Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger

Transkript

1 Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Lyngby-Taarbæk Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I boligområdet ved Kornagervej og Agervang, som er en del af Lyngby Boligselskab, planlægges det at separere regnvandet fra fælleskloakken. Denne er overbelastet under kraftige regnhændelser. Frasepareringen skal ske ved at afkoble regnvandet i boligområdet Agervang. Det afkoblede regnvand skal fremover afledes til Ermelundskilen, hvilket er i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi om genåbning af den historiske Fæstningskanal som et anlæg til afledning af regnvand. Det overordnede projekt er opdelt i to faser: 1. Etablering af et forsinkelsesbassin, som forsinker og renser regnvandet fra boligområdet ved Kornagervej og Agervang. Vandet ledes herefter til den eksisterende fælleskloak i Ermelundskilen indtil Fæstningskanalen genåbnes. Bassinet dimensioneres for regnhændelser med gentagelsesperiode op til 5 år, således der ikke vil ske nedsivning fra anlægget. Ved større regnvandshændelser, sjældnere end hvert 5. år, vil bassinet løbe over sine bredder, og det overskydende regnvand vil nedsive i Ermelundskilen. 2. Efter genåbning af Fæstningskanalen vil regnvand fra LAR-anlægget blive tilledt den genåbnede Fæstningskanal og afkoblet fælleskloakken. Denne fase af projektet er ikke omfattet af nærværende screening, da dette vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Nærværende screening omfatter derfor kun fase 1. Anlægget etableres som beskrevet for at forsinke og rense regnvandet. Regnvandet fra boligområdet indeholder blandt andet metaller, miljøfremmede stoffer og olieforbindelser, som ikke uden videre kan nedsives. I anlægget vil stofferne blive nedbrudt og/eller tilbageholdt af et underliggende lag af filtermuld. Filtermuldet skal moniteres hvert 10. år, og når mulden kan kategoriseres som forurenet jord klasse 3 skal dette opgraves. Det forventes at opgravningen vil ske hvert år. Det eneste stof som ikke nedbrydes eller tilbageholdes er klorid fra glatførebekæmpelsen. Boligforeningen har i deres ansøgning om etablering af separatsystem oplyst, at glatførebekæmpelse vil ske uden brug af klorid. Navn og adresse på bygherre Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, Hjortekærbakken 12, 2800 Kgs. Lyngby, forsyning@ltf.dk Bygherres kontaktperson og telefonnr. Nina Caspersen tlf / nic@ltf.dk Projektets placering Ermelundskilen umiddelbart syd for Agervang, Firskovvej 3, matr. nr. 12oy og 12op, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Projektet berører følgende kommuner Lyngby-Taarbæk Kommune

2 Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Tegning nr. 3P rev.j af vedlagt Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: x Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: x Projektet er omfattet af 3 stk 2 bilag 2 pkt. 11g Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 835 m 2 2. Er der andre ejere end Bygherre?: x Lyngby-Taarbæk Kommune 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 0 m 2 /m 3 Der skal ikke opføres byggeri 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 0 m Der skal ikke opføres byggeri 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af:

3 Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Når filtermulden fjernes på grund af forurening, skal der tilføres ny filtermuld Projektets mellemprodukter kan være fjernelse af blade og lignende. Det vil være meget små mængder. Der vil ikke være færdigvarer i projektet 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Bassinets volumen er ca 425 m 3 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Bassinets længde er 71 m 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Der skal muligvis tilføres kalk og organisk materiale til filtermulden afhængigt af sammensætningen. Endvidere drænrør ca. 500 meter samt lidt bentonit og pigsten. Herudover er der udelukkende tale om regulering af eksisterende jord. Når filtermulden fjernes på grund af forurening, skal der tilføres ny filtermuld forventeligt hvert år afhængigt af belastningen. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I anlægsfasen vil der udelukkende være behov for vand til skurvogn. I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: x I driftsfasen kan der blive behov for vand til spuling af underliggende dræn. Det skønnede forbrug er <5 m 3 hvert 5. år. Diverse miljøfremmede stoffer, som findes i regnvandet, vil opsamles i filtermulden, men det forventes ikke, at filtermulden kan karakteriseres som farligt affald. Når forureningsgraden af filtermulden svarer til jord klasse 3, skal den opgraves og erstattes af frisk filtermuld. Til Fæstningskanalen er etableret ledes regnvand fra bassinet til renseanlæg. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: x Under etablering af anlægget vil der forekomme mindre og midlertidig støj fra anlægsarbejdet på hverdage i dagtimerne. Driftsfasen vil ikke medføre støj med undtagelse af de korte perioder med opgravning af filtermuld en gang hvert år. Opgaverne forudsættes udført, så støjgenerne minimeres mest muligt. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: x 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Se punkt 13

4 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Under etablering af LAR-anlægget vil der forekomme mindre og midlertidige støvgener fra anlægsarbejderne. Det samme vil være tilfældet ved udskiftning af filtermulden i driftsfasen 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Alle arbejder forventes udført i perioder, hvor det ikke vil være nødvendigt med særskilt belysning 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Anlægget vurderes ikke at påvirke den eksisterende arealanvendelse, og er ikke konflikt med planlagt anvendelse af området. Området vil fortsat fungere som et rekreativt område. Projektet etableres i Kgs. Lyngby/Ermelundskilen, som bruges til rekreative formål og anvendes af Fåregræsserforeningen Ermelunden. Området har forbindelse til Jægersborg Dyrehave og anvendes således både af lokalbefolkningen og folk fra hovedstadsområdet. Projektområdet vil således blive etableret i et tæt befolket område, men området kan stadig uhindret bruges til de nuværende rekreative formål. Anlægget placeres så adgangen til boligområderne nord for anlægget ikke hindres. Projektet vil ikke have indflydelse på den eksisterende anvendelse med afgræsning af Ermelundskilen, som Fåregræsserforeningen Ermelunden står for. Foreningen har fået stillet arealerne til rådighed af kommunen. Arealerne (ca. 4 ha) bliver afgræsset fra april til oktober. Bassinet kan indgå i den eksisterende afgræsning af området af får, hvis det ønskes. Kolonihaveforening HF- Ermelund er etableret i henhold til lov om kolonihaver, og vil ikke blive påvirket af projektets gennemførelse. Den rekreative anvendelse skal foregå under hensynstagen til de geologiske, biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier i området. Den åbne karakter skal bevares. Det skal sikres, at projektet opfylder disse mål og sikrer de karakteristiske beplantnings- og landskabstræk.

5 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der er ikke lokalplan for området. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Ermelundskilen ligger i byzone og er omfattet af kommuneplanramme , Ermelundskilen, vest, som grønt rekreativt område. Arealanvendelsen fremgår af kommuneplanen som bevarings- og friluftsområde samt landbrug og kolonihaver. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Projektområdet er ikke udpeget som råstofområde. Området er udpeget som OSD (område med særlig drikkevandsinteresser). Det skal derfor sikres at nedsivning sker under hensynstagen til dette. Anlægget bliver udført med filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Under anlægget lægges et dræn, som sikrer at regnvandet ledes videre til den eksisterende fælleskloak og på sigt til den genåbnede Fæstningskanal. Filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Boligforeningen har i ansøgningen oplyst, at der ikke vil blive benyttet klorid i forbindelse med glatførebekæmpelse af arealerne. Erhvervsområdet syd for projektområdet er kortlagt som V2 forurenet grund. Det vurderes, at den minimale nedsivning gennem anlægget ikke påvirkes af V2 grunden, da der allerede sker nedsivning i Ermelundskilen. Regnvandet fra anlægget bliver ledt via dræn til den eksisterende fælleskloak og kommer derfor ikke i forbindelse med V2 grunden 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Projektområdet er placeret ca. 630 m fra beskyttet mose og sø beliggende i Ermelundskilen øst for Lyngby-motorvejen. Projektet ligger vest for motorvejen. De beskyttede naturtyper vil ikke blive påvirket af projektets gennemførelse. Der er 1780 m til nærmeste Natura 2000 område, Dyrehaven,

6 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Der er ikke kendskab til arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller rødlistearter i området Regnvandet bliver renset og de ikke-nedbrydelige stoffer tilbageholdes i anlægget og kan derved opgraves, jf. pkt. 5, 8 og 11.. I bassinet sker der en forsinkelse af regnvandet og dette udledes til eksisterende fælleskloak forsinket svarende til naturlig afstrømning 1 l/sek./ha. Projektet vil bidrage til en mere bæredygtig håndtering af regnvand i Lyngby ved at aflede regnvandet fra tage og veje og på sigt lede det til den kommende Fæstningskanal, og fremhæve vandets vej gennem Ermelundskilen og videre ud til Mølleåen Grundvand: Området er udpeget som OSD (område med særlig drikkevandsinteresser). Det skal derfor sikres, at nedsivning sker under hensynstagen til dette. Anlægget bliver udført med filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Under anlægget lægges et dræn, som sikrer at regnvandet ledes videre til den eksisterende fælleskloak og på sigt til den genåbnede Fæstningskanal. Filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Der vil ikke blive benyttet vejsalt til glatførebekæmpelse i boligforeningen Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Anlægget vil ikke ændre anvendelsen af området

7 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Området er omfattet af Fredning af den grønne landskabskile mellem Lyngby Sø og Ermelunden. Fredningen blev gennemført i 2002 og er en streng beskyttelse af det udvalgte område. Formålet med fredningen er at bevare Fæstningskanalen som fortidsminde med mulighed for, at den kan genskabes som en tør eller vandfyldt kanal. Den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby Sø skal bevares ubrudt, og dens funktion som levested og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv bevares og forbedres. Derudover er formålet at landskabskilens rekreative funktioner skal bevares og forbedres. Fredningen åbner op for at Fæstningskanalen kan genåbnes, når forholdene er til det. Etablering af bassinet vil kræve dispensation hos Fredningsnævnet fra fredningsbestemmelsen, men det vurderes, at projektet understøtter fredningens formål, og er en del af den samlede plan for en genåbning. Projektet omfatter mindre terrænændringer under ca. 0,6 m langs bassinet og vil ikke ændre områdets tilstand væsentlig. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? Projektet vil medføre en formindskelse af belastningen af det eksisterende kloaksystem. Lyngby Storcenter, som ligger nedstrøms projektområdet, er udpeget som oversvømmelsestruet. Projektet vil medføre, at der ledes mindre regnvand til det overbelastede kloaksystem og derved mindskes risikoen for oversvømmelse nedstrøms. I boligområdet ved Kornagervej og Agervang, som er en del af Lyngby Boligselskab, planlægges det at fraseparere regnvandet fra fælleskloakken. Denne er overbelastet under kraftige regnhændelser. Frasepareringen skal ske ved at afkoble regnvandet i boligområdet Agervang. Det afkoblede regnvand skal fremover via nedsivningsanlæg og overfladisk afledes til bassinet i Ermelundskilen, hvorfra det rensede vand i første omgang føres tilbage til fælleskloakken. På sigt er det planen, at den historiske Fæstningskanal genåbnes, og det rensede vand skal da ledes til kanalen. Det er i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi om genåbning af den historiske Fæstningskanal. Projektet vil desuden fremhæve vandets vej gennem Ermelundskilen til den kommende

8 Fæstningskanal. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 835 m Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Der vil ske overløb fra bassinet ca hvert 5. år. Vandet vil risle gennem arealet og nedsive. Bassinet kan fjernes og terrænet føres tilbage til det oprindelige

9 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Det vurderes samlet, at det ansøgte ikke er VVM pligtigt, idet den samlede påvirkning ved etablering af bassinet/lar-anlægget ikke vurderes at ville give væsentlige miljømæssige gener. Det ansøgte kræver dispensation for Ermelundskilefredningen, og hensyn til fredningen vil blive vurderet i forbindelse med behandling af dispensationsansøgningen. Dato: Sagsbehandler: Pernille Hansen