SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Transkript

1 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Jordarbejder 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder. SIDE 1 af 29 Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget. Arbejdet omfatter afgravning, indbygning og deponering af råjord i alle veje, ramper, stier, genplaceringslokaliteter, rabatter samt bassiner inden for entreprisen. Arbejdet omfatter desuden: Muldarbejder Rydning Opbrydning, inkl. optagning af udstyr Tørholdelse Græssåning Håndtering af blødbund Håndtering af forurenet jord Håndtering af opbrudte vejmaterialer. Tegningsbilaget omfatter: Mængdeplaner, A/M/F A/M/F Miljøplaner, O/R/S O/R/S. Området overtages, som det henligger på licitationsdagen. 2. Forberedende arbejder 2.2 Rydning Alment Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Under rydningen hører også: Fjernelse af træer og buske i entrepriseområdet, afgravnings- og tilfyldningsarealer i det omfang, det er nødvendigt for arbejdets udførelse, samt efter nærmere aftale med bygherren Høst af afgrøder i det omfang, det er nødvendigt Nedtagning af stengærde ved Sandbjergvej og Elleslettegårdsvej til depot for senere genopsætning Nedtagning af midlertidigt opsat paddehegn. Fjernelse af plantestens- og knækflisemure, stensætninger, hegn og plankeværk af enhver art samt fundamenter for disse i det omfang, fjernelse ikke sker af ejerne.

2 2.2.3 Udførelse SIDE 2 af 29 Eksisterende, midlertidigt paddehegn (40 cm højt) og nedgravede spande langs paddehegnet skal bestå frem til 30. april 2013, hvorefter de fjernes, og hullerne (ca. pr. 20 m) efter spandene opfyldes, af hensyn til dyrelivet. De nedgravede spande står med ca. 20 m s afstand på ydersiden af hegnet. Det midlertidige paddehegn er vist på tegn F, F, F og F. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn langs motorvejen, skærende veje og ramper inkl. fundamenter og bortskaffelse til en af tilsynet godkendt modtager, jf. mængdeplanerne F til F. Øvrigt vejudstyr - nødtelefoner, kantpæle mindre tavler m.v. Arbejdet omfatter nedtagning og bortskaffelse af nødtelefoner langs motorvejen, inkl. fundamenter. Kantpæle, inkl. fundamenter, langs motorvejen og på rampeanlæg, nedtages og bortskaffes. Kantpæle monteret på autoværn afmonteres forinden nedtagning af selve autoværnet. Arbejdet omfatter desuden nedtagning og bortskaffelse af alle småskilte, der, jf. afmærkningsplaner, ikke skal bibeholdes. Her er undtaget al stivejvisning. Al stivejvisning skal nedtages, og der skal i den forbindelse registreres placering af de enkelte nedtagne skilte, og skiltene transporteres herefter til Rudersdal Kommunes materielgård, Blokken 48, 3460 Birkerød. Stivejvisningsskiltene skal ikke genopsættes i entreprisen. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe bjørneklo i henhold til Rudersdal Kommunes indsatsplan. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 864 af 10/9 2009). For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet. Al beplantning mellem Hørsholm Kongevej og frakørslen til Gøngehusvej i vejens højre side skal ryddes inden 15. marts 2013 af hensyn til fuglereder. På strækningen fra st til st skal større stammer og grene lægges på naboarealet, så lodsejeren kan fjerne det Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Træstød bortskaffes. 2.3 Nedrivning Der henvises til SAB - Nedrivning.

3 3 af Opbrydning og optagning af belægninger Alment Befæstelser Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af bundne belægninger og en del af de underliggende, ubunde bærelag. Befæstelser på Helsingørmotorvejen består af asfalt på betonplader. Samlet tykkelse skønnes til omkring 0,8 m, heraf 0,10-0,15 m asfalt og 0,20-0,25 m beton. På kommunevejene skønnes en samlet tykkelse til 0,5-0,8 m heraf 0,10-0,15 m asfalt. Følgende eksisterende belægningsopbygninger er oplyst; der henvises til projekteret stationering: St st generelt: 40 mm SMA (1988) 60 mm GAB 0 (1988) 200 mm beton (1955/56), afspændt (1988) ~500 mm ubundet materiale. Undtaget fra ovenstående er følgende strækninger: St st i v.h.s.: Beton ikke afspændt, asfalt består af tre lag slidlag udlagt i henholdsvis 1969, 1977 og St st i v.h.s.: Beton afspændt i St st i v.v.s.: Beton afspændt i Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (opbrudte vejarealer skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen af asfalten og ubundne bærelag informere tilsynet herom. Entreprenøren kan tidligst retablere med muld 10 arbejdsdage efter, at prøverne er udtaget. Afstribning Fjernelse af afstribning, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med planfræser, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.

4 4 af 29 Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer. Rillefræsning Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres. Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og henlæggelse i depot til genanvendelse i projektet. Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten og betonkantsten mv. Omfanget af optagning/opbrydning af materialer fremgår af tilbudslisten, tegningsmaterialet samt nedenstående: Betonkantsten langs Elleslettegårdsvej Granitkantsten langs Sandbjergvej, Gøngehusvej og Elleslettegårdsvej Limkantsten på broer ved Gøngehusvej og Elleslettegårdsvej. Brostenskant langs sti på v.h.s. mellem Gøngehusvej og entreprisegrænsen Trappe/rampe op til Gøngehusvej Udførelse Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde, at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres. 3. Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Alment Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld og overjord: a) Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og -top b) Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop c) Inden for cykelstiernes fremtidige skråningsfod og -top d) Inden for interne arbejdsveje, oplag og skurby i arbejdsområderne, som beskrevet i SAB - Arbejdsplads e) På genplaceringslokaliteter. Muldafrømning inden for vejskel er medregnet i tilbudslisten som afgravning af overjord fra vejareal. Behandling af muldjord og overjord er beskrevet i afsnit 7. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges inden for samme matrikel.

5 5 af 29 Der afrømmes muld og overjord i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medregnes som blødbund. Muld afrømmes under fremtidige private genplaceringslokaliteter TR I, TR II, TR III og TR V Mulden afrømmes og mellemdeponeres inden for matriklen, og tilbagelægges efter etablering af volden. Muld under de permanente genplaceringslokaliteter TR VI, TR VIII og TR X afrømmes. Muld under de permanente genplaceringslokalitet TRVII og TR IX afrømmes ikke. På de færdige arealer må der maks. forekomme 50 cm muldlag. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m s højde på de midlertidigt eksproprierede arealer eller inden for den midlertidige/permanente genplaceringslokalitet TR V. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Mulden må ikke udsættes for forhold, der medfører en vedvarende dårlig muldkvalitet, herunder ødelagt struktur og iltfattige forhold, der fremmer dannelsen af giftstoffer for jordens mikrobielle omsætning og fremtidigt plantevækst. Mulddepotet skal vedligeholdes, så ukrudt ikke kaster frø eller er til gene for den senere anvendelse. Der må ikke være græstørv, grenaffald mv. i depotet. Mulddepoter tilsås med dækafgrøder af blanding svarende til 40 % boghvede, 50 % oliehør, 5 % cikorie og 5 % kællingetand. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Tørvepræget muld indbygges ved Elleslettegårdsvej (TR IX). Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: a) Overjord rabatter, banketter og trug, t=0,10 m b) Arealer, hvor der skal udsås frøblanding "Vildeng", t minimum =0,10 m ren muld c) Terrænregulering, t=0,30 m ren muld, med undtagelse af genplaceringslokaliteterne TR V og TR IX, hvor der udlægges 0,5 m ren muld. d) Arealer, hvor der skal plantes, t=0,3-0,50 m ren muld e) Private arealer, som er uden overjord efter nedrivning, ren muld, t=0,30 m f) Eksisterende, opbrudte vejarealer, som skal overdrages til tredjemand t=0,50 m ren muld g) Eksisterende, opbrudte vejarealer, som bibeholdes inden for Vejdirektoratets vejmatrikel, t= 0,30 m, kan være muld fra områdeklassificerede arealer eller overjord h) Regnvandsbassiner til overside min. vandspejl, t= 0,10 m ren muld i) I bund af faunapassage, t= 0,10 m, ren muld.

6 3.1.2 Materialer Udførelse SIDE 6 af 29 Langs motorveje, ramper og skærende veje bruges muld i følgende rækkefølge: Overjord fra vejareal før Ren muld før Naturmuld. Rabatter på serviceveje til regnvandsbassiner og private veje pålægges naturmuld. Muldbeklædning på permanente genplaceringslokaliteter, aflagte vejarealer og andre tilhørende lodsejere, herunder kommunen, udføres med naturmuld. På Vejdirektoratets permanente genplaceringslokaliteter muldbeklædes med ren muld før naturmuld. På midlertidig genplaceringslokalitet (arbejdspladsdepot) lægges lokal muld, som er skrabet til side, eller naturmuld. Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af O- og R-planerne. Overskydende muld og overjord udlægges i midlertidig genplaceringslokalitet ved Elleslettegårdsvej (TR V) og genindbygges senere i permanente genplaceringslokaliteter. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30 % til komprimering, spild m.v. Indbygning af muld på genplaceringsområderne må ikke finde sted, før der er sikkerhed for, at det beregnede muldbehov inden for de forskellige muldtyper er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld. På arealer, der ligger i nabohaver, skal rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,025 m fjernes fra den udlagte muld. I haver og på legepladser må benyttes jord afrømmet på samme matrikel eller leveret ren og/eller naturmuld af følgende beskaffenhed: Muld bestående med følgende volumenprocentfordeling; 2,9 % humus, 7 % ler, 6 % silt, 31,7 % finsand og 52,4 % grovsand, kan godkendes. Leveret muld skal være frisk nyblandet, uden ukrudt, og der skal leveres dokumentation for muldens oprindelsessted, sammensætning og forureningsgrad. Før udlægning af muld skal arealerne under c), d), e) f), g) og h) grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,30 m og i to retninger vinkelret på hinanden. Derefter pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt. Ved ledningsanlæg grubes til en maks. dybde på 0,5 m med særligt omhu, da dæksler er placerede 0,8 m under terræn. Der grubes kun på private arealer og på arealer, der skal beplantes.

7 3.1.4 Kontrol SIDE 7 af 29 Der må ikke udlægges muldtykkelser, der samlet overstiger 0,5 m, inkl. eksisterende muldlag. Vedrørende udlægning af muld pkt. c) er tykkelsen fastlagt til 0,3 m. Dette er svarende til det teoretiske eksisterende lag muld. Dog skal al eksisterende muld afrømmes (maks. 0,5 m), terrænregulering udføres med råjord, og efterfølgende udlægges den samme muldmængde. Faunapassagen i st anlægges med bundlag af 100 mm plant udlagt, harpet muldjord. Harpet muld indbygges fortløbende, i takt med at tunnelelementerne monteres. Bunden holdes helt åben uden strukturer, sten eller grene. Midt i passagen etableres 80 mm drænrør, 100 mm under den harpede muld i hele passagens længde. Drænrøret lægges i drænrende og der indbygges filtergrus omkring. Råjordløsning/muldudlægning: Efter råjordsløsningen skal jævnhed svare til under 150 mm gab målt på en 3 m retskede. Overfladen skal være løsnet, så der undgås en senere skarp grænse (hydraulisk barriere) mellem råjord og muld. Der må ikke være vandsamlende lunker. For arealerne, der ligger i nabohaverne, skal jordoverfladen før såning overholde jævnhedskravene samt krav om maks. nominel stenstørrelse i overfladen for prydplæne. Entreprenøren foretager løbende kontrol af bearbejdningens dybde og af jordbundens struktur efter løsningen af råjorden. Råjordsløsning kontrolleres via målinger af volumenvægten (=tørrumvægt) før og efter jordarbejdet. Efter jordarbejder må tørrumvægten højst være 0,1 g/cm 3 højere end før, idet man anvender gennemsnitsværdien baseret på tre målinger. Målingerne fortages i flere lag ned til den dybde, hvor komprimering har fundet sted under råjordsplanum. Der skal anvendes samme måleudstyr og måleteknik til før og efter målingerne. Resultatet samt kontrolsted noteres i KS-mappen. Afvigelser i forhold til en defineret muldlagstykkelse må max. være +/- 50 mm på arealer til ekstensiv anvendelse og +/- 30 mm på arealer til intensiv anvendelse. Afvigelserne må ikke være ensidige. 3.2 Blødbundsarbejder Alment Betegnelsen blødbund omfatter desuden ukontrolleret fyldmateriale uegnet til genindbygning.

8 8 af 29 Af de geotekniske rapporter fremgår, hvor der er fundet blødbund. Endvidere er de skønnede koter og niveaukurver til fast bund beskrevet, samt hvad blødbundsmaterialerne og dæmningsfast bund består af. Geotekniske parametre og vandspejlsforhold fremgår også af de geotekniske rapporter. Der er registreret følgende blødbundsområder: Område 1. St , v.h.s., Hørsholm Kongevej/Sandbjergvej Område 2. St , v.h.s., Hørsholm Kongevej/Sandbjergvej Område 3. St , v.h.s.+v.v.s., sydvest for Sandbjergvej Område 4. St , v.h.s., Sandbjergvej/Gøngehusvej Område 5. St , v.v.s., nord for Elleslettegårdsvej Område 6. St , v.v.s., syd for Elleslettegårdsvej Område 6A, St , v.h.s., (TSA-12-FN), syd for Elleslettegårdsvej. Områdernes placering fremgår af planerne R til R. Det forventes ikke at være nødvendigt at foretage udskiftning ved område 3. Blødbund skal udskiftes efter følgende retningslinjer: Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord. Udgravningerne forventes at kunne tørholdes, så udskiftningsarbejdet kan udføres over det aktuelle vandspejl (tør udskiftning) Ved område 1 foretages blødbundsudskiftningen inden etablering af faunapassagen i st Ved område 4 foretages kun delvis blødbundsudskiftning, idet der i st kun kan udgraves til underside af Nordvandsledning i ca. kote +46,0 m. I st etableres spuns for sikring af Nordvandsledningen i forbindelse med blødbundsudskiftningen, og der udføres delvis blødbundsudskiftning, se tegn Som kompensation for den delvise blødbundsudskiftning i område 4 omkring st foretages kompenseret fundering, idet de øvre blødbundslag udskiftes med letklinker, der omgives af geotekstil. Se tegn Ved eksisterende sø ved Elleslettegårdsvej, etableres først spuns, herefter bortpumpes vandet, jf. SAB - Afvanding. Efter tømning af søen opgraves bundsedimentet, der udgøres af ca. 1 m tørv og gytje, indtil faste leraflejringer. Bundsedimentet lægges til tørring i inden for genplaceringslokalitet TR IX ved Elleslettegårdsvej. Bundsedimentet forudsættes værende rent og indbygningsegnet i TR IX efter tørring. Efter opgravning af bundsediment tilbagefyldes med råjord fra vejprojektet. I nedenstående tabel er for hvert område anført skønnet udskiftningsdybde, udskiftningsmetode og blødbundsmængde: Ved udskiftning søges der generelt mod eksisterende vejdæmning (belægningskant) ikke anvendt stejlere udgravningsanlæg end a=2, forudsat at der ikke ligger blødbund under

9 9 af 29 den eksisterende dæmning, og at det eksisterende dæmningsfyld er af fornuftig kvalitet og styrke. Ved ny dæmningsfod skal der skiftes ud, så trykspredning 1:1 ud fra fodpunkt og ned til faste aflejringer "løber" i godt, velkomprimeret fyld. Område Vejnavn og stationering Skønnet maks. udskiftningsdybde (m.u.t) Skønnet blødbundsmængde (m 3 ) Udskiftningsanlæg Bemærkninger 1 St , v.h.s., Hørsholm Kongevej /Sandbjergvej 2, :2 mod eksist. belægningskant Muld, gytje og postglacialt ler 2 St , v.h.s., Hørsholm Kongevej /Sandbjergvej 4, :2 mod eksist. belægningskant Muld- og lerfyld samt tørv og gytje. Sektionsvis udgravning 4 St , v.h.s., Sandbjergvej/ Gøngehusvej 4,5* :1,5 mod eksist. belægningskant Muld- og lerfyld samt tørv og gytje.der sættes spuns. Sektionsvis udgravning. Tilfyldning med letklinker. 5 St , v.v.s., nord for Elleslettegårdsvej 6, :2 mod eksist. belægningskant, dog 1:1,5 ved st Muld- og lerfyld samt gytje. Sektionsvis udgravning ved st St , v.v.s., syd for Elleslettegårdsvej 5, :1,5 mod eksist. belægningskant Muld- og lerfyld samt tørv og gytje. Sektionsvis udgravning 6A St , v.h.s., (TSA-12-FN), Syd for Elleslettegårdsvej 4, :2 mod eksisterende belægningskant Muld, tørv og gytje *): Der udskiftes ikke til fuld dybde (blødbund efterlades) Sektionsvis udgravning udføres i sektioner af maks. 5 m længde. Blødbund bortgraves og erstattes med friktionsfyld eller indbygningsegnet råjord, inden ny sektion udgraves. Der kan herudover forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i TBL er medtaget skønnede mængder ud over de anførte Materialer Friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at det kan indbygges konditionsmæssigt. Friktionsfyld til indbygning under vandspejl må højst indeholde 16 % materiale under 0,063 mm. Friktionsfyld til indbygning over vandspejl må højst indeholde 22 % materialer under 0,063 mm.

10 10 af 29 Letklinker skal være usorterede. Letklinker med kornkurve beliggende inden for følgende kornkurvegrænser kan umiddelbart anvendes: Sigtemaskevidde (mm) Gennemfald (pct.) Udførelse Ved levering må tørdensiteten ikke overstige 300 kg/m 3. Til separation mellem afgravningsplanum og letklinker anvendes geotekstil som Fibertex F300. Til separation mellem planum for vejkasse og letklinker samt dæmningssider og letklinker anvendes geotekstil som Fibertex F300. Senest 10 arbejdsdage inden arbejdets start skal entreprenøren til forelæggelse for tilsynet udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskiftning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn. Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midlertidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadighed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld. Blødbundsmaterialerne indbygges i permanente genplaceringslokaliteter efter eventuel tørring og indgår i jorddisponeringen. Dog skal entreprenøren være opmærksom på evt. forhøjet indhold af okker, jf. afsnit 7.7. I det tilfælde må blødbunden kun udlægges på permanente genplaceringslokalitet TR IX Indbygningen skal tilrettelægges, således at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat muld/tørv og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætningsmængderne reguleres, således at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Placering af områder med genplaceringslokaliteter og fremgår af O- og S-planerne. Kompenseret fundering med letklinker (ca. st ) Der udgraves til det angivne profil som vist på tegn

11 11 af 29 Efter udgravning udlægges geotekstil på afgravningsbunden. Samlinger udføres efter leverandørens anvisninger, og geotekstilen udlægges med et overlap på mindst 0,5 m langs alle kanter. Letklinker udlægges maskinelt, manuelt eller ved blæsning. Letklinker udlægges i lag af maksimalt 0,4 m, før der komprimeres. Komprimeringen skal udføres ved hjælp af tre til fire overkørsler med bæltekøretøj (maks. tryk på 50 kn/m 2 ) eller tre til fire overkørsler med en pladevibrator (100 kg). Da letklinker ved komprimering eller kørsel tæt på kanten af opfyldningen har tendens til at skride ud, kan det være nødvendigt at indbygge råjorden samtidig hermed. Efter udlægning af letklinker udlægges geotekstil på letklinkerne. Det skal tilstræbes, at såvel udgravning som udlægning foretages i en kontinuerlig proces, således at udgravningens sider, letklinker og geotekstil ikke udsættes for vejrlig længere end praktisk nødvendigt Kontrol Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved: Mængdeberegninger på grundlag af nivellement i tværprofiler Udtagne prøver af fast bund Håndvingeforsøg ved fast bund Komprimeringskontrol som for råjordsarbejder Sigteanalyse pr. påbegyndt 1000 m 3 friktionsfyld. I forbindelse med arbejdets udførelse udfører entreprenøren for alle fundamentsudgravninger geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN , kap. 4 og kap Tørholdelse 4.1 Afværgeforanstaltninger Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle midlertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder broarbejdspladser samt eventuelle interimsveje, midlertidige jorddepoter, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegn Alternativt etableres midlertidigt sandfilter, såfremt der ikke er plads til etablering af bundfældningsbassiner. Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres. Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer.

12 12 af 29 Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængig af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet. Evt. midlertidige depoter skal i hele anlægsperioden tørholdes, evt. ved grøfter/presenninger el lign. Omfang aftales med tilsynet. Der kan forekomme tørve- og gytjeaflejringer med okkerpotentiale i området, og ved udgravning og genindbygning af dette skal der træffes de fornødne foranstaltninger, så okker ikke udvandes i nærliggende vandløb/regnvandsbassiner. Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. 4.2 Midlertidig grundvandssænkning Alment Materialer Udførelse Arbejdet omfatter midlertidig grundvandssænkning ved hjælp af sugespidser i de områder hvor traditionel tørholdelse med lænsning ikke er tilstrækkelig sikring imod erosion og tilstrømning af grundvand. Hvis grundvandsspejlet på udgravningstidspunktet står højere end 0,5 m under forventet udgravningsniveau i sand eller morænesand, vil det være nødvendigt at foretage en midlertidig grundvandssænkning forud for udgravning. Grundvandssænkning med sugespidsanlæg må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet og kun iværksættes, hvis drænrender og/eller pumpesumpe ikke er tilstrækkeligt. Perioden for den midlertidige grundvandssænkning skal begrænses mest muligt. Grundvandssænkning med sugespidsanlæg vurderes ikke at blive aktuelt. Den midlertidige grundvandssænkning udføres med sugespidser tilsluttet et effektivt vacuumpumpeanlæg. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på indtil 6-7 m, være med op til 25 spidser og kunne pumpe med en samlet kapacitet på 30 m 3 pr. time. Grundvandssænkningen gennemføres ved hjælp af sugespidsanlæg, og grundvandet bortledes til vejens afvandingssystem.

13 4.2.4 Kontrol SIDE 13 af 29 Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Sugespidsanlæggene skal bevares i drift, indtil der er tilfyldt til 0,5 m over niveau for grundvandsspejlet. Det skal sikres, at grundvandsspejlet overalt er afsænket til mindst 0,5 m under udgravningsniveau, inden udgravningsarbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal sørge for, at der ingen afstrømning sker til 3-områderne. 5. Råjordsarbejder 5.1 Afgravning Alment Materialer Udførelse Afgravning og indbygning fremgår af tværsnit. På råjordsplanerne R til R fremgår den miljømæssige opdeling af råjorden, såfremt der foretages råjordsarbejder ved afgravning. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår i jorddisponeringen. Der er forudsat udført stabilisering af råjorden i planum. Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, nyt vejtracé, regnvandsbassiner, genplaceringslokaliteter. Arbejdet omfatter endvidere evt. midlertidig oplagring til senere genanvendelse inden for område TR V (ved Gøngehusvej). For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordartbeskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til geoteknisk rapport. Der forventes udført stabilisering af planum i 40 cm dybde på motorveje og ramper i hele entrepriseområdet. Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener fremgår af tværsnit samt nedenstående skema. Eksisterende terræn vist på længdeprofiler tager ikke højde for allerede udførte jordarbejder i forbindelse omlægning af Nordvandsledningerne. Der er i denne forbindelse forudsat retableret til eksisterende terræn. På motorvej, ramper og nødspor er koblingshøjden fastsat til 0,80 m.

14 14 af 29 Nedenstående skema angiver jorddisponeringen. Der er her angivet afgravnings- og påfyldningsmængder samt fordelingen heraf på jordforureningsgraden, samt områder med blødbund. Skemaet kan anvendes ved entreprenørens jorddisponering. Alle mængder er teoretiske volumener, angivet i m 3. Mængder for ledningsanlæg omfatter alle ledningsanlæg og er udelukkende mængden fortrængt ved ledning og omkringfyldning. Ved dæmningsudvidelse skal tilslutning til eksisterende dæmning ske ved trappeudgravning for at sikre sammenhæng mellem ny og eksisterende dæmning. Der er i mængderne ikke medtaget mængder for midlertidig genplacering. En del jord skal dog påregnes midlertidigt genplaceret, særligt jord fra ledningsgrave, der efter mellemdeponering, tilbagefyldes. Overskudsjord fra ledningsanlæg transporteres og indbygges i genplaceringslokaliteten ved Elleslettegårdsvej, i én arbejdsgang.

15 15 af 29 Råjord - afgravning (m 3 ) Naturråjord Ren råjord Lettere forurenet råjord fra vejareal Kraftigt forurenet råjord fra vejareal Blødbund Lettere forurenet blødbund Kraftigt forurenet blødbund Ledninger (dræn og KL) Ledninger (tætte rør og brønde) Total E Påfyldning (m 3 ) Blødbunds opfyldning Vej(jord i vejdæmninger) Terrænregulering / jord i genplaceringslokaliteter Ledninger (dræn og KL) Ledninger (tætte rør og brønde) Total Total E

16 5.2 Indbygning Alment SIDE 16 af 29 Under fremtidige permanente genplaceringslokaliteter TR I, TR II, TR III og TR V afrømmes som udgangspunktmuld til depot inden for matriklen. Mulden bruges efterfølgende til afdækning af volden.. Under de permanente genplaceringslokaliteter TR VI, TR VIII og TR X afrømmes muld. Under de permanente genplaceringslokaliteter TR VII, TR IV og TR IX afrømmes ikke muld. Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere mod højereliggende områder, således at permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 á 1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er effektiv. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres, således at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. Afgravning ved midlertidige ITS-portaler Ved udgravningsarbejde i nærheden af de eksisterende ITS-portaler skal der træffes de fornødne foranstaltninger til sikring af portalfundamenternes bæreevne. Inden for 10 m s afstand til portalfundamenterne må der ikke udgraves uden tiltag, og uden for dette område skal udgravninger etableres med stabile anlæg eller afstives. Såfremt der er behov for at grave tættere på fundamenterne, skal løsningsforslag forelægges tilsynet for godkendelse. Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne, fra midlertidige genplaceringslokaliteter, fra ledningsanlæg, samt levering og indbygning af friktionsfyld og indbygningsegnet råjord. Arbejdet omfatter desuden levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum og blødbund. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse efter tilsynets anvisning. Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave søges anvendt til indbygning, i det omfang det er egnet. Ledningsgrave søges tilfyldt med egnet råjord. Mængderne indgår i jorddisponeringen. Råjord kan genindbygges under hensyntagen til afsnit 7 vedrørende forurenet jord. Såfremt den afgravede råjord ikke er indbygningsegnet, kan råjorden eventuelt påregnes stabiliseret i påfyldningsområder.

17 17 af Materialer Udførelse Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt uden forudgående nedtørring. Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat w opt, højst er 3-4 %, vil umiddelbart kunne accepteres. Placeringen af indbygningsvolumenerne for alle veje, ramper og stier fremgår af tværsnit samt skema for jorddisponering i afsnit 5.1. Råjord, der ikke umiddelbart er indbygningsegnet i vejdæmning, skal søges indbygget i permanente genplaceringslokaliteter. Entreprenøren skal ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, indbygge jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluftning af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til ekstrabetaling. På en del af afgravningsstrækningerne kan der tillades kalkstabilisering eller kalk- og cementstabilisering af råjorden for at gøre den indbygningsegnet i påfyldningsområder. Entreprenøren skal også på disse strækninger tilrettelægge arbejdet, så råjorden om muligt kan indbygges konditionsmæssigt uden kalkstabilisering. I vejdæmninger for motorvejen og ramper skal der sikres E-modul 45 MPa i planum. Der skal påregnes stabilisering. Belægninger for skærende veje er dimensioneret for et forventet E-modul i planum på 20 MPa, og adgangsveje til bassiner skal udføres, jf. Vejdirektoratets standarder herfor. Der forventes derfor ikke stabilisering af skærende veje og adgangsveje til bassiner, hvorfor entreprenøren skal tilrettelægge arbejdet, således at der anvendes råjord af en sådan kvalitet, at den krævede bæreevne i planum kan opnås uden stabilisering. Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100. Eventuelle lag af friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdig vej. Tilfyldning omkring eksisterende konstruktioner samt midlertidige og blivende portalben, skal foregå jævnt. Der må således ikke foretages ensidig tilfyldning, tilfyldning skal foregå fra begge sider.

18 18 af Kontrol Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks m 3 indbygget jord, udgør et kontrolafsnit for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks m 2, et kontrolafsnit. Kontrolkravet for tilfyldning ved broer og konstruktioner er de for en lodret afstand under færdig vejoverflade 2 m og omkring konstruktioner angivne, jf. AAB - Jordarbejder, afsnit Komprimeringskravet for tilfyldning ved broender og gruspuder skærpes til et sæt (minimum fem stk.) kontrolprøvninger for verificering af komprimeringskrav pr. 1 m tilfyldning. 5.3 Opfyldning under vandspejl Udførelse 5.4 Genplacering Alment Udførelse Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl. Råjordsarbejdet omfatter indbygning i genplaceringslokaliteter og af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet. Lettere forurenet over- og råjord fra vejareal og fokusarealer genindbygges i den permanente genplaceringslokalitet ved Elleslettegårdsvej. Adgang til området fra Elleslettegårdsvej. Ved indbygning af råjord er der regnet med en påfyldningskoefficient på 0,8. Ved indbygning af tørv og gytje i den permanente genplaceringslokalitet ved Elleslettegårdsvej skal entreprenøren påregne, at området skal opfyldes i flere arbejdsgange, idet tørven/gytjen forventes at sætte sig over tid. I de angivne mængder er derfor indregnet en påfyldningskoefficient på 1,5. Genplaceringslokaliteternes beliggenhed fremgår af O- og S-planerne. På plantegningerne er ligeledes indtegnet højdekurver for genplaceringsområdernes udformning ved maksimal udnyttelse.

19 Områdernes kapacitet fremgår af tværsnittene, samt nedenstående tabel.. SIDE 19 af 29 Genplaceringslokaliteter, midlertidige og permanente Lokalitet Volumen (m 3 ) Bemærkning TR I 300 Permanent TR II Permanent TR III Permanent TR IV Permanent TR V * Midlertidig og permanent genplaceringslokalitet TR VI Permanent TRVII 500 Permanent TR VIII Permanent TR IX Permanent, deles med entreprise E.200 TR X Permanent Kontrol Total volumen * I den del med permanent genplacering Overskudsmuld skal fordeles på genplaceringslokaliteterne og i overensstemmelse med afsnit 7. Organiske overskudsmaterialer skal lægges øverst i områderne. For arealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, gælder følgende: Indbygning af råjorden skal tilrettelægges, således at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at mængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret råjordsoverflade i områderne Reguleringen af indbygget jord i genplaceringslokaliteterne afsluttes som angivet i pkt Entreprenøren afleverer inden indbygning og inden muldudlægning et nivellement af genplaceringslokaliteterne efter nærmere aftale med tilsynet.

20 20 af Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger 6. Græssåning 6.1 Græs Alment Materialer Kalkstabilisering og/eller kalk- og cementstabilisering er beskrevet i SAB - Kalkstabilisering. Følgende skal tilsås med græs: A) Rabatter, banketter og trug skal tilsås med vejrabatgræs B) Nabohaver skal tilsås med plænegræs C) Flader og skråninger skal tilsås med frøblanding Vildeng. Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af S-planerne. Vejrabatgræs: Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Rødsvingel med korte udløbere (festuca rubra litoralis) 35 % Rødsvingel uden udløbere (festuca rubra commutata) 25 % Stivbladet svingel (festuca durinscula) 20 % Krybende hvene (agrostis stolonifera) 5 % Alm. hvene (agrostis tenuis sibth.) 5 % Italiensk rajgræs (lolium multiflorum) 10 % Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2. Plænegræs: Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Alm. rajgræs (lolium perenne Greenway S) 10 % Alm. rajgræs (lolium perenne Dickens 1 S) 10 % Rødsvingel (festucar. spp. comm. Calliope S) 25 % Rødsvingel (festucar. ssp. Tricho Helena S) 25 % Engrapgræs (poa pratensis Conni S) 10 % Engrapgræs (poa pratensis Dolfine S) 20 % Der udsås 3 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2. Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU s officielle sortliste.

21 21 af Udførelse Kontrol Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning, dog ikke i private haver. Græssåning udføres så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden ultimo maj-ultimo oktober. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. To til tre uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse, Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før græssåning. Entreprenøren skal tilså arealer, som ikke længere bruges som arbejdsarealer, løbende, og senest hvert efterår. Entreprenøren skal udføre ukrudtsbekæmpelse af arealerne løbende og frem til aflevering, så arealerne henligger uden ukrudt. Ukrudtsbekæmpelse udføres i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer. Plænegræs: På vandrette til let skrånende arealer foretages en let tromling, når græsset er 3-5 cm højt med henblik på at trykke sten og jordknolde ned i vækstlaget. Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold. Det udsåede græs må ikke fremtræde i synlige striber. 6.2 Frøblanding - Vildeng Alment Materialer De viste flader og skråninger skal tilsås med frøblanding Vildeng. Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af S-planerne. Der skal anvendes en frøblanding bestående af: alm. røllike (achillea millefolium) 2 % klinte (agrostemma githago) 10 % farve-gåseurt (anthemis tinctoria) 2 % gulaks (anthoxanum odoratum) 5 % hjertegræs (briza media) 5 % smalbladet klokke (campanula persicifolia) 0,5 % blåklokke (campanula rotundifolia) 0,5 % nældebladet klokke (campanula trachelium) 0,5 % kornblomst (centaurea cyanus) 3 % alm. knopurt (centaurea jacea) 1 % cikorie (cichhorium intybus) 3 %

22 22 af Udførelse Kontrol alm. kamgræs (cynosurus cristanus) 10 % slangehoved (echium vulgare) 3 % knoldet mjødurt (filipendula vulgaris) 2 % fåresvingel (festuca ovina) 10 % gul snerre (galium verum) 1 % prikbladet perikon (hypericum perforatum) 1 % blåhat (knautia arvensis) 2 % hvid okseøje (leucanthemum vulgare) 5 % kællingetand (lotus corniculatus) 3 % tjærenellike (lychnis viscaria) 1 % trævlekrone (lychnis flos-cuculi) 1 % skov forglemmigej (myosotis sylvatica) 1 % merian (origanum vulgare) 0,5 % kornvalmue (papaver rhoeas) 4 % knold rottehale (phleum bartolinii) 10 % dunet vejbred (plantago media) 2 % hulkravet kodriver (primula veris) 2 % alm. brunelle (prunella vulgaris) 2 % nikkende limurt (silene nutans) 2 % dagpragtstjerne (sileni dioca) 2 % blæresmælde (silene vulgaris) 2 % harekløver (trifolium arvense) 1 % Frøblandingen udsås i en mængde på 1,5-2 kg pr m 2. Udsåningen skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden ultimo august-ultimo september. For at lette udsåningen blandes frøene med vermiculite eller sand. To til tre uger før såning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før såning. Den udsåede vildeng må ikke fremtræde i synlige striber. Entreprenøren skal umiddelbart efter såning påregne den nødvendige renholdelse af såbedet for uønskede arter såsom melder, gråbynke, agertidsel, bjørneklo m.fl., indtil vildeng dækker bedet. Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

23 23 af Pleje af vildeng Alment Materialer Udførelse Kontrol Områder med vildeng gennemgås fire gange årligt for kraftigt, konkurrerende ukrudt og for eventuelle skader på området, hvor eftersåning er nødvendig. Entreprenøren skal udbedre skader forårsaget af: bortskylning af frø ukrudt fugle regnkløfter osv. Gensåning skal foretages med samme frøblanding som ved førstegangssåning. Arealer skal slås en gang om året efter frømodning, normalt i slutningen af september. Det kan blive nødvendigt at slå to gange det første år, såfremt det konstateres, at der fremkommer en stor mængde af uønskede arter, såsom melder, agertidsel m.fl. Arealet sommerslås, inden de uønskede arter frømodnes. Arealerne slås i 10 cm højde. Visuelt. Dato for kontrol og urternes udvikling/tilstand noteres i kvalitetssikringshåndbogen. 7. Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment Definitioner For jordpartier benyttes følgende definitioner (Definitionen er generel, og ikke alle jordtyper forekommer i entreprisen) Landzone Byzone Vejskel Vejskel Naturarealer, landbrug, skovbrug Øvrig landzone Forurenede grunde: V1/V2 kortlægninger Fokusarealer Øvrig byzone Områdeklassificeret byzone Vejareal Naturmuld (var. typer) Blødbund Ren muld Forurenet muld Ren muld Områdeklassificeret muld Overjord fra vejareal Regnvandsbassin Vejkassematerialer Sediment Naturråjord Ren råjord Forurenet råjord Ren råjord Ren råjord Råjord fra vejareal Overjord fra vejarealer er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal eksklusiv de belagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m.

24 24 af Generelt Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Områdeklassificeret muld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på områdeklassificerede (byzone-) arealer. Ren muld er uforurenet muld fra arealer, der ikke er vejarealer eller naturarealer. Naturmuld er defineret som øverste jordlag på natur-, landbrugs- og skovbrugsarealer i landzone. Råjord fra vejarealer er defineret som jord under overjord fra vejarealer, vejkassematerialer og sedimenter. Ren råjord er uforurenet råjord fra arealer, der ikke er vejarealer eller naturarealer. Naturråjord er defineret som jord under naturmuld. Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening. Der forventes desuden en begrænset mængde affald i form af teglstumper, plastik og enkelte glasstykker, som entreprenøren skal frasortere og kun må genindbygge efter tilladelse fra tilsynet. Al lettere forurenet og kraftigt forurenet jord skal genindbygges i den permanente genplaceringslokalitet TR IX og udlægges på 0,1 m sand og med miljønet over, inden udlægning af 0,5 m ren muld øverst. Arbejdet omfatter håndtering af kraftigt forurenet jord og lettere forurenet jord inden for eksisterende vejareal, fokusarealer, regnvandsbassiner og punktkilder. Følgende eksisterende veje, fokusarealer, regnvandsbassiner og punktkilder indgår i arbejdet: Helsingørmotorvejen M14, entreprise Til- og frakørselsramper ved afkørsel 11 Sandbjerg, Høsterkøb og tilkørselsrampe ved Elleslettegårdsvej Skærende veje, Sandbjergvej, Gøngehusvej og Elleslettegårdsvej Fokusarealerne: , , og -13, Regnvandsbassin nr. 1 ved stationering , v.v.s., regnvandsbassin nr. 2 ved st , v.v.s., og regnvandsbassin nr. 4a ved st v.h.s. Bygherren indhenter alle nødvendige 19-tilladelser i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Vilkår for 19-tilladelser udleveres til entreprenøren inden arbejdets opstart. Entreprenøren skal sikre, at vilkårene i tilladelserne til enhver tid overholdes. Ved krav om tilsyn i tilladelserne udfører bygherren dette. Såfremt entreprenøren under sit arbejde ved syn, lugt eller andet observerer uventede forureninger eller jord, der forekommer mere forurenet end beskrevet i de miljøtekniske rapporter, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes. Ved uventet forurening må entreprenøren påregne midlertidigt stop i arbejdet i det forurenede område, mens arbejde uden for det forurenede område kan fortsættes.

25 7.1.3 Forundersøgelser SIDE 25 af 29 Hvis der i forbindelse med gravearbejderne træffes affaldsemner i form af f.eks. plastik, brokker eller lignende, tilkaldes bygherrens tilsyn. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5. Der henvises i øvrigt til mængdeplaner og miljøplaner samt skema i afsnit 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. Kraftigt forurenet jord og lettere forurenet jord må ikke sammenblandes. Afgravning af materialer inden for fokusarealerne , , og -13, samt afgravning af sediment fra regnvandsbassinerne nr. 1, 2 og 4a foretages under miljøteknisk tilsyn fra Vejdirektoratet. Bygherren har udført alle nødvendige forundersøgelser langs vejrabatter, fokusarealer, punktkilder og sedimentbassiner. 7.2 Midlertidige og permanente genplaceringslokaliteter Overskudsmaterialer genindbygges i midlertidige og permanente genplaceringslokaliteter, jf. afsnit 5.4. Entreprenøren skal påregne, at de forskellige jordpartier skal midlertidigt eller permanent genplaceres efter nedenstående skema. Jordpartier, der ikke kan indbygges direkte, skal udlægges på 0,1 m sand. Jordtype Genplaceringssted Overjord fra vejarealer, lettere forurenet Råjord fra vejarealer, lettere forurenet Råjord fra områdeklassificerede arealer, lettere forurenet Jord fra punktkilder, kraftigt forurenet Vejkassematerialer, lettere forurenet Sediment fra regnvandsbassin, kraftigt forurenet Sediment fra sø ved Elleslettegårdsvej TR IX TR IX TR IX Bortskaffes til godkendt jordmodtager TR IX Bortskaffes til godkendt modtager TR IX

26 26 af Arbejdsdepoter Ikke aktuelt i denne entreprise. 7.4 Jord fra offentlige vejarealer Generelt vejjord Der er udført miljøtekniske undersøgelser af overjorden og råjorden fra vejareal (jf. rapporten vedrørende rabatjordsundersøgelser). Overjord Overjord fra vejareal disponeres som lettere forurenet, jf. O-planerne. Råjord Råjord fra vejareal disponeres som lettere forurenet råjord fra vejareal, jævnfør R- planerne Jord fra ramper Overjord og råjord fra til- og frakørselsramperne ved afkørsel 11 Sandbjerg, Høsterkøb og tilkørselsrampen til Elleslettegårdsvej disponeres som lettere forurenet overjord og råjord fra vejareal Jord fra skærende veje Der skal håndteres jord fra følgende skærende veje: Sandbjergvej Gøngehusvej. Ved de skærende veje disponeres over- og råjorden fra vejarealet som lettere forurenet overjord og -råjord fra vejareal Jord fra punktkilder Der er konstateret to punktkilder i råjorden fra vejarealet med kraftigt forurenet jord i v.v.s. mellem st st og mellem st st Punktkildens udbredelse er begrænset til råjorden fra belægningskant og indtil 1 m fra belægningskant. Jorden fra punktkilderne bortskaffes til ekstern godkendt modtager. Overjorden fra punktkilderne disponeres som lettere forurenet overjord fra vejareal Håndtering af sediment fra regnvandsbassiner Der skal håndteres sediment fra tre eksisterende regnvandsbassiner, Regnvandsbassin nr. 1, 2 og 4a, som bliver berørt af vejudvidelsen, Regnvandsbassinerne er beliggende ved følgende ca. stationeringer: St , v.v.s. (Regnvandsbassin nr. 1) St , v.v.s. (Regnvandsbassin nr. 2) St , v.h.s. (Regnvandsbassin nr. 4a).