GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...
|
|
- Torben Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...
2 GRØNT REGNSKAB OVERBLIK INDHOLD INDLEDNING LEDELSENS EVALUERING INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING... 2 KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG GRØNNE INDKØB... 4 BORGER OG ERHVERVSLIV... 6 KLIMA OG ENERGI... 8 TRANSPORT KOMMUNALT BYGGERI SKOLER OG INSTITUTIONER NATUR Herning Kommunes grønne regnskab har fået en ny form. Det består nu af Grønt Overblik, som er en udvalgt sammenfatning af årets grønne resultater og aktiviteter, og 11 temarapporter, som uddyber de forskellige områder. Temarapporterne er samtidig fagområdernes egen ajourføring og arbejdsredskab i forhold til grøn udvikling og de grønne mål, som byrådet har vedtaget. De 11 temarapporter kan læses på kommunens hjemmeside. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, institutioner og plejehjem - Energiforbrug og byggeri Genbrug og affald DRIFT Det går den rigtige vej Grønt Overblik viser, at vi overordnet er på rette vej i forhold til vores grønne mål. Det sker fordi både borgere, erhvervsliv og kommunen gør en indsats og træffer grønne valg på en række områder. For at sætte fokus på borgernes og erhvervslivets indsats uddeler Herning Kommune hvert år i forbindelse med Grøn Herning Uge anerkendelser for en miljø- og klimavenlig indsats. (Se årets modtagere på side 7). CO2-udledningen falder Udledningen af CO 2 falder både for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk område, og andelen af vedvarende energi stiger. Samarbejdsprojektet Carbon 20, hvor 15 virksomheder på tre år har sparet 24 % CO 2, viser vej for en energiindsats, som samtidig øger konkurrenceevnen. Udviklingen skal fastholdes og forstærkes, derfor arbejder vi målrettet videre bl.a. med en indsatsplan for at nedbringe CO 2 fra kommunal transport mm. Løsninger og samarbejde på tværs af fagområder Kommunen vil gerne indarbejde grønne aspekter på tværs af fagområder. At arbejde på tværs af fagområder bliver mere og mere aktuelt, ikke kun på kommunalt plan, men også på landsplan og på Europæisk plan. Som EU kommissær Connie Hedegaard udtaler: Vi må tænke på tværs af vores politiske og administrative systemer, vi tænker i siloer, men vi har udfordringer, der kræver, at vi tænker på tværs af fagområder *. Grøn udvikling er meget mere end miljø I Herning Kommune ser vi grøn udvikling i en sammenhæng mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme samt langsigtet bæredygtighed og stabilitet - både økonomisk og miljømæssigt. Et godt eksempel er energirenovering på Kildebakkeskolen, hvor der er skiftet til LED-belysning. Det giver økonomiske og energimæssige besparelser og samtidig en langt bedre belysning, til gavn for undervisningen. Også valg af bæredygtige byggematerialer i årets store skolerenovering sikrer både miljø, kvalitet og sundhed. Vi vil fastholde den grønne udvikling Herning Kommune vil fastholde den grønne udvikling. Med vores medlemskab af miljøsamarbejdet Green Cities og vores tilslutning til den europæiske borgmesterpagt, klimakommune og partnerskab for offentlige grønne indkøb, forpligter vi os selv, og viser at vi ønsker at være førende grøn kommune. * Citat fra konferencen Communicating the Obvious september. 2 3
3 HERNING KOMMUNE SOM GRØN VIRKSOMHED GRØNNE INDKØB OM KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED Organisering for grøn udvikling, miljøledelse og langsigtede fordele Herning Kommune har startet en tværfaglig organisering for grøn udvikling og målopfyldelse. Det skal skabe ejerskab på tværs af fagområder, så bæredygtighed bliver en naturlig del kommunens aktiviteter. Grøn udvikling i Herning Kommune er mere end miljømål, det er at se sammenhængen mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme, samt langsigtede økonomiske fordele og stabilitet. Grønt regnskab og organisering for grøn udvikling er Herning Kommunes redskaber til miljøledelse. Miljøledelse er et mål i Green Cities miljøsamarbejdet, som vi nu er godt på vej til at leve op til. Grønne aspekter i budgetlægningen For at integrere den bæredygtig udvikling på tværs af fagområder, er der udarbejdet vejledning og inspi- rationsmateriale så forvaltningerne kan tænke grønne aspekter ind i budgetmålene. Grønne mål giver grønne indkøb Legetøj uden skadelige stoffer og miljømærkede rengøringsprodukter er nogle af de grønne varer, vi køber i kommunen. Sammen med 12 af landets største kommuner er vi med i Partnerskab for offentlige grønne indkøb. Her sættes konkrete mål for de produkter, som vores indkøbere laver indkøbsaftaler for. Næste skridt er at stille miljøkrav i de udbud, der sker ude i afdelingerne, det er fx i forhold til byggeri og anlæg, vedligehold af bygninger og arealer samt vejbelysning mm. Disse områder udgør en stor andel af det kommunale indkøbsbudget. Derfor er der et stort potentiale for at få meget miljø for pengene ved at stille miljøkrav til leverandørerne. ORGANISERING AF GRØN UDVIKLING PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER Direktionen Evaluering af grønt regnskab Porteføljegruppe Stabschefer Ledelsesmæssig understøttelse Grønt regnskabsgruppe Koordinerende ift. målopfølgning, brobyggere Koordinering af Grønt regnskab GRØNT REGNSKAB FUNGERER SOM MILJØLEDELSE Kommende indsats MÅL Evaluering af tidligere indsats Handleplan målopfyldelse OM GRØNNE INDKØB Opgørelser og konklusion Beskrivelse af årets indsats Mål under partnerskab for grønne indkøb Der er specifikke miljømål for flg. produkter: Børneartikler, Bæredygtigt træ, IT, Rengøring, Papir og tryksager. Fødevarer, byggeri og anlæg. Transport. Grønt byggeri Kommunal transport Indsats 2014 * Der indgås nye indkøbsaftaler for legetøj, nyindkøb af personbiler samt rengøringsmidler og aftørringspapir. Her vil de grønne partnerskabsmål blive indarbejdet. Indsats for at få miljøkrav med i udbudsområder, der koordineres decentralt med bistand fra indkøb, med henblik på en fast procedure for dette. Kommunikation - Grøn udvikling CO 2-besparelser Grønne indkøb Målopfyldelse - 13 af 18 delmål lever op til aftalen, 2 lever delvis op til aftalen og 3 lever ikke op til aftalen. 4 * Alle indsatser nævnt i Grønt Overblik er udvalgte nye indsatser der igangsættes. Tilbagevendende indsatser og faste procedurer for grøn udvikling er ikke nævnt. 5
4 BORGERE OG ERHVERVSLIV - SAMARBEJDE OG AKTIVITETER OM BORGERE OG ERHVERVSLIV - SAMARBEJDE OG AKTIVITETER Papirpiloterne flytter papiret fra skrald til ressource I boligselskabet Fruehøjgård er nogle af beboerne klimaambassadører, som hjælper andre beboere til grønne vaner. Seks ambassadører og Herning Kommune har startet papirpiloterne, hvor 28 familier sorterer papir i hverdagen, så det ikke havner i skraldespanden men genbruges. Det indsamlede papir vejes og her samles familierne og får gode råd om genbrug og affaldssortering. - Det handler om at se affaldet som en ressource, der kan anvendes, og dermed spare penge og CO 2. På den måde hænger projektet sammen med kommunens mål om at spare CO 2 og reducere affaldet! Samtidig har projektet også en social dimension; Klimaambassadørerne får en særlig hjælper-rolle i forhold til de andre beboere, og beboerne mødes og skaber netværk. Borgerformidling i selskab med Lykke Friis og Connie Hedegaard Herning Kommune deltog i en international konference om klimaformidling til borgerne, med klimavenlig wok-mad lavet på brændekomfur, samt uddeling af opskrifter og inspiration om klimavenlig mad. Både EU kommissær Connie Hedegaard og tidligere klimaminister Lykke Friis, var begejstrede for sådan en form for formidling! Green Cities mål om borgerinddragelse: Borgere og virksomheder skal inddrages, så miljøarbejdet bliver bredt forankret i kommunen Green Cities mål for affald og CO 2 - som bl.a. ligger til grund for borgersamarbejde 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 i forhold til 25 % mindre CO 2 -udledning i 2015 ift og CO 2 -neutral energiforsyning i 2025 Papirpiloterne har indsamlet 0,610 kg pr. familie pr. måned. (Kuverter og andet restpapir, uden aviser og ugeblade). Det er 86,7 kg papir = 147,4 kg CO 2 Målet er at udbrede papirsorteringen til hele boligselskabets 1350 lejligheder = næsten 16 tons CO 2 pr. år. Bare ved at ændre nogle få vaner i hverdagen. Grøn Herning Uge I årets Grønne Herning Uge har 24 aktive lokale samarbejdsparter stået for 23 arrangementer og formidlingsaktiviteter med kontakt og formidling til 1800 borgere. Anerkendelser for en klima- og miljøvenlig indsats : Korna og Johannes Jensen, Nyborggaard - for økologisk landbrug med lokal produktion af kvalitetsprodukter, hørfrøolie, mel mv. Danstoker - for produktion af kedler med energistyring, genbrug og stor CO 2 -reduktion. Mette Kloppenborg, Køkkenleder - for indføring af økologi i Stjernen (Tjørring Skole), og udbredelse til andre køkkener. Indsats 2014 Nye cirkulære forretningsmodeller et samarbejdsprojekt mellem erhvervslivet og kommunen baseret på en økonomi, hvor genbrug af ressourcer er i fokus. Fokus på at tænke grønne aspekter med i flere aktiviteter for borgere og virksomheder på tværs af kommunale fagområder. Niels E. Nilsson, Bjerregård - for økologisk foregangslandbrug med fokus på bæredygtig økonomi, klima- og energiplan samt udbredelse af økologisk produktion. 6 7
5 KLIMA OG ENERGI OM KLIMA, CO2-UDLEDNING OG VEDVARENDE ENERGI 63 % af vindenergimålet for 2030 opfyldt Der har været stor efterspørgsel på etablering af vindmøller i Herning Kommune de seneste år. I blev der opstillet og igangsat vindmøller ved Assing, Abildå og Sunds med en samlet effekt på 37,65 MW. Samlet set opfylder det 63 % af målet fra klimaplanen om ny vindenergi, der er på 60 MW i CO 2 -udledningen er faldende Både i kommunen som geografisk område og i kommunen som virksomhed er CO 2 -udledningen faldende. Vi er på rette vej, men indsatsen skal fastholdes og øges, hvis vi skal nå målet. Andelen af vind, sol og biobrændsel stiger Vedvarende energi i varmeforsyningen er steget fra 35 til 53 % fra 2007 til. I elforsyningen er den steget fra 58 til 73 % i samme periode 1. Erhvervslivet får konkurrencefordele med energiinvesteringer i Carbon 20-projektet 15 herningvirksomheder har i tre år deltaget i Carbon 20-projektet, i et samarbejde med kommune og energisektoren. Virksomhederne har reduceret deres energiforbrug og CO 2 -udledning med 24 % i perioden 4 %-point bedre end målet, og har samtidig øget deres konkurrenceevne. Hos Danstoker, der har deltaget, er de tilfredse med resultatet. Direktør Jan Enemark fortæller, at virksomheden har reduceret strømforbruget og energirenoveret bygninger med tilskud til isolering. - Vi er også blevet opmærksomme på at minimere vores rejseomkostninger ved at bruge web-møder, det sparer samtidig meget CO 2. Endelig har Carbon 20- projektet inspireret Danstoker til at se på CO 2 - reduktioner og energifordele på søstervirksomheden i Tønder. KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE CO 2ækv -udledning* (ton/år) Landbrug Transport Elforbrug Individuel opvarmning/ procesvarme industri Fjernvarmeforbrug CO 2 -udledningen er faldende eller stagneret for alle sektorer undtagen transport. 39 % kommer fra landbrug og 38 % fra transport. Affald/ spildevand 2007 * CO2 -ækvivalent betyder at alle drivhusgasser er omregnet til CO 2. Indsats 2014 * Revision af kommunens klimaplan. Gennemføre energiindsats over for små og mellemstore virksomheder ud fra principperne fra Carbon 20-projektet Projekt om adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser i daginstitutioner. 8 *På grund af forbedret datagrundlag adskiller procentandelen sig fra opgørelserne i Grønt Regnskab. 9
6 OM KLIMA, CO2-UDLEDNING OG VEDVARENDE ENERGI OM KLIMA, CO2-UDLEDNING OG VEDVARENDE ENERGI KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE CO2 -udledning for kommunale aktiviteter i forhold til Green Cities klimamål CO2ækv*-udledning i forhold til Green Cities klimamål Faktisk udledning Prognose for faktisk udledning Green Cities klimamål ton/år ton/år Faktisk udledning Prognose for faktisk udledning Green City klimamål CO2-udledningen falder for kommunen som virksomhed, men ligger dog over klimamålet. Udledningen fra el- og varmeforbrug i bygninger falder, og forventes at falde yderligere med de energirenoveringer, der er foretaget i. Udledningen stiger fra vejbelysning og kommunal transport CO2-udledningen falder, men det skal gå hurtigere, hvis målet skal nås. Faldet skyldes i høj grad mere vedvarende energi i el- og varmeproduktionen, men også effektivisering og besparelser. *CO2-ækvivalent betyder, at alle drivhusgasser er omregnet til CO2. 11
7 TRANSPORT CO2-udledningen fra bybusserne faldt fra og er nu stagnerende mens CO2-udledningen fra kommunal transport som helhed er steget. CO2-udledningen fra affaldsindsamling er faldet, men den er steget for den samlede kommunale transport CO2-udledningen fra affaldsindsamlingen er faldet i ift. pga. længere perioder mellem papirafhentningerne og etablering af en mere central plads for omlastning af dagrenovation. KOMMUNAL TRANSPORT Bybusser 1500 Renovationsbiler ton/år CO2-udledning fra bybusser og renovationsbiler ton/år Bilerne bliver mere miljøvenlige, men der køres flere kilometer Transport i privatbiler er steget og brug af kollektiv bustransport er faldet i. Det skyldes primært samfundstendensen, og kræver en overordnet indsats fra både staten, trafikselskaberne, kommunen, borgerne og virksomhederne at ændre. Selv om det samlede antal kørte kilometer i kommunen er steget med 8,3 % fra til, er CO2-udledningen ikke steget lige så meget, og udledningen af skadelige partikler er ikke steget. Det skyldes primært mere miljøvenlige personbiler, der kører længere på literen. OM TRANSPORT Indsats 2014 Udarbejdelse af en mobilitetsplan* og underliggende trafikale planer. Udarbejdes af plan til nedbringelse af CO2-udledningen fra kommunal transport. Der stilles så vidt muligt miljøkrav svarende til partnerskabsmålet ved nyt fælles indkøbsudbud for biler. 12 *Med en mobilitetsplan kan man gøre det let at bruge bilen mere fornuftigt og kombinere den med kollektiv transport og cykling og gang på de korte ture Faktisk udledning Prognose for faktisk udledning Klimamål CO2-udledning fra kommunal transport i forhold til klimamålet Faldet fra skyldes primært mindre brændstofforbrug fra affaldsindsamlingen. 13
8 KOMMUNALT BYGGERI OM KOMMUNALT BYGGERI Energirenovering giver besparelser, bedre indeklima og trivsel Kildebakkeskolen er en af de skoler, der er blevet energirenoveret i, hvor de forældede lysstofrør er udskiftet til LED-belysning over hele skolen. Det giver ikke kun en væsentlig energibesparelse, men også mere og bedre lys. Skoleleder Lisbeth Morsing fortæller, at det føles som om klasselokalerne er blevet større. Vi er rigtig godt tilfredse med udskiftningen! Vi har fået bedre arbejdslys, det har stor betydning for undervisningen og vi kunne med det samme se energibesparelsen. Ved at placere det nye LED-lyset i loftet får man en fornemmelse af et større rum, modsat de gamle lysstofrør, der hang over bordene. Samtidig er LEDbelysning tættere på dagslys, og derfor sundere at opholde sig i. LED er den mest energibesparende lyskilde i dag, og alt efter hvor meget lokalerne på Kildebakkeskolen bruges, vil det holde de næste 25 år. Alle de mange fordele gør LED-belysningen til en rigtig god investering! Succes med bæredygtige byggematerialer i skolerenoveringen Miljø og sundhed er vægtet højt i den indvendige renovering af flere skoler i. Der er stillet specifikke krav til håndværkerne om at bruge miljømærkede produkter, og det hele er holdt inden for det ca. 45 millioner kr. store budget. Med valg af miljømærkede produkter sikres både miljø, sundhed og kvalitet, da mærkningen stiller krav inden for alle tre områder. Dermed sikres også en god økonomi og langsigtet holdbarhed. Initiativet er første skridt til at nå målet om at stille miljøkrav til alt kommunalt byggeri og renovering. Byggeri Herning Kommune vedligeholder m² bygninger og bygger hvert år nyt. I er der nybygget m 2. Grønne mål om kommunalt byggeri under partnerskab for grønne indkøb Min. 25 % af nybyggeriet skal være energimæssigt bedre end standard i perioden 2016 og 100 % skal være bedre end standard i 2018 Der skal stilles konkrete miljøkrav til kommunalt byggeri og renovering inden Indkøb af trælastvarer og legepladsredskaber skal være bæredygtigt træ Energirenovering Byrådet har i afsat 20 millioner kr. til energirenovering over tre år. 7 millioner kr. er i brugt til følgende: Ca. 400 ældre cirkulationspumper på skoler, institutioner og i administrationsbygninger er udskiftet. Forventet besparelse: kwh/år eller kr./år. Svarende til 35,2 ton CO 2 /år. Energitrimning og efterisolering på seks skoler og renovering af belysning på otte skoler. Indsats 2014 Tværfaglig inspirations- og dialogproces om bæredygtighed i kommunalt byggeri. Udarbejdelse af byggestandard for bæredygtigt byggeri, samt retningslinjer for dokumentation og igangsættelse. Mulighederne for et eksempelbyggeri efter anerkendte bæredygtige principper undersøges
9 SKOLER, DAGINSTITUTIONER OG PLEJEHJEM OM SKOLER, DAGINSTITUTIONER OG PLEJEHJEM MV. Størst CO 2 -reduktion fra skoler, institutioner og andre bygninger Den største CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed kommer fra energiforbrug i skoler, institutioner, plejehjem mv. Men det er også her udledningen er faldet mest siden Årsagen er energistyring, energibesparelser og strukturændringer fx sammenlægning af institutioner. Med energirenoveringen i og opstart af energispareprojekt i daginstitutionerne kan vi forvente, at den gode tendens fortsætter! Børnehave helt i top med økologi Vinding Børnehave serverer 89 % økologisk mad for børnene. Økologi er et prioriteringsspørgsmål for institutionen og holdes inden for budgettet. En af grundene til succesen er, at økologi er en værdi, der fastholdes på samme måde som lærerplaner, pædagogik og alle de andre rammer for hverdagen med børn. Spørger man børnene i børnehaven får man dette svar: Jeg ved godt hvorfor vi skal drikke økologisk mælk det er fordi kørerne skal ud på græs!!. CO 2 -UDLEDNING FRA KOMMUNALE BYGNINGER ton/co Faktisk udledning Klimamål Prognose for faktisk udledning Vi er gode til at spare på vandet Vandforbruget i alle kommunale ejendomme er faldet med 13,3 % siden 2007 og med 3,6 % fra til. Hvis vi fortsætter tendensen, kan vi nå målet om 25 % reduktion i Økologiske fødevarer Green Cities målet om at omlægge til 75 % økologi i kommunens køkkener handler både om sundhed, dyrevelfærd og miljø fx drikkevand uden sprøjterester. Højgårds Børnehus, Stjerne og Børnehøjen fik i overrakt diplom for høj økologiprocent, her Stjernen. Indsats 2014 Projekt om energibesparelser, adfærd og ejerskab i daginstitutionerne sættes i gang. Afprøvning af det økologiske spisemærke og formidling om konceptet. Øget fokus på klimavenlig mad generelt herunder fokus på at undgå spild. Mulighederne for et lokalt dyrkningsprojekt af økologiske grøntsager til køkkenerne undersøges ØKOLOGIPROCENT FORDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER FOR Fritidshjem/klubber Hjemkundskab Skolemad Plejehjem/madservice Kantiner/caféer Døgninstitutioner Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I alt Institutioner med børn har ca. 50 % økologi. Plejehjem, Madservice og kantiner, der bruger den største andel mad, har tilsammen 9 %. Den samlede økologi procent for kommunens køkkener er på 21. % økologiske fødevarer 16 17
10 NATURINDSATSEN Natur- og parkpolitik sikrer naturindsatsen I Herning Kommune har vi både en naturpolitik og en parkpolitik, der danner rammer om og sikrer naturindsatsen. Visionerne i politikkerne er at sikre fremtidige generationer varieret natur og landskab og udvikle det bynære grønne, som bidrag til sundhed og oplevelse for borgerne. Fra granplantager til blandet løvskov Blandet løvskov giver en mere varieret natur end ren nåleskov, derfor er det et mål efterhånden at få mere blandet løvskov i de kommunale skove. Desuden viser opgørelsen af skaderne efter decemberstormen Bodil, at de blandede skove og løvskovene har klaret sig bedst. I naturpolitikken er det et mål, at der skal være 19,2 % skov i Herning Kommune i Derfor er skovrejsningsområdet udvidet med 30 % i kommuneplan En del af dette areal er OM NATURINDSATSEN udlagt til bynær skov. Det gør det lettere for flere borgere at komme ud og nyde naturen. Løvbakke Dyrehave Den 13. december blev Løvbakke Dyrehave indviet med mere end 500 gæster, der så 35 dådyr blive lukket ud i deres nye omgivelser. Dådyrene er overtaget fra Silkeborg Kommune, der har nedlagt en dyrehave. Der er stor interesse for dyrehaven, og den første måned har ca besøgt dyrehaven. Her opfylder vi naturmålene helt i : Her opfylder vi naturmålene delvis i : Udviklingsmål for naturtyperne: Ådale, enge og moser. Skove. Heder og overdrev. Bynær natur. Friluftsliv og kulturmiljøer, vandløb og søer. Udviklingsmål for naturtyperne: Sammenhængende natur, ansvarsarter, agerlandet. Mål om tilgængelighed til naturen. Mål om øget biologisk mangfoldighed. Kommunalt ejet natur og fredede naturarealer består af: 430 ha parker og legepladser 660 ha hede, overdrev, eng og mose ha skovbevokset areal Kommunen plejer desuden ca ha privatejede, fredede naturarealer Fra nåleskov til løvskov I er i alt ca. 6 ha kommunal skov omdannet fra nåletræer til blandet løvskov i Hodsager, Gullestrup og Præstbjerg Plantage. Tilvækst, hugst og øget vedmasse i kommunalt ejet skov Tilvæksten er et udtryk for den nye mængde ved, der hvert år produceres af skovens træer. Hugst er et udtryk for den mængde ved, der fældes i skoven. Forøgelsen i vedmassen er forskellen mellem de to værdier. Jo større vedmasse des større naturværdi Tilvækst (m3) Hugst (m3) Forøgelse af vedmassen (m3) 19
11 Udgivet af Herning Kommune 2014 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013
Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereLedelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement
Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker
Læs mereINDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.
GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle
Læs mereGrønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015
Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT
EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består
Læs mereDelmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Læs mereGRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER
GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereHerning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER
GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER Knudmosen. Foto: Herning Kommune INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Evaluering... 5 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereVORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016
VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereSamarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.
Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereStamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereBilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.
Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereGRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI
GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereEGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI
BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereBæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009
24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Grønne Indkøb
GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL...4 NYE MÅL FOR 2017...5 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 8 EVALUERING AF INDSATSEN...10 INDSATS 2017...10 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereTeknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019
Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats
Læs mereIntern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012
Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012 Introduktion: Den interne sammenfatning danner basis for den ledelsesmæssige behandling af grønt regnskab som skal munde ud i et lille afsnit med ledelsens
Læs mere6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A
C A 6 S E CG JENSEN GRØNNE CASES EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet
Læs mereEvaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013
Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013 Den strategiske indsats Strategisk energiplan I december 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen den strategisk energiplan, som viser de langsigtede virkemidler
Læs mereNotat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010
Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk
SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport. skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang
Grønt Regnskab Temarapport skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og 2013 Fødevarer, klima og...3 Indledning... 3 Beskrivelse og mål for indsatser... 3 Statusopgørelse af de enkelte mål,
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013
Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereUdgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereGrønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.
Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereStamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereStamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger
Læs mereHørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved
Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mere