Genbrug og genanvendelse

Transkript

1 Genbrug og genanvendelse Overordnede problemstilling Hvorfor skal vi genbruge og genanvende elektronik og tekstiler, og hvordan gør man det? Vejledning til forløbet Opgaverne kan udleveres direkte til eleverne og indeholder tydelige faglige mål for opgaverne. Opbygning - Først bliver eleverne fælles introduceret til begrebet bæredygtighed. - Derefter deles eleverne i grupper, som arbejder med én af disse to emner a. Genbrug/genanvendelse af elektronik skrot b. Genbrug/genanvendelse af tekstiler - Grupperne afholder derefter gruppemøde, hvor de aftaler, hvordan opgaven gribes an. Gruppens aktiviteter godkendes af læreren, før gruppen går i gang. Det kan være en fordel, at gruppen lægger en plan for det samlede forløb, således at de til hver lektion har aftalt, hvad de skal nå. - Hver undervisningsgang starter gruppen med et 5 min gruppemøde, hvor lektionens aktiviteter planlægges og godkendes af læreren. - Forløbet afsluttes med fælles oplæg og modeshow enten for klassen eller hele udskolingen. 1

2 Skemaet indeholder estimater for tidsforbrug samt opgave type og faglige indhold: Opgave Tidsforbrug Opgaven løses Fag Gruppevis Fælles Fysik/kemi Geografi Biologi Introduktion til forløbet 30 min X X X Filmen rethink 90 Hvorfor er genbrug 45 X X X vigtigt? Hvad består en 45-90min X X X mobiltelefon af? Livscyklusanalyse af min X X X elektronikprodukter Bruger du genbrug? min X X X Forbrugerens ansvar min X X X Genindvindingsanlæg min X X X DPA systemet 45 min X X X Livscyklusanalyse af tekstilprodukter 90 min X X X Bæredygtig mode 90 min X X Fællesfagligt fokus og læringsmål Forløbet kan bruges som ét af de seks fællesfaglige fokusforløb, hvor det fællesfaglige fokusområde er Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Forløbet har i høj grad fokus på kompetencer i perspektivering af naturfagene og retter sig generelt mod følgende målpar: - Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling - Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder - Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold - Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i det nære 2

3 For hver opgave er beskrevet de målpar, som eleverne arbejder med. Da eleverne arbejder med hver deres emne, er formidling af resultater en vigtig faktor i forløbet, for at alle elever opnår den samme viden. På baggrund af disse målpar formuleres læringsmål til hver opgave. Læringsmålene skal tilpasses elevgruppen og tjene som en vejledning til eleverne, så de ved, hvad de skal fokusere på i deres projektarbejde. Eleverne kan ved forløbets afslutning bruge læringsmålene til at evaluere på, om de har opnået deres mål med undervisningen. Dette kan evt. kombineres med en begrebsafklaringstest før og efter forløbet, således at elevernes progression tydeliggøres. Læringsmålene udleveres sammen med gruppeopgaven til elevgruppen. Det anbefales, at læringsmålene tilpasses, efter grupperne er dannet, så de passer bedst muligt til den konkrete gruppes behov. Målpar og læringsmålene udleveres sammen med gruppeopgaven til elevgruppen. 3

4 Hvorfor er genbrug vigtigt? Fælles introopgave Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Perspektiveringskompetence - Formidlingskompetence Færdighedsmål: Vidensmål: Biologi Du kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Biologi Du har viden om principper for bæredygtig produktion Geografi Du kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Du kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Du kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget Geografi Du har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed Du har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Du har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse Læringsmål: - Du skal kunne fortælle bæredygtighed - Du kan fortælle om sammenhængen mellem bæredygtighed og samfundets udnyttelse af naturgrundlaget - Du kan forklare forskellen på genbrug og genanvendelse 4

5 Hvorfor er genbrug vigtigt? Fælles introopgave Mål: At undersøge begrebet bæredygtighed samt diskutere vigtigheden af genbrug. Opgaven: Definition af Bæredygtig udvikling: Brug af Jordens resurser, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres (Reference; Den store danske encyklopædi). Man arbejder med bæredygtighed indenfor 3 dimensioner, som alle er vigtige at tilgodese, hvis udviklingen skal kunne fortsætte uden at opbruge/nedslide de tilgængelige ressourcer. Kun når alle 3 dimensioner tilgodeses, er et projekt bæredygtigt. JORDEN Miljømæssige dimension Sociale dimension (MENNESKER) Tålelig Retfærdig Bæredygtig Levedygtig PENGE Økonomiske dimension 1) På tavlen listes de tre dimensioner; - Miljømæssig bæredygtighed - Økonomisk bæredygtighed - Social bæredygtighed Hele klassen kommer med bud på, hvad det vil sige at handle bæredygtigt indenfor hvert af de tre områder. For at få flere bud på tavlen kan man også give bud på, hvad der absolut IKKE er bæredygtigt og derefter nedskrive den modsatte handling. Stikord; Genbrug, forurening, fortjeneste, lån, arbejdsvilkår, overforbrug, ressourcer, levevilkår, drift, natur, rettigheder. 5

6 2) Se filmen Planet RE:THINK 3) Diskutér i nye grupper 2 og 2, hvorfor man ikke allerede nu indfører 100% bæredygtig udvikling over hele kloden. Opsamling på tavlen. 4) I 2013 blev en ny affaldshåndtering strategi, kaldt Danmark uden affald, lanceret af regeringen. Denne blev efterfulgt i 2015 af Danmark uden affald II. Med disse strategier skal vores samfund bevæge sig fra et forbrug og forbrænd -Danmark over mod et samfund, hvor materialerne bruges igen og igen. Det handler om at se vores affald som ressourcer og udnytte ressourcerne bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. 5) Diskussion i grupper á ca. 5. For hvert spørgsmål roterer ét nyt medlem af gruppen videre til næste gruppe. Her opsummerer eleven hovedpunkter i diskussionen fra den gruppe eleven kom fra. Derefter påbegyndes diskussion af næste spørgsmål i den nye gruppe. a. Hvorfor genbrug er bæredygtigt? b. Hvordan man kan genbruge mere i vores hverdag? c. Hvad er forskellen på genbrug og genanvendelse af ressourcer? d. Hvornår er det bedst at genbruge, og hvornår er det bedst at genanvende? 6) Klassen deles nu op i grupper, der arbejder med ét af to emner a. Genbrug/genanvendelse af elektronik skrot b. Genbrug/genanvendelse af tekstiler 6

7 Emneopgaver Klassen deles nu op i 2 grupper der arbejder med hhv. - Emneopgave 1 Genanvendelse af elektronikskrot - Emneopgave 2 Genbrug og genanvendelse af tekstil Genanvendelse af elektronikskrot Gruppen fordeles evt. yderligere ud på disse fire opgaver: - Hvad består en mobiltelefon af? - Livscyklus analyser - DPA systemet - Genindvindingsanlæg - Forbrugerens ansvar (fælles emneopgave) Når opgaverne er løst, skal I forklare jeres valg og resultater for hinanden grupperne imellem. Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppen fordeles yderligere ud på disse tre opgaver: - Bruger du genbrug? - Livscyklusanalyser - Bæredygtig mode Når opgaverne er løst, skal I forklare jeres valg og resultater for hinanden grupperne imellem. 7

8 Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 1; Hvad består en mobiltelefon af? Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Perspektiveringskompetencen - Undersøgelseskompetencen Færdighedsmål: Vidensmål: Biologi Du kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Biologi Du har viden om principper for bæredygtig produktion Fysik Du kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder Fysik Du har viden om råstoffer og produktionsprocesser Læringsmål: - Du kan skelne mellem forskellige materiale typer i et produkt Genanvendelse af elektronik skrot - Du kan forklare funktionen af forskellige materialer i en mobiltelefon Emneopgave 1 - Du kan diskutere vigtigheden af at genbruge sjældne metaller - Du kan opstille forskellige interesser, økonomiske, miljømæssige og sociale i at genbruge metaller fra mobiltelefoner 8

9 Hvad består en mobiltelefon af? Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 1 Mål: At undersøge hvilke genbrugelige ressourcer der findes i en modeltelefon. Opgaven: 1) Anskaf kasserede mobiltelefoner 2) Skil forsigtigt telefonener ad, så meget som det lader sig gøre 3) Notér hvor mange typer materialer (fx plastik, glas, forskellige metaller), der findes i telefonen. 4) Sortér delene i fraktionerne a. Printplader b. Batterier c. Metal d. Plastik (hård og blød) e. Glas 7) Se eller gense evt. filmen Planet RE:THINK 5) Diskutér om det er økonomisk, miljømæssigt og/eller socialt bæredygtigt at genbruge sjældne metaller fra mobiltelefoner. Brug denne visualisering fra Mind the Trash/Miljøministeriet til hjælp og til at undersøge hvilken funktion metallerne har inde i telefonen. Se også denne film fra Mind the Trash/Miljøministeriet om genanvendelse af materialerne fra gamle mobiltelefoner. I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 9

10 Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 2; Livscyklusanalyser af elektronikprodukter Vælg enten Den økologiske rygsæk eller MEKA-analysen Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Undersøgelseskompetence - Perspektiveringskomptetence Færdighedsmål: Fysik Du kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer Du kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer Geografi Du kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Du kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre Vidensmål: Fysik Geografi Du har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse Du har viden om samfundets brug og udledning af stoffer Du har viden om produktionskæder Du har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Læringsmål: - Du skal have kendskab til forskellige analyseværktøjer, der kan bruges til vurdering af produkters livscyklus - Du skal kunne anvende en eller flere af disse analyseværktøjer til at analysere livscyklus for en mobiltelefon 10

11 Livscyklusanalyser Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 2a Mål: Indhent viden omkring Den økologiske rygsæk af et produkt og vurdér, hvad man kan bruge denne viden til. Den økologiske rygsæk 1) Læs her hvad der menes med en vares økologiske rygsæk 2) På denne side fra Mind the Trash/Miljøministeriet kan de se og læse om, hvilke ressourcer der forbruges, når man producerer, bruger og genanvender en mobiltelefon. Hele livscyklus skal tælles med, når man beregner, hvor stor en økologisk rygsæk, mobiltelefonen bærer rundt på. a) Gennemgå mobiltelefonens livscyklus på ovenstående link og lav derefter livscyklus for et andet elektronisk apparat, som I kender godt. b) Se på denne side fra Miljøbevægelsen NOAH den økologiske rygsæk udregnet i fulde mængder energi- og ressourceforbrug for produktion af en række materialer. c) Se også denne side om Skjult ressource forbrug hvilket svarer til den økologiske rygsæk. 3) Præsentér jeres livscyklus for en anden el-skrot-gruppe og diskutér fælles, hvad man kan bruge viden om et produkts økologiske rygsæk til? I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 11

12 Livscyklusanalyser Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 2b Mål: Lav en MEKA-analyse på et produkt og brug denne til at udtænke en mere bæredygtig version af produktet. MEKA analysen En anden analyse, der ser på bæredygtigheden af et produkt gennem hele dets livscyklus, er MEKAanalysen. MEKA: M = Materialer, E = energi, K = kemikalier, A=Andet Livsstadie Produktion MATERIALER (type, kg, mpr) ENERGI (MJ) KEMIKALIER (type, fareklasse, score) ANDET Transport Forbrug Transport Genanvendelse De 4 punkter M, E, K og A gennemgås for hvert livsstadie idet de miljøpåvirkende faktorer udregnes og indføres i skema. Se den separate vejledning sidst i opgaven for at kunne udfylde skemaet. 1) Lav en MEKA-analyse af mobiltelefonen ud fra, hvad I ved om dens livscyklus ( MEKA-analysen bruges til at sammenligne produkter for at se, hvilke der er mest bæredygtige på forskellige stadier af deres livscyklus. Den kan også bruges under produktudvikling/ produktforbedring til at se på, hvor det bedst kan betale sig at ændre noget for at få et mere bæredygtigt produkt. 12

13 2) Hvor tænker I, ud fra hvad I kan se på jeres MEKA-skema, at det giver mest mening at udvikle på mobiltelefonen for at gøre den mere bæredygtig? 3) Søg på bæredygtig telefon og se hvad forskellige producenter har gjort for at gøre deres produkt mere bæredygtigt og snak om, hvorfor producenterne har valgt netop det. 4) Sammenlign jeres resultat med en anden el-skrot gruppe og snak om, hvad man ellers kunne ændre for at gøre en telefon mere bæredygtig I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Vejledning til MEKA analysen findes på de næste sider. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 13

14 Vejledning i hvordan man udfylder MEKA skemaet I kan finde den fulde Håndbog i miljøvurdering af produkter fra Teknologisk Institut og udgivet af Miljøstyrelsen, her: hvor også alle følgende opslagstabeller er hentet fra. En forsimplet vejledning er beskrevet på de følgende sider. 14

15 Materialer Her ses på hvor mange og hvor sjældne materialerne til at producere, fragte og bruge produktet, er, og om det er fornybare ressourcer som fx træ, der kan plantes mere af. - I analyseskemaet skal angives, hvilke forskellige typer materialer, der bruges i produktets forskellige livsfaser. Fx bruges ofte pap og plastik til emballage under transport af en vare. Et produkt kan også kræve materialer i forbrugsfasen fx kaffefiltre i en kaffemaskine. - Der angives et skøn over også hvor meget (i kg) af hvert materiale, der bruges. - Derefter udregnes mpr (milli Person Reserver) for hvert brugt materiale. mpr fortæller os, hvor sjældne materialerne er og angiver dermed, hvor bæredygtigt forbruget af stoffet er. mpr pr Kg materiale udregnes ved opslag i skemaerne nedenfor. 15

16 16

17 17

18 Energi Her ses på hvor meget energi produktet koster under hele sin livscyklus. - Forbruget under produktionen findes som den energi, der skal bruges for at producere de materialer, som indgår i produktet. Se forbruget pr. kilo materiale i skemaerne nedenfor: - Forbruget under transport afgøres af typen af transportmiddel, vægten af produktet, og hvor langt produktet skal transporteres. Find ud af transportafstanden via Google maps og brug tallene i skemaet nedenfor: 18

19 - Det forbrug, som produktet bruger hos forbrugeren, kan udregnes ud fra dets wattforbrug, og de antal timer produktet er tændt (1kWh = 9MJ). - Genanvendelse af materialerne i et produkt koster i gennemsnit ca. halvdelen af den energi, der skal til at producere produktet fra nyt (primær energi til fremstilling divideret med 2). Kemikalier Brugen af farlige kemikalier til produktion, transport eller brug af produktet undersøges og indføres i skemaet. Ressource links og farlighedsscore: (fareklasser) (database over stoffer) 19

20 Andet Og til sidst om der skulle være ANDET, der påvirker miljøet i produktets levetid. Eksempler på ANDET 20

21 Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 3; DPA systemet Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Undersøgelseskompetencen - Modelleringskompetencen. Færdighedsmål: Vidensmål: Fysik Du kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder Fysik Du har viden om råstoffer og produktionsprocesser Læringsmål: - Du skal vide, hvad DPA-systemet står for, og kunne forklare formålet samt hvilke krav, der stilles fra producenterne - Du skal kunne vurdere systemet i forhold til hensigten og evt. se på, om der er områder, der kunne fungere bedre på en anden måde 21

22 DPA systemet Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 3 Mål: At undersøge og modellere DPA systemet. DPA systemet a) Hvad går DPA systemet ud på? b) Hvad kræver det af producenterne? c) Hvad er formålet med systemet? d) Hvilken rolle har virksomhederne DanWeee recycling, Averhoff, HJ Hansen og Stena Technoworld A/S i DPA systemet. e) Hvilken rolle har Elretur, ERP og LWF i DPA systemet? f) Tror I systemet virker, og kunne man gøre det bedre? g) Lav en model af DPA systemet. Ressource links: Elretur; ERP; LWF; I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 22

23 Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 4; Genindvindingsanlæg Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Undersøgelseskompetence - Modelleringskompetence Færdighedsmål: Vidensmål: Fysik Du kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder Du kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Fysik Du har viden om råstoffer og produktionsprocesser Du har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg Læringsmål: - Du skal vide, hvordan et genanvendelsesanlæg fungerer, og kunne forklare dette - Du skal med din viden om genanvendelsesanlæg kunne designe et anlæg selv - Du skal kunne redegøre for fordele og ulemper ved genbrug frem for genanvendelse 23

24 Genindvindingsanlæg Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 4 Mål: At indhente viden om genindvindingsanlæg i Danmark og på baggrund af dette designe og bygge et mini-genindvindingsanlæg Opgaven: Besøg et genindvindingsanlæg i DK, hvor el-skrot fraktioneres og sendes til genanvendelse i udlandet, for at indhente teknisk viden om processerne. Der undersøges desuden under besøget, hvilke type jobs man kan få på et genanvendelse anlæg i Danmark. a) Via viden opnået fra besøg eller film illustreres, hvilken proces skrottet gennemgår grafisk b) Design og byg et mini genindvindingsanlæg. Få evt. ideer fra videoerne under punkt b). Anlægget skal kunne sortere tre fraktioner. a. Gummi b. Jern c. Glas Ifølge den nye strategi Danmark uden affald II skal mere elektronikskrot genbruges frem for at genanvendes. c) Hvilke fordele og ulemper kan der være ved genbrug frem for genanvendelse af brugt elektronik? 24

25 Ressourcer: Nedenfor er kontaktoplysninger på 4 genindvindingsanlæg i Danmark DanWEEE Recycling A/S Direktør Brian Clemmensen Hovedgaden 501A Mobil: Hedehusene bc@danweee.dk Spørg alternativt efter mulighed for at besøge DanWEEEs nye anlæg i Horsens. Averhoff A/S Product Manager Morten Sloth Vejlbjergvej 11 Tlf Risskov morten.sloth@kuusakoski.com H.J. Hansen Genvinding R&D Ingeniør Sabina Ricevuto Havnegade 100D Mobil Odense C sar@hjhansen.dk Stena Technoworld A/S har ikke anlæg I DK men søsterselskabet Stena Recycling A/S, der dog bearbejder andre emner end el-skrot, tager imod besøg. Alternativt se disse film fra Stena recycling, som illustrerer fragmenteringen og sorteringen af el-skrot: Danmark uden affald II: I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 25

26 Genanvendelse af elektronikskrot Fælles emneopgave; Forbrugerens ansvar Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Perspektiveringskompetence - Kommunikationskompetence Færdighedsmål: Vidensmål: Du skal kunne kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Du har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Geografi Geografi Fysik Du kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Du kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Du kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer Fysik Du har viden om samfundsmæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Du har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturelbæredygtighed Du har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse Læringsmål: - Du skal kunne formidle din viden om genbrug af elektronikskrot - Du skal kende til vores fælles ansvar for at sikre en mere bæredygtig produktion og afskaffelse af apparater - Du skal vide, hvilke muligheder man har som forbruger for at ens elektronikskrot bliver genanvendt 26

27 Forbrugerens ansvar Genanvendelse af elektronik skrot Fælles gruppeopgave Mål: At alle grupper, der har arbejdet med el-skrot, går sammen om at forberede et oplæg. Opgaven: Følgende emner skal fordeles blandt grupperne; a. Hvorfor er det vigtigt at genbruge vores allesammens el-skrot? b. Hvad sker der, når el-skrottet er afleveret på genbrugspladsen og hvem betaler for det? c. Hvad kan vi som forbrugere gøre for at købe, forbruge, bortskaffe el-skrot på en mere bæredygtig måde? I forbindelse med oplægget skal gruppernes mini genindvindingsanlæg demonstreres. Lav evt. en kampagne på skolen, hvor eleverne oplyses om mulighed og pligt til at sørge for, at deres el-skrot bliver genanvendt. Opstart alternativt affaldssortering af alt skolen affald, således at mest muligt genanvendes i stedet for at sendes til forbrænding. Involvér både elevråd og skolens ledelse for at sikre, at ordningen fortsætter, også når I er færdige med at arbejde med forløbet. I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 27

28 Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppeopgave 1; Bruger du genbrug? Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Undersøgelseskompetencen - Perspektiveringskompetencen Færdighedsmål: Biologi Geografi Du har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse Du kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Vidensmål: Biologi Geografi Du kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Du har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturelbæredygtighed Læringsmål: - Du skal kunne argumentere for forskellige fordele ved genanvendelse af tekstiler - Du skal vide, hvorfor det også kan være fornuftigt for producenterne at tænke mere bæredygtigt - Du skal kunne arbejde undersøgende og analyserende med egne spørgsmål om bæredygtighed - Du ved, hvor meget vand, energi og kemikalier der kan spares ved genbrug af tekstil 28

29 Bruger du genbrug? Genbrug og genanvendelse af tekstil gruppeopgave 1 Mål: At undersøge vigtigheden af at genbruge tekstiler. At undersøge holdningen hos skolens unge til genbrug af tøj. Opgaven: a) Diskutér hvorfor det er vigtigt at genanvende tekstiler b) Flere tøjproducenter genanvender tekstiler. Hvad får virksomhederne ud af at gøre det? c) Design selv en spørgeskemaundersøgelse i overbygningen, hvor I finder ud af: - Smider skolens unge tøj ud, som stadig kan bruges? Og hvorfor? - Smides tøjet i skraldespanden eller til genbrug? Og hvorfor? - Kunne de finde på at bruge genbrugstøj? Og hvorfor? d) Hvis alle eleverne på skoler fremover genbruger 25% af deres (eller andres) tøj, hvor stor en miljømæssig besparelse vil det så betyde: - Hvor mange liter vand vil der blive sparet? - Hvor mange kg kemikalier vil der blive sparet? - Hvor meget energi vil der blive sparet? Ressource links: Tøjvirksomheder der genanvender tekstiler. (Artikel fra Berlingske Business) Unge køber nyt tøj i stedet for at vaske det, de har. Hver dansker konsumerer 16 kg. tøj pr. år. Fremstillingen af det koster liter vand, 48 kg. kemikalier og MJ energi. Nye tal fra Deloitte viser, at 80% af det tøj, vi smider ud rent faktisk har 75% af dets levetid tilbage. I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 29

30 Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppeopgave 2; Livscyklusanalyser af tekstilprodukter Vælg enten Den økologiske rygsæk eller MEKA-analysen Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Undersøgelseskomptetence - Perspektiveringskomptetencen Færdighedsmål: Fysik Du kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer Du kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer Geografi Du kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Du kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre Vidensmål: Fysik Geografi Du har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse Du har viden om samfundets brug og udledning af stoffer Du har viden om produktionskæder Du har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Læringsmål: - Du skal have kendskab til forskellige analyseværktøjer, der kan bruges til vurdering af produkters livscyklus - Du skal kunne anvende en eller flere af disse analyseværktøjer til at analysere livscyklus for tekstiler, der indgår i tøjproduktionen - Du skal kunne undersøge, om der findes producenterne, der allerede er begyndt at tænke mere bæredygtigt, og vurdere, om der er andre stadier, hvor der kan gøres endnu mere 30

31 Livscyklusanalyser Genbrug og genanvendelse af tekstil - Gruppeopgave 2a Mål: Indhent viden omkring Den økologiske rygsæk af et produkt og vurdér, hvad man kan bruge denne viden til. Den økologiske rygsæk a) Hvad er et produkts økologiske rygsæk? b) Gennemgå T-shirtens livscyklus på hjemmesiden Mind the trash og lav derefter jeres egen version af livscyklus for et par sko (snak først om hvilke materialer, der indgår i en sko). c) Diskutér hvad man kan bruge viden om et produkts økologiske rygsæk til? Ressourcer: Den økologiske rygsæk På denne side fra Mind the Trash/Miljøministeriet kan I se og læse om, hvilke ressourcer der forbruges, når man producerer, bruger og genanvender en T-shirt. Tip: Hele livscyklus skal tælles med, når man beregner, hvor stor en økologisk rygsæk vores tøj bærer rundt på. Se på denne engelske side den økologiske rygsæk udregnet i fulde mængder energi- og ressourceforbrug, for produktion af en forskellige materialer bl.a. plastik og nylon. Se også denne side om Skjult ressource forbrug hvilket svarer til den økologiske rygsæk. I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 31

32 Livscyklusanalyser Genbrug og genanvendelse af tekstil - Gruppeopgave 2b Mål: Lav en MEKA-analyse på et produkt og brug denne til at udtænke en mere bæredygtig version af produktet. MEKA analysen En anden analyse, der ser på miljø påvirkningen af et produkt gennem hele dets livscyklus, er MEKAanalysen. MEKA: M = Materialer, E = energi, K = kemikalier, A=Andet Livsstadie MATERIALER ENERGI KEMIKALIER ANDET Produktion Transport Forbrug/levetid Transport Genanvendelse/ destruktion Disse 4 faktorer vurderes for hele produktets levetid; Under produktion, transport til forbrugeren, hos forbrugeres, under transport fra forbrugeren som affald og sidst under genanvendelse/ destruktion. Se den separate vejledning for at kunne udfylde skemaet. 1) Lav en MEKA-analyse af et par sko eller en T-shirt ud fra, hvad I ved om dens livscyklus MEKA-analysen bruges til at sammenligne produkter for at se, hvilke der er mest bæredygtige på forskellige stadier af deres livscyklus. Den kan også bruges under produktudvikling/ produktforbedring til at se på, hvor det bedst kan betale sig at ændre noget for at få et mere bæredygtigt produkt. 32

33 2) Hvor tænker I, ud fra hvad I kan se på jeres MEKA skema, at det giver mest mening at udvikle på skoen/t-shirten for at gøre den mere bæredygtig? 3) Søg på nettet på bæredygtige sko eller bæredygtig tøj og se, hvad producenter allerede har lavet af bæredygtige produkter. Undersøg på hvilket stadie af produktets livscyklus de har valgt at gøre det mere bæredygtig. 4) Hvilke andre stadier kunne man gøre noget ved? I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Vejledning i at udfylde MEKA analyse skemaet findes på de næste sider. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 33

34 Vejledning i hvordan man udfylder MEKA skemaet I kan finde den fulde Håndbog i miljøvurdering af produkter fra Teknologisk Institut og udgivet af Miljøstyrelsen, her: hvor også alle følgende opslagstabeller er hentet fra. En forsimplet vejledning er beskrevet på de følgende sider. 34

35 Materialer Her ses på hvor mange og hvor sjældne materialerne, til at producere, fragte og bruge produktet, er, og om det er fornybare ressourcer som fx træ, der kan plantes mere af. - I analyse skemaet skal angives hvilke forskellige typer materialer, der bruges i produktets forskellige livsfaser. Fx bruges ofte pap og plastik til emballage under transport af en vare. Et produkt kan også kræve materialer i forbrugsfasen fx kaffefiltre i en kaffemaskine. - Der angives også et skøn over, hvor meget (i kg) af hvert materiale der bruges. - Derefter udregnes mpr (milli Person Reserver) for hvert brugt materiale. mpr fortæller os, hvor sjældne materialerne er og angiver dermed, hvor bæredygtigt forbruget af stoffet er. mpr pr Kg materiale udregnes ved opslag i skemaerne nedenfor. 35

36 36

37 37

38 Energi Her ses på hvor meget energi produktet koster under hele sin livscyklus. - Forbruget under produktionen findes som den energi, der skal bruges for at producere de materialer, som indgår i produktet. Se forbruget pr. kilo materiale i skemaerne nedenfor: - Forbruget under transport afgøres af typen af transportmiddel, vægten af produktet, og hvor langt produktet skal transporteres. Find ud af transportafstanden via Google maps og brug tallene i skemaet nedenfor: 38

39 - Det forbruget, som produktet bruger hos forbrugeren, kan udregnes ud fra dets wattforbrug, og de antal timer produktet er tændt (1kWh = 9MJ). - Genanvendelse af materialerne i et produkt koster i gennemsnit ca. halvdelen af den energi, der skal til at producere produktet fra nyt (primær energi til fremstilling divideret med 2). Kemikalier Brugen af farlige kemikalier til produktion, transport eller brug af produktet undersøges og indføres i skemaet. Ressource links og farligheds score: (fareklasser) (database over stoffer) 39

40 Andet Og til sidst om der skulle være ANDET, der påvirker miljøet i produktets levetid. Eksempler på ANDET 40

41 Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppeopgave 3; Bæredygtig mode Kompetence og læringsmål Kompetenceområder i fokus: - Undersøgelseskompetence - Perspektiveringskompetence - Formidlingskompetence Færdighedsmål: Geografi Du kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Du kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Du kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre Du kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Vidensmål: Geografi Du har viden om metoder til at formidling af naturfaglige forhold Du har viden om produktionskæder Du har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Du har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturelbæredygtighed Læringsmål: - Du skal kunne gennemføre et interview, hvor du undersøger forhold omkring mode og kvalitet samt pris og holdbarhed - Du skal vide, hvordan man arbejder undervisningsmæssigt med bæredygtighed, når man uddanner folk til tekstilbranchen - Du skal vide, hvilken uddannelse det kræver for at arbejde i en tøjbutik - Du skal kende modsætninger og sammenhænge mellem mode og bæredygtigt tøj - Du skal formidle din viden om bæredygtighed 41

42 Bæredygtig mode Genbrug og genanvendelse af tekstil - Gruppeopgave 3 Mål: Undersøg ude i modebranchen sammenhæng mellem mode og bæredygtighed. Lav et modeshow med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Modestudietur 1) Tag ud og besøg en tøjbutik idet I forbereder spørgsmål omkring: a. Modeskift og kollektioner (er bæredygtighed moderne?) b. Tøjets holdbarhed og forskellige materialer c. Mærkevarer, pris og holdbarhed d. Hvilken uddannelse skal man have for at blive ansat i en tøjbutik e. Hvor mange kollektioner har en tøjbutik pr. år? Og Hvorfor? 2) Eller undersøg om der er mulighed for at besøge den lokale erhvervsskole for at høre om; f. Hvilken uddannelse man skal tage her for at kunne komme til at arbejde i en tøjbutik? g. Hvordan man underviser i mode (er bæredygtighed moderne)? h. hvordan man uddanner de kommende medarbejdere i tekstilbranchen i bæredygtighed? 42

43 Bæredygtig modeshow 1) Tag til den lokale genbrugsbutik og køb tøj og sko ind for et af læreren fastsat budget a. Der skal indkøbes til en ny bæredygtighedskollektion, hvor der er både er tøj til kvinder, mænd, og børn. Temaet vælges efter årstiden. 2) Prisen for tøj og sko sammenlignes med priser for nyt tøj. a. Sæt ord på de værdier der gør, at nyt tøj er bedre end brugt b. Diskutér om disse værdier er merprisen værd 3) Planlæg og udfør sammen med de andre tekstilgrupper et fælles bæredygtighedsmodeshow med jeres nye kollektioner. a. Modeshowet indledes med et oplæg til publikum om, hvorfor genbrug er bæredygtigt, og hvad publikum kan gøre for at handle, bruge og afskaffe tøj på en bæredygtig måde. Oplægget koordineres, så alle grupper, der præsenterer, har en rolle. b. Tøj, der ikke bliver afsat, skal genanvendes/genbruges. 4) Opstart evt. en genbrugsmodebutik på skolen. I kan udover jeres modestudie tur søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign. Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik. 43