Notat om vintertjenesten 2010

Transkript

1 Notat om vintertjenesten 2010 Med udgangspunkt i den helt særlige udfordring kommunen har været sat i forbindelse med vintervedligeholdelsen i Har Veje og Grønne områder udarbejdet denne redegørelse. Redegørelsen opdeles i 3 primære dele: 1. del beskriver dels opbygningen af Materielgårdens beredskab for vintervedligeholdelse, og dels overvejelserne (både de økonomiske og de trafikmæssige), inden der træffes en beslutning om hvilken indsats, der skal til. 2. del beskriver de særlige udfordringer der har været i 2010, herunder en detaljeret tidsplan for indsatsen i et døgn med et kraftigt snefald på det værst tænkelige tidspunkt: tidligt om morgenen eller under morgen- / eftermiddagstrafikken. (Eksemplet er fra det seneste snefald den januar 2011.) 3. del beskriver de problemer og den kritik der har været af kommunen i løbet specielt december måned og de overvejelser der efterfølgende har været. 1. Materielgårdens beredskab Materielgården har sammensat sit beredskab med udgangspunkt i, at der skal leves op til det politisk godkendte vinterregulativ (senest godkendt på Teknik og Miljøudvalgets møde 2. december 2010). Kommunens veje og stier er opdelt i 3 kategorier, der fremgår af det gældende regulativ, og ud fra denne opdeling er der fastlagt en række vej- og stiruter, der gennemkøres når der trykkes på knappen. Når disse ruter gennemkøres, skal der, afhængig af vejrsituationen, vælges mellem enrække forskellige muligheder for indsats. Mandskabsdisponeringen er opdelt i fire hovedkategorier: Vagthavende, egne medarbejdere, vognmænd og landmænd. Materielgården har 4 formænd som på skift er vagthavende én uge ad gangen. Opgaven for den vagthavende i vinterperioden er at tage stilling til et udkald, indkalde beredskabet samt at lede og fordele arbejdsstyrken under udkaldet. Ved kraftigt snefald og andre krævende situationer indkaldes desuden bagvagten, som hjælp til styringen af de mange enheder på veje og stier. Den vagthavende træffer beslutning om en indsats på baggrund af varslinger fra Dansk Meteorologisk Institut (DMI) (hovedkilden) eller Vejdirektoratet (VD), der meddeler Roskilde Kommune, når de vurderer, der er behov for saltning af hovedlandevejene. Herudover gennemfører den vagthavende ofte en række fysiske kontroller ved besigtigelser af udvalgte steder på vejnettet, inden der kaldes ud. Et er varsling via forudsigelser og vejrprognoser noget andet er de aktuelle forhold, der kan variere på de forskellige geografiske lokaliteter i Roskilde Kommune. Inden den vagthavende kalder ud, vurderer han, hvilken indsats, der er nødvendig. Ved almindelig glatførebekæmpelse går vurderingen typisk på, hvor mange gram salt pr. m² der skal lægges ud og om der skal køres med tørt salt, saltlage, befugtet salt, grus el-

2 ler en kombination af disse muligheder. Valget afhænger af vejtemperatur, dugpunktstemperatur, vindforhold, underlag, geografiske forhold og som vi har oplevet i 2010 hvor stor saltmængde, der er til rådighed. Ved sne skal der desuden vælges mellem plov og kost. (Senere i notatet beskrives de økonomiske konsekvenser af de valg der træffes.) Side2/8 På grund af kommunes særlige geografi er der også tilknyttet vagtmandskab i Viby og Gundsø. Vejrforholdene kan være vidt forskellige i den nordlige del af kommunen, som ligger i tæt tilknytning til fjorden og i den sydlige del, hvor der kan opstå helt andre vejrmæssige situationer. Dette betyder i de fleste situationer, at det kan være nødvendigt at differentiere indsatsen. Egne medarbejdere udfører en betragtelig del af arbejdet primært på cykelstier, mindre veje, P-pladser, busstop, fodgængerovergange, institutioner og kommunale bygninger. Vognmændene kører store sneplove og store saltspredere på vejnettet, og deltager desuden i arbejdet med at køre sne ud af byernes smalle gader i perioder med særligt store snemængder. (Materielgården har på baggrund af en cost benefit analyse valgt ikke at disponere over egne store lastvogne derfor købes denne ydelse eksternt.) Landmændene dækker over et antal eksterne hjælpere, som efter behov indsættes til kørsel med blandt andet store traktorer med plov. Opgaven er typisk at holde vejnettet udenfor byen fri for sne ved store snemængder samt ved fygning. Landmændene hjælper desuden vognmændene ved bortkørsel af sne. Ved udkald indkaldes der også personale til Materielgårdens værksted for at sikre at materiellet kan holdes kørende. Der er i perioder mere end 70 rullende enheder, med materiel som udsættes for store belastninger og efterhånden også en del teknisk materiel med bl.a. computer- og GPS-styring. Bag det hele udføres der en lang række administrative opgaver i forbindelse med vinteren. For at holde styr på økonomien registreres samtlige medgåede timer på alle kategorier af medarbejdere og eksterne hjælpere. Dette arbejde gøres dels af den enkelte medarbejder og lederne på Materielgården, dels af det administrative personale. Hertil kommer opgaverne med at holde styr på de eksterne kontrakter, indgå snerydningsaftaler med institutioner, give tilbud på snerydning m.m. Økonomi. Økonomien i forbindelse med vintertjenesten kan deles - en del, der er uafhængig af vejret, det vil sige omkostningerne til klargøring af materiellet og udskiftning af nedslidte redskaber samt betaling for rådighedsvagter og lignende faste omkostninger, og en del, der er afhængig af vejret, det vil sige omkostningerne til saltning, bortkørsel af sne med mere.

3 Rådighedsvagterne afregnes efter gældende overenskomst, som et fast årligt tillæg, som betales over lønnen fra medio oktober til medio april. Vognmænd og landmænd har ligeledes efter gældende regler og aftaler på området en rådighedskontrakt som indgås fra år til år. Her udbetales et grundbeløb for at stå til rådighed med et antal lastbiler eller traktorer monteret med forskellige redskaber. Side3/8 Når der kaldes ud udenfor normal arbejdstid betales efter gældende regler i overenskomst og aktuelt gældende lokalaftale. Den del af arbejdsstyrken, der ikke er en del af vintervagten, indgår i perioder i arbejdet med at rydde op i den normale arbejdstid. Vognmænd og landmænd afregnes i henhold til kontrakten med fast beløb pr. udkald for hver enhed og den medgåede tid til den aftalte timetakst. Hver gang der træffes beslutning om en indsats, har vagthavende vurderet situationen nøje, og blandt andet overvejet omkostningerne ved beslutningen i forhold til indsatsen. Kan opgaven vente til normal arbejdstid, kan vi afvente at snefaldet er stoppet, inden der skrabes eller skal der køres 2 gange. Den vagthavende sidder med ansvaret for at igangsætte den nødvendige indsats, der kan sikre, at alle kommer sikkert frem i trafikken og ingen kommer galt af sted samtidigt med, at der er stor fokus på omkostningerne ved de enkelte beslutninger. Materielgårdens vagthavende er løbende i kontakt til forvaltningens bestillerfunktion som samtidigt er vejmyndighed. Vejmyndigheden er med på råd, når der skal træffes beslutning om at iværksætte rydning af boligveje og andre mindre befærdede veje. Beslutning om bortkørsel af sne samt iværksættelse af andre særlige opgaver imod sneen træffes i et samarbejde mellem vejmyndigheden og Materielgården. De samlede omkostninger til vintertjenesten afhænger af det valgte serviceniveau: hvor hurtigt skal vejene være farbare, hvor hurtigt skal snevoldene ved fodgængerovergange og busstoppesteder være fjernet, hvor meget sne må der opmagasineres på parkeringspladserne, før det fjernes og så videre. Et forhøjet serviceniveau vil først og fremmest give øgede omkostninger til de faste vagtordninger, men omkostningerne til den vejrafhængige del vil også stige. Omvendt vil der tilsvarende kunne spares på begge områder ved en reduktion i serviceniveauet som år vejrmæssigt 2010 blev vejrmæssigt et ekstremt år. Materielgården oplevede 1. halvleg (JAN-APR), som det absolut hårdeste år snemæssigt nogensinde. 2. halvleg oplevedes indledningsvis som mildt med ganske få udkald, men december ændrede radikalt på den oplevelse. December blev kuldemæssigt så kold, at den tangerede den eksisterende kulderekord fra 1980 med en gennemsnitstemperatur på næsten -4 grader. I forhold til 1980 var der til gengæld væsentlig mere sne i en længere sammenhængende periode. December vil i Roskilde primært blive husket for de midterste 3 torsdage. Roskilde opleve-

4 de i den periode at være det område i Danmark, som fik mest sne lige bortset fra Bornholm. Side4/8 Vinterberedskabet er i hele 2010 blevet sat på en voldsom prøve. I perioder har beredskabet været presset så hårdt, at man ikke kunne følge helt med. Det har derfor været nødvendigt at prioritere indsatsen, som beskrevet i vinterregulativet. Materielgården måtte i enkelte tilfælde indstille snerydningen, idet mandskabet ikke kunne hænge sammen længere. Lovgivningen giver mulighed for at arbejdstidsreglerne i særlige tilfælde kan overskrides, og det bliver de i disse særlige vintersituationer. I december oplevedes det tillige i flere tilfælde, at sneen faldt på det mest uheldige tidspunkt: Umiddelbart før eller imens trafikbelastningen var størst på Roskildes veje. I Roskilde by er for tiden den særlige udfordring, at når trafikken bryder sammen i forbindelse motorvejsbyggeriet, søger bilisterne alternative veje, og så bliver Roskildes centrale vejnet belastet mere end normalt. Derfor har udfordringen klart været størst i Roskilde by, men også i den nordlige og sydlige del af kommunen har det været særdeles svært med perioder med fygning. Roskilde by oplevede på de tre torsdage, at sneen faldt hurtigere end den kunne ryddes ikke mindst på grund af trafikken. Snerydningskøretøjerne holdt i køerne uden at kunne hjælpe. Samtidig med disse forhold var det meget koldt i længere perioder med frostgrader til under -20, hvor saltet stort set ingen effekt har. Da sneen var fastkørt, og temperaturen gjorde, at saltet ikke havde nogen nævneværdig effekt, resulterede det i en længere periode med meget glatte veje, hvor Materielgården ikke havde mulighed for at gøre ret meget. Den særlige situation i 2010 har medført, at der har været gennemført forskellige forsøg. Primært har de lave temperaturer givet store udfordringer, men som noget ganske nyt oplevede vi, at saltleverancerne svigtede særligt i december. Materielgården løb ikke helt tør for salt men det skyldes udelukkende rationering og valg af alternative løsninger ved blandt andet at blande grus med saltet. På trods af saltmanglen blev der i perioden fra 15. oktober til årets udgang anvendt ca tons salt. Til sammenligning blev i perioden 15. oktober 2009 til 1. maj 2010 brugt ca ton salt og det var absolut en rekord. I december spredte Materielgården ca. 500 tons grus ud på de meget glatte gader og stier fordi det var det eneste middel der virkede. De store snemængder ophobede sig i løbet af december på parkeringspladserne, i gågaderne og langs med cykelstierne ophobede der sig så store volde, at det ikke var muligt at komme af med sneen ved nye snefald. Derfor blev der i ugerne op mod jul kørt sne ud af byen om natten. Det vurderes, at der er kørt minimum m³ sne væk fra primært Roskildes bymidte.

5 Vinterindsatsen januar 2011 Med henblik på at vise hvordan vejrsituationen vurderes og indsatserne besluttes, beskrives herunder hovedtrækkene i Materielgårdens indsats i perioden 5. til 6. januar Ikke alle detaljer er med for overskuelighedens skyld men de store træk er forsøgt medtaget. Indsatsen herunder er primært dækkende for den centrale del af Roskilde Kommune der var yderligere indsatser i såvel den nordlige som den sydlige del af kommunen. Side5/8 Med udgangspunkt i en vurdering af et kommende snefald som var blevet varslet af DMI, havde Materielgårdens vagthavende valgt at forsalte vej- og stinettet om aftenen d. 4. januar 2011 mellem kl og Det er af væsentlig betydning for de indsatser, der besluttes i det efterfølgende døgn. Tid DMI/VD/vejr Aktivitet 5. januar Lover snefald VH på kontroltur i kommunen. Konstaterer at forsaltningen har effekt på sne 2-5 cm. Sneen smelter nedefra. Det fyger visse udsatte steder Sner fortsat VH vælger at kalde ud til salt/grus: 4 x eksterne lastvogn med saltspreder Snefygning visse steder 2 x eksterne store traktorer med plov kaldes ud til at køre på fygning udsatte steder Stiruter kaldes ud (for at være klar til morgentrafikken) Ren salt + kost nogle steder 12 traktorer (8 egne + 4 eksterne) 2 traktorer til fortove Almindelig arbejdstids begyndelse 4 x eksterne lastvogne kører sne væk fra volde m.m. på primært Helligkorsvej + Dommervænget inkl. håndmandskab fra Materielgården 1 x ekstra ekstern rendegraver læsser lastvogne 5 x hold incl. 5 lastvogne kører sne væk fra busstop, salter og rydder op. Institutioner sneryddes + saltes > kommunale fortove 2 x trapperuter Parkstier tages af eget mandskab div. maskiner. 10 traktorer til bl.a. resterende fortovsruter VH vurderer at der ikke skal køres på overarbejde af hensyn til situation og økonomi. - VH vurderer indsatsen den kommende nat af hensyn til vejrudsigt. Der loves kraftigt snefald fra morgenstunden tidligt d. 6. januar. - Dagens indsats har saltmæssigt stadig effekt det vurderes ikke nødvendigt med yderligere forsaltning. - Vejrsituationen følges

6 Side6/8 6. januar VD varsler Snefald Øgende vind Endnu ingen nedbør Begyndende snefald Kraftigt snefald i hele området > frisk vind > kraftig fygning VH vender situation med kollega indsats? VH kører på inspektion kontrol for fygning VH koordinerer med ansvarshavende i Gundsø/Viby 2 x landmænd kaldes ud til at køre fygning på udsatte steder VH vurderer situationen VH kalder alle ud til gennemkørsel af klasse 1 og 2 veje. VH kalder ud til kørsel af alle stier klasse 1 og Almindelig arbejdstids begyndelse Alle resterende medarbejdere kører på institutioner kommunale bygninger busstop Løbende kørsel med plove for at holde vej- og stinettet åbent. Afventer saltning til snefald ophører giver ikke mening før - ved så kraftigt snefald. Trapper x 2 ruter Fortsat kraftig sne + fygning Ophold i sne Fygning VH: Vagthavende Resterende fortovsruter eksternt kaldes ud. Forventer ophør af snefald snarest > derfor rydning nu så det ikke skal gøres 2 gange. VH kontakter bestiller (administrationen) om B-ruter skal køres. (Boligvejene) Beslutning: De skrabes > saltning vurderes fredag. Iværksættes så snart A-ruterne med klasse 1 og 2 veje/stier er ryddede. Resten af dagen fortsættes indsatsen vurderet på ovenfor beskrevne indsatssteder. 3. Kritikpunkter. I perioden har der været henvendelser fra borgerne med såvel ros som ris af kommunens indsats for at sikre fremkommeligheden på kommunens stier, gader og veje. Derudover har den markante vejrsituation ført til observationer og overvejelser om andre måder at løse opgaverne på. Kritikpunkterne har primært drejet sig om cykelstierne, fremkommeligheden på boligvejene, der har betydet, at der ikke har kunnet hentes affald, handicappedes mulighed for at færdes i byerne, tilgængeligheden ved busstoppesteder og fodgængerovergange og fremkommeligheden i Roskilde Bymidte i forbindelse med julehandelen. Forvaltningen er i gang med at evaluere vintertjenesten med henblik på at udarbejde nye regler. Disse nye regler vil blive sendt til politisk behandling i løbet af foråret. Alle kritikpunkterne er noteret og vil indgå i evalueringen.

7 Cykelstierne Cykelstierne på hovedstrækningerne har meget høj prioritet i Roskilde Kommune, og der var i starten af december meget ros for indsatsen på cykelstierne, men efterhånden som sneen hobede sig op, blev det vanskeligt for materiellet at få bund i sneen på stierne, der var ikke plads til kosten. Efter en saltning hjælper trafikken normalt med til at få sneen bearbejdet, men på cykelstierne hjælper de smalle cykeldæk ikke lige så meget som bilog lastvognsdæk gør på kørebanerne. Det betød, at kvaliteten på cykelstierne i en periode midt i december reelt var dårlig. En tidligere indsats med henblik på at køre sneen ud af byen kunne formentlig have hjulpet på problemet, men dette arbejde blev først udført i ugen op til jul. Det vurderes, at cykelstierne har været i orden siden denne indsats. Indsatsen på cykelstierne vil indgå i evalueringen af vintertjenesten. Side7/8 Boligvejene. Den manglende rydning af boligvejene førte til problemer med at få afhentet dagrenovationen. Rydningen af boligvejene sættes normalt først i gang, når det overordnede vejnet er i orden. Det betød i december 2010, at sneen nåede at blive kørt så fast, at sneploven ikke kunne komme i bund. Efter flere snefald hobede sneen sig op, indtil snevoldene langs vejene blev så store, at skraldebilerne flere steder ikke kunne komme frem. De knappe saltressourcer blev reserveret til det overordnede vejnet og der blev kun kørt grus ud. Umiddelbart vil beslutningerne om glatførebekæmpelsen på boligvejene blive de samme under de samme forudsætninger, men kritikken vil indgå evalueringen af vintertjenesten. Rydning ved busstoppesteder og fodgængerovergange. Rydningen af snevolde udfor busstoppesteder og ved fodgængerovergange i værksættes først, når arbejdet på stier og veje er afsluttet. Med de meget store snemængder i december blev det nødvendigt at køre sneen væk fra disse steder. Da arbejdet kun udføres indenfor normal arbejdstid, kan det tage op til 6 7 arbejdsdage fra sidste snefald, til der er fuld fremkommelighed på disse steder. Dette er ikke tilfredsstillende for ældre borgere, handicappede og andre der ikke umiddelbart kan klatre over snevoldene. Der arbejdes på at finde en bedre løsning i den resterende del af vinteren og kritikken indgår i evalueringen af vintertjenesten. Fremkommelighed i Roskilde Bymidte. Som ovenfor beskrevet var der specielt på de 3 torsdage problemer med fremkommeligheden i bymidten. Trafikken gik fuldstændig i stå og det tog flere timer at komme på tværs af byen. Problemerne opstod dels fordi, der var lange køer på motorvejen, og mange bilister søgte alternative ruter gennem Roskilde, dels fordi snerydningskøretøjerne, som nævnt ovenfor, sad fast i trafikken, og resultatet var meget glatte veje. Specielt ved lyskryds og rundkørsler hvor der sættes i gang, var der glat. Det betød, at der kun kom en enkelt eller to over, når der var grønt lys, og trafikken stod derfor reelt stille. Den hårde frost gjorde, at saltet ikke hjalp på situationen. Det havde ikke været muligt at undgå at situationen opstod, men for efterfølgende at forbedre forholde, blev der lavet forsøg med at sprede forskellige typer grus på de glatte steder, dog uden den store ef-

8 fekt. Men efter forsøg med forskellige materialer lykkedes det at løse dele af problemerne med små granitskærver, der blev spredt manuelt i de kryds, hvor problemerne var størst. De steder, hvor problemerne var størst, er blevet kortlagt og der er hjemtaget granitskærver til lageret, så der kan rykkes ud hvis problemet opstår igen. Temaet vil indgå i evalueringen af vintertjenesten. Side8/8 Afslutning 2010 blev vintervedligeholdelsesmæssigt væsentligt dyrere end tidligere år hvilket ganske klart hænger sammen med en særligt ekstrem vinter. Roskilde var snedækket i tæt på 5 måneder af året. Da det allerede var kendt, at der ville komme en markant overskridelse af budgettet ved den første del af året, har der været et ekstraordinært fokus på omkostningerne ved snerydning. Det er en svær balancegang, når vejret er ekstremt. På den ene side skal fremkommeligheden og trafiksikkerheden sikres og på den anden side er der ikke ubegrænsede midler til rådighed. Første del af vinteren 2010 blev evalueret i foråret. Et af resultaterne efter denne hårde vinter var, at forvaltningen har valgt at gå vinterindsatsen efter i sømmene. Der arbejdes på flere felter, men sammenlagt skal den nuværende indsats kvalitetssikres. Arbejdet vil munde ud i et forslag til nye regler for vintertjenesten, der kommer til politisk behandling i Teknik- og Miljøudvalget i løbet af foråret Hele indsatsen bliver gennemgået og tilrettet i nødvendigt omfang.