Nye traditioner Nye ord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye traditioner Nye ord"

Transkript

1 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Nye traditioner Nye ord Af Karen Margrethe Pedersen Mange traditioner er blevet ført videre fra generation til generation, men unges mod på fornyelse har i perioder ført til oprør mod det hævdvundne. Rend mig i traditionerne, som er titlen på Leif Panduros roman fra 1958 om modsætningerne mellem generationerne, blev et slogan for mange der var unge i tresserne og halvfjerdserne. Deres børn er nu voksne. De skaber deres egne traditioner, for fællesskabet med familien og vennerne som traditionerne er med til at skabe, betyder meget. Det giver tryghed og sammenhæng i en verden som hele tiden forandrer sig. Imidlertid udfolder traditionerne sig ikke blot inden for en snæver kreds og hjemmets fire vægge. Mange af dem skal gerne være synlige for alle, for derved bliver vi mere betydningsfulde. Og det er bestemt ikke længere nok at hejse flaget eller sætte en annonce i dagblade og ugeaviser for at gøre opmærksom på glædelige begivenheder i privatlivet. Flere nye skikke er blevet traditioner i løbet af de sidste ti til tyve år. Hertil hører storke af træ uden for nybagte forældres bolig og peberkværne af olietønder eller andre figurer i haven eller på fortovet hos pebersvende og pebermøer som har 30-års-fødselsdag. De gør naboer og forbipasserende opmærksomme på begivenheder hos folk som de måske ikke kender personligt, og er således eksempler på den synlighed der hører til medgang. Det gælder også selv om der ligger drilleri bag de opstillede genstande, og de kan være besværlige at fjerne. Det er dejligt at have familie og venner der vil markere fødslen eller 30-års-dagen for en i al offentlighed, mens det er trist at være glemt og gemt. Disse to nye traditioner har affødt flere nye ord i dansk. Det er sammensætningerne fødselsstork og barselsstork, 30-års-peberkværn og 30-års-kunstværk som endnu ikke forekommer i nogen danske ordbøger. Mens traditionen med peberkværnene har rod i Danmark, er den med storkene sandsynligvis importeret fra USA. Derfra kommer også to andre traditioner som >

2 har vundet indpas i samme periode. Det er fejringen af halloween den 31. oktober og valentinsdag den 14. februar. Disse traditioner har medført to låneord fra amerikansk idet Halloween efter dansk retskrivning skrives med lille begyndelsesbogstav, halloween, og Valentine s Day er blevet fordansket til valentinsdag. Barselsstork vinder over træstork og fødselsstork Der kan følge flere nye ord med en nyskabelse, men som regel bliver en betegnelse dominerende. Storken af træ ser således ud til i dag at blive kaldt en barselsstork af dem som kender traditionens budskab, mens fødselsstorken glider ud. Mange forhandlere reklamerer imidlertid stadig med salg af træstorke. De fokuserer derved mere på materialet end på traditionen, muligvis for at alle kunder skal kunne forstå hvilket produkt det drejer sig om. Her er formidlingen vigtigere end funktionen, og ordet rangerer på linje med træstol. Når fødselsstork viger til fordel for barselsstork, hænger det sandsynligvis sammen med at det er en udbredt opfattelse at barselsstorken er en gammel tradition. Og til gamle dage hører ordet barsel som et udtryk for en fødsel. Dette har vi også i sammensætningerne barselspotte for den lerpotte som naboerne førhen bragte varm suppe i til moren efter veloverstået fødsel, og i barselsstue, hvor moren opholdt sig med barnet efter fødslen, velkendt fra Ludvig Holbergs Barselstuen. Denne komedie fra 1724 antyder i øvrigt oprindelsen af ordet der stammer fra det gammeldanske barnsøl, hvor det sidste led øl har betydningen gilde, selskab. Den nyere betydning af barsel er derimod perioden eller morens tilstand efter fødslen og de begivenheder som hører dertil. Og der er i dag officielt valgfrit fuge-s i sammensætninger med barsel, men barselsstork har som regel fuge-s, også når ordet i en reklame bliver brugt som egennavn: Barsels Stork (dba.dk). Storken af træ under lup Første gang jeg stødte på ordene fødselsstork og barselsstork, var i forbindelse med en undersøgelse af skikken med at sætte storke med en dukke i en ble i næbbet op i haver eller ved indkørsler til huse og gårde og på altaner i etagebyggeri. Den foregik i Sønderjylland i 2005, hvor storkene dukkede op overalt, og mange reklamerede med salg af storke ved privatboligen. De blev også solgt på de store sønderjyske markeder som Fåremærken i Højer, Klostermærken i Løgumkloster og Pinsemærken i Gram og ved hobbyudstillinger rundt om i landsdelen. Og de store forretningskæder med babyudstyr annoncerede med storke. De forhandlere som selv lavede storkene som husflid, kaldte sig storkemagere, et sammensat ord i lighed med træskomager, men ordet forekommer også i medierne: Stork nummer 100 er netop afsat, og den 86-årige storkemager har straks savet ti nye ud. (JydskeVestkysten ). En ny skik kan således føre flere ord med sig. Under interviewene af forhandlerne viste det sig at storkene både blev kaldt fødselsstorke og barselsstorke. Ingen af disse betegnelser forekom blandt Sprognævnets nye ord i dansk, men søgning via Google, sociale fora og Infomedia pegede på begge ord. Da fødselsstork efter min opfattelse bedst udtrykte storkens budskab, blev dette ord brugt i et 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

3 spørgeskema til nybagte forældre og under interview med dem. En moderne skik skulle vel have et moderne ord. Deri tog jeg fejl. De nye ord Ingen skrev på spørgeskemaet at storken kunne hedde andet end en fødselsstork. Men det kom frem under interviewene at de fleste kaldte den en barselsstork, og flere påpegede at de aldrig havde hørt ordet fødselsstork. Det var da vist noget jeg havde fundet på. Herefter har jeg brugt ordet barselsstork. De tre ord træstork, fødselsstork og barselsstork er stadig nye ord i dansk og forekommer ikke i ordbøger og Korpus DK (2007). De tidligste skriftlige kilder til de tre betegnelser jeg har kunnet spore, er træstorken fra 2002 i en mødregruppe, hvor en gravid spørger: Nå, men jeg er på jagt efter en stork. Jeg bor på landet og der er det blevet mere og mere almindeligt at man sætter en træstork ud i haven. Så kan alle se at nu er det sket, og kønnet kan man se på storkens bånd (lyserød eller blå). Jeg syndes der er meget sødt, men hvor kan jeg finde en??? (altomboern. dk). Og i 2003 spørger en fra Osterby ved Slesvig til en barselsstork: er nogle der ved hvor man kan købe en barselsstork??? Det er den man sætte udenfor døren eller i haven. knus osterby (altomboern.dk). Ordet fødselsstork forekommer formodentlig først offentligt i skriftlig form i 2006 (bortset fra mit spørgeskema i 2005). Det er i en Tønder Frivillige Brandværns barselsstork der bliver opstillet hos medlemmer som har fået et barn. Børnenes navne er malet på storken. Foto: Karen Margrethe Pedersen artikel fundet i Infomedia, som har i alt fire artikler med ordet. Her er de tidligste af i alt 22 artikler om træstorke fra 2004, og i 2005 kommer barselsstorken, som i alt er i seks artikler. En søgning på Google i 2011 giver helt andre resultater, da der bliver henvist til 859 resultater for barselsstork, 807 for træstork, mens fødselsstork kun har syv resultater. Disse søgninger viser at ordene træstork og barselsstork er almindelige i 2011, mens fødselsstork sakker bagud. I forbindelse med barselsstorken har sammensætningerne storkeby og storkemor tillige fået nye betydninger. De nye storkebyer > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 3

4 er landsbyer, hvor man opstiller en barselsstork for hver nyfødt på et fællesareal i byen. Den har ikke noget i næbbet, men køn og fødselsdag er angivet. Løvel ved Viborg og Resen ved Struer markerer på denne måde at de er byer med vækst og attraktive at flytte til. I Løvel har de tilmed en storkemor (lovel. dk). Det er hende som fik ideen til storkene og formodentlig også hende som sætter dem op. En af de interviewede i Sønderjylland fortalte ligeledes at hun var storkemor, dvs. den som opbevarede storken og sørgede for at den blev sat op når en af veninderne havde fået et barn. Hvor kommer barselsstorken fra? Selv om det er en udbredt opfattelse at skikken med barselsstorke er en gammel sønderjysk tradition, har det ikke været muligt at få belæg for den før i begyndelsen af 1990 erne. Først i 2000 begynder skikken at sprede sig til resten af landet, og det har sikkert spillet en rolle for udbredelsen at prins Nikolais fødsel i august 1999 blev markeret med en stork foran Schackenborg Slot i Møgeltønder. Meget taler for at storken er kommet med de hollandske landmænd som begyndte at slå sig ned i Sønderjylland sidst i 1980 erne. Men den kan også være kommet både til Holland og Danmark fra Nordamerika, hvor disneyficerede storke er blevet forhandlet i stor stil siden 1980 erne. De er udformede som postbude i lyserød eller lyseblå uniform og bliver omtalt som newborn announcement stork. Denne type bliver nu også fremstillet i Danmark og er til salg i e-handel under betegnelsen barselsstork, et ord der ligger langt fra det amerikanske udtryk. Skikke og andre nye ord fra USA Selvom skikken med at gøre omverdenen bekendt med den nyfødte har fået et nyt navn på dansk, er der næppe tvivl om at der er en sammenhæng med USA. Herfra har den kulturelle påvirkning været enorm de sidste tyve-tredive år. Det ses også i forbindelse med andre skikke som halloween og valentinsdag der kom til Danmark i 1990 erne. Ordet valentinsdag står i Retskrivningsbogen fra 2001 og i Den Danske Ordbog fra I denne står også halloween, og det fremgår at halloween er en sammentrækning af All Hallow Even, allehelgensaften, som i USA bliver fejret den 31. oktober. I Danmark er allehelgensdag den første søndag i november, og her bliver halloween fejret dagen før eller på samme dato som i USA. Det sker ved at være udklædt som hekse og genfærd og med udskårne græskar med lys i, alt sammen noget som skal skræmme og gøre nar ad alle de helgener som den følgende dag er tilegnet. De første eksempler i Infomedia på offentlige fejringer af halloween er på børnebiblioteket i Tårnby på Amager og for voksne i Club Velvet og på Hard Rock Cafe i København i Året efter kommer de første madopskrifter med græskar, og i 1998 fejrer en skole i Horsens halloween. Samme år finder madskribenten Camilla Plum det urimeligt at vi skal plages med endnu en amerikansk tradition, men hun synes ikke at der er noget i vejen med græskar. Herefter spreder halloween sig, og forretninger forsyner befolkningen med udklædninger, græskar og kogebøger om diverse retter med græskar. I 2010 var landsbyen Døstrup i Sønderjylland endda erklæret for halloweenby på skilte på portalerne ved indkørslen til byen. Og de var 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

5 tillige indhyllet i sorte lagner. Gys og gru. På valentinsdag den 14. februar er kærligheden i centrum. Det er helgendag for Sankt Valentin, som er de elskendes helgen, og det er blevet skik og brug efter amerikansk forbillede at især mænd giver blomster eller andre gaver til dem de elsker. Valentinsdag forekommer i artikler i Infomedia fra 1992, men figurerer mest i reklamer fra år Det er først og fremmest forretninger og restauranter der promoverer dagen med særlige gaveideer og specielle menuer. Denne dag ser efterhånden ud til at være blevet en større kommerciel succes end mors dag den anden søndag i maj og fars dag den 5. juni, samme dag som grundlovsdag. Nutidens familiestruktur med flere hold fædre og mødre gør dem til besværlige traditioner, og kvinders erhvervsarbejde overflødiggør at familien fejrer moren en ekstra dag. Fars dag som opstod i ligeberettigelsens kølvand, har på samme måde mistet sin funktion. 30-års-peberkværne og 30-årskunstværker Mens de nye traditioner med barselsstorken, halloween og valentinsdag har amerikanske rødder, så er en anden ny tradition helt igennem af dansk oprindelse. Det er markeringen af ugiftes 30-års-fødselsdage med peberkværne af olietønder eller runde halmballer uden for fødselarens bolig. Dansk Folkemindesamling har billeder af dem fra 1995, og herefter forekommer de over hele landet, og de bliver højere og højere med en rekord på 32 m i Nordsjælland. Ofte bliver peberkværnene suppleret med genstande som overmalede biler evt. fyldt med beton og andre ting som hører til fødselarens arbejde eller fritid. Det kan være dyr lavet af olietønder, fx grise til landmanden og heste til den som dyrker ridning. Mangfoldigheden er stor i hvert fald på landet. Peberkværnen bunder i traditionen med at give pebersvende, som i dag er de ugifte 30-årige mænd, en peberbøsse i fødselsdagsgave. Da tv-kokkene Aksel og Conrad sidst i 1960 erne fik den danske befolkning overbevist om at de skulle bruge friskkværnet peber, holdt peberkværnen sit indtog i danske hjem. Og herefter fik pebersvendene en peberkværn. Denne tradition er sandsynligvis fra 1950 erne, hvor det bliver almindeligt at fejre fødselsdage under 50 år. Dette er et udslag af at det individorienterede samfund vinder frem, men ægteskab er stadig normen. Traditionen med peberkværnen er således en markering af en civilstatus som ugift og en opfordring til at blive gift og stifte familie samt en god portion drilleri. Når pebersvende og pebermøer i dag vågner op til større eller mindre peberkværne og andre genstande uden for boligen på deres 30-års fødselsdag, signalerer disse gaver stadig at de er ugifte. Og som barselsstorken indvier denne tradition alle som kommer forbi, i privatlivets begivenheder. Denne synlighed kan give bonus i form af opmærksomhed, og for den ugifte 30-årige kan det øge chancerne for at få en ægtefælle eller partner. Dertil bidrager at mændenes peberkværne ofte er personificerede og udstyret med overdimensionerede genitalier. Her har vi en der duer til noget. Og nogle får tillige en lolitadukke at øve sig på. Får en kvinde en peberkværn af olietønder, er den derimod ofte forsynet med forførende store smukke øjne og langt hår så de virker tiltræk- > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 5

6 kende på mændene. Dermed er kønsrollerne de traditionelle. Hvad er navnet? Men hvad kaldes traditionen? I et socialt forum bliver der også spurgt herom i 2005: Hvad pokker kalder man sådan en skulptur man giver til 30 års fødselsdage som man banker sammen af olietønder og er der nogle der ved hvor man evt. kan leje sådan en???? (dindebat.dk). Svaret er peberkværn. Foruden slet og ret peberkværn og tønde er hørt 30-års-peberkværn, 30-års-tønde og 30-års-kunstværk. I Den Danske Ordbog har peberkværn kun betydningen lille kværn der anvendes til at male peberkorn med, og KorpusDK (2007) har heller ingen bud på traditionen. En Googlesøgning på peberkværn + 30 år giver imidlertid resultater, så peberkværn i en ny betydning går sikkert af med sejren selv om nogle af dem er almindelige peberkværne. By og land en tanke til slut Nye traditioner giver nye ord i det danske sprog, men der er øjensynlig forskel på hvilke nye ord eller nye betydninger af ord der kommer i ordbøgerne. Udfolder traditionen sig først i København, ser dens navn ud til at have større chancer for at blive accepteret end ord der er knyttet til en tradition som starter på landet. Dette gælder i hvert fald for halloween og valentinsdag, barselsstork og peberkværn. Muligvis spiller det også en rolle om traditionen og ordet har en lige linje til USA, eller begge dele ser ud til at være helt nye. Karen Margrethe Pedersen (f. 1949) er lektor ved Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet Sønderborg. Hun forsker i sprog og kultur især i de europæiske grænseregioner. Litteratur Adriansen, Inge og Pedersen, Karen Margrethe (2006): Barselsstorkenes indtog i Danmark et bidrag til studier i nytraditionalisme. Folk og Kultur. Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab, s g Et hamster Fra en læser har vi modtaget en kommentar til Eva Skafte Jensens artikel om Et hamster i Nyt fra Sprognævnet 2011/1: Må jeg foreslå at formen et hamster skyldes et monster? Hvis man følger lidt med i de tv-programmer som mange børn fylder deres fritid med (DR Ramasjang, Disney Channel osv.), vil man opdage at det er et relativt hyppigt ord. For mig at se er vejen ikke lang fra monsteret på skærmen (der tit både har menneske- og dyrelignende træk, og sågar kan være nuttet, jf. udyret i Skønheden og Udyret) til hamsteret i stuen. Den slags associationer dyrkede jeg i hvert fald flittigt i min egen barndom. 6 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

7 Det laaange seje træk, del 2. Mere om Sprogpolitik for Danmarks Domstole Af Anne Kjærgaard Det er ikke første gang at sproget i Danmarks Domstole sættes under lup i Nyt fra Sprognævnet. I en artikel af Louise Seest (Nyt fra Sprognævnet 2005/1) har man tidligere kunnet læse om arbejdet med at implementere skriveguiden Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Seests artikel handler især om arbejdet med at implementere skriveguiden i Domstolsstyrelsen, den enhed der havde taget initiativ til hele det projekt der gik ud på at revidere skriftsproget i Danmarks Domstole. Den slags systematiske forsøg i offentlige institutioner på at ændre de ansattes skriftsprog kalder jeg for et sprogpolitisk projekt. Seest beskriver tiltagene i projektets centrum, nemlig Domstolsstyrelsen. Artiklen her handler for det første om hvordan projektet blev modtaget i en anden del af Danmarks Domstole der spillede en langt mere perifer rolle i forhold til det sprogpolitiske projekt, nemlig Sø- og Handelsretten. For det andet handler artiklen om hvordan nogle mere generelle træk ved Danmarks Domstole og det sprogpolitiske projekts tilrettelæggelse havde betydning for projektets gennemslagskraft. Jeg er særligt interesseret i to spørgsmål: Hvilken effekt havde det sprogpolitiske projekt i forhold til et udvalg af Sø- og Handelsrettens domme? Hvorfor fik det sprogpolitiske projekt ikke større gennemslagskraft i dommene? Artiklen er baseret på min ph.d.-afhandling Sådan skriver vi eller gør vi? der handler om hvilke effekter man kan påvise af sprogpolitiske projekter i hhv. Københavns Kommune og Danmarks Domstole. Det sprogpolitiske projekt i Danmarks Domstole Projektet blev til på initiativ af den daværende direktør for Domstolsstyrelsen. Der blev nedsat et sprogudvalg der bl.a. repræsenterede de forskellige medarbejdergrupper i Danmarks Domstole, fx dommere og dommerfuldmægtige, og en udefrakommende sprogkonsulent. En af de helt centrale opgaver for sprogudvalget blev at udarbejde Sprogpolitik for Danmarks Domstole der indeholder anbefalinger for hvordan man > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 7

8 som medarbejder i Danmarks Domstole bør skrive. Det sprogpolitiske projekt kan ikke reduceres til denne skriveguide. Fx tog man i Domstolsstyrelsen mange initiativer for at implementere projektet i selve styrelsen. Domstolsstyrelsen afsatte også midler så de enkelte by- og landsretter kunne søge penge til fx en temadag om sprog, og efter at man havde udarbejdet skriveguiden, gav man sig til at revidere en stor mængde standardtekster i overensstemmelse med guiden. Men der var generelt meget fokus på Sprogpolitik for Danmarks Domstole, og derfor spiller den en central rolle her i artiklen. De analyserede domme I min ph.d.-afhandling var jeg bl.a. interesseret i hvordan det sprogpolitiske projekt var smittet af på de tekster der blev produceret i Danmarks Domstole. Tekstanalysen er baseret på domme fra to dommere fra Sø- og Handelsretten. Jeg fokuserer på to enkelte dommere fordi jeg i min afhandling særligt undersøgte hvordan individuelle skrivende medarbejderes tekster blev påvirket af sprogpolitiske projekter. Man kan selvfølgelig ikke generalisere fra disse to dommeres domme til alle domme i Danmarks Domstole. Jeg mener dog at der er god grund til at antage at de er ganske repræsentative for dommene i Sø- og Handelsretten. Det sprogpolitiske projekt udspillede sig især i De analyserede domme omfatter alle de domme de to dommere skrev i år 2002 (altså før projektet), og alle de domme de to dommere skrev i år 2007 (altså efter projektet). De gamle domme er således domme fra før det sprogpolitiske projekt, og de nye domme er fra efter det sprogpolitiske projekt. I alt analyseres 48 domme, ca ord. Forskel mellem gamle og nye domme? Nedenfor kan man se resultaterne af analysen af 5 forskellige sproglige og tekstlige træk, nemlig overskrifter sætningslængde passiver, fx det anses for dokumenteret, planforslaget bliver forelagt kancellisløjfer, fx det i lokalplanen omhandlede fællesareal minusord, dvs. ord som de skrivende medarbejdere er blevet frarådet at bruge, fx skrivelse og fremsende verbalsubstantiver, fx beboelse, bevaring. I analyserne har jeg taget udgangspunkt i nogle af de konkrete anbefalinger der gives i Sprogpolitik for Danmarks Domstole, fx brug aktive udsagnsord ikke passive (s. 11). Jeg tager ikke stilling til om det er en relevant anvisning i forhold til teksterne fra Danmarks Domstole. Udgangspunktet er at de skrivende medarbejdere blev opfordret til at bruge færre passiver, og formålet er at undersøge om der er tegn på at de fulgte opfordringen i tekster skrevet efter det sprogpolitiske projekt. For at afgøre om opfordringen blev fulgt, har jeg defineret et succeskriterium for hver analyse. Succeskriteriet for passivanalysen er fx at der er færre passivformer i de nye domme end i de gamle. Kolonnerne yderst til højre viser om de to dommere (D1 og D2) har opfyldt succeskriteriet (så står der ja), eller ikke har opfyldt succeskriteriet (så står der nej). 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

9 Sprogligt træk Succeskriterium D1 D2 Overskrifter Sprogpolitik for Danmarks Domstole indeholder en række anbefalede overskrifter. Der er flere af disse anbefalede overskrifter i de nye domme end i de gamle. Ja Nej Sætningslængde Sætningerne i de nye domme har en kortere gennemsnitlig længde end sætningerne i de gamle. Nej Nej Passiver Der er færre s- og blive-passiver i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Kancellisløjfer Der er færre kancellisløjfer i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Minusord Der er færre minusord i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Verbalsubstantiver Der er færre verbalsubstantiver i de nye domme end i de gamle. Nej Nej Opfyldte succeskriterier 1 0 Forskelle mellem gamle og nye domme. Signifikansniveauet er sat til 0,01. Sætningslængde er af tekniske årsager ikke testet for statistisk signifikans. Resultaterne er et lille udvalg af resultaterne fra min afhandling, men viser tydeligt tendensen i dommene: Der er ikke nogen særligt overbevisende tegn på at det sprogpolitiske projekt har betydet noget for måden de to dommere skriver domme på. Hvorfor skete der ikke mere med dommene? En vigtig del af forklaringen på at det sprogpolitiske projekt ikke i højere grad påvirkede de analyserede domme, kan findes i den organisatoriske sammenhæng det sprogpolitiske projekt indgik i, og den måde projektet blev tilrettelagt på. Dommernes uafhængighed Det var den daværende direktør for Domstolsstyrelsen der tog initiativ til det sprogpolitiske projekt. På spørgsmålet om om behovet for et sprogpolitisk projekt var påtrængende da man iværksatte projektet, svarede han: Man kan sige at sigtet var dobbelt. Det var både at få et bedre produkt ud, men det var i høj grad også at få en organisation i tale og få til at tale om ømfindtlige kerneområder som det at skrive en dom det vitterligt er. Og vise at der er altså plads til en diskussion af det her, og man kan drøfte sådan noget uden at give afkald på noget som helst. Direktøren udpeger to overordnede mål: For det første at få et bedre produkt ud, altså skrive bedre tekster. For det andet at få en organisation i tale og vise at man kan drøfte sådan noget (dvs. sprog og tekster) uden at give afkald på noget som helst. Udsagnet kan forekomme noget gådefuldt hvem er det fx der er bange for at miste hvad? Svaret på spørgsmålet er imidlertid nøglen til at forstå en af de helt centrale forhindringer for projektets gennemslagskraft. Det forhold som direktøren kredser om i citatet, er dommeruafhængigheden. > Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 9

10 Som konsekvens af dommernes uafhængighed er det formelt op til den enkelte dommer at afgøre hvordan hans eller hendes domme skal udformes (dog er dommerne forpligtet til at følge dansk retskrivning som den er fastlagt af Dansk Sprognævn). Domstolsstyrelsen, der var en af de centrale drivkræfter i projektet, har altså ikke beføjelser til at beslutte at dommerne fx skal anvende bestemte ord eller strukturere deres domme på en bestemt måde den kunne alene anbefale dommerne at skrive på en bestemt måde. Det er vigtigt at holde sig for øje at dommeruafhængigheden ikke ville forhindre dommerne i at nå frem til et fælles sæt mere eller mindre omfattende anbefalinger som det til enhver tid ville stå den enkelte dommer frit for ikke at følge. Problemet var snarere at der, i hvert fald nogle steder i Danmarks Domstole, var en tendens til at opfatte selve forsøget på at formulere et fælles udgangspunkt for domsskrivning (fx i form af et sæt anbefalinger som i Sprogpolitik for Danmarks Domstole) som forsøg på at begrænse dommernes uafhængighed. Strukturel uafhængighed kulturel afhængighed Den store opmærksomhed om dommeruafhængigheden kunne godt få en til at tro at hver dommer i Danmarks Domstole har sin egen helt individuelle måde at skrive domme på. Sådan forholder det sig dog tilsyneladende ikke. Selv blev jeg snarere slået af lighederne mellem det temmelig store antal domme jeg efterhånden fik læst igennem. Man kan derfor overveje hvorfor dommerne tilsyneladende ikke udnytter den frihed de har til at udforme deres domme som de vil, i særlig udstrakt grad. En væsentlig del af forklaringen er at dommernes strukturelle, formelle uafhængighed når det gælder skrivning af domme, lever side om side med en stærk kulturel afhængighed, altså meget faste normer blandt dommere for hvordan domme bør skrives. Et af de bedste eksempler på denne stærke normbevidsthed blandt dommerne er at jeg af flere blev gjort opmærksom på en medarbejder i Danmarks Domstole der placerede afgørelsen først i sine domme i stedet for, som de fleste gør, til sidst. Det vakte altså en del opmærksomhed at denne medarbejder udformede sine domme anderledes et tegn på at der faktisk er ganske faste normer for hvordan en dom udformes. Skriveguiden Sprogpolitik for Danmarks Domstole En vigtig del af det sprogpolitiske projekt var at få udarbejdet skriveguiden Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Sprogudvalget blev nedsat i 2000, og inden skriveguiden udkom i sin endelige form i 2003, havde man sendt den i høring i samtlige by- og landsretter for at sikre sig at der var opbakning om indholdet. Dette forsøg på at nå til enighed om hvad der helt konkret skulle stå i Sprogpolitik for Danmarks Domstole, er utvivlsomt en fornuftig strategi i en organisation hvor den mest prestigefyldte medarbejdergruppe, nemlig dommerne, ikke kan dikteres hvordan den skal skrive. Samtidig virker det imidlertid som om forsøget på at inddrage medarbejderne, heriblandt dommerne, og åbne for diskussionerne af hvad der udgør godt sprog og 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni

11 gode tekster, blev en meget produktorienteret proces der handlede om at nå frem til nogle konkrete anbefalinger som man kunne skrive ind i den endelige version af Sprogpolitik for Danmarks Domstole så man kunne få afsluttet arbejdet med publikationen. I det perspektiv er det ikke så underligt at nogle medarbejdere opfattede mange af anbefalingerne som selvindlysende: Det man i hvert fald kunne få ind i skriveguiden, var jo netop det som langt de fleste i forvejen var enige om. Der er således næppe nogen i Danmarks Domstole der vil erklære sig uenig i at teksterne bør være fri for iøjnefaldende sprogfejl (Sprogpolitik for Danmarks Domstole, s. 20). Det er naturligvis ikke givet at kendskab til sådanne anbefalinger er ensbetydende med at man udarbejder sine tekster i overensstemmelse med dem. Publikationen kan altså godt have tjent til at minde nogle skrivende medarbejdere om det de var enige i, men måske ikke altid fik gjort. På den anden side var der blandt flere medlemmer af sprogudvalget et ønske om at Sprogpolitik for Danmarks Domstole skulle indeholde en anbefaling om at placere domsafgørelsen i begyndelsen af dommen i stedet for, som man traditionelt har gjort, i slutningen. Den daværende direktør for Domstolsstyrelsen foreslog at man inddrog tekstmodtagerne, altså borgerne, fx i form af fokusgrupper for på den måde at afgøre hvad der var mest hensigtsmæssigt. Bestyrelsen for Dommerforeningen, der er en organisation der varetager danske dommeres interesser, ønskede dog hverken at man anbefalede at placere afgørelsen først i dommen, eller at man foretog brugerundersøgelser. Sprogudvalget rettede sig efter disse ønsker, og det var > givetvis fornuftigt: Det ville højst sandsynligt have været skadeligt for projektet at lægge sig ud med dommergruppen ved at komme med anbefalinger som Dommerforeningen eksplicit havde gjort opmærksom på at den ikke fandt hensigtsmæssige. Pointen er imidlertid at den relativt produktorienterede proces der handlede om at blive enige om at få skrevet og udgivet Sprogpolitik for Danmarks Domstole, muligvis havde som konsekvens at man fik cementeret modstanden mod at placere afgørelsen først snarere end at få beriget diskussionen ved at føje flere argumenter og synspunkter til diskussionen om hvor afgørelsen burde stå. Konklusion og anbefalinger Her i artiklen har jeg for det første vist at det sprogpolitiske projekt tilsyneladende ikke påvirkede de to udvalgte dommeres domme. For det andet har jeg peget på to mere generelle træk ved Danmarks Domstole og det sprogpolitiske projekts tilrettelæggelse som jeg mener havde betydning for projektets gennemslagskraft: dommeruafhængigheden og det store fokus på Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Dommeruafhængigheden har bl.a. som konsekvens at mange dommere er meget modstræbende mod tiltag der kan opfattes som forsøg på at regulere deres domsskrivning også selvom der kun er tale om anbefalinger. Det store fokus på Sprogpolitik for Danmarks Domstole betød at det var vigtigt at nå til enighed om hvad der skulle stå i publikationen. På den måde arbejdede man i mange henseender på at få afsluttet diskussionerne om godt sprog og gode tekster, snarere end på at kvalificere og fortsætte dem. Nyt fra Sprognævnet 2011/2 juni 11

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. februar 2012 blev der i sag 150-2011 Ejendomsmæglervirksomheden RR indbragt af Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 18. februar 2011 har Erhvervsstyrelsen

Læs mere