Uddannelsesevaluering 2013

Transkript

1 Uddannelsesevaluering 2013 Uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik Antal dimittender 1 Svar % BA HumInf Informationsvidenskab AAL BA HumInf Kommunikation AAL BA HumInf Informationsvidenskab CPH BA HumInf Interaktive digitale medier BA HumInf Kommunikation CPH KA Informationsarkitektur KA Informationsvidenskab (CPH) KA Informationsvidenskab (AAL) KA Interaktive digitale medier KA Kommunikation (CPH) KA Kommunikation (AAL) KA Oplevelsesdesign MIL Total % Bemærkninger til processen: Tidsplan Distributionsmail sendt d. 10/ Rykkermail sendt d. 24/ rykkermail sendt d. 6/ Uddannelsesevaluering lukket d. 27/ Kommentarer til selve skemaet: Spørgsmålet om hvorvidt man forventer at læse videre på en kandidatuddannelse skal IKKE tilgå Kandidatdimittenderne 1 Da det ved indhentning af respondenter ikke blev registreret hvilken studieretning de enkelte fulgte er antal dimittender hentet i Qlikview.

2 Kandidat i kommunikation skal fremadrettet ikke deles op i medieret og interpersonel NB i 2014 genbruges KA huminf kompetencemål, men ændres i 2015 Kommentarer til besvarelserne I sommeren 2013 foregik en debat i medierne omkring det faglige niveau på Humanistisk informatik, det kan have haft afsmittende virkning på enkelte besvarelser. Alle 6. semestrene var den første årgang der oplevede den store revision af bachelorstudieordningen (2010). Indkøringsudfordringer kommer generelt til udtryk som ønske om yderligere information fra studiet. Det bør i studierådet besluttes hvorvidt man ønsker at dublere evalueringen i den forstand at 6. og 10. semester modtager både semesterevaluering og uddannelsesevaluering. Studienævnet har ikke vurderet, at der på baggrund af uddannelsesevalueringen skulle iværksættes nye tiltag. I det følgende opsummeres uddannelsesevalueringerne for de enkelte retninger pr. campus BA Humanistisk Informatik med bachelorspecialisering i kommunikation, Aalborg 54% svarer at uddannelsen i høj grad har levet op til deres forventninger. Områder der kommenteres er: Lokaleforhold Kommunikation fra studiet til de studerende 75% har i nogen eller i høj grad være tilfredse med det faglige niveau. Kommentarer: Ønsker om højere fagligt niveau (øget fokus på teori) 74% udtrykker i nogen eller i høj grad tilfredshed med uddannelsens faglige indhold. På spørgsmål om hvilke dele af uddannelsen der burde prioriteres nævnes workshops og øvelser med kommunikationstræning. På spørgsmål om hvilke dele der burde fjernes eller nedtones nævnes Videnskabsteori og tekniske fag. 73% synes der er god eller meget god sammenhæng i uddannelsen. Enkelte udtrykker ønske om, at overgangene imellem de enkelte semestre og progressionen ekspliciteres fra undervisernes side.

3 Viden om og forståelse af kommunikationsteoretisk viden, metoder og praksisser, samt evne til at reflektere herover, Færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere kommunikation, i såvel traditionelle og moderne medier som i skrift og tale Kompetencer til at indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt i faglige og tværfaglige relationer, identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring Færdigheder i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og på baggrund heraf vælge relevante løsningsmodeller Kompetencer til at formidle viden om kommunikationsfagets teoretiske og metodiske problemstillinger til fagfæller og ikke-specialister 64% synes studiebelastningen har været nogenlunde, resten synes studiebelastningen har været passende eller meget passende. Ingen mener, at studiebelastningen har været for lav. Kommentarerne svinger fra: Jeg synes det er for dårligt, at man optager alle og at man optager langt flere end der er plads til til Har været tre fremragende år. Har lært meget og har følt mig hjemme på AAU :) BA Humanistisk Informatik med bachelorspecialisering i kommunikation, København 75% melder at uddannelsen i nogen eller i høj grad har levet op til deres forventninger. 87% er i nogen eller høj grad tilfredse med uddannelsens faglige niveau. Kommentarer går på Administrative og strukturelle udfordringer Øget undervisning i PBL arbejdsformen 82% har været tilfredse eller meget tilfredse med det faglige indhold på uddannelsen. Som fra Aalborg udtrykkes ønske om at sammenhæng imellem semestrene tydeliggøres.

4 72% mener der er god eller meget god sammenhæng på uddannelsen. Dog udtrykkes ønske om at sammenhæng imellem semestrene tydeliggøres. Ros til strukturen på 5. semester (Med 3 case-baserede moduler på hver 10 ECTS) Færdigheder i at beskrive, vurdere og udvikle information og medier, som teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige fænomener ved hjælpe af såvel kvalitative som kvantitative metoder Kompetencer til at indgå som en kritisk og konstruktiv aktør i at udvikle informations- og kommunikationsopgaver ved at kunne identificere, formulere og løse komplekse kommunikationsfaglige problemstillinger Kompetencer til at indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt i faglige og tværfaglige relationer, identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring Færdigheder i at beskrive, vurdere og udvikle interpersonel kommunikation i uformelle såvel som institutionelle sammenhænge Kompetencer til at formidle viden om kommunikationsfagets teoretiske og metodiske problemstillinger til fagfæller og ikke-specialister 81% mener deres studiebelastning har været nogenlunde eller passende. Der gives udtryk for overlap i belastning i overgangen mellem 5. og 6. semester og generelt at semestrene starter blødt for så at intensiveres i projektskrivningsperioden. Enkelte mener, at overgangen fra kursusundervisning til projektskrivning kan optimeres. Positive kommentarer om gruppearbejdet og om uddannelses bredde Kritiske kommentarer om struktur og planlægning BA Humanistisk Informatik med bachelorspecialisering i informationsvidenskab, Aalborg Alle har i nogen eller høj grad følt at uddannelsen levede op til deres forventninger.

5 60% har i høj grad følt at uddannelsens faglige niveau levede op til deres forventninger. 40% har følt det i lavere grad. Der er jævn tilfredshed med uddannelsens faglige indhold 50% mener, at der en høj grad er sammenhæng imellem semestrene på uddannelsen. Færdigheder i at analysere og designe ikt-systemer med fokus på menneskelige kompetencer, kommunikation, etik, viden, samt formidle viden herom til fagfæller og ikkespecialister Kompetencer til at uddanne og rådgive brugere af ikt Studiebelastningen opleves som meget ujævn. Ønske om stærkere kommunikation fra studiet til de studerende BA Humanistisk Informatik med bachelorspecialisering i informationsvidenskab, København 80% svarer at uddannelsen i nogen eller i høj grad levede op til deres forventninger. Alle er i nogen eller i høj grad tilfredse med det faglige niveau. 60% er tilfredse med det faglige indhold. 60% er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med sammenhængen.

6 Færdigheder i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, samt vælge og begrunde relevante analyse og løsningsmodeller inden for arbejdet med ikt. Kompetencer til at uddanne og rådgive brugere af ikt. Det vurderes generelt, at studiebelastningen har været passende og jævn. Ønske om øget information fra studiet til de studerende. BA Humanistisk Informatik med bachelorspecialisering i interaktive digitale medier 73% vurderer at uddannelsen i høj eller meget høj grad har levet op til deres forventninger. 60% vurderer at de i høj eller meget høj grad har været tilfredse med det faglige niveau. Enkelte kommenterer at undervisningskvaliteten kunne være højere og kursernes indhold på et højere niveau, men 87% er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med det faglige indhold. 44% vurderer at der er god eller meget god sammenhæng imellem semestrene. Viden om og forståelse af teori, metode og praksis vedrørende relationen mellem kommunikation og interaktive digitale medier Færdigheder i at anvende teorier, metoder og redskaber med henblik på at begrunde, identificere og løse problemstillinger knyttet til interaktive digitale medier Færdigheder i at analysere, evaluere og designe nye medier og disse mediers kommunikationsprocesser, ud fra en brugercentret tilgang. Kompetencer til at uddanne og rådgive brugere af ikt

7 69% mener, at studiebelastningen har været passende eller meget passende. Praktisk anvendelse af teorierne Gennemført videnskabsteori fra semester Flere it værktøjer Ønsker om klare angivelser af pensum. KA Informationsvidenskab, Aalborg 60% melder, at uddannelsen i høj grad eller i meget høj grad har levet op til deres forventninger. 60% vurderer også, at uddannelsen har et højt fagligt niveau. 80% vurderer det faglige indhold som meget højt. 60% angiver, at der er OK sammenhæng imellem semestrene på uddannelsen. Viden om og forståelse af designmæssige og tekniske aspekter ved udvikling af ikt fra et brugerorienteret synspunkt Kompetencer til at mediere mellem forskellige professioner og erhvervsfunktioner om informationsvidenskabelige problemstillinger Færdigheder i at varetage processer i.f.m. projektledelse, implementering og ibrugtagning af IKT-systemer herunder behovsanalyse og samarbejde Færdigheder i at arbejde med formalisering, strukturering og kategorisering i.f.m. IKTsystemer 60% mener, at studiebelastningen har været passende. 40% mener dog at studiebelastningen har været ujævn.

8 Vi mangler et eller to værktøjer som vi kan producere noget med. Kunne være Photoshop, Share Point (intranet), InDesign, programmering). KA Informationsvidenskab, København Alle vurderer at uddannelsen i nogen eller i høj grad har levet op til deres forventninger Ønske om forbedring udtrykkes af en enkelt: Der skal MANGE flere kreative og mere tekniske fag ind, så de studerende får flere redskaber til at udvikle mockups, prototyper mm. Videnskabsteori er MEGET mangelfuld. Meget mere om den digitale udviklingsproces. Gør den generelt mere digital og baseret på udvikling af systemer Det faglige niveau er i nogen eller i høj grad oplevet som tilfredsstillende Det faglige indhold er i høj grad oplevet som tilfredsstillende Der er udtryk for ønske om bedre sammenhæng i uddannelsen Kompetencer til at formulere og analysere faglige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelige teorier og metoder Færdigheder i at arbejde med formalisering, strukturering og kategorisering i.f.m. IKTsystemer Studiebelastningen opleves hverken som jævn eller som ujævn. - KA Interaktive digitale medier, Aalborg Uddannelsen har i nogen eller i høj grad levet op til forventningerne Det faglige niveau har i høj grad været tilfredsstillende (dog svarer én i lav grad)

9 Det faglige indhold har i høj grad været tilfredsstillende (dog svarer én i lav grad) Der opleves nogen eller høj grad af sammenhæng på uddannelsen Færdigheder i at designe, udvikle, planlægge og implementere digitale, interaktive medier og koncepter Kompetencer til at på selvstændig, systematisk og kritisk vis at vurdere og bearbejde videnskabelige teorier og metoder, herunder især teorier og metoder knyttet til medie- og kommunikationsforskning Kompetencer til at være en kritisk og konstruktiv aktør i den informations- og medieteknologiske udvikling Færdigheder i at planlægge, organisere og lede processer med henblik på realisering af interaktive, digitale medieløsninger Studiebelastningen opleves fra hverken eller til meget jævn. Der er meget fokus på spil delen og teorier dertil KA Kommunikation, Aalborg Uddannelsen har i høj grad eller meget høj grad levet op til forventningerne Vurderingerne af det faglige niveau svinger fra tilfredshed i lav grad til i meget høj grad Der opleves i høj grad eller meget høj grad tilfredshed med det faglige indhold Sammenhængen opleves fra tilfredsstillende til i høj grad tilfredsstillende

10 Kompetencer til at analysere medier og tilrettelægge strategisk (markeds)kommunikation Viden om og forståelse af videnskabelige problemstillinger i relation til kommunikationsfaget samt evne til at reflektere selvstændigt herover Kompetencer til at analysere og vurdere interpersonel og/eller medieformidlet kommunikations betydning og effekt Kompetencer til at iværksætte etisk baserede forandringer i forbindelse med kommunikation og organisation, herunder problemstillinger vedrørende kultur, læring og socialisation Kompetencer til at analysere og tilrettelægge æstetiske og oplevelsesmæssige produkter og processer i forbindelse med verbal og nonverbal kommunikation og mediebrug Studiebelastningen opleves fra ujævn til meget jævn. Jeg har været rigtig glad for mit studie og ser tilbage på de fem års uddannelse med stor glæde. Jeg synes at PBL-formen på AAU er rigtig god og giver superfin praktisk læring - til forskel fra mange andre uddannelsessteder. Jeg betragter ikke de fem år som hårde - faktisk tværtimod. Det har været rart mens jeg har været i det, men der kunne stilles flere krav til de studerende omkring prøver og eksamener og undervisning i fremtiden, for studiet er kendt for at være et som "alle kan komme igennem" og det er måske ikke nødvendigvis en god ting... KA Kommunikation, København Uddannelsen har i høj grad levet op til forventningerne Det faglige niveau er i nogen eller i høj grad oplevet som tilfredsstillende Det faglige indhold er i høj eller i meget høj grad oplevet som tilfredsstillende Der opleves høj grad af sammenhæng i uddannelsen

11 Viden om og forståelse af videnskabelige problemstillinger i relation til kommunikationsfaget samt evne til at reflektere selvstændigt herover Viden om og forståelse af videnskabelige teorier og metoder knyttet til medie-, organisations- og interpersonel forskning Færdigheder i at forestå undersøgelser af modtagere: brugere, forbrugere, borgere, medarbejdere, herunder teste udformninger af kommunikation Integreret kommunikation i organisationer: vurdere og tilrettelægge strategiske processer og kommunikationshåndtering både indadtil og udadtil i organisationen Færdigheder i at forholde sig til og vurdere mellemmenneskelige og etiske problemstillinger i det professionelle virke Færdigheder i at beherske de udtryksformer og virkemidler, som findes i forskellige medier, genrer og interaktionstyper Studiebelastningen opleves som jævn Mere fokus på videnskabsteori Ville være fint at have lært mere indenfor udvikling: Layout, lidt programmering, Indesign, Photoshop.. KA Oplevelsesdesign, Aalborg Uddannelsen har fra i lav grad til i høj grad levet op til forventningerne Det faglige niveau har fra i lav grad til i høj grad været tilfredsstillende Det faglige indhold har fra i lav grad til i høj grad været tilfredsstillende Generelt er der tilfredshed med sammenhængen på uddannelsen. Dog svarer en enkelt at der mangler sammenhæng på praktiksemestret.

12 Kompetencer til at analysere og praktisk anvende æstetiske, oplevelsesøkonomiske og forbrugerrelaterede aspekter i oplevelsesdesign Færdigheder til at lede og administrere kreative processer og arbejdsgange i organisationer med henblik på den konkrete realisering af digitale oplevelsesprodukter på en praktisk og økonomisk rentabel og realisabel facon Studiebelastningen opleves som meget ujævn til meget jævn Jeg synes, der gik for lang tid, før jeg fandt ud af, hvad oplevelsesdesign egentlig var og kunne bruges til. Det bliver aldrig rigtig sat ind i den kontekst, som findes i verden ud over underholdning. Det er fedt, at kunne alt. Men nogle gange mangler der nogle overvejelser omkring selve oplevelsesøkonomien og hvordan oplevelser kan bruges til at skabe værdi - ikke udelukkende for brugeren, men også for virksomheden, byen, kommunen, regionen mv Masteruddannelsen i ikt og læring (MIL) Uddannelsen har i høj grad levet op til forventningerne Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende i høj eller meget høj grad Det faglige indhold vurderes som tilfredsstillende i høj eller meget høj grad Der opleves sammenhæng i høj eller meget høj grad identificere, analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- arbejds- eller handlingsmæssige sammenhænge

13 anvende og forholde sig til teorier og metoder inden for ikt og organisatoriske læreprocesser Studiebelastningen opleves dels som værende meget ujævn og dels meget jævn Jeg oplever at MIL mangler, viden om udvikling og design af virtuelle undervisnings- og læremidler ift. teknisk indsigt og viden om de nyeste teknologier. Jeg mener, det ville styrke MIL at tiltrække undervisere med stærke kompetencer og interesse indenfor den mere tekniske del af design processen. Teknologien børe være en væsentlig inspirations kilde til at udvikle læremidler og ressourcer, hvis de skal rækker ind i fremtiden.