"Foderet skal tilsættes fytase, svarende minimum til producentens anbefalede dosis med tilsvarende reduktion af fosfor i foderet."

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk februar 2012 J.nr.: NMK Ref.: Bibi Søgaard-Bauditz, Bibis. Gunnar Hansen, Xjgha AFGØRELSE efter 39, jf. 41 i husdyrbrugloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster herefter Herning Kommunes afgørelse af 3. marts 2009 om revurdering af miljøgodkendelse til svineproduktionen på ejendommen Herningvej 67, 7480 Vildbjerg, med følgende ændringer: Påbud ("vilkår") nr. 10 affattes således: "Virksomheden skal senest den 4. marts 2013 indsende en redegørelse for, hvilke tekniske og økonomiske muligheder der er for at reducere ammoniakemissionen fra staldanlægget. Redegørelsen skal bl.a. udarbejdes med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier vedrørende BAT og skal inddrage det i husdyrbruget anvendte foder." Som påbud nr. 41 tilføjes: "Foderet skal tilsættes fytase, svarende minimum til producentens anbefalede dosis med tilsvarende reduktion af fosfor i foderet." Det anførte i Herning Kommunes afgørelse, side 5, om næste regelmæssige vurdering ændres til: "Næste regelmæssige revurdering gennemføres den 4. marts 2014." Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Herning Kommune har den 3. marts 2009 truffet afgørelse i sagen om revurdering af en miljøgodkendelse af 9. marts 1987 af husdyrbruget på ejendommen Herningvej 67, 7480 Vildbjerg. Afgørelsen er den 25. marts 2009 påklaget til Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd (DØR). Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som færdigbehandler sagen efter de hidtil gældende regler 3. DØR anfører bl.a. i sin klage, at lugtgenerne for både samlet bebyggelse og byzone er væsentlig større end det vejledende geneniveau. Det anføres, at der således bør stilles krav om, at lugtemissionen i slagtesvinestaldene senest 2015 skal reduceres fra 450 OUe/s/tons svin til maksimalt 300 t OUe/s/tons svin, samt krav om overholdelse af det vejledende geneniveau, såfremt driften skulle give anledning til væsentlige lugtgener for omboende. Endvidere anføres det, at Herning Kommune stiller vilkår om, at staldanlægget med fuldspaltegulv ved næste renovering eller senest i 2015 skal leve op til kravet om BAT. Det anføres, at det af revurderingens miljøtekniske redegørelse fremgår, at slagtesvinestalden i det løbende vedligehold vil blive ændret fra fuldspalter til drænet bund, samt at stalden således vil fremstå med min. 33 pct. drænet/fast bund. Det anføres, at en indretning med min. 33 pct. drænet gulv ikke er BAT, da det medfører et ammoniaktab på 14 pct., mod 12 pct. i BAT-stald med min. 25 pct. fast gulv, samt da indretningen vil medføre en lugtemission på 450 OUe/s/tons svin mod 300 OUe/s/tons svin i BAT-stald med min. 25 pct. fast gulv. Det anføres på denne baggrund, at der bør stilles krav om lugtemission på maksimalt 300 OUe/s/tons svin. Sagens oplysninger Den godkendte produktion Herning Kommune har ved afgørelse af 3. marts 2009 revurderet Trehøje Kommunes miljøgodkendelse af 9. marts 1987 til et husdyrbrug på ejendommen Herningvej 67, 7480 Vildbjerg. Kommunen oplyser i afgørelsen, at der ikke sker ændringer eller udvidelser på husdyrbruget i forbindelse med revurderingen. Husdyrbruget producerer årligt 425 årssøer, smågrise, samt slagtesvin, svarende til 400,3 dyreenheder (DE). Af den oprindelige miljøgodkendelse af 9. marts 1987, der er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 35, fremgår, at den godkendte produktion omfatter 400 årssøer og ca slagtesvin svarende til (dengang) 396 DE. Af kommunens revurderingsafgørelse fremgår følgende om ændringerne i produktionen i forhold til det i miljøgodkendelsen angivne: "Siden bedriften blev godkendt er der i 1999 opført en gyllebeholder på m 3, der er bygget slagtesvinestald i år 1991 og en smågrisestald i år Trehøje Kommune har i juni 2004 accepteret ændring i dyreholdet til 425 søer (plus smågrise) og 8500 slagtesvin svarende til 400,26 DE. Det er denne produktion, der er indtastet i Husdyrgodkendelse.dk. [ ]" 3 Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. 2

3 BAT Husdyrbrugets produktion af slagtesvin foregår i én samlet stald med i alt ca stipladser, hvoraf er indrettet med fuldspaltegulv, mens de resterende er indrettet med delvis spaltegulv. Bedriften råder ligeledes over 2 gyllebeholdere, et opbevaringslager i form af et Sinding- Ørre Biogas lager, samt et opbevaringslager i form af en fortank. Opbevaringsanlæggene har en samlet kapacitet på m 3. Af kommunens afgørelse fremgår bl.a. følgende om husdyrbrugets anvendelse af BAT i staldene til reduktion af ammoniakemissionen: "Slagtesvinestaldene er med fuldspaltegulv. Denne staldtype vil fra 2015 ikke længere være tilladt til slagtesvin. Bundtypen vil i det løbende vedligehold blive ændret fra fuldspalter til drænet bund. Stalden vil altså senest 2015 fremstå med min. 33 % drænet/fast bund. Smågrisestaldene er med % fast gulv, som er BAT-teknologi for gulve i smågrisestalde med BAT-byggeblad En del af stierne i farestalden er opført med delvist spaltegulv. Der henvises til BAT-blad; Faresti med delvist spaltegulv Øvrige farestier godt 75 % er med fuldspaltegulv. Stalden er stadig i fornuftig stand, men når stalden på et tidspunkt skal renoveres, vil der blive tænkt BATteknologi ind. Drægtighedsstalden er indrettet med fikserede søer i enkeltbokse på delvist spaltegulv. Delvis spaltegulv er den gulvtype, der er beskrevet i BAT-bladet for drægtige søer ( ). Senest 1. januar 2013 skal stalden være renoveret. Der er det i følge dyreværnsloven ikke længere tilladt at have drægtige søer i bokse. På det tidspunkt tænkes nyeste BAT-teknologi ind i renoveringen.." Lugt Af det indsendte ansøgningsskema fra husdyrbruget, der anvender beregningsgrundlag , fremgår, at lugtgeneafstandene for eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (I) samt samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende (II) udgør hhv. 787 m og 568 m, når der er korrigeret for husdyrbrugets placering i forhold til sådanne områder i nærheden. Afstanden til disse områder omfattet heraf er ifølge ansøgningen 429 m. Af Herning Kommunes revurderingsafgørelse fremgår følgende om vurderingen af lugtgener fra husdyrbruget: "Nærmeste nabobeboelse, hvor der ikke er landbrugspligt, ligger ca. 425 meter fra anlæggets lugtcentrum. Geneafstanden ift. enkelt bolig er 303 m og dermed er genekriteriet overholdt. Afstand til byzone og samlet bebyggelse er 430 m og den korrigerede geneafstanden er jf. ny beregningmetode beregnet til 569 m. Da der ikke er tale om en udvidelse men en revurdering af eksisterende forhold og gennemsnitsafstand til byzone er længere end 50 % af korrigeret geneafstand, samtidig med at der ikke i kommunen er modtaget klager over lugt, vurderes det at lugtforholdene er tilfredsstillende. Desuden planlægges renoveringer af staldsystemerne indenfor få år. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten uden for ejendommen formindskes." Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Ved brev af 28. september 2009 har Svinerådgivning Vest på vegne af ansøger fremkommet med yderligere bemærkninger vedrørende DØR s klage over Herning kommunes revurdering af miljøgodkendelsen af 9. marts Af brevet fremgår bl.a. følgende: "Indledningsvis bemærkes det, at der er tale om en eksisterende lovligt etableret svinebedrift der har haft en godkendelse siden

4 Vedr. lugt, så findes der mig bekendt ikke nogen BAT-standard på lugtemission, hvorfor et krav om at nedbringe niveauet ikke synes relevant. Så længe genegrænserne er overholdt, er der ikke hjemmel i Lov om miljøgodkendelse til at stille yderligere vilkår. Det Økologiske Råd påstand i klagen om at lugtgener kan være sundhedsskadelige, er ganske udokumenterede. Endvidere viser, beregningerne fra Husdyrgodkendelse.dk (der udelukkende er brugt som beregningsmotor) at produktionen godt ville kunne tillades, hvis den var blevet ansøgt i dag. Husdyrgodkendelse konkluderer, da også at Genekriterie overholdt til byzone og samlet bebyggelse. Som det fremgår af Kommunens samlede vurdering, er der ikke klaget over lugt fra ejendommen, hverken fra naboer i enkeltbeboelse eller fra naboer i byzonen (Skibbild). Skulle der komme klager fra naboer har Herning Kommune endvidere stillet vilkår (12) om, at Kommunen kan stille krav om at der udarbejdes en handlingsplan der kan nedbringe generne. Vedr. ammoniakemission fra anlægget, så fremfører Det Økologiske Råd, at der bør stilles krav om stalden som minimum skal renoveres til en stald med max. 12% ammoniakfordampning, fordi det er mindre end 14% ammoniakfordampning. Kommunen har vurderet niveauet for BAT stillet vilkår om, at stalden ved næste gennemgribende renovering eller senest i år 2015 skal opfylde BAT-kravene vedr. ammoniakfordampning. Med baggrund i ovenstående mener ejer af ejendommen, at klagen er ubegrundet og derfor bør afvises." Endvidere er DØR ved brev af 16. november 2009 fremkommet med yderligere bemærkninger vedrørende sin klage over anvendelsen af BAT og Herning kommunes lugtgeneberegning i revurderingen af miljøgodkendelsen af 9. marts Af brevet fremgår bl.a. følgende: "Det Økologiske Råd finder, at Herning Kommunes vilkår 10 om, at staldanlægget med fuldspaltegulv skal leve op til BAT senest i 2015 ikke er foreneligt med, at det ifølge den miljøtekniske redegørelse blot skal fremstå med minimum 33% drænet gulv. Geneafstanden til samlet bebyggelse i landzone er 569 m, men afstanden er kun 429 meter, og geneafstanden til byzone er 787 meter, selv om afstanden også her kun er 429 meter. Det Økologiske finder på den baggrund ikke, at det er BAT at tillade et staldsystem, der ikke er BAT-stald, og som har en lugtemission der er 50% højere end BAT-stald. Det Økologiske Råd finder endvidere ikke, at lugtberegningen i ansøgningsskemaet kan anvendes til at vurdere om genekriteriet er overholdt i miljøgodkendelser, der ikke indeholder udvidelser, da korrigeret geneafstand aldrig vil være højere end geneafstand i nudrift, når der ingen ændringer sker. Det Økologiske Råd finder, at der er hjemmel i husdyrgodkendelsesloven til at stille vilkår, der reducerer lugtgenerne, og anmoder Miljøklagenævnet om at stille vilkår om, at ved ændringer i staldene med fuldspaltegulv skal lugtemissionen mindst reduceres svarende til lugtemissionen fra BAT-stald. Det Økologiske Råd har i andre miljøgodkendelser set, at nogle kommuner mener, at ændring fra fuldspaltegulv til 1/3 drænet gulv og 2/3 spalter ikke er en ændring af staldsystemet, der kræver en miljøgodkendelse, men kan opfattes som vedligeholdelse, der ikke kræver en miljøgodkendelse. Det Økologiske Råd anmoder derfor Miljøklagenævnet om at slå fast, at omdannelse af fuldspaltegulv til 1/3 drænet og 2/3 spaltegulv ikke er BAT på grund af både den forhøjede ammoniak- og lugtemission, og at det kræver en miljøgodkendelse at ændre fuldspaltegulv til 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. Det fremgår endvidere af den miljøtekniske redegørelse side 20, at smågrisestaldene er med 25-50% fast gulv, som er BAT-teknologi i smågrisestalde med BAT-byggeblad Dette er ikke korrekt idet BAT-byggeblad indebærer, at selve spaltegulvet i stien udgør maksimalt halvdelen af stiarealet. Stien kan indrettes med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv eller 1/3 af henholdsvis spaltegulv, drænet og fast gulv. Der skal således være mindst 33% fast gulv i en BAT-stald." Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget Efter husdyrbruglovens 103, stk. 3, gælder reglerne i loven og regler udstedt i medfør af loven på bestående husdyrbrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter 33 eller påbud efter 41, jf. 41 a og 41 b, i lov om miljøbeskyttelse fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 41 a og 41 b. 4

5 Det er alle reglerne i loven samt regler udstedt i medfør heraf, der finder anvendelse i forbindelse med revurdering efter miljøbeskyttelseslovens 41 a og 41 b, medmindre disse bestemmer andet. Efter husdyrbruglovens 41, stk. 1, kan tilsynsmyndigheden først ændre vilkårene i en godkendelse efter 11, 12 eller 16 ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 39, når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen. Efter godkendelsesbekendtgørelsens 17, jf. husdyrbruglovens 41, stk. 2, skal godkendelser omfattet af 11, 12 og 16 i husdyrbrugloven regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden skal foretage den første af disse regelmæssige revurderinger, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt, jf. husdyrbruglovens 41, stk. 3. Af 41, stk. 3, fremgår, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud eller forbud efter 39 i de tilfælde, som er nævnt i 40, stk. 2. Af husdyrbruglovens 40, stk. 2, fremgår, at påbud eller forbud mod fortsat drift skal meddeles, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Af bemærkningerne til 41 (i forslag L 55 af 26. oktober 2006) fremgår følgende om vurderingen i forbindelse med en revurdering: "Tvungen revurdering af (i)-mærkede husdyrbrug, jf. 12, medfører at tilsynsmyndigheden hver 10. år, af egen drift tager godkendelsen op til revision og om nødvendigt fastsætter nye tidssvarende vilkår, der kan sikre en løbende minimering af forureningen. Det kan ske som følge af ændringer i gældende grænseværdier til det af miljøministeren udmeldte beskyttelsesniveau og/eller som følge af udviklingen i BAT inden for området og/eller på grund af ændret vurdering af omgivelserne." Kommunens afgørelse om revurdering skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den oprindelige godkendelse enten skærpes ved påbud, eller hvor kommunen ikke finder anledning til at skærpe vilkårene, jf. husdyrbruglovens 39, jf. 41. Som det følger af nævnets praksis, jf. NMKN , Edelundegårdsvej 6, 4330 Hvalsø, er en revurderingsafgørelse derimod ikke en ny godkendelseshandling, hvorfor afgørelsen ikke kan indebære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre øget forurening. I revurderingsafgørelsen skal tidspunktet for den næste regelmæssige revurdering fastsættes, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 17, stk. 3. BAT Et af formålene med den regelmæssige revurdering er som nævnt, at det løbende sikres, at virksomhedens indretning og drift fortsat er baseret på en anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Overholdelsen at kravet om anvendelse af BAT skal sikre, at forurening fra husdyrbruget til stadighed begrænses mest muligt. 5

6 Som det fremgår af husdyrbruglovens 40, stk. 2, jf. 41, stk. 3, kan der stilles skærpede vilkår, hvis væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier 4 vedrørende BAT fremgår følgende om deres anvendelse i revurderingssager. "Ændringer i BAT er en central del af revurderingen. De vejledende emissionsgrænseværdier kan indgå som et vurderingselement, når kommunalbestyrelsen skal vurdere, om der er sket ændringer i BAT, som kan begrunde, at der meddeles påbud. Dette gælder både i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at meddele påbud (det i husdyrgodkendelseslovens 40, stk. 2, nr. 4 nævnte tilfælde) og de situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele påbud på grund af ændringer i BAT. Særligt i sidstnævnte situation skal kommunalbestyrelsen også inddrage proportionalitetsprincippet der skal være et rimeligt forhold mellem den miljøeffekt, som kan opnås på grund af ændringer i BAT, og de økonomiske omkostninger, som dette medfører." Lugt Ved vurderingen af, om et husdyrbrug, hvis miljøgodkendelse skal revurderes, giver anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende, kan kommunalbestyrelsen inddrage, om det beskyttelsesniveau for bl.a. lugt, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, som gælder ved etableringer, udvidelser eller ændringer, overskrides. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår, at der ved vurderingen af lugtgener i forhold til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug skal beregnes en geneafstand ud fra både den nye lugtvejledning (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug), og efter den såkaldte FMK-vejledning (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002). Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Hvis FMK-vejledningen giver den længste geneafstand, kan der dog foretages en justering af lugtemissionen, hvis husdyrbruget anvender miljøteknologi, som har en dokumenteret effekt på lugtemissionen, ligesom den i vejledningen anviste spredningsmodel i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser). Hvis den beregnede geneafstand er længere end den faktiske afstand fra anlægget til de omkringboende, må det lægges til grund, at der væsentlige lugtgener for omkringboende forbundet med driften af husdyrbrugets anlæg. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Revurderingen af miljøgodkendelsen af 9. marts 1987 Der kan ikke i forbindelse med en afgørelse om revurdering af en miljøgodkendelse godkendes udvidelse eller ændringer af den tidligere godkendte produktion. Natur- og Miljøklagenævnet kan konstatere, at der ikke er overensstemmelse mellem den produktion, der er godkendt ved miljøgodkendelsen af 9. marts 1987, og den produktion, der fremgår af vilkår 5 i Herning Kommunes afgørelse om revurdering af samme godkendelse. Udvidelsen af dyreholdet siden den oprindelige godkendelse er ikke miljøgodkendt efter de hidtil gældende regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og den tidligere gældende listebekendtgørelse. 4 Se nærmere "Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin (gyllebaserede staldsystemer), omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,

7 Det fremgår dog af sagen, at Trehøje Kommune i juni 2004 accepterede udvidelsen af produktionen på ejendommen, idet kommunen i sin tid vurderede, at ændringerne ikke krævede fornyet miljøgodkendelse. Denne afgørelse er ikke påklaget til Miljøklagenævnet efter 21, stk. 3, i den dagældende listebekendtgørelse 5. På den baggrund må Natur- og Miljøklagenævnet lægge til grund, at det lovlige dyrehold på ejendommen udgør årligt 425 årssøer, en årlig produktion af smågrise (7,2-30 kg), samt slagtesvin ( kg) svarende til i alt 400,26 DE (på revurderingstidspunktet). Anvendelsen af BAT og lugtgener fra anlægget Som det fremgår af afsnittet "Retsgrundlaget" ovenfor skal der i forbindelse med en afgørelse om revurdering navnlig tages stilling til, om husdyrbruget fortsat begrænser forureningen mest muligt under anvendelse af BAT. I denne vurdering indgår bl.a., om husdyrbruget begrænser ammoniakemissionen mest muligt under hensyn til, hvad der er teknisk og økonomisk muligt at gennemføre i husdyrbrugets eksisterende staldanlæg. Ved vurderingen heraf kan Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår indgå. Natur- og Miljøklagenævnet har ud fra det relevante standardvilkår beregnet den vejledende emissionsgrænseværdi for anlægget til maksimalt ca kg N/år. Det fremgår af Herning Kommunes afgørelse (side 17), at ammoniakemissionen fra anlægget udgør ca kg N/år. Herning Kommune har ikke stillet vilkår om reduktion af emissionen af ammoniakbaseret kvælstof fra husdyrbrugets anlæg i forbindelse med revurderingen. Herning Kommune har i sin afgørelse alene henvist til, at staldbundtypen vil blive ændret fra fuldspalter til drænet bund i det løbende vedligehold, således at stalden senest 2015 vil være indrettet med minimum 33 pct. drænet/fast bund. På den baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at det er godtgjort, at det ikke er teknisk og økonomisk muligt at gennemføre tiltag til yderligere reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrugets nuværende staldanlæg. Natur- og Miljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at standardvilkårene indeholder en emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde, der er fastsat ud fra, hvad der efter Miljøstyrelsens opfattelse typisk vil være teknisk og økonomisk muligt at opnå ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik i stalde, der videreføres uændret. Denne grænseværdi er overskredet i nærværende sag. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke herved taget stilling til, om det teknisk og økonomisk er muligt at indføre nærmere bestemte teknikker i staldanlægget, idet dette forudsætter, at der indledes en nærmere dialog med ansøgeren om husdyrbrugets konkrete tekniske og økonomiske muligheder. Under hensyn til det anførte om BAT meddeler Natur- og Miljøklagenævnet derfor påbud om, at virksomheden - som optakt til næste revurdering af miljøgodkendelsen, der efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse må foretages senest den 4. marts skal indsende en redegørelse for, hvilke tekniske og økonomiske muligheder der er for at reducere ammoniakemissionen fra staldanlægget. Redegørelsen skal bl.a. udarbejdes med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier vedrørende BAT og skal inddrage det i husdyrbruget anvendte foder. Redegørelsen skal være Herning Kommune i hænde senest den 4. marts Bkg. nr. 943 af 15. september

8 Nævnet finder endvidere, at det følger af kravet om anvendelse af BAT, at der skal anvendes fytase i foderet for generelt at reducere fosforindholdet i husdyrgødningen, jf. afs i BREF-dokumentet. 6 Nævnet meddeler derfor påbud herom. Med hensyn til lugtgenerne fra staldanlægget bemærker Natur- og Miljøklagenævnet, at nævnet er enig i den beregning af lugtgenerne, der fremgår af Herning Kommunes revurderingsafgørelse. På baggrund af disse beregninger må Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid lægge til grund, at husdyrbruget giver anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende i de områder, hvor genekriteriet må forventes overskredet. Herning Kommune burde derfor også have overvejet, om der var mulighed for at begrænse lugtgenerne yderligere fra husdyrbruget under anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Dette må indgå i forbindelse med næste regelmæssige revurdering, jf. det anførte ovenfor. Til det af DØR anførte om, at der bør stilles grænseværdier for lugt, bemærkes, at det ikke er muligt at stille vilkår eller meddele påbud til husdyrbrug om, at det pågældende husdyrbrug skal overholde egentlige lugtemissionsgrænseværdier. Som det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, skal der i stedet foretages en vurdering på godkendelses- eller revurderingstidspunktet af, om en sædvanlig drift af husdyrbruget med de givne vilkår og påbud vil medføre uacceptable lugtgener for de omkringboende. Vilkår og påbud skal derfor rette sig mod de af husdyrbruget anvendte teknikker til begrænsning af lugtemissionen. Næste regelmæssige revurdering må, som nævnt, gennemføres senest den 4. marts 2014 på baggrund af redegørelsen og efter dialog med ansøger. Påbuddene er meddelt i medfør af husdyrbruglovens 39 og 41, stk. 3, jf. 40, stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster herefter Herning Kommunes afgørelse af 3. marts 2009 om revurdering af miljøgodkendelse til svineproduktionen på ejendommen Herningvej 67, 7480 Vildbjerg, med følgende ændringer: Påbud ("vilkår") nr. 10 affattes således: "Virksomheden skal senest den 4. marts 2013 indsende en redegørelse for, hvilke tekniske og økonomiske muligheder der er for at reducere ammoniakemissionen fra staldanlægget. Redegørelsen skal bl.a. udarbejdes med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier vedrørende BAT og skal inddrage det i husdyrbruget anvendte foder." Som påbud nr. 41 tilføjes: "Foderet skal tilsættes fytase, svarende minimum til producentens anbefalede dosis med tilsvarende reduktion af fosfor i foderet." 6 8

9 Det anførte i Herning Kommunes afgørelse, side 5, om næste regelmæssige vurdering ændres til: "Næste regelmæssige revurdering gennemføres den 4. marts 2014." Bibi Søgaard-Bauditz Specialkonsulent 9

10 Denne afgørelse er per mail sendt til: - Heidi Birch Wentzlau, Svinerådgivning Vest, svin@srvest.dk - Ove Petersen, ovep@os.dk - Herning Kommune Teknik og Miljø, teknik@herning.dk - Det Økologiske Råd v. Hans Nielsen, hans@ecocouncil.dk 10