NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN

Transkript

1 NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN 12. AUGUST 2018 JOURNALNUMMER SKREVET AF THOMAS JAKOBSGAARD BAGGRUND OG FORMÅL Ved budgetopfølgning 2 pr. 30. maj 2018 estimeres et samlet merforbrug på 7,1 mio. kr. på Døgnplejens rammebudget. Dette notat forklarer årsagen til det forventede merforbrug i Efter budgetopfølgningen er der analyseret på den efterfølgende udvikling for juni og juli måned. Dette har ikke givet anledning til at ændre årsestimatet pr. 30. maj Merforbrug kan alene henføres til hjemmeplejen Merforbruget vedrører alene hjemmeplejen, d.v.s. ydelser til borgere i eget hjem. De øvrige aktivitetsområder i Døgnplejen (plejecentre, Rehabiliteringscenter Stevnshøj og Hjemmesygeplejen) har ikke p.t et forventet merforbrug. Dette på trods af de mange tilpasninger samt den budgetlagte besparelse på plejecenterområdet som følge af implementeringen af den justerede Plejecenterplan. De 350 t.kr. i mindre besparelse som følge af den justerede Plejecenterplan i foråret forventes indhentet. Merforbruget kan primært forklares som følge af: Fortsat væsentlig stigning i visiterede og leverede timer Stigende aktivitet medfører flere dyrere vikartimer (rekrutteringsproblem) Fortsat højt antal delegerede sygeplejeydelser, men ikke stigning Langtidssygdom refunderes fortsat ikke 100 % Der har ikke været rullet et merforbrug fra 2017, hvorfor dette ikke påvirker det forventede merforbrug i Udvikling i visiterede og levererede timer I første måneder af 2018 oplevedes et stigende antal visiterede og leverede timer til både praktisk hjemmehjælp og personlig pleje (samlet benævnt hjemmehjælp). Stigningen er ikke fortsat, men det månedlige timetal er forblevet på det højere niveau, som samlet er 11 % højere både end budget og sammelignet med år Dette gælder både for den kommunale og den private leverandør. S. 1/5

2 Stigningen er eksklusiv de ekstra timer som blev tilført med budget 2018 i form af timer til rengøring hver 2. uge samt fleksibel medarbejder tid. Timer til praktik hjælp er uforandret i forhold til 2017 (eksklusiv stigning som følge af ændret serviceniveau svarende til i alt 1900 timer årligt), mens stigningen er 11 % for personlig pleje (eksklusiv stigning som følge af fleksibel tid svarende til i alt 2500 timer årligt). Personlig pleje leveret af den kommunale leverandør udgør nu timer årligt eller 95 % af det samlede antal leverede hjemmehjælp timer (servicelov). Tilsvarende tal er gældende for de visiterede timer. Herudover leveres ca timer til personlig pleje og praktisk hjælp af den private leverandør. Udover de almindelige hjemmehjælpsydelser, leverer hjemmeplejen også visse sygeplejeydelser som er delegeret fra Hjemmesygeplejen. Disse sundhedslovsydelser har i de senere år været stærkt stigende om end stigningstakten er faldet fra 21 % i 2016, 14 % i 2017 og 0 % i Disse timer forventes at være timer for 2018 og udgør ca. 23 % af alle leverede timer i hjemmeplejen (både service- og sundhedslovsydelser). Den private leverandør leverer ca delegerede sygeplejeydelser årligt. Det samlede antal leverede timer af den kommunale leverandør (både hjemmehjælp og delegerede timer) forventes at være i alt timer i 2018 (ekslusiv tilførte ekstra timer i budget 18), mod timer i Inklusiv ekstra tilførte timer forventes det samlede antal leverede timer i 2018 at blive over timer. Udviklingen i alt og for de enkelte ydelser for den kommunale leverandør fremgår af nedenstående figur: Sygepleje Hjemmehjælp I alt E S. 2/5

3 For 2016 implementeredes en reduktion i serviceniveau til personlig pleje, hvilket forklarer, at der ikke var en stigning i leverede timer til personlig pleje fra 2015 til Forklaringer på det stigende antal visiterede og leverede timer De to primære årsager til det stigende antal timer til visiterede og leverede hjemmehjælp og hjemmesygeplejeydelser er den demografiske udvikling og et gennemsnitligt større plejebehov pr borger som følge af tidligere sygehusudskrivninger. Den demografiske udvikling Som følge af de store efterkrigsårgange og at man generelt lever længere som følge af større sundhed og medicinske landvindinger, har der de seneste 5-10 år på nationalt og internationalt plan være en stigning i aldersgruppen over 65 år (de yngste ældre ). Men nu opleves en stigning i aldersgruppen + 80 årige som forventes at blive fordoblet på landsplan indenfor de næste år (Danmarks Statistik). Tilsvarende udvikling er set og forventes at ske, jævnfør den årlige udarbejdede Befolkningsprognose for Stevns kommune. Således forventes antallet af 80+ årige at stige fra nuværende niveau omkring borgere til over i år Hjemmehjælp og delegerede ydelser til 80+ årige i Stevns kommune er steget med 11 % i 2017 og forventes at stige med yderligere 15 % for 2018 til i alt knapt timer eller ca. 55 % af alle leverede timer. Antallet af 80 + årige borgere som forventes at modtage hjemmehjælp i løbet af et år forventes at være over 460 sammenlignet med i årene Andelen af 80+ årige borgere i Stevns kommune som er visiteret til hjemmehjælp (dækningsgraden) er herudover svagt stigende, fra 36 % frem til 2016, hvorefter den steg til 38 % i 2017 og forventes at stige yderligere til 41 % i Så udover, at antallet af 80+årige generelt stiger væsentligt er andelen af 80+ årige borgere som har behov for hjemmehjælp også stigende. Dette må forventes at lægge et yderligere omkostningspres på Døgnplejen i de kommende år ved uforandret serviceniveau. Dette peger på, at det er nødvendigt at tilpasse budget tildelingsmodellen for Døgnplejen, samt at udarbejde en egentlig prognosemodel specifikt for Døgnplejen. S. 3/5

4 Større gennemsnitligt plejebehov Det samlede antal visiterede borgere til personlig pleje er steget 11 % sammenlignet mellem 1. kvartal 2017 og 2. kvartal Ligeledes er den gennemsnitlige visiterede tid til personlig pleje pr uge pr borger steget fra 4,4 timer i 1. kvartal 2017 til 5,4 timer i 2. kvartal 2018 eller mere end 20 %. I disse gennemsnit er udeladt borgere som er visiteret til total støtte (mere end 23 timer pr uge). Den igangsatte nye rehabiliteringsindsats i 2017 og den fortsatte fokus på velfærdsteknologi, har således ikke været tilstrækkeligt til at bevare status quo. Sygehusenes effektiviseringsbestræbelser har de seneste 5 år i stigende grad medført, at borgere udskrives hurtigere, således at behandlingstiden på Sygehuset er reduceret væsentligt. Dette medfører, at borgerne i langt højere grad er plejekrævende og i en længere periode med stort plejebehov i det kommunale regi. Ligeledes er en række sygeplejefaglige opgaver overført fra sygehus til kommune. Således er antallet af udskrivninger fra sygehus steget over 20 % mellem 1. kvartal 2017 og 1. kvartal Dette medfører(udover kompentecløft m.v), at: den enkelte borger gennemsnitligt får langt flere sygeplejefaglige indsatser end tidligere sygeplejeopgaver udført af hjemmehjælpen (de delegerede sundhedslovsydelser udført af soso assistenter) har været stigende og nu er dobbelt så mange som for bare 4 år siden der oftere kræves 2 medarbejdere samtidigt for at kunne udføre plejen flere genindlæggelser (indlæggelser indenfor 30 dage efter udskrivning) Genindlæggelser som kunne forebygges er et særligt opmærksomhedspunkt som der er taget initiativ til at få håndteret gennem tildelte midler i budget 18. Rekrutteringsudfordringer og stigende vikarudgifter ved stigende aktivitet Som følge af det stigende antal visititerede timer samtidigt med de generelle og nationale rekrutteringsvanskeligheder inden for det kommunale ældreområde, har det været nødvendigt i stigende grad at anvende eksterne vikarer. Dette er gældende bredt i Døgnplejen, herunder både på plejecentre og i hjemmeplejen. Omkostningen til eksterne vikarer har været stærkt stigende i de senere år. For hjemmeplejen er omkostningen steget fra 5,7 mio. kr. i 2016 til 8,7 mio. kr. i For 1. halvår 2018 har omkostningen været 5,4 mio. kr, hvorfor det må forventes S. 4/5

5 at vikaromkostningen for hele 2018 bliver over 10 mio. kr. (eksklusiv vikardækning i forbindelse med implementering af nyt IT-Omsorgssystem Cura). Det er væsentligt at bemærke, at de samlede eksterne vikaromkostninger både skyldes vikardækning ved projektaktiviteter, kompetenceforløb, sygdom/andet personligt fravær og manglende kapacitet p.g.a. rekrutteringsvanskeligheder. Stigningen er derfor også udtryk for, at der er gennemført en række kompetenceforløb og andre projektaktiviteter. Meromkostningen til vikardækning, som ikke skyldes eksisterende medarbejders fravær p.g.a sygdom, kompetenceforløb m.v. er primært ved aften og weekendvagter, hvor timetaksten for den eksterne vikar typisk er % højere. Et forsigtigt skøn er, at for 2018 vil ca. 0,5-1 mio. kr. vedrøre meromkostning til vikardækning i Hjemmeplejen som følge af rekrutteringsudfordringen. S. 5/5