OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS"

Transkript

1 HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET?

2 KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme uden at påvirke den grundvandsafhængige natur negativt? Er der en kritisk grænse for hvor mange næringsstoffer vandløbsvandet må indeholde? Hvad med sediment? Kan naturen tåle aflejring af sediment under oversvømmelser? Hvad betyder de hydrologiske forhold i ådalen for hvordan oversvømmelse påvirker den vandløbsnære natur?

3 NATURVÆRDIER PÅ VANDLØBSNÆRE AREALER Hovedparten af naturen på vandløbsnære arealer er hyppig og udbredt natur De beskyttede naturtyper (*) er ikke særlig udbredte i ådalene Men de steder hvor de forekommer kan de være udbredte Naturtyper Hyppighed i % Udbredelse i % Kultureng 17 62,0 * Næringsrig højstaude 16 78,6 * Fugtig eng 12 53,0 ** Fugtig brakmark 11 56,3 * Tør brakmark 10 65,1 * Sårbarhed Urtebræmme 1 (6430) 9 53,8 Ukendt Våd eng 9 44,2 *** *Rigkær 1 (7230) 8 29,0 ***** Sumpet bræmme 3 20,6 * *Tidvis våd eng 1 (6410) 3 23,9 **** *Å-mudderbanke 1 (3270) <1 9,6 Ukendt *Våd hede 1 (4010) <1 1,7 **** *Hængesæk 1 (7140) <1 2,0 **** *Avneknippemose 1 (7210) <1 2,0 **** Fattigkær <1 0,8 **** Biodiversitet i ådale - status over naturen. Baattrup-Pedersen, A., Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Dybkjær, J. B. 2010: Vand og Jord. 17, 2, s

4 HVORDAN PÅVIRKER VAND OG MATERIALE- AFLEJRING BESKYTTEDE NATURTYPER?

5 BESKYTTEDE NATURTYPER LANGS NATURLIGE VANDLØB Når vandløbene løber overfladenært ligger grundvandspejlet i ådalen højere. Samtidig når det opstigende grundvand rodzonen. Baattrup-Pedersen, Annette; Ejrnæs, Rasmus; Nygaard, Bettina; Dybkjær, John Bøhme, Biodiversitet i ådale - status over naturen. Vand og Jord17, Nr. 2, s

6 RIGKÆR KAN GODT TÅLE AT OVERSVØMME Rigkær langs vandløb i Himmerland Artsrigdom i rigkær stiger når vandløbet oversvømmer ådalen og der kommer flere stresstolerante arter Men der er indikation for at oversvømmelsen skal dog ske i de måneder, hvor der naturligt vil ske en oversvømmelse dvs. vinter og tidligt forår. Ellers er der måske risiko for at oversvømmelse påvirker rigkærene negativt pga. infiltration af vandløbsvand. Baattrup-Pedersen et al Effects of stream flooding on the distribution and diversity of groundwater dependent vegetation in riparian areas. Freshwater Biology, 58, , DOI: ( /fwb.12088) Baattrup-Pedersen, A upubl. data

7 MEN HVAD MED SEDIMENTAFLEJRING? VI TESTER DET EKSPERIMENTELT 1. Hvad betyder oversvømmelse i forskellige typer af grundvandsafhængig natur 2. Hvad betyder deposition af sediment? 3. Er der forskel på effekten af sediment når det er groft og fint? Dagmar Kappel Andersen og Annette Baattrup-Pedersen 2016 Hvad gør sedimentaflejring ved vegetationen i ådale. Vand og Jord, 4, s. 137

8 SIMULERING AF OVERSVØMMELSE OG SEDIMENTDEPOSITION 60 prøvefelter i tre delområder 5 kontrol, 5x3 behandlinger Oversvømmelse med vandløbsvand fra januar april 2009 Deponering af rent, groft sand og fint sediment fra Odense Å Registrering af vegetationen i 50X50 cm i 6 år fra

9 GENERELLE ÆNDRINGER I RIGKÆRET Fint sediment (P-ådale) skader rigkærene, men det gør vandløbsvandet ikke og heller ikke det grove sediment Produktive, konkurrencestærke arter bliver hyppigere i områder med fint sediment Stress tolerante og lyskrævende arter bliver mindre hyppige i områder med fint sediment Mosser bliver mindre hyppige

10 KLIMATILPASNINGER OG GRUNDVANDSAFHÆNGIG NATURTYPER(HERUNDER RIGKÆR) Genslyngninger og hævning af vandløbsbund truer ikke de grundvandsafhængige naturtyper, tværtimod kan grundvandstilførslen forbedres Mere oversvømmelse truer ikke de grundvandsafhængige naturtyper, men de skal ikke være kunstigt lange og det skal være i perioder hvor vandløbet naturligt vil oversvømme (vinter og tidlig forår) Retablering af naturlig hydrologi ved at fjerne dræn og grøfter forbedrer grundvandstilførslen Deposition af næringsrigt sediment i forbindelse med oversvømmelser truer de grundvandsafhængige naturtyper

11 KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN? Naturlige virkemidler / ikke naturlige virkemidler store / mindre arealer Prioritering landbrug / natur sammenhængende område / mange små områder Vi mangler konkret viden

12

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Effekter af oversvømmelse og forskellige typer af sedimentaflejring på ådalsvegetation:

Effekter af oversvømmelse og forskellige typer af sedimentaflejring på ådalsvegetation: Effekter af oversvømmelse og forskellige typer af sedimentaflejring på ådalsvegetation: Opsummering af undersøgelser i rigkær og vidensopsamling om aske-ellesump Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø

Læs mere

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN

Læs mere

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik

Læs mere

Vegetation og økologi i rigkær

Vegetation og økologi i rigkær Vegetation og økologi i rigkær Dagmar Kappel Andersen, COWI 1 Indhold fra programmet Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper? Hvad karakteriserer

Læs mere

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand

Læs mere

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN OG TENNA RIIS WILHJELMKONFERENCE, 18. NOVEMBER 2016 DER ER EN NATURLIG

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 5 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse 23. juli 2015 Vores

Læs mere

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden

Læs mere

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019) Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 13. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen 3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER Pia Boisen Hansen DISPOSITION Baggrund Forhistorie og udvikling Alling Ådal projekt og eksempler Kastbjerg Ådal projekt og eksempler Gode råd BAGGRUND Biolog, Randers Kommune

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 4. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN 12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Vådområde Granslev By Enge

Vådområde Granslev By Enge Granslev Forsamlingshus, 22. januar 2015 Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vådområde Granslev By Enge Grontmij a/s Rådgivende ingeniørvirksomhed Ca. 1200 fuldtidsansatte i DK Naturafdeling i Århus/Glostrup

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG Til Kolding Kommune Dokumenttype Lodsejerresumé Dato 29. juni 2011 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

LIFE RigKilde Svenstrup Kær Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé

Læs mere

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Perioden 2016-2021 Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124 Titel: Natura 2000 handleplan 2016-2021 Udgiver: Høje-Taastrup Kommune Vedtaget af byrådet

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Naturforvaltning og pleje... 10 5. Nykonstaterede

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sandvandring Miljøvenlig vandløbspleje Mulige

Læs mere

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN

STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN INDLEDNING I 2005 vedtog Folketinget at afsætte en milliard til miljøforbedringer i Danmark i perioden fra 2006 2009. Ca. halvdelen af beløbet skulle bruges til at gennemføre en mere omfattende indsats

Læs mere

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Bilagsoversigt. Eksisterende tracé vinter medianmaksimum Bilag 1. Nyt tracé - vinter medianmaksimum Bilag 2. Eksisterende tracé sommermiddel Bilag 3

Bilagsoversigt. Eksisterende tracé vinter medianmaksimum Bilag 1. Nyt tracé - vinter medianmaksimum Bilag 2. Eksisterende tracé sommermiddel Bilag 3 Indhold 1. Indledning og formål med projektet... 4 2. Eksisterende forhold... 5 2.1 Datagrundlag... 5 2.2 Planmæssige forhold... 6 2.3 Naturbeskyttelsesloven... 6 2.4 Okkerloven... 7 2.5 Ledninger... 7

Læs mere

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard FAGGRUPPE FOR BIODIVERSITET Hvem er vi? 40 medlemmer 6 phd-studerende 10 AC/TAP 6 rådgivere/undervisere

Læs mere

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233

Læs mere

PROJEKTLEDER. Elisabeth Krog UDFÆRDIGET AF. Rusland - Natura 2000-område nr. 132 og habitatområde nr. H116

PROJEKTLEDER. Elisabeth Krog UDFÆRDIGET AF. Rusland - Natura 2000-område nr. 132 og habitatområde nr. H116 PROJEKT Gribskov Kommune PROJEKTNUMMER 30.0208.01 PROJEKTLEDER Elisabeth Krog UDFÆRDIGET AF Ditte Berg Nielsen og Jacob Ingerslev DATO 2017-02- Væsentlighedsvurdering Rusland - Natura 2000-område nr. 132

Læs mere

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager

Læs mere

Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning

Læs mere

B5: Arealændringer i risikoområder

B5: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B5: Arealændringer i risikoområder Ekstensivering af landbrugsdriften kan sammen med egentlige vandløbsrestaureringer eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen

Læs mere

TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget Varde. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde. 14. juli 2017

TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget Varde. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde. 14. juli 2017 TITAN WIND ENERGY (EUROPE) A/S Engdraget 20 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Midlertidig grundvandssænkning samt midlertidig tilladelse til udledning af indtil 90.000 m³ grundvand.

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Whisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om

Whisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om Whisky- det er noget man drikker Vand- det er noget man slås om Bent Lauge Madsen Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Vandløbs-restaurering er folkesag Det gør vores arbejde langt nemmere,

Læs mere

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Odense Å Reguleret strækning Odense Å ureguleret strækning Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Den historiske udvikling ift. forøgelse

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST. findes langs sure og næringsfattige søer og vandhuller. Vegetationen er temmelig artsfattig, men til gengæld præget af en række stærkt specialiserede og relativt sjældne arter. Arterne liden siv, vandnavle

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

Envina Temamøde - Rigkær. Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser

Envina Temamøde - Rigkær. Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Envina Temamøde - Rigkær Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Torben Ebbensgaard, COWI 1 Disposition Fra teori til praksis Vandstandsændringer Forundersøgelse, Naturlig hydrologi i N2000

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE S Agenda Projektområdet Den værdifulde natur Naturprojektet Lodsejerundersøgelse Tidslinje & Samarbejdsparter Entreprisen

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018

Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Kolding Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Kolding Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kolding Kommune I henhold til Statens Vandplan for Hovedvandopland 1.11- Lillebælt

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere