Mål og Midler Socialudvalget

Transkript

1 Mål og Midler Socialudvalget Socialudvalget har i et samlet nettodriftsbudget på 1.887,4 mio. kr. tet udgør 37 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 471,0 361,1 Ældreområdet ,1 657,3 Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Pensioner og boligstøtte mv. Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på socialområdet:, jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser Politikker Sektorpolitikker På Socialudvalgets område er der vedtaget følgende sektorpolitikker: Sektorpolitik - Psykiatriområdet (Vedtaget af Byrådet 17. december 2008) Sektorpolitik - Voksenhandicap (Vedtaget af Byrådet 25. juni 2008) Heri beskrives særlige målsætninger og indsatsområder for Viborg Kommunes indsats i forhold til borgere med sindslidelser eller handicap. 107 Tværgående politikker Derudover har Viborg Byråd 25. marts 2009 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal indtænkes i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Voksenhandicapområdet. Kvalitetsstandarder De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Socialudvalgets område og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder på følgende områder: Voksenhandicap herunder psykiatri-, udsatte og voksenhandicapområdet Ældreområdet Strategiplaner Socialudvalget har vedtaget strategiplaner for udvikling af de enkelte fagområder i perioden til Året vil således blive præget af implementering af de indsatsområder, der er vedtaget i strategiplanerne.

2 Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder Den demografiske udvikling på ældreområdet: Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Gruppen af 80+ årige vokser med ca personer i Viborg, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 60 % over de næste 15 år. Tendensen er at vi lever længere og længere og heldigvis også, at vi er sunde og raske i længere tid. Det er også velkendt, at andelen af erhvervsaktive samtidig falder. Det bliver derfor en udfordring at skaffe de nødvendige hænder i fremtiden Ikke mindst på ældreområdet, hvor en forholdsvis høj andel af medarbejderne i dag er over 50 år. Opgaveglidning fra Sundhedsområdet Den demografiske udfordring er imidlertid ikke den eneste udfordring. Viborg Kommune løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunen i større og større omfang løser sundhedsopgaver. Det vil fortsætte i de kommende år. Integreret Samarbejdsmodel Socialudvalget igangsatte i sensommeren en innovativ proces omkring Integreret Samarbejdsmodel i Sundhed & Omsorg, med det formål at skabe en bedre og mere smidig opgaveløsning til gavn for borgeren, bl.a. via: Styrket dialog mellem myndighed og udfører Bedre ramme for innovative løsninger Mere smidig sagsbehandling Der kører pilottest på den nye innovative model på 2 af de 8 delområder fra 15. august. Primo forventes den fulde model implementeret. Velfærdsteknologi I Viborg Kommune investeres der aktivt i velfærdsteknologi og i perioden - har Byrådet afsat 30 mio. kr. på investeringsoversigten. Den overordnede målsætning for Viborg Kommune er således en øget anvendelse af IT teknologier og teknologiske hjælpemidler inden for ældreplejen. I øjeblikket implementeres, afprøves og testes forskellige teknologier og hjælpemidler ude på plejecentrene og i borgernes hjem. Demens Demens er en af de største faglige og organisatoriske udfordringer på ældreområdet. Udfordringen omkring demens er prioriteret højt i Viborg Kommune, og på Demenscenter Liselund samt øvrige steder i kommunen er mange initiativer allerede igangsat /implementeret. De primære rammer for samarbejdet på demensområdet udgøres i dag af samarbejdsmodellen, sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. Boformer I Strategiplanen for Sundhed & Omsorg (Godkendt af Socialudvalget oktober 2010) har man følgende målsætning vedrørende temaet Boformer: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker, bl.a. udfra nærhedsprincippet og mestring af eget liv. I Socialudvalget har man i godkendt og påbegyndt en løbende fremadrettet proces, hvor man konvertere almene plejeboliger til levebo-miljøer

3 Mål og Midler Ældreområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt, vedtaget af Byrådet den 10. oktober. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt Antallet af frivillige i Sundhed og Omsorg er ca Dette antal ønskes øget med 5 % fra til Mindst 2 større udviklingsprojekter som benytter en borgercentreret tilgang i perioden til Aktivt hverdagsliv hverdagsrehabilitering integreres som en arbejdsmetode for alle personalegrupper i Sundhed og Omsorg. Alle medarbejdere (ca. 1700) undervises i at arbejde med hverdagsrehabilitering i løbet af Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Demenskonsulenter Når demente kommer på plejecenter, skal 95 % af de pårørende have haft eller have kontakt til en demenskonsulent. Ved overgang fra at være selvhjulpen til at modtage hjælp samt fra at bo i eget hjem til at bo på plejecenter skal 90 % af borgerne være tilfredse med information om og hjælp ift. overgangen. Andelen af borgere der opnår funktionsforbedring ved deltagelse i aktivt hverdagsliv, øges med 5 % til 75 % i. I dag foretages ernæringsscreening på plejecentrene, dette tilbud udvides til alle borgere i Sundhed og Omsorg, til at der i foretages ernæringsscreening hos 40 % af alle borgere med BMI udover 18,5-24,9. Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt

4 Mål og Midler Ældreområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Kommunal genoptræning og vedl. træning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige Ældreområdet Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt

5 Mål og Midler Ældreområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., P/L) Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., P/L) , , , , , , , Bemærkn.: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. sresultatet i 2007 og 2008 afspejler bl.a. konsekvensen af kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007, samt store forskydninger i betalinger til og fra kommuner. Resultatet i 2009 foranlediger et reduktionskatalog, som efterfølgende får virkning fra og frem. Fra til 2016 er den forventede demografiregulering indregnet i budgettet som en foreløbig pulje under Socialudvalget

6 Mål og Midler Ældreområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Ældreområdet Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Plejehjem (pris pr. bolig) (antal boliger) Totale nettoudgifter i kr. Plejeboliger Demensboliger Specialområdet Midlertidige pladser Friplejeboliger Hjemmeplejen/private leverandører (pris pr. leveret/visiteret time) (antal leverede/visiterede timer) Personlig pleje Praktisk hjælp Madservice (pris pr. kostdag) (antal kostdage) Madservice Viborg, udgifter Madservice Viborg, indtægter Hjemmesygepleje (pris pr. borger over 65 år) (antal borgere over 65 år) Hjemmesygepleje Hjælpemidler (pris pr. borger over 65 år) (antal borgere over 65 år) Hjælpemidler Øvrige nettoudgifter I alt

7 Mål og Midler Ældreområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr Driftsikring af boligbyggeri (lejetab) Begravelseshjælp Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Omsorgstandpleje Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemiddelservice Servicejob Øvrige sociale formål I alt

8 Mål og Midler Ældreområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: I forbindelse med gennemgangen af budget til 2016 er regnskabsresultatet fra og budgetopfølgningen pr. 31. marts brugt som grundlag for budgetlægningen. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: Merudgift (netto) vedrørende mellemkommunale betalinger på kr. Merudgift på lejetab vedrørende ældreboliger på kr. Evt. lejetab på Ibsgården er ikke indeholdt i beløbet. På området, hvor private leverandører kan komme i spil, er der en merudgift på kr. Merudgiften består af forskydninger mellem områderne. Der er øgede udgifter til private leverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp, herunder madserviceordninger på kr. Der er en næsten tilsvarende mindreudgift på kr. i form af tilskud til hjælp, som modtageren af ydelserne selv antager. De samlede merudgifter er opgjort til kr. og placeres på en rammereguleringskonto til senere udmøntning. Derudover er der på rammereguleringskontoen placeret endnu ikke effektuerede besparelser vedrørende: lov- og cirkulæreprogrammet på kr., moderniseringsprogrammet kr. budgetforliget kr. Ressourcetildelingsmodeller: Bestiller-/udfører model for Viborg Kommune BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed: - ansvar - Visitation, kvalitetssikring og tilsyn - Indgåelse af kontrakter - Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: - Driftsansvar - Leverancesikkerhed overfor brugerne - Planlægning af visiterede ydelser - Dokumentation af leverede ydelser Socialudvalgets har besluttet at indfører en forenkelt BUM-model. Fokuspunkter i en forenkling af BUMmodellen på ældreområdet: Indtænkning af rehabilitering Visitation efter pakker i stedet for enkeltydelser Økonomisk tildeling efter bestilte ydelser og ikke leverede ydelser Mere fleksible arbejdsgange og opgavevaretagelse mellem visitation og drift

9 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder Økonomisk handleplan HPU Socialudvalget har i løbende behandlet reduktionsforslag med henblik på budgetoverholdelse inden for Voksenhandicapområdet. overholdelsestiltagene fremgår af en samlet Økonomisk handleplan for Handicap, Psykiatri og Udsatte, som løbende justeres og forelægges Socialudvalget. At komme i mål med de budgetoverholdelsestiltag, der er lagt op til i den økonomiske handleplan, kræver faglige omstillinger og nytænkning af indsatsen med udgangspunkt i følgende strategiske fokusområder: Innovativ styringsmodel Socialudvalget igangsatte i august en proces om etablering af en ny organisatorisk ramme for myndighedsudøvelsen på det sociale område. På denne baggrund er der udviklet en Innovativ styringsmodel i Handicap, Psykiatri og Udsatte med det formål at skabe en bedre og mere smidig opgaveløsning til gavn for borgerne bl.a. via: Styrket dialog ml. myndighed og udfører Bedre ramme for innovative løsninger Mere smidig sagsbehandling Herudover har Viborg Kommune udviklet en ny ressourcetildelingsmodel på det specialiserede socialområde. Ressourcetildelingsmodellen er godkendt af Socialudvalget i oktober og trådte i kraft den 1. januar Formålet med ressourcetildelingsmodellen er at opnå en mere gennemsigtig fordeling af de midler, der er til rådighed inden for voksenhandicapområdet. Derudover, at opnå mere fleksibilitet i ydelserne og en bedre sammenhæng mellem borgernes individuelle handleplaner og den konkrete takst. Fokus på flow og nye støtteformer Antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens 85, er steget markant de seneste år. Stigningen gælder særligt inden for handicap- og psykiatriområdet, mens antallet af borgere inden for udsatteområdet, der får bostøtte i eget hjem, har ligget på et stabilt niveau. Udviklingen nødvendiggør, at der tænkes i nye måder at levere bostøtte på fremfor den traditionelle individuelle tilgang, hvor bostøtten leveres i borgerens eget hjem, og hvor støtten ofte har karakter af en varig ydelse. Derfor er der fokus på at udvikle og tilbyde gruppebaseret bostøtte som indgang til bostøtte i Viborg Kommune for borgere, hvor dette kan lade sig gøre. Fokus på flow og midlertidighed i kommunens tilbud er ligeledes centralt, ligesom det er vigtigt, at borgerne ikke overkompenseres via overlappende tilbud i f.eks. bostøtte og aktivitets- og samværstilbuddene. Omstillinger på botilbudsområdet Inden for botilbudsområdet, hvor kommunen driver en række døgntilbud og bofællesskaber, sker der løbende omstillinger for at målrette tilbuddene til de aktuelle behov og nye faglige metoder. 115 Målet er, at min. 90 % af kommunens borgere, der benytter et botilbud inden for det specialiserede socialområde, skal modtage et relevant nærtilbud i Viborg Kommune. Som en del af Byrådets budgetforlig for er det besluttet, at der inden for handicapområdet skal udarbejdes en kapacitetsanalyse med henblik på at sikre et konkret planlægningsgrundlag, som kan lægges til grund for omstillinger i de kommende år. Velfærdsteknologi Inden for Voksenhandicapområdet er der afsat 3 mio. kr. i og 3 mio. kr. i 2014 til velfærdsteknologi. Formålet er målrettet implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der indeholder perspektiver for fremtidens socialpædagogiske indsats: dels for at sikre borgerne en større integration og færre pakkeløsninger, da der løbende kan udvikles individuelle sammensatte tilbud til den enkelte borger dels kan automatisering af belastende rutineopgaver være med til at imødekomme udfordringer i forbindelse med medarbejdernes arbejdsmiljø Recovery og medborgerskab Udgangspunktet for udviklingen af kommunens tilbud er at skabe de rammer, der bedst muligt understøtter den enkelte borgers mulighed for at mestre eget liv. Borgerne skal støttes i at leve et liv på egne præmisser og med mindst mulig indgriben dette via rehabilitering og fokus på medborgerskab i den faglige indsats, der leveres i kommunens forskelligartede tilbud.

10 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt, vedtaget af Byrådet den 10. oktober. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt Fremadrettet skal min. 90 % af de Viborg-borgere, der benytter et botilbud inden for HPU modtage et nærtilbud i Viborg Kommune. Målsætningen forventes indfriet inden for en kort årrække, bl.a. grundet opførelsen af Katrinehaven. Alle relevante ledelsesområder i har gennemført mindst to pilotprojekter om øget samarbejde med frivillige aktører. Målet videreføres i Mål forventes opfyldet Der er sket en tilgang af frivillige til HPU med 50 % efter 3 år (2014). Mål forventes opfyldt

11 Mål og Midler Voksenhandicapområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet I alt Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt

12 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., P/L) -1% 3% 10% 4% 8% 6% 15% 5% 48% Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., P/L) , , , , , , , , , , Bemærkn.: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Stigningen fra 2008 til 2009 skyldes dels et merforbrug og dels, at der fra 2009 er konteret administrationsomkostninger ud på de takstbaserede ydelser. I 2010 og falder udgifterne i forhold til 2010 som følge af handleplaner og reduktionskatalog. I bliver der desuden flyttet nogle specialtilbud til Ældreområdet

13 Mål og Midler Voksenhandicapområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Voksne handicappede (pris pr. årsperson) (antal årspersoner) Institutioner med døgndækning Institutioner uden døgndækning Bostøtte Dagbehandling Psykiatri Institutioner med døgndækning Institutioner uden døgndækning Bostøtte Dagbehandling Udsatte Forsorgshjem Krisecentre Misbrug Salg af pladser Køb af pladser Øvrige nettoudgifter I alt

14 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr. Statsrefusion, forsorgshjem og krisecentre Puljemidler Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Kontakt-og støttepersonordning Socialpædagogisk bistand STU Specialtandplejen Refusion Særlig dyre enkeltsager m.v Handicaphjælpere Forebyggende indsat for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Driftssikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Ældreboliger Øvrige sociale formål I alt

15 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Tendensen generelt i kommunerne er, at der satses på at have borgerne i egne tilbud. Derfor købes der også færre pladser i andre kommuner og regioner, mens flere pladser i egne tilbud bruges af egne borgere. gets møde den 8. maj (sag nr. 97). Pulje på i alt 3 mio. kr. til imødekommelse af konsekvenser af revisiteringerne inden for handicap- og psykiatriområdet jf. Socialudvalgets møde den 31. januar (sag nr. 22). Vedrørende betalinger til/fra andre kommuner og regioner samt private opholdssteder er indregnet en mindreudgift på 9,6 mio. kr. Af ovennævnte mindreudgift er 6 mio. kr. flyttet til Katrinehaven vedr. borgere fra regionale tilbud. Væsentlige ændringer i budgettet: Politikområdet er i forbindelse med budgetforliget tilført 10 mio. kr. i og 8 mio. kr. i Nedlæggelse af Søndermarkens køkkenfunktion med kr. jf. Socialudvalgets møde den 8. maj (sag nr. 92) fra 1. januar. Nedlæggelse af Halvvejshuset jf. Socialudvalgets møde den 8. maj (sag nr. 94) kr. anvendes til dækning af udgiften til støtte i eget hjem, mens kr. anvendes til budgetoverholdelse. Opsigelse af samarbejdsaftale om Fru Jensens pensionat jf. Socialudvalgets møde den 8. maj (sag nr. 96) med 1,7 mio. kr. Beslutningen om, at der for nuværende ikke etableres yderligere åbne uvisiterede kontaktsteder indenfor handicap og psykiatri jf. Socialudval- Lukning af værestedet Buketten i Ørum med kr. jf. Socialudvalgets møde den 31. januar (sag nr. 26). Reduktion af taksten på STU jf. Socialudvalgets møde den 31. januar (sag nr. 27) og regulering af fordelingen af elever mellem Voksenhandicap og Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet, i alt en merudgift på kr. tet på Hedevænget, Kildevænget, Merkurvej og Neptunvej er flyttet til Katrinehaven. tet for Fynbohus er flyttet til en ny funktion i kontoplanen som følge af ombygningen. Der er indregnet en mindreudgift på vedrørende specialpædagoisk bistand til voksne. Der er indregnet yderligere udgift på kr. vedrørende senhjerneskadede på Toftegården. Endvidere er budgettet tilrettet jf. handleplanen for politikområdet, som blev behandlet i Socialudvalget den 23. august. Ressourcetildelingsmodeller: På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. Der opereres med 5 niveauer plus tillægsydelser for personer, der har behov for yderlige hjælp. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år

16 Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og i den primære sundhedssektor % af budgettet vedrører ydelser disponeret udenfor den kommunale organisation. En betydelig udfordring er derfor samarbejdet med hospital, praktiserende læger og øvrige aktører om praksis for henvisninger til ydelser samt et tæt samarbejde om benyttelse af de kommunale sundhedstiltag, som kan forebygge indlæggelse, besøg mv. En særskilt udfordring i samarbejdet med øvrige sundhedsaktører er en manglende sammenhæng i de respektive aktørers økonomiske incitamenter. Dette vanskeliggør en effektiv indsats for at reducere aktivitetsniveau og dermed udgifterne. Et andet særegent forhold omkring sundhedsområdets økonomi er den tætte kobling til politikområdet ældre. Hvor sundhedsområdets økonomi primært finansierer/ medfinansierer ydelser disponeret og udført af eksterne aktører, så er den overvejende del af kommunens egne sundhedsinitiativer finansieret på ældreområdet og udført af den kommunale sygepleje, Akut-team mv. En betydelig vanskelighed omkring en målrettet indsats for, via kommunale tiltag, at reducere aktivitetsniveauet i det regionale sundhedsvæsen er manglen på valide data til prioritering og dokumentation af de kommunale tiltag. Manglen på data vedrører såvel hvor mange og hvem der er i målgruppen? Hvad virker? (evidens) og hvilken effekt har tiltaget? Det manglende datagrundlag gør det også vanskeligt at vurdere behovet for økonomisk ompostering mellem sundheds- og ældreområdet. Et overordnet fokusområde i er derfor en styrket relation til øvrige sundhedsaktører om hensigtsmæssig procedure for visiteringen til viften af sundhedsydelser samt en øget indsats for at tilvejebringe relevante data til planlægning og måling af de enkelte kommunale indsatser. På operationelt niveau vil fokus på sundhedsområdet i være på den fortsatte implementering af målene i strategiplanen for sundhed og omsorg. De primære indsatsområder vil være: forberedelse og udvikling af tilbud i de nye rammer, som skabes med Sundhedscenter Viborg (indflytning pr. 1. januar 2014) Styrke funktionerne; forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing. Styrket fokus på en tværgående initiativer, hvor sundhedsdimensionen kan spille positivt sammen med kommunens øvrige udgiftsområder

17 Mål og Midler Sundhedsområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt, vedtaget af Byrådet den 10. oktober. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt Telemedicinsk sårbehandling iværksættes i og der forventes en reduktion på ambulante behandlinger i sårambulatoriet i på 20 % (ud af ambulante borgere i Sårcentret). Hos henviste borgere fra hospitalet til opfølgende hjemmebesøg, skal udførselsgraden være 95 % i. Mål forventes opfyldt

18 Mål og Midler Sundhedsområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsområdet Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt

19 Mål og Midler Sundhedsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., P/L) Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., P/L) , , , , , , , , Bemærkn.: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Den 1. januar trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Kort fortalt er udgiften nedsat under Økonomiudvalgets område, renter og bidrag og øget på politikområdet Sundhed

20 Mål og Midler Sundhedsområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. (pris pr. udskrivning) (antal udskrivninger) Stationær somatik ** ** Stationær psykiatri (pris pr. besøg) (antal besøg) Ambulant somatik ** ** Ambulant psykiatri (pris pr. ydelse) (antal ydelser) Praksissektoren/sygesikring (pris pr. plan) (antal planer) Genoptræning under indlæggelse (pris pr. genoptræningsplan) (antal genoptræningsplaner i ) Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal og privat genoptræning (pris pr. person) (antal modtagere af fysioterapi i ) Vederlagsfri fysioterapi Øvrige nettoudgifter I alt *Mængdeangivelserne til budget og er tal fra september måneds udtræk fra e-sundhed () **Den nye finansieringsmodel på Sundhedsområdet har skabt tvivl om fordelingen af budgetterne mellem stationær og ambulant somatik. Dette er nu på plads, og fra og med vil det være muligt, at danne en sammenlignelig nettopris

21 Mål og Midler Sundhedsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr. Fysioterapi - BUR Rammeregulering Administration Fælles kommunale-regionale forsknings- og udviklingsaktiviteter Personbefordring Sundhedsfremme og forebyggelse Psykiatrisk fysioterapi - Daghus Viborg Betalinger fra kommuner I alt

22 Mål og Midler Sundhedsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Den 1. januar trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft. Der betales et aktivitetsbestemt bidrag hver gang, kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. I forbindelse med budgetlægningen til samt overslagsårene er forbruget de første 7 måneder i lagt til grund for basisbudgettet. Derudover er der indarbejdet et løft af sygehusaktiviteten og løft af øvrige områder, som aftalt i Økonomiaftalen juni. Væsentlige ændringer i budgettet: Mindreudgift på ambulant specialiseret genoptræning kr.. Merudgift på vederlagsfri fysioterapi kr.. Forløbsprogrammerne er indarbejdet med en udgift på kr., hvoraf kr. allerede er finansieret. Restbeløbet på kr. finansieres dels af Kræftplan III med kr., ambulant specialiseret genoptræning med og kr. på rammereguleringskontoen jf. Socialudvalgets møde den 31. januar (sag nr. 35)

23 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger bådestil unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Udbetaling Danmark I forbindelse med økonomiaftalen blev KL og regeringen enige om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med start fra efteråret til februar. Den nye myndighed Udbetaling Danmark er administreret af ATP og overtager ansvaret for sagsområderne folkepension, udbetaling af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Opgaverne boligstøtte, folke- og førtidspension overgår til Udbetaling Danmark 1. februar. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen Personlige tillæg og enkeltydelser, samt almindelige helbredstillæg til f.eks. medicin og udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller skal fortsat varetages i kommunen. Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet

24 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige* Pensioner og Boligstøtte * Personlige tillæg, sociale formål, øvrige sociale formål

25 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., P/L) Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., P/L) , , , , , , Bemærkn.: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Stigningen fra 2007 til 2016 skyldes en løbende refusionsomlægning på førtidspensioner (fra 100% statsrefusion til 35% statsrefusion). Faldet i skyldes, at der blev oprettet et nyt overførelsesområde under Børne- og Ungeudvalget

26 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Bruttopris i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Personlige tillæg mv (ydelse pr. pensionist) (pensionister m/fuldt pensionstillæg) Personlige tillæg mv Statsrefusion Førtidspensioner (ydelse pr. førtidspensionist) (modtagere af førtidspension, helårspers.) Førtidspensioner Statsrefusion Boligstøtte (ydelse pr. person) (antal modtagere af boligstøtte) Boligstøtte Statsrefusion Øvrige nettoudgifter I alt

27 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Førtidspension Totale nettoudgifter i kr. Mellemkommunale betalinger, netto Sociale formål (05.72) Øvrige nettoudgifter I alt

28 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Forklaring af budgetforudsætninger Udviklingen i pris og mængde: Udbetaling Danmark overtager gradvist myndighedsansvaret for nedenstående kommunale opgaver fra oktober : Familieydelser 1. oktober Folke- og førtidspension 1. februar Boligstøtte 1. februar tet til ovenstående myndighedsopgaver, vil fra 1. februar kun bestå af den kommunale medfinansiering. Væsentlige ændringer i budgettet: tet til: Personlig tillæg er beregnet på baggrund af regnskab og budget. Staten refunderer 50% af udgifterne bort set fra udgifter til varmetillæg, hvor der refunderes 75%. Førtidspension med 50% refusion er beregnet ud fra udbetalingen for april med fradrag af 12 helårspersoner, fremskrevet til priser. Førtidspension med 35% refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 er beregnet ud fra udbetalingen for april med fradrag af 10 helårspersoner, fremskrevet til priser. Førtidspension med 35% refusion tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 er beregnet ud fra udbetalingen for april med tillæg af 30 nye pr. måned og fradrag af 44 helårspersoner, fremskrevet til priser. Merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne er beregnet på baggrund af udgifterne de 3 første måneder i fremskrevet til priser. Der er statsrefusion på 50% af udgifterne. Boligydelse til pensionister er fremkommet ved at anvende udgifterne pr. 1. maj fremskrevet med satsreguleringsprocenten 2,9%, samt en forventet tilgang på ca. 45 nye sager. Boligsikring er beregnet på baggrund af udgifterne pr. 1. maj fremskrevet med satsreguleringsprocenten 2,9%. Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: Der er en mindreudgift vedrørende boligydelse på kr. og en merudgift vedrørende boligsikring på kr. Der er færre tilkendte førtidspensioner samt en større nettoafgang fra pensionsordninger tilkendt før 1. januar 2003, hvilket betyder, at der er en mindreudgift på området og budgetterne nedsættes med kr. i, kr. i 2014, kr. i 2015 og kr. i