Plantesundhed for gartnerlinjen

Transkript

1 Plantesundhed for gartnerlinjen Kapitel 3: Sundhedsfare i forbindelse med sprøjtning Fare ved udbringelse af bekæmpelsesmidler Ved overholdelse af sikkerhedsforskrifter og korrekt brug af de rigtige værnemidler, vil der normalt ikke være nogen risiko forbundet med sprøjtning. Ulykker sker som regel på grund af: Ubetænksomhed Manglende påpasselighed Ukendskab Uheld 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 2 Døesvej Holstebro. Telefon

2 De almindeligst forgiftningsveje De mest almindelige forgiftningsveje: Oral indtagelse Cutan eller dermal påvirkning Indånding Medfører skader i hele kroppen Ved optagelse i øjne, skades kun disse. Alvorlige akutte forgiftninger: Oral indtagelse: Bevidst eller ubevidst, er hyppigste årsag Cutan og dermal, samt indånding: Mindre udbredt 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 3 Sundhedsfare for andre Situationer hvor der kan opstå fare for andre: Opbevaring af bekæmpelsesmidler sammen med madvarer. Omhældning af bekæmpelsesmidler til uoriginal emballage. Sprøjtemidler eller sprøjte står uden opsyn. Tømt, ikke rengjort emballage efterlades frit tilgængeligt. Spild. Ikke rengjort materiel som er sendt til reparation. Vær opmærksom på at børn og fritgående dyr er i størst fare for kontakt med bekæmpelsesmidlerne. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 4 Døesvej Holstebro. Telefon

3 Re-entry Især i væksthuse, men også ved sprøjtning i frilandskulturer, kan det være nødvendigt, kort efter sprøjtning, at gå ind i det behandlede område igen. Det medfører risiko for forurening med midlet. De regler der er opstillet for re-entry, fokuserer på: Måling af dampafgivelse. Tiden det tager sprøjtevæsken at tørre tilstrækkeligt ind på blade mv., så den ikke smitter af på medarbejderen. Valg af personlige værnemidler i forbindelse med re-entry. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 5 Risiko for kontakt med bekæmpelsesmidler Se evt. sprøjtebogen side 54 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 6 Døesvej Holstebro. Telefon

4 De almindeligste forgiftningssymptomer Akut forgiftning (afhænger af type og påvirkning): Utilpashed (svimmelhed, kvalme, koldsved, svedeturer og hovedpine) Mavesmerter Let åndenød Uro/angst Tankemæssig forvirring (omtåget) Senere i forløbet: symptomer forstærkes, der indtræder bevidstløshed. Til slut koma og evt død, hvis forgiftningen ikke behandles. Langtidseffekt: Kræft Nedsat Reproduktionsevne Nedsat nyre- og leverfunktion Hjerneskade Lidelser i nervebanerne 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 7 Forvekslingsmuligheder Hvis man ikke er fuldstændig sund og rask, bør man ikke gå i gang med at sprøjte, da symptomer på forgiftningen kan forveksles med sygdommen. Det kan dreje sig om: Influenza Salmonellaforgiftning Forkølelse Nældefeber Osv. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 8 Døesvej Holstebro. Telefon

5 Førstehjælp I forbindelse med ulykker ved sprøjtning er det vigtigt at følge etikettens forskrifter, samt: Yde førstehjælp hurtigt efter ulykken er sket. Undgå selv at komme i berøring med bekæmpelsesmidlerne. Undgå brug af mund-til-næse-metoden ved forgiftning med Meget giftige midler. Anvend mund-til-maske-metoden. Følg den vejledning i førstehjælp der skal stå på etiketten, leverandørbrugsanvisningen eller i APB en Hvis en person under eller efter sprøjtearbejdet føler sig dårlig, søges omgående læge eller skadestue. Medbring APB, etikette, leverandørbrugsanvisning eller emballagen, så lægen ved hvilken modgift der skal anvendes. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 9 Udstyr til førstehjælp ved forgiftning og ætsning Hudkontakt: Vand og sæbe Øjenkontakt: Øjenskylleflaske eller vand Indtagelse: Mælk ved ætsning Mælk eller vand ved forgiftning Indånding: Maske til kunstig åndedræt 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 10 Døesvej Holstebro. Telefon

6 Foranstaltninger som forhindrer kontakt med sprøjtemidler Udstyrsmæssigt: Rigtige personlige værnemidler Tætte sprøjter Fyldeudstyr Hydraulisk bomlift og -opklapning af bom Non-dryp ventiler Selvrensende filtre Skylletank med vand til 3 hold skylning Tankspuledyse Fjernbetjening Under sprøjteopgaven stoppes arbejdet hvis: Personlige værnemidler bliver utætte Sprøjten bliver/er utæt, eller der opstår tekniske problemer Det blæser for meget 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 11 Gravides arbejde med sprøjtemidler Gravide må ikke arbejde direkte med pesticider, dvs. de må ikke: sprøjte, håndtere pesticider arbejde med planter, hvor der sidder pesticider på overfladen Der gælder særlige re-entryregler og retningslinjer for gravides arbejde og ophold i væksthuse, se 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 12 Døesvej Holstebro. Telefon

7 Personlige værnemidler Personlige værnemidler og specielt arbejdstøj skal anvendes i følgende situationer: Ved alt arbejde med væsker, maskiner og redskaber der er forurenet med sprøjtemidler. Det er fx: Fremfinding og tilbagestilling af bekæmpelsesmidler Ved opblanding af sprøjtemidler Ved udbringning af sprøjtemidler Ved rengøring af materiel der har været i kontakt med bekæmpelsesmiddel eller sprøjtevæske, fx sprøjte og traktor. Ved reparation og vedligeholdelse af sprøjten (dyserensning, dyseskift, filterrensning, skift af utætte slanger) 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 13 Værnemidler ved opblanding For alle bekæmpelsesmidler er det nødvendigt at bruge følgende værktøjer: Etiketten Leverandørbrugsanvisningen / APB Folde-ud-skemaernes første del Ud fra etiketten og leverandørbrugsanvisningen kan værnemidler nu findes, på folde-ud-skemaet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 14 Døesvej Holstebro. Telefon

8 Værnemidler ved opblanding og udbringning gammel model 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 15 Værnemidler ved opblanding og udbringning ny model 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 16 Døesvej Holstebro. Telefon

9 Leverandørbrugsavisninger Leverandørbrugsanvisningen, skal ved forlangende udleveres ved salg af bekæmpelsesmidler, hvis der er tale om klassificerede midler eller midler der udgør en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko. Leverandørbrugsanvisningen skal indeholde 16 specifikke punkter. Den kan være indbygget i etiketten eller være et selvstændigt dokument Den kan findes på: De punkter der kan bruges i forbindelse med valg af værnemidler er: Punkt 1: Stoffets navn, leverandør/importør i Danmark Punkt 2: Sammensætning og oplysninger om indholdsstoffer, fx opløsningsmidler Punkt 15: Klassificering, R- og S-sætninger OBS. Punkt 16 må aldrig bruges i forbindelse med valg af værnemidler Se evt. Grundbog for sprøjtefører bind 1 side /45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 17 Tilberedning af sprøjtevæsken Bør forgå udendørs eller i et velventileret rum Målebægre mv bruges kun til bekæmpelsesmiddel og skal skylles i min. 3 hold vand straks efter opblanding, skyllevand kommes i sprøjtetanken. Undgå spild af bekæmpelsesmiddel, brug præparatfyldeudstyr, hvis monteret Sæt bekæmpelsesmiddelbeholder, målebægre mv. på en bakke med kant, som står stabilt. Spildt koncentreret bekæmpelsesmiddel, samles straks op med kattegrus eller klude. Tilbered kun så meget sprøjtevæske der skal bruges arealet der skal behandles Tilbered kun så meget sprøjtevæske, som kan udbringes på en dag. Tjek vejrudsigt for lokalområdet for at undgå afbrydelse i sprøjtningen Rester, tom emballage og spild fjernes straks efter opblandingen og anbringes utilgængeligt for børn Fyldt sprøjte må ikke efterlades uden opsyn 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 18 Døesvej Holstebro. Telefon

10 Værnemidler ved udbringning Ved valg af personlige værnemidler til udbringning er det følgende kriterier der bestemmer hvad der skal bruges: Hvor midlet udbringes Hvordan det udbringes Fareklasse og R-sætninger Indhold af organisk opløsningsmiddel Ved sprøjtning med traktor, med lukket førerkabine, skal ventilationen være slukket, da luftfilter kan afgive giften senere. Ellers skal der bruges særligt kulfilter. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 19 Kulfilter monteret i traktorens ventilationssystem Krav ved brug af kulfilter i traktorens ventilationsystem: Filter skal være korrekt monteret og pakninger slutte tæt Filter afprøves jævnligt: Der må ikke være lugt, når ventilationen kører og man holder en spritvædet klud op til kabinens luftindtag. Kabinen skal være rimelig tæt (gummilister skal være hele) Der skal være overtryk i kabinen Drift: Lidt recirkulation og defroster på moderat styrke Filter bruges kun under sprøjtearbejdet Filter opbevares i støvfri og lufttæt plasticpose Filter skiftes jævnligt. Typisk efter timers drift. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 20 Døesvej Holstebro. Telefon

11 Handsker Hænder er især udsatte når vi sprøjter, især ved håndtering og opblanding af koncentrerede midler: Bekæmpelsesmiddel på handsken, vil gennemtrænge den. Gennembrudstiden er derfor vigtig i forhold til bekæmpelsesmidlet. Spørg derfor altid forhandleren af midlet, hvilken handske der kan anbefales. Kasserede handsker og værnemidler opbevares og bortskaffes på samme måde som tom emballage fra bekæmpelsesmidler. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 21 Handsker 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 22 Døesvej Holstebro. Telefon

12 Støvler Bør være olie og kemikalieresistente (kraftige gummistøvler kan bruges) Utætte eller revnede støvler må ikke anvendes. Arbejdsbukseben stoppes ned i støvlen Overtræksbukseben trækkes udenpå støvlen Brug tykke bomuldssokker, for at holde fødder tørre. Sokker skiftes mindst 1 gang dagligt, lægges i blød i sæbevand og vaskes. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 23 Beskyttelsesdragt Skal forhindre forurening af alm. Arbejdstøj og huden. Engangsdragt eller til brug flere gange, men skal være: Vandtæt. Uden skader Behageligt at arbejde i. Kun til sprøjtearbejde Ved visse midler skal der bruges hætte Bekæmpelsesmidlet gennemtrænger med tiden dragten Der findes ingen afprøvninger af beskyttelsesdragter Forklæde Til opblanding og visse sprøjteopgaver kan anvendes vandtæt forklæde, til beskyttelse mod stænk. Nogle af disse er afprøvet i forhold til gennembrudstid. Forklædet skal gå godt ned over støvlekanten 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 24 Døesvej Holstebro. Telefon

13 Beskyttelsesbriller Skal slutte tæt til ansigtet Skal have et ordentligt synsfelt, også ud til siderne Skal helst være behandlet med antidug middel Må ikke være ridsede og uigennemsigtige Der findes specielle typer til brillebærer Ansigtsskærm Forhindrer stænk i at ramme ansigtet Skal være lavet af et klart materiale Må ikke være ridset og uigennemsigtigt Skal sidde stabilt og ordentligt fast på hovedet Skal evt. kunne anvendes sammen med halvmaske 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 25 Åndedrætsværn Typer af åndedrætsværn: Halvmaske, filtrerende Helmaske, filtrerende Luftassisteret, filtrerende åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn, med tank Luftforsynet åndedrætsværn med slange Åndedrætsværn skal ikke være godkendt, men arbejdstilsynet har godkendt en række åndedræts-værn og filtre. Der skal altid medfølge en dansk brugsanvisning med åndedrætsværn og filtre, som oplyser om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 26 Døesvej Holstebro. Telefon

14 Åndedrætsværn Der må max. arbejdes 3 timer om dagen med filtrerende åndedrætsværn. Hvis man inden start kan se at arbejdet tager mere end 3 timer, skal der fra start anvendes åndedrætsværn med blæser eller hjælpemotor. Der skal altid anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved sprøjtning med tågegenerator. Det skal slutte tæt og afprøves med jævne mellemrum Det skal være helt og intakt. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 27 Filtre Partikelfiltre (støvfiltre, P-filtre) : Er delt op i 3 grupper efter deres effektivitet: P1= Lav effektfilter, fjerner groft støv, anvendes ikke til sprøjtning P2=Middeleffektfilter, fjerner de fleste typer støv P3=Højekkektfilter, fjerner de fleste typer støv, samt bakterier, virus og radioaktivt støv. Gasfiltre, Filtertype mærket med bogstav og farvekode, beskytter mod: A, brun = organiske opløsningsmidler B, grå = Klor, cyanbrinte, svovlbrinte o.lign. E, gul = Svovldioxid o.lign. K, grøn = Ammoniak, o.lign Et gasfilter nedbrydes langsomt når det udsættes for dampe og luftarter. Filtrene er delt ind i klasser: Klasse 1: Lavkapacitetsfilter Klasse 2: Middelkapacitetsfilter Klasse 3: Højkapacitetsfilter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 28 Døesvej Holstebro. Telefon

15 Luftforsynet åndedrætsværn Forsynet med luft fra kompressor / stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset Lav vægt Begrænset bevægelsesfrihed Begrænset aktionsradius Forsynet med luft fra personbårne trykflasker. Stor bevægelsesfrihed Ingen begrænsning i aktionsradius Er tungt at gå med over længere tid, 5-18 kg Tidsbegrænsning på luftbeholdningen, typisk på minutter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 29 Værnemidler ved rengøring af sprøjter Ved rengøring af sprøjter, med vandslange, bruges mindst: Støvler Handsker Beskyttelsesbriller Evt. forklæde Hvis der under udbringningen er brugt mere udstyr, brug det. Ved rengøring med højtryksrenser bruges mindst: Støvler Handsker Overtræksdragt Beskyttelsesbriller Halvmaske med P2-filter Hvis etiketten anbefaler andet skal man altid rette sig efter etiketten. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 30 Døesvej Holstebro. Telefon

16 Rengøring og opbevaring af værnemidler Brugte værnemidler må ikke opbevares i førerkabine mv, men skal opbevares i kasse udenpå køretøj. Værnemidler skal rengøres efter brug, også selvom de skal bruges i morgen. Rengøres efter leverandørens anvisninger, ellers rengøres i vand og sæbe (ikke filtre) Tørres bagefter omhyggeligt Alle rester fjernes fra indersiden af tøj, støvler, beskyttelsestøj og handsker Åndedrætsværn opbevares mørkt og lufttæt, for at sikre smidighed og undgå at filtre nedbrydes. Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj opbevares i et separat skab. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 31 Personlig hygiejne Grundig håndvask, med vand og sæbe, hver gang der er pause i arbejdet og der indtages føde, drikkevarer eller ryges. Ved spild af sprøjtevæske på huden vaskes straks, grundigt med vand og sæbe. Forurenet tøj fjernes og vaskes hurtigst mulig separat fra andet tøj. Medbring derfor altid rent vand, sæbe og skiftetøj ved sprøjtning ude i marken. Efter sprøjtearbejdet: Gå i bad Vask arbejdstøjet og skift til rent tøj. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 32 Døesvej Holstebro. Telefon

17 Plantesundhed for gartnerlinjen Traktorsprøjten Anvendelsesområde Store udendørsområder, fx: Marker i landbruget Juletræskulturer, bredsprøjtning Planteskolekulturer, mark- og containerkulturer Grønne områder, bredsprøjtning Boldbaner og golfbaner Selektiv sprøjtning med lanse 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 34 Døesvej Holstebro. Telefon

18 Marksprøjter/traktorsprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 35 Sprøjtearmatur 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 36 Døesvej Holstebro. Telefon

19 Dele i sprøjtearmaturet Hovedhane Trykindstilling, proportional Trykfilter Manometer Sektionsventil, evt. med ligetryksventil Evt. trykindstilling fjederbelastet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 37 Filtre 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 38 Døesvej Holstebro. Telefon

20 Væskeflowet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 39 Nødvendig omrøring af sprøjtemidler 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 40 Døesvej Holstebro. Telefon

21 Bomophæng Pendulophængt: Stiller bommen vandret, god i fladt terræn Trapezophængt: god til skarpe ujævnheder, har hurtig reaktion Centerophængt: Stiller sig hele tiden parallelt med bagakslen Censorstyring: måler og sammenligner hele tiden målinger og korrigerer løbende bomhøjden over terræn via servomotorer 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 41 Fyldning og rengøring af marksprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 42 Døesvej Holstebro. Telefon

22 Forholdsregler ved funktionsvanskeligheder Kør traktoren 5 meter frem med standset sprøjte, eller gå til et område hvor der ikke er sprøjtet (kærre- og håndsprøjter). Vær sikker på at traktor og sprøjte ikke kan startes utilsigtet. Anvend altid handsker og værnemidler som ved opblanding Brug altid trykluft til rensning af dyser Brug rent vand til rensning af dysefiltre Hvis reparatør er påkrævet, informer om at sprøjten er forurenet Ved sprøjtning med tågesprøjte, automatisk sprøjtebom mv., skal man sikre at sprøjten ikke utilsigtet kan gå igang 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 43 Rengøring af sprøjter Rengøres altid udvendig og indvending efter hver arbejdsdag for at undgå indtørrede rester, der kan skade dyr og mennesker (udvendige rester), indvendig pga. indtørrede rester kan skade den næste afgrøde/kultur der sprøjtes. Rengør umiddelbart efter sprøjtning, da indtørrede rester kan være meget svære at få af sprøjten. Hvis det ikke er muligt at rengøre sprøjten dagligt, skal den (og køretøjet) som minimum skylles grundigt udvendigt, samt indvendig grundig gennemskylles og fyldes med vand. Ved indvendig rengøring anvendes tankspuledyse, hvis den er monteret, ellers anvendes slange med strålespids. Der bruges mindst 3 hold skyllevand. Udvendig anvendes slange med strålespids eller højtryksrenser. Skyllevand må ikke løbe i kloakken, eller ud i vandmiljøet Skyllevand fra sprøjtetanken sprøjtes ud på den behandlede afgrøde/kultur, eller kommes i opsamlingsbeholder fra vaskeplads/gylletank Der anvendes enten forskellige vaskepladser i marken eller vaskeplads med støbt bund og opsamling af skyllevand fx til gylletank Hvis der på etiketten er beskrevet en særlig rengøringsprocedure, benyttes denne. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 44 Handsker Beskyttelsesbriller Evt. forklæde Hvis der under udbringningen er brugt mere udstyr, brug det. Ved. Døesvej rengøring 70 med 76 højtryksrenser Holstebro bruges. Telefon mindst:

23 Rengøring af sprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 45 Døesvej Holstebro. Telefon