VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSMATERIALET

Transkript

1 VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSMATERIALET Introduktion Undervisningsforløbet omhandler digital adfærd, digitale fodspor og netetik. De traditionelle informationskanaler, som f. eks aviser, flyttes i stigende grad over i digitale medier, ligesom de sociale medier hele tiden udvider omfanget af vores daglige digitale forbrug og interaktion. At kunne begå sig på sociale medier, er en kompetence alle har brug for at udvikle og målet med dette undervisningsforløb er, at udvikle borgernes kompetencer til at navigere i en kompleks og foranderlig digital verden. Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet er tilrettelagt ud fra to forudsætninger, der både særskilt og sammen udgør et fundament for god og motiverende undervisning: Underviseren inddrager deltagerne i undervisningen. Underviseren arbejder med evaluering og feedback som en aktiv del af undervisningen. Faglige tematikker Undervisningsmaterialets faglige tematikker kan sammensættes som en helhed eller bruges som individuelle undervisningsforløb. Tematikkerne er: Digitale fodspor Adfærd på nettet Netetik Inddragelse af deltagere i undervisningen For at underviseren kan inddrage deltagerne i undervisningen, arbejdes der blandt andet med interaktiv undervisning, hvor deltagerne kan bidrage til undervisningen gennem digitale devices. To gode software- værktøjer hertil er: Padlet ( og Kahoot ( der begge er gratis at benytte. Side 1

2 Redskaberne afhænger i høj grad af gruppen af deltagere (er det forældre, ældre eller unge?) og antallet af deltagere. Det vil derfor være op til den enkelte underviser og afhænge af den enkelte situation, hvorvidt redskaberne skal træde i stedet for offline debatter. Undervisningsmaterialet Materialet består af: Tre online prezi- præsentationer Vejledning til undervisere Drejebog Introduktion til de interaktive undervisningsredskaber Referenceliste Side 2

3 Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro: Vi beskæftiger os med eksempler på hvornår man er digital. Hvornår har man en digital adfærd? Det har man i rigtig mange sammenhænge og det er de sammenhænge, vi blandt andet vil komme ind på i det følgende. For at illustrerer dette er her en række eksempler: Frame 1.1: Myndighed og borger Når vi interagerer med myndigheder - f.eks. læge, kommune, sagsbehandler, banken. Frame 1.2: E- handel: kunde og sælger Når vi køber og sælger varer på nettet, anmelder produkter. Frame 1.3: Sociale medier F.eks. Facebook, Snapchat, LinkedIn, Instagram osv., hvor mennesker deler, diskuterer og taler om alt og intet. Frame 1.4: Digital distance Folk, der samarbejder professionelt gennem digitale medier. Frame 1.5: Digitale uddannelser Folk, der tager uddannelse eller kurser på nettet, hvor studenten indgår i gruppearbejde og vejledes af en underviser digitalt. Frame 1.6: Den virtuelle kirke Et eksempel på et interessefællesskab er den virtuelle kirke, hvor mennesker digitalt beskæftiger sig med et fælles tema, interesse eller overbevisning. Side 3

4 Hvem er du på nettet Center for Digital Dannelse Frame 2: Hvem er du på nettet? Intro: Der er forskel på, hvordan man præsenterer sig over for andre og hvordan man indgår i dialog med andre. Det handler overordnet set om, hvordan man præsenterer sig selv når man er online. Det gør man oftest igennem det, man kalder profiler. Frame 2.1: Identitet, image og profil Vi har alle en identitet, men vi har forskellige måder at præsentere og opføre os på. Når vi sammen med vores venner, opfører vi os på én måde, når vi er sammen med vores familie kan vi opføre os på en anden måde, og når vi er sammen med kollegerne, kan vi opføre os på en tredje måde. Ligesådan er det på nettet. Vi har forskellige profiler, afhængigt af, hvilke online- fællesskaber og kontekster, vi indgår i. Det er der ikke noget i vejen med, det er kun et spørgsmål om, at man tænker over, om ens profil er egnet til den kontekst, man indgår i. Det handler grundlæggende om, at vi har brug for at blive opfattet forskelligt i forskellige sammenhænge, og at vi derfor søger forskellige former for anerkendelse i forskellige kontekster. Man kan i forhold til dette skelne mellem tre begreber: 1. Identitet: den jeg er. 2. Profil: sådan som jeg gerne vil ses af andre. 3. Image: sådan som jeg bliver opfattet af andre. Frame 2.2: Forskellige typer profiler For at give et eksempel på de forskellige kontekster vi agerer indenfor, og derfor skal tilpasse os efter, kan vi skelne mellem fire forskellige slags profiler: En autentisk En anonym En avatar En professionel På Facebook er det vigtigt, at man fremstår så autentisk som muligt, mens man f.eks. på en datingprofil er mere anonym og kun fremstiller de sider af sig selv, som er væsentlige for sammenhængen - nemlig ens allerbedste sider. En avatar er i højere grad forskellig fra, hvordan man er i virkeligheden; det er en figur man styrer f.eks. i et spil, men det er også en selvfremstilling, da man jo er den, der styrer figuren og Side 4

5 dermed også er ansvarlig for, hvordan figuren opfører sig og hvad den siger. På den professionelle skal man ligesom på facebook være autentisk, men man skal ikke fremvise private sider af sig selv. Frame 2.3: Hvilken type er du Undersøgelser af sociale medier viser, at de fleste mennesker falder ind i en eller to af de 8 typer. 1. Nostalgikeren 2. Verdensmanden 3. Politikeren 4. Selvironikeren 5. Småkage- bageren 6. Blafferen 7. Den stumme 8. Sælgeren 9. Filosoffen Denne øvelse går ud på at få deltagerne til at tage stilling til, hvilke typer de typisk selv er, eller hvordan de typisk oplever andre er online. Frame 2.4: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilken type er du? Hvilken type har du oplevet eller oplever du oftest? Er der nogen af typerne der er bedre, dårligere eller fremkalder bestemte følelser hos dig? Opsamling i plenum. Pointen er, at deltagerne reflekterer over nogle måder, hvorpå de præsenterer sig selv for omverden. Frame 2.5: Profil I online- fællesskaber gælder det samme som i offline fællesskaber, nemlig at du skal tilpasse din opførsel efter den sammenhæng, du indgår i. Nogle gange skal man f.eks. være meget ærlig og åben omkring sig selv og andre gange er det bedre at Side 5

6 være mere tilbageholdende. En god online- profil er tilpasset til det online- fællesskab, man indgår i. Frame 2.6: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Alle skal finde 5 kendetegn ved en god profil, på et valgfrit medie. Hvor ærlig skal man være på sin profil? Er ærlighed det samme online som offline? Opsamling i plenum. Dialog med andre Frame 3: Dialog med andre Der findes både online- og offline- fællesskaber og ligesom der er forskelle mellem dem, er der også ligheder. Et offline- fællesskab kan være mange ting: En fodboldklub, en familie eller en gruppe venner. Danmark og EU er også fællesskaber. Der findes også en række online- fællesskaber. På Facebook er man for eksempel en del af et verdensomspændende fællesskab i både åbne og/eller lukkede grupper. Der findes også mindre fællesskaber, såsom datingsider, online spil- portaler, e- mail osv. Frame 3.1: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Hvor er du aktiv sammen med andre online? Hvad bruger du det til? Opsamling i plenum. Frame 3.2: Fællesskaber Tavleøvelse min: Social pejling: underviseren laver en social pejling i plenum, hvor alle deltagere bringes i spil. Der stilles spørgsmål ud i rummet og svarene til spørgsmål 1 og 2 skrives på tavlen undervejs: 1. Hvilke offline fællesskaber findes der? 2. Hvilke online fællesskaber findes der? 3. Hvilke online fællesskaber deltager du i? Side 6

7 Med håndsoprækning kortlægges deltagernes engagement i online fællesskaber (spørgsmål 3). Udfaldet af deltagernes svar diskuteres efterfølgende i plenum. Der kan være stor status i at være en del af nogle online- fællesskaber, mens andre er mere tabubelagte. For eksempel kan datingsider være tabubelagte, mens der kan være stor status i at være en del af Facebook. Det særlige ved Facebook er, at folk ofte har en profil for at være en del af et online fællesskab, hvor alle deres venner og bekendte færdes. Det bliver derfor ikke så meget et tilvalg af Facebook som medie, men snarere til tilvalg af det sociale, der uden Facebook vil fremstå som et fravalg. Online- fællesskaber er ikke isolerede fra offlineverdenen. Online- fællesskaber kan gribe ind i offlineverdenen på en negativ eller positiv måde. Cyber- mobning og hadegrupper har negative konsekvenser for de involverede, mens f.eks. revolutionære grupper i undertrykkende regimer kan samles anonymt i online- fællesskaber og planlægge handlinger, der har positive konsekvenser for deres land sådan som det f.eks. skete under det arabiske forår. Frame 3.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgaver 5-10 min: Kender I nogen eksempler, hvor online- fællesskaber har gjort en forskel i en offline virkelighed? Hvordan skal et godt online- fællesskab skal være? Find frem til tre uskrevne regler, der bør gælde for online opførsel. Det kunne f.eks. være: 1. Upload kun billeder af andre, som du ville uploade af dig selv 2. Hav modtageren i tanken når du chatter 3. Undgå at spamme Opsamling i plenum. Frame 3.4: Når vi taler sammen online Når folk taler sammen igennem en mobil eller computer, så plejer man at sige, at der lettere opstår mistillid og misforståelser mellem mennesker. De væsentligste forskelle mellem online- og offline- fællesskaber er: 1. At der kan være stor geografisk distance mellem deltagerne i et online fællesskab Side 7

8 2. At der er et medie (computer, telefon, el. a.) mellem deltagerne i et online fællesskab Frame 3.5: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Har du selv oplevet effekterne af at kommunikere online? Hvordan tror du det kan være? Kan der være særlige situationer, hvor det er bedre at tale sammen ansigt til ansigt? Eller omvendt særlige situationer, hvor det er bedre at tale sammen på nettet? Er der forskel på private og offentlige rum, når man er online? Hvad kan man gøre for at kompensere for den fysiske kommunikation? Opsamling i plenum. Giv det videre Frame 4: Giv det videre Hvem har ansvaret for at skabe og opretholde gode rammer, når man færdes online? Frame 4.1: Hvem har ansvaret Vi tager ansvar for mange ting i vores liv, men hvad kræver det at tage ansvar for vores online adfærd og er det noget, vi skal gøre i fællesskab eller som individer? Frame 4.2: Online/offline som en helhed Vi taler let og naturligt om vores arbejde, skoledag eller sociale sammenkomster. Men hvordan får vi denne naturlighed overført til vores virtuelle dagligdag? Har du set noget spændende på Facebook eller twitter i dag? Fik jeres hold slået dragen ihjel på WOW? har du haft nogen gode snakke på e- mail i dag? Disse er eksempler på hverdagsspørgsmål, der på mange måder har lige stor betydning i hverdagen. Flere voksne har tendens til at kritisere det liv som leves online, eller give online- tilværelsen en mindre betydningsfuld rolle. Det betyder, at der kommer en barriere for naturligheden i at tale om de online oplevelser, der rent faktisk finder sted. Dette Side 8

9 kan også betyde, at andre ikke henvender sig, når de oplever bekymringer, kriser eller problemer online, som kan være svære håndtere alene. Frame 4.3: Den digitale samtale Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvor meget følger vi med i vores børns/ægtefællers/venners ect. digitale liv? Hvordan skaber vi en positiv og naturlig dialog? Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 9

10 Modul 2 De digitale fodspor Hvad er digitale fodspor Frame 1: Hvad er digitale fodspor Når vi bevæger os rundt på nettet, efterlader vi os hele tiden fodspor. Alle bevægelser på nettet bliver lagret et sted digitalt. Ens bevægelser på nettet bliver koblet til den IP- adresse, man har (altså computerens digitale navn) og derfor kan ens bevægelser kobles til den specifikke computer man bruger og dermed til den, der bruger den. Derfor er det naturligvis vigtigt at tænke over, hvilke fodspor man efterlader sig. Når du besøger en hjemmeside, kan ejeren se i hvilket land og by du befinder dig, hvilken hjemmeside du kom fra, hvilken browser du bruger og mange andre informationer. Eksempler på digitale fodspor kan være : Frame 1.1: Billede tagging Frame 1.2: Geotagging Frame 1.3: Informationer om dig selv Frame 1.4: Cookies Frame 1.5: Likes Frame 1.6: Modeblogs Frame 1.7: E- mail Digitale fodspor bruges også til at skræddersy vores brugeroplevelse på diverse medier. Fx er Facebook et glimrende eksempel på et medie, hvor vores digitale fodspor skræddersyer vores brugeroplevelse. Vi har selv valgt, hvilke venner vi vil have opdateringer fra og vi har selv valgt, hvilken information vi lægger ud om os selv, hvilket medfører, at vi indirekte har valgt hvilken type reklamer, vi gerne vil have. Vores newsfeed er vores eget design, ud fra vores digitale fodspor på Facebook og andre websites. Side 10

11 Vi er også selv med til at efterlade os fodspor på nettet. Når vi 'tagger' et billede på Facebook, når vi 'geotagger' os selv (skriver hvor vi befinder os henne), når vi opretter profiler, osv. Med disse handlinger fodrer vi så at sige nettet med oplysninger om os selv, som firmaer kan drage fordel af til reklame. Frame 1.8: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Har du andre eksempler på, hvad digitale fodspor kan være? Hvilke digitale fodspor sætter du selv? Opsamling i plenum. Hvordan bruges digitale fodspor Frame 2: Hvordan bruges digitale fodspor Digitale fodspor bruges til mange ting og af mange forskellige enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder. Her er en række eksempler på, hvad fodsporene kan gøre. Frame 2.1: Reklamer De bruges bl.a. til at målrette reklamer til os som forbrugere. Så hvis jeg søger rigtig meget på Lady Gaga på Google, er der stor sandsynlighed for, at jeg på et tidspunkt vil få en digital reklame for en koncert, nyt album eller lignende. De reklamer, der popper op på vores skærm, er altså i overensstemmelse med vores præferencer og søgninger. Har vi f.eks. besøgt en række hjemmesider som sælger mobiltelefoner, vil der højst sandsynligt komme mobil- reklamer på vores skærm kort tid efter. Frame 2.2: Karriere Der er historien om en 10.klasses elev fra Næstved, som var virkelig dygtig til at spille trommer og derfor lagde en video på Youtube, af sig selv der spillede trommer. Hun kastede med trommestikkerne, greb dem igen og spillede videre ubesværet. Det så Remee og han hvervede hende til at spille med i Solunas band, som vandt det danske melodigrandprix i 2011 og fik deres drømmerejse til Aserbadjan Der findes også danske og mere jordnære eksempler på positive digitale fodspor. Fx er der flere piger, der er blevet erklæret modeeksperter pga. deres blogs, som fx den faste modeekspert i Go Morgen Danmark. Hun har ingen officiel moderelateret uddannelse, men blot en glorværdig og aktiv blogger- karriere. Side 11

12 Frame 2.3: Et blottet privatliv Center for Digital Dannelse Vi iscenesætter os selv på bestemte måder, der nogen gange kan vise bestemte sandheder. Vi tænker ofte, at vi selv vælger den sandhed, som vi gerne vil vise udadtil, men nogen gange fortæller de digitale fodspor en sandhed, som vi ikke ønskede at fortælle offentligt. Det er altså nogen gange udenfor vores kontrol, hvad der bliver lagt op på sociale medier. Eksempler herpå kan være socialt bedrageri, hvor mange gladeligt deler informationer på sociale medier, som de ikke lige havde husket at dele med myndighederne. Et andet eksempel er: Læs statussen op fra prezi, med kommentarer. Diskuter med deltagerne: Hvem laver en fejl her? Hvorfor laver Rene en fejl? (Rene tager en offline og privat intern joke og bringer den ud i et offentligt forum, hvor det er umuligt for fx Jesper at forstå ironien eller humoren i posten) Hvorfor laver Jesper en fejl? (Jesper bruger alt for hårdt sprog og hænger Mia ud som lidt af en so. Nu ved alle Jespers venner, Renes venner og måske Mias venner, hvordan Jesper har det med Mia. Det er ikke god stil at tale dårligt om andre på sociale netværk) Frame 2.4: Når offentligheden ved det hele Vi lever i et beskyttet samfund, hvor der ikke er nogen fare ved at udlevere en masse oplysninger til det offentlige, men hvad hvis vores trygge samfund en dag ikke er så trygt mere? Hvis de oplysninger en dag kan blive brugt imod os? Hvilke informationer er vi interesserede i skal være offentlige om 30 år? På mange måder er det et spørgsmål om tillid, både til de digitale medier men også til de rammer, vi bruger medierne i, for eksempel som redskab til offentlig kommunikation. Frame 2.5: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Find eksempler på nogen, der har haft gavn af de fodspor de har sat? Find eksempler på nogen, hvor det er gået galt med de fodspor, de har sat? Hvornår er det passende at blive tagget? Plenumdiskussion om hvor grænsen går, for hvad man deler på sociale medier. Side 12

13 Frame 2.6: Er Facebook og Google gratis? Center for Digital Dannelse Vi betaler rigtig nok ikke Facebook penge for at have vores profiler, men vi betaler med vores oplysninger. Vi betaler med oplysninger, som de må videresælge til firmaer, som skulle finde dem interessante. Hvis jeg fx har liket Coca- Cola Zero på Facebook, er det meget interessant for Coca- Cola eller andre læskedriksproducenter at vide, da jeg derfor kan være en nuværende eller potentiel kunde. Vi betaler også med vores videresendelse af billeder, videoer og check- ins. Alt sammen siger noget om vores vaner og i særdeleshed vores forbrugsvaner, som er interessant for rigtig mange forskellige virksomheder. Mange hjemmesider er gratis økonomisk set men man kan sige, at vi betaler med de informationer, vi giver hjemmesiderne. Facebook kan f.eks. sælge de informationer, vi giver om os selv, til reklamevirksomheder. Frame 2.7: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilke digitale fodspor kunne forhindre dig i at få job eller hjælpe dig til at få det? Find frem til fem gode og fem dårlige digitale fodspor man kan efterlade. Opsamling i plenum (Kan I blive enige?). Hvilke fodspor er gode Frame 3: Bliv bevidst om dine fodspor De digitale fodspor er blevet så stor en del af folks ansigt udadtil, at der er firmaer, der tjener penge på at forme det billede folk ønsker at fremvise digitalt. Et eksempel herpå er BrandYourSelf, der er et værktøj til at optimere folks online tilstedeværelse. Firmaet hjælper til at folk fremstår som de selv ønsker og sørger for, at det er de rigtige websider, der dukker op når andre søger på dem. Man kan også hente et program til sin compute, der hedder Ghostery, hvor man aktivt kan følge med i, hvor mange forskellige hjemmesider der følger ens færden online. Det er ret sjovt at se, hvor mange der egentlig følger med i ens online- aktiviteter Frame 3.1: Nå dine mål med dine digitale fodspor Man kan vise sig selv frem på mange måder, når man færdes online. Eksempler på online hjemmesider, hvor man kan vise sine faglige kompetencer, er Eksperten, der er en bruger- til- bruger platform, ( hvor man med sin Side 13

14 faglige viden kan få point ved at hjælpe andre og derved opnå en faglig status udelukkende igennem sin online optræden. En anden, men dog relevant hjemmeside, er Linkedin, hvor flere og flere offentlige og private virksomheder finder deres nye medarbejdere udelukkende på baggrund af deres digitale profiler. Frame 3.2: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Er der andre online- fællesskaber, hvor man kan sætte sig positive fodspor? (F.eks: Facebook, Linkedin, Twitter osv.) Kan dine digitale fodspor påvirke andre? (f.eks. tagging af andre) Opsamling i plenum - Gennemgå eksempler på de steder, hvor deltagerne mener, at man kan sætte gode digitale fodspor. Frame 3.3: Guide til digitalt netværk Her er en lille hands- on guide med 5 små steps, til at skabe et godt digitalt netværk: Mål Det første man skal gøre er at sætte sig et mål. Hvor er det man gerne vil hen med sin digitale networking? Det kan være sparring, forfremmelse, nyt arbejde eller noget helt tredje. Målgruppe Det næste man skal tage højde for er, hvordan kommer jeg i kontakt med de folk, jeg gerne vil påvirke? Hvem er det du skal netværke med for at nå dit mål? En ekspertgruppe, chefen, journalister etc Medie Hvilket medie skal jeg bruge? Hvilket medie er relevant for den aktuelle målgruppe og målet? Er det Twitter, LinkedIn, Facebook eller et helt andre relevant netværk? Profil Så kommer vi så til spørgsmålet om, hvilken online- profil, der er passende og mest interessant for målgruppen. Opmærksomhed Side 14

15 Hvordan får jeg så deres opmærksomhed? Hvordan bliver jeg kendt og genkendt af målgruppen. Er det frekvens, humor, viden eller udseende? Frame 3.4: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Find de 5 vigtigste punkter fra dagens undervisning, som du kan tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 15

16 Modul 3 Netetik Net- etikkens udfordringer Frame 1: Net- etikkens udfordringer Intro: Vi har masser af normer og regler for god skik og opførsel, når vi er sammen fysisk. Det har vi ikke på samme måde, når vi er online. Etik er vigtig, fordi det er en af grundpillerne til, at vi kan holde ud at være sammen, uden konstant at overskride hinandens grænser. Det er vigtigt at have et fælles sæt spilleregler. Ligesom når man spiller fodbold sammen, hvis to spillere spiller med hver deres regler og uden en dommer. Så kan man næsten selv regne ud, hvordan det kommer til at gå. De etiske udfordringer vi møder på nettet, udspringer af en række elementer, som i det følgende vil blive forklaret, for at forstå hvad der faktisk foregår, når vi er online. Frame 1.1: Mediets usynliggørelse af: Social information: Når vi har et medie mellem mennesker oplever, vi ikke effekten af de fysiske og spontane møder. Fx mødet over køleboksen i supermarkedet eller ved kaffemaskinen på kontoret. Ved den manglende fysiske kontakt, sker der en medieeffekt som både kan have positive og negative effekter. Medieeffekten kan fremme dialogen og der kan skabes en mere upåvirket dialog, der opleves som lettere tilgængelig og upåvirket af udefra kommende forstyrrelser. En af de negative effekter ved medieeffekten kan derimod være misforståelser, der udspringer af misforstået humor, manglende kropssprog, ansigtsudtryk eller stemmeføring. Et eksempel på at sociale information går skævt ses i eksemplet: (Billede på eksemplet på prezi) Rene har skiftet status fra kæreste til single på facebook. Hans ven Jesper, der ikke ved, at det var en intern joke mellem Rene og Mia, taler i mindre heldige vendinger om Mia. Der opstår en situation der ikke er behagelig for nogen af de involverede parter. Den sociale information er den information, der er blevet delt mellem Rene og Mia, inden Rene ændrede sin status. Det var en intern joke mellem dem, som Jesper grundet medieeffekten ikke havde nogen chance for at forstå. Der har været en Side 16

17 nonverbal kommunikation som kæresteparret har forstået, men som bliver fjernet fuldstændig så snart joken overføres til nettet. Der opstår derigennem en mistillid. Kontekstuelle forskelle: På samme vis gælder det, når vi kommunikerer online og befinder os i vidt forskellige kontekster. Men hvordan kan vores kontekst påvirke kommunikationen? Hvis den ene part for eksempel sidder i solen under en palme på en sydhavsø, og den anden sidder ved et busstoppested omringet af sne og kulde på vej til arbejde. Den person, der sidder på en sydhavsø og er behagelig, vil muligvis søge en dyb og omfattende kommunikation om vigtige ting i livet, fordi konteksten fordrer en afslappet holdning til livet og følelser. Den anden person, der befinder sig et mindre behageligt sted og sandsynligvis med en begrænset tidsramme for kommunikationen, vil kunne komme til at udtrykke sig derefter, og selvom de to indgår i kommunikationen med samme intentioner, vil de kunne misforstå hinanden på en måde, som ikke ville være tilfældet hvis de befandt sig inden for samme kontekst. En anden påvirkning kan også være tidsforskel: hvor den ene part er helt frisk og lige stået op, og den anden part er træt og på vej i seng. Der kan også være sprogforskelle eller selv inden for samme sprog kan der være forskelle. Hvis jeg for eksempel har dansk som modersmål og taler med en der har tillært sig sproget senere i livet, vil jeg muligvis stå i en situation hvor jeg har sproget i min magt, og dermed indtager en magtposition i forhold til den anden. Dette kan både udspille sig i den virtuelle og den fysiske verden. Problematikken opstår dog oftere i den virtuelle verden, fordi den sociale information også mangler. Kulturelle forskelle På samme måder som de kontekstuelle forskelle, kan kulturforskel også udspringe i højere grad, når man er online. Kulturer kan være mange ting og er ikke nødvendigvis bestemt af land, religion eller sprog. Indenfor de kontekster, vi dagligt befinder os i, kan der være mange forskellige kulturer, som vi ikke tænker over, når vi udveksler sociale informationer. Der kan for eksempel være forskel på, hvordan man som ung og som gammel betragter det at være høflig. En gestus man ville lave for at imødekomme en ældre person, kan ikke nødvendigvis ses eller forstås anderledes i online sammenhæng. At sige HEY frem for GODDAG online, kan blive Side 17

18 modtaget på meget forskellige måder, hvis man er fra forskellige kulturer. Ved at man ikke kan fornemme den anden fysisk, får det sagte/skrevne ord en større styrke og værdi. Betegnelsen for de små kulturer, der eksisterer i en større kulturel kontekst, kaldes subkulturer. Et eksempel på en subkultur OG en manglende forståelse for mediets styrke er: Eksempel: (billede på betjente der snakker over Facebook, på prezi) To betjente kommunikerer over Facebook omkring en oplevelse, de havde sammen på en tjenestevagt aftenen forinden. De har et fælles sprog, som lyder temmelig hårdt for udefrakommende, men som ikke behøver have en negativ betydning for dem. Ved at kommunikere internt på et offentligt medie, inddrager de pludselig mange mennesker, der ikke forstår den måde, de kommunikerer internt på. Der er både tegn på intern humor og et fælles sprogbrug, som i udefrakommendes øjne kan virke stødende. De to slap dog heller ikke fri for en opsang og en degradering efter episoden. Både inden for større kulturelle sammenhænge og mindre subkulturer, kan der være meget forskellige referencerammer til alle emner, og der kan være store forskelle på, hvordan man kan løse problemer og konflikter. Som sagt er det ikke udelukkende på nettet, at disse forskelligheder og udfordringer opstår, men ofte intensiveres udfordringerne når man samarbejder eller kommunikerer online. Det er de færreste mennesker, der er onde eller vil hinanden noget dårligt. Som oftest er det gode mennesker med gode intentioner, der går skævt af hinanden, fordi nærværet mangler. Frame 1.2: Mediet belaster derfor... Social kapital: For at kunne navigere i de kulturelle og kontekstuelle forskelligheder uden sociale informationer, må der være en vis grad af social kapital. Men hvad betyder det overhovedet at have social kapital? Man kan se det som en uformel social kommunikation. Dén kommunikation som f.eks. foregår på arbejdspladsen over kaffemaskinen, hvor der ikke nødvendigvis bliver snakket om de store ting i livet, men der bliver skabt nogle sociale bånd mellem en gruppe af mennesker. Med andre ord betyder det, at det personlige uformelle møde er med til at skabe nogle bånd der giver gruppen- eller fællesskabet nogle ressourcer. Disse ressourcer ligger dybest set i den mellemmenneskelige relation. De fleste af os kender følelsen af at være en del af et hold eller et fællesskab. I sådanne situationer opstår der et ikke- italesat netværk, som har en stor styrke og betydning for eventuel opgaveløsning. Hvis der er en høj grad af social Side 18

19 kapital f.eks. på arbejdspladser, vil der typisk være et godt teamwork og et behageligt arbejdsmiljø. Udfordringen ligger her i, at få overført dét bånd, som eksisterer i mange forskellige fællesskaber offline, til den virtuelle verden, og få skabt en gensidig tillid, der kan være svær at opnå, når man færdes online. Det at færdes online gør, at man ikke har den kropslige kontakt og dermed ikke har mulighed for at opbygge sociale relationer gennem uformelt samvær. Gensidig tillid: Gensidig tillid er svær at opbygge online, og fordi den kræver en klar formidling af det sproglige, er der ikke mulighed for at opbygge en tillidsrelation gennem de uformelle fysiske møder. Der er i forlængelse heraf større sandsynlighed for mistillid, når vi færdes online, fordi mange føler et behov for anerkendelse i kommunikationen, hvilket ikke opstår på samme måde i den virtuelle kommunikation som i den virkelige verden. Det fysiske møde giver en form for tryghed, fordi de sociale informationer følger med dette møde. Det er ikke kun mistilliden til andre personer vi oplever når vi færdes online, det er også tilliden til systemer og programmer. Et eksempel herpå er NemId. Mange turde ikke tro på NemId, når de skulle sende personlige oplysninger frem og tilbage mellem offentlige instanser, og undgik helst at benytte de elektroniske veje. Efter en vis tid (og ydre krav om digitalisering) er de fleste nu blevet fortrolige med systemet og oplever i højere grad effekten af, at det er let og tidsbesparende, frem for utroværdigt og besværligt. Denne mistillid forekommer stadig hos nogle, men efterhånden som det er blevet en nem og hurtig del af vores hverdag, har vi fået opbygget en tillid til dette onlineværktøj. Fælles forståelse: Det at få eller have en fælles forståelse online, er ikke altid lige til. Ofte bunder den fælles forståelse ikke i uvilje fra nogen parter, men i de kulturelle og kontekstuelle forståelser. Et eksempel på en misforståelse, hvor viljen og intentionen er der, er: Mars Climate Orbiter (det amerikanske rumfartøj, der i 1998 blev sendt til Mars). Rumfartøjet blev bygget af to nasa- hold med mange internationale medarbejdere og med et tæt samarbejde over hele linjen. Da tiden kom og fartøjet var klart til at blive sendt afsted, forløb alt efter planen. Fartøjet klarede turen til Mars og lagde an til landing. Kort tid inden landing styrtede rumfartøjet ned og brændte i stykker. Årsagen til styrtet var, at de to nasa- hold havde brugt forskellige måleenheder. Side 19

20 Projektet til mange millioner gik i vasken grundet kulturelle forståelser- eller mangel på samme. Der findes mange lignende eksempler, dog ikke til så store millionbeløb. Pointen med eksemplet er at når man færdes online, er det lettere at glemme, hvem der sidder på den anden side af skærmen og hvilke forudsætninger den anden har for mødet. Man kan handle med den bedste vilje og forsøge at skabe noget rigtig godt for andre, men den fysiske distance og den manglende kropslige kontakt giver en række præmisser, man ofte ikke tænker over, før skaden er sket. Side 20

21 Frame 1.3: I praksis opleves: Mindsket innovation Det mindskede fællesskab, der følger med et større online brug, giver en mindre grad af social kapital. Som nævnt tidligere, er det den sociale kapital der styrker og afføder sociale relationer. Det er bevist at folk taler længere tid og har en lettere dialog,når de kommunikerer offline. I gennemsnit siger man 42% flere ord i en samtale, når den foregår offline, hvilket selvsagt giver en mere nuanceret dialog. Øget stress Det er et faktum, at folk der arbejder hjemmefra er mere stressede og har øget risiko for stress. Men hvorfor har hjemmearbejde indflydelse på stress? Årsagen er, at når man arbejder hjemmefra foregår det ofte via computer og udmønter sig sjældent i et håndværksmæssigt produkt. Når man arbejder hjemme opstår der desuden ofte en følelse af, at man skal fremvise hvad man har lavet og man skal ligeledes bevise, at man har lavet noget. Selvom man har siddet på et kontor hele dagen og muligvis ikke føler at man har opnået det store, så føler man sig ikke presset over det på samme måde, fordi den fysiske tilstedeværelse virker som en del af indsatsen. Man har også et større behov for anerkendelse af sit arbejde, når man ikke dagligt er en del af den sociale kapital på en arbejdsplads. Mindsket fællesskab Det mindskede fællesskab der opstår, når man interagerer virtuelt, kan fordre misforståelser og mistillid online. Mindsket tavs vidensdeling Når vi færdes online, går der en del tavs vidensdeling tabt. Den tavse vidensdeling er den viden man for eksempel videregiver, når man lærer et barn at cykle. Man kan ikke forklare præcis hvad den anden skal gøre, men man videregiver en viden gennem illustration og tilstedeværelse, man kan kalde det en form for mesterlære. Det kan være rigtig svært i et virtuelt fællesskab, og det er lettere at blive udstødt fra et virtuelt fællesskab, når man ikke er helt forstår den kulturelle praksis. Side 21

22 Flere konflikter Der opstår ofte flere konflikter, når man færdes online, fordi konflikterne ikke bliver afværget af de fysiske sociale spilleregler. Mange oplever derimod, at konflikter kan eskalere og udvikle sig i en hastighed der ikke er mulig offline. Frame 1.4: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Har du oplevet disse konsekvenser? Hvad betyder mediets usynliggørelse for folks etiske adfærd/overvejelser? Har I selv oplevet, at de etiske grænser er blevet brudt? Har I oplevet noget, der kan virke meget grænseoverskridende offline, men som ikke er det online? Opsamling i plenum. Når det går galt Frame 2: Når det går galt Man kan sætte digitale fodspor for sig selv og andre mennesker, der kan være gode og dårlige. Nu har vi begreberne på plads og i forlængelse af dem, vil der i det følgende være to historier, der skal diskuteres og vurderes ud fra en viden om forudsætningerne for, når det går galt. Frame 2.1: Når det private bliver offentligt Eksempel Manden fra Århus: En fyr sidder ved sit vindue en morgen og spiser sin morgenmad. Samme tid hver dag går der en mand forbi nede på gaden. Fyren i vinduet begynder at undre sig over, hvor manden skal hen og hvad han egentlig laver. Efter at have betragtet manden fra sit vindue hver dag i en måned, opretter fyren en gruppe på Facebook under navnet: Kender du denne mand? sammen med et billede af manden, taget fra sit vindue. Han inviterer et par af sine venner til gruppen og de tager lidt billeder af manden når de tilfældigt ser ham, som de lægger op i gruppen. Gruppen bliver hurtigt større og pludselig er der 800 medlemmer. Der er mange, der ser manden daglig, og der kommer efterhånden mange billeder af ham i Facebook- gruppen. Der er billeder af en tur i fakta, der er billeder af en løbetur, der er billeder af en tur i den lokale biograf osv. Efter ca. et halvt år får en journalist nys om gruppen og finder frem til Side 22

23 manden. Hun tager kontakt til ham og konfronterer ham med Facebook- gruppen. Manden bliver meget chokeret over at se sit liv dokumenteret ned til mindste detalje og går kort tid efter ned med flaget. Han får angst og en form for paranoia og har svært ved at komme ud af sit hjem. Journalisten, der konfronterede manden, tager ligeledes kontakt til fyren der startede gruppen. Hun fortæller om mandens situation og spørger, hvad der lå til grund for oprettelsen. Fyren svarede, at det var for sjov og at han ikke havde noget formål med gruppen. Historien sand og det må gerne pointeres at det IKKE er i orden at gøre som historien. Eksempel En utilfreds kunde i Vordingborg Køkkener: Et eksempel på kommunikation der går galt online, i forhold til mange af de parametre vi har gennemgået, ses her. En mand har bestilt et køkken fra Vordingborg Køkkener. Køkkenet har været længe undervejs og har en del defekter efter det er blevet monteret. Manden føler sig dårligt behandlet og er utilfreds med den service, han har fået. Han opretter en hjemmeside, hvor han lægger billeder af sit ufærdige køkken og dertilhørende tekst, hvor han kritiserer den, han har modtager og det arbejde, der ikke er blevet udført ordentligt. Hjemmesiden er i sig selv ikke prangende, men det tankevækkende er, at hjemmesiden der blev oprettet i år 2000, stadig ligger top 3 når man søger på Vordingborg køkkener. Det er 15 år siden, men fordi folk fortsat kigger på den, har den fortsat stor indflydelse på det omdømme, som Vordingborg Køkkener har. Det relevante i denne sag er hvorvidt manden, der tydeligvis var vred, har handlet etisk korrekt og været opmærksom på, hvilke konsekvenser de dårlige anmeldelser har skabt for virksomheden? Frame 2.2: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvad sker der i eksemplerne? Hvorfor sker det? Hvad gør mediet for situationerne? Opsamling i plenum Det kan gå galt på mange andre måder og redskaberne til at løse konfliktsituationer vil derfor afhænge af hvilket medie, det drejer sig om. I eksemplerne ville der også være meget forskellige måde at afværge konflikterne på, og som i Vordingborg Side 23

24 Køkkener er det ikke sikkert, at det er muligt at løse konflikten. Det essentielle er derfor, at reflektere og tænke sig om, inden situationen eskalerer. Digitale guidelines Frame 3: Digitale guidelines En af nettets store udfordringer er at der ikke er retningslinjer. Men hvordan etablerer vi dem så? Ligesom at finde et fælles regelsæt i fodbold? Formålet er ikke nødvendigvis at blive enige, men målet er at skabe en øget refleksion om netetisk adfærd. Frame 3.1: Øvelse Hvis vi skulle skrive en politik eller guideline til andre mediebrugere om god stil og gode normer online, hvordan skulle den så lyde? Deltagerne skal skrive tre- fem punkter ned gruppevis og begrunde hvorfor og hvordan. Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilke billeder må uploades på Facebook, Instagram og Snapchat? Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? Hvorfor? Hvornår har du sidst sat en grænse? Hvor og hvorfor? Find tre- fem punkter, der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 24