STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store variationer i søernes vægttab og i gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag. Der er udarbejdet nye referenceværdier til vurdering af søernes produktivitet i diegivningsperioden INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING THOMAS BRUUN CHRISTENSEN GUNNER SØRENSEN UDGIVET: 8. JULI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer Ernæring, management Sammendrag En deskriptiv analyse af 871 standardiserede kuld fra otte besætninger viste, at der var store variationer både mellem og indenfor besætningerne i søernes produktivitet i diegivningsperioden. Den gennemsnitlige so producerede 2,62 kg kuldtilvækst pr. dag, fravænnede 11,52 grise pr. kuld og tabte 19,3 kg i diegivningsperioden, når der blev korrigeret for vægten af de fødte grise. De 10 pct. bedste søer havde en kuldtilvækst på mere end 3,24 kg pr. dag og fravænnede mere end 13,0 grise pr. kuld. Ud fra resultaterne blev der genereret referenceværdier i form af gennemsnitsværdier samt 10 % og 90 % percentiler for blandt andet nøgletallene; levendefødte grise pr. kuld, fravænnede grise pr. kuld (fravænnede pr. fravænning) og gennemsnitlig daglig kuldtilvækst. Referenceværdierne gør det muligt både at vurdere produktiviteten i en aktuel besætning i forhold til gennemsnitstal, samt i forhold til de bedste søer på tværs af de otte besætninger der indgik i datamaterialet. Referenceværdierne giver 1

2 som noget nyt et overblik over antallet af fravænnede pr. fravænning samt gennemsnitlig daglig kuldtilvækst, hvilket giver mulighed for at opstille og evaluere på nye produktionsmål i forhold til et referencegrundlag. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr: samt journalnr.: 3663-D og 3663-U Baggrund Soens og pattegrisenes produktivitet kan vurderes ud fra mange parametre. Typisk vurderes antallet af levendefødte og dødfødte grise, pattegrisedødeligheden, antallet af fravænnede pr. fravænning, antallet af fravænnede grise pr. kuld, og eventuelt vægten ved fravænning. Andre faktorer, som kan medvirke til at beskrive farestaldens produktivitet, er søernes huldtab i diegivningsperioden, og den kuldtilvækst der opnås hos den enkelte so pr. dag. Registrering af foderforbruget pr. so pr. dag i hele diegivningsperioden er en anden interessant parameter. En vurdering af soens vægtændringer i diegivningsperioden er interessant, fordi den viser, om soen mobiliserer fra kroppens reserver for at tilgodese kuldet, eller om soen tager på i diegivningsperioden, hvilket er tilfældet for nogle søers vedkommende. Endvidere er vægttabets størrelse af stor interesse, idet den efterfølgende reproduktion påvirkes negativt af et stort huldtab [1,2]. Der findes kun få undersøgelser, der har beskrevet søers vægtændringer under produktionsforhold, fx [1-4], og under danske forhold er antallet af undersøgelser begrænset til relativt få besætninger [5-7]. I udlandet er forsøg ofte baseret på meget restriktiv fodring af diegivende søer [2], og desuden er staldtemperaturer og genetik ikke altid sammenlignelige med danske forhold. Der findes flere bud på, hvilken kuldtilvækst der kan forventes opnået pr. diegivningsdag [1,8], men de er ofte baseret på forsøg, hvor kuldene er standardiseret til 9 eller 11 grise. Der er derfor brug for et opdateret grundlag for, hvor høj kuldtilvækst der kan forventes hos diegivende søer med dansk genetik som passer store kuld, og som fodres efter nutidige anbefalinger. I praksis er der også brug for at kende variationen, der er imellem søerne indenfor besætningen, så det på baggrund af fx vejning af kuld ved faring og fravænning kan vurderes, om en aktuel besætning leverer en acceptabel kuldtilvækst. Formålet med denne erfaring var, på baggrund af registreringer fra standardiserede kuld fra otte besætninger at opstille referenceværdier, som kan anvendes som udgangspunkt ved vurdering af produktiviteten hos diegivende søer i alle besætninger. Denne erfaring indeholder referenceværdier for søers vægt ved indsættelse i farestalden, vægttab i diegivningsperioden, pattegrises vægt ved 2

3 kuldudjævning (standardisering af kuldet) og pattegrisenes kuldtilvækst, samt antallet af pattegrise som søerne kan passe. Materiale og metode I otte besætninger blev cirka 100 søer udvalgt til at passe standardiserede kuld. Søerne blev tilfældigt udvalgt i hvert faringshold. Standardiserede kuld I hver besætning indgik cirka 100 standardiserede kuld. I hvert hold af søer, der blev indsat i farestalden, valgte teknikeren fra Videncenter for Svineproduktion tilfældigt syv søer, som var repræsentative for aldersfordelingen mellem søer i holdet. Søerne passede standardiserede kuld efter følgende retningslinjer: Søerne skulle vejes ved indsættelse og afgang fra farestalden Kuldstørrelsen skulle som udgangspunkt standardiseres til 14 grise pr. kuld (13 og 12 grise pr. kuld blev også accepteret) indenfor 48 timer efter faring og kuldudjævning måtte kun finde sted før standardiseringen: o Søer og gylte der fødte færre end 14 levendefødte grise, skulle suppleres med gennemsnits-grise (maks. 24 timer gamle) fra en anden so, når de standardiserede kuld skulle etableres o Hvis søer eller gylte fik flere end 14 levendefødte grise pr. kuld, skulle de største grise i kuldet fjernes, når de standardiserede kuld blev etableret o I standardiserede kuld måtte der ikke sættes grise til/tages grise fra soen efter standardisering Ved standardisering af kuldet og ved fravænning blev grisene vejet Døde pattegrise i diegivningsperioden blev registreret med dato og årsag. Registreringer vedrørende de standardiserede kuld Af tabel 1 fremgår, hvilke parametre der blev registreret for de standardiserede kuld. 3

4 Tabel 1. Registreringer foretaget for de standardiserede kuld. Hændelser Informationer og kommentarer Soens indsættelse i farestalden Dato for indsættelse Registrering af soens vægt Faring Dato for faring Antal levendefødte grise Antal dødfødte grise Standardisering af kuldet Antallet af grise hos soen efter standardisering Kuldets vægt ved standardisering Døde pattegrise i løbet af Dato og antal for dødsfald diegivningsperioden Fravænning Dato for fravænning Antallet af grise hos soen ved fravænning Kuldets samlede vægt ved fravænning Soens vægt ved fravænning Ud fra registreringerne i tabel 1 var det muligt at generere andre beregnede parametre til brug ved den efterfølgende databearbejdning. Disse parametre fremgår af tabel 2. De otte besætninger i denne erfaring er beskrevet nærmere i Erfaring nr [9]. Her fremgår også produktionsresultater og foderforbrug. Tabel 2. Hændelser og informationer der blev beregnet for de standardiserede kuld indenfor hver af de 8 besætninger. Beregnet parameter Forklaring Gennemsnitsvægt pr. gris efter Gennemsnitsvægten pr. gris i de standardiserede grise er beregnet standardisering af kuldet, kg som kuldvægten efter standardisering divideret med antal grise i kuldet. Der er således tale om en gennemsnitsvægt indenfor hvert kuld. Soens vægtændring korrigeret for Beregnet som soens vægt ved indsættelse i farestalden fratrukket vægten af det fødte kuld, kg soens vægt ved fravænning. Denne værdi blev korrigeret for vægten af det fødte kuld efter følgende formel: Antallet af totalfødte grise pr. kuld gennemsnitsvægt pr. gris ved standardisering af kuldet. Det blev antaget, at de dødfødte grise havde samme gennemsnitsvægt som de levendefødte grise, og at der ikke var kuldtilvækst før standardiseringen af kuldet. Der blev ikke korrigeret for vægt af fostervand og hinder. Kuldtilvækst, kg Beregnet som kuldets vægt ved fravænning fratrukket kuldets vægt ved standardisering. Dette blev korrigeret for en estimeret vægt 1 af de døde grise i diegivningsperioden Kuldtilvækst pr. diegivningsdag, kg Beregnet som den samlede kuldtilvækst divideret med antallet af diegivningsdage for det pågældende kuld. 1 Der blev anvendt en vækstkurve til at estimere vægten af de døde grise, se afsnittet omkring deskriptiv statistisk. 4

5 Deskriptiv statistik I den deskriptive opgørelse af data blev der på baggrund af en vækstmodel, udviklet til Farestaldsmanagement, konstrueret tre vækstkurver, for at kunne estimere vægten af de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden, idet disse ikke blev vejet. Korrektionen for de døde grises tilvækst er brugt for at beregne, hvor mange kg tilvækst der blev genereret i de enkelte kuld. Vækstkurverne, der blev anvendt, ser således ud: Søer standardiseret til 14 grise: Vægt af gris død dag α, kg = 0,0025 α 2 + 0,1261 α + 0,7801 Søer standardiseret til 13 grise: Vægt af gris død dag α, kg = 0,0026 α 2 + 0,1349 α + 0,8479 Søer standardiseret til 12 grise: Vægt af gris død dag α, kg = 0,0028 α 2 + 0,1325 α + 0,8469 Der blev ikke opstillet statistiske modeller for data i opgørelsen, idet datasættets sammensætning og antallet af observationer pr. besætning ikke retfærdiggør egentlige statistiske analyser. I stedet blev data bearbejdet deskriptivt, og i de fleste tilfælde blev der ikke skelnet mellem besætningerne i den deskriptive statistisk. Endvidere blev resultaterne fra kuldnummer 5 til 7 slået sammen til kuldnumer 5, idet der kun indgik henholdsvis 41 stk. 6. kuldssøer og 6 stk. 7. kuldssøer. Resultater og diskussion De gennemsnitlige produktionsresultater fremgår af tabel 3, der også viser resultaterne opgjort pr. kuldnummer. Der indgik i alt 871 standardiserede kuld fra de otte besætninger. Hvis resultaterne sammenholdes med landsgennemsnittet [10], så lå antal levendefødte som et gennemsnit af de otte besætninger 0,8 gris højere pr. kuld, antallet af dødfødte grise pr. kuld lå på samme niveau som landsgennemsnittet, mens antallet af fravænnede grise pr. kuld ikke kunne sammenlignes direkte, da der i landsgennemsnittet indgår et bidrag fra ammesøer, hvilket dette datasæt ikke indeholdt. Tabel 3. Gennemsnitlige produktionsresultater fordelt på kuldnummer samt for alle standardiserede kuld der indgik i dataanalysen. Kuldnummer Alle Antal standardiserede kuld, stk Levendefødte grise pr. kuld, stk. 14,0 15,5 16,4 16,5 15,7 15,6 Dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,0 1,6 1,9 2,1 2,5 1,8 Antal grise ved kuldstandardisering pr. kuld, stk. 13,6 13,4 13,3 13,0 13,1 13,3 Gennemsnitsvægt pr. gris ved kuldstandardisering, kg 1,39 1,43 1,45 1,46 1,49 1,45 Antal diegivningsdage pr. kuld, dage 28,1 27,5 27,2 27,4 28,4 27,7 Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. 11,9 11,6 11,6 11,4 11,1 11,5 Fravænningsvægt pr. gris, kg 7,01 7,56 7,65 7,85 8,00 7,62 Dødelighed fra kuldstandardisering til fravænning, pct. 12,7 13,5 12,4 12,3 15,2 13,3 Kuldtilvækst pr. diegivningsdag, kg 2,46 2,65 2,69 2,70 2,58 2,62 Soens vægt ved indsættelse i farestald, kg Soens korrigerede vægtændring, kg 1-16,6-20,3-22,1-21,7-15,9-19,3 1 Soens vægtændring i diegivningsperioden er korrigeret for vægten af det fødte kuld. 5

6 For at give mulighed for at vurdere de forskellige besætningers resultater og forskellighed og dermed bidrag til alle de følgende tabeller og figurer er der i tabel 4 beregnet samme nøgletal som i tabel 3, blot på besætningsniveau i stedet for på kuldniveau. Besætningerne 3 og 7 afviger fra de øvrige besætninger i form af et lavere antal levendefødte grise pr. kuld. Tabel 4. Gennemsnitlige produktionsresultater fordelt på de 8 besætninger der indgik i den deskriptive analyse. Besætning Antal standardiserede kuld, stk Levendefødte grise pr. kuld, stk. 16,2 16,3 14,7 15,2 16,0 16,0 14,5 16,4 Dødfødte grise pr. kuld, stk. 2,1 2,1 1,7 1,7 2,1 1,8 1,6 1,6 Antal grise ved kuldstandardisering pr. kuld, stk. 14,0 13,4 13,2 12,8 13,1 13,0 13,1 14,0 Gennemsnitsvægt pr. gris ved kuldstandardisering, kg 1,46 1,34 1,44 1,47 1,50 1,42 1,50 1,44 Antal diegivningsdage pr. kuld, dage 32,4 28,5 24,0 25,4 31,9 28,4 29,3 25,1 Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. 12,0 12,2 11,4 10,6 11,5 11,0 11,7 12,4 Fravænningsvægt pr. gris, kg 8,55 8,26 6,24 6,96 9,21 7,28 8,09 7,08 Dødelighed fra kuldstandardisering til fravænning, pct. 14,2 9,1 14,0 17,0 12,2 15,8 10,5 11,1 Kuldtilvækst pr. diegivningsdag, kg 2,65 2,99 2,30 2,38 2,82 2,31 2,68 2,88 Soens vægt ved indsættelse i farestald, kg Soens korrigerede vægtændring, kg 1-23,7-20,5-17,8-12,4-21,2-15,5-29,4-21,7 1 Soens vægtændring i diegivningsperioden er korrigeret for vægten af det fødte kuld. Levendefødte grise pr. kuld Opgørelsen af antallet af levendefødte grise pr. kuld blev foretaget på kuldnummer, og resultaterne fremgår af figur 1. Hos 1. kuldssøerne lå antallet af levendefødte på 14,0, hvilket var lidt lavere end de 14,2-14,4 levendefødte grise pr. kuld, der blev fundet i en anden afprøvning, hvor der indgik 363 stk. 1. kuldssøer [11]. I samme undersøgelse [11] lå det gennemsnitlige antal levendefødte grise hos søer ældre end 1. kuld på 16,2-16,4 stk., hvilket ifølge figur 1, var en anelse højere, end fundet i denne erfaring. 6

7 Levendefødte grise pr. kuld, stk Kuldnummer Figur 1. Gennemsnitligt antal levendefødte grise pr. kuld fordelt på kuldnummer. Variationen er illustreret ved feltlinjerne, som angiver 95 % konfidensintervallet (2,5 % af søerne fik henholdsvis flere og færre levendefødte grise pr. kuld). Dødfødte grise pr. kuld Det gennemsnitlige antal af dødfødte grise pr. kuld steg numerisk med soens kuldnummer (figur 2). Der var store forskelle mellem besætningernes gennemsnitlige antal dødfødte grise pr. kuld (tabel 4), hvilket formodentlig skyldtes forskellig management omkring faring. Generelt var der flest dødfødte hos de ældste søer, hvilket også blev fundet i en ældre undersøgelse [12]. 3 Dødfødte grise pr. kuld, stk. 2,5 2 1,5 1 0, Kuldnummer Figur 2. Gennemsnitligt antal dødfødte grise pr. kuld fordelt på kuldnummer. Variationen er illustreret ved feltlinjerne, som angiver 95 % konfidensintervallet (2,5 % af søerne fik henholdsvis flere og færre dødfødte grise pr. kuld). Gennemsnitsvægt af grise efter standardisering af kuld Efter standardiseringen af kuldene blev kuldene vejet. Standardiseringen skete senest 48 timer efter faring. Gennemsnitsvægten for grisene hos soen efter standardisering blev herefter anvendt til 7

8 beregning af grisenes tilvækst i diegivningsperioden, som var perioden fra faring til fravænning. Resultaterne blev opgjort på kuldnummer (figur 3). Den gennemsnitlige vægt ved standardisering af kuldet, på tværs af alle kuld var 1,45 kg, hvilket var cirka 0,1 kg højere pr. gris end fødselsvægten pr. gris opgjort i godt kuld i en anden afprøvning [11]. Forklaringen på denne forskel var formodentlig, at en stor del af grisene havde nået en vis tilvækst, inden standardiseringen af kuldene blev foretaget. Fravænnede grise pr. kuld Antal fravænnede grise pr. kuld i de standardiserede kuld svarer til det, der benævnes fravænnede pr. fravænning i fx Ugemanagement og reproduktionsanalyserne i AgroSoft WinSvin, da der ikke indgik ammesøer blandt de standardiserede kuld. Det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. kuld for de enkelte kuldnumre fremgår af figur 4. Med stigende kuldnummer falder antallet af fravænnede grise pr. kuld svagt, hvilket også bemærkes i praksis. En af forklaringerne på dette var dog, at der i flere besætninger konsekvent blev lagt en gris mindre til de ældre søer, idet dette blev accepteret i forbindelse med kuldstandardiseringen. 1,55 Gennemsnitsvægt pr. gris ved standardisering,kg 1,5 1,45 1,4 1,35 1,3 1, Kuldnummer Figur 3. Gennemsnitlig vægt pr. gris ved standardisering af kuldet fordelt på kuldnummer. Variationen er illustreret ved feltlinjerne, som angiver 95 % konfidensintervallet (2,5 % af søerne fik et kuld med henholdsvis højere og lavere gennemsnitsvægt hos grisene ved kuldstandardiseringen). 8

9 12,5 Antal fravænnede grisepr. kuld, stk , , Kuldnummer Figur 4. Fravænnede grise pr. kuld fordelt på kuldnummer. Variationen er illustreret ved feltlinjerne, som angiver 95 % konfidensintervallet (2,5 % af søerne fravænnede henholdsvis flere og færre grise pr. kuld). For at undersøge om de ældre søer var dårligere til at passe de grise de blev tildelt ved standardiseringen af kuldet, blev den gennemsnitlige pattegrisedødelighed indenfor hvert kuldnummer, fra standardiseringen af kuldet og indtil fravænning, beregnet (figur 5). Af figuren fremgår det, at dødeligheden lå omkring 12,3-13,5 pct. i kuldnummer 1 til 4, hvorimod grise hos søer ældre end 4 kuld ( 5. kuld) havde en dødelighed der var numerisk højere (15,2 pct.). Dødelighed fra standardisering til fravænning, pct Kuldnummer Figur 5. Pattegrisedødelighed fra standardisering af kuldet og indtil fravænning fordelt på kuldnummer. Variationen er illustreret ved feltlinjerne, som angiver 95 % konfidensintervallet (2,5 % af søerne havde en henholdsvis lavere og højere pattegrisedødelighed fra kuldstandardisering og frem til fravænning). Figur 6 viser fordelingen af antal fravænnede grise pr. kuld. Kun 11 pct. af søerne fravænnede mindre end 10 grise pr. kuld, mens 57 pct. af søerne fravænnede over 11 grise pr. kuld. 9

10 30 25 Procent af kuldene, pct Fravænnede grise pr. kuld, stk. Figur 6. Fordelingen af antal fravænnede grise pr. kuld. For at kunne vurdere fravænningsresultaterne i forhold til det antal grise der blev lagt til søerne ved kuldstandardiseringen, blev det i tabel 5 beregnet i hvor stor en andel af de kuld, hvor soen blev tildelt enten 12, 13 eller 14 grise, der var henholdsvis 0 døde indtil fravænning, 1 død gris indtil fravænning osv. Tabel 5 viser, at cirka 20 pct. af søerne fravænnede det antal grise kuldet var blevet standardiseret til, uanset om de var standardiseret til 12, 13 eller 14 grise. Der døde oftere en gris i kuld standardiseret til 12 grise (hos knap 40 pct. af kuldene), mens der ved kuld standardiseret til 13 eller 14 grise i cirka 30 pct. af tilfældene døde en gris. Til gengæld døde der oftere 2, 3 eller 4 grise i de kuld, hvor søerne var blevet lagt ud med 13 eller 14 grise. Det var dog ikke muligt at afgøre, om disse forskelle var statistisk sikre. Tabel 5. Procentandel af søerne, som havde et givent antal døde grise fra standardisering af kuldet og indtil fravænning. Antal grise ved standardisering Antal døde grise i kuldet, stk. af kuldet, stk ,5 39,7 20,5 7,7 6,4 2,6 2, ,6 30,0 20,9 12,1 9,4 2,6 1,5 0,4 0, ,3 27,7 25,9 13,4 9,7 2,5 1,2-0,3 Tidspunkt for dødsfald blandt pattegrisene Pattegrisenes alder ved død er afbildet i figur 7. Frafaldet af grise var som forventeligt størst de første døgn efter standardiseringen af kuldene. Dødeligheden indtil kuldene blev standardiseret indgik ikke i beregning af pattegrisedødeligheden. Det ses af figur 7, at dødeligheden de første fem dage efter standardiseringen af kuldene var sammenlagt 5,8 procentpoint, 45 pct. af den samlede pattegrisedødelighed skete indenfor de første 5 døgn efter kuldudjævning. Det var ganske som ventet, at hovedparten af pattegrisene døde i de første døgn efter standardiseringen. I en anden 10

11 undersøgelse, hvor dødeligheden blev opgjort på dagsniveau, blev der fundet tilsvarende udvikling i pattegrisedødeligheden, men denne undersøgelse afslørede samtidig, at der var stor forskel mellem de to deltagende besætninger [13]. 1,6 1,4 Pattegrisedødelighed, pct. 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Dage efter faring Figur 7. Pattegrisedødelighed pr. dag i pct. af antal pattegrise efter standardisering af kuldene. Årsagen, til at den beregnede pattegrisedødelighed på dag 1 var relativt lav, kunne forklares ved, at de fleste kuld blev standardiseret senest 48 timer, efter at grisene var blevet født, men at dødstidspunkterne blev registreret i forhold til faringsdatoen. Der blev ikke registreret dødelighed før kuldstandardiseringen havde fundet sted, hvilket oftest skete i andet levedøgn. Endelig indgik der ikke svage grise denne erfaring. Gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag Den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst for hver besætning fremgår af tabel 6. Der blev konstateret en stor spredning indenfor hver besætning, hvilket fremgår af 10 % og 90 % percentiler som angiver de værdier, hvor den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst for 10 pct. af søerne lå henholdsvis under eller over. I besætning 8 lå de 10 pct. bedste søer således alle over 3,48 kg kuldtilvækst, hvilket var ekstremt højt i forhold til en summering af 19 internationale forsøg, som havde en gennemsnitlig kuldtilvækst på 1,8 kg pr. dag [8]. I de internationale forsøg var kuldene typisk standardiseret til 9-11 grise, hvilket på baggrund af resultater fra denne erfaring (figur 9) samt [14-16] forventedes at reducere den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst. Bemærk at søerne i tre af besætningerne (besætning 2, 5 og 8) formåede at levere en gennemsnitlig kuldtilvækst på over 2,8 kg pr. diegivningsdag. Med 2,8 kg tilvækst pr. diegivningsdag ville en so kunne fravænne 12 stk. grise á 7,9 kg ved fravænning på 28 dage, hvis grisene vejede 1,4 kg ved faring. 11

12 Tabel 6. Gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag korrigeret for vægt af døde grise i diegivningsperioden. Besætning Antal kuld, stk. Kuldtilvækst, kg pr. diegivningsdag Gennemsnitlig 10 % percentil 1 90 % percentil ,65 2,08 3, ,99 2,51 3, ,30 1,79 2, ,38 1,82 2, ,82 2,35 3, ,31 1,81 2, ,68 2,09 3, ,88 2,29 3, % percentilen indikerer, at 10 % af kuldene har en kuldtilvækst der er lavere end den viste værdi % percentilen indikerer, at 10 % af kuldene har en kuldtilvækst der er højere end den viste værdi. Figur 8 viser den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst opnået indenfor hvert kuldnummer. Det ses, at 1. kuldssøer numerisk havde en svagt lavere gennemsnitlig kuldtilvækst, og da 1. kuldssøerne var de søer, der fravænnede flest grise pr. kuld (figur 4), var det også disse søer, som havde den laveste fravænningsvægt pr. gris (tabel 3). I praksis bør dette resultat ikke afholde nogen fra at lægge fx 14 grise til 1. kuldssøerne, idet en høj gennemsnitlig daglig kuldtilvækst vil give en bedre produktivitet pr. diegivningsdag, såfremt grise med en lavere fravænningsvægt kan håndteres efter fravænning. Hvis tallene fra figur 8 sammenlignes med opnåede resultater fra to hollandske forsøgsstationer, konstateres det, at 1. kuldssøerne på disse forsøgsstationer havde en gennemsnitlig daglig kuldtilvækst på 2,19-2,28 kg pr. dag, hvilket således var g lavere pr. dag end gennemsnittet af de otte danske besætninger. 2. og 3. kuldssøerne lå i de danske besætninger g højere i gennemsnitlig daglig kuldtilvækst, mens der for 3. kuldssøernes vedkommende var en forskel på cirka 100 g i gennemsnitlig daglig kuldtilvækst [1]. Gennemsnitlig daglig kuldtilvækst, kg pr.dag 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2, Kuldnummer Figur 8. Gennemsnitlig daglig kuldtilvækst (kg pr. dag) fordelt på kuldnummer. Variationen er illustreret ved feltlinjerne, som angiver 95 % konfidensintervallet (2,5 % af søerne havde en henholdsvis højere og lavere daglig kuldtilvækst). 12

13 Tallene i figur 9 tyder på, at når antallet af grise i kuldet ved fravænning steg, så steg kuldtilvæksten pr. diegivningsdag også. Det samme blev fundet i adskillige internationale undersøgelser [14-16] og modeller vedrørende mælkeydelse og kuldtilvækst [17]. 4,5 4 Kuldtilvækst pr. diegivningsdag (kg) 3,5 3 2,5 2 1, Antal fravænnede grise i kuldet (stk.) Figur 9. Sammenhæng mellem antallet af fravænnede grise pr. kuld og den gennemsnitlige kuldtilvækst pr. diegivningsdag. Der kan ud fra dette konkluderes, at selv om fravænningsvægten pr. gris blev reduceret ved at soen passede flere grise, så øgedes soens produktion pr. diegivningsdag markant ved at passe flere grise [14], hvilket også blev understøttet af resultaterne fra denne erfaring. Det blev endvidere undersøgt deskriptivt, om der var en sammenhæng mellem antallet af diegivningsdage pr. kuld og den gennemsnitlige kuldtilvækst pr. diegivningsdag (figur 10). Figuren viste ingen klare effekter af antallet af diegivningsdage pr. kuld på den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst. 13

14 Gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag (kg) 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, Soens diegivningstid (dage) Figur 10. Sammenhæng mellem soens diegivningstid (grisenes fravænningsalder) og gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag. Søernes vægtændringer i diegivningsperioden Alle søer, der skulle passe standardiserede kuld, blev vejet ved indsættelse i farestalden samt ved fravænning. Vægten ved indsættelse i farestalden og vægttabet korrigeret for vægten af det fødte kuld fremgår af tabel 3, hvor effekten af kuldnummer fremgår, og desuden af tabel 4, hvor forskellene mellem besætningerne blev beregnet. Det gennemsnitlige korrigerede vægttab var 19,3 kg, hvilket ikke er korrigeret for vægten af fosterhinder og vand (formodentlig mindst 6 kg yderligere, hvilket ville reducere det korrigerede vægttab til omkring 13 kg). Fordelingen af, hvor meget søerne har tabt sig eller taget på i diegivningsperioden, fremgår af figur 11. Enkelte observationer blev udeladt i den deskriptive statistik, idet det ved enkelte søer var urealistisk højt vægttab eller meget høj tilvækst i diegivningsperioden. Sammenholdes det fundne gennemsnit på 19,3 kg vægttab med en stor hollandsk undersøgelse på to forsøgsstationer, blev der blandt henholdsvis 913 søer og 409 søer fundet korrigerede vægttab på 13,1 og 19,9 kg [1], hvilket indikerer, at de fundne vægtændringer i de otte besætninger ligger indenfor det man kunne opfatte som normalt. 14

15 14 12 Andel af søerne, pct Soens korrigerede vægtændring i diegivningsperiden, kg Figur 11. Fordeling af søernes vægtændring i dieperioden korrigeret for vægten af fødte grise. I figur 12 er sammenhængen mellem søernes indsættelsesvægt og korrigerede vægtændring vist. Dette blev gjort for at undersøge, om tunge søer havde et forholdsvis større vægttab, men det fremgår klart af figur 12, at der ingen sammenhænge blev fundet. Soens korrigerede vægtændring i diegivningsperioden, kg Soens vægt ved indsættelse i farestald, kg Figur 12. Sammenhæng mellem søernes indsættelsesvægt og korrigerede vægtændring i diegivningsperioden. 15

16 Sammenhæng mellem søernes vægtændring og den genererede kuldtilvækst Søernes vægtændring og kuldets samlede tilvækst er tidligere påvist at have en sammenhæng, således at jo større vægttab hos soen, jo højere kuldtilvækst [18]. Sammenhængen blev i datasættet undersøgt deskriptivt, ved at plotte soens vægttab og den genererede kuldtilvækst (figur 13), og figuren kunne antyde, at der var en svag sammenhæng. Rent principielt kunne figur 13 tolkes således, at den beskriver den del af kuldtilvæksten, som er hentet direkte ved mobilisering fra soens kropsreserver. Dermed beskriver den også, hvor stor variationen i graden af kropsmobilisering var, for at generere samme kuldtilvækst. Nogle søer tabte omkring 60 kg for at producere 80 kg kuldtilvækst, mens andre søer producerede samme kuldtilvækst, uden at tabe sig. Forklaringen på dette er uden tvivl forskelle i søernes foderoptagelse, som dog ikke blev overvåget dagligt på soniveau Kuldtilvækst (kg) Soens vægttab (kg) Figur 13. Sammenhæng mellem soens vægttab i kg, når der korrigeres for vægten af det fødte kuld, og den kuldtilvækst der genereres indtil fravænning. I alle kuld er der korrigeret for den estimerede vægt af døde grise i diegivningsperioden. Søernes vægttab er i figurerne angivet i kg, hvilket havde den svaghed, at det ikke blev afsløret, hvor stort søernes vægttab var relativt til deres indsættelsesvægt, idet et vægttab på fx 40 kg forventeligt ville påvirke en so med en indsættelsesvægt på 220 kg mere negativt end en so på 350 kg. I figur 14 blev vægttabet derfor omregnet til procent af indsættelsesvægten, men dette ændrede ikke ved at der ikke ses en klar sammenhæng mellem soens vægttab og kuldets tilvækst. Hovedparten af søerne lå med et vægttab på 0-15 pct. af deres indsættelsesvægt. 16

17 Kuldtilvækst (kg) Soens vægttab i pct. af indsættelsesvægt Figur 14. Sammenhæng mellem soen vægttab i procent af indsættelsesvægten, når der korrigeres for vægten af det fødte kuld, og den kuldtilvækst der genereres indtil fravænning. I alle kuld er der korrigeret for den estimerede vægt af døde grise i diegivningsperioden. Gennemsnitstal og variationer til vurdering af besætningers produktivitet For at give svineproducenter og rådgivere et referencegrundlag ved vurdering af produktivitet i andre besætninger blev der beregnet gennemsnitlige værdier og 95 % konfidensintervaller på tværs af de otte besætninger, endvidere blev der beregnet 10 % og 90 % percentiler, hvilket muliggør en mere kvalificeret vurdering af en aktuel besætnings nuværende niveau og potentiale. Disse tal fremgår af tabel 6. Det skal bemærkes, at alle værdier i tabel 6 er baseret på standardiserede kuld, hvilket betyder, at der er tale om søer, der skulle vise, hvad de kunne præstere, uden at der blev fjernet grise, efter at kuldet var blevet standardiseret. Derfor bør tallene i tabel 6 med hensyn til fravænnede grise pr. kuld sammenlignes med fravænnede pr. fravænning fra den aktuelle besætning der vurderes. Ved brug i en konkret besætning kunne det være aktuelt at følge kuld fra faring til fravænning. Ved faring vejes kuldene, og efterfølgende vejes alle de grise, der dør eller flyttes til andre kuld. Når kuldet efterfølgende vejes ved fravænning ville det være muligt at beregne den samlede kuldtilvækst. Søernes vægttab er vanskelig at følge under besætningsforhold, idet alle søer så ville skulle vejes individuelt, men vejningerne ville give et kvalificeret bud på, om søerne mobiliserer på et moderat niveau (5-10 pct. af kropsvægten ved indsættelse; figur 14), hvilket er ønskeligt. En yderligere dimension ville være at følge soens foderoptagelse dag for dag ved de samme søer, således at der kunne laves en samlet vurdering af gennemsnitlig daglig kuldtilvækst, soens vægtændring og soens foderoptagelse. 17

18 Tabel 6. Referencetal til brug ved vurdering af andre besætninger. Parameter Gennemsnit samt [95 % 10 % percentil 2 90 % percentil 3 konfidensinterval] 1 Levendefødte grise pr. kuld, stk. 15,64 [15,43;15,85] 12,00 19,00 Vægt pr. gris ved kuldudjævning, kg 1,45 [1,43;1,46] 1,15 1,74 Fravænnede grise pr. kuld, stk. 4 11,52 [11,41;11,63] 9,00 13,00 Daglig kuldtilvækst, kg/dag 2,62 [2,58;2,65] 2,01 3,24 Soens korrigerede vægttab i diegivningsperioden, kg 5-19,31 [-18,15;-20,46] -42,20 2,91 Soens korrigerede vægttab i diegivningsperioden, pct. -6,67 [-6,27;-7,08] -14,27 0, % konfidensintervallet beskriver det interval, hvor 95 % af observationerne ligger % percentilen indikerer, at 10 % af kuldene har en kuldtilvækst der er lavere end den aktuelle værdi % percentilen indikerer, at 10 % af kuldene har en kuldtilvækst der er højere end den aktuelle værdi. 4 Fravænnede grise pr. kuld skal på grund af standardiserede kuld sammenholdes med fravænnede pr. fravænning i andre besætninger 5 Soens vægttab i diegivningsperioden er korrigeret for vægten af det fødte kuld. Konklusion Den deskriptive analyse af standardiserede kuld fra de otte besætninger, som indgik i denne erfaring, viste, at der var store variationer mellem besætningerne, når der fokuseres på søernes resultater opnået i diegivningsperioden. Desuden er der indenfor besætningerne store variationer mellem søerne, hvilket ofte kan forklares ud fra soens kuldnummer. Den gennemsnitlige so producerede 2,62 kg kuldtilvækst pr. dag, fravænnede 11,52 grise pr. kuld (fravænnede pr. fravænning) og tabte 19,3 kg i diegivningsperioden (korrigeret for vægten af fødte grise). De 10 pct. bedste søer havde en kuldtilvækst på mere end 3,24 kg pr. dag, og fravænnede over 13 grise pr. kuld (fravænnede pr. fravænning ). De 25 pct. søer der tabte sig mindst, tabte under 2,76 kg i løbet af diegivningsperioden, når der blev korrigeret for vægten af fødte grise. Ud fra resultaterne blev der genereret referenceværdier til brug ved vurdering af aktuel produktivitet i andre besætninger, og de fundne variationer i kuldtilvækst pr. diegivningsdag indikerede, at dette nøgletal kunne inkluderes i vurderingen af produktivitet, som et udtryk for, om søerne i en given besætning yder tilfredsstillende. De mest produktive besætninger ville kunne anvende 90 % percentilen som et mål, idet der burde stræbes efter, at alle besætningens søer havde en ydelse som blandt de 10 pct. bedste søer i denne dataanalyse. Som minimum burde det tilstræbes, at der opnås en gennemsnitlig kuldtilvækst på mellem gennemsnittet (2,62 kg pr. dag) og 90 % percentilen (3,24 kg pr. dag). 18

19 Referencer [1] Bergsma, R.; Kanis, E.; Verstegen, M.W.A.; van der Peet Schwering, C.M.C.; Knol, E.F. (2009): Lactation efficiency as a result of body composition dynamics and feed intake in sows. Livestock Science: 125, [2] Zak, L.J.; Cosgrove, J.R.; Aherne, F.X.; Foxcroft, G.R. (1997): Pattern of feed intake and associated metabolic and endocrine changes differentially affect postweaning fertility in primiparous lactating sows. Journal of Animal Science: 75, [3] Sulabo, R.C.; Jacela, J.Y.; Tokach, M.D.; Dritz, S.S.; Goodband, R.D.; DeRouchey, J.M.; Nelssen, J.L. (2010): Effects of lactation feed intake and creep feeding on sow and piglet performance. Journal of Animal Science: 88, [4] Eissen, J.J.; Apeldoorn, E.J.; Kanis, E.; Verstegen, M.W.A.; de Greef, K.H. (2003): The importance of a high feed intake during lactation of primiparous sows nursing large litters. Journal of Animal Science: 81, [5] Sørensen, G. (2011): Tilsætning af organiske mineraler tik sofoder. Meddelelse nr. 900, Videncenter for Svineproduktion. [6] Sørensen, G. (2005): Tørfoder efter ædelyst til diegivende søer. Meddelelse nr. 686, Landsudvalget for Svin. [7] Sørensen, G. (2010): Huldstyring af drægtige søer. Meddelelse nr. 862, Videncenter for Svineproduktion. [8] NRC (2012): Nutrient Requirements of Swine. National Research Council, The National Academies Press, Washington. [9] Christensen, T.B.; Sørensen, G. (2013): Foderforbruget i soholdet kan reduceres. Erfaring nr. 1315, Videncenter for Svineproduktion. [10] Vinther, J. (2012): Landsgennemsnit for produktivitet i Svineproduktionen Notat nr. 1212, Videncenter for Svineproduktion. [11] Sørensen, G. (2012): Ekstra foder til drægtige søer i fire uger før faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion. [12] Thorup, F. (1993): Dødfødte grise. Erfaring nr. 9319, Landsudvalget for Svin. [13] Thorup, F. (2010): 11, 13 eller 15 diende grise hos soen. Meddelelse nr. 872, Videncenter for Svineproduktion. [14] Auldist, D.E.; Morrish, L.; Eason, P.; King, R.H. (1998): The influence of litter size on milk production of sows. Animal Science, 67, pp [15] King, R.H.; Toner, M.S.; Dove, H. (1989): Pattern of milk production in sows. I: Barnett, J.L.; Hennessy, D.P. (eds): Manipulating Pig Production 11. Australasian Pig Science Association, Werribee, Australien. [16] Auldist, D.E.; Carlson, D.; Morrish, L.; Wakeford, C.M.; King, R.H. (2000): The influence of suckling interval on milk production of sows. Journal of Animal Science: 78,

20 [17] Hansen, A.V.; Strathe, A.B.; Kebreab, E.; France, J.; Theil, P.K. (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows: A Bayesian approach. Journal of Animal Science: 90, [18] Theil, P.K.; Nielsen, M.O.; Sørensen, M.T.; Lauridsen, C. (2012): Lactation, Milk and Suckling. I: Knudsen, K.E.B.; Kjeldsen, N.J.; Poulsen, H.D.; Jensen, B.B. (eds): Nutritional Physiology of pigs, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Peter Nøddebo Hansen, Linda Sandberg Pedersen, Videncenter for Svineproduktion Datamanagement: Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1071 //NJK// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 20

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN

MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN Støttet af: MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN MEDDELELSE NR. 1098 Ved at øge diegivningsfoderets indhold af aminosyrer og protein opnås en højere daglig kuldtilvækst og

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere