Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:

Transkript

1 Lærervejledning til Jeg læser om lande Materialet er et tilbud til det klasseteam, der ønsker at arbejde tværfagligt, værksteds- og emneorienteret Der er mange måder at arbejde med fagtekster og faglig læsning på. En af måderne er at lade fagbøgerne indgå som et væsentligt element i et værkstedsarbejde, hvor de enkelte fag og faglærere arbejder sammen om et fælles projekt. Gennem arbejdet i værkstederne bliver eleverne bevidste om genrens muligheder og karakteristika. Når klassens lærerteam i en periode underviser ikke-fagdelt vil det også være med til at nedbryde elevernes opfattelse af snævre faggrænser og fremme deres forståelse af bredere faglige begreber og sammenhænge. Etableringen af værkstederne om de forskellige lande er tænkt som en integreret del af arbejdet med bøgerne. Foreløbig er udkommet: Jeg læser om Norge Jeg læser om Schweiz Jeg læser om Ungarn Jeg læser om Spanien Følgende landebøger er under udarbejdelse: Island, Sverige, Tyskland og Italien. Bøgerne udkommer i begyndelsen af På nettet ligger foreløbig uddybende tekstmateriale om de fire lande: Jeg læser mere om Hovedtanken er, at eleverne i alle værkstederne arbejder inden for det samme emne og den samme sproglige ramme, som begrebsmæssigt ligger i forlængelse af klassens fælles arbejde. Det er læreren, der skaber den fælles faglige platform som oplæg for værkstedsarbejdet. I værkstederne arbejder eleverne individuelt, i makkerpar eller i grupper. I værkstederne er der mulighed for, at eleverne fordyber sig på forskellige faglige niveauer. Ved at organisere undervisningen på denne måde bliver det muligt at stå på undervisningsdifferentieringens to ben - i det sociale rum og det individuelle. Værkstederne inviterer til selvvirksomhed, til diskussion i mindre grupper, til praktiske øvelser og sidst, men ikke mindst til formidling af viden og erfaring. Gennem Learning by Teaching muliggøres maksimal bibeholdt læring. Balancen forskubbes således, at den formelle undervisning reduceres, eleverne bliver de aktive, så deres handlekompetence øges. Fokus for elevernes arbejde i værkstederne er kommunikation. For alle værksteder gælder det, at det er vigtigt, at den viden, eleverne får gennem arbejdet, dokumenteres og formidles til kammeraterne.

2 Eleverne præsenteres for mange arbejdsformer, mange forskellige undervisningsmidler og mange metoder. Det kræver, at eleverne sammen med læreren kan træffe valg, der passer til deres forudsætninger. Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed: Eleven skal medvirke aktivt og være engageret og træne sig i at arbejde disciplineret. Eleven arbejder med en øget bevidsthed og et medansvar for sin egen faglige udvikling (det sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden). Læreren skal motivere eleven til at vælge en aktivitet, som han/hun endnu ikke har interesse for. Læreren skal arbejde dialogisk med grupper eller med den enkelte elev. Interessen skal udvikles, og det kræver stort engagement af eleven, lærerteamet og endelig også af forældrene, som forventes at stå bag med støtte, opmuntring og positiv interesse for arbejdet. 1). National Training Laboratories, Bethel, Maine

3 Baggrund Elever har brug for rammer og strukturer, der er tydelige. Inden for de fastlagte rammer kan eleven lære at vælge og fastholde et valg. Læreren præsenterer indholdet og mulighederne i de enkelte værksteder. Her er det vigtigt, at læreren giver sig god tid til at forklare og præsentere. Eleverne bliver bekendte med arbejdsformen, med valgprocedurer og værkstedernes muligheder. Præsentationen skaber de nødvendige forudsætninger for at træffe kvalificerede valg og bevidstgør dem om, hvordan de kan nå de opstillede mål. Den fælles viden den fælles forståelsesramme- og den individuelle viden Før værkstedsarbejdet starter må elevernes interesse for at arbejde med det pågældende land vækkes. Det kan fx ske ved en opsamling af klassens samlede viden, ved lærerens oplæsning, fortællinger eller brug af diverse medier. Eleverne kan byde ind med den viden, de i forvejen har om alverdens lande, så klassens fælles forforståelse bliver udgangspunkt for det kommende arbejde og for den fælles målsætning. Hvad vil jeg gerne lære...? Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Forud for arbejdet med de individuelle målsætninger noterer eleverne på Hvad vil jeg gerne lære - arket, hvad de allerede ved om landet, og hvad de gerne vil blive bedre til. Elevernes refleksioner og notater er tænkt som en appetitvækker til deres videre arbejde med emnet og klargør for dem, hvilke områder der kunne være nyttige at vide mere om og sætte mål for.

4 Evaluering og undervisningsdifferentiering I folkeskolelovens 13 står der, at skolen har pligt til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Ud over den evaluering, der kommer til udtryk i standpunktskarakterer, skal der på alle klassetrin løbende foretages en intern evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Formålet med en sådan evaluering, der har et fremadrettet sigte, er at oplyse lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det tilsigtede resultat. Evalueringen vil derfor også danne grundlag for planlægning og genemførelse af den videre undervisning. Evalueringen bør i videst muligt omfang finde sted under elevens aktive medvirken. Ifølge folkeskolelovens 18 samarbejder lærer og elev om undervisningens nærmere tilrettelæggelse. Evalueringen danner grundlag for vejledning af den enkelte elev og er nødvendig for at tilrettelægge en tilstrækkelig differentieret undervisning og for at sikre elevens maksimale udbytte af undervisningen. Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. En undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Med udgangspunkt i Fælles Mål og Trinmål udarbejder teamet en plan for arbejdet. Denne plan drøftes først med klassen, og derefter opstilles læringsmål for de enkelte elever, makkerpar eller grupper. De fælles mål for klassens arbejde skrives på tavle eller flipover og er til enhver tid synlige i klassen. De individuelle mål skriver eleverne i deres logbøger. Specialunderviserens rolle Forventninger til en evt. specialundervisningslærer vil være, at hun fremover er en del af klasseteamet / årgangsteamet og som sådan medplanlægger og medansvarlig i tilrettelæggelsen af undervisningen for de elever, der har brug for særlig støtte eller udfordringer i arbejdet med såvel mål, proces som evaluering. De fælles mål og de individuelle - evalueres i klassen og ikke mindst i lærerteamet. Det er væsentligt, at lærerteamet reflekterer over og skriftliggør erfaringerne i elevplanerne. Derved skabes grobund for udvikling og øget kvalificering af såvel lærerens undervisning som elevernes arbejde.

5 Vurderingsark På vurderingsarket besvarer eleverne faktaspørgsmål, beskriver deres nyerhvervede viden samt vurderer deres arbejdsindsats. Vurderingsarket tydeliggør den øgede faktuelle viden, som eleverne har opnået. Valg af værksted Elever har brug for rammer og strukturer, der er tydelige. Inden for de fastlagte rammer kan eleven lære at vælge og fastholde et valg. Læreren præsenterer indholdet og mulighederne i de enkelte værksteder. Her er det vigtigt, at læreren giver sig god tid til at forklare og præsentere. Eleverne bliver bekendte med arbejdsformen, med valgprocedurer og værkstedernes muligheder. Præsentationen skaber de nødvendige forudsætninger for at træffe kvalificerede valg og bevidstgør dem om, hvordan de kan nå de opstillede mål. Når eleven har arbejdet en uges tid eller to i værkstederne, vil det være umuligt for læreren - og for eleven - at huske hvilke værksteder, der har været arbejdet i hvornår og hvor længe. Derfor er det en god idé at have individuelle afkrydsningsark, som evt. kan sættes ind i logbogen. Den løbende evaluering Det er vigtigt, at eleverne er klar over, at der er bestemte forventninger til portfoliomappens indhold. Portfolio-pædagogikken bygger på en konstruktivistisk forståelse af læring og udvikling. Eleven må selv konstruere sin indsigt, viden og forståelse, men læreren må skabe det bedst tænkelige læringsmiljø. Portfolioarbejdet kan være med til at styrke en klasses evalueringskultur og leve op til lovkravene om løbende evaluering. Når eleven/makkerparret/gruppen har gennemført et planlagt værkstedsarbejde, skal forløbet fremlægges og evalueres. Fremlæggelsen kan ske overfor en gruppe eller hele klassen. Hvad har jeg/vi arbejdet med? Nåede vi det, vi ville? - og hvis ikke: Hvorfor? Efter fremlæggelsen skriver de i deres logbøger og reflekterer over, hvad de har lært, hvad de nu gerne vil lære noget mere om, i hvilket værksted, de vil arbejde og hvorfor. Det vil sige en gentagelse af strukturen: Valg af aktivitet i et nyt værksted, valg af emne, målfastsættelse, planlægning, gennemførelse og evaluering. Lærerne kan også vælge at lade eleverne udfylde arkene Hvad vil jeg gerne lære, mens jeg arbejder med?

6 Inden eleverne begynder at arbejde i det nye værksted, beder læreren dem udvælge eksempler fra det netop afsluttede arbejde til deres portfoliomappe fx deres tekster fra skriveværkstedet, sider fra en spændende bog om emnet, digitale billeder fra processen osv. Hver dag afsluttes med, at de elever, der har afsluttet et forløb, kort fortæller og viser deres arbejde for klassen, evt. læser op fra logbogen, hvad de har arbejdet med, og hvad de forventer at arbejde videre med. Alternativt kan læreren en gang om ugen samle logbøgerne sammen og give en skriftlig tilbagemelding til eleverne. At arbejde efter denne struktur sikrer, at eleverne hele tiden sætter ord på deres valg og erfaringer og derfor også får mulighed for at reflektere over deres arbejdsproces, og om de opstillede mål blev nået. Under fremlæggelsen får læreren tid til at reflektere og notere elevernes arbejdsmønstre, valg af værksteder og om disse valg udfordrer elevens faglige/ sociale udvikling i tilstrækkelig grad. Disse refleksioner skal ses som supplement til lærerens læsning af logbøgerne og de løbende observationer af elevernes arbejde i værkstederne. Hvorfor portfolio? Portfolio har mange fordele. De bedste produkter udvælges, og udvælgelsen giver eleverne mulighed for at sætte fokus på deres stærke sider. Ved udvælgelsen af produkter til portfolien etableres tæt kontakt med læreren, og eleverne bliver bevidste om, hvad de har arbejdet med, og hvad de kan eller er lige ved at kunne. Gennem dialogen får læreren en glimrende mulighed for at vurdere og dokumentere elevernes fremskridt, fordi: Portfolien viser stærke sider Portfolien giver selvindsigt Portfolien gør bevidstgør om, hvad der er lært Portfolien bevidstgør om, hvad man kan blive bedre til Portfolien synliggør fremskridt. Derudover er portfolien et positivt redskab for dialogen mellem skole og hjem. Eleven har jo netop udvalgt det ypperste af sit arbejde. Se fx Portefølje i folkeskolen : Når det bedste er godt om porteføljer i skolen Lone Abildgaard og Arne Mogensen Dafolo 1999 Portfoliomodellen. Et måde at lære og tænke på Roger Ellmin Gyldendal Uddannelse 2001

7 Hvorfor logbog? Logbogen er elevens skriftlige dokumentation af arbejdsprocesserne og er med til at fastholde fokus på: Hvad har jeg netop arbejdet med? Hvordan gik det? Hvad er jeg blevet klogere på? Hvad vil jeg gerne vide mere om? Kort sagt refleksionen over eget arbejde. Elevernes arbejdsstil Det er vigtigt at pointere over for eleverne, at værkstederne er rammer for fordybelse. Det er ikke noget, man zapper rundt i. Her arbejder man, eksperimenterer, diskuterer, skaber, udfordres og bruger den tid, det tager. De fysiske rammer Et inspirerende miljø er vigtigt for barnets fantasi og kreativitet. Rummets indretning har stor betydning for elevernes velbefindende, nysgerrighed og lyst til at lære. Derfor er det vigtigt, at lærerne indretter og klargør rummet forud for arbejdet med værkstederne, så det er parat, når arbejdet går i gang. Når der arbejdes i værkstederne, oplever eleverne, i hvor høj grad udsmykning og en ændret møblering af klasserummet kan skabe rammer for nye måder at arbejde på. Eleverne opfatter klasserummet med de mange aktiviteter som et mulighedernes rum. Et entydigt svar på rummets indretning af "det rigtige rum" findes ikke, men det er vigtigt ud fra grundige overvejelser at vælge, hvad man vil i og med rummet, og at børnene oplever, at det kan bruges til noget spændende. Det fleksible rum kræver meget af dets brugere - men også af lærerne, pedellen og rengøringspersonalet! Fleksible arbejdsformer skaber mulighed for udviklende aktiviteter for de kvikke og velfungerende elever, samtidig med at læreren får tid at støtte elever med særlige behov. I det fleksible rum får eleverne muligheder, der svarer til deres forudsætninger og potentialer. Afsluttende kommentarer Vi har angivet en ramme, en ramme som vil blive udbygget og videreudviklet. Det allerbedste ved værkstederne er måske netop, at de er dynamiske og ikke statiske. Nye initiativer, nye opgaver, nye idéer og materialer kan hele tiden tilføjes og andre kan fjernes, uden at helheden går tabt. Rammen er vid for den enkelte lærer og det enkelte team, som i samarbejde med eleverne udfylder rammen.

8 Rammen giver mulighed for at skabe grobund for et godt forældresamarbejde, et godt teamsamarbejde, et godt samarbejde med eleverne og ikke mindst mellem eleverne. Når læreren er glad og engageret, bliver eleverne glade og engagerede. Så let er det ofte! I det hele taget bør vi aldrig beskæftige os med et emne, en storyline, et værksted, en undervisning, som vi ikke selv finder sjov, spændende, interessant og udfordrende at arbejde med. Det er måske alt i alt det bedste parameter for god undervisning. Har I kommentarer, nye idéer eller ændringsforslag til materialet, er I meget velkomne til at kontakte: go@geografforlaget.dk