Herværende publikation er et sammendrag af den samlede rapport Nulpunktsanalyse og monitorering af Vækstforum Sjællands erhvervsfremmeindsats.

Transkript

1 1

2 Herværende publikation er et sammendrag af den samlede rapport Nulpunktsanalyse og monitorering af Vækstforum Sjællands erhvervsfremmeindsats. Fuldlængderapport kan downloades på Vækstforum Sjællands hjemmeside: Sammendrag såvel som rapport er udarbejdet af Oxford Research A/S. 2

3 Sammendrag Da de fem danske regioner blev skabt som led i kommunalreformen i 2007, fik regionerne gennem de regionale vækstfora samtidig den omfattende opgave at sikre vækst- og erhvervsudvikling i regionerne. Under visionen vækst gennem nytænkning og samarbejde lancerede Vækstforum Sjælland på denne baggrund i 2007 deres første erhvervsudviklingsstrategi, der udstak retningslinjerne for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter i Region Sjælland frem til Med ønsket om at kunne monitorere implementeringen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi og skabe vished om indsatsens effekt, igangsatte Vækstforum Sjælland i 2008 en såkaldt nulpunktsanalyse og løbende monitorering af deres erhvervsudviklingsaktiviteter. Det er Oxford Research, der i samarbejde med Vækstforum Sjælland har stået for at udvikle og gennemføre nulpunktsanalysen og den løbende monitorering af vækstforums erhvervsudviklingsaktiviteter. I foråret 2011 udarbejdede Oxford Research en statusrapport med resultaterne af nulpunktsanalysen og opfølgningsmålingerne i 2009 og Herværende sammendrag opsummerer de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra statusrapporten. Den samlede rapport kan downloades fra Vækstforum Sjællands hjemmeside. Inden selve resultaterne af nulpunktsanalysen gennemgås, skal det fremhæves, at resultaterne bør ses i lyset af en række vigtige forhold og kontekstfaktorer. Blandt andet blev erhvervsudviklingsstrategien til i en hektisk periode, hvor både region og kommuner skulle finde sig selv og deres nye roller og hvor mange forhold og snitflader mellem de forskellige erhvervsudviklingsaktører stadig var uafklarede. Ligeledes blev strategien udarbejdet på toppen af en historisk højkonjunktur med høje vækstrater, mens den i realiteten er blevet implementeret i en periode med økonomisk tilbagegang og stigende ledighed, hvor de høje ambitioner og mål om vækst har virket urealistiske. Sidst men ikke mindst skal det fremhæves, at Vækstforum Sjælland med deres nye erhvervsudviklingsstrategi for allerede har adresseret mange af de problemstillinger, som nulpunktsanalysen skitserer, ligesom Vækstforum undervejs i arbejdet med at udforme den nye strategi har taget mange af anbefalinger til efterretning. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye erhvervsudviklingsstrategi er det desuden blevet besluttet at fortsætte nulpunktsanalysen. Fortsættelsen af nulpunktsanalysen og monitoreringen af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsaktiviteter vil naturligvis bygge på de metoder og værktøjer, der er blevet udviklet og benyttet i nulpunktsanalysen Dette vil sikre, at de mere langsigtede og strategiske effekter af Vækstforum Sjællands indsats også vil blive indfanget af nulpunktsmålingen. Problemet med mange andre evalueringsindsatser er netop, at de dels påbegyndes for sent i forhold til at sikre en løbende monitorering og tilpasning og at de samtidigt afsluttes inden indsatsens mere langsigtede og strategiske effekter rent faktisk kan måles. I denne sammenhæng kan det også nævnes, at flere af de større regionale indsatser, som er igangsat under strategien først vil blive afsluttet i den nye strategiperiode. Overordnede resultater De vigtigste resultater af Vækstforum Sjællands arbejde fra 2007 til 2010 har uden tvivl været en intensivering af det tværgående og innovative samarbejde mellem regionens virksomheder, vidensinstitutioner og erhvervsfremmeaktører. Der er i perioden skabt nye samarbejder og tværgående regionale initiativer, forskellige fagligheder på tværs af regionale institutioner er 3

4 blevet sammenkoblet og virksomheder såvel som videns- og uddannelsesinstitutioner er blevet mere positivt indstillet overfor at samarbejde med hinanden. Overordnet set viser nulpunktsanalysen dog, at Region Sjælland fortsat i 2011 står over en lang række betydelige ufordringer. Den negative udvikling, hvor regionen inden for de væsentligste vækst- og erhvervsudviklingsparametre sakker bagefter de andre danske regioner, er generelt set blevet forstærket siden Størstedelen af indikatorerne i nulpunktsanalysen tyder på, at udviklingen inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositioner har stået i stampe eller er gået en anelse tilbage sammenlignet med de andre regioner - særligt i forhold til hovedstaden. Selvom det innovative samarbejde mellem regionens aktører og erhvervsliv er forbedret er regionens virksomheder også stadig blandt de mindst innovative i Danmark og alt for få sjællandske virksomheder har fokus på eksport og internationalisering. Ligeledes er der stadig brug for, at langt flere i regionens arbejdsstyrke får en videregående uddannelse og at andelen af unge i regionen, der kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse øges markant. Herudover er skævvridningen af regionen, hvor væksten i stigende grad koncentreres i de større byområder og hvor udkantskommuner modsat oplever faldende befolkningstal og indkomster, fortsat et stort problem. Oxford Research vurderer, at den fortsatte negative udvikling og de manglende synlige effekter af Vækstforum Sjællands, ikke nødvendigvis skyldes at selve erhvervsudviklingsindsatsen har været utilfredsstillende eller uden resultater. Langt de fleste projekter i vækstforums portefølje er forløbet som forventet og har indfriet deres mål og generelt set har de fleste indsatsområder i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi også været adresseret i indsatsen. Hertil kommer en række samarbejder med nogle af de vigtigste erhvervsudviklingsaktører i regionen, som også fuldt ud har indfriet de opstillede mål. Oxford Research mener derimod, at en del af de manglende effekter skyldes, at Vækstforum Sjælland er oppe mod nogle meget stærke tendenser og strukturer, der i hele Danmark koncentrerer vækst og erhvervsudvikling i de store centrale byområder omkring hovedstaden og det østjyske bybånd. Disse strukturer er svære at vende for regionen alene og kræver en integreret og landsdækkende indsats, der også inkluderer staten, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet m.fl. Dermed ikke sagt, at Vækstforum Sjælland ikke kan påvirke udviklingen i Region Sjælland blot at det er en betydelig udfordring, der kræver en stor og fokuseret indsats. Resultater fra de enkelte temaområder i erhvervsudviklingsstrategien Nulpunktsanalysen blev fra starten bygget tæt op omkring erhvervsudviklingsstrategien og dens fem temaer for hele tiden at kunne holde fokus på at vurdere, hvorvidt erhvervsudviklingen i regionen og i vækstforums erhvervsfremmeindsats har peget i den rigtige retning i forhold til strategiens konkrete indsatsområder og målsætninger. Følgende opsummeres de vigtigste resultater og konklusioner inden for hvert af strategiens fem temaer. Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder Overordnet set har projektindsatsen inden for Erhvervsmæssige styrkepositioner været blandt de mest markante målt på midler såvel som antal projekter. De enkelte projekter er i hovedreglen forløbet som forventet og har nået de opstillede mål. Der har i projekterne været et stort fokus på at gennemføre konkrete forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, hvilket Oxford Research vurderer som positivt. Ligeledes vurderes det som positivt, at projektindsatsen inden for temaet, ser ud til at være nået bredt ud til regionens virksomheder. 4

5 Hertil kommer en række vigtige kontrakter med bl.a. Copenhagen Capacity og Østdansk Turisme, der også umiddelbart ser ud til at have forløbet tilfredsstillende og genereret en række synlige resultater, herunder bl.a. jobskabelse (om end i begrænset målestok) inden for indsatsområderne energi & miljø, de traditionelle erhverv (transportsektoren), Sundhed-medico området og turismesektoren. Ser vi på effektsiden, altså de mere overordnede indikatorerne relateret til erhvervsudviklingen i regionen, tyder det dog på, at indsatsen inden for Erhvervsmæssige styrkepositioner ikke har formået at vende den negative udvikling, Region Sjælland har været inde i de seneste år. Flere indikatorer relateret til eksport, antal ansatte og markedsandele tyder på, at udviklingen inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositioner overordnet set har stået i stampe eller er gået en anelse tilbage sammenlignet med de andre regioner: På energi- og miljø-området tyder meget på, at regionen står ved et vadested. Der er sat en række gode initiativer i gang og etableret flere vigtige anlæg. Regionen har i perioden udviklet en national styrke indenfor brug af biomasse til energi bl.a. med etablering af Inbicon i Kalundborg samt videnscentret Clusterbiofuels Denmark. Samtidig presses regionens energiteknologiske virksomheder dog af stigende international konkurrence og mangeårig stilstand i den danske efterspørgsel. Dette har bl.a. ført til lukningen af Vestas faciliteter i Nakskov i Inden for medicobranchen har der været et svagt fald i beskæftigelsen, mens den er øget i Hovedstadsområdet, ligesom regionens andel af eksporterende medicovirksomheder er faldet en anelse. Regionen beholder dog positionen som Danmarks næst vigtigste medico-region målt på antal ansatte efter hovedstaden. Inden for de traditionelle erhverv har der været en positiv udvikling i virksomhedernes F&U indsats. Samtidig er beskæftigelsen dog faldet relativt mere i Region Sjælland end på landsplan, og der ser ud til at mangle fokus på eksport og internationalisering blandt virksomhederne. Beskæftigelsen inden for turisme- og oplevelseserhvervene har ligeledes været faldende i perioden. Særligt ser regionens turismesektor ud til at stå meget svagt og er i løbet af de sidste 3-4 år svækket yderligere målt på regionens andel af overnatninger og besøgende i Danmark. Trods en forholdsvis markant projektindsats, der ser ud til at have forløbet tilfredsstillende, er regionens erhvervsmæssige styrkepositioner således ikke blevet styrket. Det skal i denne sammenhæng understreges, at det naturligvis er en svær og ofte langsigtet indsats, der skal til for at ændre på så store strukturelle økonomiske og erhvervsmæssige udviklingstendenser, der er tale om her, og at de makroøkonomiske effekter af mange erhvervsudviklingsindsatser først vil slå igennem på noget længere sigt. Ligeledes har den generelle økonomiske afmatning som følge af finanskrisen påvirket det sjællandske erhvervslivs vækst- og udviklingsmuligheder negativt. Oxford Researchs anbefaling er derfor fortsat at have fokus på at udvikle regionens erhvervsmæssige styrkepositioner, der alle er sektorer, som stadig ser ud til at rumme vækstpotentialer for regionen. Det bør dog nok overvejes og undersøges nærmere, hvordan den konkrete indsats mere præcist kan se ud i fremtiden i forhold til at optimere indsatsens målbare effekter. Eksempelvis kan det overvejes, om indsatsen skal samles i færre men større og mere slagkraftige projekter som Region Hovedstadens mega-satsninger. Herudover er der også flere indikatorer, der tyder på, at det er nødvendigt, at få sat langt mere fokus på internationalisering og eksport blandt regionens virksomheder. 5

6 Naboer, byer, landdistrikter og yderområder Generelt set har Naboer, byer, landdistrikter og yderområder været et af de temaer som færrest projekter har adresseret direkte i deres aktiviteter. Det skal dog nævnes, at en meget stor del af Region Sjælland er defineret som landdistrikt, hvorfor en stor andel af de samlede projektmidler de facto er gået til projektaktiviteter i landdistriktsområder. Inden for de enkelte indsatsområder under temaet har der været en skævvridning af indsatsen imod indsatsområdet Udvikling i landdistrikter og yderområder. Den overvejende del af midlerne inden for temaet er gået til netop dette indsatsområde. Dette kan delvist forklares ved, at Vækstforum Sjælland har stort fokus på netop yderområder gennem de midler, som vækstforum bevilliger gennem EU s strukturfondsprogram Mål 2. Gennem Mål 2 programmet har Vækstforum Sjælland en forpligtelse til at bevillige minimum 42 % af midlerne til projekter med fokus på udvikling i yderområder. Oxford Research mener imidlertid stadig, at det er problematisk, at have indsatsområder som i praksis kun i meget sporadisk omfang har været adresseret i den reelle projektindsats, da dette kan påvirke troværdigheden af Vækstforum Sjællands fremtidige erhvervsudviklingsstrategi negativt. Det er nødvendigvis vigtigt, at der ved de problemstillinger, der i strategien er udnævnt til særlige indsatsområder, i praksis også igangsættes en reel indsats. Betragtes de enkelte projekter har størstedelen af projekterne levet fornuftigt op til de oprindelige målsætninger. Der har dog været enkelte projekter, hvor projektlederen har vurderet, at projektet kun i mindre grad har levet op til målsætningerne. Fælles for størstedelen af projekterne under temaområdet har været, at knap halvdelen af projektmidlerne er gået til analyseaktiviteter. Oxford Research anbefaler, at det undersøges nærmere, hvordan de omfattende analyseaktiviteter inden for temaområdet fremadrettet kan omsættes til mere konkrete initiativer og aktiviteter. Betragtes effektsiden dvs. de mere overordnede indikatorer relateret til temaet Naboer, byer, landdistrikter og yderområder varierer resultaterne. Det skal dog understreges, at indikatorerne inden for dette temaområde er af meget strukturel karakter, hvilket betyder, at det er meget svært at isolere effekten af Vækstforum Sjællands projektindsats. Inden for indsatsområdet Udbygge samarbejdet med andre regioner er der flere positive tendenser. Regionens virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner samarbejder i udpræget grad med eksterne parter fordelt over hele landet. Det er endvidere positivt, at størstedelen af regionens virksomheder ser bedre muligheder i fremtiden for at indlede samarbejde med udenlandske partnere. Det skal dog nævnes, at samarbejdet med partnere i udlandet stadig er forholdsvis begrænset. Det positive syn på samarbejde med udenlandske partnere blandt regionens virksomheder kombineret med det relativt lave samarbejdsniveau i praksis gør yderligere internationalisering af regionens virksomheder til et oplagt indsatsområde for Vækstforum Sjælland i fremtiden. Målt på de af Vækstforum Sjælland opstillede indikatorer inden for indsatsområdet Udvikling i yderområder og landdistrikter har udviklingen i perioden været af blandet karakter. Affolkningen i yderområderne er fortsat, mens landdistrikterne har oplevet en lille befolkningsvækst. Det skal dog tilføjes, at befolkningsvæksten i landdistrikterne primært er båret af regionens mellemkommuner, mens landkommunerne har oplevet en affolkning i perioden. Det er dog positivt, at yderområderne og landdistrikterne i Region Sjælland følger stigningstakten i den gennemsnitlige indkomst for hele landet i perioden. Samme udvikling gør sig gældende, når erhvervsindkomsterne betragtes. I forhold til dette skal det dog bemærkes, at indkomstforskellene imellem bykommunerne og landdistrikterne ved en ens procentmæssig stigning stadig vil vokse i kroner og ører såvel som i procent, da bykommunernes indkomstmæssige udgangspunkt jo er højere end landdistrikternes. 6

7 Med hensyn til indsatsområdet Stærke byer er det svært at komme med en konkret vurdering af udviklingen. Det kan dog konstateres, at der foregår byudviklingsaktiviteter i flere byer i regionen, men at disse ofte gennemføres af en kommune i samarbejde med en ekstern partner. Projektindsatsen inden for temaområdet har sammenlignet med de øvrige temaområder ikke været så omfattende. Betragtes de eksplicitte indikatorer under temaet har de alle den styrke, at de er tydelige og lige til at monitorere. Deres svaghed er dog også, at de er af så strukturel karakter, at Oxford Research vurderer at det reelt set er uden for Vækstforum Sjællands handlingsområde, at ændre så store udviklingstendenser som f.eks. lønudvikling i landdistrikter og yderområder. Det bør derfor overvejes, at konstruere nogle indikatorer, der bedre afspejler områder, som Vækstforum Sjælland reelt set er i stand til at påvirke. Oxford Research anbefaler også at der i den fremtidige projektindsats fokuseres endnu mere på projekternes internationale dimension for eksempel i forhold til at øge antallet af projekter med internationale partnere og få sat internationalisering på flere virksomheders dagsorden. Innovation Målt på projektsummen er innovation det mest markante tema af de fem temaer. Dette skyldes bl.a., at mange projekter, der har været målrettet de andre temaer under strategien, har haft innovation som et vigtigt undertema. I hovedreglen er projekterne forløbet som forventet og de har nået de opstillede målsætninger. Der har inden for temaet været brugt relativt mange ressourcer på analyseaktiviteter, hvilket naturligvis kan være nødvendigt i starten af en projektindsats i forhold til at opnå den nødvendige viden om problemstillinger og målgrupper for en given indsats. Fremadrettet vil det dog være centralt at sikre sig, at den opnåede viden på innovationsområdet også bliver omsat til konkrete initiativer, der kan hæve innovationen i regionens virksomheder og organisationer. Foruden den konkrete projektindsats, har Vækstforum Sjælland også indgået en række vigtige kontrakter med bl.a. Risø DTU, Teknologisk Institut og CAT. Kontrakterne med Risø DTU og Teknologisk Institut omhandler aktiviteter, der kan udvikle virksomhedernes netværk og dermed give dem adgang til ny viden og anvendelige redskaber til at styrke innovationen. Midtvejsstatus på kontrakten med Risø DTU peger bl.a. på, at de opsøgende netværksaktiviteter har ført til et stort antal konkrete samarbejdsaftaler. Kontrakten med CAT omhandler etableringen af en regional kapitalfond, som har til formål at investere ansvarlig kapital i og yde lån til små og mellemstore virksomheder i regionen med særlig vægt på investeringer i yderområderne. Denne samarbejdskontrakt skal ses på baggrund af regionens lave niveau for investeringer med risikovillig kapital i forhold til de andre danske regioner. Kapitalfonden er et meget nyt initiativ, og der forelægger derfor endnu ikke nogen resultater. Det er dog positivt, at regionen har opprioriteret indsatsområdet omkring virksomheders adgang til risikovilligkapital, da der ellers i perioden kun er brugt få midler på dette. Når der ses nærmere på udviklingen inden for innovation i Region Sjælland, viser indikatorerne, at erhvervslivet i Region Sjælland halter efter erhvervslivet i de andre regioner. Sammenligningen af Region Sjælland med de andre danske regioner viser, at andelen af innovative virksomheder i Region Sjælland er lavere end i de andre danske regioner. Flere af de andre indikatorer peger imidlertid på, at der også er sket en positiv udvikling inden for innovationsområdet. Inden for indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, ser udviklingen ud til at gå den forkerte vej. Andelen af virksomheder, som anvender ny teknologi er generelt lavere i Region Sjælland, end det er tilfældet i de andre danske regioner og spændet op til de andre regioner på de centrale indikatorer er øget. 7

8 Inden for det innovative samspil viser indikatorerne, at der i Region Sjælland dels er sket en forbedring af samarbejdet og dels en stærkere forankring af samarbejdet. Det ser således ud til, at udviklingen i forhold til at forbedre det innovative samspil inden for regionen går i den rigtige retning. Målt på brugen af erhvervsrådgivningssystemet er den virksomhedstilpassede innovationsfremme forbedret en anelse fra 2009 til Brugerne af erhvervsrådgivningssystemet vurderer samtidig, at de modtager kompetent rådgivning. Imidlertid gør klart størstedelen af regionens virksomheder stadig ikke brug af erhvervsrådgivningen. Med hensyn til lettere kapitaladgang viser indikatorerne, at Region Sjælland har en række udfordringer i forhold til at udbrede kendskabet til finansieringsmulighederne. Der er et lavt kendskab til finansieringsmulighederne blandt regionens virksomheder, herunder særligt til det private marked for venturekapital. Derudover er det gennemsnitlige niveau af venturekapital pr. privat virksomhed lavere i Region Sjælland end i de andre danske regioner. Projektindsatsen inden for innovation viser, at det er et område, hvor der investeres mange midler. Projekterne ser samtidig ud til at have forløbet tilfredsstillende med en høj grad af målopfyldelse. Flere indikatorer har dog samtidigt vist, at Region Sjælland på trods af den markante innovationsindsats halter efter de andre regioner, hvad angår innovationsniveauet i virksomhederne. Det samme gør sig gældende for adgangen til kapital. Dog peger indikatorerne for det innovative samspil i regionen i den rigtige retning, og der er også forbedringer at spore i forhold til den virksomhedstilpassede innovationsfremme. Overordnet set anbefaler Oxford Research, at Vækstforum Sjælland fortsætter den markante indsats på innovationsområdet. I forhold til at skabe flere og mere tydelige resultater, kunne det dog tyde på, at innovationsindsatsen skulle fokuseres og samles til større og mere markante projekter. Den meget markante projektindsats i forhold til at forbedre det innovative samspil i regionen ser i hvert fald ud til at have haft en positiv og målbar effekt. Iværksætteri Projektindsatsen inden for Iværksætteri har været relativt lille sammenlignet med projektindsatsen inden for de andre temaer i erhvervsudviklingsstrategien. Set på det samlede antal projektmidler er Iværksætteri det tema, der er brugt færrest midler på. Samtidig har projekterne inden for temaet gennemsnitligt været blandt de mindste målt på antal midler pr. projekt. Det er generelt vanskeligt at få opdaterede data på iværksætteriområdet og de nyeste tal inden for langt de fleste indikatorer i nulpunktsmålingen er fra Da Vækstforum Sjællands erhvervsfremmeindsats først påbegyndtes i 2007, er det derfor ikke muligt ud fra disse tal at vurdere, i hvilken grad at vækstforum via deres indsats har påvirket udviklingen inden for iværksætterområdet. Det kan dog konstateres, at Region Sjælland allerede i 2007 havde et ganske vanskeligt udgangspunkt inden for iværksætteri med mange udfordringer og en udvikling inden for flere nøgleparametre, der på daværende tidspunkt pegede i den forkerte retning. Hvis det er et område, hvor Vækstforum Sjælland for alvor ønsker, at regionen skal stå stærkere, skal indsatsen målrettet iværksættere og iværksætteri formentligt intensiveres betragteligt. På den positive side skal det dog fremhæves, at der i 2007 kunne spores en klar tendens til udvikling mod flere iværksættere med en videregående uddannelse og at en relativ stor del af regionens iværksættere har branchekendskab. Herudover er brugerne af regionens iværksætter- og erhvervsrådgivningstilbud meget tilfredse med kvaliteten af rådgivningen. 8

9 Viden, uddannelse og kompetence Viden, uddannelse og kompetencer er et væsentligt temaområde, hvilket afspejles i, at der inden for dette tema er gennemført det største antal af projekter blandt de 5 temaer i Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi. Der har været en høj grad af målopfyldelse for de gennemførte projekter, og klart størstedelen af projektlederne vurderer, at projekterne fuldt ud eller i høj grad har opfyldt den oprindelige målsætning. Imidlertid er der eksempelvis inden for indsatsområdet Hæve regionens kompetenceniveau 40 %, der mener, at deres projekt kun i mindre eller nogen grad har opfyldt den oprindelige målsætning. Den dominerende aktivitet i projekterne har været afholdelse af kurser og der er sammenlignet med flere af de andre temaer brugt forholdsvist få midler på analyseaktiviteter. Det bør dog bemærkes, at der er brugt relativt få midler på at udvikle nye uddannelser, hvilket ellers er blandt temaets kerneområder. Betragtes effektsiden dvs. de mere overordnede indikatorer relateret til temaet Viden, uddannelse og kompetence varierer resultaterne. Overordnet set viser de fleste indikatorer dog, at der endnu er lang vej til, at regionen når et tilfredsstillende videns, kompetence og uddannelsesniveau: Flere indikatorer inden for indsatsområdet hæve regionens kompetenceniveau viser at kompetenceniveauet i Region Sjællands arbejdsstyrke er lavere end i de andre regioner, samtidigt har regionen ikke formået at øge andelen af unge, der får en videregående uddannelse. Positivt er det dog at en stigende andel af hele arbejdsstyrken i Region Sjælland har en videregående uddannelse. Endvidere har en stor del af regionens virksomheder fokus på at kompetenceudvikle og efteruddanne deres medarbejdere. Der sker en løbende udvikling af uddannelser bl.a. gennem samarbejde mellem virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner. Størstedelen af virksomhederne vurderer i 2010, at udbuddet i regionen inden for videre- og efteruddannelsesområdet i nogen eller høj grad dækker deres behov. Imidlertid er udbuddet af videregående uddannelser i regionen stadig det laveste i Danmark målt pr. indbygger. Vidensoverførslen til virksomhederne har forbedret sig en smule, når der måles på andelen af virksomheder der samarbejde med vidensinstitutionerne omkring F&U. Sammenlignet med stigningerne i de andre regioner, er stigningen i Region Sjælland dog relativ lav. På den positive side oplever videns- og uddannelsesinstitutionerne, at samarbejdsklimaet mellem de private virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutionerne generelt er godt og at det har forbedret sig fra 2009 til Når projektindsatsen sammenholdes med den konkrete udvikling inden for Viden, uddannelse og kompetencer, tyder det på, at der er skabt resultater. Indikatorerne peger blandt andet på, at der både blandt virksomhederne og vidensinstitutionerne er en positiv oplevelse af uddannelsesmulighederne og mulighederne for at få tilført ny viden gennem samarbejde. Størstedelen af projektmidlerne er gået til vidensoverførsel til virksomheder, og det er samtidigt det indsatsområde, hvor nogle af de mest positive resultater er opnået blandt andet i form af øget interesse for videnssamarbejde fra virksomhedernes side. Dette ændrer dog ikke på, at Region Sjælland står over for en stor strukturel udfordring i forhold til at hæve det generelle uddannelsesniveau i regionen og sikre et varieret uddannelsesudbud af høj kvalitet. 9

10 Fremadrettede perspektiver På baggrund af resultaterne af nulpunktsanalyse, mener Oxford Research således at Vækstforum Sjællands erhvervsfremmeindsats har været tilfredsstillende, men at regionen og hermed også Vækstforum stadig står overfor en række betydelige erhvervsmæssige udfordringer, der skal adresseres i de kommende år. Det er bl.a. andet tydeligt, at alt for få virksomheder i regionen udnytter globaliseringens muligheder i forhold til eksport og internationale samarbejdspartnere. I den fremadrettede indsats vil det også være naturligt at få videreført de vigtigste erfaringer og viden fra de afsluttede projekter. Det er, som eksempel, en forholdsvis stor del af projektmidler inden for flere af temaerne, som er gået til analyser. Dette kan naturligvis ofte være nødvendigt for at kunne designe den konkrete projektindsats så hensigtsmæssigt som muligt. Men det kunne undersøges, hvordan viden fra de omfattende analyseaktiviteter kan bruges i den fremadrettede projektindsats. Som nævnt har Vækstforum Sjælland med deres nye erhvervsudviklingsstrategi for allerede adresseret mange af de problemstillinger, som nulpunktsanalysen peger imod. Blandt andet er den nye erhvervsudviklingsstrategi mere fokuseret og med færre indsatsområder end den gamle. Nulpunktsanalysens konklusioner vil dog naturligvis også kunne bruges i selve udmøntningen af den nye strategi og kan derfor stadig have stor relevans for erhvervsfremmeindsatsen i den nye strategiperiode fra 2011 til