ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Retsudvalget ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM(2011)0126 C7-0093/ /0059 (CNS)) Retsudvalget Ordfører: Alexandra Thein DT\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 A. Problem I havde mere end hvert syvende ægteskab i EU (16 mio.) forbindelse til mere end en medlemsstat 2, og det samme gjaldt for lidt mere end hvert syvende ægteskab, der blev indgået ( ), og skilsmisser ( ) internationale ægteskaber ophørte, fordi den ene af ægtefællerne døde. Der var i alt ægteskaber med grænseoverskridende forbindelse, der ophørte efter skilsmisse eller dødsfald. I alle disse tilfælde skal der foretages boskifte. De berørte personer står over for komplekse spørgsmål, især med hensyn til retlig kompetence og lovvalg. Formueforvaltningen giver ligeledes anledning til spørgsmål vedrørende formueforholdet i ægteskabet, og desuden kan tredjemand blive ramt f.eks. i forbindelse med ejendoms- eller kreditforretninger. Der er stor forskel på medlemsstaternes regler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, og det samme gælder for bestemmelserne om retternes kompetence. I praksis kan det derfor forekomme, at den kompetente ret i en medlemsstat ser samme sag anderledes end den kompetente ret i en anden medlemsstat. Netop ved større formuer kan dette føre til konkurrence ved retten om anvendelse af den lovgivning vedrørende formueforhold, som den enkelte part forventer vil være den meste fordelagtige for ham eller hende. Dette giver tydeligvis den part, der er bedst orienteret, en fordel. Desuden hersker der i det hele taget stor retsusikkerhed. B. Kommissionens forslag I. Generelt Ordføreren bifalder principielt Kommissionens forslag. Retssituationen kan faktisk forbedres betydeligt for de berørte ægtepar. Dette svarer også til Parlamentets krav om "oprettelse af enklere, tydeligere og lettere tilgængelige fremgangsmåder" på det civilretlige område 3. Denne problematik bliver endnu større i fremtiden set i lyset af den stigende mobilitet. Overordnet set giver den valgte reguleringsmulighed 4 samt vurderingerne mening. Med hensyn til enkelthederne er der dog stadig meget, der skal revideres. I arbejdsdokumentet fremsættes de vigtigste spørgsmål, og der gives en første vurdering. Ordføreren finder den lovgivningsmæssige sikkerhed og klarhed og sammenhængen med andre retsakter, især med den kommende forordning på det arveretlige område 5 samt Bruxelles-I-forordningen 6, særlig vigtig. 1 Tal fra: arbejdsdokument fra Kommissionens kontorer (Impact Assessment) af , SEC(2011) Se SEC(2011)0327, s. 12, bilag I. 3 Beslutning af (EUT C 285E af , s. 12). 4 Se arbejdsdokumentet til KOM(2011)0127 om fremlæggelsen af to forslag. 5 Kommissionens forslag af (KOM(2009)0154). 6 Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af (EUT L 12 af , s. 1); Kommissionens forslag af (omarbejdning) (KOM(2010)0748). PE v /5 DT\ doc

3 II. Specifikke spørgsmål 1. Anvendelsesområde Ordføreren glæder sig over forslaget om, at begrebet "ægteskab" forbliver neuralt, fordi dette i nogle medlemsstater ud over partnere af forskelligt køn omfatter partnere af samme køn. Definitionen af "formueforholdet mellem ægtefæller" (artikel 2, litra a) er bred (se betragtning 11: "alle civilretlige spørgsmål"). En "positivliste" ville være tydeligere (forslaget på det arveretlige område opremser spørgsmål, der om ikke andet er vejledende, og som hører under den lovgivning, der finder anvendelse). De "såkaldte personlige aspekter af ægteskabet... (f.eks. retten til at repræsentere hinanden, beskyttelse af familiens bolig og underholdspligt)" 1 nævnes ikke, mens disse udtrykkeligt er udelukket fra forslaget vedrørende registrerede partnerskaber. Det ville være hensigtsmæssigt med en tilnærmelse. Det drejer sig om heterogene spørgsmål, som ikke uden videre skal høre under reglerne om lovvalg og kompetence i forbindelse med formueforholdet mellem ægtefæller. Dette taler for at undtage disse aspekter fra begge forslag 2. Anvendelsesområdet skal defineres nøje, og grænsen i forhold til andre retsområder skal være tydelig. Det drejer sig nærmere bestemt om følgende: - Ud over "gaver" bør også blandede gaver, overdragelser mod delvist vederlag og gaver forbundet med ægteskabet undtages. - Afgrænsningen i forhold til arveretten skal være tydelig. - Fordelingen af pensionsrettigheder efter tysk lovgivning bør alene pga. dens kompleksitet udelukkes fra anvendelsesområdet (det samme gælder for eventuelle lignende forhold i andre medlemsstater). Ligesom i forordningen på det arveretlige område er det meget vigtigt med en klar afgrænsning i forhold til tingsretten. Resultaterne af forhandlingerne på det arveretlige område vil give nogle pejlemærker i den forbindelse. 2. Kompetence Der er i praksis behov for, at retssager vedrørende formueforhold kan behandles ved samme ret som sager om arveret og separation 3. De objektive tilknytningskriterier i forbindelse med kompetence (artikel 5) afviger fra lovvalgskriterierne (artikel 17), og der vil derfor forekomme tilfælde, hvor den kompetente ret er nødt til at anvende "fremmed" ret. Dette kan nok ikke helt undgås. Bestemmelsen vedrørende kompetence får først betydning i det øjeblik, parterne indbringer en sag for retten, og den kan derfor være mere fleksibel. Bestemmelsen vedrørende lovvalg skal derimod skabe konstant retssikkerhed. Det kunne imidlertid være en hjælp, hvis man gav ægtefællerne mulighed for (ukonkret) at vælge, at kompetencen skal tilfalde retterne i den medlemsstat, hvis lov skal finde anvendelse. I praksis aftaler ægtefællerne dog som regel kompetence og 1 Grønbog af (KOM(2006)0400), s Se sammenfatningen af de indkomne svar på spørgsmålene i grønbogen af , s Se sammenfatningen af de indkomne svar på spørgsmålene i grønbogen, s. 6. DT\ doc 3/5 PE v01-00

4 lovvalg samtidig. Reglen om subsidiær kompetence i artikel 6 skal være klart defineret (f.eks. "formuegoder"). En bestemmelse om forum necessitatis som i artikel 7 drøftes også i forbindelse med forordningen på det arveretlige område, og man bør afvente resultatet på det område. Bestemmelserne i artikel 8 til 13 bør hænge sammen med forordningen på det arveretlige område (på alle sprog). Sammenhængen bør dog kun gå så langt, som det er hensigtsmæssigt: Forslaget i artikel 12, stk. 2 - som ikke findes i forordningen på det arveretlige område - som gælder, hvis samme sag fremsættes for retter i forskellige medlemsstater, er interessant i forbindelse med retssager vedrørende formueforhold, da disse sager ofte haster. 3. Anvendt ret Ordføreren bifalder princippet om, at "kun én lov finder anvendelse" (artikel 15), også selv om dette i de medlemsstater, hvor ægtefællerne på nuværende tidspunkt kan vælge lovgivningen på opholdsstedet, f.eks. i Tyskland, kræver en enorm ændring af praksis. En fælles statut vedrørende regler for formueforhold skaber retssikkerhed og -klarhed med hensyn til bestemmelsens formål. Dermed undgås, at der vælges forskellige love til flere erhvervelser, og at der opstår komplicerede supplerende spørgsmål, f.eks. om statutten vedrørende formueforhold for et surrogat. a) Lovvalg Det er ikke klart, hvordan artikel 16 og 18 forholder sig til hinanden, og hvorfor artikel 17 er indføjet. Kriterierne i artikel 16 og 18 overlapper hinanden, for så vidt de tager udgangspunkt i det sædvanlige opholdssted samt den ene af ægtefællernes nationalitet. Et yderligere kriterium i artikel 16 er det fælles sædvanlige opholdssted, og her mangler der tidsangivelse. Også her kan det kun være tidspunktet for lovvalget, der er gældende, da dette er det eneste, der skaber retssikkerhed. En henvisning til et fremtidigt opholdssted er for vag. Artikel 16 og 18 kan altså slås sammen. De beskyttelsesbestemmelser, der gælder for en senere ændring af, hvilken lov der finder anvendelse, som omhandlet i artikel 18, stk. 2 og 3, skal i betragtning af interesserne undersøges nøje. Ægtefællerne ønsker, at bestemmelserne skal være fleksible og enkle, tredjemand har brug for retssikkerhed. Det bør derfor undersøges nøje, hvad der bedst er i overensstemmelse med ægtefællernes interesser (en fremadrettet eller tilbagevirkende kraft, som er det normale? Evt. en delvist tilbagevirkende kraft?) og samtidig beskytter tredjemand. b) Fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes i mangel af aftale herom Ordføreren bifalder princippet om, at statutten vedrørende formueforhold er urokkelig. Dette skaber retssikkerhed for ægtefæller og tredjemand og forhindrer (ubemærket) fortabelse af rettigheder. Det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i det "første fælles sædvanlige opholdssted" (litra a). Denne forskrift kan ganske vist - pga. yngre pars mobilitet på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet - i det enkelte tilfælde føre til, at der anvendes en lov, som man ikke PE v /5 DT\ doc

5 har et længerevarende tilhørsforhold til. Men det er ikke en løsning at tage udgangspunkt i det seneste opholdsted - som i forordningen på det arveretlige område eller i Rom IIIforordningen - fordi statutten vedrørende formueforhold skal være afklaret fra starten. Tidsangivelsen "efter indgåelse af ægteskabet" er ikke klar. Tidspunktet for indgåelse af ægteskabet er mere klart. Stedet for indgåelse af ægteskabet har ingen betydning for, hvortil ægtefællerne har den tætteste tilknytning (litra c), og bør slettes. Der skal også her fastlægges et klart tidspunkt (indgåelse af ægteskabet). c) Eventuelt I artikel 19 overrasker omtalen af ægtepagten, der er omfattet af artikel 20. I stk. 2 er det uklart, hvordan kravet om udtrykkelighed forholder sig til skriftformen. Det skal desuden undersøges, om alle situationer (f.eks. ægtefællers ophold i forskellige medlemsstater, tredjelandes formelle betingelser) er medtaget. I forbindelse med artikel 20 er det spørgsmålet, om "formkrav for ægtepagter" overhovedet skal reguleres. En ægtepagt regulerer ikke kun aspekter vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. Artikel 22 giver anvendelsen af præceptive bestemmelser (lex fori) forrang, hvilket bryder princippet om ensartede statutter. Kommission nævner beskyttelse af familiens bolig som eksempel på anvendelsen 1. Bestemmelsens anvendelsesområde skal præciseres. Hvis der kun menes familiens bolig, kan dette også fremgå af formuleringen. Måske er det under alle omstændigheder mere hensigtsmæssigt at tage disse spørgsmål ud af forordningens anvendelsesområde. Artikel 23 om "ordre public" bør formuleres på samme måde som i forordningen på det arveretlige område. 4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse Ordføreren anbefaler kraftigt, at man tager udgangspunkt i den løsning, man når frem til med hensyn til forordningen på det arveretlige område, og afventer kompromisset på dette område. Det er vigtigt at understrege, at den foreslåede "anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter" er for vidtrækkende. En sådan udvidelse af dokumenters retsvirkning må afvises, eftersom dokumenters retsvirkning skal fastlægges i henhold til den lov, der finder anvendelse. 1 Begrundelse, s. 9. DT\ doc 5/5 PE v01-00