Positiv Ridning Systemet Hjælperne Af Henrik Johansen

Transkript

1 Positiv Ridning Systemet Hjælperne Af Henrik Johansen Man bør tilstræbe at få hesten til at svare for så let en hjælp som muligt. Alle heste er meget følsomme og kan lære at svare for små hjælpere. Hver gang du giver en hjælp, skal du have et svar. Hver gang du har fået et svar, skal du omgående lette presset fra den pågældende hjælp. Du bør altid vide, hvad du vil, når du giver hjælpen, og sikre dig, at du får det rigtige svar. Det er langt fra alle heste, der ved, hvordan de skal svare for hjælperne. De har simpelthen ikke lært det og er helt uden skyld. Jeg kommer ofte op på en hest, hvor eleven er utilfreds med den måde, hesten arbejder på. Efter 10 sekunder er jeg klar over, at denne hest ikke engang forstår sproget, altså hjælperne. Hvordan skal hesten så have en ærlig chance for at svare rigtigt? Taler man kinesisk til en dansker, kan man heller ikke forvente, at han kan svare rigtigt, selv om man taler helt korrekt kinesisk. Rytteren skal lære at give hjælpen i det rigtige moment, og hesten skal lære at svare, samtidig med at hjælpen gives. Billede af energi, der kommer fra bagbenene og hele vejen frem til biddet. Er der en forsinkelse mellem signal og svar, vil det ofte medføre spændinger og modstand hos hesten. Det medfører også, at rytteren bliver hængende i hjælpen og ikke giver efter. Den fremaddrivende hjælp Den første hjælp, jeg vil beskrive, nemlig den fremaddrivende, er den vigtigste. De fremaddrivende hjælpere er primært sædet og schenklen og dernæst pisken og stemmen. Når du indvirker fremaddrivende, er det vigtigste, at hesten reagerer fremad. Gør den det, er den lydig. Det næste spørgsmål er så, hvordan hesten bruger energien. Hesten har brug for hjælp fra rytteren til at lære, hvordan energien skal bruges. For at kunne sige, at din hest svarer korrekt for de fremaddrivende hjælpere, skal du have følgende svar fra hesten - og i den nævnte rækkefølge: 1. Du skal føle, at hesten bliver aktiv i sine bagben, og at der i hestens bagpart skabes så meget energi, at noget af den flytter sig over i ryg og lænd. Det skal gøre, at rygmusklerne kommer mere med i arbejdet og begynder at svinge mere. Når rygmusklerne begynder at arbejde, forsvinder spændinger og stivhed i dem (det svarer næsten til, at man fjerner en dæmning i en flod), og nu kan energien fortsætte fra bagparten gennem ryggen og videre ud i halsen. 2. Når du føler, at energien strømmer fra bagparten, gennem ryggen og ud i halsen, skal hesten reagere ved at gøre halsen længere, dvs. strække sig frem til biddet. Du skal altså føle det, som om energien Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1

2 strømmer gennem hele hesten fra baghoven og hele vejen gennem hestens overlinje ud til biddet. 3. Derved får du også det, vi kalder for et sug i hånden. Hesten føles mere bevægelig, alle led bøjes mere, og alle muskler arbejder mere. Svarer hesten på denne måde, vil du kunne føle, at den ligeudretter sig. Du får en rund overlinje, og det føles, som om alle muskler svinger med. Hesten kan kun balancere på den rigtige måde, når den har lært at svare korrekt på rytterens drivning. Det var ikke så lidt, du skal have ud af, at hesten svarer korrekt på den fremaddrivende hjælp, men det er altså de svar, du skal have for at kunne sige, at den fremaddrivende hjælp går igennem. Når du indvirker fremaddrivende, er det vigtigt, at du giver hesten noget at gå frem til, nemlig biddet, og at du bevarer en let kontakt til hestens mund. Gør du ikke det, altså rider med for løse tøjler, kan du risikere, at hesten begynder at tænke bagud, når du driver, hvilket er en grov fejl. Hesten lærer lettest at svare korrekt for de fremaddrivende hjælpere, hvis du begynder i skridt. I skridt har du og din hest mere tid til at få fornemmelsen for at koordinere hjælperne. Begynd ude på hovslaget, hvor det er nemmere at holde hesten lige. Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for hesten at klare opgaven, men det er vigtigt at træne på dette inden for hovslaget så hurtigt som muligt. En rutineret rytter kan lære hesten at svare forskelligt for de fremaddrivende hjælpere ved at drive på forskellige måder, som f.eks.: På en måde, der beder hesten om at blive mere aktiv i sine bagben uden at øge tempoet. På en måde, der får hesten til at føles, som om den er mere på vej op ad bakke. Ved at give hesten et signal, som siger: Flyt dine forben længere ud, udnyt din skulderfrihed mere, markér længere ude, dvs. at hesten sætter forbenene i jorden længere ude foran sig. På en måde, som beder hesten om at blive mere aktiv i sine bagben og får denne energi til at flytte sig op til rygmusklerne, så de begynder at arbejde mere. På en måde, som giver mere løft i traven og en mere springende galop. Du kan skabe fornemmelsen af at have mere hest foran dig end bag dig. Disse forskellige svar opnår du ved at kombinere de fremaddrivende hjælpere med en del andre hjælpere. Hjælperne bruges ikke altid, når de bør det. Hesten svarer ikke for schenklen. Rytteren driver unødvendigt meget. Den anholdende hjælp Den anholdende hjælp må aldrig bruges, uden at du samtidig bruger den fremaddrivende hjælp. Den anholdende hjælp skal primært opfange den energi, du driver ind i hesten. Jeg skal forsøge at beskrive grunden til, at vi aldrig må lave en anholdning uden at drive hesten fremad samtidig. Mange ryttere laver en anholdning uden at drive, fordi de føler, at de allerede har for meget energi, og at det derfor er unødvendigt at drive. Men i virkeligheden laver vi en anholdning, fordi vi vil have, at hesten skal gøre noget med sin krop. Det, vi ønsker, at hesten skal gøre med sin krop, kræver en vis mængde energi. Den energi, vi allerede har, bliver brugt til et andet formål, f.eks. til at Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2

3 løbe eller til at skabe spændinger. Bruger vi anholdende hjælp uden samtidig at bruge fremaddrivende hjælp, vil hesten gå imod og blive spændt. Det er altså fysisk umuligt for hesten at svare korrekt for en anholdende hjælp, hvis den bliver givet uden samtidig drivning. Den mildeste form for anholdende hjælp er en opretning af overkroppen, samtidig med at du sidder lidt dybere ned i sadlen med let antrukken lænd. Underschenklen lægges ind til hesten, så du føler hesten gennem støvlen. En let kramning om tøjlen, som møder og opfanger den energi, du skaber med den fremaddrivende hjælp, er med til at fortælle hesten, at den skal bruge energien til at flytte bagbenene længere ind under sig. En god følelse for, hvordan du skal bruge sæde og lænd, kan du få ved at sidde på kanten af en stol og få stolen til at vippe. Vi skal ofte lave en anholdning med den udvendige I den forbindelse kan det ske, at hesten går imod anholdningen i den pågældende side. Sker det, kan du træne anholdninger med denne tøjle, hvor du da samtidig flytter hesten til siden for samme sides schenkel. Du laver altså en schenkelvigning for samme sides schenkel som den anholdende Rytterens hænder og arme er for stive eller spændte. Rytteren giver den anholdende hjælp uden drivning. Rytteren undlader at give efter, når hesten svarer korrekt på den fremaddrivende hjælp. Hesten har ikke lært at svare korrekt på den fremaddrivende hjælp. For at forstå, hvordan de anholdende hjælpere skal indvirke på hesten, må du også læse kapitlet om Overgange og Halve parader. Det er forkert at bruge/presse med overschenklen, da det vil bevirke, at rytteren presser sig op af sadlen, og hestens bagben får en tendens til at komme ud bag ved den. Noget af det vigtigste, når du har anvendt anholdende hjælp, er den eftergivenhed, som skal følge omgående, så snart hesten har svaret. Husk, at biddet skal være noget, du driver hesten frem til, ikke noget, du trækker bagud i. Vægthjælpen Vægthjælpen bruger vi, når vi ønsker, at hesten skal ændre retning - f.eks. gå gennem et hjørne, lave volter og vendinger - men også i sideførende øvelser. Normalt bruges vægthjælpen altid, når vi rider alt andet end ligeud. Som udgangspunkt skal du sidde så lige over hesten som muligt, altid på lige linjer og i visse tilfælde også på buede, f.eks. når du rider med hesten helt ligeudrettet på buede spor. At du forlægger din vægt i en bestemt retning, fortæller hesten, hvilken retning den skal bevæge sig i. Når du ser frem i bevægelsesretningen og lægger din vægt i samme retning, skal hesten følge din vægt, som den oplever som en del af sin egen. For at dette skal fungere, er det nødvendigt, at der er harmoni mellem dig og hesten, dvs. at hesten har formet sin krop på en måde Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3

4 under din, så der altså kun er ét fælles tyngdepunkt. Først da føler hesten din vægt som en del af sin egen. Rigtig godt er det, hvis hesten følger din vægt som en handske følger hånden. Når vi rider sideførende øvelser, er det ofte nødvendigt at sidde dybere på det indvendige sædeben. Det sker for at få hesten til at træde mere ind under sig med det indvendige bagben, og det behøver vi f.eks. i forpartsvendinger, schenkelvigninger, volter, vendinger og versader. Selv når vi lægger vægten på det indvendige sædeben, er det vigtigt at gå med hesten i bevægelsesretningen. Man kan sige, at du skal have vægten dér, hvor du ønsker, at hesten skal være efter næste skridt. Sid aldrig dér, hvor hesten var engang, eller dér, hvor hesten er nu, men dér, hvor den skal være i næste skridt. Husk, at vi har lært hesten, at dens plads altid er midt under rytteren. Det er helt forkert at forsøge at flytte hesten ved at skubbe den væk fra sig med vægthjælpen. En stor fejl, mange begår, er at give en halvhjertet hjælp. Rytteren beder f.eks. hesten om at lave en schenkelvigning, men er ikke rigtig sikker på, om og hvordan hesten vil udføre øvelsen. Dette får rytteren til at afvente hestens reaktion, og først når rytteren er sikker på, at hesten begynder at gå til siden, følger han med. Men det er alt for sent. I dette tilfælde beder rytteren hesten om at lave en schenkelvigning og samtidig alligevel ikke at gøre det. Eller: Rytteren vil have, at hesten skal galopere, men er måske lidt usikker. Vil hesten springe an i galop, hvornår vil hesten springe an, og hvordan? Denne usikkerhed får igen rytteren til at være afventende, og først når hesten galoperer, følger rytteren med. Igen alt for sent. Når du beder hesten om at udføre en øvelse, er det meget vigtigt, at du også tror på, at hesten vil gøre det. At bede hesten om at udføre de omtalte øvelser og ikke selv gå med fra starten gør hesten helt forvirret. Du har jo lært hesten, at den skal følge, ja nærmest kopiere, sin rytter. Men i de nævnte eksempler føler hesten, at rytteren sender den væk fra sig, og det gør den nervøs og mistænksom. Hesten skal følge rytterens vægt, ikke skubbes væk fra den. Tænk i stedet, kom med mig. Du kan ikke vise nogen vejen, hvis du går bagved. Tænker rytteren, nu vil jeg galopere til højre, så kan du stå her, hvis du vil, og sidder derefter og indvirker, som om hesten var i højre galop, så vil hesten i de fleste tilfælde følge rytteren for at undgå den disharmoni, der ellers ville opstå mellem dem. Det har også den fordel, at hesten sandsynligvis vil galopere i den galop, rytteren rider. I modsat fald vil det være hesten, der beslutter, hvordan der skal galoperes, og rytteren der følger hesten. Rytteren sidder ikke lige over hesten, når dette kræves. Rytteren forsøger at skubbe hesten væk fra sig med vægthjælpen. Rytteren knækker sammen i hoften på en måde, der får vægten til at gå i modsat retning af den tilsigtede. Ridning til udvendig tøjle På lige linjer skal hesten rides frem til begge tøjler. For at få hesten til at balancere, give efter i den Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4

5 indvendige side og derved også slappe af på buede spor skal den derimod rides frem til rytterens udvendige Vi siger, at vi bruger diagonale hjælpere. Indvendig schenkel driver hesten frem til udvendig Udvendig tøjle opfanger/møder energien, så der skabes en stabil, men let kontakt til den udvendige Når hesten er fri, altså ikke bærer på en rytter, bruger/former den sin krop på en anden måde, end vi ønsker, når den skal bære på en rytter. Grunden til, at hesten skal forme sig anderledes, når vi rider, end når den er fri, er netop, at den nu bærer vægt, nøjagtig ligesom vi ændrer vores holdning, når vi bærer på en byrde, for at holde kroppen i balance. Når hesten vender og ændrer retning uden rytter, stiller den sig til den udvendige side og lægger vægten fremad og indad. Når hesten bærer på en rytter, vil vi have, at den står mere på højkant og har en større del af sin vægt på bagparten. Vi vil også have, at den bærer sig på buede spor. For at opnå dette skal hesten rides fra indvendig schenkel frem til udvendig For bedre at forstå, hvorfor hesten skal rides frem til den udvendige tøjle, må man forstå, hvad der sker, når hesten går på en buet linje med for meget støtte på den indvendige tøjle, eller helt enkelt ikke søger frem til den udvendige At hesten søger støtte på den indvendige tøjle skyldes ofte, at den forsøger at svinge på samme måde, som når den ikke bærer på en rytter - ikke fordi den er ulydig, men det er nu engang den måde/teknik, hesten kender og er tryg ved, nemlig den måde, den svinger på, når den er fri. Men lykkes dette for hesten, vil den få alt for meget vægt på forparten, vi mister bæring fra rygmusklerne, og bagbenene træder ikke ind under tyngdepunktet. Rides hesten ind på en buet linje med for meget vægt på forparten, er den nødt til at lægge vægten ind over den indvendige skulder og måske også stille sig udad for at bevare balancen. Herved bliver hesten spændt i ryggen, og det indundertramp af bagbenene, som burde bidrage til at bære mere vægt, bliver ikke længere muligt. Skulle det lykkes os at få en hest, der spænder sig på denne måde, til at stille sig indad, har vi opnået det ved at trække i den indvendige tøjle - og hesten vil da sandsynligvis lægge hovedet på skrå og komme endnu mere på forparten. At hesten søger støtte på den indvendige tøjle, skyldes ofte, at rytterens halve parader ikke har fået hesten til at gå i balance, hvilket er forudsætningen for, at den kan bære sig korrekt på den buede linje (hesten går på forparten). Den unge hest eller den hest, som måske ikke har fået den rigtige grunduddannelse, må først lære at gå frem til den udvendige tøjle for den indvendige schenkel. Har hesten ikke lært det, kan vi ikke forvente, at den skal kunne svinge eller gå på en buet linje i balance. Tilbage til den rytter, som rider sin hest korrekt på den buede linje. Rytteren begynder med halve parader for at flytte så meget vægt fra forbenene til bagbenene, at hesten kan forblive i balance, når den går fra den lige linje ind på den buede, se også afsnittet Ridning gennem hjørner. Når tyngdepunktet således er flyttet længere tilbage, er hesten mere villig til at følge rytterens vægt, som nu flyttes indad. Rytteren flytter vægten indad ved at sænke indvendig hæl og indvendigt knæ og samtidig skubbe den indvendige hofte lidt fremad. Når rytteren gør dette, skal han passe på ikke at knække sammen i den indvendige hofte og derved lægge vægten forkert. Rytteren slipper den udvendige tøjle og mister kontakten med hestens mund. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5

6 Hesten lægger sig på den udvendige Rytteren knækker sammen i den indvendige hofte, når han bruger den indvendige schenkel til at drive hesten frem mod den udvendige Rytteren tager bagud i den udvendige tøjle i stedet for at møde eller opfange energien med den. Den indvendige schenkel Den indvendige schenkel har forskellige opgaver, alt efter hvad vi ønsker, hesten skal udføre. Dens normale plads er ca. en håndsbredde bag ved gjorden, hvor den sammen med sædet og den udvendige schenkel indvirker fremaddrivende. Den indvendige schenkel har ofte en løsgørende effekt, som f.eks. når du flytter hesten for indvendig schenkel, eller når du bruger den til at få hesten til at strække sig fremad og ned til den udvendige På buede spor er dens plads fremme ved gjorden. Her er det den schenkel, hesten skal bøje sig om, samtidig med at den driver hesten ud til den udvendige tøjle og, sammen med en fremskudt indvendig hofte, aktiverer det indvendige bagben. I en schenkelvigning skal den normalt placeres lidt længere tilbage, hvor den skaber en energi, som den sender diagonalt ud til den udvendige tøjle, samt aktiverer det indvendige bagben. Vi har et udtryk, der siger, at hesten skal vige for schenklen. Men det er ikke muligt. Når du sidder på hesten, er du en del af hestens vægt. At påstå, at man kan flytte en hest for schenklen, er det samme som at påstå, at man kan løfte sig selv ved håret. Forsøger man at flytte en hest for schenklen, arbejder man imod naturloven. Når rytteren driver med den indvendige schenkel i en sideførende øvelse, skaber den en energi, der bevæger sig diagonalt ud i den retning, hesten bevæger sig i. Det er ikke forkert at bruge udtrykket hesten skal vige for eller flytte sig for schenklen, når bare man ved, hvad der menes. Den indvendige schenkel ligger ikke til, når den bør gøre det. Den indvendige schenkel ligger for langt tilbage. Rytteren sørgede ikke for at få et korrekt svar på det rigtige tidspunkt. Den udvendige schenkel På lige linjer indvirker den udvendige schenkel (sammen med den indvendige) fremaddrivende. Her er dens plads normalt lidt bag ved gjorden. I volter og vendinger har den til opgave at sørge for, at bagparten ikke falder ud. Falder bagparten ud i volter og vendinger, vil det føre til, at vægten havner på forparten. Hesten må heller ikke sætte det udvendige bagben ud til siden og bruge det som et støtteben. Sker det, vil energien fra det udvendige bagben blive sendt diagonalt ind over den indvendige skulder. Hesten vil da blive svær at bøje og vil gå imod den indvendige I mange tilfælde er den udvendige schenkels opgave, sammen med den udvendige tøjle, at opfange den energi, som skabes med den indvendige schenkel. Bl.a. ved bagpartsvendinger og traversader aktiverer den det udvendige bagben, som hesten her skal føre længere ind under sig. Den udvendige schenkel har ofte en samlende indvirkning på hesten, som f.eks. i versader, traversader og andre øvelser. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 6

7 Den udvendige schenkel ligger ikke stille. Den udvendige schenkel bliver anvendt unødig meget. Den udvendige tøjle Den udvendige tøjle er - ud over at være den tøjle, vi ofte rider hesten frem til - også den hjælp, som sammen den udvendige schenkel regulerer stilling og bøjning. Udvendig tøjle og schenkel ligeudretter hesten efter stilling og bøjning. Den udvendige tøjle indvirker efter behov anholdende i mange sideførende øvelser. Se afsnittet om de anholdende hjælpere. Den udvendige tøjle kan også være ledende, dvs. vise hesten vejen. Den udvendige tøjle opretholder ikke en stabil kontakt til hestens mund, så hesten har denne tøjle at gå frem til. Den indvendige tøjle På buede spor og i mange øvelser har den indvendige tøjle til opgave at stille eller bøje hesten. Den indvendige tøjle må aldrig bruges uden samtidig indvirkning med den indvendige schenkel. Den indvendige tøjle kan ved behov være ledende, dvs. vise hesten vejen. Den indvendige tøjle kan også indvirke som et understøttende tøjletag, hvor den understøtter den indvendige schenkel. En understøttende indvendig tøjle bruges f.eks. ofte ved indlæringen af schenkelvigning, hvor den flyttes noget ud fra hestens hals. Rytteren forsøger at få hesten til at give efter ved for meget brug af den indvendige Rytteren bruger den indvendige tøjle for meget ved stilling og bøjning i stedet for at drive hesten ud til den udvendige Rytteren bliver hængende i den indvendige Forkert og for meget brug af den indvendige tøjle er ofte grunden til, at hesten kommer på forparten, f.eks. hvis rytteren prøver at tvinge hesten til at sænke hovedet, hvilket er en alvorlig fejl. Sædets indvirkning Sædets placering er midt i sadlen i dennes dybeste punkt. Det vigtigste ved sædet er, at det er afslappet og ikke modarbejder hesten. Sædet kan også give hesten forskellige signaler, er altså også en hjælp. Sædet indvirker, sammen med schenklerne, fremaddrivende. Ved anholdninger og halve parader bør vi normalt sidde lidt dybere ned i sadlen, således at sædet får en anholdende virkning. Rytterens drivning med sædet kan også angive den takt, vi ønsker, hesten skal bevæge sig i. På buede spor og i mange øvelser skal den indvendige hofte skydes frem. Det er nærmest et signal til hesten om, at dén nu også skal skyde sin indvendige hofte frem og derved tage mere bæring på det indvendige bagben. Rytteren sidder ikke lige og kommer derved til at lægge for meget af sin vægt på det ene sædeben. Rytterens sæde modarbejder hesten. Rytterens anholdende hjælp går ikke igennem. Som en følge heraf sidder rytteren med et spændt og nærmest modholdende sæde, som modarbejder hesten. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 7

8 Kropssproget Hesten er et utrolig følsomt dyr, og det kan vi udnytte/have glæde af. Sidder du på en hest, som er opmærksom, og som respekterer dig som lederen, er det vigtigt at være kropsbevidst. Hesten vil nemlig, i langt højre grad end de fleste er klar over, kopiere rytteren. Det vil sige: prøv at være, som du ønsker, hesten skal være, i stedet for at være, som hesten er her og nu. Er hesten spændt, og er du derfor også spændt, vil det forstærke spændingen i hesten. Er hesten sløv og du ligesådan, vil hesten om muligt blive endnu sløvere. Hænger du i tøjlerne, kommer hesten også til at gøre det osv. Det er vigtigt, at du altid ved, hvad du vil, og ikke mindst hvordan du ønsker, hesten skal føles. Vil du have, at hesten skal være koncentreret og fokuseret på opgaven? Vil du have, at hesten skal være afslappet? Vil du have, at hesten skal være bevægelig i kroppen? Vil du have, at hesten skal være balanceret? Vil du have, at hesten skal være fuld af energi? Vil du have, at hesten skal være stabil? Vil du have, at hesten skal bevæge sig taktmæssigt? Naturligvis vil du det. Måden at opnå alt dette på er, at du som rytter er og oplever din egen krop på nøjagtig samme måde, som du ønsker, din hest skal føles. Det er ikke altid så let, men måske er det her, vi finder hemmeligheden bag det, der gør dygtige ryttere til det, de er. De sekundære hjælpere De sekundære hjælpere er stemmen, pisken og sporerne. Stemmen Stemmen kan bruges opmuntrende til at give en kommando eller til at rose. Stemmen kan ligeledes virke beroligende. Du kan bruge stemmen til at drive og skabe mere energi. Men husk, at hesten ikke forstår ordene, du siger. Som ryttere kan vi også tale for meget til hesten. Ofte taler rytteren med det formål at berolige sig selv eller for at indgive sig selv mod. For meget brug af stemmen. Nogle ryttere skal passe på, at deres stemme ikke lyder hysterisk. Husk, at du ikke kan bruge stemmen, når du er til stævne. Pisken Hesten skal respektere pisken, men aldrig være bange for den. Pisken bruges primært som en forlængelse af de hjælpere, der taler til hestens bagben. Når rytteren driver, skal hesten forstå, at den skal blive mere aktiv i sine bagben. Sker dette ikke, kan rytteren bruge pisken på hestens bagpart, så hesten forstår, at det signal, der bliver givet, nu taler til dens bagben, og at rytteren derfor ønsker et svar fra den ende. Men brug aldrig pisken i stedet for schenklen. På unge heste kan det være en fordel at bruge en kortere og lidt tykkere pisk. Hesten bliver bange for pisken. For meget brug af pisken. Forkert brug af pisken. Rytteren bruger pisken i stedet for schenklen. Sporerne At ride med sporer kræver, at man kan sidde stille med schenklen. Sporerne er til for at for- Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 8

9 stærke schenkelens indvirkning. Dvs. idéen er meget den samme som med pisken, men vi ser dog ofte alt for meget brug af sporerne. Det er en god idé ret ofte at ride hesten uden sporer. Sporerne bruges for meget. Sporerne er unødigt lange eller skarpe. De hjælpere, ingen taler om Der er ingen hemmelige hjælpere, trænerne ikke vil fortælle om. Men der er hjælpere, der kun kendes og kan bruges af rutinerede ryttere. Disse hjælpere har ikke engang noget navn. Måden, vi bruger hjælpen på, timingen, kombinationen og følelsen, vi bruger hjælpen med, giver mange ekstra hjælpere/signaler. Disse hjælpere kan kun læres ved træning og atter træning. Jeg tror ikke, noget menneske når at blive så gammel, at han når at lære dem alle. Et eksempel: Ved sin måde at drive på kan rytteren få hesten til at svare på mange forskellige måder. Ved den måde, vi kombinerer de forskellige hjælpere på, kan drivningen bede hesten om at øge tempoet, at blive mere aktiv i bagbenene uden at øge tempoet, at sætte forbenene i jorden længere fremme, at forme kroppen, så den føles mere op ad bakke, at skabe mere løft i gangen, at blive mere bevægelig, at få mere spring i galoppen, at strække sig mere i halsen osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Timing Det er vigtigt, at rytteren giver hjælpen i det rigtige moment. Hvis han ikke gør det, er det næsten som at tale japansk til en nordmand. Har rytteren ikke følelsen for at give hjælpen i det rigtige moment, vil øjeblikket være forpasset, hvor hesten kunne have svaret. Men det er også vigtigt, at hesten svarer for hjælpen, i takt med at den bruges. Den tid, der går mellem rytterens signal og hestens svar, vil som oftest skabe noget negativt. Laver du f.eks. en anholdning, hvor du strækker dig opad, skal du have svaret på ad. Hesten skal altså svare i det øjeblik, hvor du er færdig med at give hjælpen. Sker det ikke, kommer du ikke til det punkt, hvor du kan give efter, men bliver hængende i hjælpen. Hesten bliver spændt og går imod. Signalet til hesten om, at du er tilfreds med svaret, er netop, at hjælpen tages af den. Når vi har givet en hjælp og fået et svar, skal hjælpen - ligegyldigt hvilken tages af hesten igen med det samme. Hesten skal altså lære at svare omgående for hjælpen, hvilket naturligvis forudsætter, at den forstår hjælpen, samt at rytteren er konsekvent. Den bedste måde at rose hesten på er ikke ved at give den gulerødder eller lignende, men ved at ophøre med presset/hjælpen. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 9