Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning. Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning. Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt"

Transkript

1 Et standpunkt: Semi-vegetarianisme Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen Formålet med dette kapitel er at præcisere og kritisk diskutere en række af de centrale argumenter, der er blevet lagt på bordet til fordel for at spise kød. Først vil der blive argumenteret for, at vegetarianisme helt i tråd med de fleste vegetarers egen opfattelse ikke bør være et synspunkt, der forbyder, at mennesker nogensinde spiser kød. Herefter ønsker vi at vise, at der i debatten for og imod kødspisning er en del problematiske argumenter til fordel for at spise kød, men at der forekommer at være et argument for at spise kød, der står stærkt, og som det, givet visse betingelser omkring for eksempel dyrevelfærd, er vanskeligt at afvise. Til slut vil vi understrege, at selv om der er mindst et godt argument for at spise kød, er der gode grunde til, at de fleste kødspisere i den rige del af verden lægger deres kostvaner betragteligt om. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt Vegetarianisme bliver ofte defineret som det synspunkt, at mennesker ud fra en moralsk betragtning bør afstå fra at spise kød [1]. Det er et synspunkt, som umiddelbart kan synes tiltalende: når det er muligt at leve af frugt, grøntsager og nødder og så videre, hvorfor 232 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

2 Semi-vegetarianisme så spise kød? Men som absolut princip, altså et moralsk princip der ikke tillader undtagelser eller afvigelser, er det næppe attraktivt. Det kan illustreres ved at pege på fem situationer, hvor det forekommer oplagt, at det bør være moralsk tilladeligt for mennesker at spise kød. For det første kan kødspisning for visse befolkningsgrupper (for eksempel inuitter) være den eneste faktiske mulighed for at overleve eller få nok proteiner til at leve et sundt liv. Så enten dør du og din familie, eller også må man nogle gange om måneden tage livet af et dyr og spise det [2]. Hvis absolut vegetarianisme var rigtigt, så ville inuitter være moralsk forpligtede til enten frivilligt at uddø på grund af sult, flytte til egne, hvor det er muligt at ernære sig uden kød, eller importere vegetarmad fra ofte fjerne lande. Der er, så vidt vi ved, ingen vegetarer, der vil mene, at inuitter er moralsk forpligtede til at vælge et af disse tre alternativer. For det andet forekommer det ligeledes moralsk rigtigt at spise kød i situationer, hvor det eneste alternativ er, at kødet går til spilde. Man kan for eksempel forestille sig, at man har besluttet sig for at blive vegetar, men har noget kød tilbage i fryseren, og den eneste reelle mulighed for, at kødet ikke går til spilde, er, at man spiser det. Eller man kan forestille sig, at man som vegetar er på restaurant med en af sine venner, som ikke kan spise sit kød, mens man stadigvæk selv er sulten. I sådanne situationer forekommer det at være moralsk rigtigt at spise kødet i stedet for at lade det gå til spilde. På samme vis forekommer det moralsk rigtigt at spise dyr, der bliver slået ihjel ved uheld, for eksempel trafikulykker, i stedet for at lade disse lig rådne op i naturen. For det tredje kan nogle former for kontrolleret jagt være moralsk forsvarlig, for eksempel for at undgå alvorlige sammenstød mellem mennesker og dyr, som når man skyder fugle nær lufthavne for at forhindre, at fuglene bliver suget ind i jetmotorerne med flystyrt til følge. Hvis jagt i for eksempel Dyrehaven ved Charlottenlund blev 233 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

3 det (u)sunde kød forbudt, ville det formentlig betyde, at man enten måtte vælge at fjerne en væsentlig del af dyrene eller opgive det meste af området som et rekreativt område for mennesker. Så hvis man mener, at jagt i nogle situationer, også i lande hvor jagt ikke er nødvendigt for at overleve, er moralsk forsvarligt, så synes det at være rimeligt at tillade, at kødet fra disse dyr blive spist i stedet for at blive smidt i skraldespanden. Endeligt er det værd at nævne, at det sandsynligvis inden for en overskuelig fremtid bliver muligt at spise kunstigt kød, som er fremstillet, uden at dyr lider eller slås ihjel. Også hvad denne type kød angår, så forekommer det, at der vil være tale om kød, som det vil være moralsk forsvarligt at spise. Samlet set peger disse eksempler på, at vegetarianisme ikke kan være et absolut påbud om, at mennesker aldrig bør spise kød. Argumenter for kødspisning I det forrige afsnit har vi set, at der er en række situationer, hvor der er gode moralske grunde til at spise kød. I det følgende vil fire ofte fremførte argumenter for at spise kød blive præsenteret og udfordret. Det første argument betoner, at vi af ernæringsmæssige grunde er nødt til at spise kød, og at det må være moralsk tilladt for os at spise en kost, som er ernæringsmæssigt sund. Men argumentets centrale præmis lider af det problem, at det sagtens kan lade sig gøre at leve sundt uden at spise kød. Faktisk ser ud til, at mennesker, der er vegetarer, lever længere og for eksempel har færre hjerte-karsygdomme end mennesker, som spiser kød. Der kan selvfølgelig være mange andre grunde til, at vegetarer lever længere, end at de ikke spiser kød. Måske ryger de mindre og drikker mindre alkohol end gennemsnittet i befolkningen, men ernæringsbevidste vegetarer vil 234 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

4 Semi-vegetarianisme næppe leve kortere end kødspisere. Det er korrekt, at en vegetarisk kost skal sammensættes, så den indeholder visse næringsstoffer, som optræder hyppigst i kød. Men vegetarer, der har viden om, hvordan de skal spise for at få tilført de nødvendige mineraler, vitaminer og proteiner, og som har adgang til ikke-kødprodukter, der i tilstrækkeligt omfang indeholder disse vigtige bestanddele, er på ingen måde dårligere stillet end kødspisere snarere tværtimod [3]. Et andet argument i debatten er, at kødspisning holder gang i en stor og vigtig industri med millioner af arbejdspladser, og at det derfor ville have fatale økonomiske konsekvenser, hvis alle blev vegetarer. En udfordring for dette argument er, at flere vegetarer jo også ville betyde flere arbejdspladser inden for hele det plantebaserede fødevareområde, så de arbejdspladser, der tabes et sted, kan ofte vindes et andet. Desuden vil mindre kødspisning også betyde, at folk lever længere og har færre sygedage, hvilket på nogle områder ville spare såvel private virksomheder som offentlige instanser for en lang række udgifter. Endelig vil mange vegetarer mene, at selv hvis det var rigtigt, at det havde økonomiske omkostninger, hvis store dele af befolkningen blev vegetarer, så burde vi være villige til at acceptere sådanne konsekvenser for at undgå de alvorlige problemer, som kødspisning skaber for eksempelvis dyrevelfærden. Et tredje argument, som den australske filosof Peter Singer præsenterer, tilskrives den amerikanske statsmand og videnskabsmand Benjamin Franklin ( ) [2]. Argumentet er i grove træk følgende: Mennesket er et dyr, det er moralsk forsvarligt, at dyr spiser kød (det er for eksempel ikke moralsk forkert, når ugler spiser mus), derfor er det også moralsk forsvarligt, at mennesker spiser kød. Argumentet kan forekomme overbevisende ved første blik, men det har, som Singer gør opmærksom på, flere svagheder. For det første er mange kødædende dyr tvunget til at spise kød, simpelthen fordi de ikke kan fordøje vegetabilsk kost, mens det som ovenfor nævnt for 235 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

5 det (u)sunde kød mennesker er tilfældet, at vi er i stand til at leve sundt både med og uden kød. For det andet er det underligt, at Franklin anvender dyr som moralsk rollemodel for mennesket. Dels er der masser af ting, som dyr gør (nogle dræber deres unger, de hjælper ofte ikke syge artsfæller og så videre), som de fleste mennesker ville mene, at det vil være moralsk forkert at efterligne, og dels synes dyr muligvis med nogle enkelte undtagelser at mangle forudsætningerne for overhovedet at kunne handle moralsk. Dyr kan jo ikke overveje, om deres handlinger er moralsk rigtige eller forkerte på den måde, som (næsten alle) mennesker er i stand til. Endeligt kan man tilføje, at der faktisk er en del dyr, som er planteædere, og at vi vel lige så godt kunne lade os inspirere af dem i stedet for, som Franklin gjorde det, at lade os inspirere af de kødædende dyr. Det fjerde argument er baseret på den nydelse, som mange oplever ved at spise kød. Fra en saftig burger over stegt flæsk med persillesovs til karrystegt kylling kender vi næsten alle den gode oplevelse, det kan være at spise kød. Isoleret set er nydelse godt, men nydelse er næppe tilstrækkelig til at vise, at det er moralsk forsvarligt at spise kød under normale omstændigheder. For det første kan nydelsen ved kødspisning ofte erstattes ved at spise et dejligt vegetarisk måltid. For det andet medfører kødspisning en lang række alvorlige omkostninger for dyr, miljø og klima, som det ikke virker rimeligt, at menneskets nydelse ved kødspisning kan overtrumfe. Et af de bedste argumenter mod kødspisning er således, at den industri, der producerer langt det meste af det kød, vi spiser, påfører dyr store lidelser i forbindelse med den intensive opdrætning og slår dem derpå ihjel. Således frarøves dyrene muligheden for at opleve nydelse i fremtiden. Her kunne man indvende, at de fleste kødspisere ikke personligt mishandler eller dræber dyr for at kunne spise dem, men det overser den pointe, at man som forbruger, der køber og spiser kød, er med til at betale for at opretholde en industri, som 236 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

6 Semi-vegetarianisme gør netop disse ting. Og hver gang man ved supermarkedets køledisk putter kød i kurven, betaler man industrien for at fortsætte. Det forekommer umoralsk at påføre dyr lidelser og slå dem ihjel blot for at opnå den smule ekstra nydelse, der er forbundet med kødspisning. At være eller ikke at være I det følgende vil der blive zoomet ind på et centralt argument i dele af den moralfilosofiske diskussion for og imod vegetarianisme. Vi og en del filosoffer mener, at dette er det bedste argument for at spise kød. Argumentet har, groft sagt, følgende ordlyd: Hvis vi som forbrugere holdt op med at købe og spise kød, så ville fødevareindustrien opdrætte færre dyr, hvilket betyder, at der ville blive færre dyr i verden, end der ville have været, hvis vi var fortsat med at købe og spise kød. Hvis der forudsættes, at disse opdrættede dyr har liv, der er værd at leve, og at de dyr, vi spiser, bliver erstattet med andre dyr, så vil den samlede sum af velfærd være større, hvis vi spiser kød, end hvis vi ikke spiser kød. Og endeligt, hvis man som utilitarister eller nytteetikere gør accepterer, at det er moralsk vigtigt, om en handling skaber mere eller mindre velfærd, så følger heraf, at man bør spise dyr, der a) ellers ikke ville eksistere, b) har gode liv og c) vil blive erstattet. Sagt med andre ord, hvis de dyr, mennesker spiser, har gode liv, og deres eksistens er afhængig af, at de bringes til verden for at blive spist, så er det set fra dyrenes synspunkt et gode for dem, at mennesker er kødspisere. Uden folks kødspisning, ville de ikke komme til verden og få liv, der er værd at leve [1, 4]. Argumentet kan virke provokerende, og der er blevet rejst en række indvendinger imod det, men lad os blot kommentere tre af de vigtigste, som knytter sig til hver af de tre betingelser, vi nævnte ovenfor. For det første er det ikke oplagt, at de dyr, vi oftest spiser, og som er produceret i kødindustrien, har liv, der er værd at leve. 237 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

7 det (u)sunde kød Der er visse vanskeligheder forbundet med at vurdere, hvornår et liv er eller ikke er værd at leve, men selv for en overfladisk betragtning er mange af de rutiner, som industrielt opdrættede dyr udsættes for, så lidelsesfulde, at det er svært at se, hvordan de skulle kunne have gode liv [5]. Lad os derfor antage, at de fleste dyr, som opdrættes og slagtes i kødindustrien, lever under vilkår, der er så dårlige, at de ikke har liv, der er værd at leve. Argumentet ovenfor, som gør det moralsk tilladeligt at spise kød, hviler på præmissen om, at dyrene har gode liv, så naturligvis gælder det ikke for kød, der er produceret på vilkår, som giver dyrene liv, der ikke er værd at leve. Betyder det at argumentet ikke holder? Ikke nødvendigvis, for selvom det ikke er almindeligt, så er det muligt at opdrætte dyr under vilkår, som giver dem gode liv. Indvendingen taler således for, at man, hvis man vil spise kød, er moralsk forpligtet til at være omhyggelig med at udvælge sit kød. Man er også forpligtet til at betale den merpris, det koster at købe kød, som er produceret på en måde, der giver dyrene tilstrækkeligt gode vilkår til, at man kan formode, at de har haft liv, der er værd at leve. Noget sådant kunne for eksempel være tilfældet for dansk økologisk kød. En anden indvending lyder, at hvis vi virkelig var bekymrede for dyrenes velfærd, for eksempel fordi vi ønsker at skabe mest mulig samlet velfærd, så ville det være bedre at fortsætte med at opdrætte dyr under gode vilkår, men undlade at slå dem ihjel og spise dem. De kunne så leve gode liv, indtil de dør af alderdom. Det er, kunne man hævde, en form for hykleri at bekymre sig nok om dyrenes velfærd til at begrænse sine indkøb til kød fra dyr produceret under tilstrækkeligt gode vilkår, men samtidig acceptere og støtte at de bliver slagtet og spist. Argumentet møder imidlertid to udfordringer. For det første er spørgsmålet for langt de fleste af os, om vi vil købe kød (og i så fald fra hvilken producent), eller om vi ikke vil købe kød. Der er ikke nogen mulighed for at købe kød på en måde, som medfører, at dyr 238 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

8 Semi-vegetarianisme bliver opdrættet under gode vilkår, men ikke slagtet og spist. Og når valget står mellem disse to muligheder, så gælder argumentet stadig. For det andet er det ikke indlysende, at det er moralsk forkert at støtte opdræt af dyr, som har gode liv, selvom de slagtes og spises, så længe dyrene erstattes af tilsvarende mange nye opdrættede dyr. Endelig vil nogen hævde, at det er absurd at forestille sig, at vi har moralske forpligtelser over for dyr (eller mennesker), som ikke eksisterer. Argumentet for kødspisning hviler på, at det er moralsk godt at handle på en måde, som bringer dyr til verden, der ellers ikke ville være blevet født. Men hvorfor det? Hvis vi handler anderledes, og ikke bringer dyrene til verden, så er der ikke nogen dyr, der taber noget derved de eksisterer jo netop ikke! Indvendingen kan umiddelbart synes rimelig, men selvom spørgsmålet om moralske forpligtelser over for mulige dyr (og mennesker) er et af de mere komplicerede i moderne moralfilosofi, så er der noget, der taler for, at den indvending er på vildspor. For hvis det var rigtigt, at man ikke kan gavne dyr ved at bringe dem til verden, så skulle det også være rigtigt, at det ikke er moralsk forkert at bringe dyr til verden, som har forfærdelige liv. Men de fleste vil formentlig mene, at hvis man overvejer at bringe et dyr til verden, men ved, at det vil leve et værdiløst liv blottet for enhver nydelse og fyldt med grusomme lidelser, så bør man lade være. Så hvis man kan skade et dyr ved at bringe det til verden, fordi det efterfølgende får et grusomt liv, så kan man også gavne et dyr ved at bringe det til verden, forudsat at det efterfølgende får et godt liv. Begrænse og vælge med omhu I det foregående har vi gennemgået en række argumenter for og imod at spise kød. Først viste vi, at det er tvivlsomt, om der er noget galt med at spise kød som sådan. Der synes at være nogle situationer, 239 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

9 det (u)sunde kød såsom de hvor allerede købt kød ellers går til spilde, hvor det er moralsk uproblematisk at spise kød. Derpå blev fire argumenter, der alle konkluderer, at det også i mere dagligdags situationer er moralsk tilladeligt at spise kød, diskuteret og udfordret. De tre første argumenter blev problematiseret, fordi de synes at være baseret på nogle usande præmisser vedrørende sundhed og ernæring, økonomi og naturlighed, og det fjerde fordi den smule ekstra nydelse, som kødspisning giver, ikke vejer tungt nok til at retfærdiggøre de lidelser, som den almindelige produktion og det meste indtag af kød forårsager for dyrene. Endelig introducerede vi, hvad mange moralfilosoffer anser for det mindst ringe argument for, at det er moralsk tilladeligt at spise kød: nemlig at kødspisning kan bidrage til at bringe dyr til verden, som har gode liv. Vi pegede også på, at dette kun gælder i de tilfælde, hvor der er tale om kød fra dyr, der faktisk har haft liv, som er værd at leve. Vores konklusion er, at der nok er omstændigheder, hvor det er etisk forsvarligt at spise kød, men at det også er sandsynligt, at vi bør spise langt mindre kød, end vi gør, og at vi bør vælge det kød, vi spiser, med omhu. Et sådant synspunkt kan vi kalde for semi-vegetarianisme [4]. Referencer [1] Crisp, Roger (1988): Utilitarianism and Vegetarianism. International Journal of Applied Philosophy vol. 4, side [2] Singer, Peter (2011): Practical Ethics. Cambridge University Press, New York. (Tredje udgave. Første udgave udkom i 1980.) [3] Sandøe, Peter, Tove Christensen, Lennart Ravn Heerwagen og Jørgen E. Olesen (2011): Kød og klima: Bør vi blive vegetarer for at modvirke den globale opvarmning, eller er det godt nok at spise økologisk? I: T. S. Petersen og J. Ryberg (red.): Klima og etik. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, side [4] Hare, R. M. (1993): Why I am only a Demi-Vegetarian. I: R. M. Hare: Essays on Bioethics. Clarendon Press, Oxford, side Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

10 Semi-vegetarianisme [5] Singer, Peter (1995): Animal Liberation. Pimlico, London. (Første gang udgivet i 1975) Forslag til videre læsning Udover de ovenfor refererede tekster kan det anbefales at høre filosoffen Jeff McMahans fortællinger om nogle af de situationer, hvor han (som selv er vegetar) mener, at det ikke er forkert at spise dyr. com/2010/06/jeff-mcmahan-on-vegetarianism.html 241 Tiderne_Kød-1.kor.indd /04/

ETISK VEGETARISME! !!! !!! Moral Vegetarianism! Mads Peter Rommedahl - mpeterr@ruc.dk! Signe Emalia Abildgaard Jensen - seaj@ruc.dk!

ETISK VEGETARISME! !!! !!! Moral Vegetarianism! Mads Peter Rommedahl - mpeterr@ruc.dk! Signe Emalia Abildgaard Jensen - seaj@ruc.dk! ETISK VEGETARISME Moral Vegetarianism Mads Peter Rommedahl - mpeterr@ruc.dk Signe Emalia Abildgaard Jensen - seaj@ruc.dk Vejleder: Rune Klingenberg Hansen - ruklha@ruc.dk 18. december 2013 Gruppe III 5.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.

Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr. 1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Guide: Bliv vegetar og lev længere

Guide: Bliv vegetar og lev længere Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen eller hver dag. Det kan

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm Etiske problemer i forbindelse med manipulation af menneskelige fostre Af Søren Holm Fostre og abort De fleste mennesker har en umiddelbar følelse Kloning af mennesker med det formål at frembringe et klonet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Indvendinger. Psykologisk glidning

Indvendinger. Psykologisk glidning 144 Indvendinger Psykologisk glidning I forhold til ubeslutsomme kunder, der har behov for et ekstra skub, og kunder der ikke helt har forstået værdien af produktet, kan det være gavnligt at anvende en

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

ETISK KØDSPISNING. Af: Anna Hoffmann Kierkegaard Studie nr. 47038. Projektvejleder: Rune Klingenberg

ETISK KØDSPISNING. Af: Anna Hoffmann Kierkegaard Studie nr. 47038. Projektvejleder: Rune Klingenberg ETISK KØDSPISNING Af: Anna Hoffmann Kierkegaard Studie nr. 47038 Projektvejleder: Rune Klingenberg Forside illustration: Mikkel Westrup Thank you tattoo Projekt nr. 17 Dyreetik Anslag: 49.996 Udarbejdet

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sygdom, velfærd og etik

Sygdom, velfærd og etik Sygdom, velfærd og etik Mickey Gjerris FØI, SCIENCE, KU Oversigt Etikkens bidrag Hammer eller lygte Sygdom Årsager og virkninger Velfærd Hvornår har dyr det godt? Ideal og kompromis Hvad er vigtigt og

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar? Hvilken slags vegetar? Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

VEGANER SÅDAN KOMMER DU I GANG

VEGANER SÅDAN KOMMER DU I GANG KARIN ELRØD VEGANER SÅDAN KOMMER DU I GANG FOR DYRENE, KLODEN OG SUNDHEDEN 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 HVAD ER EN VEGANER? 11 PLANTEKOST ER UDEN DYR 17 DE ETISKE ARGUMENTER 23 MILJØ OG KLIMA

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere