Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Ministry of Industry, Labour, Vocational Education and Training Afrapportering Til Landsstyret, Landstinget Kopi til Finansudvalget, Kultur- og uddannelsesudvalget, Erhvervsudvalget 28. april 2008 Sagsnr Doknr Postboks Nuuk Oq/tel Fax og Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) Landstingssamling forår 2008 Foreliggende afrapportering beskriver status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats, i daglig tale uddannelsesplanen. De enkelte initiativer og aktiviteter præsenteres samlet under syv indsatsområder, hvor tilhørende indikatorer beskriver de målbare resultater på indsatsområderne. I afrapporteringerne til forårssamlingerne ses primært tilbage på det foregående år, hvorfor de afleveres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. I afrapporteringerne til efterårssamlingerne ses primært fremad på indeværende samt næste års initiativer og aktiviteter, hvorfor de afleveres i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslag. Afrapporteringerne udarbejdes i samarbejde med styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats.

2 Baggrund og fakta De kommende år bliver en stor udfordring for erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Grønland har aldrig haft så gode erhvervsudviklingsmuligheder, som tilfældet er i dag. Det skyldes især, at vi nu for alvor begynder at se positive resultater af den mangeårige indsats med at udvikle landets potentiale på råstof- og turismeområdet til gavn for hele samfundet. Realiseringen af udviklingspotentialet nødvendiggør løsningen af en række uddannelsesmæssige og strukturelle flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Trods olie- og mineralforekomster er landets vigtigste råstof de menneskelige ressourcer. Her er udfordringen at sikre, at de rette dele af arbejdsstyrken omstiller sig og udvikler de rette kompetencer til at udføre de vigtige jobs til gavn for dem selv og samfundet. De ufaglærte skal opkvalificeres og ungdommen skal klædes på, så behovene på fremtidens arbejdsmarked kan dækkes med højest mulig grad af hjemmehørende arbejdskraft. For den generelle udvikling af et moderne og selvstændigt samfund er en generel højnelse af uddannelsesniveauet ligeledes en altafgørende faktor. Fokus på uddannelse er således både uundgåeligt og uundværligt. I foråret 2006 tilsluttede Landstinget sig landsstyrets uddannelsesplan fra december 2005 og siden har en særlig indsats været igangsat for at implementere planens indhold. Uddannelsesplanens overordnede mål er, at 2/3 af den grønlandske arbejdskraft skal have en kompetencegivende uddannelse i I den første fase, som løber frem til 2012, ligger hovedfokus på 1) at få folkeskolens afgangselever indsluset i et videre uddannelsesforløb, og 2) at ikke-faglærte indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt socialområdet. Anden fase i uddannelsesplanen løber fra og fokuserer ligeledes på, at flere optages på og gennemfører de længere videregående uddannelser. Indsatsen omkring uddannelsesplanen og den ekstraordinære uddannelsesindsats iværksættes bredt, og realiseringen af planen samt udmøntningen af uddannelsesreserven foregår på tværs af de involverede departementer og KANUKOKA i styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats. Erhvervs- og kompetenceudviklingsrådet høres og orienteres løbende om uddannelsesplanens implementering. For yderligere baggrundsmateriale henvises til: Finansloven for 2006, 2007 og 2008 Tidligere afrapporteringer på uddannelsesplanen Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december 2005 Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling, efterår

3 Nedenstående skema viser en oversigt over det samlede budget for den ekstraordinære uddannelsesindsats. Budget (mio. kr.) Udmøntede initiativer (forbrug) 197,6 Udmøntet i budgettet 70,1 198,7 284,0 273,4 212,5 200,8 Uddannelsesreserven (udmøntes i FL2009) ,4 75,6 138,3 Samlet budget, ekstraordinær uddannelsesindsats 70,1 198,7 284,0 278,8 288,1 339,1 3

4 Læsevejledning I Landsstyrets oplæg til uddannelsesplanen fra december 2005 nævnes følgende samlede indsatsområder: 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 2. Realkompetencekurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 4. Tværgående initiativer 5. Frafald 6. Bygninger og boliger 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer. På de efterfølgende sider er de enkelte initiativer og aktiviteter samlet under ovenstående syv indsatsområder. Først findes en beskrivelse af indsatsområdet og de vigtigste initiativer herunder, herefter følger en tabel som viser budget og forbrug for det forgange år, samt budget i indeværende finansår og de tre budgetoverslagsår. Kolonnen til venstre henviser til hovedkonti i finansloven. Under tabellerne er indsat indikatorer, som viser en udvikling inden for indsatsområdet, og som således fortæller noget om status på målopfyldelsen. Både indikatorerne og dataindsamlingen er udviklet og forbedret på mange områder i forhold til tidligere år, hvorfor disse vil fremstå lidt forskelligt fra de tidligere afrapporteringer. På nogle områder er redskaber og systemer til strukturovervågning stadig under udvikling, hvorfor nogle data endnu er utilstrækkelige eller ikke tilgængelige. Hvor ikke andet er angivet er tallene leveret af Grønlands Statistik. Tegnforklaring: = data ikke tilgængelig eller aktivitet ikke aktuel det pågældende år - = nul 4

5 Samlet status Tal og statistik Der er sket meget inden for monitorering, registrering og statistik i I startfasen af den ekstraordinære uddannelsesindsats har det være nødvendigt at fokusere på at systematisere administration og registrering af data. En forbedring af strukturovervågningen og monitoreringsværktøjer har således været nødvendig for at kunne følge effekterne af uddannelsesplanen og for at sikre, at tiltag til nye aktiviteter sker på basis af en solid viden på området. Det største fremskridt på området er et tættere samarbejde med Grønlands Statistik, som har udarbejdet et omfattende statistisk arbejde til brug for afrapporteringer til EU, Landstinget og til den løbende opfølgning og monitorering af uddannelsesplanens aktivitet og effekt. På realkompetenceområdet er det planlagte registreringsværktøj blevet implementeret på brancheskolerne, og kan fra i år indarbejdes i de daglige rutiner med registrering og administration af realkompetencekurserne. Dette vil kunne generere relevant statistik om målgruppe 2 i uddannelsesplanens første fase; de ufaglærte, som med dette system kan få papir på den arbejdserfaring, de har, eller blive omskolet jf. indsatsområde 2 og 3 til erhverv i vækst. Hertil kommer det projekterede it-værktøj til Piareersarfiit, som nu er på plads og forventes implementeret i løbet af indeværende år. Værktøjet skal være en hjælp i det daglige arbejde i Piareersarfiit med sagsbehandling og udarbejdelse af handlingsplaner for deltagerne. Samtidig vil systemet kunne levere data på området, som vil komme til at indgå i Grønlands Statistiks arbejde. Fortsat fremgang Hvad kan den forbedrede strukturovervågning så vise om effekten af selve uddannelsesaktiviteterne? Som i de foregående afrapporteringer ses i denne omgang positive tendenser på langt de fleste områder. Helt overordnet sagt, kommer stadig flere i gang med en uddannelse. Det totale antal aktive studerende er steget med knap 13 % fra 2005 til Stigningen ses på ungdomsuddannelse, som er i fokus i uddannelsesplanens første fase, men også på de videregående uddannelser er der et stigende antal aktive. Flere aktive på uddannelserne skyldes både et større optag og et mindsket frafald. Med flere aktive studerende er frafaldet også større i antal, men ikke tilsvarende aktivitetsniveauet. Tværtimod er frafaldet faldet fra 24 % i 2005 til 22 % i

6 Indsatsen for at nedsætte frafaldsprocenten er af afgørende betydning. Mange er nødt til at rejse langt for at tage uddannelse og må undvære familie og venner i lange perioder. De mange projekter på uddannelsesinstitutionerne og i Piareersarfiit ser ud til at have en gavnlig virkning på frafaldet, men frafaldsbekæmpelsen skal ske på alle fronter. Både forældre og venner spiller en helt afgørende rolle i de svære tider, hvor der er brug for ekstra støtte for at kunne klare uddannelsen og tiden væk fra familien. Heldigvis oplever de fleste at stifte nye venskaber på uddannelsen og kunne bruge studiekammeraterne til diskutere problemstillinger, som de er fælles om. Det formindskede frafald har betydet en stigning i antallet af personer, der afslutter deres uddannelse, og som dermed hver især tager deres lille skridt på vejen mod uddannelsesplanens mål om, at 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse. Særligt på ungdomsuddannelserne har der været en mærkbar stigning i antallet af færdiggjorte uddannelsesforløb, nemlig på over 22 % fra 2005 til en dobbelt udfordring De positive tendenser, som allerede i de første år af uddannelsesplanen viser sig som konkrete resultater, forventes at fortsætte i Dog vil statistikkerne de kommende år tage sig ganske anderledes ud. Fra i år og de næste 3-4 år præges uddannelsessektoren nemlig af den dobbelte årgang, som forlader folkeskolen i år som følge af Atuarfitsialak ( Den gode skole ). Det betyder, at der skal tages hånd om en række udfordringer i forhold til lokaler, lærerkræfter, materialer, praktikpladser, etc. Det forhøjede pres på ungdomsuddannelserne håndteres blandt andet via forhøjelse af efterskolekvoten, etablering af den grønlandske efterskole, ekstra spor på de studieforberedende uddannelser og etablering af flere skolepraktikpladser. Trods disse forudsætninger er det ikke forventeligt, at antallet af aktive vil fordobles tilsvarende. Med en større tilgang af det omfang, der er tilfældet fra 2008, vil der sandsynligvis vise sig nogle barrierer, der kan være svære at overvinde umiddelbart, og som derfor kan betyde, at tallene ikke er tilsvarende positive på samme korte tid. Det tilstræbes dog til det yderste og på alle fronter, at den dobbelte folkeskoleårgang ikke på sigt vil få negativ betydning for hverken statistikken eller den enkelte unge. 6

7 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Baggrund: I landstyrets uddannelsesplan fra 2005 anslås det, at 85 % af de unge direkte fra folkeskolen af forskellige årsager ikke er kvalificerede til at begynde (eller afslutte) et uddannelsesforløb. Det leder ofte unge over i klargørende forløb, der forbedrer folkeskolefærdighederne. Ad den vej forsøges optaget på erhvervseller studieforberedende uddannelse øget. De klargørende uddannelsesforløb forventes udfaset i takt med effektueringen af Atuarfitsialak. Indsatsområde 1: Budget og forbrug Hovedkonto Initiativer FL2007 Forbrug 2007 FL Tilskud til drift af efterskole i Grønland 0,5 0,5 4,1 4,0 4,0 4, Udvikling og pilotprojekter (GU-reform mv) 2,1 2,0 2,1 2,3 3,8 3, Inerisaavik 3,0 3,0 3,1 3,1 3,1 3, Brobygning: Udvidelse af efterskolekvoten 0,2 0,2 2,3 2,3 2,3 2, Udvidelse af efterskolekvoten (500 pladser) 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 0, Gymnasialt forkursus på GU i Nuuk 0,8 0,8 1,6 2,8 3,3 3, spor ekstra på GU i Nuuk fra ,4 1,4 2,5 3,1 3,1 3, spor ekstra på GU i Qaqortoq fra ,0 0,0 0,4 1,4 2,5 3, spor ekstra på GU i Aasiaat fra ,0 0,0 0,4 1,4 2,5 3, Udvidelse af GU i Nuuk med 2 spor fra ,0 0,0 0,8 2,9 4,9 6, flere lærlinge i gang pr. år 0,9 0,0 0,8 0,8 0,8 0, Skolepraktik ifbm. dobbeltårgang ,0 0,4 15,4 12,3 12,3 12, Flere lærepladser til erhvervsuddannelserne 0,1 0,1 0,3 0,0 0,0 0, spor ekstra i gang på HTX fra ,0 0,0 0,4 1,4 2,9 3,1 I alt 9,0 8,4 35,4 39,0 45,4 47,6 1.1 Klargørende uddannelsesforløb Igangsatte initiativer: De klargørende forløb omfatter blandt andet gymnasiale forberedelseskurser, etablering af efterskole i Grønland, udvidelse af efterskolekvoten og udvikling af grønlandsk undervisningsmateriale. Planlagte initiativer: Det etårige GU-kursus i Nuuk planlægges eksporteret til Aasiaat og Qaqortoq. Tabel 1: Klargørende forløb År Antal dimittender på et-årigt gymnasialt adgangsklursus Antal efterskoleelever Efterskolekvoten er kraftigt stigende, hvilket vil gøre sig yderligere gældende i de kommende år, hvor den dobbelte folkeskoleårgang vil sætte præg på uddannelsessektoren. Også etableringen af en grønlandsk efterskole har skabt en forhøjet interesse for efterskoleophold blandt de unge. 7

8 1.2 Ungdomsuddannelser Igangsatte initiativer: Der er igangsat en række initiativer for at øge antallet af praktikpladser, primært informationskampagner. En nyligt offentliggjort rapport peger på, at mangel på kollegieboliger, der hvor praktikpladserne findes, er den største forhindring for at skaffe flere praktikpladser. Et arbejde for at skaffe flere kollegiepladser er derfor igangsat (se afsnit indsatsområde 6). Planlagte initiativer: Den dobbelte folkeskoleårgang, der som følge af Atuarfitsialak kommer ud i 2008, lægger pres på lokale- og lærerressourcer. En række aktiviteter er i den forbindelse blevet igangsat under dette område, eksempelvis oprettelse af ekstra spor GU og HTX fra 2008, etablering af ekstra skolepraktikpladser, samt forhøjelse af efterskolekvoten. Indikatorer: Tabel 2: Studerende og elever i gang med en ungdomsuddannelse År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Antallet af aktive elever og studerende er i fremgang på både erhvervsuddannelser og de studieforberedende uddannelser. Siden uddannelsesplanens start er der sket en stigning på 13 % på det totale antal af aktive elever og studerende. Tabel 3: Ansøgere til erhvervsuddannelserne År Ansøgere til erhvervsuddannelser Ansøgningerne til erhvervsuddannelserne er faldet siden sidste år. Faldet må antages at være en følge af en forbedret vejledningsindsats, hvor de unge hjælpes til at søge uddannelser, som de har kompetencer og opfylder kravene til. Et fald er således at foretrække; naturligvis under den forudsætning, at antallet af studerende stadig stiger, som det indtil videre er tilfældet. Tabel 4: Dimittender på ungdomsuddannelserne År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser

9 Antallet af personer, der færdiggør deres ungdomsuddannelse har været stigende siden Det totale antal er steget med 22 %. Stigningen skal ses som et resultat af en tostrenget indsats, som søger at 1) få flere unge til at starte på en ungdomsuddannelse og 2) mindske frafaldet på uddannelserne. Frafaldsbekæmpelse behandles under indsatsområde 5. Tabel 5: Praktikpladser fordelt på brancher 1 År Total Jern- og metal Bygge- og anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart Landbrug Social og sundhed Erhvervsuddannelser med skoleforløb i Danmark eller ikke oplyst andet steds Praktikpladsniveauet ligger stabilt. I foråret og efteråret 2007 kørte en informationskampagne med gode råd til, hvordan elever kan søge en praktikplads. Kampagnen er blevet positivt modtaget og kører igen i 2008, men har foreløbig ikke genereret flere praktikpladser Som tidligere beskrevet er den største barriere for flere praktikpladser, at der mangler kollegier til lærlingene i de byer, hvor praktikpladserne er flest, og hvor flere potentielle praktikpladser findes. Under indsatsområde 6 er det beskrevet, hvordan man vil prioritere bygning af flere kollegier for at forsøge at afhjælpe situationen hurtigst muligt. Den omtalte praktikpladsrapport fremkommer med en række andre forslag til, hvordan praktikpladsantallet kan øges, blandt andet via flere delepraktikordninger og et tættere samarbejde med brancheskolerne. Alle forslag vil blive undersøgt nærmere og efterfulgt så vidt muligt. 1 Note i) Nogle få uddannelser udover erhvervsuddannelserne har praktik, som ikke er inkluderet, f.eks. læreruddannelsen og uddannelser inden for sundhedsområdet, som ikke er erhvervsuddannelser. Note ii) Branche er defineret efter den uddannelse, som lærlingen er i praktik i forbindelse med. Note iii) Praktik forekommer kun sjældent på søfarts- og landbrugsområderne. 9

10 2. Realkompetencekurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken Baggrund: Kun omkring 1/3 af den hjemmehørende arbejdsstyrke har en kompetencegivende uddannelse. Udover indsatsen for at få flere unge i gang med en uddannelse, er realkompetenceprojektet igangsat for at opkvalificere den eksisterende gruppe af ufaglærte. Indsatsområde 2: Budget og forbrug Hovedkonto Initiativer FL2007 Forbrug 2007 FL Mine- og entreprenøruddannelsen 1,4 1,8 1,4 5,0 5,0 5, Realkompetencekurser på landsplan 9,3 9,2 14,2 17,9 20,6 23, Pulje til udvikling og forbedring af sprog 0,5 0,0 0,5 0,5 0,5 0, Forøgelse af Piareersarfiit-kvoten 15,0 15,0 15,4 15,4 15,4 15,4 I alt 26,2 26,0 31,6 38,8 41,5 44,6 Igangsatte initiativer: Pr. 1. oktober 2006 blev der etableret en Piareersarfik i alle kommuner. Piareersarfiit skal varetage vejledning til uddannelses- og arbejdssøgende, samt tilbyde undervisningsforløb og kursusaktiviteter med det formål at gøre deltagerne parate til uddannelse eller job. Piareersarfiit spiller således en helt afgørende rolle i at få flere i uddannelse. For at styrke vejledningsindsatsen er der under dette indsatsområde sat fokus på uddannelsen af vejledere, ligesom der udarbejdes undervisningsmaterialer til Piareersarfiit. I forbindelse med Piareersarfiit udbydes realkompetencekurser. Projektet har til formål at uddanne ufaglært arbejdskraft til erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er sikret varig beskæftigelse. Kurserne er modulopbyggede for at kunne tilpasses den enkelte deltager. Et system er blevet implementeret på brancheskolerne, som afholder kurserne, og skal bruges til at sikre de ufaglærte dokumentation for deres arbejdserfaring og kvalifikationer. Afsluttede initiativer: Uddannelsesindsatsen har delfinansieret Royal Greenlands Academy for ufaglærte i Planlagte initiativer: Midler afsat til realkompetencekurser anvendes til kurser inden for en række forskellige områder. Blandt de planlagte kurser er engelskkurser på råstofområdet, kurser til laboratorieassistenter, boreassistenter, turismeoperatører og specialarbejdere inden for fiskeindustrien. 10

11 Indikatorer: Tabel 6: Afholdte realkompetencekurser År Afholdte kurser, total Social 26 Levnedsmiddel 3 Butik 8 Bygge- og anlæg 2 Sprog 1 Fiskeindustri 1 Tabel 7: Kursistuger på realkompetencekurser År Afholdte kurser, total Social 339 Levnedsmiddel 412 Butik 136 Bygge- og anlæg 16 Sprog 40 Fiskeindustri blev året, hvor der for alvor kom gang i realkompetencekurserne. Både afholdelsen af kurserne og udviklingen af registrerings- og administreringssystem er kommet et stort skridt videre i det forgange år. Systemet er nu implementeret på alle brancheskoler, hvor det fremover skal danne grundlag for en nemmere administrering og en mere systematisk registrering af kursusaktivitet. Langt størstedelen af kurserne afholdes inden for væksterhvervsområder, jf. indsatsområde 3. Tabel 8: Piareersarfiit og vejledning År Kurser for ansatte i Piareersarfiit 2 5 Kursister på kurser for ansatte i Piareersarfiit Skoleår 2004/ / /07 Uddannede på vejledergrunduddannelsen Piareersarfiit i kommunerne har i deres første leveår skulle lære at finde sig til rette i deres rolle. Mange er stødt på problematikker omkring organisering, personale og lokaler, men de fleste er nået et langt stykke vej i løsningen af disse problematikker, og kan nu fokusere på vejledningen og undervisningen. Der har været afholdt faglige kurser og seminarer, som har skullet give centerledere og personale nogle redskaber til det daglige arbejde og skabe mulighed for dialog og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og med hjemmestyret og KANUKOKA. 11

12 I 2007 er der ydermere blevet gjort de indledende øvelser for, at den såkaldte anerkendt erhvervsuddannelsesintroduktion (AEU) kan påbegyndes i august AEU-undervisningen er modulopbyggede kursusforløb i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik og erstatter FSA/FSUA i Piareersarfiit-regi. 12

13 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer Baggrund: Arbejdsmarkedet mangler folk med akademiske uddannelser, og en stor andel af stillingerne er besat med tilkaldt arbejdskraft. De videregående uddannelser skal øge produktionen af færdiguddannede betydeligt inden for alle retninger. En række sektorer er defineret som strategiske sektorer, hvor der forventes vækst og varig beskæftigelse. Sektorerne omfatter bygge- og anlæg, mine- og råstof, turisme, sundhed og sundhed samt handel og kontor. På alle uddannelsesniveauer har uddannelsesindsatsen fokus på disse sektorer. Indsatsområde 3: Budget og forbrug Hovedkonto Initiativer FL2007 Forbrug 2007 FL Drift af Fisker- og Fangerskole 0,0 0,0 0,0 4,1 4,1 4,1 Socialområdet Socialområdet 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Kurser støttepersoner retspsykiatriske patienter 2,6 2,6 0,9 0,0 0,0 0, Sagsbehandleruddannelse socialrådgivning 0,6 0,6 0,8 0,8 0,8 0, Oprettelse decentral pædagoguddannelse i Sisimiut 1,0 1,0 1,7 2,6 2,6 1, Udvidelse af socialpædagogudd. (SPS) 0,0 0,0 1,0 1,5 2,1 2,1 Sundhedsområdet Uddannelse af forebyggelseskonsulenter 1,5 1,5 0,0 0,0 0,0 0, Yngre lægers videreuddannelse 4,7 4,8 4,9 0,0 0,0 0, Specialiseringsmoduler 1,6 1,4 3,6 1,6 3,6 1, Sygeplejestudie til bacheloruddannelse 0,6 0,5 0,6 0,6 0,6 0, Etablering af portøruddannelse 0,0 0,0 2,9 2,9 1,4 1, Meritudd. - sundhedsmedhj. til sundhedsass. 2,3 2,3 2,3 1,0 0,0 0, Ekstra hold, sundhedshjælperuddannelse 0,0 0,0 0,0 1,3 1,3 1, Sundhedsassistentuddannelsen 0,0 0,0 0,0 0,7 3,2 3, Opkvalificering af ufaglært personale 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 0, Driftslederuddannelse 0,0 0,0 1,0 1,2 1,2 0, Tandplejens hjælpepersonale 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0, Teamlederuddannelse 0,0 0,0 2,6 0,0 1,5 0,0 13

14 Væksterhverv Drift af entreprenør- og bjergværksskolen 0,0 0,0 2,0 4,0 4,0 4, Jern- og metalskolen, aktivitetsudvidelse 2,3 2,3 2,4 1,3 1,3 1, NI-Nuuk, aktivitetsforøgelse 2,0 2,0 2,8 2,8 2,8 2, Designskole 2,0 1,7 0,0 0,0 0,0 0, NI-Qaaortoq, aktivitetsforøgelse 0,0 0,0 1,2 1,2 1,2 1,2 Tværgående initiativer Brancheskolerne - fastholdelse 0,0 0,0 1,0 1,0 1,0 1, Etablering af ekstra hold på regionsskolerne 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, Sprogskolen - filial i Nuuk 0,0 0,0 0,9 0,9 0,9 0, Udvikling og uddannelser indenfor væksterhverv 2,0 0,9 3,9 3,9 3,9 3,9 Videregående Juridisk sagsbehandleruddannelse 0,8 0,8 0,8 0,0 0,0 0, Lederuddannelsen (Ledelsesakademiet) 2,0 2,0 2,1 0,0 0,0 0, Oprettelse af to ekstra spor ved ARTEK 0,0 0,0 0,7 1,2 1,2 1, Aktivitetsudvidelser Grønlands Universitet 0,8 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 29,4 27,7 42,8 37,6 41,7 36,7 3.1 Videregående uddannelser Igangsatte initiativer: I den ekstraordinære uddannelsesindsats ligger fokus på de videregående uddannelser primært efter 2012, når folkeskolen og de studieforberedende uddannelser har medført, at en større gruppe er klar til at tage en videregående uddannelse. Dog er der oprettet nye uddannelser inden for henholdsvis ledelse og jura, ligesom der er gjort tiltag for at få flere i gang med en videregående uddannelse. Planlagte initiativer: To ekstra spor på ingeniøruddannelsen i arktisk teknologi (ARTEK) ved Bygge- og Anlægsskolen er planlagt til at starte i Den decentrale socialpædagoguddannelse har haft stor succes, hvorfor yderligere decentrale uddannelser er planlagt til at starte flere steder i landet; i første omgang Sisimiut og fra 2009 også i andre byer. Indikatorer: Tabel 9: Studerende i gang med en videregående uddannelse År Videregående uddannelser, total korte og mellemlange videregående uddannelser lange videregående uddannelser På trods af at de videregående uddannelser først er fokusområde efter 2012 i uddannelsesplanens anden fase, ses allerede nu en stigning i antallet af studerende på de videregående uddannelser på over 11 %. Det skyldes efter al sandsynlighed det generelt større fokus på uddannelse i samfundet, samt en indsats for at mindske frafaldet på alle uddannelsestyper, jf. indsatsområde 5. 14

15 Tabel 10: Dimittender på videregående uddannelser År Videregående uddannelser, total korte og mellemlange videregående uddannelser lange videregående uddannelser Det større antal aktive resulterer også i flere dimittender på de videregående uddannelser. Her er tallene dog så relativt små, at det endnu kan være svært at sige noget om årsager og påvirkninger, da selv små udsving og tilfældigheder kan give store udsving i tabellerne. En stadig bearbejdelse af frafald og en støt stigning i tilgangen til de videregående uddannelser må dog formodes at holde antallet af dimittender i fremgang. 3.2 Strategiske sektorer Igangsatte initiativer: For at sikre erhvervsuddannelser, der matcher arbejdsmarkedet, er der igangsat et projekt vedrørende styring af brancheskolerne. Brancheskolerne bliver mere selvstyrende, og der nedsættes bestyrelser, som har føling med, hvad der rør sig i erhvervslivet, og hvad det aktuelle behov for arbejdskraft er. Dette forventes ligeledes at styrke forbindelsen mellem praktik- og skoleforløb bliver et overgangsår inden ordningen træder i kraft den 1. januar På turismeområdet blev der i 2007 oprettet en ny uddannelse, serviceøkonom med speciale i turisme, i Qaqortoq. Yderligere blev der som pilotprojekt i Ilulissat afholdt et by- og destinationsguidekursus. Kurset forventes at blive eksporteret til andre byer. Planlagte initiativer: På råstofområdet er der taget et vigtigt skridt med beslutningen om at etablere en Entreprenør- og Bjergværksskole. Etableringen starter i Skolen skal sikre, at kommende stillinger på området i videst muligt omfang besættes af hjemmehørende arbejdskraft. Indikatorer: De strategiske sektorer er som nævnt en række centrale erhverv, hvor der forventes vækst og varige beskæftigelsesmuligheder i de næste mange år, og som derfor også uddannelsesmæssigt er i fokus på alle niveauer. De strategiske sektorer har derfor ikke særskilte indikatorer, men kommer til udtryk via andre indikatorer og via beskrivelse af planlagte og igangsatte aktiviteter. På realkompetenceområdet er der særligt fokus på væksterhvervene. Se tabel 7 for realkompetencekurser inden for væksterhvervene, hvor det skal bemærkes, at kurser inden for levnedsmiddel ofte knyttes an til turismeerhvervet, mens sprogkurserne og en stor del af kurserne inden for bygge- og anlægsområdet er direkte møntet på mine- og råstofsektoren. 15

16 4. Tværgående initiativer Baggrund: Indkomstsystemet i uddannelses- og opkvalificeringssystemet udgør en væsentlig nøgle til at realisere målsætningerne om uddannelse og opkvalificering. Manglende eller meget ringe indkomst under uddannelse eller opkvalificering kan være en hindring for, at unge eller ufaglærte ønsker at søge uddannelse eller opkvalificering. Det tilstræbes, at personer under 21 år ikke ydes offentlige overførselsindkomster. For denne gruppe er det et absolut mål at være under uddannelse eller i job. Aldersgrænsen kan ændres i takt med, at udbuddet af uddannelse og kurser stiger. I takt med implementeringen af uddannelsesplanen, og dermed større optag og mindre frafald, vil udgifterne til uddannelsesstøtte stige. Stigning i uddannelsesstøtten må betragtes som afledte udgifter af mere aktivitet i uddannelsessektoren, hvorfor der ikke er angivet indikatorer på nærværende indsatsområde. En forenkling af reglerne vedrørende støtteforhold har ført til en mindre stigning i udgifterne til uddannelsesstøtte, ligesom ændrede trafikforhold har ført til højere rejseudgifter. Indsatsområde 4: Budget og forbrug Forbrug 2007 FL Hovedkonto Initiativer FL Uddannelsesstøtte afledt af meroptag 22,7 22,7 34,5 44,8 44,8 44, Uddannelsesstøtte i forbindelse med dobbeltfolkeskoleårgang 0,0 0,0 8,1 12,1 13,4 9,0 I alt 22,7 22,7 42,6 56,9 58,2 53,8 16

17 5. Frafald Baggrund: Frafald er et stort problem på uddannelserne bredt set. Et større optag på uddannelserne er derfor ikke nok, hvis flere skal have en kompetencegivende uddannelse. Udover tab af menneskelige ressourcer og nederlagsfølelse hos de unge er det også vigtigt rent økonomisk at fastholde de unge på uddannelserne. Det er således dyrere at have frafald end at bekæmpe det. Indsatsområde 5: Budget og forbrug Hovedkonto Initiativer FL2007 Forbrug 2007 FL DGH: Initiativer til nedsættelse af frafald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0, Initiativer til nedsættelse af frafald 4,3 4,3 5,4 5,4 5,4 5, Bedre vejledning for at opnå mindre frafald 1,0 0,3 1,0 0,0 0,0 0, Tættere kobling mellem skole og virksomhed 0,4 1,3 0,4 0,4 0,4 0,4 I alt 5,8 6,0 6,9 5,9 5,9 5,9 Igangsatte initiativer: Frafaldsindsatsen er forankret på uddannelsesinstitutionerne, som har det bedste kendskab til eleverne/de studerende og deres situation. Der er afsat en pulje til frafaldsbekæmpelse, som uddannelsesinstitutioner, Piareersarfiit, kommuner og andre instanser kan søge til initiativer, som de mener, kan nedbringe frafaldet på deres institution. Af foreløbige initiativer kan nævnes studenterrådgivning, madmor-ordning og projekter for at forbedre studiemiljøet på skoler og kollegier. Erfaringerne samles med henblik på at overføre de succesrige initiativer til andre uddannelsesinstitutioner. Vejledning anses for at have stor betydning for frafaldsniveauet, derfor er der fokus på vejledningsindsatsen i Piareersarfiit og uddannelsen af vejlederne (se indsatsområde 2). Planlagte initiativer: Initiativerne afhænger af de indkomne ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, Piareersarfiit, kommuner og andre instanser. Vurderingen af ansøgningerne vil ske flere gange årligt for at imødekomme så mange gode frafaldsinitiativer som muligt. Indikatorer: I 2007 blev der bevilliget midler til 32 forskellige projekter fordelt på 16 forskellige uddannelsesinstitutioner og kommuner, m.v. Størstedelen af bevillingerne gik til madmor- og kontaktpersonordninger på kollegier samt psykologisk rådgivning og supervision. Begge grupper af projekter har fået knap 1/3 af midlerne i Derudover er der givet omkring 1/5 til kontaktlærerordninger og elevcoaching og lidt mindre til projekter med fokus på at udvikle studiekompetence, lektielæsning samt ekstraundervisning. 17

18 Tabel 11: Antal frafaldne studerende År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Videregående uddannelser, total korte og mellemlange videregående uddannelser lange videregående uddannelser Antallet af frafaldne elever og studerende er steget i hele tal. Det betyder dog, ikke at frafaldet reelt er steget. Frafaldet skal nemlig ses i relation til, at det samlede antal af aktive studerende også er steget, som tabel 12 herunder viser. Tabel 12: Andel af frafaldne i forhold til antallet af aktive studerende (%) År Total 23,7 23,6 22,2 Erhvervsuddannelser 26,5 23,0 22,1 Studieforberedende uddannelser 21,6 26,2 21,6 Videregående uddannelser, total 21,8 21,9 23,0 - korte og mellemlange videregående uddannelser 24,4 26,0 21,9 - lange videregående uddannelser 18,1 16,2 24,4 Andelen af frafaldne studerende set i forhold til antallet af aktive studerende er faldet fra 24 % i 2005 til 22 % i På erhvervsuddannelserne er frafaldet mindsket betydeligt fra 2005, mens frafaldet på de studieforberedende uddannelser er mindsket betydeligt fra Her er det dog nødvendigt at følge med over flere år, førend det er muligt at afgøre, om der er tale om en tendens eller det skyldes, at frafaldet var særlig lavt i 2005 eller særlig højt i 2006 på de studieforberedende uddannelser. Det samme gælder de videregående uddannelser, som svinger meget. Når der er tale om så relativt små tal, kan selv mindre variationer og tilfældigheder forårsage store udsving, når de opgøres i %. Tallene skal som følge heraf tages med et vist forbehold, men følges naturligvis med opmærksomhed. 18

19 6. Bygninger og boliger Baggrund: Den forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og boliger. Nye bygninger og boliger er flere steder en forudsætning for at kunne øge uddannelsesaktiviteten. Indsatsområde 6: Budget og forbrug Hovedkonto Initiativer FL2007 Forbrug 2007 FL Kollegieleje i Aasiaat 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0, Vedligehold af byggeri 0,0 0,0 0,9 5,5 5,5 5, Kollegiebyggeri i Qaqortoq 25 enheder 5,5 5,5 5,7 0,0 0,0 0, Kollegiebyggeri på kysten (fald i frafald 188 enheder) 13,8 13,8 22,7 22,3 0,0 0, Kollegiebyggeri på kysten (Piareersarfiit) 20,0 20,0 24,7 0,0 0,0 0, Skolebyggeri: Fisker- og Fangerskole 0,0 0,0 8,5 0,0 0,0 0,0 Skolebyggeri: Udbygning af GU Nuuk, ekstra spor 5,5 5,5 7,0 17,5 5,5 0,5 Skolebyggeri: Entreprenør og Bjergværksskolen 0,0 0,0 20,0 28,0 0,0 0, Skolebyggeri Designuddannelsen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skolebyggeri: Udvidelse af B&A skolen i Sisimiut 12,9 12,9 8,2 0,0 0,0 0, Kollegiekøb Nuuk værelser (i 2007) 38,0 38,0 0,0 0,0 0,0 0, Skolebyggeri: Efterskole i Grønland 0,0 0,0 16,0 15,0 2,0 0, Kollegiekøb Qaqortoq, 25 enheder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 96,2 96,2 114,2 88,8 13,5 6,0 Igangsatte initiativer: Der er igangsat kollegiebyggeri i Qaqortoq og Aasiaat. Disse forventes at kunne tages i brug 1. august I forbindelse med indsatsen omkring Piareersarfiit er der igangsat bygning af 8 værelser i Qaanaaq, 26 værelser i Tasiilaq og 26 værelser i Upernavik. Desuden har man bygget om og til i eksisterende bygninger i Nanortalik og Uummannaq. Planlagte initiativer: Anlæg af Entreprenør- og Bjergværksskole i forbindelse med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. På grund af muligheden for anlæg af aluminiumsindustri, vil der efter al sandsynlighed opstå et stort pres på bygge- og anlægsbranchen inden for en overkommelig årrække. Styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats har derfor valgt at prioritere anlægsprojekter i udarbejdelsen af FFL09. Yderligere peger tidligere omtalte praktikpladsundersøgelse på, at antallet af praktikpladser kunne øges, hvis lærlinge blev tilbudt kollegiepladser i de byer, hvor der er uudnyttede praktikpladser. 19

20 På baggrund af ovenstående er der primo dette år blevet udarbejdet en undersøgelse af kollegiekapaciteten og det fremtidige kollegiebehov til brug for en målrettet indsats i de kommende år. Tabel 13 viser den nuværende og kommende (politisk godkendte) kollegiekapacitet i uddannelsesbyerne, hvorefter undersøgelsen gennemgår det fremtidige kollegiebehov for hver af byerne. Tabel 13: Nuværende og politisk godkendt fremtidig kollegiekapacitet i uddannelsesbyerne År Nuuk Qaqortoq Aasiaat Sisimiut Ilulissat Narsaq I alt

21 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer Baggrund: En landsdækkende plan af størrelse som den ekstraordinære uddannelsesindsats kræver en løbende grundig og valid monitorering. Såvel centralt som lokalt er der behov for en strukturovervågning af arbejdsmarkedet med henblik på at gøre uddannelserne efterspørgselsorienterede. Valide oplysninger om arbejdsstyrken, arbejdsledige, det aktuelle arbejdskraftbehov, etc. skal kunne tilvejebringes til brug for planlægning, evaluering og udvikling. Indsatsområde 7: Budget og forbrug Hovedkonto Initiativer Forbrug 2007 FL FL2007 Daginstitutionsreform ( den gode dagsinstitution ) 2,0 1,9 2,2 0,0 0,0 0, Oprettelse af to A/C fuldmægtigstillinger 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0, IKT og e-læring - projekter 2,0 2,0 2,1 0,0 0,0 0, IKT og e-læring - drift og udvikling 0,9 1,7 0,9 0,9 0,9 0,9 Informations- og holdningsbearbejdende kampagne 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 0, Udvikling og pilotprojekter (rejsehold, mv) 3,0 3,5 4,0 4,2 4,2 4,2 I alt 9,4 10,7 10,5 6,4 6,4 6,4 Igangsatte initiativer: Under nærværende indsatsområde er der blandt andet igangsat initiativer omkring udvikling af IKT og e-læring, et rejsehold, som skal bistå Piareersarfiit i udvikling af centrene, samt informations- og holdningsbearbejdende kampagner. Et it-værktøj til brug for administration, registrering og udarbejdelse af individuelle handlingsplaner i Piareersarfiit forventes implementeret i løbet af Planlagte initiativer: En strategikonference afholdes i efteråret 2008 og har til formål at generere input til den videre uddannelsesindsats på baggrund af erfaringsudveksling og videndeling på tværs af institutioner og projekter. Ansvaret for at skabe en omstillingsparat og kompetent arbejdsstyrke ligger ikke alene hos politikere eller virksomheder. Også den enkelte har et ansvar for at tilegne sig de nødvendige kompetencer, og det er nødvendigt, at der er en positiv stemning omkring dette i befolkningen. Der igangsættes derfor en kampagne, som skal sætte fokus på selve omstillingsprocessen for at inddrage befolkningen og vise vigtigheden af denne omstillingsproces. Indikatorer: Med den forbedrede strukturovervågning er det nu også blevet muligt at fremkomme med mere detaljerede oplysninger i statistikken. De øvrige tabeller i nærværende afrapportering er af pladshensyn ikke 21

22 udspecificerede, men oplysningerne om alder, køn og fødested er tilgængelig. Nedenstående ses mere detaljerede tabeller om gruppen af aktive studerende i Ved hjælp af indekstal gør tabel 15 og 17 det let at sammenligne tallene med udgangsåret 2005, som er sat til indeks 100. Tallene viser således, hvordan udviklingen har været indtil nu helt ned i detaljen. 22

23 Tabel 14: Antal aktive studerende på ungdomsuddannelserne i 2007 fordelt på køn, alder og fødested Total Født i Grønland Født uden for Grønland Køn Fødested Alder Køn Alder Mand Kvinde By Bygd Ukendt år Mand Kvinde år Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Tabel 15: Antal aktive studerende på ungdomsuddannelserne i 2007 fordelt på køn, alder og fødested, indekseret (indeks 2005=100) Total Født i Grønland Født uden for Grønland Køn Fødested Alder Køn Alder Mand Kvinde By Bygd Ukendt år Mand Kvinde år Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Tabel 16: Antal aktive studerende på videregående uddannelser i 2007 fordelt på køn, alder og fødested Total Født i Grønland Født uden for Grønland Køn Fødested Alder Køn Alder Mand Kvinde By Bygd Ukendt år Mand Kvinde år Videregående uddannelser, total korte og mellemlange videregående uddannelser lange videregående uddannelser Tabel 17: Antal aktive studerende på videregående uddannelser i 2007 fordelt på køn, alder og fødested, indekseret (indeks 2005=100) Total Født i Grønland Født uden for Grønland Køn Fødested Alder Køn Alder Mand Kvinde By Bygd Ukendt år Mand Kvinde år Videregående uddannelser, total korte og mellemlange videregående uddannelser lange videregående uddannelser

24 Henvisningsliste Afrapporteringen bygger på rapporter og evalueringer, som indleveres til Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Mere detaljerede oplysninger om projekterne kan hentes i nedenstående rapporter, som findes på styrelsens hjemmeside. Evaluering af E-forum, november 2007 Oplæg til kvalitativ evaluering af uddannelsesplanen, marts 2008 Praktikpladsundersøgelse, marts 2008 Status på Initiativet vedrørende mindskelse af frafald, december 2007 Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov, april 2008