Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet"

Else Toft
5 år siden
Visninger:

1 Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk

2 Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem er jeg CSUF Formål med mit oplæg Det forskningsmæssige udgangspunkt Hvem er målgruppen /borgergruppen for de konklusioner jeg vil præsentere Korte reflektionsøvelse De fire væsentligste konklusioner Eksempler undervejs 2

3 CSUF Center for Sundhedsfremmeforskning Sundhedsfremme i samfunds- og hverdagslivsperspektiv Tværvidenskabeligt forskningscenter Praksisnær forskning Social ulighed i sundhed... Projekt: Innovation i sundhedsfremme for lokalsamfund Forskningsrapport: Kommunal sundhedsfremme og kollektive strategier (Charlotte Lau, John Andersen, Jesper Holm og Betina Dybbroe 2011, RUC). Lærebog fra CSUF: Sundhedsfremme et kritisk perspektiv (red. Birgit Land, Betina Dybbroe og Steen Baagøe Nielsen 2011, Akademisk Forlag) 3

4 Forskningsmæssige udgangspunkt og formål Det lange seje træk! Vi mangler viden om kommunal sundhedsfremme for udsatte borgere! Praksisnærforskning - forskningen involverer sig i praksis Social ulighed i sundhed Lokal aktør kommune nærmiljø Empowerment settings/arena - lokalsamfund TILTAG Empowermentprojekt i socialpsykiatrisk dagtilbud, Sæby Kommune - udgangspunkt i en udsat borgergruppe og dennes relationer - koblet til en kommunal arena hvor borgerne allerede kommer - ikke udgangspunkt i problemet men i borgernes hverdagsliv: hvor de ønskede ændringer? - de professionelle som empowermentambassdører 4

5 Hvem er borgergruppen? Hvem er de udsatte borger? Hvad er karakteristisk? Sociale determinanter ift. Sundhed (WHO 2008 Closing the gap in a generation) Længerevarende udviklinger (Brandt mfl. 2009). Ikke overvejende kulturelle eller vidensmæssige faktorer 1. Socialt belastende familieforhold. 2. Sociale personlige begivenheder. 3. De pågældendes placering i økonomiske, sociale og kulturelle hierarkier 5

6 Reflektionsøvelse Hvem er de udsatte borgere hos jer?... Hvordan kommer I i kontakt med og hjælper dem i dag? 6

7 Kommunal sundhedsfremmestrategi og tilgang for udsatte borgere Hvad fortæller kommunerne os lykkes ift. disse borgere? ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: At skabe tillid Anerkendelse af borgerens livssituation Bottom linked tilgange individuelle interesser og behov Sundhed og tryghed gensidigt forbundet Borgerinddragelse og aktiv deltagelse Bred hverdagslivsforståelse i sundhedsfremme 7

8 Hvad virker mindre godt for udsatte borgere? KRAM og specifikke livsstilsinterventioner Medicinsk tilgang og et fysisk sundhedsperspektiv Borgerne har mange sundhedsudfordringer men ønsker ikke at fokusere på dem De sociale determinanter fylder mere i borgernes hverdag end deres fysiske sundhed ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Holdbare ændringer for de udsatte borgere: Møde borgeren i øjenhøjde Fra passiv til aktiv borger Adresserer borgerens dagligdag ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: TRE KONKLUSIONER. 8

9 1: Ressourceorienterede tilgange Borgernes ressourcer og handlemuligheder Borgerne oplever at blive respekteret Borgerne oplever at have indflydelse Borgerne tager medansvar ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Konsekvens Den fysiske sundhed vil ofte træde i baggrunden for at give plads til sociale og individuelle dimensioner i initiativerne Sundhedsfremmeambassadører Fx Gellerupparken Århus Fx Mjølnerparken København - Beboere der bor og interagerer med lokalbefolkningen - Involvering - Kompetenceudvikling - netværksdannelse - Direkte i øjenhøjde skaber dialog 9

10 Ressourcemodel Lyst og engagement Ejerskab og medansvar Aktiv deltagelse Glæde Tryghed Motivation Trivsel / Sundhed Kilde: Lau m. fl (forthcomming) Ressourcetilgangen kan være en forudsætning for at komme i kontakt og i dialog med borgeren I udgangspunktet kommer sundhedsfremme til at handle om det der har betydning for borgerens gode liv og ikke kun det gode helbred 10

11 Kontinuum: Individuel-kollektiv ressourceorientering Individuel ressourceorientering Den enkelte borgers individuelle muligheder og handlerum fokus på samtalen mellem fx borger og kommunal medarbejder Fx forebyggende hjemmebesøg, motiverende samtale... Hvad ønsker borgeren generelt? Hvad har borgeren lyst til at tale om? Hvad er vigtigt for dig i din dagligdag? Hvad gør dig glad? Hvad holder du af at lave? Individuel ressourceorientering er en mulighed for at skabe overgang til den kollektive ressourceorientering. 11

12 Kollektiv ressourceorientering Borgerens og nærmiljøets fælles og forskellige muligheder og handlerum fokus på kapacitetsopbygning og ressourcemobilisering i lokalsamfundet Involverer kollektivet i nærmiljøet Skaber muligheder og handlerum kollektivt; Borgere som lokalsamfundet.. Ressourcer er individuelle, faglige, institutionelle og økonomiske Handlerum i forskellige kontekster, arenaer, konkrete sammenhænge Gang i Fredensborg - Forpligtende tværsektor samarbejder omkring konkrete projekter/aktiviteter - Udgangspunkt i borgerdeltagelse frem for fysisk sundhed - Skabe gode oplevelser og fællesskab Fx generationer på tværs Fx sommerdans 12

13 2: Nærmiljø settings / arenaer Tiltag og kontakt skal ind i borgerens: Nærmiljø Sociale miljøer Arenaer Hverdagsliv.. Ressourceorientering knyttes til borgerens dagligdag og de konkrete sammenhænge, som er relevante for den enkelte borger /borgergruppe. Arenaer/settings relevante for borgernes interesser: Fx dagcentre, biblioteker, kulturhus, forsamlingshus Frivillige og private organisationer og nøglepersoner i nærmiljøet: Fx kultur- og idrætsforeninger, patientforeninger, ældreforeninger Selvstændige sundhedsfremme platforme - nye måder at løse tidligere uløste problemer Fx Sund By Butik Horsens Fx Bibliotek i Gellerup Fysisk fælles rum - dialogbaseret, neutral - generel medborgerinvolverende - frivillig, anonym 13

14 3: Bredt engagement og ejerskab Udvikle og udnytte kapacitet til sundhedsfremme i mange forskellige arenaer og sektorer i kommunen Tværsektorielt samarbejde udnytter forskellige ressourcer og kompetencer Empowermentagenter skaber dialog i øjenhøjde Empowermentambassadører i settings, hvor borgerne færdes ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Engagement og involvering kollektivt i de sociale miljøer og sammenhænge, hvor borgeren færdes eller hvor borgeren måske kunne have en interesse i at færdes. 14

15 Hvordan kommer disse tiltag til at virke? Kommunale initiativer der bygger ovenpå det eksisterende :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Synligt (konkrete tiltag og samarbejdsaftaler) Udvikling og innovation (involvere forskellige aktører, kompetencer og interesser) Vedholdende (strategisk og langsigtet, ledelsesopbakning) :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Sundhedsfremme handler om det meningsfulde i det konkrete Det konkrete kan fx handle om hvordan, der kan skabes meningsfulde sammenhænge, aktiviteter og tiltag for et godt liv for den enkelte ældre borger. 15

16 Tak for opmærksomheden 16

17 17

18 Empowerment-workshop Formålet med workshoppen er at lade jer reflektere over praksis, så I kan arbejde endnu mere ressourceorienteret på et kollektivt niveau. Det vil sige hvordan I kan arbejde: - Ressourceorienteret - Med kollektivet engagement og ejerskab - Med sociale setting og sammenhænge Hvor og hvordan kunne i gøre det i jeres arbejde med de ældre borgere? 18

19 Gruppearbejde MÅLGRUPPE FYSISKE STEDER RESSOURCER IDEER Målgruppe: Hvad er det for udsatte ældre borgere som er svære at hjælpe? (Gule papkort) Ressourcer: Hvilke lokale kræfter findes der i jeres nærområdet? (fx frivillige foreninger, kommunale institutioner og kulturelle institutioner) (Grønne papkort). Fysiske steder: Hvilke steder færdes den ældre alligevel eller der hvor har de ældre allerede eller har de haft en positiv tilknytning til? (Blå papkort) Ideer: Hvilke konkrete ideer og mulige aktiviteter har I der hjælper den ældre og som kombinerer de tre ovenstående spørgsmål? (Røde papkort) 19

20 Fælles opsamling Hvilke ideer går igen i flere af gruppernes arbejde? Hvilke ideer er der mest potentiale i? 20

Relaterede dokumenter

lokale kontekster Center for Sundhedsfremmeforskning - Charlotte Bech Lau, ph.d-studerende August 2011

Tilgange til social ulighed i sundhed d i lokale kontekster Center for Sundhedsfremmeforskning - www.csuf.dk Charlotte Bech Lau, ph.d-studerende August 2011 cblau@ruc.dk Begreber og tilgange i kommunal