VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
|
|
- Sara Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14
2 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe - arbejderne - kunne nyde grønne områder og have mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker, dvs. den sunde krop, og derfor opstod foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler, der blev bygget efter samme princip. Grønne områder Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte hidtil usete koncentrationer af dårlige boliger uden adgang til grønne områder. Som en reaktion herpå opstod der i første del af 1900-tal- Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.14 Lersøparken, markeret med den blå oval. 2
3 let nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i grønne omgivelser. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægning af nye boligområder, hvor der fra starten skabes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den måde man planlægger og anlægger nye boligområder på - også i dag. Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes blev livet i det offentlige rum også anderledes - der skabes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper. Hvor parkerne før havde karakter af et fint sted, man kom og så på, og hvor de rige mennesker spadserede, blev der nu fokus på friluftsliv, bevægelse og idræt også for de almindelige borgere. I perioden etableres en Lersøparken række store planlagte parker med idrætsanlæg og - en særlig dansk variant - kolonihaver, der ud over at give lys og luft, også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug, hvilket kom til få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Med til fortællingen hører også de nye kommunalt anlagte kirkegårde. Afgrænsning af kulturmiljøet Værdifulde landskabsflader 3
4 Stedet Kulturhistorie Kulturmiljøet omfatter hele Lersøparken inklusiv kolonihaveforeninger. Det afgrænses af Tagensvej, skel mod Bispebejergkollegiet, Bispebjerg Bakke, Strødamsvej, Lyngbyvej og baneterrænet Navnet hentyder til, at vejen løber oven på den gamle udtørrede Lersø, der strakte sig fra Nørrebrogade til Lyngbyvej. Lersøen var en af de få naturlige søer på Østerbro, men den groede til mose og blev i løbet af 1800-årene helt tørlagt. Endnu omkring år 1900 var den et vildt morads, hvor nogle hundrede sølle eksistenser kendt som "lersøbøller" holdt til i huler og hytter. Lersøbøllerne har angiveligt stået model til Storm P.'s tegninger af fornøjede vagabonder, hvis liv vist var mindre fornøjeligt. Kurvemagere fra byen hentede endnu langt ind i det 20. århundrede materialer i Lersøens kratskove. En del af området blev i 1911 udlagt som offentligt anlæg og kaldt Lersøparken. Lersø Parkallé er anlagt efter 2. verdenskrig som en forlængelse af den tidligere Klædebo Park Allé mellem Jagtvej og Haraldsgade. Første etape af gaden anlagdes dog allerede i 1890'erne. Lersø Parkallé danner Nørrebros nordlige grænse mod Østerbro og danner et grønt bælte med store allétræer og grønne områder langs vejen. Alléen har karakter af et stort åbent park- og alléstrøg og bærer præg af at være en af hovedfærdselsårerne ind mod København. Lersøgrøften løber langs S-togsbanen under Lersø Parkallé og Lyngbyvej. Det siges, at ingen må gå helt ned i Lersøgrøften, da kloakvandet ved indånding kan få dem til at besvime. Arbejdet med at lukke Københavns sidste åbne kloak er afsluttet. Lersøgrøften er omdannet til Danmarks første og mest moderne underjordiske vand- Begrundelse Lersøparker er et godt eksempel på parkmæssig fornyelse i forhold til tidligere tiders prydparker, da den i flere henseender er tænkt som en brugspark med henblik på at imødekomme Københavnernes behov for boldspil og friluftsliv - samt muligheden for at have kollonihaver. Dissse elementer er godt sammentænkt, og parkens forskellige funktioner fremstår som en helhed. Desuden er Lersøparken planlagt i sammenhæng med Bispebjerg Hospital. Der er fra hospitalet udsigt over de åbne grønne arealer - som indgår i de tanker man havde om lys og luft og natur som helbredende faktor for patienterne. Fra parken ses hospitalet smukt og højtplaceret som baggrund for de åbne græsarealer. Kulturmiljøets bevaringsværdier Lersøparkens åbne græsflade i sammenhæng med Bispebjerg Hospital hovedbygning Haveforeningerne Stisystemet vest-øst med den grønne karakter. 4 Lersøparken indeholder seks haveforeninger, der indgår som en del af parken og som bindes sammen af et gennemgående stisystem.
5 Bispebjerg Hospital afgrænser området mod nord, hvor terrænet stiger, og hospitalets hovedbygning ligger flot ud til de grønne arealer motorvej, der kan lede op til liter regn- og spildevand fra det nordlige København ud til pumpestationen ved Svanemøllen. Alleen var tænkt som en forbindelse mellem Fælledparken og Utterslev Mose, men det varede næsten 50 år, før vejforløbet var en realitet. Lersø Parkallé har fået sit navn i to omgange: Stykket syd for jernbanen fik navn i 1937, men da parkalléen dengang endte ved jernbanen, var der ingen grund til at stykket nord for banen fik samme navn. Først i 1951, da to dele blev forbundet med en tunnel under jernbanen, fik de samme navn. Kolonihaver gav tidens tanker om lys og luft en ekstra dimension, hvor arbejderen kunne dyrke sine egne grøntsager. 5
6 Den nordlige del af vejen fik i 1928 officielt navnet Parkalléen, og det passer rigtigt godt, for den var anlagt med en betydelig bredde og med græsplæner og træbeplantning. I en periode herefter fik den navnet Klædebo Parkallé, efter beliggenheden i Klædebo Kvarter, men det navn forsvandt, da de to dele af vejforløbet blev forenet. I 1946 blev kollenihaveparken anlagt. I efterkrigstidens mangelsamfund kunne en kolonihave betyde mulighed dyrkning af grøntsager til husholdningen foruden den gode friske luft. Haveforeningerne og den lavest liggende del af Lersøparken ligger, hvor den tidligere Lersø lå. Her er terrænet helt fladt. Lersøparken indeholder 6 haveforeninger med i ca. 400 haver, som bindes sammen af det gennemgående stiforløb. Skorstenen fra Lygten varmeværk opleves fra stien som et markant sydligt fikspunkt. Landskab Udviklingsmuligheder Landskabskarakter Lersøparken og haveforeningerne ligger på bydelen Bispebjergs sydøstgrænse mod Nørrebro og Østerbro. De indgår som de sydligste elementer i et grønt parkstrøg, som går fra Lersøparken i syd over haveforeningerne og Ryvangen Idrætsanlæg til Ryvangens Naturpark i nord. Lersøparken danner med sin store, åbne græsflade et smukt parkrum. Terrænet stiger mod Bispebjerg Hospital, der afgrænser parken mod nord. Hospitalets symmetriske hovedbygning får derved en nærmest slotsagtig placering. Parken er præget af ganske få vegetationstyper. Det er især de fuldt udvoksede busketter og fuldkronede træer og plæner, som dominerer i området. Klippede plæner udgør størstedelen af parkernes areal. Det øst-vest gående stisystem med store træer 6 Sårbarhed - Parken bør udvikles under hensyntagen til de bærende bevaringsværdier. Nuværende sikring Lersøparken er er naturfredet. Kolonihaveparken: Haveforeningerne er varige kolonihaver i medfør af Lov om Kolonihaver og Borgerrepræsentationens beslutning. I 2009 blev Udviklingsplan for Lersøparken og Kolonihaveparken vedtaget, og denne er gældende i en 10 årig periode. Fokuspunkter i udviklingsplanen er bl.a. åbning af Lygte å, en ny sø med fiskepladser, forbedring af stier, inventar mm.
7 Den sydvestlige del af parken er præget af store åbne plæner med udsigten til Bispebjerg Hospital. Lignende eksempler Valbyparken. Kilder Bydelsatlas Bispebjerg Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur: Lersøparken og kolonihaveparken, Udviklingsplan København 2014 Sti inde i en af haveforeninger 7
8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereAssistens Kirkegård 4.17
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne
Læs mereKartoffelrækkerne 4.11
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster
Læs mereVestre Kirkegård 4.18
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vestre Kirkegård 4.18 4.18 Vestre kirkegård Periode Moderne tid Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereJagtvej 171. Bilag 6. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra 28. februar til 19. marts 2012
Jagtvej 171 Bilag 6 Forslag til lokalplan i supplerende høring I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej
Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 12
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 12 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 12, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg
Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereBilag 1. Afmelding af Teknik- og Miljøudvalgets planer, politikker og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1. Afmelding af Teknik- og Miljøudvalgets planer, politikker og strategier Med udgangspunkt i nedenstående kriterier foreslås
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereForslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Til Teknik- og Miljøudvalget Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg. Notat om grønne arealer i Valby Idrætspark I Teknik- og Miljøudvalgets
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereNotat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole
Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer
Læs mereNotat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen
Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.16 Fælledparken
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Fælledparken 4.16 4.16 Fælledparken Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereFredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens
Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:
Læs mereAldeles effektiv kontorejendom udlejes
Aldeles effektiv kontorejendom udlejes Attraktiv kontorejendom med god beliggenhed Lersø Park Allé 112, 2100 København Ø SAG 17611 EJENDOMMEN REPRÆSENTABEL EJENDOM TIL ALLE SLAGS VIRKSOMHEDER Her kan vil
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereVelkommen til borgermøde i Godthåb
Velkommen til borgermøde i Godthåb Velkommen v/ Rådmand Hans Henrik Henriksen Godthåb Samråd v/ Poul Tradsborg Byudviklingsplanen, byudviklingsprojekt og lokalplan for Døsebækparken v/ Lise Overby Nørgård
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereAldeles effektiv kontorejendom udlejes. Attraktiv kontorejendom med god beliggenhed. Lersø Park Allé 112, 2100 København Ø SAG 17611
Aldeles effektiv kontorejendom udlejes Attraktiv kontorejendom med god beliggenhed Lersø Park Allé 112, 2100 København Ø SAG 17611 EFFEKTIVT LEJEMÅL I ROLIGT KVARTER REPRÆSENTABEL EJENDOM TIL ALLE SLAGS
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereGodkendelse af forslag til lokalplan for et boligområde i Frisholmparken anden etape, Them
Dagsordenpunkt Godkendelse af forslag til lokalplan 40-008 for et boligområde i Frisholmparken anden etape, Them Sagsbehandler: DR20218 Sags-ID: EMN-2019-01304 Resume Plan- og Vejudvalget skal godkende,
Læs mereTILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.
TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereFORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017
FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017 projekt id KV64 VEL17 VEL22 VEL26 OS16 NO12 BIR7.6 & 7.7 BIR8.4 BIR7.1 AM1C AM20B projektnavn Valbyparken Skt. Jørgens Sø Korsgade og Hans Tavsens Gade Hans Tavsens Park
Læs mereLokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING
Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereGodkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereNye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse
Læs meretil Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern
Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOffentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. oktober 2015 Lokalplan 1022, Boliger og erhverv på Børglumvej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022,
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Forchhammersvej, Hobrovejkvarteret (2. forelæggelse)
Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg 3.023 og Lokalplan 3-2-106 Boliger, Forchhammersvej, Hobrovejkvarteret (2. forelæggelse) 2015-019780 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender
Læs mereKommuneplanlægningen Status og centrale emner
Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde
Læs mereLOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereKære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord
Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående
Læs mereKarens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have
Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs merePartshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»
1 - Partshøring #2 TEKNIK OG MILJØ «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn» Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgsj@herning.dk Tlf. 9628 8034 Sagsbehandler:
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereAldeles effektiv kontorejendom udlejes. Attraktiv kontorejendom med god beliggenhed. Lersø Park Allé 112, 2100 København Ø SAG 17611
Aldeles effektiv kontorejendom udlejes Attraktiv kontorejendom med god beliggenhed Lersø Park Allé 112, 2100 København Ø CAPITAL MARKETS VALUATION & RESEARCH OFFICE LETTING RETAIL OCCUPIER SERVICES SAG
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017
SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER
Læs mereLOKALPLAN FIELLES FRIAREAL SYD FOR HASSELVEJ, GISTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING MAR 1984
LOKALPLAN 03-011 FIELLES FRIAREAL SYD FOR HASSELVEJ, GISTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING MAR 1984.......,.....:.:.:.:.:.:.:.:.:..:.:.:.:.:.:.~:.: :.:.:.:.~...........*... *...*.*.*.-.*.*.*.*.*.*.*.-...-...-...................................................................
Læs mereLokalplaner på vej. 26. september 2016
Lokalplaner på vej Heliports ved AUH, Tillæg Kp13,VVM, Lp nr. 1027 EV Gl. Egå, Bevarende Lp nr. 985 EV Boligbyggeri i Valdemarsgade, Lp nr. 1039 FO Etageboliger og erhverv, Godsbanen Lp nr. 1044 FO 26.
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereLOKALPLAN 2-05 Lyngvejens stadion
LOKALPLAN 2-05 Lyngvejens stadion KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 2-05 LYNGVEJENS STADION REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING I OMRÅDET Områdets beliggenhed Dispositionsplan
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereAlslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013
Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereCordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7
Cordoza Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7 Indhold Indledning 3 Tillæg til kommuneplanen 3 Idéfasen 3 Indkomne idéer og forslag 4 Resume af indkomne idéer og forslag
Læs mereSTI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen
STI OVER SVANEMØLLE KASERNE Faunabroen, der binder Østerbro sammen PROJEKTOPLÆG Ringbanens 2 banelinjer og den 4-sporede Nordhavnsvej skiller Østerbro helt ad i 2 dele. Det dur naturligvis ikke. Østerbro
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereTillæg nr. 11 til kommuneplan Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse
Tillæg nr. 11 til kommuneplan 2009 Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 var i offentlig høring fra den
Læs mereSCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND
SCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER 20 BOLIGTYPEPLANER
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereTEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt
Læs mereRammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse FORSLAG
Tillæg nr. 11 til kommuneplan 2009 Rammeområde Nrl.B.2 Boligområde Nr. Lyndelse FORSLAG Offentlighedsperiode Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra den 19.06.2012 til
Læs mere