Nye traditioner Nye ord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye traditioner Nye ord"

Transkript

1 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Nye traditioner Nye ord Af Karen Margrethe Pedersen Mange traditioner er blevet ført videre fra generation til generation, men unges mod på fornyelse har i perioder ført til oprør mod det hævdvundne. Rend mig i traditionerne, som er titlen på Leif Panduros roman fra 1958 om modsætningerne mellem generationerne, blev et slogan for mange der var unge i tresserne og halvfjerdserne. Deres børn er nu voksne. De skaber deres egne traditioner, for fællesskabet med familien og vennerne som traditionerne er med til at skabe, betyder meget. Det giver tryghed og sammenhæng i en verden som hele tiden forandrer sig. Imidlertid udfolder traditionerne sig ikke blot inden for en snæver kreds og hjemmets fire vægge. Mange af dem skal gerne være synlige for alle, for derved bliver vi mere betydningsfulde. Og det er bestemt ikke længere nok at hejse flaget eller sætte en annonce i dagblade og ugeaviser for at gøre opmærksom på glædelige begivenheder i privatlivet. Flere nye skikke er blevet traditioner i løbet af de sidste ti til tyve år. Hertil hører storke af træ uden for nybagte forældres bolig og peberkværne af olietønder eller andre figurer i haven eller på fortovet hos pebersvende og pebermøer som har 30-års-fødselsdag. De gør naboer og forbipasserende opmærksomme på begivenheder hos folk som de måske ikke kender personligt, og er således eksempler på den synlighed der hører til medgang. Det gælder også selv om der ligger drilleri bag de opstillede genstande, og de kan være besværlige at fjerne. Det er dejligt at have familie og venner der vil markere fødslen eller 30-års-dagen for en i al offentlighed, mens det er trist at være glemt og gemt. Disse to nye traditioner har affødt flere nye ord i dansk. Det er sammensætningerne fødselsstork og barselsstork, 30-års-peberkværn og 30-års-kunstværk som endnu ikke forekommer i nogen danske ordbøger. Mens traditionen med peberkværnene har rod i Danmark, er den med storkene sandsynligvis importeret fra USA. Derfra kommer også to andre traditioner som >

2 har vundet indpas i samme periode. Det er fejringen af halloween den 31. oktober og valentinsdag den 14. februar. Disse traditioner har medført to låneord fra amerikansk idet Halloween efter dansk retskrivning skrives med lille begyndelsesbogstav, halloween, og Valentine s Day er blevet fordansket til valentinsdag. Barselsstork vinder over træstork og fødselsstork Der kan følge flere nye ord med en nyskabelse, men som regel bliver en betegnelse dominerende. Storken af træ ser således ud til i dag at blive kaldt en barselsstork af dem som kender traditionens budskab, mens fødselsstorken glider ud. Mange forhandlere reklamerer imidlertid stadig med salg af træstorke. De fokuserer derved mere på materialet end på traditionen, muligvis for at alle kunder skal kunne forstå hvilket produkt det drejer sig om. Her er formidlingen vigtigere end funktionen, og ordet rangerer på linje med træstol. Når fødselsstork viger til fordel for barselsstork, hænger det sandsynligvis sammen med at det er en udbredt opfattelse at barselsstorken er en gammel tradition. Og til gamle dage hører ordet barsel som et udtryk for en fødsel. Dette har vi også i sammensætningerne barselspotte for den lerpotte som naboerne førhen bragte varm suppe i til moren efter veloverstået fødsel, og i barselsstue, hvor moren opholdt sig med barnet efter fødslen, velkendt fra Ludvig Holbergs Barselstuen. Denne komedie fra 1724 antyder i øvrigt oprindelsen af ordet der stammer fra det gammeldanske barnsøl, hvor det sidste led øl har betydningen gilde, selskab. Den nyere betydning af barsel er derimod perioden eller morens tilstand efter fødslen og de begivenheder som hører dertil. Og der er i dag officielt valgfrit fuge-s i sammensætninger med barsel, men barselsstork har som regel fuge-s, også når ordet i en reklame bliver brugt som egennavn: Barsels Stork (dba.dk). Storken af træ under lup Første gang jeg stødte på ordene fødselsstork og barselsstork, var i forbindelse med en undersøgelse af skikken med at sætte storke med en dukke i en ble i næbbet op i haver eller ved indkørsler til huse og gårde og på altaner i etagebyggeri. Den foregik i Sønderjylland i 2005, hvor storkene dukkede op overalt, og mange reklamerede med salg af storke ved privatboligen. De blev også solgt på de store sønderjyske markeder som Fåremærken i Højer, Klostermærken i Løgumkloster og Pinsemærken i Gram og ved hobbyudstillinger rundt om i landsdelen. Og de store forretningskæder med babyudstyr annoncerede med storke. De forhandlere som selv lavede storkene som husflid, kaldte sig storkemagere, et sammensat ord i lighed med træskomager, men ordet forekommer også i medierne: Stork nummer 100 er netop afsat, og den 86-årige storkemager har straks savet ti nye ud. (JydskeVestkysten ). En ny skik kan således føre flere ord med sig. Under interviewene af forhandlerne viste det sig at storkene både blev kaldt fødselsstorke og barselsstorke. Ingen af disse betegnelser forekom blandt Sprognævnets nye ord i dansk, men søgning via Google, sociale fora og Infomedia pegede på begge ord. Da fødselsstork efter min opfattelse bedst udtrykte storkens budskab, blev dette ord brugt i et 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

3 spørgeskema til nybagte forældre og under interview med dem. En moderne skik skulle vel have et moderne ord. Deri tog jeg fejl. De nye ord Ingen skrev på spørgeskemaet at storken kunne hedde andet end en fødselsstork. Men det kom frem under interviewene at de fleste kaldte den en barselsstork, og flere påpegede at de aldrig havde hørt ordet fødselsstork. Det var da vist noget jeg havde fundet på. Herefter har jeg brugt ordet barselsstork. De tre ord træstork, fødselsstork og barselsstork er stadig nye ord i dansk og forekommer ikke i ordbøger og Korpus DK (2007). De tidligste skriftlige kilder til de tre betegnelser jeg har kunnet spore, er træstorken fra 2002 i en mødregruppe, hvor en gravid spørger: Nå, men jeg er på jagt efter en stork. Jeg bor på landet og der er det blevet mere og mere almindeligt at man sætter en træstork ud i haven. Så kan alle se at nu er det sket, og kønnet kan man se på storkens bånd (lyserød eller blå). Jeg syndes der er meget sødt, men hvor kan jeg finde en??? (altomboern. dk). Og i 2003 spørger en fra Osterby ved Slesvig til en barselsstork: er nogle der ved hvor man kan købe en barselsstork??? Det er den man sætte udenfor døren eller i haven. knus osterby (altomboern.dk). Ordet fødselsstork forekommer formodentlig først offentligt i skriftlig form i 2006 (bortset fra mit spørgeskema i 2005). Det er i en Tønder Frivillige Brandværns barselsstork der bliver opstillet hos medlemmer som har fået et barn. Børnenes navne er malet på storken. Foto: Karen Margrethe Pedersen artikel fundet i Infomedia, som har i alt fire artikler med ordet. Her er de tidligste af i alt 22 artikler om træstorke fra 2004, og i 2005 kommer barselsstorken, som i alt er i seks artikler. En søgning på Google i 2011 giver helt andre resultater, da der bliver henvist til 859 resultater for barselsstork, 807 for træstork, mens fødselsstork kun har syv resultater. Disse søgninger viser at ordene træstork og barselsstork er almindelige i 2011, mens fødselsstork sakker bagud. I forbindelse med barselsstorken har sammensætningerne storkeby og storkemor tillige fået nye betydninger. De nye storkebyer > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 3

4 er landsbyer, hvor man opstiller en barselsstork for hver nyfødt på et fællesareal i byen. Den har ikke noget i næbbet, men køn og fødselsdag er angivet. Løvel ved Viborg og Resen ved Struer markerer på denne måde at de er byer med vækst og attraktive at flytte til. I Løvel har de tilmed en storkemor (lovel. dk). Det er hende som fik ideen til storkene og formodentlig også hende som sætter dem op. En af de interviewede i Sønderjylland fortalte ligeledes at hun var storkemor, dvs. den som opbevarede storken og sørgede for at den blev sat op når en af veninderne havde fået et barn. Hvor kommer barselsstorken fra? Selv om det er en udbredt opfattelse at skikken med barselsstorke er en gammel sønderjysk tradition, har det ikke været muligt at få belæg for den før i begyndelsen af 1990 erne. Først i 2000 begynder skikken at sprede sig til resten af landet, og det har sikkert spillet en rolle for udbredelsen at prins Nikolais fødsel i august 1999 blev markeret med en stork foran Schackenborg Slot i Møgeltønder. Meget taler for at storken er kommet med de hollandske landmænd som begyndte at slå sig ned i Sønderjylland sidst i 1980 erne. Men den kan også være kommet både til Holland og Danmark fra Nordamerika, hvor disneyficerede storke er blevet forhandlet i stor stil siden 1980 erne. De er udformede som postbude i lyserød eller lyseblå uniform og bliver omtalt som newborn announcement stork. Denne type bliver nu også fremstillet i Danmark og er til salg i e-handel under betegnelsen barselsstork, et ord der ligger langt fra det amerikanske udtryk. Skikke og andre nye ord fra USA Selvom skikken med at gøre omverdenen bekendt med den nyfødte har fået et nyt navn på dansk, er der næppe tvivl om at der er en sammenhæng med USA. Herfra har den kulturelle påvirkning været enorm de sidste tyve-tredive år. Det ses også i forbindelse med andre skikke som halloween og valentinsdag der kom til Danmark i 1990 erne. Ordet valentinsdag står i Retskrivningsbogen fra 2001 og i Den Danske Ordbog fra I denne står også halloween, og det fremgår at halloween er en sammentrækning af All Hallow Even, allehelgensaften, som i USA bliver fejret den 31. oktober. I Danmark er allehelgensdag den første søndag i november, og her bliver halloween fejret dagen før eller på samme dato som i USA. Det sker ved at være udklædt som hekse og genfærd og med udskårne græskar med lys i, alt sammen noget som skal skræmme og gøre nar ad alle de helgener som den følgende dag er tilegnet. De første eksempler i Infomedia på offentlige fejringer af halloween er på børnebiblioteket i Tårnby på Amager og for voksne i Club Velvet og på Hard Rock Cafe i København i Året efter kommer de første madopskrifter med græskar, og i 1998 fejrer en skole i Horsens halloween. Samme år finder madskribenten Camilla Plum det urimeligt at vi skal plages med endnu en amerikansk tradition, men hun synes ikke at der er noget i vejen med græskar. Herefter spreder halloween sig, og forretninger forsyner befolkningen med udklædninger, græskar og kogebøger om diverse retter med græskar. I 2010 var landsbyen Døstrup i Sønderjylland endda erklæret for halloweenby på skilte på portalerne ved indkørslen til byen. Og de var 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

5 tillige indhyllet i sorte lagner. Gys og gru. På valentinsdag den 14. februar er kærligheden i centrum. Det er helgendag for Sankt Valentin, som er de elskendes helgen, og det er blevet skik og brug efter amerikansk forbillede at især mænd giver blomster eller andre gaver til dem de elsker. Valentinsdag forekommer i artikler i Infomedia fra 1992, men figurerer mest i reklamer fra år Det er først og fremmest forretninger og restauranter der promoverer dagen med særlige gaveideer og specielle menuer. Denne dag ser efterhånden ud til at være blevet en større kommerciel succes end mors dag den anden søndag i maj og fars dag den 5. juni, samme dag som grundlovsdag. Nutidens familiestruktur med flere hold fædre og mødre gør dem til besværlige traditioner, og kvinders erhvervsarbejde overflødiggør at familien fejrer moren en ekstra dag. Fars dag som opstod i ligeberettigelsens kølvand, har på samme måde mistet sin funktion. 30-års-peberkværne og 30-årskunstværker Mens de nye traditioner med barselsstorken, halloween og valentinsdag har amerikanske rødder, så er en anden ny tradition helt igennem af dansk oprindelse. Det er markeringen af ugiftes 30-års-fødselsdage med peberkværne af olietønder eller runde halmballer uden for fødselarens bolig. Dansk Folkemindesamling har billeder af dem fra 1995, og herefter forekommer de over hele landet, og de bliver højere og højere med en rekord på 32 m i Nordsjælland. Ofte bliver peberkværnene suppleret med genstande som overmalede biler evt. fyldt med beton og andre ting som hører til fødselarens arbejde eller fritid. Det kan være dyr lavet af olietønder, fx grise til landmanden og heste til den som dyrker ridning. Mangfoldigheden er stor i hvert fald på landet. Peberkværnen bunder i traditionen med at give pebersvende, som i dag er de ugifte 30-årige mænd, en peberbøsse i fødselsdagsgave. Da tv-kokkene Aksel og Conrad sidst i 1960 erne fik den danske befolkning overbevist om at de skulle bruge friskkværnet peber, holdt peberkværnen sit indtog i danske hjem. Og herefter fik pebersvendene en peberkværn. Denne tradition er sandsynligvis fra 1950 erne, hvor det bliver almindeligt at fejre fødselsdage under 50 år. Dette er et udslag af at det individorienterede samfund vinder frem, men ægteskab er stadig normen. Traditionen med peberkværnen er således en markering af en civilstatus som ugift og en opfordring til at blive gift og stifte familie samt en god portion drilleri. Når pebersvende og pebermøer i dag vågner op til større eller mindre peberkværne og andre genstande uden for boligen på deres 30-års fødselsdag, signalerer disse gaver stadig at de er ugifte. Og som barselsstorken indvier denne tradition alle som kommer forbi, i privatlivets begivenheder. Denne synlighed kan give bonus i form af opmærksomhed, og for den ugifte 30-årige kan det øge chancerne for at få en ægtefælle eller partner. Dertil bidrager at mændenes peberkværne ofte er personificerede og udstyret med overdimensionerede genitalier. Her har vi en der duer til noget. Og nogle får tillige en lolitadukke at øve sig på. Får en kvinde en peberkværn af olietønder, er den derimod ofte forsynet med forførende store smukke øjne og langt hår så de virker tiltræk- > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 5

6 kende på mændene. Dermed er kønsrollerne de traditionelle. Hvad er navnet? Men hvad kaldes traditionen? I et socialt forum bliver der også spurgt herom i 2005: Hvad pokker kalder man sådan en skulptur man giver til 30 års fødselsdage som man banker sammen af olietønder og er der nogle der ved hvor man evt. kan leje sådan en???? (dindebat.dk). Svaret er peberkværn. Foruden slet og ret peberkværn og tønde er hørt 30-års-peberkværn, 30-års-tønde og 30-års-kunstværk. I Den Danske Ordbog har peberkværn kun betydningen lille kværn der anvendes til at male peberkorn med, og KorpusDK (2007) har heller ingen bud på traditionen. En Googlesøgning på peberkværn + 30 år giver imidlertid resultater, så peberkværn i en ny betydning går sikkert af med sejren selv om nogle af dem er almindelige peberkværne. By og land en tanke til slut Nye traditioner giver nye ord i det danske sprog, men der er øjensynlig forskel på hvilke nye ord eller nye betydninger af ord der kommer i ordbøgerne. Udfolder traditionen sig først i København, ser dens navn ud til at have større chancer for at blive accepteret end ord der er knyttet til en tradition som starter på landet. Dette gælder i hvert fald for halloween og valentinsdag, barselsstork og peberkværn. Muligvis spiller det også en rolle om traditionen og ordet har en lige linje til USA, eller begge dele ser ud til at være helt nye. Karen Margrethe Pedersen (f. 1949) er lektor ved Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet Sønderborg. Hun forsker i sprog og kultur især i de europæiske grænseregioner. Litteratur Adriansen, Inge og Pedersen, Karen Margrethe (2006): Barselsstorkenes indtog i Danmark et bidrag til studier i nytraditionalisme. Folk og Kultur. Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab, s g Et hamster Fra en læser har vi modtaget en kommentar til Eva Skafte Jensens artikel om Et hamster i Nyt fra Sprognævnet 2011/1: Må jeg foreslå at formen et hamster skyldes et monster? Hvis man følger lidt med i de tv-programmer som mange børn fylder deres fritid med (DR Ramasjang, Disney Channel osv.), vil man opdage at det er et relativt hyppigt ord. For mig at se er vejen ikke lang fra monsteret på skærmen (der tit både har menneske- og dyrelignende træk, og sågar kan være nuttet, jf. udyret i Skønheden og Udyret) til hamsteret i stuen. Den slags associationer dyrkede jeg i hvert fald flittigt i min egen barndom. 6 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

7 Det laaange seje træk, del 2. Mere om Sprogpolitik for Danmarks Domstole Af Anne Kjærgaard Det er ikke første gang at sproget i Danmarks Domstole sættes under lup i Nyt fra Sprognævnet. I en artikel af Louise Seest (Nyt fra Sprognævnet 2005/1) har man tidligere kunnet læse om arbejdet med at implementere skriveguiden Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Seests artikel handler især om arbejdet med at implementere skriveguiden i Domstolsstyrelsen, den enhed der havde taget initiativ til hele det projekt der gik ud på at revidere skriftsproget i Danmarks Domstole. Den slags systematiske forsøg i offentlige institutioner på at ændre de ansattes skriftsprog kalder jeg for et sprogpolitisk projekt. Seest beskriver tiltagene i projektets centrum, nemlig Domstolsstyrelsen. Artiklen her handler for det første om hvordan projektet blev modtaget i en anden del af Danmarks Domstole der spillede en langt mere perifer rolle i forhold til det sprogpolitiske projekt, nemlig Sø- og Handelsretten. For det andet handler artiklen om hvordan nogle mere generelle træk ved Danmarks Domstole og det sprogpolitiske projekts tilrettelæggelse havde betydning for projektets gennemslagskraft. Jeg er særligt interesseret i to spørgsmål: Hvilken effekt havde det sprogpolitiske projekt i forhold til et udvalg af Sø- og Handelsrettens domme? Hvorfor fik det sprogpolitiske projekt ikke større gennemslagskraft i dommene? Artiklen er baseret på min ph.d.-afhandling Sådan skriver vi eller gør vi? der handler om hvilke effekter man kan påvise af sprogpolitiske projekter i hhv. Københavns Kommune og Danmarks Domstole. Det sprogpolitiske projekt i Danmarks Domstole Projektet blev til på initiativ af den daværende direktør for Domstolsstyrelsen. Der blev nedsat et sprogudvalg der bl.a. repræsenterede de forskellige medarbejdergrupper i Danmarks Domstole, fx dommere og dommerfuldmægtige, og en udefrakommende sprogkonsulent. En af de helt centrale opgaver for sprogudvalget blev at udarbejde Sprogpolitik for Danmarks Domstole der indeholder anbefalinger for hvordan man > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 7

8 som medarbejder i Danmarks Domstole bør skrive. Det sprogpolitiske projekt kan ikke reduceres til denne skriveguide. Fx tog man i Domstolsstyrelsen mange initiativer for at implementere projektet i selve styrelsen. Domstolsstyrelsen afsatte også midler så de enkelte by- og landsretter kunne søge penge til fx en temadag om sprog, og efter at man havde udarbejdet skriveguiden, gav man sig til at revidere en stor mængde standardtekster i overensstemmelse med guiden. Men der var generelt meget fokus på Sprogpolitik for Danmarks Domstole, og derfor spiller den en central rolle her i artiklen. De analyserede domme I min ph.d.-afhandling var jeg bl.a. interesseret i hvordan det sprogpolitiske projekt var smittet af på de tekster der blev produceret i Danmarks Domstole. Tekstanalysen er baseret på domme fra to dommere fra Sø- og Handelsretten. Jeg fokuserer på to enkelte dommere fordi jeg i min afhandling særligt undersøgte hvordan individuelle skrivende medarbejderes tekster blev påvirket af sprogpolitiske projekter. Man kan selvfølgelig ikke generalisere fra disse to dommeres domme til alle domme i Danmarks Domstole. Jeg mener dog at der er god grund til at antage at de er ganske repræsentative for dommene i Sø- og Handelsretten. Det sprogpolitiske projekt udspillede sig især i De analyserede domme omfatter alle de domme de to dommere skrev i år 2002 (altså før projektet), og alle de domme de to dommere skrev i år 2007 (altså efter projektet). De gamle domme er således domme fra før det sprogpolitiske projekt, og de nye domme er fra efter det sprogpolitiske projekt. I alt analyseres 48 domme, ca ord. Forskel mellem gamle og nye domme? Nedenfor kan man se resultaterne af analysen af 5 forskellige sproglige og tekstlige træk, nemlig overskrifter sætningslængde passiver, fx det anses for dokumenteret, planforslaget bliver forelagt kancellisløjfer, fx det i lokalplanen omhandlede fællesareal minusord, dvs. ord som de skrivende medarbejdere er blevet frarådet at bruge, fx skrivelse og fremsende verbalsubstantiver, fx beboelse, bevaring. I analyserne har jeg taget udgangspunkt i nogle af de konkrete anbefalinger der gives i Sprogpolitik for Danmarks Domstole, fx brug aktive udsagnsord ikke passive (s. 11). Jeg tager ikke stilling til om det er en relevant anvisning i forhold til teksterne fra Danmarks Domstole. Udgangspunktet er at de skrivende medarbejdere blev opfordret til at bruge færre passiver, og formålet er at undersøge om der er tegn på at de fulgte opfordringen i tekster skrevet efter det sprogpolitiske projekt. For at afgøre om opfordringen blev fulgt, har jeg defineret et succeskriterium for hver analyse. Succeskriteriet for passivanalysen er fx at der er færre passivformer i de nye domme end i de gamle. Kolonnerne yderst til højre viser om de to dommere (D1 og D2) har opfyldt succeskriteriet (så står der ja), eller ikke har opfyldt succeskriteriet (så står der nej). 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

9 Sprogligt træk Succeskriterium D1 D2 Overskrifter Sprogpolitik for Danmarks Domstole indeholder en række anbefalede overskrifter. Der er flere af disse anbefalede overskrifter i de nye domme end i de gamle. Ja Nej Sætningslængde Sætningerne i de nye domme har en kortere gennemsnitlig længde end sætningerne i de gamle. Nej Nej Passiver Der er færre s- og blive-passiver i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Kancellisløjfer Der er færre kancellisløjfer i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Minusord Der er færre minusord i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Verbalsubstantiver Der er færre verbalsubstantiver i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Opfyldte succeskriterier 1 0 Forskelle mellem gamle og nye domme. Signifikansniveauet er sat til 0,01. Sætningslængde er af tekniske årsager ikke testet for statistisk signifikans. Resultaterne er et lille udvalg af resultaterne fra min afhandling, men viser tydeligt tendensen i dommene: Der er ikke nogen særligt overbevisende tegn på at det sprogpolitiske projekt har betydet noget for måden de to dommere skriver domme på. Hvorfor skete der ikke mere med dommene? En vigtig del af forklaringen på at det sprogpolitiske projekt ikke i højere grad påvirkede de analyserede domme, kan findes i den organisatoriske sammenhæng det sprogpolitiske projekt indgik i, og den måde projektet blev tilrettelagt på. Dommernes uafhængighed Det var den daværende direktør for Domstolsstyrelsen der tog initiativ til det sprogpolitiske projekt. På spørgsmålet om om behovet for et sprogpolitisk projekt var påtrængende da man iværksatte projektet, svarede han: Man kan sige at sigtet var dobbelt. Det var både at få et bedre produkt ud, men det var i høj grad også at få en organisation i tale og få til at tale om ømfindtlige kerneområder som det at skrive en dom det vitterligt er. Og vise at der er altså plads til en diskussion af det her, og man kan drøfte sådan noget uden at give afkald på noget som helst. Direktøren udpeger to overordnede mål: For det første at få et bedre produkt ud, altså skrive bedre tekster. For det andet at få en organisation i tale og vise at man kan drøfte sådan noget (dvs. sprog og tekster) uden at give afkald på noget som helst. Udsagnet kan forekomme noget gådefuldt hvem er det fx der er bange for at miste hvad? Svaret på spørgsmålet er imidlertid nøglen til at forstå en af de helt centrale forhindringer for projektets gennemslagskraft. Det forhold som direktøren kredser om i citatet, er dommeruafhængigheden. > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 9

10 Som konsekvens af dommernes uafhængighed er det formelt op til den enkelte dommer at afgøre hvordan hans eller hendes domme skal udformes (dog er dommerne forpligtet til at følge dansk retskrivning som den er fastlagt af Dansk Sprognævn). Domstolsstyrelsen, der var en af de centrale drivkræfter i projektet, har altså ikke beføjelser til at beslutte at dommerne fx skal anvende bestemte ord eller strukturere deres domme på en bestemt måde den kunne alene anbefale dommerne at skrive på en bestemt måde. Det er vigtigt at holde sig for øje at dommeruafhængigheden ikke ville forhindre dommerne i at nå frem til et fælles sæt mere eller mindre omfattende anbefalinger som det til enhver tid ville stå den enkelte dommer frit for ikke at følge. Problemet var snarere at der, i hvert fald nogle steder i Danmarks Domstole, var en tendens til at opfatte selve forsøget på at formulere et fælles udgangspunkt for domsskrivning (fx i form af et sæt anbefalinger som i Sprogpolitik for Danmarks Domstole) som forsøg på at begrænse dommernes uafhængighed. Strukturel uafhængighed kulturel afhængighed Den store opmærksomhed om dommeruafhængigheden kunne godt få en til at tro at hver dommer i Danmarks Domstole har sin egen helt individuelle måde at skrive domme på. Sådan forholder det sig dog tilsyneladende ikke. Selv blev jeg snarere slået af lighederne mellem det temmelig store antal domme jeg efterhånden fik læst igennem. Man kan derfor overveje hvorfor dommerne tilsyneladende ikke udnytter den frihed de har til at udforme deres domme som de vil, i særlig udstrakt grad. En væsentlig del af forklaringen er at dommernes strukturelle, formelle uafhængighed når det gælder skrivning af domme, lever side om side med en stærk kulturel afhængighed, altså meget faste normer blandt dommere for hvordan domme bør skrives. Et af de bedste eksempler på denne stærke normbevidsthed blandt dommerne er at jeg af flere blev gjort opmærksom på en medarbejder i Danmarks Domstole der placerede afgørelsen først i sine domme i stedet for, som de fleste gør, til sidst. Det vakte altså en del opmærksomhed at denne medarbejder udformede sine domme anderledes et tegn på at der faktisk er ganske faste normer for hvordan en dom udformes. Skriveguiden Sprogpolitik for Danmarks Domstole En vigtig del af det sprogpolitiske projekt var at få udarbejdet skriveguiden Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Sprogudvalget blev nedsat i 2000, og inden skriveguiden udkom i sin endelige form i 2003, havde man sendt den i høring i samtlige by- og landsretter for at sikre sig at der var opbakning om indholdet. Dette forsøg på at nå til enighed om hvad der helt konkret skulle stå i Sprogpolitik for Danmarks Domstole, er utvivlsomt en fornuftig strategi i en organisation hvor den mest prestigefyldte medarbejdergruppe, nemlig dommerne, ikke kan dikteres hvordan den skal skrive. Samtidig virker det imidlertid som om forsøget på at inddrage medarbejderne, heriblandt dommerne, og åbne for diskussionerne af hvad der udgør godt sprog og 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

11 gode tekster, blev en meget produktorienteret proces der handlede om at nå frem til nogle konkrete anbefalinger som man kunne skrive ind i den endelige version af Sprogpolitik for Danmarks Domstole så man kunne få afsluttet arbejdet med publikationen. I det perspektiv er det ikke så underligt at nogle medarbejdere opfattede mange af anbefalingerne som selvindlysende: Det man i hvert fald kunne få ind i skriveguiden, var jo netop det som langt de fleste i forvejen var enige om. Der er således næppe nogen i Danmarks Domstole der vil erklære sig uenig i at teksterne bør være fri for iøjnefaldende sprogfejl (Sprogpolitik for Danmarks Domstole, s. 20). Det er naturligvis ikke givet at kendskab til sådanne anbefalinger er ensbetydende med at man udarbejder sine tekster i overensstemmelse med dem. Publikationen kan altså godt have tjent til at minde nogle skrivende medarbejdere om det de var enige i, men måske ikke altid fik gjort. På den anden side var der blandt flere medlemmer af sprogudvalget et ønske om at Sprogpolitik for Danmarks Domstole skulle indeholde en anbefaling om at placere domsafgørelsen i begyndelsen af dommen i stedet for, som man traditionelt har gjort, i slutningen. Den daværende direktør for Domstolsstyrelsen foreslog at man inddrog tekstmodtagerne, altså borgerne, fx i form af fokusgrupper for på den måde at afgøre hvad der var mest hensigtsmæssigt. Bestyrelsen for Dommerforeningen, der er en organisation der varetager danske dommeres interesser, ønskede dog hverken at man anbefalede at placere afgørelsen først i dommen, eller at man foretog brugerundersøgelser. Sprogudvalget rettede sig efter disse ønsker, og det var > givetvis fornuftigt: Det ville højst sandsynligt have været skadeligt for projektet at lægge sig ud med dommergruppen ved at komme med anbefalinger som Dommerforeningen eksplicit havde gjort opmærksom på at den ikke fandt hensigtsmæssige. Pointen er imidlertid at den relativt produktorienterede proces der handlede om at blive enige om at få skrevet og udgivet Sprogpolitik for Danmarks Domstole, muligvis havde som konsekvens at man fik cementeret modstanden mod at placere afgørelsen først snarere end at få beriget diskussionen ved at føje flere argumenter og synspunkter til diskussionen om hvor afgørelsen burde stå. Konklusion og anbefalinger Her i artiklen har jeg for det første vist at det sprogpolitiske projekt tilsyneladende ikke påvirkede de to udvalgte dommeres domme. For det andet har jeg peget på to mere generelle træk ved Danmarks Domstole og det sprogpolitiske projekts tilrettelæggelse som jeg mener havde betydning for projektets gennemslagskraft: dommeruafhængigheden og det store fokus på Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Dommeruafhængigheden har bl.a. som konsekvens at mange dommere er meget modstræbende mod tiltag der kan opfattes som forsøg på at regulere deres domsskrivning også selvom der kun er tale om anbefalinger. Det store fokus på Sprogpolitik for Danmarks Domstole betød at det var vigtigt at nå til enighed om hvad der skulle stå i publikationen. På den måde arbejdede man i mange henseender på at få afsluttet diskussionerne om godt sprog og gode tekster, snarere end på at kvalificere og fortsætte dem. Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 11

Klart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s

Klart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal se to film om traditioner o o Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal lære o o o o o At tale på dansk om forskellige traditioner i Danmark. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015.

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Først vil jeg gerne sige tusind tak for muligheden for at tale her i aften. Det er altid dejligt at komme hjem til Bylderup-Bov og se så mange kendte ansigter.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Nyhedsbrevet GLORIA. Forår er det godt?

Nyhedsbrevet GLORIA. Forår er det godt? Nyhedsbrevet GLORIA Marts 1-2014 Forår er det godt? 1 Redaktør: Ansvarshavende redaktør: Jacob Schelde Søren Christian Østerby Kontaktinfo: Telefon: 4048 6204 Mail: vn62@sof kk dk De indsendte bidrag er

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver Retstavning lug ud i dine sprogfejl Opgaver Opgave 1 A: Vælg det rigtige ord Skriv, hvad hans/hendes eller sin/sit henviser til i følgende sætninger (sin egen /en andens ) 1. Peter købte altid blomster

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere