EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved

Transkript

1 EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 15

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Styrelsen har siden 2001 udarbejdet et årligt embedsregnskab for den enkelte ret, der viser udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Domstolsreformen har givet anledning til at foretage en justering af indholdet af embedsregnskabet, idet der nu også fokuseres på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Det skyldes, at disse forhold også er vigtige i forhold til at vurdere udviklingen ved retten over det seneste år. Formålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter, ligesom det også skal tjene til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens målopfyldelse i forhold til sagsbehandlingstider, ressourceudnyttelse og øvrige forhold. Embedsregnskabet skal bl.a. ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceudnyttelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. Samtidig er det væsentligt at påpege, at 2007 som følge af domstolsreformen har været et meget atypisk år ved byretterne. Et mål med reformen er at sikre mere homogene og ensartede byretter. I 2007 har de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold haft meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, når man læser den enkelte rets embedsregnskab. Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer har i 2007 samlet haft en produktivitet svarende til gennemsnittet af byretter. Det bemærkes i den forbindelse, at det som følge af domstolsreformen ikke er muligt at sammenligne retten i Næstveds embedsregnskab for 2007 med rettens tidligere embedsregnskaber. Retten blev i 2007 etableret ved en hel og delvis sammenlægning af retterne i Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted, St. Heddinge og Næstved. I 2007 har retten haft kontorer i Næstved og Slagelse på fem forskellige adresser. Der er benyttet retssale i Korsør, Sorø, Slagelse, Haslev, Faxe og Næstved. Flere af rettens afdelinger har i hele perioden været delt mellem Næstved og Slagelse. De bygningsmæssige forhold har betydet, at der er blevet anvendt meget tid på transport og at arbejdsgangene ikke har kunnet tilrettelægges optimalt. lægger vægt på, at der er god overensstemmelse mellem produktivitet og kvalitet i rettens arbejde. Det er vanskeligere at måle kvalitet, og derfor bliver der generelt fokuseret mere på produktivitet. Retten har i slutningen af 2007 påbegyndt kvalitetsarbejdet, som senere skal yderligere systematiseres. Der er afsat kvalitetsudviklingsdage, hvor kvalitetsforbedringer drøftes og planlægges. Dette arbejde er nødvendigt for at sikre en høj kvalitet i rettens afgørelser og sikre den fortsatte tillid til domstolene. Rettens medarbejdere har i 2007 ydet en særlig stor indsats med lange arbejdsdage og overarbejde i weekends til følge. Denne indsat har gjort, at retten i Næstved i væsentlig grad har nedbragt de bunker, der opstod i den første del af 2007, hvor de seks retter blev sammenlagt. Medarbejderne har ydet en stor og fortjenstfuld indsats såvel kvantitativt som kvalitativt Embedets samlede produktivitet. Den samlede produktivitet for retten i Næstved er i 2007 på 100,1, hvor gennemsnittet til sammenligning for alle byretter er 100. Henset til de tidligere nævnte omstændigheder må det samlede produktivitetsmæssige resultat for 2007 anses for godt.

5 Personalegruppernes produktivitet. Juristernes produktivitetsindeks er på 108,0, hvilket er et særdeles tilfredsstillende resultat, der ligger over gennemsnittet og tæt på resultatet for den 5. bedste ret i landet. Rettens dommere deltager, som en del af deres arbejde, i behandlingen af sager i Børne- og Ungeudvalg i de fire kommuner, som udgør retskredsen. Kontorfunktionærernes produktivitetsindeks er på 97,0 hvilket er tæt på gennemsnittet for alle byretter. I 2007 har mange kontormedarbejdere skullet skifte arbejdsrutine og mange nye medarbejdere har været under oplæring. Det har også betydet meget, at seks retters kultur og arbejdsrutiner har skullet tilpasses hinanden Produktiviteten på straffe- og civile sager. s samlede produktivitetsindeks på straffesagsområdet lå i 2007 på 91,3, hvilket er en del under gennemsnittet. En væsentlig årsag er de geografiske forhold, hvor der i forbindelse med retsmøder i straffesager er anvendt meget tid på transport af medarbejdere og sager. Det samlede produktivitetsindeks på civilsagsområdet lå i 2007 på 133, der er væsentligt over gennemsnittet og formentlig et af de bedste resultater på landsplan. Både civile sager og straffesager behandles i samme afdeling. Det vil derfor være mere naturligt at vurdere produktiviteten for civile- og straffesager samlet, hvorfor retten i Næstved på dette område samlet ligger over gennemsnittet. Det skal fremhæves, at det fremgår af tabel 2 at antallet af verserende sager sat i forhold til antallet af modtagne sager for både civile- og straffesager ligger under gennemsnittet for alle byretter. Det betyder at antallet af verserende sager, i forhold til gennemsnittet for alle byretter, er lavt i forhold det antal sager retten i Næstved har modtaget i Dette er et rigtig godt resultat Afgørelsestider for straffesager og civile sager. Straffesager:

6 6 har i 2007 afsluttet straffesager. Retten har behandlet og afsluttet 88 % almindelige straffesager inden for 6 måneder, hvor målsætningen for 2007 var 95 %. Dette resultat er tæt på landsgennemsnittet på 90,6 %. For så vidt angår de særlige voldssager har retten afsluttet 49,3 % af sagerne inden for den af Folketinget ønskede sagsbehandlingsfrist på 37 dage, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Rettens målsætning for 2008 er, at ingen fristoverskridelse må beror på rettens forhold. Der vil være forhold, som bevirker, at sagen ikke kan sluttes inden for fristen, f.eks. tilfælde, hvor den tiltalte ønsker en bestemt forsvarer beskikket, som ikke kan møde inden fristen. Der vil være tilfælde, hvor tiltalte eller vidner ikke møder den dag, hvor hovedforhandlingen finder sted og tilfælde hvor der skal indhentes en personundersøgelse. Endelig vil det ikke altid lykkedes at finde den tiltalte med henblik på forkyndelse af anklageskriftet. I disse tilfælde er det ikke muligt at afslutte sagen inden for fristen, som følge af udefra kommende årsager. Civile sager: har i 2007 afsluttet civile sager. Retten har afsluttet 48,8 % af de civile sager inden for 1 år, hvor målsætningen for 2007 var 60 %. Dette er under landsgennemsnittet på 55,5 %. Som det fremgår af de tidligere bemærkninger, har produktiviteten på civil-området været meget høj ligesom andelen af verserende sager i forhold til antallet af modtagne sager er lav. Da bunken af sager, som den nye ret overtog fra de gamle retter, ikke var større end forventet, må det antages, hvilket svarer til dommernes erfaringer med behandlingen af sagerne, at en forholdsmæssig stor del af de sager, som den nye ret overtog, var sager, der allerede havde været under behandling i et godt stykke tid Fogedretten Fogedretten har i 2007 afsluttet sager og antallet af verserende sager udgør 24,3 % i forhold til antallet af modtagne sager. Det er over gennemsnittet for alle byretter, som er på 20,0 %. Produktiviteten for juristerne er det 5. bedste resultat set i forhold til af alle byretter. Når dette sammenholdes med afdelingens geografiske og dermed ledelsesmæssige udfordringer må resultatet anses for særdeles bemærkelsesværdigt.

7 7 Produktiviteten for kontormedarbejderne er noget under gennemsnittet for alle byretter. Fogedretten har i hele 2007 været delt mellem kontorerne i Næstved og Slagelse. Der har som følge heraf været anvendt meget tid på transport af sager og medarbejderne har både i forbindelse med fogedmøder og interne møder anvendt meget tid på transport. Fogedretten har endvidere i særlig grad været ramt af, at meget erfarne kontorfogeder fik arbejde i andre retskredse og hos advokater. Det har betydet, at fogedretten har været den afdeling, som forholdsmæssigt har haft flest nye kontormedarbejdere og har løfte en meget stor oplæringsopgave. Dette må anses for hovedårsagen til produktionsresultatet for kontormedarbejderne. Fogedretten behandler omkring halvdelen af de modtagne notarialforretninger. De øvrige notarialforretninger behandles af fællessekretariatet Skifteretten Skifteretten har afsluttet skiftesager. Antallet af verserende insolvensskifter udgør 65,3 % i forhold til antallet af modtagne sager. Det er over gennemsnittet for alle byretter, som er på 62,1 %. Produktiviteten for juristerne og kontormedarbejderne er under gennemsnittet for alle byretter. Skifteretten var indtil september 2007 delt mellem kontorerne i Næstved og Slagelse. Efter dette tidspunkt har der i henhold til bitingstedsforpligtelsen været afholdt møder i Slagelse. Der har som følge af de bygningsmæssige og geografiske forhold været anvendt meget tid på transport af sager og medarbejderne har både i forbindelse med skiftemøder og interne møder anvendt meget tid på transport. Skifteretten har i særlig grad manglet erfarne jurister ligesom afdelingen i perioden har haft tre funktionschefer. Afdelingen begyndte som følge heraf først at fungere tilfredsstillende i slutningen af Tinglysningsafdelingen Tinglysningsafdelingen har i 2007 modtaget i alt dokumenter til tinglysning og er blandt de 5 største tinglysninger. Tinglysningen kontorer i Næstved og Slagelse. Som følge af at alle

8 8 dokumenter modtages i Næstved er det ikke praktisk muligt at tinglyse alle dokumenter samme dag de modtages. Det har bevirket, at 98 % af anmeldte dokumenter i 2007 er tinglyst inden for 10-dages fristen, at 66 % af anmeldte dokumenter er tinglyst inden for en ekspeditionstid på 5 dage, og at den gennemsnitlige ekspeditionstid i hele 2007 har været på 4,8 dage, hvilket alt i alt må anses for et meget tilfredsstillende resultat Kompetenceudvikling lægger vægt på, at medarbejderne under ansættelsen bevarer og udvikler deres kompetencer. Det sker ved intern oplæring og deltagelse i ERFA-grupper samt de af Domstolsstyrelsen udbudte kurser. I 2007 har retten selv arrangeret enkelte kursusdage ligesom administrationschefen og to funktionschefer har deltaget i længerevarende lederudviklingsforløb. Når retten samles i en bygning i september 2008 skal der iværksættes en turnusordning som kommer til at omfatte alle kontormedarbejdere Sygefravær. har i 2007 arbejdet med en sygefraværspolitik med henblik på at nedbringe sygefraværet. Sygefraværet ligger lidt under gennemsnittet af alle byretter Møder har i 2007 afholdt møder med Anklagemyndigheden, Foreningen af Beskikkede Advokater i Næstved, Advokatforeningen i Næstved, bobestyrerne og stævningsmændene.

9 9 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre arbejdstunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal afsluttede uvægtede og vægtede sager Sagsmængde 2007 Uvægtede - Vægtede sager - sager Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I første kolonne fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis bunken af verserende sager er for stor i forhold til rettens ressourcer, vil det alt andet lige på sigt påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis bunken af verserende sager svarer til eller ligger under personaleressourcerne ved retten.

10 10 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder. Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang udgør i forhold til antallet af modtagne sager i det seneste år. Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende % ift. Verserende % ift. Verserende % ift. pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne Straffesager: Domsmandssager ,5% ,4% 18,8% Sager uden domsmænd ,9% ,2% 16,0% Tilståelsessager ,3% ,5% 19,0% Civile sager: Almindelige sager ,1% ,6% 37,8% Boligretssager 1 40,3% ,3% 42,0% Ægteskabssager 62 42,8% ,7% 44,0% Alm. og særlige fogedsager ,3% ,0% 13,6% Betalingspåkrav ,1% ,4% 18,5% Insolvensskifter ,3% ,1% 50,0%

11 11 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at rette op denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale. Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

12 12 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 1 og rettens samlede personaleforbrug 2. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. og reformarbejde), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen, herunder navnlig etableringen af 24 nye byretter, er der sket et databrud, der betyder, at styrelsens finder det rigtigst, at udgangsåret for vurdering af den fremtidige produktivitet er Indeksværdien 100 svarer derved til den gennemsnitlige produktivitet ved byretterne i I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2007= indeks 100) Samlet Kontor 5. bedste ret Retten Jurister 70,0 80,0 90,0 100,0 110,0 120,0 130,0 Produktivitetsindeks Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 2 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

13 13 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2007 = indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 108,0 100,0 109,0 Kontor 97,0 100,0 104,0 Retten samlet 100,1 100,0 105,2 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for alle byretterne på sagsområdet i Det er vigtigt at holde sig for øje, at årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 3 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2007= indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 91,3 100,0 108,1 Civile sager 133,0 100,0 107,6 Fogedsager 92,4 100,0 113,0 Skiftesager 84,8 100,0 118,5 3 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

14 14 5. Sagsbehandlingstider For 2007 blev der som følge af domstolsreformen opstillet et mål om, at sagsbehandlingstiden i forhold til en række forskellige sagstyper skulle ligge på niveau med sagsbehandlingstiden for Set i lyset af det store arbejde med implementering af reformen var der tale om et ambitiøst mål. I tabellen nedenfor sammenholdes rettens afgørelsestider for afsluttede sager i 2007 med målsætningen for I venstre side af tabel 7 nedenfor ses målsætningen for 2007 sammenholdt med rettens resultat for året. Rettens resultater kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret dvs. den ret, der har det 5. bedste resultat. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 Alle byretter Resultater i 2007 Målsætning for 2007 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2007 ret Alm. straffesager 61 % inden for 2 mdr. 45,3% 46,2% 56,8% Alm. straffesager 95 % inden for 6 mdr. 88,0% 90,6% 94,9% Voldssager 54 % inden for 37 dage 49,3% 49,7% 60,8% Voldssager 73 % inden for 2 mdr. 73,2% 67,6% 76,0% Voldtægtssager 47 % inden for 37 dage - 45,8% 75,0% Hovedforhandlede 60 % inden for 1 år 48,8% 55,5% 62,6% civile sager Fogedsager 97 % inden for 6 mdr. 93,0% 94,0% 97,5% Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. Den generelle tendens er, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere i 2007, hvilket helt overvejende skyldes ophobning af sager som følge af reformproblemer umiddelbart efter domstolsreformens ikrafttræden. Det synes at kræve tilførsel af yderligere ressourcer, hvis bunkerne og dermed sagsbehandlingstiderne skal reduceres inden for et overskueligt tidsrum.

15 15 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 8 nedenfor viser rettens personaleomsætning, nettotilgangsprocent i forhold til nye medarbejdere samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning. Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i 2007 var 9,1 dage i Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på 15,5 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Ansatte i tinglysningen indgår i disse beregninger. Tabel 8. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gnst. antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning mv. Alle byretter Gennemsnit "5. bedste" ret Personaleomsætning (%) 14,7 16,1 9,5 Nettotilgang (%) -1,2-0,4 Gnst. sygedage pr. medarbejder 8,1 10,1 5,9 Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste Tabel 9 nedenfor viser rettens årsværksforbrug i 2007 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug i Årsværksforbruget, der trækkes fra Statens Lønsystem (SLS), er ekskl. ansatte på lønnet barselsorlov. Der kompenseres herudover for uddannelsesfuldmægtige 4, langtidssygdom, indlån 5, udlån 6, en del af organisationsformændenes arbejde mv. samt de korrektioner og fejl, der eventuelt måtte være i kørslen fra SLS. 4 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 5 Indlån er bistand fra andre retter. 6 Udlån er hjælp til andre retter.

16 16 Tabel 9. Årsværksopgørelse i 2007 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug Årsværksforbrug Uddannelses- Langtidssygdom Andre Korrigeret efter SLS fuldmægtige korrektioner årsværksforbrug Jurister 16,61-0,83 0,0 0,13 15,90 Kontorfunktionærer 52,20-1,6 0,00 50,62 Elever 3,82 0,0 0,00 3,82 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,20 0,0 0,00 2,20 Øvrigt personale 4,60 0,0 0,00 4,60 Samlet for retten 79,44-0,83-1,6 0,13 77,14 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 10 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde. Tabel 10. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. - heraf reform - Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 2,83 17,8% 0,14 0,9% 70,34 16,7% 15,22 3,6% Kontorfunktionærer 7,44 19,6% 0,72 1,9% 212,63 24,5% 23,06 2,7% Elever 1,42 41,9% 0,01 0,2% 15,16 26,7% 0,79 1,4% Beskæftigelsesordning mv. 1,40 70,9% 0,00-24,84 59,1% 1,56 3,7% Øvrigt personale 4,60 100,0% 0,16 3,4% 81,18 97,8% 5,60 6,7% Samlet for retten 17,70 27,8% 1,03 1,7% 404,15 27,5% 46,23 3,1% Det er forventningen, at reformårsværkene inden for kort tid kan konverteres til direkte sagsbehandling, hvilket vil forøge aktiviteten og produktiviteten ved de enkelte retter. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at

17 17 sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 11 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 11. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 4,92 31,0% 4,10 25,8% 1,82 11,4% 2,19 13,8% 0,01 0,1% # Kontorfunktionærer 7,05 18,6% 5,64 14,9% 9,54 25,2% 7,43 19,6% 0,77 2,0% # Elever 0,23 6,7% 0,41 12,2% 0,53 15,6% 0,76 22,2% 0,05 1,4% 3 Beskæftigelsesordning mv. 0,10 5,3% 0,19 9,6% 0,20 10,2% 0,08 4,0% 0,00-0 Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Samlet for retten 12,30 20,8% 10,34 17,5% 12,09 20,4% 10,46 17,7% 0,83 1,5%