den over den kommende årrække skal udvikle sig til en åben standard. Med over 5 mio. elektriske radiofrekvenskontrollerede produkter på det europæiske marked i 2004 ser vi gode muligheder for at tilbyde husejerne kost- og tidsbesparende produkter. 2. Hvordan skulle et kompetencecenter se ud, hvis netop din virksomhed skulle få udbytte ud af at benytte det? io-homecontrol er blevet skabt gennem de seneste fem år i samarbejde med forskellige virksomheder da den rette teknologi var ikke tilgængelig på daværende tidspunkt. Foreningens set-up er internationalt. Hvis io-homecontrol skulle have været skabt i dag kunne et kompentencecenter bidrage med følgende: 1) Adgang til wireless informationsteknologi og herved - Etablere overblik over relevante teknologier - Bistå i valg af teknologi 29

30 - Deltage i implementering af teknologien 2) Deltage i og etablere markedsanalyser omkring forbrugerpræferencer 3) Knytte kontakter til relevante samarbejdspartnere 30

31 Appendiks B: Erhvervsmæssige styrkepositioner Nedenfor findes dels udklip fra en rapport om erhvervsklynger mv. (med tilhørende forklaring til hvad boblerne viser), dels overheads fra 2 at tænketankens møder: Væsentlige erhvervsklynger eller spidskompetencer Ofte måler man et områdes erhvervsmæssige styrker i kraft af de enkelte erhvervs størrelse. Det kan være i forhold til beskæftigelse eller omsætning. Men det kan være ligeså interessant at give et billede af, hvilke ressourceområder 2, som Region Midtjylland er specialiseret i. En specialisering inden for et ressourceområde betyder ikke nødvendigvis, at det vejer tungt i regionens erhvervsliv, men derimod at man besidder en særlig styrke indenfor det ressourceområde i forhold til andre dele af landet. Figur 4.1. giver et billede af de ressourceområder, som Region Midtjylland er specialiseret i, og hvilke ressourceområder, der står svagere i regionen. Samtidig illustrerer figuren, hvordan de enkelte ressourceområder har klaret sig i forhold til andre dele af Danmark fra 1995 til Region Midtjylland er stærkt specialiseret inden for ressourceområderne energi/miljø og møbler/beklædning. I figuren ligger de derfor langt til højre for den optrukne lodrette streg, som angiver Region Midtjyllands andel af den samlede beskæftigelse, som er ca. 23 procent. Til sammenligning beskæftiger Region Midtjylland ca. 34 og 36 procent af de personer, som arbejder med henholdsvis energi/miljø og møbel/beklædning i hele Danmark. Men de to ressourceområder udvikler sig forskelligt. Energi/miljø - boblen ligger over den stiplede vandrette linie, hvilket betyder, at den fra 1994 til 2004 har vundet beskæftigelsesandele fra landets samlede energi/miljø-sektor. Energi/miljø har dermed øget sin specialisering markant og må betragtes som en markant styrkeposition i Region Midtjylland. Samtidig er boblen grøn. Det betyder, det er et ressourceområde, som på landsplan er i beskæftigelsesmæssig fremgang. Figur 4.1. Udvikling i Region Midtjyllands erhvervsmæssige specialisering 4,0 3,0 Energi/miljø 2,0 Transport Bygge/bolig Ændring i andel (pct-point) 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0 Medico/sundhed It/kommunikation Turisme Fødevarer -4,0 Møbler/beklædning -5,0-6, Regionens andel af den samlede sektorbesk. i 2004 Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks Statistik 2 Et ressourceområde er en gruppe af erhverv, som rummer alle led i en værdikæde fra primærproducent over forarbejdning frem til markedsføring og salg. Alle virksomheder indenfor det samme ressourceområde er gensidig afhængige og indgår i indbyrdes samspil, og de er i vid ustrækning afhængige af samme rammebetingelser. 31

32 Note: Rød boble angiver, at ressourceområdet har haft faldende beskæftigelse på landsplan Gul angiver, at beskæftigelsesniveauet har holdt sig forholdsvis konstant. Grøn angiver, at der har været en vækst i beskæftigelsen på landsplan. Størrelsen på boblerne angiver beskæftigelsens størrelse. Omvendt har møbler/beklædning tabt beskæftigelsesandele, og det et rødt ressourceområde, som angiver at det en sektor, der er i tilbagegang i Danmark. Region Midtjylland er desuden svagt specialiseret indenfor fødevarer og bygge/bolig to beskæftigelsesmæssigt tunge ressourceområder i regionen. Det må give anledning til bekymring, at flere af de ressourceområder, der har fremgang på landsplan (grønne bobler) ligger forholdsvist svagt i erhvervsbilledet for Region Midtjylland med energi- og miljø som en markant undtagelse. Erhvervsstrukturen i regionen er meget forskellig i den østlige og i den vestlige del af Region Midjylland, hvilket illustreres nedenfor i figur 4.2 og figur 4.3. Østjylland har øget sin andel af landets samlede beskæftigelse med 0,5 procent. Det er et område som primært er specialiseret i it/kommunikation og møbler/beklædning, som begge må betragtes som styrkepositioner i området, da de samtidig vinder markedsandele. Det samme gælder i mindre grad for transportområdet. Østjylland vinder markedsandele inden for de fleste ressourceområder, bortset fra fødevarer, som er et stort erhverv i området, og medico-sundhed. Sidstnævnte står svagest blandt ressourceområderne i Østjylland, hvilket kan undre, da der findes en kritisk masse af sundhedsmæssig ekspertise i området. Figur 4.2. Udvikling i Østjyllands erhvervsmæssige specialisering 6,0 4,0 Ændring i andel (pct-point) 2,0 0,0-2,0-4,0 Medico/sundhed Energi/miljø Transport Turisme Fødevarer It/kommunikation Bygge/bolig Møbler/beklædning -6,0-8, Regionens andel af den samlede sektorbesk. i 2004 Note: Østjylland er sammensat af Århus Amt og de 7 kommuner i Vejle Amt, der indgår i Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik To ressourceområder er stærkt specialiseret i Midt/Vestjylland. Det ene er energi/miljø, som tegner sig for næsten en fjerdedel af landets samlede beskæftigelse på området. Det er samtidig et erhverv som vinder beskæftigelsesandele for Midt/Vestjylland og må anses for områdets mest 32

33 fremgangsrige ressourceområde i øjeblikket. Det andet ressourceområde er møbler/beklædning, som tegner sig for en femtedel af ressourceområdets samlede beskæftigelse på landsplan, men har mistet betydelige markedsandele de senere år. De store ressourceområder i Midt/Vestjylland - fødevarer og bygge/bolig - klarer sig nogenlunde, mens de tre grønne ressourceområder - turisme, it/kommunikation og medico/sundhed - ikke rummer mange arbejdspladser og står forholdsvist svagt i erhvervsbilledet i Midt/Vestjylland. Samlet set har Midt/Vestjylland tabt beskæftigelsesandele til resten af landet fra Figur 4.3. Udvikling i Midt/Vestjyllands erhvervsmæssige specialisering 6,0 4,0 Energi/miljø Ændring i andel (pct-point) 2,0 0,0-2,0-4,0 Transport Medico/sundhed Turisme It/kommunikation Bygge/bolig Fødevarer -6,0 Møbler/beklædning -8, Regionens andel af den samlede sektorbesk. i 2004 Note: Midt/Vestjylland er sammensat af Ringkøbing og Viborg Amt ekskl. Sydthy, Thisted, Morsø, Hanstholm og Ålestrup Kommuner Kilde: Danmarks Statistik 33

34 Dias 1 Erhvervsmæssige styrkeområder i Østjylland og Region Midtjylland Brancher Klynger Ressourceområder (megaklynger)? Afdelingen for Erhverv og Internationale Forhold It-tænketank Dias 2 Ressourceområder Styrke: Opdeler erhvervslivet som store sammenhængende ressourceområder bestående af virksomheder, som på tværs af brancher og sektorer er afhængige af fælles kompetencer og markeder Omfatter alle produktionsled fra primær produktion over forarbejdning til markedsføring og salg Svaghed: Meget overordnet megaklynger Fokuserer her på beskæftigelse inden for den private sektor Afdelingen for Erhverv og Internationale Forhold It-tænketank Dias 3 Ressourceområder Primære Fødevarer Møbel/beklædning Turisme Bygge/bolig It/kommunikation Transport Energi/Miljø Medico/Sundhed Øvrige Erhverv Tværgående Metalindustri Produktionsteknologi Handel Operationel service Videnservice Vises her kun for 8 primære ressourceområder inden for den private sektor Afdelingen for Erhverv og Internationale Forhold It-tænketank 34

35 Dias 4 Ressourceområder Afdelingen for Erhverv og internationale forhold It-tænketank Dias 5 Erhvervsstruktur Østjylland Medico/sundhed Energi/miljø Transport It/kommunikation Bygge /bolig Turisme Møbler/beklædning Fødevarer Region Midtjylland Medico/sundhed Energi/miljø Transport It/kommunikation Bygge/bolig Turisme Møbler/beklædning Fødevarer Afdelingen for Erhverv og internationale forhold It-tænketank Dias 6 Vækst i beskæftigelsen Østjylland 7,1 Me dico/sundhed Energi/miljø Transport It/kommunikation Bygge /bolig Turisme Møble r/beklædning Fødevare r Medico/sundhed Energi/miljø Transport It/kommunikation Bygge/bolig Turisme Møbler/beklædning Fødevarer Region Midtjylland 3,4 Afdelingen for Erhverv og internationale forhold It-tænketank 35