VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG"

Charlotte Lindegaard
5 år siden
Visninger:

1 VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG

2 TVANG Hvorfor skal I vide noget om tvang?

PSYKIATRILOVGIVNING ELLER BEKENDTGØRELSE AF LOV OM ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN Frihedsberøvelse og anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold

3 PSYKIATRILOVGIVNING ELLER BEKENDTGØRELSE AF LOV OM ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN Frihedsberøvelse og anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter denne lov. Tvang forstås som foranstaltninger for hvilke der ikke er opnået informeret samtykke

4 MINDSTE MIDDEL PRINCIPPET Anvendelse af tvang skal stå rimeligt mål med det, der søges opnået herved. Tvang skal udføres så skånsomt som muligt og under størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Efter ophør af tvang tilbydes samtale - eftersamtale

5 TVANG I PSYKIATRIEN Ved tvang i psykiatrien taler man om en civilretlig og en strafferetlig del. Den strafferetlige del er personer der ved en domstol har modtaget en dom til psykiatrisk behandling, eller er henvist til mentalobservation på en retspsykiatrisk afdeling med henblik på at vurdere om der lægger en psykiatrisk diagnose til grund for at personen ikke er straffeegnet.

6 CIVILRETLIGE FORHOLD Frihedsberøvelse eller andre former for tvang kan være en nødvendig, om end meget omdiskuteret del af den psykiatriske behandling. Anvendes kun til de mest syge patienter En patient kan frihedsberøves ud fra to kriterier: behandlingskriteriet og farlighedskriteriet må kun finde sted, sa fremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pa gældende med henblik på behandling, fordi : udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet (behandlingskriteriet - "gule papirer"), Eller den pa gældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (farlighedskriteriet - "røde papirer"). Frihedsberøvelsen dækker over både tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

7 FRIHEDSBERØVELSE ALLE former for tvang SKAL registreres i tvangsprotokoller!!! Tvangsindlæggelse kan ske efter vurdering af en praktiserende læge. Politiet henter og indlægger patienterne Tvangstilbageholdelse sker hvis en patient forlanger sig udskrevet og nægtes dette. Samme kriterier som tvangsindlæggelse. Frivilligt indlagte kan også tvangstilbageholdes.

8 TVANGSBEHANDLING OG TVANGSFIXERING Tvangsbehandling kan finde sted når kriterierne for tvangstilbageholdelse er opfyldt. Tvangsbehandling har opsættende virkning i modsætning til andre former for tvang. Tvangsfiksering kan finde sted hvis patienten udsætter sig selv eller andre for fare, hvis patienten forfølger eller groft forulemper medpatienter eller hvis patienten udøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

9 PATIENTERS RETSSIKKERHED Når en patient udsættes for tvang skal der altid komme en læge og orientere patienten om grundlaget for tvangen samt patientens klage-rettigheder. Der skal altid sidde fastvagt ved en fixeret eller højtskærmet patient. Alle patienter der udsættes for tvang i psykiatrien tildeles en patientrådgiver.

10 HVORNÅR MÅ PATIENTEN SPÆNDES FAST? Patienten må kun spændes fast (tvangsfikseres), hvis det skønnes nødvendigt ud fra et eller flere af de følgende hensyn: patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og helbred, patienten forfølger eller på anden måde groft forulemper de andre patienter, eller patienten laver hærværk af betydeligt omfang. Fastspænding foretages med bælte og beslutning herom skal tages af en læge. I sjældne tilfælde kan overlægen beslutte, at der også skal anvendes hånd- og fodremme samt handsker.

11 HVORNÅR MÅ DER ANVENDES FYSISK MAGT? Fysisk magt d.v.s. at personalet holder patienten fast og evt. fører vedkommende til et andet opholdssted på sygehuset må bruges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge: at patienten udsætter sig selv eller andre for fare. forfølger eller på anden måde groft forulemper andre patienter. eller laver betydeligt hærværk. Det er også tilladt at bruge fysisk magt overfor en tvangstilbageholdt patient, der vil forlade hospitalet. Hvis en patient er meget urolig, kan lægen også bestemme, at den pågældende, om fornødent med magt, skal have et beroligende middel

12 HVORNÅR MÅ DØRENE I AFDELINGEN LÅSES? over for patienter, der er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt. patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for en væsentlig fare ved at forlade afdelingen, fx demente patienter. Der kan endvidere foretages aflåsning af døre i afdelingen, hvis en patient selv beder om det. Det er tilladt at låse afdelingens yderdøre eller døre til en mindre del af afdelingen, fx en såkaldt skærmet enhed, når en sådan enhed er udstyret med spise-, bade- og opholdsfaciliteter m.v. Det er ikke tilladt at låse patientstuer.

13 HVORNÅR MÅ DER ANVENDES PERSONLIG SKÆRMNING? Personlig skærmning betyder, at ét eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af en patient, også når patienten f.eks. er i bad eller på toilettet. Personlig skærmning mod patientens vilje må kun anvendes i to situationer: Enten for at undgå, at patienten begår selvmord eller på anden måde skader sig selv eller andre, eller for at undgå at patienten forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper andre.

14 AT KOMME PÅ AFDELINGEN SOM FAST VAGT Få kendskab til patienten ved rapporten Få kendskab til afdelingen og øvrige personaler i vagten Skab hurtigt overblik over situationen Tilpas hurtigt krav og ressourcer i situationen Håndtere situationen Bevar roen Husk at bruge øvrige personaler i vagten

15 SKÆRMNINGSNIVEAU Skærmning 1: Almindelig observation Skærmning 2: ca. hver 15. min Skærmning 3: Personlig skærmning

16 FADL VAGTENS OPGAVE VED BÆLTEFIKSERING Opholder sig på patientens stue og sikrer patienten ikke kan iagttages af uvedkommende. Medvirker til at observere fikseret patient, indtil observationen/fikseringen ikke længere skønnes nødvendig. Der føres OBS-skema, hvor det minimum 1 gang i timen vurderes, om der forsat er indikation for fiksering.

17 FADL VAGTENS OPGAVE VED BÆLTEFIKSERING Observationsskemaer ved fiksering vurdering inkl. dokumentation minimum hver time: Sover patienten, psykomotorisk urolig, hallucineret, selvdestruktiv, ophidset/vred, udadreagerende /truende, kommunikation mulig, ligger remme korrekt, smerter, mobiliseret, tilbudt aktivitet, mad og drikke, cirkulation,respiration,information om fikseringslængde /næste vurdering, muligt at tale om fikseringsårsag. Hver vagt: Afføring, vandladning, BT, puls, tilbudt hygiejne, ude af bælte?.

19 PSYKIATRISKE TILBUD Behandlingspsykiatri - ambulant - afdeling Socialpsykiatri - Bofællesskaber / Opgangsfællesskaber / Kollektiver - Psykiatriske bosteder for ældre

20 DE PSYKIATRISKE AFDELINGER - Modtagelse/Skadestue Voksenpsykiatriske afdelinger - Psykose afd. -Affektive afd. -Gerontopsykiatriske afd. Børne- & ungdomspsykiatriske afdelinger Retspsykiatriske afdelinger

21 AFDELINGENS TYPER OG ANSVAR Åben Skærmet Integreret, med mulighed for skærmning

22 EN ALMINDELIG AFDELING. Alt fra 12 til 18 sengepladser. De fleste steder er der efterhånden enerum til hver enkel patient. 1 personalekontor, typisk centralt placeret med udsigt til gangen/gangene. Miljøterapeutisk rum / TV stuer Køkken og et tilhørende fælles-spisested Medicinrum Samtalerum, konferencerum Andre rum Alle rum med undtagelse af patienternes værelser og personalekontoret er som regel låst

23 PERSONALET ET BREDT SAMARBEJDE Social & sundhedsassistenter Sygeplejersker Plejere Pædagoger Læger i uddannelsesstillinger Psykiatere Psykologer Ergoterapeuter Fysioterapeuter Studerende/elever af alle slags

24 EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE Bosteder / kontaktpersoner Pårørende Bioanalytikere Socialrådgivere Psykologer Bistandsværger Patientrådgiver Præst ECT, somatikken m.m.

25 RUTINER Dagvagt 7-15 Aftenvagt Nattevagt 23-07

26 PÅRØRENDE OG GÆSTER Der er forskellige regler i forhold til besøgende. Spørg altid personalet J

27 SIKKERHEDEN PÅ DEN PSYKIATRISKE AFDELING

28 ALARMER

29 SIKKERHEDEN PÅ DEN PSYKIATRISKE AFDELING Fysisk indretning Påklædning Nærhed/afstand

30 BÆLTEFIKSERINGS FILM

31 Eksamenscase

Relaterede dokumenter

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,