FORBRUGEREN I FORANDRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBRUGEREN I FORANDRING"

Transkript

1 fremtiden starter her... FORBRUGEREN I FORANDRING Dansk Erhvervs forbrugerpolitiske oplæg

2 INDHOLD DANSKE VIRKSOMHEDER LEVER AF TILFREDSE KUNDER 3 UDVIKLINGEN I FORBRUGET FRA OVERLEVELSE TIL OPLEVELSE 4 Danske forbrugere handler og søger information på nettet 5 TENDENSER FORBRUGEREN I FORANDRING 7 Fremtidens forbruger er online 7 Grænseløse forbrugere 8 Stor medieinteresse giver velinformerede forbrugere 8 Convenience 9 Tilbudsjægere 10 Ansvarlighed og bæredygtighed 11 Voksende genbrugskultur 11 Individualisering 11 Sund livsstil 12 Børn og unge 12 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK SKABER RAMMERNE 13 Udviklingen i dansk forbrugerpolitik 14 Fair konkurrence og gode forbrugerforhold 14 Fair og lige konkurrence 14 Regulering af B2C-handlen 15 Fair og effektiv klagebehandling 15 Ensartet og effektiv håndhævelse af de europæiske forbrugerregler 16 Relevant information til forbrugere og virksomheder 17 Ansvarlighed og bæredygtighed 18 Etiske krav til test, prissammenligninger og brugeranmeldelser 20 Ensartede forbrugerforhold på offentlige og liberaliserede markeder 20 Forskning i forbrugeradfærd 21 NOTER 22 KILDELISTE 23

3 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 03 Danske virksomheder lever af tilfredse kunder Forbrugerpolitikken er vigtig for både virksomhederne og forbrugerne. Det er forholdet til kunden, der afgør virksomhedens position på markedet, og det er indsatsen for at fastholde kunderne, der driver innovation og fremskridt. Det er vigtigt, at virksomhederne tager hånd om forbrugerne og sikrer dem gode vilkår. Det kræver, at de har gode rammebetingelser og viden, der sætter dem i stand til at imødekomme forbrugernes forventninger og behov. Forbrugerpolitikken og de gode forbrugerforhold er vigtige bidrag til at fastholde velfærdssamfundet og sikre vækst og beskæftigelse i Danmark. Men forbrugerne og forbrugerområdet udvikler sig hastigt. Nye tendenser, nye måder at handle på, teknologisk udvikling, globalisering og et forandret mediebillede er blot nogle af de faktorer, som påvirker forbrugernes forventninger og krav. Markedet såvel som samfundet er nødt til at forandre sig hurtigt for at kunne følge med. Forbrugerpolitikken skal understøtte virksomhedernes muligheder for at leve op til kundernes forventninger også i fremtiden. Gode forbrugerforhold giver tilfredse kunder og er derfor nøglen til succes og vækst. Det store flertal af seriøse virksomheder har nøjagtig samme interesse som deres kunder i at skabe gode forbrugerforhold, og forbrugerpolitikken skal muliggøre dette. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at ansvaret for forbrugernes egne valg overlades til forbrugerne. Forbrugerpolitikken skal således sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg hvordan forbrugerne så i sidste ende vælger at bruge disse valg må være op til den enkelte. Udgangspunktet for dette forbrugerpolitiske oplæg er de seriøse virksomheders arbejde med gode forbrugerforhold. Ligesom der findes urimelige kunder, findes der desværre også useriøse virksomheder, og i virkelighedens verden sker der af og til fejl. Disse får dog uforholdsmæssig megen omtale og slører billedet af, at der i Danmark generelt er et godt og tillidsfuldt forhold mellem virksomheder og forbrugere. Dansk Erhverv tager et aktivt medansvar for gode forbrugerforhold. Dette oplæg giver konkrete forslag til, hvordan der fortsat kan sikres gode nationale og internationale rammebetingelser, der sætter danske virksomheder og det offentlige i stand til at imødekomme forbrugernes ønsker og forventninger. Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Lone Rasmussen Forbrugerpolitisk chef Dansk Erhverv

4 04 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG Udviklingen i forbruget fra overlevelse til oplevelse FIGUR 1 Danskernes forbrug i årene 1909, 1955 og 2007, udvikling fra basisfornødenheder til fritid, transport og kommunikation. 80 PROCENT 70 Udviklingen i livsvilkår og forbrugsmønstre i Danmark har gennemløbet store forandringer de sidste hundrede år. De vilkår, dagens forbrugere lever under, er markant anderledes end de vilkår, deres forældre og bedsteforældre havde. For hundrede år siden handlede danskernes forbrug primært om at overleve, og udgifterne til mad, tøj og drikkevarer udgjorde halvdelen af budgettet. Fornøjelser og rejser var forbeholdt familier med høje indtægter og fyldte kun seks procent af husholdningsbudgettet. Arbejdspladsen og indkøbsstederne lå tæt på hjemmet, og vejen blev tilbagelagt til fods. Kommunikation med venner og familie foregik i direkte samtaler og belastede derfor ikke budgettet. I dag ser billedet anderledes ud. Mad, drikkevarer og tøj udgør kun 18 procent af det daglige forbrug i de danske familier. Til gengæld bruger den gennemsnitlige danske familie i dag op mod en tredjedel af sit forbrug på fritid, transport og kommunikation Mad, tøj og drikkevarer KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger Fritid, transport og kommunikation 2007 Danmark er et af verdens rigeste lande, og udgiften til basisfornødenheder fylder ikke længere meget i husholdningsbudgettet. Oplevelser og fornøjelser er ikke længere forbeholdt familier med høje indtægter. Bil er blevet hvermands-eje, og det samme gælder mobiltelefon, bærbar computer og internet, som bruges til at kommunikere og søge informationer på tværs af landegrænser på alle tider af døgnet.

5 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG FIGUR 2 Udviklingen i privatforbrug pr. person fra i faste priser. FIGUR 3 Fordelingen af Danskernes forbrug i PR. PERSON I TUSINDE KRONER % 5% 15% 33% 13% 11% 7% 3% Fritidsudstyr, underholdning og rejser Transport og kommunikation Køb af transportmidler Medicin og lægemidler Bolig Beklædning og fodtøj Mad og drikkevarer Andre varer og tjenester KILDE: Danmarks Statistik KILDE: Danmarks Statistik Danskernes privatforbrug er steget markant de sidste 50 år. 1 Den største post i danskernes budget er i dag boligen, som lægger beslag på 33 procent af budgettet. Mad og drikkevarer udgør kun 13 procent af danskernes samlede forbrug, hvilket placerer os blandt de EU-borgere, der bruger mindst på mad og drikkevarer. DANSKE FORBRUGERE HANDLER OG SØGER INFORMATION PÅ NETTET Internettet er i dag en del af danskernes dagligdag, og internettet har revolutioneret forbrugernes adfærd. Det anvendes i stigende grad til at søge information om produkter og priser og til prissammenligninger. 86 procent af

6 06 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG befolkningen havde i 2009 adgang til internettet i hjemmet, hvilket placerer Danmark blandt de lande, hvor flest har adgang til internettet. 2 Hele 86 procent af befolkningen bruger internettet til at søge efter informationer om varer og tjenester, før de handler. Danmark er, efter Storbritannien, det land i EU, hvor flest handler på nettet. Således handlede 64 procent af befolkningen, svarende til 2,6 million danskere, på nettet i 2009, og hver anden dansker har foretaget køb via internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 26 procent sammenlignet med Lysten til at handle på nettet er til stede i samtlige befolkningsgrupper i Danmark. Uanset alder, køn og indtægt er der en jævn fordeling i alle grupper, når det gælder e-handel. Der er dog en tendens til, at unge handler mere end ældre, ligesom kvinder handler mere end mænd. Ses der på, hvilke varegrupper den danske befolkning køber på internettet, er der heller ikke store forskelle at spore. 4 Forbrugerne har i dag en forventning om, at de kan undersøge, produkt- og prissammenligne samt ikke mindst købe mere eller mindre alt inden for varer og serviceydelser på internettet. Tre ud af fire e-handlende tjekker varen både i fysiske butikker og på nettet, inden de handler. 5 I forhold til tidligere, hvor forbrugerne kun havde mulighed for at undersøge og købe varer i fysiske butikker, har adfærdsmønstrene nu fordelt sig mellem offline og online salgskanaler.

7 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 07 Tendenser forbrugeren i forandring Den stigende velstand påvirker befolkningens forbrugsmønstre og ændrer markedet. Forbrugerne har højere forventninger, når de skal købe varer, og deres forventninger afhænger af situationen. I nogle situationer ønsker forbrugerne oplevelser og atmosfære, når de handler, og så er prisen mindre afgørende. I andre situationer forventer de samme forbrugere at kunne handle til den absolut laveste pris, og de bruger tilbudsavisen, mobilen eller internettet til at finde informationer om produkterne og de bedste tilbud. Fremtidens forbrugere vokser op i en verden af teknologi med internettet som en tro følgesvend ikke kun i hjemmet, men også på farten på den mobile enhed. De er gode til engelsk og bevæger sig frit over grænserne også når de handler. De er individualister, men gennem sociale medier skaber de fællesskabsånd, nye tendenser, og de forventer, at alt er tilgængeligt, når de har brug for det. Det er en ny generation af forbrugere, hvis behov, forventninger og ønsker virksomhederne og samfundet skal forholde sig til. Forbrugerstoffet har i dag en central placering i mediebilledet, og mediernes interesse for forbrugerforhold har givet forbrugerne adgang til langt flere informationer om forbrugerforhold end tidligere, og det har været med til at styrke forbrugerens position. Udviklingen betyder, at forbrugerne stiller større krav til, at informationen er relevant for lige netop dem ellers sorteres den fra. De krav, fremtidens forbrugere stiller, har stor betydning for virksomhederne. Derfor er det vigtigt at kende markedet og forbrugeren. Nogle af de centrale tendenser og kendetegn ved fremtidens forbruger beskrives i det følgende. FREMTIDENS FORBRUGER ER ONLINE Unge danskere, som er den nye generation af forbrugere, er vokset op med teknologi som computere, internet og mobiltelefon, og deres medieforbrug er større end nogensinde, og de åriges medieforbrug er på hele 6,6 timer i døgnet. 6 Teknologien er en integreret del af de unges hverdag, og derfor forventer de også at kunne finde de ting, de skal bruge via mobilen eller computeren. Det er naturligt for unge danskere at være online mere eller mindre konstant, og i fremtiden vil endnu flere forbrugere sammenligne priser, bestille og købe varer online, eksempelvis via mobiltelefonen. I takt med udviklingen og ibrugtagning af nye teknologier vil forbrugerne via mobile enheder kunne finde utallige informationer om den vare, de er interesserede i, få beskrevet anvendelsesmuligheder, blive tilbudt tillægs-

8 08 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG så gerne i udlandet som i Danmark. Internettet gør det nemt at handle i udenlandske butikker, og forbrugerne søger gerne information på udenlandske hjemmesider for at finde det bedste tilbud, hvad enten der er tale om bøger, kosmetik, tøj, køleskabe, rejser eller campingvogne. Op mod en fjerdedel af danskernes køb på internettet foregår i udlandet. Størstedelen af disse køb foregår inden for EU. 7 Udviklingen sætter danske virksomheder under pres, når de skal konkurrere med netbutikker i lande med lavere moms, lavere afgifter, lavere lønninger og lavere krav til efterlevelse af forbrugerlovgivningen. Samtidig er den fysiske grænsehandel udbredt som aldrig før, så der hvert år går milliarder af kroner til både Tyskland og Sverige. Ikke kun inden for de traditionelle nydelsesmidler, men i stigende grad også inden for dagligvarer, beklædning og andre forbrugsvarer. 8 produkter, stille spørgsmål om varen og meget andet. Og alt dette tilpasset den enkelte brugers specifikke individuelle interesser, behov og ønsker. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at virksomhederne er opmærksomme på forbrugernes mediebrug, kommunikationskanaler og præferencer. Kommunikation med fremtidens forbruger vil i højere grad finde sted på nettet, via mobiltelefonen og i de sociale medier. GRÆNSELØSE FORBRUGERE Forbrugerne tænker og handler globalt. Flere handler lige STOR MEDIEINTERESSE GIVER VELINFORMEREDE FORBRUGERE Mediernes interesse for forbrugerstof er eksploderet i de senere år. I 1990 var forbrugerinformation i medierne begrænset til madanmeldelser og radioprogrammet Gode råd er gratis. I dag fylder forbrugerprogrammer sendefladen i den bedste sendetid, alle aviser har forbrugersektioner eller særlige tillæg med blandt andet forbrugertest, og på nettet kan forbrugerne finde viden om produkter, brugeranmeldelser, prissammenligninger og meget andet. Den store eksponering af forbrugerstof i medierne er med til at gøre forbrugerne meget velinformerede.

9 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 09 FIGUR 4 Udviklingen i mediedækningen af forbrugerområdet i Danmark MEDIER DER DÆKKER FORBRUGEROMRÅDET Gode råd er gratis Kontant Rabatten Basta Konzum Købt eller solgt Penge Kontant Rabatten So ein ding Praxis Basta Konzum Købt eller solgt Penge Luksusfælden Politikens tjek JP FPN redaktion Ekstra-bladets KUP 24 timer Søndagsavisen NewsPaq AOK Borgersider: Spred-rygtet.dk, Mit KBH En udløber af den øgede fokus på forbrugerstof er de mange test af diverse produkter. Test er blevet godt stof i aviser, ugeblade og tv, og mange forbrugere bruger aktivt test, før de handler. 68 procent af danskerne læser forbrugertest og lader sig påvirke til at købe bestemte produkter. 9 Dette er udtryk for, at forbrugerne i stigende omfang søger information før de handler. Et andet voksende fænomen, der er opstået sammen med det øgede fokus på forbrugerstof, er prissammenligninger, som forbrugerne bruger til at overskue priserne i et marked med mange produkter. Forbrugerne har ligeledes i stigende omfang taget brugeranbefalinger til sig. Dette kan kategoriseres som moderne mund til mund -anbefalinger, typisk på nettet. Mange forbrugere bruger anbefalingerne blandt andet, når de skal vælge, hvilken butik de vil handle i, eller hvor de skal gå hen og spise. CONVENIENCE Forbrugerne har travlt. De skal have tid til både familieog arbejdsliv. Derfor efterspørger de bekvemme løsninger og gerne af tilsvarende høj kvalitet, som de selv kunne frembringe, hvis de ellers havde tiden til det. KILDE: Dansk Erhverv På fødevareområdet viser tendensen sig ved forbrugernes krav om at kunne købe sund mad af høj kvalitet lige til at

10 10 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG sætte på bordet eller i mikroovnen. De store supermarkeder indretter delikatesseafdelinger, og take away butikker, der specialiserer sig i fedtfattige eller økologiske færdigretter, ser dagens lys. Også på andre områder efterspørger forbrugerne løsninger, der er skræddersyet til deres behov og kan lette en travl hverdag. Det gælder hjælp til rengøring, hjælp til at indrette køkken eller børneværelse, eller rådgivning om økonomiske forhold. Forbrugernes forventning om bekvemmelighed kommer ligeledes til udtryk ved den stigende nethandel. Flere og flere danskere har fået øjnene op for fordelene ved at købe varer på nettet lige præcis, når de har lyst til det leveret direkte til døren. Det gælder også dagligvarer, som i disse år oplever en større udbredelse på nettet. TILBUDSJÆGERE Forbrugerne er individualister, der ønsker at få særlige oplevelser, hvor prisen ikke har den store betydning i nogle situationer. I andre situationer har forbrugerne stort fokus på prisen og jager tilbud både i supermarkedet og på internettet. Den sidstnævnte situation illustreres godt af det stærkt voksende antal discountbutikker, vi ser i Danmark. Det store fokus på pris og det høje antal af butikker er med til at give en hård konkurrence i Danmark. Antallet af discountsupermarkeder er således vokset betydeligt de seneste fem år og har overhalet antallet af almindelige supermarkeder. 10 Der udbydes i dag et lige så stort udvalg af discountvarer som almindelige varer, og discount er ikke længere ensbetydende med dårlig kvalitet. Økologi er eksempelvis blevet en discountvare, og der sælges næsten lige så mange økologiske fødevarer i discountsupermarkeder som i de almindelige supermarkeder. 11 Forbrugernes prisbevidsthed viser sig desuden i den udbredte brug af tilbudsaviser. Danskerne er en nation af tilbudsjægere, og de mange tilbudsaviser er et særkende ved det danske marked. Hver dansker modtager cirka 20 tilbudsaviser om ugen, og de er glade for det. 92 procent af danskerne siger, at mindst én i husstanden læser dem, og 80 procent, at det er der, de får flest brugbare oplysninger om varer og tilbud. Mest læst er tilbudsaviserne fra discountvarehusene, der læses hver uge af mindst 63 procent af modtagerne. 12 Samtidig skyder der flere og flere prisportaler op på internettet, hvor forbrugerne let og hurtigt kan sammenligne priser på alt fra vaskemaskiner til bankgebyrer og finde det sted, hvor de kan købe varen til den laveste pris. Også selv om det er et andet sted i landet eller i udlandet. Forbrugerne er generelt ikke særligt loyale, og det er ikke usædvanligt, at der først indhentes oplysninger om en ønsket vare i en lokal butik, hvorefter den købes via nettet et helt andet sted.

11 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG ANSVARLIGHED OG BÆREDYGTIGHED Ansvarlighed i forbruget vinder mere og mere frem og vil fortsat blive et væsentligere konkurrenceparameter, både i forhold til forbrugere, medarbejdere, aktionærer, investorer og øvrige interessenter. Der er mange bevæggrunde bag forbrugernes ønske om at agere ansvarligt, herunder blandt andet hensyn til miljø, dyrevelfærd og børnearbejde. Den øgede markedsføring og tilgængelighed af særligt de økologiske, miljøtilpassede og etiske produkter, for eksempel fairtrade-mærkede varer, spiller også en rolle. Men i sidste ende er det ansvarlige forbrug afhængigt af forbrugernes valg, og selv om flere forbrugere også under krisen har valgt de ansvarlige produkter, så vælger langt størstedelen af forbrugerne fortsat de konventionelle varer. VOKSENDE GENBRUGSKULTUR Markedet for genbrug oplever i disse år et regulært boom. Specielt finanskrisen og øget fokus på luksusgenbrug har været medvirkende til at øge forbrugernes interesse for genbrug. De store genbrugskæder som Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp og Frelsens Hær, der tilsammen udgør over 600 butikker landet over, satte i 2009 rekord i omsætningen med et nettooverskud på over 100 millioner kroner. 13 Ligeledes melder internetportalerne med fokus på C2C-handel om stigning i såvel antallet af handler som i antallet af aktive brugere. Antallet af loppemarkeder stiger tilsvarende, ligesom Den Blå Avis (www.dba.dk), har fået flere brugere. Den manglende lyst til at smide ud viser sig også ved at flere ting repareres. INDIVIDUALISERING Fremtidens forbrugere er individualister, og de ønsker at vise personlighed gennem deres forbrug. De kendetegnes ved mangfoldighed og uforudsigelighed og designer deres forbrug, så det signalerer den rigtige identitet og livsstil. Det kommer eksempelvis til udtryk i den måde, ting og tøj sammensættes på, og ved at de vælger at designe deres helt egne jeans, løbesko eller bamser. Boligen fylder meget hos danske forbrugere. Faktisk går i gennemsnit en tredjedel af danskernes forbrug til boligen. Der indrettes individuelle køkkener, der sender de helt rigtige signaler om blandt andet overskud til madlavning, og som inviterer til samtale. Indretningsarkitekter hjælper med at designe badeværelser, stuer og børneværelser, der er tilpasset den enkelte, og stilen bliver ligesom tøj skiftet ud, når moden ændrer sig. Nogle dage er prisen det vigtigste for forbrugeren, som så handler i discountbutikken eller jager tilbud i supermarkedet. Andre dage går den samme person i specialvarebutikken og køber italiensk skinke eller specialristet kaffe uden at skele til prisen. Forbruget afhænger af temperament og umiddelbar stemning. Forbrugerne er således også blevet mere troløse over for butikker og

12 12 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG brands og stadig mere fokuserede på livsstil, tid og deres egne individuelle behov. Krisen har dog haft den naturlige effekt, at pris vægtes højere. SUND LIVSSTIL Forbrugerne er meget bevidste om deres sundhed og livsstil, og en stor gruppe forbrugere bliver mere og mere optaget af at spise sundt og være fysisk aktive. Det viser sig blandt andet ved at et stigende antal danskere går i motionscentre og ved at motionsløb bliver mere og mere populære. De køber økologisk, er opmærksomme på næringsindholdet i deres fødevarer og lægger vægt på at se slanke og sunde ud. Både på tv og i aviserne er der adskillige programmer om velvære, gode råd om motion og kost. Samtidig er der stort politisk fokus på forebyggelse og befolkningens sundhed. BØRN OG UNGE Forældre prioriterer deres børn højt, hvad angår både tid og forbrug, og børnene fylder derfor mere i forbrugerbilledet end nogensinde. De bliver taget med på råd, når forældrene skal vælge bil, sofa eller sommerferie, og børnenes præferencer påvirker i høj grad de voksnes købsbeslutninger. Børn og unge har i dag også selv ganske mange penge til rådighed fra lommepenge eller fritidsjob, og har derfor en stigende købekraft. Danske unge i alderen år havde i 2009 i gennemsnit over kr. til forbrug om måneden, og allerede i 14-årsalderen har de fleste betalingskort. Selv om deres forældre mærker krisen, lader de ikke dette påvirke deres børn. Således fik danske teenagere generelt flere lommepenge i 2009 end i

13 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 13 Ansvarlig forbrugerpolitik skaber rammerne Gode forbrugerforhold giver tilfredse kunder og er nøglen til succes og vækst. Det store flertal af seriøse virksomheder har derfor samme interesse som deres kunder i gode forbrugerforhold. Virksomheder og forbrugere har en fælles interesse i effektive markeder, reelle valgmuligheder og fair konkurrence. Forbrugerpolitikken skal gøre dette muligt. Motivationen for størstedelen af de erhvervsdrivende er tilfredse kunder, og virksomhederne har en stor interesse i at handle ansvarligt. Presset for at tiltrække og fastholde kunder er en langt mere magtfuld og effektiv tilskyndelse end nogen myndighed kan give. Dette bør være udgangspunktet for nutidens forbrugerpolitik. Det er endvidere vigtigt, at ansvaret for forbrugernes egne valg overlades til forbrugerne. Forbrugerpolitikken skal således sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg. Hvordan forbrugerne så i sidste ende vælger at bruge disse valg, må være op til den enkelte forbruger. Mediernes interesse for forbrugerpolitik har gennem en årrække været voksende og er fortsat stigende. Interessen for forbrugerområdet er af mange årsager positiv, men desværre fokuseres der alt for ofte på enkeltstående uheldige sager frem for på det faktum, at vi i Danmark har en lang og god tradition for tillid erhvervsdrivende og forbrugere i mellem. Virksomhederne skal naturligvis fortsat have fokus på dette, men når enkeltsager blæses op i medierne, fører det alt for ofte til forhastede politiske forslag om nye regler og forbud. Dette illustrerer vigtigheden af at bevare proportionerne i debatten. Hvis de ikke opretholdes, risikerer vi at skabe unødig mistillid til de handlende. Uanset at langt de fleste virksomheder har samme interesse som deres kunder i gode forbrugerforhold, findes der desværre brodne kar blandt såvel virksomheder som forbrugere. De useriøse virksomheder misbruger forbrugernes tillid til skade for de seriøse virksomheder. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne agerer efter forbrugerreglerne. Forbrugerpolitikken skal sikre, at der gribes ind over for virksomheder, der ikke følger reglerne, uanset om der er tale om små eller store virksomheder. Forbrugerpolitikken har hidtil koncentreret sig om forholdet mellem virksomhed og kunde, og det skal den fortsat. Men vi bliver i stigende grad brugere af offentlige ydelser, og forbrugerpolitikken skal derfor også omfatte forholdet mellem det offentlige og borgeren. Der ligger således en vigtig forbrugerpolitisk opgave i at sikre, at forbrugerne får tilstrækkelig information om deres valgmuligheder. Det gælder både på det private og det offentlige marked.

14 14 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG UDVIKLINGEN I DANSK FORBRUGERPOLITIK Den danske forbrugerlovgivning går over 100 år tilbage, og der er i Danmark med tiden blevet skabt et solidt lovgivningsmæssigt fundament for forbrugerbeskyttelse og forbrugerettigheder. Danmark er europamestre i at håndhæve forbrugerreglerne. Hvor andre lande i Europa først er ved at etablere forbrugermyndigheder til at varetage håndhævelsen, har Danmark velfungerende og effektive institutioner som Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der på forskellig vis har ansvar for at håndhæve og administrere forbrugerlovgivningen. Noget vi i Danmark tager for givet, men som ikke findes i en lang række andre lande. Derudover løfter andre myndigheder også opgaver, der påvirker forbrugerforholdene. Det gælder blandt andet Miljøstyrelsen, IT- og Telestyrelsen og Fødevarestyrelsen. FAIR KONKURRENCE OG GODE FORBRUGERFORHOLD For at sikre fair konkurrence og gode forbrugerforhold er disse forhold essentielle: > Fair og lige konkurrence > Regulering af B2C-handlen > Fair og effektiv klagebehandling > Ensartet og effektiv håndhævelse af de europæiske forbrugerregler > Relevant information til forbrugere og virksomheder > Ansvarlighed og bæredygtighed > Etiske krav til test, prissammenligninger og brugeranmeldelser > Ensartede forbrugerforhold på offentlige og liberaliserede markeder > Forskning i forbrugeradfærd FAIR OG LIGE KONKURRENCE Fair og lige konkurrence skal være hovedoverskriften for forbrugerpolitikken. Åbne og gennemsigtige markeder styrker konkurrencen og gavner forbrugerne. Ligeledes skal forbrugerne kunne have tiltro til, at de oplysninger, de får, når de handler, er korrekte, og at de får den vare eller ydelse, de har betalt for. En ensartet og effektiv håndhævelse af reglerne giver både en sikkerhed for forbrugerne og for det store flertal af seriøse og ansvarlige virksomheder. Den stigende handel over grænserne lægger et stort pres på danske virksomheder, der med den højeste moms i EU, skal konkurrere med udenlandske virksomheder med langt lavere moms og lavere krav til miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Forbrugerne efterspørger de laveste priser, og de store forskelle fører til konkurrenceforvridning til skade for danske virksomheder. Når danske forbrugere handler i udlandet, handler de mest med virksomheder i andre

15 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 15 EU-lande, og vi kan derfor bruge EU-systemet til at sikre en mere fair konkurrence. Markedet forandrer sig hastigt, og det stiller store krav til lovgivningen om at være tidssvarende og fleksibel. Et eksempel på fleksibel lovgivning er god skik - bestemmelsen i markedsføringsloven. Med udgangspunkt i denne forhandler Forbrugerombudsmanden vejledninger og retningslinjer med forbrugerrepræsentanter og erhvervsorganisationer. Disse forhandlede løsninger er effektive, fordi de bygger på dialog og fælles forståelse. > SKAT skal håndhæve reglerne om, at udenlandske virksomheder, der sælger for over kr. om året til danske kunder, skal betale dansk moms > Kravene til miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse skal håndhæves effektivt og ensartet i alle EU-lande REGULERING AF B2C-HANDLEN Det er et afgørende parameter for vækst og beskæftigelse, at danske virksomheder er i stand til at møde deres kunders forventninger og behov. Det kræver, at de har gode rammebetingelser, der sætter dem i stand til at imødekomme forbrugernes ønsker. Ny regulering bør bygge på et reelt behov og ikke være udtryk for hovsa -løsninger. Nye regler bør derfor alene vedtages på baggrund af grundige analyser af eventuelle problemers omfang og af de reelle omkostninger, der er forbundet med forslaget. Desuden er det vigtigt, at eksisterende lovgivning opdateres, samt at ny lovgivning formuleres, så reguleringen ikke konstant kommer til at halte efter den hastige teknologiske udvikling. > Forhandlede løsninger mellem Forbrugerombudsmanden og virksomhederne giver fælles ejerskab og skal derfor bruges frem for detaljeret lovgivning > Virksomhederne skal betragtes som medspillere og inddrages i den løbende udvikling af forbrugerpolitikken Dialog og samarbejde om rammevilkårene skal være de bærende principper for forbrugerpolitikken. FAIR OG EFFEKTIV KLAGEBEHANDLING En effektiv klagebehandling er en forudsætning for gode forbrugerforhold og et velfungerende marked. Langt de fleste forbrugerklager løses direkte med kunderne internt i virksomhederne og når aldrig Forbrugerklagenævnet eller de private ankenævn. Dette skyldes, at

16 16 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG virksomhederne har en naturlig interesse i tilfredse kunder, hvorfor reklamationer søges undgået, og opståede reklamationer prioriteres højt. Virksomhederne bruger i høj grad klager aktivt og søger med udgangspunkt i disse konstant at forbedre sig. Undersøgelser viser, at en kunde, der føler sig godt behandlet i en klagesag, kommer igen mere tilfreds end før. Men når det ikke er muligt at blive enige om, hvorvidt en klage er berettiget, er der brug for en uafhængig instans til at løse tvisten. Forbrugerklagenævnet er etableret for at give forbrugere og virksomheder en effektiv og kompetent sagsbehandling i klager over varer af lille økonomisk værdi. Forbrugerklagenævnet skal bibeholdes som det centrale vareklagenævn forudsat at dette fortsat kan tilbyde virksomheder og forbrugere hurtig og billig tvistløsning. Gebyret for at få behandlet en klage skal stå i rimeligt mål med værdien af den vare, der klages over, ellers vil virksomhederne reelt blive presset til at imødekomme forbrugerne også i uberettigede klager. Det kommer i sidste ende til at skade det store flertal af hæderlige forbrugere, fordi virksomhederne kun kan få dækket udgifterne ved at hæve priserne. Virksomheder har ligesom forbrugerne krav på en fair klagebehandling. Gebyrer, der langt overstiger værdien af det, der klages over, er en trussel mod de erhvervsdrivendes retssikkerhed. 15 På tilsvarende vis er det ulighed for loven, når forbrugere i dag kan indbringe en virksomhed for domstolene og få dækket sine omkostninger af staten, mens den virksomhed, der vinder en sådan sag, intet får dækket. Det er forbrugerne, der afgør, om de vil indsende en klage til Forbrugerklagenævnet, hvis de er utilfredse med en vare. En stor del af klagerne ender i dag med at blive afvist, blandt andet fordi forbrugeren ikke forinden har undersøgt, hvad der kan klages over, eller ikke følger op på den indgivne klage. Det fordyrer klagesystemet. Som det gør sig gældende for virksomhederne, skal det gebyr forbrugerne skal betale, give et incitament til at overveje en ekstra gang om klagen er berettiget. > Forbrugerklagesystemet skal sikre gode klagemuligheder og en høj retssikkerhed for både forbrugere og erhvervsdrivende > Forbrugerklagenævnet skal effektiviseres så det gebyr, virksomhederne pålægges, nedbringes > Virksomheder der vinder en sag ved domstolene, skal ligesom forbrugerne have dækket deres udgifter ENSARTET OG EFFEKTIV HÅNDHÆVELSE AF DE EUROPÆISKE FORBRUGERREGLER Handlen over grænserne er støt stigende. Derfor er der behov for en harmonisering af reglerne, så forbrugerne kan handle trygt og virksomhederne operere på lige

17 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 17 konkurrencevilkår. Det skal ske ved at sikre ensartede regler for forbrugerbeskyttelse i alle medlemsstater. Hvis der ikke er ensartethed, er der en overhængende risiko for, at handlen flytter til virksomheder i lande med de mest lempelige vilkår og den dårligste efterlevelse. Dansk Erhverv ønsker en harmonisering på et højt niveau. En hjælp til de forbrugere, der handler over grænserne på nettet, kunne desuden være et europæisk e-handelsmærke. Det er dog helt afgørende, at et sådant mærke bygger på klare, harmoniserede forbrugerregler og en effektiv håndhævelse ellers vil det ikke bidrage til, at forbrugerne kan handle sikkert på internettet. Håndhævelse over grænserne er vigtig, uanset om der er tale om håndhævelse af markedsførings- eller køberetlige regler. Danske erhvervsdrivende er udsat for en betydelig konkurrence fra erhvervsdrivende i udlandet på grund af den stadig stigende grænsehandel. Det er både en beskyttelse af forbrugerne og de seriøse virksomheder, når der sættes ind over for de useriøse virksomheder. Forbrugerombudsmanden har i dag kun begrænsede ressourcer til at rejse sager mod erhvervsdrivende fra udlandet, der retter deres markedsføring mod danske forbrugere. Hertil kommer, at grænseoverskridende sager ofte er komplicerede. Det er uheldigt, at der i dag ingen konsekvenser er, hvis en udenlandsk virksomhed markedsfører sig imod reglerne, og hjemlandets myndigheder undlader at følge op. I Danmark har vi en lang tradition for gode forbrugerforhold. Vi har gennemprøvede og effektive løsninger, vi kan bidrage med. Danmark skal derfor også sætte forbrugerpolitikken på dagsordenen, når Danmark i 2012 overtager formandskabet i EU, og håndhævelse af reglerne og effektive klagemuligheder skal have en høj prioritet. > Der skal arbejdes for en harmonisering af de europæiske regler på højt niveau som minimum dansk niveau > Der skal arbejdes for en mere effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne i EU og sikres effektive klagemuligheder > Der skal arbejdes på at udvikle et europæisk e-handelsmærke > Forbrugerpolitikken bør gøres til et indsatsområde under det danske EU-formandskab i 2012 RELEVANT INFORMATION TIL FORBRUGERE OG VIRKSOMHEDER Forbrugerne har i dag adgang til uanede mængder af information. Der er derfor behov for, at forbrugerinformationen har dette som udgangspunkt, og informationsindsatsen skal derfor have til formål at hjælpe travle forbrugere med at sortere i informationen. Det er desuden

18 18 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige forbruger. Hvis der tages udgangspunkt i den svageste forbruger, som der er i dag er en tendens til, er der risiko for, at forbrugerne drukner i information. > Informationsindsatsen skal udvikles i dialog med de berørte parter > Offentlige informationskampagner skal når der er behov for det målrettes både virksomheder og forbrugere Information til de erhvervsdrivende om forbrugerlovgivningen kan være med til at forebygge dårlige forbrugerforhold. Reglerne er ofte komplicerede, og der er brug for at få dem formidlet til virksomhederne i et anvendelsesorienteret og letforståeligt sprog. Politiske beslutninger kræver i nogle tilfælde en særlig informationsindsats. Det er helt essentielt, at denne information rettes mod såvel forbrugere som erhvervsdrivende. Digitaliseringen af tv-signalet er et ærgerligt eksempel på, at det offentlige har svigtet sin informationspligt, hvilket efterfølgende er blevet lagt forhandlerne til last. Endelig er det vigtigt, at informationen til erhvervsdrivende målrettes alle markeder, det vil sige både de private, de liberaliserede og de offentlige markeder. Informationsindsatsen skal udvikles i dialog med repræsentanter for de berørte erhverv for at sikre indsigt i forretningsdrift. > Ambitionen skal være at undgå overdreven information ved at fokusere på den væsentlige information > Målrettet information til virksomheder skal bidrage til at forebygge dårlige forbrugerforhold ANSVARLIGHED OG BÆREDYGTIGHED Erhvervslivet har mulighed for at påvirke og tage medansvar for ansvarlighed og bæredygtighed, men kan ikke drive ansvarlighedsdagsordenen alene. Forbrugerne har en afgørende efterspørgselskraft, og her er der brug for politisk støtte, hvis der skal stimuleres til et større udbud af bæredygtige produkter og serviceydelser. Hvis forbrugerne ikke er villige til at betale en højere pris for ansvarlige produkter, kan det ansvarlige forbrug ikke vinde frem. Erhvervslivets arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed bør tage udgangspunkt i forretningsdrevet samfundsansvar, som sikrer de mest effektive og robuste resultater, også i krisetider. Hvis arbejdet med samfundsansvar behøver et troværdigt grundlag, kan det være nødvendigt at tilrettelægge arbejdet efter anerkendte standarder kontrolleret af tredjepart. Der er samtidig brug for, at myndighederne støtter de virksomheder, der ønsker at gøre en forskel, hvad enten det gælder fairtrade, miljøvenlige eller økologiske produkter. Det kan meget være dyrt og omstændeligt for en virksomhed at leve op til de mange dokumentationskrav, der bliver stillet til dem. Det er paradoksalt, at det er langt

19 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG 19 dyrere for en virksomhed at agere ansvarligt end det modsatte. Det gør ofte bæredygtige produkter dyrere end tilsvarende konventionelle. Derfor må kravene til markedsføring ikke blive så urimeligt høje, at de kommer til at virke som en hæmsko for øget omsætning af disse produkter. Der skal være dokumentation for påstande i markedsføringen af miljømæssig eller etisk karakter. Men kravene må ikke blive så høje, at producenter og virksomheder ikke kan leve op til dem i praksis. Det vil fratage dem incitamentet til at forbedre virksomhedernes produkter i miljømæssig eller etisk retning og til at udvikle nye typer bæredygtige produkter, hvilket vil være en uheldig konsekvens for forbrugerne og samfundet som helhed. Frivillige initiativer fra virksomheder har mange fordele frem for lovgivning. De sikrer engagement og åbner op for en kreativitet, som traditionel lovgivning ikke rummer. Samarbejde og partnerskaber mellem erhvervslivet, myndigheder og eksperter har betydning for udviklingen af fremtidens innovative bæredygtige produkter. Dansk Erhverv støtter derfor incitamenter, som kan stimulere samarbejde og frivillige partnerskaber. Dansk Initiativ for Etisk Handel er det eneste danske multi-stakeholder initiativ for etisk handel og ansvarlig leverandørstyring. Det er vigtigt, at initiativet tilføres tilstrækkelige ressourcer også fra offentlig side, så indsatsen kan fastholdes og styrkes. Dansk Erhverv har sammen med repræsentanter for dagligvarehandlen udarbejdet 13-punktsplanen, hvor erhvervslivet på en række forskellige områder tager et medansvar for at fremme sund levevis blandt danskerne. Målet er at gøre indsatsen for det sunde valg til et konkurrenceparameter i dagligvarehandelen. Desuden er Dansk Erhverv gået sammen med en række organisationer og om et frivilligt kodeks for markedsføring af fede og søde fødevarer i børnemedier. Initiativet sikrer forankring og tidssvarende regulering af et reklamemarked, som hele tiden er i bevægelse og derfor er svær at lovregulere. > Der skal udvikles offentlig information til forbrugerne om ansvarligt og bæredygtigt forbrug > Der skal fokuseres på innovation via samarbejde og partnerskaber for at udvikle nye typer bæredygtige produkter > Der skal skabes incitamenter, som kan bistå de virksomheder, der ønsker at introducere produkter, der er miljøvenlige, fairtrade elle økologiske > Retningslinjerne for grøn og etisk markedsføring skal sikre troværdighed, men skal samtidig være enkel og håndterbar for virksomhederne > Dansk Initiativ for Etisk Handel, DIEH, skal styrkes

20 20 FORBRUGEREN I FORANDRING / DANSK ERHVERVS FORBRUGERPOLITISKE OPLÆG ETISKE KRAV TIL TEST, PRISSAMMEN- LIGNINGER OG BRUGERANMELDELSER En test af et produkt eller en ydelse kan være et værdifuldt bidrag til det valg, forbrugeren skal foretage, men det forudsætter, at testen er retvisende. Det er desværre langt fra altid tilfældet. Dansk Erhverv ønsker, at test underlægges markedsføringslovens vildledningsbestemmelse, og at der opstilles kriterier for en god test en slags god skik eller et etisk kodeks for en god test. Kodekset skal være frivilligt, men vil kunne bruges i markedsføringen og til at forbedre kvaliteten. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at 84 procent af de adspurgte forbrugere mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der bliver opstillet etiske krav til forbrugertest. Der er samtidig brug for at formulere etiske kriterier for prissammenligninger. Det er eksempelvis ikke retvisende, hvis virksomheder kan købe sig til en bedre placering, eller hvis nogle produkter udelukkes fra sammenligningen, uden at forbrugerne bliver oplyst om det. Ej heller at sammenligne prisen på buræg og skrabeæg uden at informere om forskellen. Mange forbrugere betragter anmeldelser fra andre forbrugere som mest troværdige, når de skal vurdere en netbutik. Også her vil retningslinjer, der sikrer gennemskuelighed, relevans og troværdighed i oplysningerne være af stor betydning for såvel virksomheder som forbrugere. > Test bør omfattes af regler om, at de ikke må vildlede > Der skal formuleres frivillige krav og principper for en etisk god test, prissammenligning og brugeranmeldelse ENSARTEDE FORBRUGERFORHOLD PÅ OFFENTLIGE OG LIBERALISEREDE MARKEDER Forbrugerne er i dag forbrugere på en lang række markeder ud over det traditionelle varemarked. Det gælder såvel de offentlige markeder som de nye liberaliserede markeder, for eksempel markederne for tele, energi, post og transport. På varemarkedet er der gennem mange år udviklet grundlæggende principper for gode forbrugerforhold. De er et resultat af et marked præget af konkurrence mellem flere udbydere og af et marked, hvor forbrugerne søger derhen, hvor de oplever, at de får den bedste vare til den bedste pris. Tilsvarende gør sig ikke gældende på hverken de offentlige markeder eller de tidligere monopoliserede markeder. Aktørerne på de nye liberaliserede markeder skal leve op til de samme forbrugerregler og krav, som gælder for aktørerne på varemarkedet. Det gælder blandt andet krav om gennemsigtighed, retvisende information samt krav til gebyrer og bevisbyrde. Ensartethed vil gavne forbrugerne og sikre lige vilkår for virksomhederne. Teleliberaliseringen er et eksempel på, at det har taget mange år at nærme sig

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac Agenda E handel er Danmarks vækstmotor Dansk e handelsanalyse: Hvem, hvad og hvorfor? Trends i dansk e handel www.fdih.dk 2 Vi støtter væksten Viden & Netværk Politik

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 61 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 61 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 61 Offentligt Til medlemmerne af Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Dansk e-handel er fremtidens vækstmotor 23. november 2011

Læs mere

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt Prisen afgør om vi køber bæredygtigt En ny befolkningsundersøgelse viser, at prisen er afgørende for, om vi køber økologimærkede, miljøvenlige eller etisk mærkede dagligvarer. Pris er den allervigtigste

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

2008 gode råd om klagehåndtering GODE RÅD OM. Klagehåndtering. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 gode råd om klagehåndtering GODE RÅD OM. Klagehåndtering. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Klagehåndtering 2008 gode råd om klagehåndtering Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse God klagehåndtering vejen til loyale kunder 3 Kend købelovens regler om reklamation

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010 FDIH notat Gebyrer ved betaling med dankort over nettet Historien bag Dankortet på nettet Første betaling med Dankort på nettet skete den 9. april 1999, og den blev foretaget af PBS direktør Peter Max,

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING

Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING INDHOLD God klagehåndtering vejen til loyale kunder 3 Kend købelovens regler om reklamation 3 Reklamation over tjenesteydelser 5 God klagehåndtering og tilfredse kunder 6

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag

Læs mere

Sådan e-handler du sikkert

Sådan e-handler du sikkert Sådan e-handler du sikkert E-handel har for alvor fået fat i danskerne. Vi handler som aldrig før bag computeren eller med mobilen i hånden. I 2020 vil e-handel udgøre omkring halvdelen af al detailhandel

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager 1. Forslagenes indhold EU- Kommissionen fremsatte den 1. december 2011 to forslag, der skal gøre det lettere for forbrugerne i EU at få løst deres

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Etisk kodeks Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Kodeks for etisk og socialt ansvarlig forhandling af spil Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Repræsentantskab...

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Tema Levering. E-handel i Norden 1. kvartal 2015

Tema Levering. E-handel i Norden 1. kvartal 2015 Tema Levering E-handel i Norden 1. kvartal 2015 Nordisk e-handel for 36,5 mia. SEK i 1. kvartal FORORD E-handlen i Norden udvikler sig stadig. Over 7 ud af 10 nordboere købte varer på nettet i 1. kvartal

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

E-handlen runder 100 mia. kr.

E-handlen runder 100 mia. kr. K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

TAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit

TAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit TAbazineMEDIA DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM mediakit 2013 INDHOLD Hvad er TabazineMedia Den nye vej til kunder Tablets er det hurtigst voksende marked Find og forstå dine kunder En premium salgsplatform

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Internettet som salgskanal ikke kannibal

Internettet som salgskanal ikke kannibal Internettet som salgskanal ikke kannibal Læs tt-artiklen i e-page her Nervøsiteten for at kannibalisere detailleddet har begrænset nethandlen. Men der er ved at ske et skifte. Flere og flere aktører begynder

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 Forum for fødevarereklamer blev etableret i 2008 med det formål at sikre, at børn ikke bliver eksponeret for reklamer med et højt

Læs mere

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Spørgsmål AW:

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Spørgsmål AW: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 320 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Den 23. april 2010 Ernæringskontoret/MECH

Læs mere

Høring af Forbrugerredegørelse 2009 - Rådgivning i forbindelse med forbrugernes køb af forbrugerelektronik

Høring af Forbrugerredegørelse 2009 - Rådgivning i forbindelse med forbrugernes køb af forbrugerelektronik Forbrugerstyrelsen Att.: Thomas Dethlefsen thde@fs.dk 24. juli 2009 Høring af Forbrugerredegørelse 2009 - Rådgivning i forbindelse med forbrugernes køb af forbrugerelektronik Dansk Erhverv har modtaget

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse 2. kvartal 2013 Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse 3 Tendenser 4 Årstema i e-handelsanalysen Tema om beslutningsproces 5-11 Danskernes almene e-handel 12 Hvem handler? 13-14

Læs mere

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel Agenda Om FDIH E business er Danmarks vækstmotor FDIH E Handelsanlyse: Hvem handler på nette,hvad handler de og hvorfor? Eksporteventyr www.fdih.dk

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Indhold i dette nummer:

Indhold i dette nummer: fødevarenyt 19. marts 2010 - nr. 10, 4. årgang Indhold i dette nummer: Vær med til at gøre nyhedsbrevet bedre Ny fødevareminister roser dagligvarehandlens indsats for sundheden Afgift på mættet fedt møder

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere