Venlig hilsen Jan Williams

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Venlig hilsen Jan Williams"

Transkript

1 Nedenstående skrevet med rødt, er en mail fra fra vindfirmaet Eco Partner og som blev sendt den 11. februar 2014 til et byrådsmedlem i Norddjurs Kommune. Mailens ordlyd er et typisk eksempel på, hvordan vindfirmaer uden blusel slynger om sig med mange plusord tømt for indhold, samt ikke mindst, hvordan de omskriver de faktuelle facts udelukkende for at gavne egne interesser på fællesskabets bekostning. Det der står noteret med blåt er mine kommentarer til mailens indhold, kommentarer der er vigtige at holde sig for øje, således at man i samtale med andre på en oprigtigt og retfærdigvis måde, kan argumentere imod den voldsomme propaganda, som vindfirmaerne fremkommer med og hvis sandhedsværdi efterlade meget at ønske. Venlig hilsen Jan Williams Erling Salling Olesen har bedt mig, sende dig noget relevant information vedrørende moderne store vindmøller og de påvirkninger, der vil være fra dem i deres nærmiljø. Jeg beklager på forhånd, at det er blevet til en lidt lang smøre, men det er svært at gøre det kortere uden at mangle nogen essentielt og jeg ville også meget hellere mødes med dig og gerne andre af dine kommunalbestyrelses fæller, for en uddybende snak. Vi hos Ecopartner har Danmarks bedste job og hverdag, når vi arbejder for en grøn omlægning af Danmarks energiforsyning. Simpelthen fordi det vi arbejder for, er så rigtigt og bæredygtigt. Det er selvsagt i orden at være glad for sit arbejde, men at tage til indtægt, at det er man, fordi man arbejder med en omlægning af Danmarks energiforsyning, er en følelsesmæssig subjektiv betragtning, der i sagens natur ikke kan rumme større sandhedsværdi, end den man selv tillægger den. Desuden, og ikke mindst, er det ikke bæredygtigt at arbejde for at fortsætte den forældede og uhensigtsmæssige opstilling af landvindkraft. Tværtimod. For landvindkraft er i stedet spild af energi og råmaterialer, set i forhold til havvindkraft. For skønt det er dyrere at opstille havmøller, så producerer havmøllerne væsentlig mere energi end landmøller. Sagt på en anden måde: D er skal minimum 3 landmøller til, for at producere den samme mængde energi, som 2 havmøller kan producere! Det vil sige, at vi som samfund vil kunne spare omkring 30-40% af den energi og de råmaterialer (herunder de sjældne jordstoffer) der skal bruges til fremstilling af vindmøller, hvis vi i stedet fremover opstiller vindmøller på havet hvor vinden, og dermed energien, er væsentlig større og mere stabil, end den er over land. 1

2 Ind imellem er det dog dage med lidt skyer på himlen. F.eks. når enkelte kommende vindmøllenaboer stiller deres eget hensyn over fællesskabets og med velplanlagte skræmmekampanger gør deres andre naboer nervøse og får vores folkevalgte til at tøve med rigtige og nødvendige beslutninger. Der er beskæmmende at læse ovenstående sætning, fordi den på forførende vis prøver at udskille en legitim og fornuftig modstand fra landbefolkningens side mod, at blive påtvunget en forældet og dermed forkert vindkraftudbygning, som var de pågældende borgere modstandere af vort fællesskab. Intet er mere forkert. For fællesskabet jo os alle, og ikke kun en håndfuld jordbesiddere og et vindfirma, der for egen økonomisk vindings skyld agter at opstille landmøller i øvrigt på fællesskabet bekostning, såvel økonomisk som natur- og trivselsmæssigt! At dette derudover også kommer til at koste landkommunerne penge er ubestrideligt. Eksempelvis gennem faldende boligpriser i de berørte områder og dermed skatteindtægter, samt visse steder, også gennem faldene turistindtægter. I øvrigt er det forkert, men naturligvis forførende, at bruge ord som rigtige og nødvendige beslutninger jo naturligvis vil det være rigtigt og nødvendigt for jordbesidderne og vindfirmaet, at få forført lokalpolitikerne til at arbejde for de pågældendes økonomiske interesser, men det er som nævnt, fællesskabet der kommer til at betale! Vi har sammen med de lokale lodsejere arbejdet på projektet i snart 5 år. Vi håber derfor på en snarlig VVM tilladelse, så vi om 1-2 år kan have vindmøllerne idriftsat. Det samfundsmæssige perspektiv Hvorfor den omlægning af vores energiforsyning? Det er der vel 3 hoved årsager til. 1. Hensyn til miljøet forureningsfri energi, ingen udledning af partikler og ingen forsuring af miljøet Der kan aldrig blive tale om en forureningsfri energi, for som nævnt bruges der råmaterialer, (herunder sjældne jordarter) og energi til at fremstille vindmøller. Råmaterialer og energi vi som samfund ville kunne spare omkring en tredjedel af, hvis vi som samfund i stedet valgte at placere vores vindkraftanlæg ude på havet, fordi møller på havet producere væsentlige mere energi pr. installeret MW, end hvad landvindkraft gør. 2

3 2. Forsyningssikkerhed i en ustabil verden med stigende energipriser Som alle ved, så producere vindkraftanlæg jo som vinden blæser. Og det gælder især landvindkraft, så at bruge en ustabil verden som argument for at fremme en ustyrlig og ustabil energilevering taler jo i bund og grund for sig selv! 3. Hensyn til folkesundheden ingen for tidlige dødsfald som følge af partikelforurening Endnu et usandt argument. For der er i dagens Danmark ikke tale om nogen partikelforurening af betydning fra vores centrale/decentrale kraftværker. Partikelforureningen i Danmark stammer fortrinsvis fra den tunge transport, være sig skibstrafik, de dieseldrevne tog og dieseldrevne busser, lastbiler og varebiler. Desuden glemmes det også i argumentet, at vindkraft nødvendigvis kræver et back-up system, være sig centrale/decentrale kraftvarmeanlæg og/eller import af elektricitet fra Norge og Sverige. Sidstnævnte er i øvrigt total partikelfri og CO2 neutral, fordi elektriciteten fra de to lande produceres ved hjælp af vandkraft og A-kraft, så at vindkraftanlæg skulle høste gevinster mht. folkesundheden rummer ingen sandhed i den virkelige verden. Stort set alle, er vel enige om, at vi ikke kan fortsætte med at forurene vores jord, som vi har gjort de sidste par generationer. Vi må ikke forvente, at verdens store klimasyndere går foran i kampen mod luftforureningen. Lande som Danmark må gå foran og vise en vej, hvor man kan omlægge energiforsyningen til vedvarende energikilder uden at miste konkurrenceevne og velfærd. Pointen her er, at man påtager sig et ansvar, hvis man udskyder beslutninger der medvirker til Danmarks energiomlægning. Der er bestemt intet galt i, at Danmark viser vej og går foran. Tværtimod, og det er stort set alle vel også enige om. Men når nogle få forsøger at vildlede flertallet for for egen økonomisk vindings skyld, så Danmark uheldigvis kommer til at bevæge sig ad den forkerte vej, må fornuftige borgere der har gennemskuet hvad der egentlig er på færde, naturligvis gøre opmærksom derpå. Det er vel egentlig en borgerpligt i et demokratisk samfund. For skal vi vindkraft, så skal denne naturligvis placeres hvor den generer mindst og hvor den yder mest, og derfor er den rette vej at placere vindkraftanlæg hvor vinden er, nemlig på havet. Desuden påfører den ensidige satsning på vindkraft, og som desværre sker på bekostning af andre alternative energiformer, os betydelige økonomiske tab, idet at vi allerede i dag må eksportere el til vore nabolande til små, ja nogle gange ligefrem til negative priser, når det blæser meget, mens vi må importere elektricitet til dyre priser, når vindforholdene er svage. Paul-Fredriks Bach, der har en fortid i både Elsam og Eltra, gør også på hjemmesiden: (under rubrikken nyheder den 25. januar 2014) opmærksom på 3

4 følgende vedrørende im- og eksport af elektricitet gældende for december måned 2013: Eksporten var 604 MWh eller 41 % af produktionen af vindenergi. Efter min opfattelse er vindkraften årsag til denne eksport. Det direkte tab på eksporten i december 2013 har således været omkring 27 /MWh. Et flertal at vores folkevalgte på Christiansborg har besluttet, at tage et miljømæssigt og samfundsøkonomisk ansvar ved at igangsætte en omlægning af Danmarks energiforbrug fra afbrænding af fossile brændsler til brug af vedvarende grøn energi. Vindmøller og især landvindmøller har hovedrollen i vores fremtidige energiforsyning. Ovenstående postulat om at især landvindmøller vil få hovedrollen i vores fremtidige energiforsyning er grebet ud af den blå luft. For udover at energileverancen fra vindmøller er ustyrlig og ustabil, så dækker samtlige vindmøller i dag eksempelvis kun omkring 5% af vort samlede energiforbrug. På Energistyrelsen Energistatistik 2012, kan man se, at vindmøller i alt kun yder 37 PJ ud af et årligt energiforbrug på 785 PJ. Tabel på side 8, Energistyrelsen Energistatistik 2012: Som det også ses af ovenstående tabel er biomasse, herunder nedbrydeligt affald, en langt større leverandør af energi end vindmøller. Og desuden kan affald og biomasse som bekendt anvendes, når vi har brug for energien, altså vi kan styre afbrændingen i forhold til energiforbruget, så leveringen af energi ikke sker som vinden blæser. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, har vindmøller set i forhold til den ringe mængde energi de levere, desværre fået tilkæmpet sig en alt for dominerende rolle. Og en rolle som det danske samfund på længere sigt vil lide skade af, hvis ikke vi i tide som samfund indser, at vindmøller er blevet tillagt en alt for stor og betydningsfuld rolle, og en rolle som de aldrig ville kunne indfri. 4

5 Landmøller er samfundsøkonomisk den optimale løsning ca. 40 % billigere for samfundet pr. produceret kilo5watt-time sammenlignet med havmøller. At elektricitet skulle være 40% dyre fra havmøller i forhold til landmøller er endnu en af de mange usandheder, som vindfirmaer udspreder for at gavne egne interesser, nemlig at fremme landvindkraft på havvindkrafts bekostning. Faktisk er sandheden, at alle landets havparker, med undtagelsen af den netop igangsatte Anholt Havpark, stort set leverer elektricitet til samme pris som landvindkraft. For selvom nogle få havparker er garanteret et større tilskud i startperioden, vil den højere produktion fra havmøller set over en års driftsperiode opveje dette tilskud, så den gennemsnitlige elpris pr. kwh derved stort set bliver den samme som den landvindkraft leverer til. I øvrigt kan det noteres, at vindparken som blev opstillet i 2009 ud for Sprogø i Storebælt, leverer elektricitet på nøjagtig samme vilkår, som den der gælder for landvindkraft. Konklusion: havmøller vil set over en driftsperiode på år kunne levere elektricitet til stort set samme pris som landvindkraft. Vindmøllemodstanderne siger at vi må stille alle vindmøllerne ud på havet, hvor ingen kan føle sig generet. Det er desværre ikke et brugbart forslag. Hvis omlægningen til grøn energiforsyning ikke kan udføres ligeså billigt, som forudsat i energiforliget, kan der ikke skabet politisk flertal for en omlægning. I 2013 så vi hvordan flertallet bag forliget vaklede, da man kunne konstatere at prisen på Co2 kvoter var blevet billigere end forudsat i beregningen bag forliget, hvilket gjorde det billigere at forurene end antaget. Som det fremgår af forrige kommentarer er ovenstående postulat usandt, for som nævnt, kan havvindkraft sagtens konkurrere med landvindkraft. Og især hvis man også medregner de uheldige følgevirkninger som landvindkraft påfører det levede liv på landet, vores fælles og bevaringsværdige landskaber, og ej at forglemme, rural turismen, som fremover i sagens natur vil fravælge at gæste de landområder, der uheldigvis skændes med energiindustrianlæg alias store møller. Energiomlægningen er igangsat ved at tildele blandt andet landvindmøllestrøm et tilskud i de første 7-9 år af møllens driftsperiode på 25 øre pr. produceret KW/t. oveni elmarkedsprisen. Tanken er at den grønne strøm vil udkonkurrere de gamle fossilbrændsel fyrede kraftværker, der vil blive nedlagt efterhånden som udbuddet af strøm bliver større end efterspørgslen. Overudbuddet vil få elpriserne til at være lave i en periode og det vil ikke kunne betale sig forsat at drive traditionelle kul og gasfyrede kraftværker. 5

6 Ordene nederste på forrige side, side 5, beviser hvor snævert og egoistisk vindfirmaet tolker fællesskabets energiforsyning, udelukkende for at gavne egne interesser på bekostning af almenvellet. For netop overudbuddet af elektricitet fra møller når det blæser meget, og som allerede med den nuværende installerede kapacitet har uheldige virkninger, bl.a. med negative eksportpriser til følge, medvirker endvidere til, at de værker der udleder mindst CO2, nemlig de gasfyrede, de lukker først. Og det gør de, fordi de gasfyrede værker er dyrere at drive, end de kulfyrede. Og da gas udleder mindre CO2 end kul, opnår vi dermed det stik modsatte af hvad vi ønsker, nemlig at samfundets CO2 udledning begrænses. Vindmøller og deres naboer Vindmøller er infrastruktur parallelt til motorveje og jernbaner osv. Udbygning af infrastruktur er afgørende for samfundets vækst og velstand, men vindmøller kan ligesom andre infrastrukturer ikke undgå at genere visse borgere På forførende vis forsøges det fra Eco Partners side, at sidestille vindmøller med infrastruktur, såsom motorveje og jernbaner. Men vindmøller har så at sige intet med infrastruktur at gøre, for vindmøller er i stedet at betragte som tekniske produktionsenheder. Og en produktionsenhed vil man som regel vælge at placere der hvor den yder størst nytte og er til mindst gene! Siger sig selv. Hvem vil eksempelvis mene det var en god idé, at give tilladelse til at anlægge en stor svineproduktion i en bymæssig bebyggelse, hvem vil sige ja til at anlægge en stor cementvarefabrik ude i en af landets få tilbageværende å-dale, hvem vil mene det er en god idé at bygge et højt luksushotel i stål og glas med udsigt til Rebild Bakker? Nej, den slags vil næppe mange med deres fulde sanser i brug sige ja tak til. Og heldigvis for det. Sammenligningen med motorveje og jernbaner er i øvrigt en misvisende og infantil sammenligning, for eksempelvis må motorvejen mellem Aarhus og Aalborg, ja, naturligvis placeres mellem Aarhus og Aalborg! Derimod kan møller jo opstilles helt andre steder, og det klogeste for samfundet som helhed vil naturligvis være, at placere dem hvor vinden er stærkest og mest stabil, altså på havet. Konklusion: Vindmøller er ikke infrastruktur, men derimod energi-produktionsheder og bør derfor betragtes som sådanne, og derfor placeres hvor de gør størst nytte og mindst gene. 6

7 Man må derfor spørge sig selv. Er vindmøllenaboer rimeligt stillede i forhold til naboer til motorveje, jernbaner, lufthavne mv.? Svaret er i alle forhold ja. - Der er skrappere krav til vindmøllers støj (alm. Støj som lavfrekvent støj)ved naboer end for andre støjkilder. Denne påstand er decideret usand, for ved andre støjkilder end vindmøller, der kan eventuelt støjudsatte klage til kommunen, som derefter vil være forpligtiget til at foretage en kontrolmåling. Og overskrider denne kontrolmåling de tilladte grænseværdier for støj, vil den pågældende synder, være sig et landbrug eller en industrivirksomhed, blive pålagt at dæmpe støjen, så denne ikke overskrider de tilladte grænseværdier. At denne procedure ikke gælder for vindmøller, er der i dag desværre en del tilfælde af, og hvor klagerne over støj får den krænkende meddelelse, at ifølge vindmøllebekendtgørelsen, kan kommunen desværre intet foretage sig. Det skal i den henseende i øvrigt bemærkes, at modsat andre støjkilder, så måles den faktuelle støj som vindmøller udspreder ikke, men beregnes derimod. Til dette konkludere professor i akustik, Aalborg Universitet, Henrik Møller, i en rapport fra 2011 på side 54 om vindmøllestøj følgende: Der er forskelle på flere decibel mellem støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin i størrelsesordenen 3-4 db for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Hvis man blot benytter gennemsnittet for mølletypen, er der 50 % risiko for, at den aktuelle mølle vil overskride grænsen. - En vindmølleopstiller skal erstatte det eventuelle værditab, som en nabo måtte have på sin beboelsesejendom. Det reelle værditab dækkes slet ikke tilnærmelsesvis af værditabsordningen, og flere naboer til vindmøller har derfor også efterfølgende valgt at anlægge civilt søgsmål ved domstolene. Selvom naboerne stort set altid får medhold af domstolene, og vindmølleejerne dømmes til at betale en større erstatning end den først tilkendte, så er det urimeligt at naboer til møller skal føre lange og tidskrævende sager ved domstolene for at få medhold. Konklusion: Det er ikke et demokratisk land værdigt, at det påfører nogle af sine medborgere voldsomme belastninger, af såvel økonomisk som psykisk art, at skulle føre sager ved landets domstole for at retfærdigheden sker fyldest. 7

8 - En vindmølleopstiller er forpligtet til at udbyde 20 % af et projekt i andele til lokalbefolkningen til kostpris. Korrekt! Men der er flere ting ved denne konstruktion som er yderst uheldig. Dels er der nogle, der måske bor op til 4,5 km fra vindmøllerne som kan score en økonomisk gevinst, mens borgere der bor indenfor 1 km og som måske ikke har økonomiske midler i overskud til at investere i vindmøller, blot får alle ulemperne. Og dels er denne ordning medvirkende til at splitte de mindre landbosamfund op med deraf følgende ufred. Set fra mølleopstillernes side, er ordningen derimod et glimrende middel til at få trumfet sin vilje igennem, for ved hjælp af denne ordning er det muligt at spille lokalbefolkningen ud mod hinanden. Støj og afstande Vindmøller er ikke lydløse men støjer, når de producerer maximalt på niveau med en plænetraktor. Derfor skal der være god afstand til nærmeste naboer. Afstandskravet er 4 gange møllernes totale højde, hvilket er lig med 600 meter, for de vindmøller vi ønsker at opstille i Hevring ådal. Ved vindmølleprojektet i Hevring ådal er der 8 naboer, der bor indenfor 1 km. afstand fra den nærmeste vindmølle i parken. Den gennemsnitlige afstand er for naboerne 890 meter. (290 meter over kravet). Nærmeste nabo er Sorvad bjerg 5 i en afstand på 737 meter til den vindmølle der er nærmest.(137 meter over kravet). Afstandskravet er altså overholdt med meget stor margin. Afstanden 4 x møllehøjde er en afstand som Danmarks Vindmølleforening i halvfemserne fik gennemtrumfet, og er en afstand der aldrig har været udsat for en uvildig vurdering, være sig fra hjemlige forskere eller læger, om denne afstand er tilstrækkelig for at beskytte naboerne mod unødige gener. Flere forskere i udlandet er efterhånden, bl.a. via de udenlandske sager der er opstået vedr. naboer til vindmøllers søvnproblemer, også blevet opmærksom derpå. Eksempelvis har tre forskere på universitetet i Auckland, New Zeeland i en rapport fra 2011 om de gener vindmøller påfører deres naboer, konkluderet følgende: we conclude that night-time wind turbine noise limits should be set conservatively to minimize harm, and, on the basis of our data, suggest that setback distances need to be greater than 2 km in hilly terrain. Konklusion: Afstandskravet på 4 x møllehøjde er helt utilstrækkeligt og giver ingen garanti for naboerne mht. for at blive udsat for ulemper og gener, såvel visuelle som støjmæssige, fra vindmøller. 8

9 Støj (almindelig støj og lavfrekvent støj) Max. 42 og 44 dba ved henholdsvis 6 og 8 m/sek., ved nærmeste naboers udendørs opholdsareal i retning mod vindmøllerne. De 8 naboer indenfor 1 km. vil i gennemsnit kunne blive påvirket med henholdsvis 38,1 og 39,6 dba. Den nærmeste nabo vil blive påvirket med henholdsvis 40,1 og 41,7 dba. Når det blæser med 6 og 8 m/sek. Grænseværdierne for støj er altså ligeledes overholdt med meget stor margin. Beregningerne tager udgangspunkt i de af vindmølleleverandøren garanterede kildestøjstal. Som nævnt måles den faktuelle vindmøllestøj ikke, men beregnes derimod, og netop denne metode rummer stor fare for at den faktuelle støj er 3-4 db (A) højere jf. akustikprofessor Henrik Møller fra Aalborg Universitet. Lavfrekvent støj fra vindmøller. (Max 20,0 dba i nærmeste bolig ved 8 m/sek). I forventning af at større maskiner ofte vil lave dybere lyd end mindre maskiner, har man 2012 indført grænseværdier for vindmøllers påvirkning med lavfrekvent støj ved nabobeboelser. Den beregnede gennemsnitlige lavfrekvente støj de 8 nærmeste naboer er 13,9 dba ved vindhastighed på 8 m/sek. Hos nærmeste nabo ved Hevring Ådal projektet er tallet 15,2dbA. Grænseværdien for lavfrekvent støj er altså ligeledes overholdt med meget stor margin. Endnu en gang! Den faktuelle støj måles ikke, men beregnes, og denne usikkerhed har netop påført en del vindmøllenaboer unødige støjgener. En sag fra Holbæk Kommune, hvor to 2,3 MW Siemens møller blev opstillet ved Stigs Bjergby i 2009, fortæller med al tydelighed, at selvom støjen var beregnet til at være 40 db (A), var den reelle støj langt højere, nemlig hhv. 45 og 49 db(a). 9

10 Hvad ved vi specifikt om støjkravene til vindmøller? Sammenligningen til virksomheds- og trafikstøj er støjgrænseværdierne for vindmøller ultimative kontra vejledende for virksomheder og trafik. Vindmøllernes støj beregnes i medvind til alle beboelser rundt om vindmøllerne og ved vindhastigheder hvor man ved, at vindmøllestøjen høres mest tydeligt ved naboerne.. Det reelle støjbillede for vindmøller: max. Støjniveau vil derfor statistik set kun være til stede i % af årets timetal. Grænseværdien for lavfrekvent støj fra vindmøller er 20 DbA, beregnet inde i nærmeste nabobolig. Til sammenligning er miljøstyrelsens gennerelle retningslinjer for anbefalede niveauer af lavfrekvent støj max. 20 dba om natten og 25 dba om dagen ved beboelser institutioner osv. nfralyd_vibrationer/ Grontmij Acoustica har for nyligt afsluttet en analyse om forholdet mellem mindre og større vindmøller og deres lavfrekvente støj. Vindmølleindustrien og vindmølleforeningen har siden betalt Grontmij Acoustica, for at formidle analysen i en rapport på dansk. Analysen konkluderer - at store møller ikke repræsenterer et særligt problem med lavfrekvent støj - at små og store vindmøller i gennemsnit har samme andel af lavfrekvent støj relativt til den samlede støj og - at nye store vindmøller har en mindre andel af lavfrekvent støj end ældre store vindmøller relativt til den samlede støj - at møller opsat både før og efter 2010 kan overholde grænseværdien på 20 db - at lovændringen fra 2012, hvor man tilføjede en grænseværdi for vindmøllers påvirkning med lavfrekvent støj, var et politisk ønske og ikke begrundet i et reelt problem med støj fra møllerne. rbines_ pdf Ovenstående postulater taler mod bedrevidende, for som nævnt, er der store problemer med at møller, opstillet såvel før som efter år 2010, kan overholde grænseværdierne på 20 db lavfrekvent støj målt indendørs hos naboerne. Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at Grontmij Acoustika er et privat foretagende, der bl.a. har vindindustrien som kunde og dermed kan virksomheden på ingen måde opfattes som en uvildig part. 10

11 Skyggekast (max. 10 timer årligt) Den tid hvor hele eller dele af rotorens areal må være imellem solen og nabobeboelsen, når solen skinner og vindmøllen rotor drejer rundt. At beregne et gennemsnit for de nærmeste naboer, giver ingen mening ved skyggekast, fordi det er så forskelligt, afhængigt af i hvilket retning, nabobeboelsen ligger i forhold til vindmøllerne. 3 af de nærmeste nabobeboelser vil ikke få skyggekast fra vindmøllerne overhovedet. Den nabobolig der vil kunne få mest skyggekast i løbet af et år, vil i et gennemsnitsår få 9 timer og 54 minutter (uden fradrag for bevoksning osv.) Visuelt indtryk/ Ejendoms værditab Vindmøller er store og påvirker landskabsindtrykket. Derfor skal et vindmølleprojekt visualiseres i VVM fra både fjern- mellem og nærzonen. Visualiseringerne skal udføres således, at landskabsarkitekterne kan vurdere vindmøllernes indvirkning på det samlede landskabsbillede. At skrive, at visualiseringer skal udføres således at landskabsarkitekter kan vurdere vindmøllernes indvirkning på det samlede landskabsbillede lyder besnærende. Men denne udlægning er ikke korrekt. For dels er de såkaldte landskabsarkitekter købt og betalt af vindmøllefirmaerne, og dels udføres visualiseringerne bevidst med det mål at sløre vindmøllernes faktisk indvirkning på landskabet. Eksemplerne er ad legio, hvilket stort set hver eneste VVM-redegørelse vedr. vindmøller, der hidtil er fremstillet, kan dokumentere. Sløringen af vindmøllernes faktiske indvirkning på landskabet sker eksempelvis ved at placere de påtænkte vindmøller bag bevoksning og/eller den bebyggelse der forefindes i landskabet. Derudover tages der foto af landskaberne med en mild form for vidvinkel, hvilket får vindmøllerne til at virke mindre, og dermed opfattes de slet ikke så store, som det menneskelige øje normalt opfatter dem. Vedr. VVM-redegørelserne tror mange borgere i øvrigt også, at det er kommunerne som står bag disse. Men det er det ikke. For VVM-redegørelserne bestilles og betales af projektmagerne, som i sagens natur ønsker at fremme deres sag, hvilke i sig selv får VVMredegørelser til at blive et partsindlæg, og ikke en uvildige redegørelse som almenvellet ellers kunne ønske. Konklusion: Der arbejdes kreativt, både med tekst og foto, for at nedtone vindmøllernes negative påvirkning af vores landskaber. 11

12 I forhold til naboerne er et eventuelt værditab på deres ejendomme, som følge af vindmøllernes visuelle påvirkning, det forhold der optager folk mest. Hvad ved vi om salgbarhed/værditab? Der er så vidt vides endnu ikke foretaget større undersøgelser af salgbarhed og eventuelt ejendomsværditab som følge af vindmøller, men den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale herfor. Kilde: Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi Kap https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=159159#kap2 For at kunne give alle naboer en lige og fair vurdering, at et eventuelt værditab, som vindmøllerne må forsage, har Klima-, energiministeren beskikket et antal taksationsformænd og sagkyndige, til at taksere værditab, for de naboer der ønsker at få deres ejendom vurderet. Viden om vind har dog lavet to stikprøver i 2012 ved vindmølleprojekter ved Tåsinge og ved Kyse. Analyserne omfattede alle frit handlede ejendomme i en periode 2 år efter opstilling af vindmøllerne tilsvarende i relevant referenceområde uden vindmøller. Stikprøverne tegner et billede af, at der hverken er værditab eller længere salgstider. Stikprøverne er dog for lille et statistisk grundlag for en egentlig konklusion. Det er korrekt at Viden om vind, et propagandakontor iværksat for at fremme landvindkraft, har foretaget to undersøgelser hhv. på Tåsinge og ved Kyse. Dermed ophører det korrekte desværre også. For tværtimod fastslog en efterfølgende kontrolundersøgelse gældende for Tåsinge og udført af Vindmøller med omtanke, at liggetiderne før salg var mere end dobbelt så lange for ejendomme tæt ved møllerne, og ikke mindst, at salgspriserne i gennemsnit var meget lavere: 12

13 Desuden klarlagde 30 interviews med naboer til møllerne, at over 2/3 af naboerne i større eller mindre grad følte sig generet af møllerne. Undersøgelsen som Viden om Vind foretog ved Kyse var ligeså lemfældig og ukorrekt, som den de havde foretaget på Tåsinge. For de ejendomme som Viden om vind anvendte som kontrolejendomme til ejendommene ved Kyse lå ved eller i nabobyen Sandved. Men åbenbart var Viden om vind uvidende om, at der siden omkring årtusindskiftet har stået ikke mindre end 13 møller indenfor en radius af 2 km fra kontrolejendommene ved eller i Sandved! Derfor siger det jo sig selv, at liggetider og huspriser næppe afveg meget fra hinanden hhv. for ejendomme i nærheden af de 2 møller ved Kyse og for ejendomme ved de 13 møller ved Sandved. I øvrigt er et stort område af det sydvestlige Sjælland siden årtusindskiftet blevet ramt af mange møller, og det meste af denne egn lider også i dag af affolkning og stagnation. Naturligvis er det ikke kun møllernes skyld, men der er ingen tvivl om, at netop opstilling af de mange møller, har fået de såkaldt ressourcestærke medborgere til at fravælge at bosætte sig i denne egn. Hvad ved vi om vindmøllestøj og sundhed? Myndighederne anerkender genevirkninger, men ikke sundhedsrelaterede følgevirkninger. Erfaringen med tusindvis af vindmøller gennem mange år siger det samme. Vi har haft vindmøller i Danmark i 35 år, og tusindvis af familier har oplevet naboskab som uproblematisk. At postulere, at der er tusindvis af familier som har oplevet naboskabet til vindmøller som uproblematisk, er atter et postulat som ikke har megen sandhedsværdi i sig. Sagen er nemlig den, at selvom rigtig mange familier i det daglige landet over føler sig generet af at have møller som naboer, så har de opgivet at klage, fordi de føler sig magtesløse overfor en mægtig og stærk vindindustri, som mistænkeliggør enhver der føler trang til at klage sin nød, være sig til de offentlige myndigheder eller via læserbreve. 13

14 Ny undersøgelse: Vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger: hjerte-karlidelser, blodtryk, diabetes, fødselsvægt, diabetes, søvnforstyrrelser. Beslutningen om en undersøgelse af helbredseffekter har ikke baggrund i reelle problemer, men er politiske beslutninger alene for at imødekomme bekymringer. Endnu et ukorrekt postulat. For som tidligere nævnt har man for længst i udlandet fået øjnene op for de gener, som møller kan påføre deres naboer, såsom eksempelvis søvnproblemer og stress. Også herhjemme har professor ved Aalborg Universitet for akustik, Henrik Møller, påpeget at den nuværende vindmøllebekendtgørelse ikke beskytter vindmøllenaboer tilstrækkeligt mht. til støj og dermed forstyrrelse af deres nattesøvn. Hvis vindmøller er en gene, må kommunerne da få mange klager over vindmøller? Kommunerne får meget få klager over vindmøller. Analyse fra 2013 dokumenterer, at: I over 80 pct. af kommunerne er der 0 eller 1 klage. Kun i to kommuner er der mange klager. I begge kommuner centreret omkring enkelte personer. m_ller_2011_og_2012_-_med_diagrammer_og_bilag.pdf Som før nævnt, har mange borgere simpelthen og forståeligt opgivet at klage, ganske enkelt fordi de intet får ud af det, for i henhold til vindmøllebekendtgørelsen, kan kommunerne intet gøre for at hjælpe deres medborgere. Eksempelvis klagede en borger på Tåsinge til Svendborg Kommune vedr. støj fra 2 store møller der blev opsat ved Bjerreby i 2008, herunder om kommunen havde givet tilladelse til at møllerne måtte køre med højere rotorhastigheder ved vindhastigheder over 8 m/s. Svaret fra kommune var følgende: 14

15 Og at der kun er tale om to kommuner, hvor der er mange klager og som i øvrigt er centreret omkring enkelte personer, er endnu en af mange ukorrekte påstande. Eksempelvis er der på Sjælland i dag opstillet store møller i henholdsvis Næstved, Kalundborg og Holbæk Kommuner, og det har alle steder, med undtagelsen af et enkelt, skabt gener for naboerne, hvor nogle af forståelige (men dog egoistiske) grunde har undladt at klage, fordi de efter møllerne er blevet opstillet ønsker at flytte. Og dermed ønsker de ikke at påkalde sig for megen opmærksomhed, herunder at klage, fordi de ikke har interesse i at skræmme eventuelle købere væk. I Jylland er der også flere kommuner, såsom eksempelvis Ringkøbing-Skjern, Herning og Lemvig Kommune, hvor borgere har klaget over vindmøllegener. Så når Eco Partner i en mail til et byrådsmedlem i Norddjurs Kommune postulerer, at der kun er få klager som hidrører fra få personer, er og bliver det faktuelt forkert. I den henseende er det også værd at bemærke, at flere kommuner landet over har valgt at begrænse eller helt stoppe vindmølleplanerne, af hensyn til såvel kommunens som til borgernes tarv. Ecopartner administrerer ca. 120 vindmøller. Ca. 100 i Danmark og ca. 20 i Tyskland. Vi har derfor en meget nær kontakt til mange af de mennesker, der bor omkring vindmøllerne og hjælper os, med praktiske forhold omkring deres daglige drift. Når man som os, arbejder med og driver vindmøller til daglig, får man automatisk et mere jordnært forhold til dem, end det billede som modstandere af vindmøller gerne vil tegne af dem. Jysk analyse har for Viden om vind lavet en større analyse om det, at være nabo til store moderne vindmøller. Man kan tolkes resultatet på mange måder, afhængigt af øjnene der læser den. Analysen viser med overbevisning, at meget få procent af naboerne, har egentlige gener ved at bo som nabo til store vinmøller. Få procent af i alt 8 naboer indenfor 1 km. er forsvindende få. rapport_vedr_rende_nabosk ab_til_vindm_ller.pdf Denne undersøgelse som Viden om vind har foretaget, har samme mål som de andre undersøgelser og udtalelser de fremkommer med, nemlig at bortforklare og sløre de faktiske forhold, ved det at være nabo til landmøller. Undersøgelsen, som Eco Partner referer til, tager udgangspunkt i naboskab til store møller indenfor en radius af 2 km. Derfor viste undersøgelsen læst med vindmøllebriller også, at der kun var få gener forbundet med at være nabo til møller. Men da kun få ad de adspurgte var bosat indenfor en radius af 1 km til møller, mens hovedparten derimod boede længere væk, nemlig mellem 1 og 2 km, så siger det jo sig sig selv, at de negative konsekvenser af naboskabet ligesom bliver fortyndet. Undersøgelsen viste tilgengæld, at rigtig mange af de adspurgte indenfor 1 km radiusen følte sig generet af møllerne i højere eller mindre grad. Konklusion: afstandskravene til landvindmøller er i dag alt for lave, hvis gener for naboerne skal mindskes til at blive tålelige. 15

16 Jeg håber at ovenstående har kunnet bidrage positivt til dit samlede indtryk, før din beslutning i kommunalbestyrelsen. Såfremt du har lyst og finder det formåls tjeneligt, deltager jeg meget gerne i et uddybende møde med dig og andre. Med venlig hilsen / Mit freundlichen Grüßen / Best regards Ecopartner Allan Dahl Larsen Mobil: Ecopartner ApS, Egå Havvej 21, DK-8250 Egå Tel.: Fax:

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Kæmpevindmølle i Solbjerg

Kæmpevindmølle i Solbjerg Kæmpevindmølle i Solbjerg Dagsorden den 9.9.2010 (ca. tidsangivelser): 19:00 19:15 Velkomst og introduktion v. Gunner Thomassen 19:15 19:45 Regler omkring placering af vindmøller kommunalplanen v. Afdelingsarkitekt

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Fakta og myter. om opstillingen af vindmøller på land i dag. Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Juni 2014

Fakta og myter. om opstillingen af vindmøller på land i dag. Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Juni 2014 Fakta og myter om opstillingen af vindmøller på land i dag Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Juni 2014 1 Hvem er de generede naboer? Jeg bor 750 m fra en stor vindmølle og har fået ødelagt

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Vesterskovvej 13, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Langdyssevej 4, 4750 Lundby som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

J O H A N S E N & B L I D D A L

J O H A N S E N & B L I D D A L Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Paulex-advokater ApS (Binavn) Bredgade 20, DK-6920 Videbæk Tlf. +45 97 17 22 44 Fax. +45 97 17 32 96 E-mail: paulex@paulex.dk Hjemmeside: www.paulex.dk CVR- og ApS-

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Tvedemosevej 2, Tvedemosevej 4 og Tvedemosevej 1, Snesere, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

alle de møller? Tjener den energien hjem igen? Allerede på under et halv år har en vindmølle produceret den mængde

alle de møller? Tjener den energien hjem igen? Allerede på under et halv år har en vindmølle produceret den mængde 12 mytedræbere Debatten om nye vindmøller bølger i lokalaviser, på borgermøder, på sidelinjen til fodboldkampen. Her er den saglige, sobre og konkret viden, debatten skriger efter. Danmarks Vindmølleforening

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Bent Grindsted Fra: Bodil Nissen Sendt: 30. april 2013 14:25 Til: Dorthe Bach Egemose Agger Emne: VS: Testmøller er sat op i Lejre område 13, Gearkasse larmer lidt - og vi er nok over de tilladte ca 45-50

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II Nejst Etape II - Brønderslev Kommune UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II 3 stk. Vestas V112 3,075 3,3 MW med en totalhøjde på 140 meter Beskrivelse af projektet 3 stk. Vestas V112 140 meter. Samme

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Marts 2014 Visualisering af fem nye vindmøller med en totalhøjde på 150 m ved Grønkærvej set fra bavnehøjen ved Møborg

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Sneserevej 28, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

20. oktober 2012. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K

20. oktober 2012. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K Bemærkninger til forslag til ændring af VE-loven jf. Energistyrelsens høringsbrev af 24. september 2012. 20. oktober 2012 Danmarks Vindmølleforening er enig i

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Fremtidens vindkraft skal opføres på havet

Fremtidens vindkraft skal opføres på havet Fremtidens vindkraft skal opføres på havet Vindmøller Med Omtanke www.vmmo.dk 1 Indholdsfortegnelse Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier... 3 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Beretning 2009. Produktion

Beretning 2009. Produktion Beretning 2009 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter 1 Redegørelsens indhold Lidt om juraen på området Hjemmelsgrundlaget Låneoptagelse og garantistillelse Modregningsreglerne Risikoafdækning

Læs mere

Værditabsordningen. - ændringer til VE-loven. v/signe Maj Holm og Janine Lindberg

Værditabsordningen. - ændringer til VE-loven. v/signe Maj Holm og Janine Lindberg Værditabsordningen - ændringer til VE-loven v/signe Maj Holm og Janine Lindberg 1 Grundlag for værditab ( 6, stk. 1) En eller flere vindmøller Tilknyttede lysmarkeringsmaster Vindmøller ved Kragerup Gods

Læs mere

baner vejen for elbilen i Danmark

baner vejen for elbilen i Danmark Analyse af kørsel i Sønderborg Kommune Land og by baner vejen for elbilen i Danmark Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 5219839 Besøg os på www.clever.dk, eller facebook.com/clever

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Anmeldelse om Vindmølleprojekt

Anmeldelse om Vindmølleprojekt Marts 2015 Side 1 Anmeldelse om Vindmølleprojekt Projekt Stakroge Vindmølleområde T22 ved Stakroge i Herning Kommune Tre af de nye møller med de eksisterende vindmøller i baggrunden set fra Pension Lyng

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Indbydelse til køb af vindmølleanparter.

Indbydelse til køb af vindmølleanparter. 1 Indbydelse til køb af vindmølleanparter. Præsentation og gennemgang af vindmølleprojektet. Indledning Nærværende indbydelse omfatter følgende materiale: 2 VVM-redegørelse og miljørapport, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere