Vedlagt fremsendes dagsorden og bilag til brug for mødet mellem Beskæftigelsesudvalget og det lokale beskæftigelsesråd d. 22. maj.

Transkript

1 From: Morten Erbs Sent: 14. maj :37 To: Abdiwali Bashi Hassan; Anders Mogensen Anna Kirsten Olesen, LO; Ann- Sofie Wagner Thomsen; Inger Nordemann Skibsted; Jesper Dahlgaard; Jesper F. Clausen Karen Tryk Espensen; LBR Kim Jacobsen LBR Mette Lyndgaard Pedersen Lene Lykkegaard; Mai-Britt Iversen; Martin Filt, LBR Mikkel Sandager Pedersen; Mikkelsen, Mette; Nanna Eybye Jensen Ole Brøner Ervolder; Peter Kristensen Rikke Jønson Steen Christensen; Tinna Kjær Poulsen; Tonny Skovsted Thorup Cc: Netta Ben-Yedidia; Charlotte Houmøller Sprøgel Subject: Dagsorden og bilag til brug for mødet mellem Beskæftigelsesudvalget og det lokale beskæftigelsesråd Attachments: Dagsorden.pdf; Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg.pdf; Indsatsen for forsikrede ledige.pdf; Beskæftigelsesministerens mål for 2019.pdf Kære alle Vedlagt fremsendes dagsorden og bilag til brug for mødet mellem Beskæftigelsesudvalget og det lokale beskæftigelsesråd d. 22. maj. Mødet afholdes i Gigantium, Konferencesalen. Der er frokost fra kl og mødet starter kl Eventuelle afbud bedes meddelt mig. Venlig hilsen Morten Erbs Konsulent T me-jobcenter@aalborg.dk Job- og Ydelsessekretariatet Sønderbro 12, 9000 Aalborg Digital Post aalborg.dk LinkedIn 1

2 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Fællesmødet mellem Beskæftigelsesudvalget og det lokale beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune Tid 22. maj 2018 kl Frokost fra Job- og Ydelsessekretariatet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: ME Sted Deltagere Gigantium, Konferencesalen Beskæftigelsesudvalget Mai-Britt Iversen (A) Bjarne Sørensen (A) Tobias Bøgeskov Eriksen (A) Christina Halkjær (A) Kristoffer Hjort Storm (O) Daniel Borup Jakobsen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Det lokale beskæftigelsesråd Kim Jacobsen (LO Aalborg) Mette Lyndgaard Pedersen (LO Aalborg) Dan Oxholm (LO Aalborg) Mette Mikkelsen (Siemens Gamesa) Anders Mogensen (Meny Aalborg) Peter Vangsted Kristensen (Hustømrerne) Martin Filt (FTF) Mikkel Sandager Pedersen (AC) Rikke Jønson (Aalborg Universitet) Peter Thomsen (VEU-Center Aalborg/Himmerland) Jesper F. Clausen (A-kasseudvalget) Anders Dahl (DH) Ole Brøner Ervolder (UU Aalborg) Abdiwali Bashi Hassan (Integrationsrådet) Tonny Skovsted Thorup (Business Aalborg) Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Arne Lund Kristensen (direktør) Arne Bilgram (vicedirektør) Birgitte Welling (kontorchef) Jesper Dahlgaard (job- og ydelseschef) Tinna Kjær Poulsen (jobcenterleder) Netta Ben-Yedidia (konsulent) Morten Erbs (konsulent) Sagsnr./Dok.nr /

3 Dagsorden Fælles frokost Velkomst og præsentationsrunde Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Bilag: Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Indsatsen for forsikrede ledige Bilag: Indsats for forsikrede ledige Fokus i beskæftigelsesplan 2019 input fra BSU og LBR Bilag: Beskæftigelsesministerens mål for Status for frikommuneforsøget Erhvervsudviklingen i Aalborg Kommune Status for Jobvækstpakken Socialøkonomi i Aalborg Kommune 2/2

4 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets og det lokale beskæftigelsesråds orientering en status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg. Sagsbeskrivelse Job- og Ydelseschef Jesper Dahlgaard indleder punktet med en forklaring og uddybning af statistikmaterialet til dagsordenspunktet. Job- og Ydelsesafdelingen har udarbejdet en status for målene i beskæftigelsesplanen for 2018 suppleret med øvrige centrale indikatorer for udviklingen på beskæftigelsesområdet. I statussen sammenlignes resultaterne for Aalborg med resultaterne for de øvrige 6-byer og hele landet. Overordnet set viser statussen, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse falder i januar 2018 var der 0,8 % færre på offentlig forsørgelse end i januar Faldet er dog mindre end for de fleste af 6-byerne og hele landet. Til gengæld har Aalborg fortsat den laveste andel af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse blandt 6-byerne (bortset fra København), og andelen er på niveau med hele landet. Blandt de øvrige resultater kan fremhæves: Den andel af virksomhederne i Aalborg Kommune, som Jobcenter Aalborg samarbejder med ift. virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob ligger primo ,2 procentpoint højere end primo Antallet af forsikrede ledige ligger primo 2018 lavere end primo 2017, og udviklingen er generelt bedre end for 6-byerne. Til gengæld er Aalborgs andel af de forsikrede ledige i Nordjylland fortsat stigende, hvilket medfører et øget tab på beskæftigelsestilskuddet. Årsagen er primært det store antal ledige dimittender, der hvert år kommer fra uddannelsesinstitutionerne. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldende, men dog ikke så meget som på landsplan. Antallet af unge stiger svagt, mens 6-byerne og hele landet oplever et fald. Jobcenter Aalborg er ved at justere på indsatsen for at ændre udviklingen. Antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaring (under ét) falder svagt og udviklingen er bedre end for 6-byerne (bortset fra København) og hele landet. Antallet af borgere på kanten af arbejdsmarkedet (ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) er steget, men det dækker over et fald i antallet på førtidspension og en stigning i antallet af borgere på ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob. Andelen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet er dog fortsat markant lavere i Aalborg end i 6-byerne (bortset fra København) og hele landet. Målene på integrationsområdet er ikke helt opfyldt, men der er en positiv udvikling i antallet af borgere på integrationsydelse, men generelt ikke på niveau med 6-byerne og hele landet. Det er planen fremover kvartalsvis at fremsende en status for beskæftigelsesplanen til Beskæftigelsesudvalget og det lokale beskæftigelsesråd.

5 Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Maj 2018, data fra jobindsats.dk I dette notat gives en status for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan for 2018 suppleret med øvrige centrale indikatorer for udviklingen på beskæftigelsesområdet i Aalborg Kommune. Formålet med notatet er at give et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og status for målopfyldelsen for målene i beskæftigelsesplanen. Målene i beskæftigelsesplanen for 2018 er opstillet ud fra budgettallene i økonomisystemet for at koble beskæftigelsesplanens mål direkte til Aalborg Kommunes udgifter på beskæftigelsesområdet. Det er dog i denne statistik valgt at anvende data fra jobindsats.dk, der er Beskæftigelsesministeriets database med statistik for beskæftigelsesområdet. Derved bliver det muligt at sammenligne resultaterne for Aalborg Kommune med resultaterne for 6-byerne og hele landet for at give et mere dækkende billede af udviklingen. Der er imidlertid visse afvigelser mellem jobcentrets økonomidata og oplysningerne i jobindsats.dk. Der anvendes de senest tilgængelige data i jobindsats.dk, men når der laves sammenligninger anvendes den næst seneste tilgængelige måned, da der ofte er et antal efterregistreringer vedrørende data for den seneste måned. Antal borgere på offentlig forsørgelse Det er et mål i beskæftigelsesplanen, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse ultimo 2018 skal være 1,9 % lavere end ultimo Det fremgår af tabel 1, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse i starten af 2018 ligger lavere end i starten af Udviklingen for de forskellige målgrupper fremgår af tabel Tabel 1: Antal borgere på offentlig forsørgelse, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit jan - feb Pct.point. -0,8 % -2,1 % -1,5 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Det fremgår af tabel 2, at der for alle 6-byerne og hele landet er fald i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse fra januar 2017 til januar Resultatet for Aalborg ligger på niveau med Aarhus, men er mindre end faldet for hele landet. Tabel 2: Udvikling i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, januar 2017 januar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet -0,8 % -4,3 % -0,8 % -1,4 % -0,1 % -1,2 % -2,0 %

6 Tabel 3 viser andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn) i 6-byerne og hele landet i februar Det fremgår, at bortset fra København har Aalborg den laveste andel på offentlig forsørgelse, og Aalborg ligger på niveau med hele landet. Tabel 3: Andel af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn), februar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet 23,0 % 17,4 % 24,6 % 28,9 % 25,8 % 28,2 % 23,0 % Virksomhedsrettet indsats Samarbejdsgrad med virksomhederne Der er i beskæftigelsesplanen opstillet et mål om at samarbejdsgraden med virksomhederne ultimo 2018 skal være 2 procentpoint højere end ultimo Samarbejdsgraden måles som den andel af virksomhederne i kommunen, hvor jobcentret i løbet af året har haft en eller flere placeringer af borgere i fx en virksomhedspraktik, løntilskud eller fleksjob. Der er tale om et akkumuleret mål, det vil sige, at andelen af virksomheder, der samarbejdes med, løbende øges henover året (resultatet for Jobcenter Aalborg i 2018 var 36,2 %). Målet er ikke et udtryk for, hvor stor en andel af kommunens virksomheder, som jobcentret har kontakt til (dette tal ligger væsentligt højere, men kan ikke opgøres i jobindsats.dk). Det fremgår af tabel 4, at samarbejdsgraden generelt hos jobcentrene er stigende, hvilket hænger sammen med det generelt øgede politiske fokus på en virksomhedsvendte indsats. Det fremgår også, at Jobcenter Aalborg har den største stigning i samarbejdsgraden, og ligger på niveau med Aarhus og Odense og bedre end hele landet. Tabel 4: Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, januar februar Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet ,0 % 11,9 % 24,7 % 25,4 % 28,4 % 32,7 % 21,7 % ,8 % 11,1 % 24,3 % 24,5 % 27,8 % 31,9 % 21,4 % Udvikling 1,2 0,8 0,4 0,9 0,6 0,8 0,3 Effekt af den virksomhedsvendte indsats I beskæftigelsesplanen er opstillet et mål om at effekten af den virksomhedsvendte indsats (virksomhedspraktik og løntilskud) skal være 3 procentpoint højere end i Effekten måles 4 måneder efter det kvartal, hvor borgerens aktivitet er afsluttet. Der er derfor for alle borgere, der har afsluttet en aktivitet i 3. kvartal 2017 gået mindst 3 måneder (oktober december 2017), inden der i januar 2018 måles på borgerens forsørgelsesstatus, jf. figur 1. 2/10

7 Figur 1 3. kvartal 2017 Forløb afsluttet mellem 1/ og 30/ Mindst 3 måneder: Sagen er afsluttet, løntilskud, praktik, andet forløb eller ingen aktivitet Forsørgelsesstatus opgøres i DREAM pr. januar 2018 De seneste opgørelser omhandler aktiveringsforløb afsluttet i 3. kvartal 2017, og resultaterne fremgår af tabel 5 nedenfor. Det fremgår, at 37,5 % af de borgere, der i 3. kvartal 2017 afsluttede en virksomhedspraktik eller et løntilskud, pr. januar 2018 ikke længere var tilknyttet Jobcenter Aalborg. I tolkningen af tallene skal der tages højde for, at det er opgjort for alle målgrupper under ét der indgår således fx både forsikrede ledige, der ikke har udfordringer ud over ledighed, og borgere i ressourceforløb, hvor der er en række begrænsninger i arbejdsevnen, i opgørelsen. Derfor kan formålene med en praktik være meget forskellige det kan både være borgere, der blot mangler netværk på arbejdsmarkedet og borgere, der skal i en snusepraktik for at blive afklaret i forhold til fx branche. Tabel 5: Effekt af den virksomhedsvendte indsats 1. kvartal kvartal kvartal 2017 Andel udsluset 27,6 % 31,7 % 37,5 % Note: Andelen der er udsluset måles som de borgere, der ikke i den 4. måned efter kvartalet hvor aktiveringen blev afsluttet modtog offentlig forsørgelse, var på SU, i fleksjob eller var flyttet fra Danmark. Data opgøres via DREAM, og det er ikke muligt at lave sammenligninger med andre jobcentre. Det bemærkes, at i opgørelsen af effekter er det ikke muligt at trække oplysninger på borgere, der er fraflyttet Aalborg Kommune. Det betyder, at effekterne for 1. og 2. kvartal 2017 er kunstigt lave, da borgere, der er fraflyttet Aalborg Kommune og er kommet i beskæftigelse andetsteds ikke indgår i opgørelsen. Dette er især tilfældet for mange dimittender. Formidling af arbejdskraft Det er et mål, at Jobcenter Aalborg i 2018 skal lave formidlinger til virksomheder. I forbindelse med Jobcenter Aalborgs øgede fokus effekten af den virksomhedsrettede indsats, har jobcentret ændret sin registreringspraksis for fremover mere målrettet at kunne følge op på resultaterne af kontakten til virksomhederne. Denne ændring er gennemført i marts 2018, og der foreligger derfor endnu ikke valide tal for antallet af formidlinger af arbejdskraft til virksomheder. Uddannelse og opkvalificering Andel der deltager i ordinær uddannelse/kurser I beskæftigelsesplanen er der opstillet et mål om at andelen af borgere, der deltager i ordinær uddannelse i 2018 skal være 3 procentpoint højere end i Resultaterne for kvartal 2017 og hele 2017 fremgår af tabel 6 data for 2018 foreligger endnu ikke. 3/10

8 Tabel 6: Andel af de aktiverede, der deltager i ordinær uddannelse 1. kvartal kvartal kvartal kvartal Andel der deltager i ordinær uddannelse 20,7 % 19,6 % 17,4 % 19,5 % 19,4 % Effekt af ordinær uddannelse/kurser Effekten af ordinære uddannelse/kurser skal i 2018 være 3 procentpoint højere end i Effekten af indsatsen måles ved at opgøre borgernes forsørgelsesstatus i den fjerde måned efter det kvartal, hvor aktiveringen er afsluttet, jf. ovenfor. De seneste opgørelser vedrører aktiveringsforløb afsluttet i 3. kvartal 2017, og resultaterne fremgår af tabel 7 nedenfor. Det fremgår, at 42,3 % af de borgere, der i 3. kvartal 2017 afsluttede et ordinært uddannelsesforløb, pr. januar 2018 ikke længere var tilknyttet Jobcenter Aalborg. Sammenlignes der med effekterne opgjort for den virksomhedsrettede indsats, fremstår effekterne af ordinær uddannelse/kurser umiddelbart som højere. Det skyldes, at ordinær uddannelse/kurser primært anvendes som indsats for borgere tæt på arbejdsmarkedet (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere), mens formålene med en virksomhedsplacering som nævnt ovenfor afhænger af hvilken målgruppe, der er tale om. Tabel 7: Effekt af uddannelses/kurser 1. kvartal kvartal kvartal 2017 Andel udsluset 41,6 % 38,6 % 42,3 % Note: Andelen der er udsluset måles som de borgere, der ikke i den 4. måned efter kvartalet hvor aktiveringen blev afsluttet modtog offentlig forsørgelse, var på SU, i fleksjob eller var flyttet fra Danmark. Data opgøres via DREAM, og det er ikke muligt at lave sammenligninger med andre jobcentre. Det bemærkes, at i opgørelsen af effekter er det ikke muligt at trække oplysninger på borgere, der er fraflyttet Aalborg Kommune. Det betyder, at effekterne for 1. og 2. kvartal 2017 er kunstigt lave, da borgere, der er fraflyttet Aalborg Kommune og er kommet i beskæftigelse andetsteds ikke indgår i opgørelsen. Dette er især tilfældet for mange dimittender. Effekten af indsatsen Ud over de to mål vedrørende effekter af den virksomhedsvendte indsats og af ordinær uddannelse/kurser er der opstillet et mål om at effekten af den samlede indsats skal være 3 procentpoint højere end i Indsats udover virksomhedsvendte indsats og ordinære uddannelse/kurser defineret som nytteindsats, korte forløb, mentor, øvrige uddannelser mv. Det fremgår af tabel 8, at 33,2 % af de borgere, der deltog i en indsats i 3. kvartal 2017 pr. januar 2018 ikke længere var tilknyttet Jobcenter Aalborg. 4/10

9 Tabel 8: Effekt af indsatsen 1. kvartal kvartal kvartal 2017 Andel udsluset 26,8 % 30,2 % 33,2 % Note: Andelen der er udsluset måles som de borgere, der ikke i den 4. måned efter kvartalet hvor aktiveringen blev afsluttet modtog offentlig forsørgelse, var på SU, i fleksjob eller var flyttet fra Danmark. Data opgøres via DREAM, og det er ikke muligt at lave sammenligninger med andre jobcentre. Opgørelsen omfatter sager af typen uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse, forsikrede ledige, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb og ledighedsydelse. Det bemærkes, at i opgørelsen af effekter er det ikke muligt at trække oplysninger på borgere, der er fraflyttet Aalborg Kommune. Det betyder, at effekterne for 1. og 2. kvartal 2017 er kunstigt lave, da borgere, der er fraflyttet Aalborg Kommune og er kommet i beskæftigelse andetsteds ikke indgår i opgørelsen. Dette er især tilfældet for mange dimittender. Forsikrede ledige Det er et mål, at antallet af forsikrede ledige gennemsnitligt i 2018 højest må være fuldtidspersoner. Det fremgår af tabel 9, at antallet primo 2018 ligger noget højere end målet, men lavere end i samme måned i Tabel 9: Antal forsikrede ledige, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit jan-feb Udvikling -1,0% -2,9% -1,9 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Det fremgår af tabel 10, at udviklingen blandt 6-byerne er meget forskellig Aalborg har den næstbedste udvikling og er sammen med Odense de eneste byer, der oplever et fald. For hele landet er der et lille fald. Tabel 10: Udvikling i antal forsikrede ledige (fuldtidspersoner), januar 2017 januar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet -1,0 % 1,8 % 8,2 % -3,7 % 2,0 % 3,3 % -0,3 % Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs andel af de forsikrede ledige i Nordjylland. Hvis der i Aalborg er en stigende andel af de forsikrede ledige i Nordjylland, stiger Aalborg Kommunes tab på beskæftigelsestilskuddet. Tabel 11 viser, at Aalborgs andel af de forsikrede ledige i Nordjylland i januar og februar 2018 lå højere end samme måned i Tabel 11: Aalborgs andel af forsikrede ledige i Nordjylland (fuldtidspersoner) ,9% 41,8% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 5/10

10 ,6% 41,1% 42,0% 44,2% 44,6% 47,0% 50,3% 49,2% 47,6% 46,3% 45,0% 42,6% Pct.point. 0,3 0,7 En af hovedårsagerne til Aalborgs stigende andel af de forsikrede ledige i Nordjylland er dimittendledigheden (jf. stigningen fra juni til august i tabel 9, der fortrinsvis kan tilskrives dimittender). Det skyldes, at antallet af dimittender fra uddannelsesinstitutionerne i Aalborg i de seneste år har været højt, og det er langt fra alle dimittender, der finder beskæftigelse umiddelbart efter at være færdige med en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere Det er et mål, at antallet af kontanthjælpsmodtagere gennemsnitligt i 2018 højest må være fuldtidspersoner. Det fremgår af tabel 12, at antallet primo 2018 ligger over målet, men noget lavere end i samme måned i Tabel 12: Antal kontanthjælpsmodtagere, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit jan - mar Udik -4,7 % -5,2 % -6,7 % -5,5 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Det fremgår af tabel 13, at alle 6-byerne har et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, og at Aalborg ligger på niveau med Odense, men har oplevet et mindre fald end København, Aarhus og hele landet. Tabel 13: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), februar 2017 februar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet -5,2 % -11,6 % -7,1 % -5,0 % -4,6 % -5,4 % -9,0 % Langtidsledige Antallet af langtidsledige skal i 2018 falde med 5,1 % (svarende til faldet for forsikrede ledige). Det fremgår af tabel 14, at antallet af langtidsledige har været stigende siden august 2017, hvilket hænger sammen med Dagpengereform 2017, hvor det blev muligt at forlænge dagpengeretten med op til et år ved at veksle løntimer til dagpenge. Det er derfor vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2017 og Tabel 14: Antal langtidsledige personer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec /10

11 Udik 30,3 % 34,1 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. I opgørelsen indgår bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) og integrationsydelse med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp og integrationsydelse med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Unge Det er et mål, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i 2018 gennemsnitligt højest må være unge. Resultatet pr. marts 2018 ligger noget over målet, og men lavere end i marts Tabel 15: Antal uddannelseshjælpsmodtagere, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit Jan - mar Udvikling 3,5 % 0,9 % -1,1 % 1,1 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Det fremgår af tabel 16, at alle 6-byerne bortset fra Aalborg og Esbjerg har et fald i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. Jobcenter Aalborg har med omlægningen af modtagelsen i Uddannelseshuset og en tættere opfølgning på de uddannelsesparate unge taget initiativer, der forventes at få vendt udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i Aalborg Kommune. Tabel 16: Udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), februar 2017 februar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet 0,9 % -17,0 % -4,7 % -1,0 % 1,6 % -7,7 % -3,3 % Sygedagpenge Sygedagpengemodtagere Det er et mål, at antallet af sygedagpengemodtagere i 2018 gennemsnitligt højest må være Data fra økonomisystemet, som ligger til grund for målet, og jobindsats.dk opgøres forskelligt, og resultatet nedenfor kan derfor ikke direkte sammenholdes med målet i beskæftigelsesplanen, hvorfor tabel 17 primært udtrykker udviklingen i antallet, og ikke siger noget om målet. Tabel 17: Antal sygedagpengemodtagere, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit jan - feb Udik 0,1 % -4,3 % -2,1 % 7/10

12 Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Jobafklaring Det er et mål, at antallet af borgere i jobafklaringsforløb i 2018 gennemsnitligt højest må være 500. Resultatet primo 2018 er noget bedre end målet og lavere end i Tabel 18: Antal borgere i jobafklaring, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit jan - mar Udvikling -4,7 % -5,6 % -10,3 % -6,7 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Af tabel 19 fremgår den samlede udvikling i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaring fra januar 2017 til Det fremgår, at Aalborg med et fald på 0,7 % har den næstbedste udvikling blandt 6-byerne og et bedre resultat end for hele landet. Generelt er der i Aalborg Kommune en lav andel af arbejdsstyrken på sygedagpenge/jobafklaring (bedre end for hele landet og næstlavest blandt 6-byerne). Tabel 19: Udvikling i antal borgere på sygedagpenge og jobafklaring (fuldtidspersoner), januar 2017 januar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet -0,7 % -2,7 % 0,0 % 4,7 % 6,9 % 0,3 % 0,5 % Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Der er i beskæftigelsesplanen opstillet mål for antallet af borgere på kanten af arbejdsmarkedet målt som antallet af borgere i ressourceforløb (mål gennemsnitligt højest 750), ledighedsydelse (mål gennemsnitligt højest 430), fleksjob (mål gennemsnitligt højest og førtidspension (mål gennemsnitligt højest 6.600). Det fremgår af tabel 20, at resultaterne for ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension pt. ligger højere end målene, mens der er færre borgere i fleksjob. Tabel 20: Borgere på kanten af arbejdsmarkedet, mål og udvikling Mål Gennemsnit januar marts 2017 Gennemsnit januar marts 2018 Udvikling Ressourceforløb ,0 % 8/10

13 Ledighedsydelse ,3 % Fleksjob ,5 % Førtidspension ,0 % I alt ,4 % Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned Kigger man på udviklingen for 6-byerne og hele landet fremgår det af tabel 22, at der er den største stigning i Aalborg Kommune. Det hænger sammen med et øget antal ressourceforløb, ledighedsydelsesforløb og fleksjob, mens der er et fald i antallet på førtidspension. Det er således antallet af borgere på ydelser med en fortsat arbejdsmarkedstilknytning, der er stigende i Aalborg. Endelig fremgår det af tabel 21, at bortset fra i København, er der i Aalborg den klart laveste andel af arbejdsstyrken på kanten af arbejdsmarkedet. Tabel 21: Udvikling i antal borgere på kanten af arbejdsmarkedet i 6-byerne, samt andel af arbejdsstyrken Udvikling februar 2017 februar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet 2,4 % 0,6 % 0,7 % 0,3 % 0,1 % 0,5 % 1,3 % Andel af arbejdsstyrken 9,8 % 5,3 % 12,4 % 13,6 % 13,0 % 14,9 % 11,6 % Integration Der er opstillet fire mål på integrationsområdet: Efter 1 år forventes, at 10 % er i beskæftigelse eller uddannelse. Efter 2 år forventes, at yderligere 15 % er i beskæftigelse eller uddannelse i alt 25 % Efter 2 år forventes, at 12 % af kvinderne er i beskæftigelse eller uddannelse Efter 3 år forventes, at yderligere 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse i alt 50 % Ultimo 2018 er der 50 IGU forløb i gang. Det fremgår af tabel 22, at målopfyldelsen efter 1 år i landet ligger noget lavere end målet, mens målene efter 2 og 3 år er tæt på at være opfyldt. Der er pt. 37 IGU-forløb i gang. Tabel 22: Oversigt over målene på integrationsområdet, pr. ultimo marts Måletidspunkt Antal i Målgruppen Antal udsluset til arbejde/uddannelse Andel udsluset 1 år ,9 % 10,0 % 2 år ,3 % 25,0 % 2 år kvinder ,1 % 12,0 % 3 år ,8 % 50,0 % Mål 9/10

14 Det fremgår af tabel 23, at der primo 2018 er et pænt fald i antallet af fuldtidspersoner på integrationsydelse. Tabel 23: Antal borgere på integrationsydelse, fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.snit jan - mar Udvikling -6,2% -8,8% -13,2% Note: Der kan forventes et antal efterregistreringer vedrørende særligt den seneste måned. Det fremgår af tabel 24, at udviklingen i Aalborg er bedre end for København, men ikke så god som for de øvrige 6-byer og hele landet. Tabel 24: Udvikling i antal borgere på integrationsydelse (fuldtidspersoner), februar 2017 februar 2018 Aalborg København Aarhus Odense Esbjerg Randers Hele landet -8,8 % -3,8 % -16,1 % -17,8 % -18,8 % -19,1 % -21,0 % 10/10

15 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Beskæftigelsesudvalget og det lokale beskæftigelsesråd Kopi til Direktør Arne Lund Kristensen Fra Job- og ydelseschef Jesper Dahlgaard Sagsnr./Dok.nr / Job- og Ydelsessekretariatet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: ME Indsats for forsikrede ledige Formålet med dette notat er at give et overblik over Jobcenter Aalborgs indsats for forsikrede ledige, herunder antal forløb, varigheder, samtaler, aktivering mv. Påbegyndte og afsluttede ledighedsforløb og varigheder heraf I 2017 blev der i Jobcenter Aalborg påbegyndt i alt forløb for forsikrede ledige, mens der blev afsluttet forløb. Der var i 2017 gennemsnitligt ledige personer (4.031 fuldtidspersoner) pr. måned, hvilket viser, at der er et meget stort flow ind og ud af ledighed i løbet af året. Dette understreges af de såkaldte overlevelseskurver 1, der siger noget om varigheden af ledighedsforløb. Overlevelseskurven viser, hvor stor en andel af de forsikrede ledige, der et antal uger efter et påbegyndt ledighedsforløb fortsat er ledig. De seneste tilgængelige data i jobindsats.dk omhandler alle ledighedsforløb 2 påbegyndt i Af dem, der i 2016 påbegyndte et ledighedsforløb på A-dagpenge, var 36,0 % efter 26 uger fortsat på A- dagpenge, og efter 52 uger var det 25,2 %. Undervejs i deres ledighedsforløb har en stor del af disse dog været ude af ledighed, således var det efter 26 uger 13,5 %, der havde været uafbrudt på A- dagpenge siden ledighedsforløbet blev påbegyndt, mens det efter 52 uger var 2,6 %, der havde været uafbrudt ledige i et år, jf. figur 1. Figur 1 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel der fortsat er forsikrede ledige x antal uger efter påbegyndt ledighedsforløb Uafbrudt ledighedsforløb Ledigheden afbrudt med tilbagefald 1 Med udgangspunkt i gruppen af personer, der har påbegyndt et forløb på arbejdsløshedsdagpenge i 2016, opgøres det, hvor mange der modtager arbejdsløshedsdagpenge på forskellige tidspunkter herefter. 2 Den periode en borger er ledig.

16 De afsluttede ledighedsforløb i 2017 havde en gennemsnitlig varighed på 8,5 uger, og i tabellen nedenfor kan ses, at en stor del af ledighedsforløbene har kort varighed (fx blev 56,4 % afsluttet efter 4 uger, mens 1,7 % havde en varighed over 52 uger). Tabel 1: Varighed af ledighedsforløb i 2017 Under 2 uger 2-4 uger 5-13 uger uger uger uger Over 52 uger Antal Andel 33,2% 23,2% 23,7% 11,6% 4,7% 1,9% 1,7% Note: Tabellen viser uafbrudte ledighedsforløb. Samtaler Forsikrede ledige skal som en del af det intensive kontaktforløb have 6 samtaler med jobcentret i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, heraf 2 sammen med den lediges a-kasse. Derfor gennemføres der årligt et meget stort antal samtaler i Jobcenter Aalborg for forsikrede ledige ca i Formidling Der er i beskæftigelsesplanen for 2018 opstillet et mål om at Jobcenter Aalborg i 2018 skal lave rekrutteringer til virksomheder (hvor hovedparten forventes at være forsikrede ledige). I forbindelse med et øget fokus på denne indsats er Jobcenter Aalborg i gang med at justere på den virksomhedsvendte indsats, så formidling af arbejdskraft får et endnu større fokus. Det betyder også en justering af jobcentrets registrering af virksomhedskontakten, hvorfor der pt. ikke foreligger valide opgørelser af antallet af fundne og besatte jobåbninger for en længere periode. I april 2018 besatte Jobcenter Aalborg 51 ordinære stillinger. Selvom formidling af arbejdskraft er en kerneopgave for jobcentret, kan antallet af formidlinger umiddelbart synes lavt. Tallet er dog et udtryk for en snæver definition af formidlinger, og omfatter fx ikke de tilfælde, hvor en stilling besættes efter en forudgående virksomhedsplacering. Indsatser Formidling af arbejdskraft er dog kun en mindre del af jobcentrets indsats over for de forsikrede ledige, jf. også orientering om indsatsen i Jobhuset d. 23. januar Et meget stort antal af de forsikrede ledige finder selv beskæftigelse efter et kortere eller længerevarende ledighedsforløb. Jobcentret og a-kasserne gennemfører løbende samtaler med de ledige, hvor fokus er på jobsøgning, cv, muligheder på arbejdsmarkedet mv. for at hjælpe de ledige til selv at finde åbningerne på arbejdsmarkedet. 2. Har en ledig behov for at få opkvalificeret kompetencerne, kan vedkommende blive tilbudt et opkvalificeringsforløb, fx på AMU eller hos andre udbydere. Jobcenter Aalborg etablerede i 2017 i alt ordinære uddannelsesforløb for forsikrede ledige. Endvidere blev der i 2017 gennemført øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb for forsikrede ledige. Jobcenter Aalborg måler løbende effekterne af de forskellige aktiveringsindsatser. De seneste tilgængelige data omhandler forløb afsluttet i 1. kvartal 2017 og opgør borgernes forsørgelsesstatus 4 måneder efter afsluttet aktiveringsforløb. Opgørelserne viser, at 46,2 % af de forsikrede ledige, der har gennemført et vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 1. kvartal 2017, ikke længere var på offentlig forsørgelse 4 måneder efter (dog indgår SU og fleksjob). 3. Har en ledig behov for at få afprøvet sine kompetencer på en virksomhed og/eller at få udvidet sit netværk, kan vedkommende via en virksomhedskonsulent komme i en virksomhedspraktik eller et løntilskud. Jobcenter Aalborg etablerede i 2017 i alt 610 løntilskud og virksomhedspraktikker for forsikrede ledige. I nogle tilfælde finder den ledige selv en virksomhed, der er interesseret i at lade den ledige komme i virksomhedspraktik eller løntilskud, mens det i andre tilfælde er virksomhedskonsulenten, der finder en placering til borgeren. I begge tilfælde har virksomhedskonsulenten opgaven med at godkende placeringen og følge op på borgerens placering. 2/4

17 70,1 % af de borgere, der i 1. kvartal 2017 var i et privat løntilskud, var ikke på offentlig forsørgelse 4 måneder efter, mens det var tilfældet for 51,0 % af dem, der var i et offentligt løntilskud. 3 46,7 % af de forsikrede ledige, der i 1. kvartal 2017 var i virksomhedspraktik, var 4 måneder efter ikke længere på offentlig forsørgelse, mens det var 45,8 % af dem, der var i en offentlig virksomhedspraktik. Jobcenter Aalborg etablerede i alt i aktiveringsforløb for forsikrede ledige. 4. Derudover har Jobcenter Aalborg en række særlige indsatser målrettet ledige i risiko for at blive langtidsledige. Vækst Via Viden Jobcenter Aalborg indgår sammen med AAU, UCN, Væksthus Nordjylland samt alle de lokale erhvervskontorer og jobcentre i Nordjylland i det regionale projekt Vækst Via Viden, der skal sikre at højtuddannede ansættes i små og mellemstore nordjyske virksomheder. Projektet er 3-årigt og løber fra juni 2016 juni I løbet af de 3 år skal ledige og studerende fra AAU og UCN motiveres og målrettes i forhold til jobsøgning i små og mellemstore virksomheder, ligesom der skal skabes 500 match i de nordjyske små og mellemstore virksomheder. For de ledige dimittender er der indgået aftale med Konsulenthuset Ballisager om, at de varetager undervisningen. De foreløbige resultater viser, at i alt 834 ledige dimittender har fået tilbudt kursus, der skal målrette og motivere dem, ligesom studerende har deltaget i arrangementer på deres uddannelsesinstitution, der har givet dem viden og indsigt i jobmulighederne i små og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Endelig er der etableret 308 match mellem højtuddannede og virksomheder i Nordjylland. Samarbejde med AAU og UCN Siden begyndelsen af 2016 har Jobcenter Aalborg haft fremskudte indsatser på AAU og UCN (i alt af 7 medarbejdere). Formålet med jobcentermedarbejdernes tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionerne er at være i dialog med studerende og give dem viden om arbejdsmarkedet og jobsøgning, så de står bedre rustet til jobsøgning, når de dimitterer. Indsatsen har udviklet sig fra åben vejledning for alle studerende, til en mere målrettet indsats over for studerende på uddannelser, der er vurderet ledighedstruede. Jobcentrets medarbejdere samarbejder med såvel AAU som UCN, og indsatserne på uddannelsesinstitutionerne planlægges og afholdes i et tæt samarbejde med uddannelsesledere og AAU Karriere. På begge uddannelsesinstitutioner er der indgået aftale om, at uddannelsesinstitutionerne selv varetager indsatsen tidligt på uddannelsen, mens jobcentrets medarbejdere overtager rådgivningen 1-½ år før de studerende dimitterer. Investeringsmodel for forsikrede ledige I forbindelse med budget 2016 blev der iværksat en investeringsmodel på beskæftigelsesområdet gældende for såvel området med de forsikrede ledige som for kommunens generelle virksomhedsindsats. Investeringen består af en bevilling på 10 mio. kr. og en forventet effekt på 16 mio. kr. (dvs. en nettogevinst på 6 mio. kr.). Investeringsmodellen bidrager til at, Aalborg Kommunes tab som følge af beskæftigelsestilskuddet begrænses. For 2017 forventes på baggrund af en prognose fra KL en besparelse på 27 mio. kr. mod en investering på 10 mio. kr., hvilket giver en nettogevinst på 17 mio. kr., Tabel 2:Tab på beskæftigelsestilskuddet Tab på beskæftigelsestilskuddet 46 mio. kr. 36 mio. kr. 19. mio. kr. (skøn) 3 I opgørelsen af effekter af løntilskud indgår også andre målgrupper. 3/4

18 Udgifter til aktivering Jobcenter Aalborg anvendte i 2017 i alt 45,4 mio. kr. til aktivering af forsikrede ledige. De største udgiftsposter fremgår af tabel 3: Tabel 3: Udgifter til aktivering af forsikrede ledige AMU-uddannelser Aalborg Handelsskole Tech College University College Nordjylland (UCN) Sprogcenter Aalborg AOF DEKRA (chaufføruddannelse) Job Vision Ballisager Ressourcecenter Aalborg SOSU Nord Øvrige I alt Udgift i ,0 mio. kr. 4,3 mio. kr. 3,7 mio. kr. 4,0 mio. kr. 2,5 mio. kr. 1,6 mio. kr. 2,8 mio. kr. 3,3 mio. kr. 4,5 mio. kr. 1,6 mio. kr. 0,7 mio. kr. 6,4 mio. kr. 45,4 mio. kr. Puljer på beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg hjemsøger løbende puljemidler til indsatsen, og modtager pt. puljemidler til 2 projekter: 1. Vækst via viden, jf. ovenfor. Projektet støttes af regionale udviklingsmidler fra EU med kr. og kr. fra Business Region North (BRN) og STAY (indsats i regi af Business Aalborg). 2. Kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter. Der er fra Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord hjemsøgt knap kr. til en opkvalificerende indsats for Jobcenter Aalborgs virksomhedskonsulenter. Derudover trækker Jobcenter Aalborg på den regionale uddannelsespulje, hvor jobcentrene kan få dækket 80 pct. af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af den regionale positivliste i kommunens RAR-område. Jobcenter Aalborgs forbrug heraf var i 2017 var 8,1 mio. kr. (beløbet indgår i tabel 2). 4/4

19 Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer 3. maj 2018 J.nr. 18/03307 Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde, og vi skal forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, der blandt andet skærper fokus på forebyggelse af flaskehalse. Før jeg udmelder de nye mål for 2019, er det vigtigt kort at gøre status for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for Kommunerne har fastholdt deres resultater i forhold til målene om at hjælpe flere unge i arbejde og få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde. Der har desuden været en mindre stigning i andelen af virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Jeg finder det særligt positivt, at det skærpede fokus på flygtninges beskæftigelse har betydet, at flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgende, er næsten fordoblet og er dermed steget fra 16 pct. til 30 pct. i perioden november 2015 til november Det er en udvikling, vi skal fortsætte og styrke, så endnu flere flygtninge kan klare sig uden offentlig forsørgelse. De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats Målene understøtter de områder, hvor der efter min vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Jeg vil allerede gerne nu bekendtgøre, at der inden sommerferien vil blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

20 Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Den seneste SFI (i dag VIVE) rapport om handicap og beskæftigelse for 2016 viser, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap under ét (78,9 pct.). Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Derfor ligger det mig meget på sinde at skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde. Regeringen vil snart komme med et handicappolitisk udspil, og jeg vil i den forbindelse udmelde det 7. og sidste mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2019 målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

21 NOTAT April 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil STAR følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

22 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). IGU en udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal blive jobparate eller i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf godt hhv og er jobparate, svarende til hhv. ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommuner i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af ydelsesmodtagere, der er jobparate, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger, og senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 2

23 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og ubureaukratisk beskæftigelsesindsats, får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. og det er derfor vigtigt, at sørge for, at ingen kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. 3