soldater Krisebistand til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "soldater Krisebistand til"

Transkript

1 Psykologisk beredskab Af Maria Buhl, Birgitte Hommelgaard, Sten Martini og Merete Wedell-Wedellsborg Krisebistand til soldater Forsvarets koncept til imødegåelse og behandling af psykiske efterreaktioner: Soldaterne skal ikke stå alene med deres tanker og følelser, men heller ikke pakkes ind i vat. 8 Nr

2 FOTO: POLFOTO Udviklingen i velfærdssamfundet synes i tiltagende grad at gå i retning af ønsker og forestillinger om, at det belastende i tilværelsen kan forhindres eller behandles væk. Når problemer truer eller vanskeligheder opstår, tilkaldes de professionelle. Konsulenter, der skal stå for prikkerunder, og psykologer, der skal yde krisebistand, er gode eksempler herpå. Belastende og smertelige hændelser kalder i stigende omfang på krav om professionel krisebistand, til trods for at velfungerende enheder: familier, venner, kammeratskabsgrupper, kolleger etc. ofte vil være i stand til at rumme og håndtere reaktionerne. Krisepsykologien bruges tilmed i nogle sammenhænge helt ukritisk til behandling af dagliglivets hændelser. Udviklingen går i retning af, at psykologer skal involveres mere og mere for at forebygge, at der er nogen, der får det ubehageligt, nogen, der oplever smerte og ulykke: At traumer skal behandles af psykologer. Overordnet set er udviklingen betænkelig dels ud fra en eksistentiel betragtning om individets ansvar og den enkeltes ansvar over for sin næste, dels fordi det øger risikoen for udtynding af de sociale netværk. Det har da heller ikke skortet på advarsler. I dagspressen har kolleger taget til orde og manet til besindighed. Vores formand i Dansk Psykolog Forening har advaret mod ukritisk brug af krisebehandling og opfordret til debat. En del af jobbet Det er denne udfordring vi vil tage op, idet den aktuelle anledning dog er en artikel i Berlingske Tidende den 1. august 1999 med overskriften Krisepsykolog: Forsvaret svigter sine soldater. Artiklen afspejler en holdning, som med vore øjne understøtter den ansvarsforflygtigende tendens, er fagligt fejlagtig og præget af ukendskab til, hvordan forsvaret tackler denne udfordring. Efter vores opfattelse skal psykologer bevidst og kritisk tage stilling til, hvad der kræver professionel indsats, og hvad den enkelte selv og hans netværk skal mestre. Artiklen rejser en overordnet problemstilling, som meget få i den offentlige debat ønsker at beskæftige sig med. Nemlig det forhold, at en lang række jobs indebærer, at arbejdstageren vil blive udsat for forhold alene gennem varetagelsen af sine opgaver som kan være belastende i forskellig grad. Det grundlæggende problem i udførelsen af disse jobs er, at man indimellem oplever ganske forfærdelige forhold. Det er en integreret del af disse jobs at være i risiko for at blive eksponeret herfor. Dette gør sig gældende for læger, sygeplejesker, præster, socialrådgivere, brandfolk, politifolk, pædagoger, psykologer osv. osv. Og selvfølgelig også for soldater. Disse grupper adskiller sig fra almindelige borgere udsat for fx en ulykke, ved at de i kolleger har et netværk, og dette skal medtænkes i håndteringen af det jobrelaterede pres. Det er præcis, hvad Forsvarets ca. 20 psykologer har gjort i Forsvarets koncept for krisebistand, og som den citerede ekspert i krisepsykologi, lektor Ask Elklit fra Aarhus Universitet, ikke har kendt eller villet vide her sidst på sommeren. Han betegner blot Forsva- Nr

3 FOTO: POLFOTO rets psykologiske kriseberedskab som tyndt. I den anledning vil vi psykologer i Forsvaret gerne lægge op til debat og indledende beskrive, hvordan vi arbejder på at minimere psykiske skader hos danske soldater, i håbet om at modvirke fejlagtige opfattelser. Forsvarets indsats I Forsvaret er den grundlæggende enhed gruppen. Gruppen uddannes sammen, den arbejder sammen, den rekreerer sammen og den bearbejder sammen de hændelser, som den oplever. Alle erfaringer og undersøgelser viser, at den velfungerende gruppe er i stand til at håndtere selv meget voldsomme belastninger, og at det for den enkelte er af afgørende betydning, at han kan fastholde sit engagement i gruppen. Forsvarets psykologer tager i hele deres måde at forholde sig til uddannelse af mandskab, i forebyggende aktiviteter og i behandling dette grundlæggende synspunkt meget alvorligt. Forsvaret har kvalificerede og veluddannede befalingsmænd og officerer, som i deres uddannelse har lært at varetage den grundlæggende indsats i forbindelse med belastende hændelser. Hovedtankegangen i Forsvarets indsats bygger følgelig på netværket og de lokale kræfter. Først når dette ikke rækker, skal den professionelle bistand sættes i værk. Basis herfor er forebyggelse på alle niveauer samt fleksibel indsættelse af de tiltag, som er nødvendige i den givne situation efter de givne begivenheder. Nedenfor beskrives den minimumsmodel, som er basis for al indsats. 1. Forberedelse på udsendelsen. Inden udsendelse modtager soldaterne (og de pårørende) information om, hvilke reaktioner der kan opstå, både før, under og efter udsendelsen. Målet med dette er at bibringe den enkelte soldat viden om, hvilke reaktioner han kan komme til at opleve hos sig selv, således at han bedre kan genkende og dermed tackle de reaktioner, som eventuelle belastninger kan medføre. Den mentale forberedelse gør, at soldaten kommer til at kende mere til sine egne reaktionsmønstre. Han vil være mindre tilbøjelig til at blive forskrækket eller lukke sig inde i sig selv, hvis han oplever svære følelser. Han vil derfor være bedre til at imødegå dem eller bede om hjælp. På denne måde tilstræbes at normalisere soldaternes helt forståelige reaktioner og derved undgå en sygeliggørelse af normale reaktioner på den helt specielle situation, som en krig er. 2. Kammerathjælp. I forlængelse heraf vægtes det også at styrke gruppen, som er den vigtigste og basale enhed i Forsvaret. Vi stræber mod at gøre det acceptabelt for soldaterne at støtte og bruge hinanden eller at henvende sig til deres chefer, hvis der er noget, der er svært for dem at håndtere under udsendelsen. Konkret er vi med til at styrke gruppen gennem undervisning af soldaterne og deres ledere i kammerathjælp og gensidig støtte. Soldaterne lærer på denne måde, hvilken type reaktioner de skal være opmærksomme på hos hinanden. 3. Uddannelse af cheferne. Hvad angår netop cheferne, så uddannes de i det krisestøttende arbejde, således at de kan håndtere de belastninger og den stress, som soldaterne udsættes for i det daglige under udsendelsen. Ledere på alle niveauer i Forsvaret modtager undervisning i stress, stressreaktioner og stressmanagement. Det grundlæggende i denne undervisning er at give deltagerne kendskab til almindelige reaktioner på stress og in- 10 Nr

4 struere dem i at skabe rammer og muligheder for bearbejdning af disse reaktioner. Vi finder det vigtigt, at ansvaret for såvel opgaveløsningen som soldaternes ve og vel ligger hos deres leder, og det betyder, at chefen har det overordnede ansvar for, at processerne omkring krisestøtten finder sted. Han skal ikke tilkalde ekspertbistand på mindste foranledning. Gør han det, mister han følingen med, hvordan mandskabet har det, og det bliver svært for ham i tilstrækkelig grad at beskytte soldaterne mod de farer, de er udsat for. 4. Øvrige beredskab. Ud over kammeraterne og lederne har soldaterne mulighed for i lejren at kontakte læger, sygeplejersker samt feltpræsten, som alle er uddannet i, hvordan de psykologisk kan støtte soldaterne i det daglige. Endelig er der til alle udsendte hold knyttet en kontaktpsykolog. Denne psykolog følger enheden fra start til slut og kender cheferne personligt. Føler en chef behov, kan han til enhver tid under udsendelsen ringe til kontaktpsykologen for at få en snak om, hvordan et givent forhold skal håndteres. Kontaktpsykologen besøger endvidere holdet under udsendelsen og fungerer under hele forløbet som bindeled mellem enhedens chef og Forsvarets øvrige krisepsykologer. Dette betyder, at Psykologisk Afdelings krisepsykologer til stadighed er orienteret om, hvordan det går et hold. Sker der alvorlige hændelser, måske egentlige kamphandlinger, kan der omgående tilkaldes det nødvendige antal psykologer, som hurtigt kan være på stedet. 5. Opfølgning på udsendelsen. Når et hold udsendte soldater kommer hjem, modtager de efter ca. seks måneder et omfattende spørgeskema angående deres velbefindende. Der spørges til forhold om familie, venner og arbejde, tanker og oplevelser efter udsendelsen samt til fysiske og psykiske efterreaktioner. Svarprocenten på spørgeskemaerne er meget høj, (mere end 75 procent, og de, der ikke svarer, er ofte genudsendt). Vores fornemmelse er som helhed, at også soldaterne finder, at det er et vigtigt område at beskæftige sig med. Spørgeskemaerne slutter med et forespørgsel om, hvorvidt vi eventuelt må kontakte personen telefonisk, og så at sige alle svarer ja herpå. Hvis vi på baggrund af en persons besvarelse vurderer, at den pågældende kan have risiko for at udvikle psykiske efterreaktioner, kontakter vi vedkommende og tilbyder en samtale. 6. Psykologisk Afdelings bistand til enkeltpersoner. Det har været overvejet, om der skulle foretages en screenende samtale med alle soldater, lige når de kommer hjem. Dette har vi af flere grunde afstået fra. Primært fordi der kan gå lang tid, til tider år, før behovet for individuel støtte og rådgivning opstår. Lige efter hjemsendelsen er soldaten glad for at være hjemme og oplever ikke at have brug for at tale med en psykolog. Først senere kan tidligere udsendte få behov for at tale med nogen om oplevelserne og om de tanker og følelser, der knytter sig til dem. Krisepsykologerne har i denne forbindelse en vigtig funktion, for ud over at kende til missionen og til mange af de hændelser, der finder sted, kan psykologen rumme at høre om soldatens oplevelser. Noget har soldaten måske forskånet familien for, for ikke at gøre dem unødigt bekymret, og noget er måske ikke blevet fortalt, fordi han havde en fornemmelse af, at det ikke ville blive forstået. Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe efter en tidligere udsendt kan henvende sig. Tilbuddet om krisebistand er ikke begrænset til soldaterne, men omfatter også de pårørende. Angst og bekymring er i udsendelsesperioden hverdag for mange på- FOTO: POLFOTO Nr

5 rørende. De har ansvaret for at klare hjem, børn, regninger, planlægning m.m. Også for dem kan belastningen blive for stor, og de har derfor fri adgang til at få psykologisk bistand hos os. Skal psykologer udstationeres? Som det fremgår, har det danske Forsvar et ganske veludbygget og omfattende kriseberedskab, og vi har indtil videre uden vanskeligheder kunne håndtere FOTO: POLFOTO de situationer, der er opstået. Alligevel kritiseres det i artiklen, at Danmark i modsætning til Norge og Holland ikke har udsendt en psykolog sammen med soldaterne. Ask Elklit citeres for følgende påstand: At udsende psykologer er et bærende princip i en række andre landes aktioner i udlandet og en gylden regel i krigspsykologien. Og senere: Jeg forstår ikke, hvorfor vores psykologiske beredskab kun skal være halvt så godt som de landes (Holland og Norge). På baggrund af såvel egne som internationale erfaringer er det vores vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt med opgaver for en udstationeret psykolog. Det daglige liv i en lejr forløber relativt roligt. Mandskabet passer deres opgaver, og der er det meste af tiden kun en forholdsvis lille grad af belastning. Der er ingen tvivl om, at de patruljerende soldater jævnligt ser ubehagelige ting, og opstår der tilspidsede situationer, lægger det et stort pres på de udsendte soldater. Begge dele kan skabe behov for at tale med andre bagefter. Og det gør man! Men langt størsteparten af de situationer, som på den ene eller den anden måde kan betegnes som kritiske, ender udramatisk, hvorfor en debriefing ved en overordnet og/eller sammen med kammeraterne er tilstrækkeligt. Andre lande har samme erfaring. I Norge udsender man ikke psykologer med enhederne og har ikke gjort det. Et grundlæggende princip i den norske holdning er, at den enkelte leder bliver i stand til at tage vare på sit personel, hvilket sker gennem uddannelse og træning i stressmestring, støtteteknikker og debriefing. I Holland udsendes der officerer, som ud over at være officerer også er uddannede psykologer i kombinationsstillinger sammen med enheden. En væsentlig årsag til, at man har disse kombinationsstillinger, synes at være, at man er bekymret for psykologens troværdighed, hvis denne ikke er uddannet inden for det militære system. I Sverige udsendes der ej heller psykologer med enheden. Per-Olof Michel, försvarsöverpsykiater i Försvarets sjukvårdssentrum, oplyser, at der ham bekendt ikke findes undersøgelser, som påviser en positiv effekt i retning af færre efterreaktioner af at udsende psykologer med enhederne. Den altafgørende faktor for reducering af efterreaktioner efter involvering i belastende hændelser, er gruppens og foresattes håndtering af hændelsen. Der er således meget lidt hold i udsagnet, idet det eneste land, der udsender psykolog er Holland, hvor 12 Nr

6 I Holland udsendes der officerer, som ud over at være officerer også er uddannede psykologer i kombinationsstillinger sammen med enheden. der er tale om en kombinationsfunktion. I Norge og Sverige vurderes det at udsende psykologer i enhederne på samme måde som i Danmark. Man prioriterer den forebyggende indsats før udsendelsen og opfølgningen, når soldaterne kommer hjem. Herudover er der som i Danmark dog ikke så formaliseret som i den danske kontaktpsykologordning mulighed for at tilkalde psykologisk ekspertise, om nødvendigt. Ask Elklit gør sig i artiklen også til talsmand for det synspunkt, at det letter behandling, at der er fortrolighed mellem behandler og soldat. Vi går ud fra, at dette synspunkt må være en fejlcitering, da konsekvenserne heraf vist næppe er gennemtænkte. Synspunktet strider mod al form for professionel behandling. Det kan netop være vanskeligt at behandle personer, som man er blevet fortrolige med derfor søger mange, der har behov for hjælp, professionelle, da familie og venner er inhabile på grund af følelsesmæssig involvering. Neutraliteten i det behandlingsmæssige arbejde er en af grundpillerne, som vist ikke problematiseres af andre, i hvert fald ikke klinisk uddannede psykologer. Betragtninger i bakspejlet Artiklen i Berlingske udsprang af sagen om den 26-årige tidligere udsendte danske soldat, der blev lejesoldat for serberne under udrensningen i Kosovo. Kunne dette være forudset? Kunne en psykolog i den lejr, hvor den pågældende soldat gjorde tjeneste, da han var udsendt med det danske Forsvar i 1993, have fundet ham uegnet til tjeneste? Det er blevet anført, at han var lidt anderledes også dengang. Men da han ikke er blevet repatrieret, dvs. hjemsendt fra udlandstjeneste i utide, må det antages, at hans opførsel har været acceptabel, og at han har passet sine pligter tilfredsstillende. Men det rejser nogle spørgsmål om, hvad der skal til for at sende en soldat hjem fra udlandstjeneste. Hvis han udfører sine opgaver og i øvrigt ikke i nævneværdig grad kommer på kant med andre, skal han så sendes hjem, blot fordi han er anderledes? Hvilken grad af anderledeshed er for meget? Og er det rimeligt at tro, at en psykolog kan forudse, hvordan en 20-årig, som psykologen ikke nødvendigvis har særlig megen kontakt med, vil udvikle sig på fem år? Alt i alt Sammenfattende har vi vurderet, at i den nuværende situation, hvor der er relativt roligt i de områder, hvortil der er udsendt danske soldater, er vore ressourcer bedst udnyttet med den nuværende ordning. Skulle der opstå en mere akut situation, er der mulighed for med kort varsel at kunne yde den nødvendige bistand. Vi arbejder dog til stadighed på at udvikle og forbedre vores tilbud, bl.a. ved lydhørhed over for de signaler, der kommer fra de involverede selv. Herfra er det ikke vores indtryk, at der er nogen, der har følt sig ladt i stikken ved, at der ikke permanent er udstationeret en psykolog i lejren. Til gengæld er der andre områder, hvor vi overvejer at forbedre og udvikle indsatsen. Dette gælder eksempelvis at hjælpe soldaterne til en bedre indslusning i samfundet efter hjemkomsten. Selv om megen energi er knyttet til de negative sider ved at blive udsendt i international tjeneste, må vi ikke glemme, at modgang ikke altid er ondt. Det er også styrkende og udviklende. Vores opfølgningsundersøgelser viser netop, at mange af soldaterne, som kommer hjem, har oplevet tjenesten som meningsfuld og føler, at de har udrettet noget værdifuldt. På det personlige plan oplever mange, at de er blevet bedre til at klare forskellige og ofte stressende situationer, og at deres selvtillid er øget. Dette gælder ikke kun dem, som klarer sig igennem uden mén, men også personel, som efterfølgende i kortere eller længere perioder har efterreaktioner på deres udsendelse. Soldaterne skal ikke stå alene med deres tanker og følelser. Men vi skal med andre ord heller ikke pakke dem ind i vat. Artiklens forfattere er alle psykologer ansat i Psykologisk Afdeling, Forsvarets Center for Lederskab Nr

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Beredskab for krisehjælp i Viften

Beredskab for krisehjælp i Viften Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2015 Kontor:

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

Veteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

Veteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom

Læs mere

Har du ondt i hovedet

Har du ondt i hovedet Har du ondt i hovedet -og brug for en at tale med? Jan. 2013 Gratis og anonym hjælp til alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner. - Og til

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling

Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale

Læs mere

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Jeg synes... Vejledning Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Forord Hovedsamarbejdsudvalget (HMU) har med bidrag fra medarbejderne i Aabenraa Kommune udarbejdet denne vejledning. HMU

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK

BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017 Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Soldater og pårørendes seksualitet i forbindelse med udsendelse

Soldater og pårørendes seksualitet i forbindelse med udsendelse Soldater og pårørendes seksualitet i forbindelse med udsendelse Udført af: Kristine Damkjær Version: 1.0 Dato: Juni 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... SIDE 3 2 INTRESSENTER... 4 3. PROBLEMFORMULERING...

Læs mere

FRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE

FRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE FRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 83% (15/18) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag

Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag Har du fået meldt dit personlige ledelsesgrundlag ud - eller er processen druknet i den daglige drift? Her får du tre enkle trin, der kan hjælpe dig på vej.

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere