Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune
|
|
- Sebastian Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen. Nærværende delevaluering består i en klasselæseprøve, TL1, der blev afholdt i 6. klasse, oktober 2009 på 8 projektskoler og 5 kontrolskoler i Kolding Kommune. Majbrit Jensen
2 Partnerskabsprojekt: Læseforståelse faglig læsning I august 2007 indgik Kolding Kommune i samarbejde med Kommunernes Landsforening i projekt Partnerskab om Folkeskolen. Partnerskabsprojektet bestod af tre delprojekter. Et af projekterne var Læseforståelse faglig læsning. 9 skoler indgik fra starten i projektet, Alminde-Viuf Fællesskole, Dyrehaveskolen, Eltang Skole, Kongeåskolen, Parkskolen, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Vester Vamdrup Skole, Vonsild Sogneskole, og Ødis Sogneskole. Parkskolen blev dog i praksis ikke en del af projektet. Alle lærere, der underviste 5. klasser på projektskolerne i dansk, matematik, historie, natur og teknik samt skolernes læsevejledere og skolebibliotekarer skulle på forskellig vis indgå i projektet. Formålet med projekt Læseforståelse - faglig læsning var: at øge elevernes læseforståelse og forbedre elevernes kompetence i faglig læsning på folkeskolens mellemtrin på projektskolerne at undervisning i læsning skal indgår i alle fag og at dansklærere og faglærere skal have et fælles ansvar for dette at faglærerne tilegner sig relevant viden om læsning og læseforståelsesstrategier i egne fag at styrke samarbejdet mellem normalundervisningen og specialundervisningen at implementere faglig læsning og læseforståelsesstrategier i specialundervisningen videndeling mellem projektskolerne for generelt at højne undervisningen i faglig læsning og læseforståelse Projektet forløb i praksis over 1 skoleår og bestod af en kombination af undervisning af lærerne, lærernes arbejde i studiegrupper på de enkelte skoler og undervisning af eleverne. Ifølge planen skulle projektet evalueres af UC-Syd, og som en del af denne evalueringen skulle projektskolerne tage klasselæseprøven TL1 i 6. klasse. Desværre blev det økonomisk ikke muligt, at foretage den planlagte kvalitative evaluering fra UC-Syd. For at få et sammenligningsgrundlag blev det besluttet, at indsamle resultater fra andre folkeskoler i Kolding, der i forvejen tog TL1. I alt indgik 380 elever i 6. klasse i opgørelsen heraf 215 elever fra projektskoler og 165 elever fra kontrolskoler. Kontrolgruppen bestod af Brændkjærskolen, Fynslundskolen, Sdr. Bjert Centralskole, Sjølund-Hejls Skole og Aalykkeskolen. Alle fem kontrolskoler tog på forhånd på eget initiativ TL1 og accepterede at lade deres resultater indgå i opgørelsen. TL1 klasselæseprøven består af 2 ordlæsningsopgaver og tre tekster. Ordlæsningsopgave 1 består af almindelige sammensatte og Ordlæsningsopgave 2 består af fremmedord. Dernæst følger en faglig tekst Gedden hvor eleverne skal nærlæse teksten og anvende intensiv læsning. Næste opgave Nødhjælp kræver punktlæsning med specifikt læseformål. Sidste opgave er Nybyggerne i Canada, hvor der ses primært på læsehastigheden ved almindelig indholdslæsning. 2
3 Ordlæsnings opgaverne TL1 2009: Ordlæsning 1 16, 4,8% 8,9% 24,2% 27,6% 31, 53,1% 70,9% 63,4% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. Høj Midt Lav Figur 1: 380 elever i 20 klasser heraf 215 elever på projektskoler og 165 på kontrolskoler I Ordlæsning 1 prøves eleverne i læsning af 80 ord. Elever i kategorien høj har mellem 80 og 78 rigtige besvarelser. Elever i kategorien midt har mellem 77 og 53 rigtig besvarelser, medens elever i lav har mellem 52 og 0 rigtige besvarelser. TL1 2009: Ordlæsning 2 14,4% 7,3% 11,3% 47, 38,8% 43,4% 38,6% 53,9% 45,3% Gs. projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding Høj Midt Lav Figur 2: 380 elever i 20 klasser heraf 215 elever på projektskoler og 165 på kontrolskoler I Ordlæsning 2 prøves eleverne i læsning af 60 fremmedord. Elever i kategorien høj har mellem 60 og 37 rigtige besvarelser. Elever i midt har mellem 36 og 18 rigtige, medens elever i kategorien lav har mellem 17 og 0 rigtige besvarelser. Spredningen i projektskolernes resultater er markant både i Ordlæsning 1 og Ordlæsning 2. Kontrolskolernes spredning er ikke nær så udpræget. Som figur 1 og 2 viser har kontrolskolerne gennemsnitligt bedre resultater end projektskolerne. 3
4 Aksetitel Den faglige tekst, Gedden TL1 2009: Gedden 23,5% 22, 23,2% 2,7% 3, 5,3% 66,4% 66,5% 63,7% 7,4% 8,5% 7,9% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. G5 23,5% 22, 23,2% G4 2,7% 3, 5,3% G3 66,4% 66,5% 63,7% G2 0, 0, 0, G1 7,4% 8,5% 7,9% Figur 3: 380 elever i 20 klasser heraf 216 på projektskoler og 164 på kontrolskoler I den faglige tekst, Gedden er resultaterne på kontrolskoler og projektskoler meget ens. 4
5 Aksetitel Punktlæsning med specifikt læseformål, Nødhjælp TL1 2009: Nødhjælp 1,9% 3,7% 2,6% 15,3% 7,3% 11,8% 74,1% 86, 79,2% 2,3% 6,5% 3, 0, 5, 1,3% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. G5 1,9% 3,7% 2,6% G4 15,3% 7,3% 11,8% G3 74,1% 86, 79,2% G2 2,3% 0, 1,3% G1 6,5% 3, 5, Figur 4: 380 elever i 20 klasser heraf 216 på projektskoler og 164 på kontrolskoler I opgaven Nødhjælp, har projektskolerne en højere andel af sikre G1 og G2 læsere og en lavere andel af de svageste G5 læsere. 5
6 Aksetitel Læsehastighed, Nybyggerne TL Nybyggerne 17,8% 20, 18,8% 10,9% 7,3% 9,3% 51,5% 56,4% 53,7% 2, 0,6% 1,4% 17,8% 15,8% 16,9% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. G5 17,8% 20, 18,8% G4 10,9% 7,3% 9,3% G3 51,5% 56,4% 53,7% G2 2, 0,6% 1,4% G1 17,8% 15,8% 16,9% Figur 5: 367 elever i 19 klasser heraf 202 på projektskoler og 165 på kontrolskoler 1 I Nybyggerne har projektskolerne bedre resultater end kontrolskolerne. Konklusion Opsummerende ses at kontrolskolerne i de to ordlæseprøver klarer sig bedre end projektskolerne. Spredningen i projektskolernes resultater er markant. Den faglige tekst Gedden klarer projektskoler og kontrolskolerne på næsten samme niveau, medens projektskolerne har et lidt bedre resultat i Nødhjælp og Nybyggerne. Det er ikke muligt på baggrund af resultaterne fra klasselæseprøven at påvise en klar fremgang i elevernes læseforståelse som følge af projekt Læseforståelse - faglig læsning. Flere faktorer spiller utvivlsomt ind. 1 I denne opgave indgår pga. manglende tidsregistrering i en klasse kun 367 elever. 6
7 Kontrolgruppen blev ikke repræsentativt udvalgt. Kontrolgruppen kom til at bestå af skoler, der allerede tog TL1. Dermed var det skoler, der på afprøvningstidspunktet havde en formuleret evalueringskultur eller var i gang med at etablere en sådan. Samtidig var der på forhånd en forskel i projektskolegruppens og kontrolskolegruppens læseresultater. Det ses ved at kikke tilbage på resultater fra klasselæseprøverne fra da de prøvede 6. klasser gik i 4. klasse. På daværende tidspunkt blev der taget en SL40 klasselæseprøve. Resultaterne fra den prøve viste, at kontrolskolernes gennemsnit var en del højere end projektskolernes gennemsnit. Udgangspunktet for de to grupper har således på flere måder været forskelligt før projektets start. I løbet af projektet blev tre skoler udvalgt til at præsentere deres arbejde på den afsluttende konference. De to af skolerne meldte i løbet af projektperioden af forskellige årsager fra. Den skole, der som den eneste endte med at skulle fremlægge sit projekt, var Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Skolen fik i den afsluttende fase i begrænset omfang tilknyttet en konsulent fra UC-Syd, der bidrog med sparring til de implicerede lærere. Skanderup-Hjarup Forbundsskole har på grund af den forestående fremlæggelse muligvis arbejdet mere målrettet og i en længere periode end de fleste andre projektskoler. Skolelederen på Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tovholder og koordinator på projektet og har muligvis været mere opmærksom i forhold til indsatsen på egen skole. I resultaterne fra klasselæseprøven 4. klasse 2007 ligger Skanderup-Hjarup meget tæt på det fælles gennemsnittet for projektskoler og kontrolskoler. Af figur 6 ses, at Skanderup-Hjarups resultater fra TL1 6. klasse 2009 i Ordlæsning 2, Gedden, Nødhjælp og Nybyggerne ligger langt over gennemsnittet for de samme skoler. Kun i Ordlæsning 1 ligger skolen lidt under gennemsnittet. Tendensen i resultaterne for andelen af meget usikre elever er den samme, men knap så markant. TL1 Sikre resultater Gennemsnit for de deltagende skoler Skanderup-Hjarup Forbundsskole Ordlæsning 1 høj 63,4% 59,1% Ordlæsning 2 - høj 45,3% 72,7% Gedden G1+G2 7,9% 18,2% Nødhjælp G1+G2 6,3% 40,9% Nybyggerne G1+G2 18,3% 36,4% Figur 6 Konklusionen på projektet må være, at kontrolgruppen ikke før projektet svarede til projektgruppen. Derfor bliver det vanskeligt alene ud fra TL1 at konkludere præcist på effekten af projektet. Arbejdet med læseforståelse og faglig læsning kræver en indsats på alle skolens niveauer. Skoleledelsen skal skabe de nødvendige rammer for arbejdet, og de skal følge og følge op på arbejdet med faglig læsning i alle fag. Skolens ressourcepersoner må involveres i arbejdet. Skolens pædagogiske udviklingscenter skal skaffe materialer på forskelligt fagligt niveau, for at fremme differentieringen. Læsevejlederens faglige viden må formidles og deles med lærerne. 7
8 Dansklæreren skal tage rollen som koordinator af læseindsatsen i klassen på sig, og faglærerne skal tilegne sig viden om faglig læsning og praksiserfaring i, hvordan der kan arbejdes med fagets tekster på det pågældende klassetrin. Alle faglærere skal kende til relevante læsefærdigheder og læsestrategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse teksterne i faget. I alle fag skal der målrettet arbejdes med fagenes teksttyper og terminologi, med specifikke ord og begreber og med førfaglige ord og begreber. Læseformål og læsemåde hænger sammen. Derfor skal læseformålet altid være klart for eleverne. Eleverne må bevidstgøres om egne læringsstrategier og øve sig i altid at overveje læseformål, tekstgenre og læsemåde. Eleverne må gives mulighed for at tilegne sig et sprog og et begrebsapparat, der gør, at de kan beskrive og kommunikere om egen læring. Eleverne må bevidstgøres i forhold til at forstå, at læsning drejer sig om læseprocessen. At der bestemte elementer, der hører til før læsning, andre til under læsningen og atter andre til efter læsning. I projektet Læseforståelse - faglig Læsning fik dansklærerne og faglærerne tilført viden om læseforståelse og faglig læsning. Skoleledelsernes engagement i projektet var generelt ikke tydeligt nok for de involverede lærere, og skolernes ressourcepersoner blev i vidt forskelligt omfang inddraget. På mange skoler var der kun i meget begrænset omfang afsat timer til inddragelse af ressourcepersoner. Hvis der skal kunne påvises tydelig og vedvarende effekt af en indsats i forhold til læseforståelse og faglig læsning, kræver det en intensiv, målrettet indsats på alle skolens niveauer. Projektet viser, at med en sådan indsats er det muligt, at optimere elevernes faglige niveau og udbytte af undervisningen ganske betragteligt. 8
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER 2013-2014 Kolding Kommunes læseresultater 2013-2014 Evalueringsrapporten analyserer elevernes læseresultater i Kolding Kommune. Analysen viser, at der er behov for
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen
1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det
Læs mereResterer jan jan jan jan jan jan Alminde-Viuf Fællesskole 0 15.
Bilag 2.00 Skolerne i alt Udviklingsplan i alt Igangværende arb. 2 - SKOLEUDBYGNING VAMDRUP MODEL B jan. 10 2010 jan. 10 2011 jan. 10 2012 jan. 10 2013 jan. 10 2014 jan. 07 2015-21 1 Alminde-Viuf Fællesskole
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,
Læs mereKolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne august Alminde-Viuf Fællesskole. Bilag 1.01.
2. Bakkeskolen Bilag 1.02 1. Alminde-Viuf Fællesskole Bilag 1.01 A Nyindretning for administration. 1.400 1.400 0 1.400 0 1.400 0 0 0 0 0 3. Bramdrup Skole Udviklings planen Bilag 1.03 C Udendørs aktivitetsområde
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereTidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7
Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereUdviklingsprojektet Læseprofiler
Udviklingsprojektet Læseprofiler Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Læseprofiler Skolen ved Bülowsvej Projektleder: Pernille Frost Projektdeltagere: 2 læsevejledere
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereResultater, almenområdet Bilag 1. Alminde-Viuf Fællesskole. Christiansfeld Skole. Brændkjærskolen. Bramdrup Skole. Max. (almen) Bakkeskolen
1. Skolen 1a. Klassetrin skolen udbyder 1b. Antal spor, gennemsnitligt 1c. Antal elever pr. klasse, gennemsnitligt 1.d Antal elever i alt Landsgnst. (alem- og specialområdet) Gnst. Kolding (almen- og specialområdet)
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereResultatet af den kommunale test i dansk
Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mere2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen
2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereUddannelsesudvalget. Protokol. Mødedato: 10. januar 2011. Mødetidspunkt: 9:00. Sluttidspunkt: 11:00
Sidenr. 1 Protokol Mødedato: 10. januar 2011 Mødetidspunkt: 9:00 Sluttidspunkt: 11:00 Mødelokale: Børne- og Uddannelsesforvaltningen, mødelokale 2.1 Fraværende: Ingen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL DAGSORDENEN:
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereLæse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering
Læs mere