Gå efter guldet! Af Gordon Franz, Associates for Biblical Research, USA

Transkript

1 ! Af Gordon Franz, Associates for Biblical Research, USA Under de olympiske lege i 1996 bragte et sportsskofirma et reklameindslag med dette slogan: Du vinder ikke sølvmedaljen, du taber guldet! Her er netop essensen af de antikke græske atletiske lege indfanget! Hver enkelt atlet deltog i legene med det ene mål for øje at vinde konkurrencen, ikke at tabe den. Han døde med sejrskransen om halsen På en gravsten over bokseren Agathos Daimon, fundet i Olympia i Grækenland, står der: Her døde han, mens han boksede på Stadion, efter at have bedt til Zeus om enten en sejrskrans eller at dø. 35 år gammel. Farvel. For denne konkurrencedeltager var en andenplads ikke en mulighed. Han gik efter guldet og døde i forsøget på at vinde det (Milavic 1992:11). Apostlen Paulus beskrev det kristne liv ved hjælp af atletiske metaforer. Hans mål var at vinde det kristne livs væddeløb, ikke at miste det (Fil 3,12-14; 1 Kor 9,24-27; 2 Tim 4,6-8). Paulus døde sejrende! Paulus i Korinth Evangelisten Lukas forklarer ikke nærmere, hvorfor Paulus tog til Korinth under sin anden missionsrejse (ApG 18). Dog vil man kunne sandsynliggøre tre grunde til, at Paulus tog dertil. For det første fordi Korinth lå centralt på den vigtige øst-vest maritime handelsrute mellem Rom og den østlige del af Romerriget, samt ved nord-syd vejen, der gik over land fra det græske hovedland til Peloponnes. Mange mennesker passerede gennem dette område, og Korinth var et strategisk godt sted for udbredelsen af evangeliet. En anden grund til, at Paulus tog til Korinth, kunne være, at der var en jødisk menighed i byen (ApG 18,4). Paulus plejede at opsøge de jødiske menigheder, fordi han ønskede at nå sine egne landsmænd med evangeliet (Rom 1,16; 9,1-5). En tredje grund kunne være, at de isthmiske lege blev afholdt i løbet af foråret 51 e.kr., og Paulus vidste, at der ville være mange mennesker fra hele Grækenland samlet til denne begivenhed. Legene var en enestående mulighed for at nå mange mennesker med evangeliet. Alle tre grunde til at tage til Korinth har den fællesnævner, at Paulus ønskede at nå så mange mennesker som muligt med evangeliet. Det budskab, Paulus prædikede for disse mennesker, var, at Herren Jesus døde for alle den faldne menneskeheds synder og opstod fra de døde på den tredje dag for at bevise, at der var blevet betalt for synderne. Paulus lærte, at Herren tilbyder evigt liv, et hjem i himlen og syndsforladelse til enhver, som har tillid til Herren Jesus Kristus alene. Gode gerninger og fortjenstfulde dyder har intet med ens frelse at gøre (1 Kor 15,3-4; Ef 2,8-9; Rom 4,5; 5,8). PELOPONNES Olympia Delfi Theben Korinthiske bugt kanalen Lechaion Korinth Isthmia Nemea Kenkreæ ATTIKA Athen Saronikos bugt På kortet er de fire steder markeret, hvor de panhellenske lege (lege for alle grækere) blev afholdt. I Olympia blev legene afholdt til ære for Zeus. Vinderen fik her en olivenkrans. I Delfi blev legene afholdt til ære for Apollon. Her fik vinderen en laurbærkrans. Vinderen af legene i Nemea til ære for Zeus fik en krans af grønne selleriblade, men ved legene i Isthmia til ære for Poseidon fik vinderen en krans af tørrede selleriblade. Måske hentyder Paulus særligt til denne skik, når han i 1 Kor 9,25 taler om en sejrskrans, som visner. HW 3

2 Ruinerne af Poseidontemplet i Isthmia med Saronikos bugt i baggrunden mod øst. Foto: Pictorial Library. De isthmiske lege Atleter fra hele Grækenland samledes hvert andet år i løbet af foråret til de isthmiske lege. Legene blev afholdt til ære for den græske gud Poseidon, Havets gud. Den mest prominente bygning i Isthmia var Poseidontemplet. I byen var der også et stadion, et teater og en hippodrom, der blev brugt til atletiske konkurrencer. I en lille bygning, kaldet Palaimon, lige ved Poseidontemplet aflagde atleterne løfte om at følge legenes regler. Hvis de brød løftet, blev de diskvalificeret. Atleterne konkurrerede i løb, brydning, boksning, diskos- og spydkast, længdespring, stridsvognsvæddeløb, oplæsning af poesi og sang. I følge flere indskrifter deltog kvinder ligeledes i legene. Indskrifter nævner kvinder, der vandt både 200 meter løb og stridsvognsvæddeløb. Der var ikke noget hotel på stedet, og derfor sov folk i telte på de omkringliggende marker. At reparere og sælge telte ville give Paulus og hans nye medarbejdere, Akvila og Priskilla rigeligt arbejde og en god mulighed for at dele evangeliet med dem, som var tilstede ved legene (ApG 18:3). Sammen med Paulus var også hans medarbejder, Silvanus og deres discipel, Timotheus (1 Thess 1,1; 2 Thess 1,1). Paulus brug af atletisk terminologi Lad os undersøge fire passager, hvor Paulus tilsyneladende har haft de isthmiske lege i tankerne. Den første passage er 1 Kor 9,24-27, hvor Paulus opmuntrer korintherne til at øve kristen selvdisciplin, således at de ikke bliver diskvalificeret fra væddeløbet. Modsat moderne olympiske lege, hvor der uddeles medaljer i både guld, sølv og bronze, var det i Sagnet om de isthmiske lege Kong Athamas af Theben havde med sin anden hustru Ino to sønner Learchus og Melikertes. Efter familiære intriger blev kongen rasende på Ino og dræbte sønnen Learchus ved at kaste ham mod en mur. I sin fortvivlelse sprang Ino i havet med drengen Melikertes i favnen. Af medynk gør havets gud Poseidon de to til havguddomme og beskyttere af folk i havsnød. Ino får navnet Leukotea (= den hvide guddom) og Melikertes navnet Palaimon (= bryderen). På ryggen af en delfin kastes Melikertes lig op på stranden ved den isthmiske landtange. Kong Sisyfos af Korinth finder liget og begraver det på stedet, hvor de isthmiske lege indstiftes til minde om Melikertes / Palaimon, hvis mindre helligdom fandtes i tilknytning til det store Poseidontempel i Isthmia. HW. 4

3 Gravmonument fra Isthmia. Man ser de forskellige sejrskranse, som den afdøde atlet har vundet. Kransen øverst tv. viser, at han også har vundet i Olympia. Se forsiden. Løber og bokser Paulus bruger to metaforer i vers 26. En af en løber, der fokuserer på mållinjen, og en af en bokser, der ikke viger tilbage for sin modstander som en skyggebokser, men kæmper mod ham til det sidste. I de olympiske lege var boksning den mest brutale disciplin. Bokseren bandt læderremme over sine knoer. I de romerske lege, som de isthmiske lege sandsynligvis fulgte, indføjede man bly, jern og endda søm i remmene! Atleterne boksede nogen gange i op til fire timer, indtil en deltager blev slået ud, eller en af bokserne signalerede nederlag med en løftet pegefinger (Milavic 1992:14). Boksning var en alvorlig og brutal disciplin. Det kunne det kristne liv til tider også være (2 Tim 3,12). Paulus siger videre, at han trænede sin krop for ikke at blive diskvalificeret fra det kristne livs væddeløb (v.27). Hermed siger han ikke, at han kunne tabe sin frelse, den vidste han var evig sikker i Herren Jesus Kristus (2 Tim 1,12; Rom 8,31-39). Alligevel var han bekymret for, at Herren ikke ville kunne bruge ham til at prædike evangeliet for andre, og at han ville tabe noget af sin belønning og blive til skamme på dommens dag (2 Kor 5,10; 1 Kor 3,12-17; 1 Joh 2,28; 2 Tim 2,11-13). Den anden passage, vi skal undersøge, er 1 Tim 4,7-8, hvor Paulus formaner Timotheus til at øve sig (ordret: gøre gymnastik) i gudsfrygt. Der tænkes på gymnasiet, som var almindeligt i enhver græsk by. Her trænede atleterne til kommende lege. De kristne derimod skulle prioritere at træne det åndelige liv frem for det fysiske liv. Paulus var ikke modstander af at træne sin krop. Han mente, der kunne være fordel ved det, men træning af det åndelige liv skal prioriteres, fordi det har både timelige og eviggyldige konsekvenser. Den tredje passage er 2 Tim 2,5. Paulus fastslår: Ingen idrætsmand (ordret: atlet) vinder sejrskransen, hvis han ikke følger (ordret: kæmper efter) reglerne. oldtidens lege kun vinderen, der modtog sejrskransen. Der var ingen anden- og tredje præmie. At vinde var alt! Paulus opmuntrede de troende i Korinth til at opnå sejrsprisen i kristenlivets væddeløb (v.24) ved at være mådeholdende og øve selvkontrol i deres personlige adfærd (v.25a). I de isthmiske lege blev vinderen belønnet med en krans af selleriblade. Paulus beskriver den som en forgængelig krans og henleder i stedet de troendes opmærksomhed på målet for det himmelske væddeløb, som er en krans, der ikke visner. To unge brydere i gymnasiet i Olympia. 5

4 Ruinerne af Palaimon, hvor atleterne aflagde løfte. Sandsynligvis havde Paulus det løfte, som atleterne afgav i Palaimon, i tankerne. Her svor atleterne, at de ville følge reglerne for træning og heller ikke snyde sig til den isthmiske krans. Under det kristne væddeløb må man ligeledes følge reglerne. For at kende reglerne, må man kende regelbogen, Guds Ord. Den, som tror på Herren Jesus, er forpligtet til at læse, studere og følge Guds Ord i sit liv. Paulus afskedshilsen Den sidste passage, 2 Tim 4,6-8, skrev Paulus i juni 67 e.kr., da han sad fængslet i Rom og ventede på sin henrettelse. En af de arkæologer, der udgravede Isthmia, beskrev de ord, Paulus skrev i disse vers, på følgende måde: Ordene har et mere tydeligt atletisk anstrøg på græsk. For at fremhæve dette, kunne passagen gengives: Jeg har konkurreret i de gode atletiske lege; jeg har afsluttet løbekonkurrencen, jeg har holdt løftet (dvs. at konkurrere ærligt, med henvisning til den atletiske ed). Jeg har kun tilbage at modtage retfærdighedens krone, som er blevet sat til side til mig; den vil blive tildelt mig af Herren, den retfærdige sportsdommer, på den dag. (En hentydning til legenes sidste dage, når præmierne antagelig blev uddelt til vinderne). (Broneer 1962:31, fodnote 23). Det er interessant, at Paulus bruger de samme to metaforer, bokseren og løberen, som han brugte i 1 Kor 9, når han beskriver sit disciplinerede kristne liv. Her i slutningen af hans liv har disciplinen givet bonus. Han er en vinder, og frygten for at blive diskvalificeret ligger bag ham. Paulus adresserer denne passage til sin discipel Timotheus, som var med ham i Korinth under hans anden missionsrejse. Han bad Timotheus tage til Troas for at hente sit vintertøj og sine bøger, som han havde efterladt hos Karpus (2 Tim 4,13.21). Paulus havde formentlig efterladt dem i Troas, da han på sin 4. missionsrejse var på vej til Nikopolis, hvor han overvinterede (Tit 3,12), og hvor han eventuelt kan være blevet arresteret og bragt til Rom. Kejser Nero og de isthmiske lege Man kunne forestille sig, at Paulus på sin rejse fra Troas til Nikopolis, er stoppet i Korinth for at møde de troende der. Mens han har været her, har han hørt om eller faktisk overværet kejser Neros optræden i sangkonkurrencen. Nero besøgte Korinth i efteråret 67 e.kr., for at åbne det isthmiske kanalprojekt. Mens han var her, ønskede han at deltage i de isthmiske lege, og derfor imødekom befolkningen ham ved at ændre datoen for begivenheden til efteråret 67 e.kr. Den romerske historiker Suetonius omtaler i sit skrift Kejsernes liv under afsnittet om Nero dennes bedrifter som sanger i Grækenland. Han beskrev Neros stemme som svag og hæs (Nero 20:1; Loeb 2:115), og en af Neros generaler skulle endda ironisk have kaldt hans stemme guddommelig (Nero 21:1; Loeb 2:117). Sangkonkurrencerne indbefattede ikke bare én enkelt sang, men et helt oratorium, der som regel varede flere timer. Suetonius beskriver nogle humoristiske hændelser, der indtraf under Neros sang: Mens han sang, fik ingen lov til at forlade teateret selv af de mest påtrængende grunde. Således siges det, at nogle kvinder fødte, mens mange, der var udkørte af at lytte og klappe, i al hemmelighed sprang over murene, da portene ved indgangen var låst. Eller de foregav at være døde og blev båret ud, som skulle de begraves. Det ligner ikke skildringen af en sædvanlig vinder-konkurrence. Dog vandt Nero næsten alle de konkurrencer, han deltog i. Hvordan bar han sig ad med det? 6 Startlinien på stadion i Isthmia Foto: Pictorial Library.

5 dens er fundet på den sydsiden af Agoraen/ Forum i Korinth. Her har han set den atletiske scene i mosaikgulvet, hvor en atlet er afbildet med en bladkrone på hovedet og en palmegren i hånden, mens han takker den siddende Eutychia, lykkens gudinde, for sejren. Da Paulus skrev til Timotheus, har han sikkert glædet sig over, at hans krone ikke kom fra Eutychia, men fra Herren Jesus, og at det var ham, han gav al æren for styrken til at stå fast i konflikten (2 Tim 4,18). Ruinerne af teateret i Isthmia, hvor kejser Nero vandt sangkonkurrencen i efteråret 67 e.kr. På fire måder kunne det lade sig gøre. For det første kunne han vinde ved egen indsats med en udmærket stemme. Den mulighed udelukker Suetonius. For det andet kunne han bestikke deltagere til at droppe konkurrencen. Nogle tog imod de penge, Nero tilbød. En grådig konkurrent øjnede mulighed for at profitere af det og bad om 10 talenter. Nero mente, det var afpresning, så han skred til sin tredje udvej, som var at lade sine bødler skræmme konkurrenten, der selvfølgelig droppede ud af forestillingen! Den sidste mulighed for at vinde var at bestikke dommerne. Det gjorde Nero effektivt ved at tilbyde dommerne romersk borgerret og en stor sum penge (Nero 23,2; 24,2; Loeb 2, ). Paulus og de isthmiske lege Jeg tror Paulus vidste, hvad der skete i Isthmia, og at han har brugt denne viden som baggrund for sine sidste ord til Timotheus. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst (2 Tim 4,7-8). Paulus vidste, han havde spillet efter reglerne, og at han havde vundet væddeløbet. Herren Jesus, retfærdighedens dommer, ville belønne ham for hans sejr. Det var en markant forskel fra Nero, som ikke spillede efter reglerne og havde bestukket uretfærdige dommere! Paulus missionsstrategi Man kan udlede mindst tre ting af Paulus besøg ved de isthmiske lege. Det første er, at han opholdt sig der, hvor folk var. Han tog ikke til legene for at tilbede Poseidon, men for at vidne for folk! For det andet brugte Paulus eksempler, som modtagerne af hans breve kendte. Således er brevene præget af atletisk terminologi (Sauer 1956:30-67). For det tredje var Paulus ikke en enspænder, når han missionerede. Han foretog altid sine fremstød sammen med andre. Hans medarbejder var Silvanus. Sammen med ham havde han oplært Timotheus og andre (2 Tim 2,1-2). Desuden var han også i stand til at arbejde sammen med lokale medarbejdere f.eks. Akvila og Priskilla. Oversættelse: Stine Ramati. Litteratur Broneer, O. The Apostle Paul and the Isthmian Games. Biblical Archaeologist 25/1: Milavic, A Ancient Olympia: The Place, The Games. The Celator 6/7: Rolfe, J. C., trans Suetonius, Lives of the Caesars, Nero. Vol. 2. Cambridge, MA: Harvard University. Sauer, E In the Arena of Faith. Grand Rapids: William B. Eerdmans. Måske har Paulus været hos Agonothetes, præsidenten for de isthmiske lege, hvis resi- Agonothetes, præsidenten for de isthmitske lege, residerede i Korinth. En mosaik i hans bolig viser en atlet med en palmegren. Han takker Eutychia, Lykkens gudinde, for sin sejr. 7