Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Kalbyrisskolen Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. har følgende kerneydelser: 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Kalbyrisskolen Side 2

3 Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Skolereform herunder faglighed på Kalbyris Mål 4: Elevernes fremmøde i folkeskolen Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål i overskrift: Sundhed og sygefravær Energiledelse Implementering af skolereform Elevernes fremmøde Kalbyrisskolen Side 3

4 Mål 8: Mål 9: 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Kalbyrisskolen Side 4

5 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Skolen ønsker at fremstå med en sund profil og et lavt sygefravær (under 4,5 % samlet). Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Dette for at varetage skolens tarv og arbejdsmiljø bedst mulig. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Når det samlede sygefravær er under 4,5 % (via RI) Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skarp fokus på fraværsopfølgning via NKs retningslinjer, samt tiltag for sikre det gode arbejdsmiljø herunder er økonomisk stabilitet også et væsentligt parameter. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi har for få år tilbage haft et højt sygefravær, som er blevet nedbragt de sidste par år. I det forgangne skoleår er sygefraværet over det ønskede, hvilket dog primært skyldes en enkelt alvorlig syg medarbejders fravær i næste et helt skoleår (vedkommende er ikke længere i arbejde hos os). Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Kalbyrisskolen Side 5

6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: At bibeholde det lave forbrug, vi har i øjeblikket. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Vi har igennem længere tid haft fokus på vores energiforbrug, hvilket har betydet, at vi allerede ligger lavt. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opfyldt, når vi via vores løbende aflæsninger kan konstatere at forbruget følger det forventede afstemte forbrug. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Målet nås ved løbende kontrol/aflæsninger, så vi på den måde følger forbruget tæt, og reagerer på afvigelser. Evt. kan tiltag fra ESCO være med til at forbruget sænkes yderligere. Omvendt vil ændringer vedrørende lærernes arbejdstid højst sandsynligt betyde, en stigning indenfor alle områder, el, vand og varme, dog i størst udstrækning indenfor el. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Udgangspunktet er heldigvis en tendens til et faldende forbrug på alle områder. Helt konkret kan dette aflæses på ERNA. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Kalbyrisskolen Side 6

7 Selvforvaltningsmål 3: Implementering af skolereform Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Folkeskolereformen har tre overordnede mål, som skal have effekt på Kalbyrisskolen. Alle elever skal blive så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. På Kalbyrisskolen har vi gennem de sidste 4 år arbejdet med en proces, vi kalder Faglighed på Kalbyrisskolen. Vi har valgt at forstå, fortolke og implementere reformens krav med udgangspunkt i den udvikling, vi allerede har igangsat. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Der opstilles en alsidig bundlinje: at der sker en udvikling i ydelsen på de områder, vi har udvalgt som fokuspunkter (se nedenfor). Dette måles ved ledelsesbesøg i undervisningen og via vores læringsmøder og teammøder. Der bruges selvevaluering/statusskemaer årligt og fælles refleksioner løbende. at personale, elever og forældre oplever, at vi har en skole med en varieret skoledag, der giver mening. Dette måles med spørgeskema halvårligt at alle elever bliver så dygtige som muligt. Dette måles ved brug af værktøjer fra vores evalueringsplan. Specifikt interesserer vi os for elevernes udvikling (den enkelte, klassen og årgangen) i forhold til tidligere evalueringer. Nationale test, læseresultater, sprogvurderinger. Vi har forventning om bedre prøveresultater efter 9. kl. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): I skoleåret 13/14 har vi haft 22 fokuspunkter (heraf mange med arbejdsgrupper med deltagelse af ledelse, personale og i visse tilfælde elever/forældre). Disse har været styret i en masterplan, som alle personaler har haft adgang til med løbende opdateringer. Dette har bragt os fra A til B hvad vil vi med reformen på Kalbyrisskolen? For at kunne arbejde kvalitativt videre fra B til C hvilken konkret betydning får det på skolen for elevernes undervisning og læring?, har vi samlet arbejdet i 5 fokuspunkter: 1) En levende skole hele dagen 2) Faglighed på Kalbyrisskolen 3) Inklusion 4) Strategi og organisering 5) Læringsmiljøer A: Hvor var Kalbyrisskolen i forhold til skolereformen på udvalgte punkter? - Udgangspunkt i det gode arbejde, der allerede foregår på skolen B: Hvordan ser vi Kalbyrisskolen og skolereformen spille sammen? - Ideer, nye tiltag, bekræftelse af eksisterende tiltag - Opstilling af mål der relaterer til skolereformen og Kalbyrisskolens kerneopgave C: Implementering helt ud i dagligdagen med børn/elever - Hvordan sikrer vi, at ideer og tiltag bliver til handlinger i forhold til børn/elever, forældre, kolleger etc. - Hvordan evaluerer vi og følger op - Tidsplaner med delmål (handling) se=&id=&startside=&forumid= Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): På Kalbyrisskolen har vi gennem de sidste 4 år arbejdet med en proces, vi kalder Faglighed på Kalbyrisskolen. Vi har valgt at forstå, fortolke og implementere reformens krav med udgangspunkt i den udvikling, vi havde igangsat. Nationale test: udgangspunkt for målet i læsning og matematik er altid foregående test, således at vi kigger på den enkelte elev og klassens udvikling 9. klassesprøver: 12/13 og 13/14 opstilles som udgangspunkt for mål Læseresultater: 1. kl. kommunengennesnittet. 3. kl. udvikling fra 1. kl. på den enkelte elev og klassens udvikling Vedr. sprogvurdering i 0. klasse skal 85 % af eleverne placere sig i generel indsats i sprogvurderingen ved skoleårets afslutning Trivselsmåling: landsgennemsnittet. Kalbyrisskolen Side 7

8 se=&id=&startside=&forumid= Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 4: Elevernes fremmøde Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At elevernes ulovlige fravær falder med ti procent. Samtidig nedbringelse af det generelle fravær (det er ikke muligt at opstille procentsats se nedenfor) Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Ved udgangen af skoleåret 13/14 hhv. 14/15 via træk i TEA Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Fortsat indsats gennem hhv. fraværs-akt, skolens fraværs-trappe og fælles ansvar for indsatsen. Det nye tiltag er øget dialog med forældrene til de udsatte elever. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Ved udgangen af 13/14 var skolens samlede ulovlige fravær 1017 dage, svarende til 1 %, hvor af de 256 dage, svarende til en fjerdel af det samlede ulovlige fravær er i en og samme klasse (knyttet op på enkelte elever). Udgangspunktet kan ikke opstilles for det generelle fravær, da TEAs nye webbaserede fraværsstatistik ikke er kørende på nuværende tidspunkt. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Kalbyrisskolen Side 8