Notat om økonomien i folkeskolernes tildelingsmodel

Transkript

1 Til: Børn og Læring Notat om økonomien i folkeskolernes tildelingsmodel Input til evaluering af økonomien i tildelingsmodellen til folkeskolerne 27. juli 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen chg@syddjurs.dk Børn og Læring har anmodet Økonomisk Sekretariat om at bidrage med en økonomisk vinkel i forbindelse med evaluering af tildelingsmodellen. Nogle af elementerne er medtaget på baggrund af emner, der ønskes belyst. Syddjurs Kommune vedtog en ny tildelingsmodel for folkeskolerne med start i skoleåret 2016/2017. Med start 1. august 2016 har modellen kun påvirket 2016 med fem måneder. De helt overordnede præmisser for arbejdet med tildelingsmodellen var: At lave en enkel elevbaseret tildelingsmodel, der bevarer 10 folkeskolelokationer. At tildelingsmodellen baseres på et beløb pr. elev og reducerer den gennemsnitlige udgift pr. elev. At der skal tilbydes et skoletilbud af en høj kvalitet, der kvalificerer eleverne i forhold til lovgivningens hensigter og de politiske målsætninger i Syddjurs Kommune. At opretholde nærhed og kvalitet på hele skole- og dagtilbudsområdet samt styrke indsatsen vedrørende inklusion. At skabe robusthed i forhold til den vigende demografiske udvikling. Den nuværende tildelingsmodel til folkeskolerne har nu virket i to skoleår. Rent økonomisk er tildelingsmodellen blevet mere enkel og gennemskuelig. Den er også blevet mere robust i forhold til udsving i elevtallet. Der er også indført demografiregulering på bidrag til staten for private skoler og efterskoler, så budgettet er koblet tættere til den demografiske udvikling. Tildelingsmodellen baserer sig på et beløb pr. elev, dog i tre trin. Dette sker efter et politisk ønske om at understøtte de mindste enheder rent økonomisk. Det fremgår af tabellen på side 3, at den gennemsnitlige elevtildeling er forskellig mellem skolerne og giver et højere gennemsnitligt beløb pr. elev til de mindste enheder. Med flytning af de centrale specialklasser og centrale modtageklasser ud på alle skoler, er nærheden og tilknytning til nærmeste folkeskole styrket. Midlerne til disse funktioner er fulgt med ud til skolerne. Det medfører dog en væsentlig nedgang i udgifterne til befordring, da færre elever skal køres rundt. Midler der ellers skulle være taget ude på folke- Økonomisk Sekretariat Budget Lundbergsvej 2 Postadresse 8400 Ebeltoft Lundbergsvej 2 Tlf.: Ebeltoft syddjurs@syddjurs.dk Side 1 af 18

2 skolerne. Med fuld indfasning af tildelingsmodellen og tilknyttede ændringer er reduktionen i befordring på omkring 6 mio. kr. årligt. Det kan ikke afvises, at der vil være folkeskoler, der bliver presset økonomisk. Den primære grund er vigende elevtal. Med ti folkeskoler, seks private skoler og efterskoler til omkring i alderen 6-16 år bliver skolerne relativt små rent økonomisk. Der er nu under elever i folkeskolerne, lidt over elever i private skoler og knap 300 elever på efterskoler. Det samlede elevtal forventes at falde de kommende år. Det skyldes, at de årgange, der starter i skole, er mindre end de årgange, der færdiggør folkeskolen. En anden faktor, der kan give et pres på folkeskolernes økonomi, er pengene følger eleven. Økonomisk virker modellen efter hensigten, men det kunne overvejes at justere nogle af de parametre, der indgår i modellen. Overordnet lykkedes modellen med over tid at skubbe mere budget ud til skolerne, så de understøttes økonomisk i inklusionsopgaven. Implementeringen, hvor kun alle nye sager efter 1.august 2016 indgår, betyder, at med kun to års historik kan der statistisk være nogle udsving, som først udligner sig, når modellen har virket i ti år. Først efter ti år har en hel årgang været gennem klasse, og udsvingene der er mellem årgangene på de enkelte skoler vil være jævnet en del ud. Desuden er beløbet der følger med eleven lavt, idet udgifterne på folkeskolen til en elev reelt kan være langt højere, end det beløb der sendes med eleven i dag. Styringsmæssigt betyder det at udgiften for folkeskolen kan falde, hvis en elev sendes videre til et specialiseret tilbud. Modsat skal folkeskolerne i dag sende penge med elever, som fx er anbragt i skoledistriktet eller som har gået på en privatskole i skoledistriktet. Styringsmæssigt kan dette give nogle udfordringer, idet folkeskolen ikke har haft mulighed for at inkludere eleven tidligt i skoleforløbet. Pengene følger eleven bliver beskrevet yderligere til sidst i notatet. Side 2 af 18

3 Nettodriftsudgifter pr årig Udgiftsniveau og tildelingsmodellen Den hidtidige tildelingsmodel indeholdt omkring 25 parametre, hvoraf en del kun bidrog meget lidt rent økonomisk. Økonomien var især påvirket af antal elever og antal klasser. Med et faldende elevtal var tildelingen pr. klasse en væsentlig årsag til, at de samlede kommunale udgifter pr. elev i 2015 steg yderligere. I de nyeste nøgletal for budget 2018 ligger Syddjurs Kommune lige omkring landsgennemsnittet. Der gøres opmærksom på, at Ungdomsskolen i de nyeste nøgletal indregnes i det samlede skoleområde. Det skyldes, at flere kommuner har alle deres 10. klasser under ungdomsskolen. Ligesom der er forskel på om klasse ligger under Ungdomsskolen, klubtilbud under dagtilbudslovgivningen eller som et SFO tilbud. Grafen viser, at Syddjurs Kommune reelt har ligget højere end landsgennemsnittet, men er lykkedes med at bremse udgiftsstigningen. Udgiftsniveau, folkeskolen (2018 priser) Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet B2018 Grafen med udgiftsniveau er inkl. SFO. Hvis pasning (SFO) pilles ud af nøgletallet så har Syddjurs Kommune fortsat større udgifter til skoleområdet end landsgennemsnittet. VIVE har opgjort, at den beregnede forventede udgift på skoleområdet skulle ligge på 95,5% af landsgennemsnittet. Side 3 af 18

4 Uden pasning skulle budgettet til skoleområdet, ud fra det beregnede udgiftsbehov på 95,5 %, være 39,2 mio. kr. mindre i Udgiftsniveauet er en politisk prioritering, men tallene viser, at Syddjurs Kommune fortsat ligger i den høje ende hvad angår udgifter pr årig til skoleområdet. Den nye tildelingsmodel er udelukkende elevbaseret, dog politisk besluttet med to knæk, således at de mindste skoler forfordeles rent økonomisk. De to knæk medfører, at alle skoler får det højeste beløb pr. elev for de første 200 elever. Beløbet er i 2018 på kr. pr. elev og svarer til 110% af kr. ( kr. er gennemsnitstaksten svarende til 100%). Dernæst er beløbet kr. pr. elev op til 400 elever. Hvis skolen har mere end 400 elever, falder beløbet pr. elev til kr. pr. elev, for det antal elever der er over 400 elever. For elever over 400 svarer det til 75% af kr. pr. elev. Nedenfor ses en tabel med elevtallet pr. 1. januar % 100% 75% Elevtal <=200 <=400 >400 Budget Budget pr. elev Ebeltoft Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ådalsskolen Side 4 af 18

5 Thorsager Skole får som mindste skole kr. pr. elev i gennemsnit, mens Hornslet Skole som største skole får kr. pr. elev i gennemsnit. Ebeltoft og Rønde ligger som større skoler omkring kr. pr. elev. Det ses, at fem skoler ligger i spændet kr. pr. elev, mens Mørke ligger på kr. pr. elev. Hvis Hornslet Skole skulle have lige så meget pr. elev, som de fem skoler i midtergruppen, skulle Hornslet have omkring kr. mere pr. elev, hvilket svarer til omkring 8 mio. kr. mere i budget om året. De tre største skoler ligger alle under gennemsnitsbeløbet pr. elev. De andre syv skoler får omkring kr. eller mere over gennemsnitsbeløbet pr. elev. Hornslet Skole får det laveste gennemsnitbeløb pr. elev på kr. Hvis der havde været en ren tildelingsmodel med kr. pr. elev til alle skoler, ville 89,6% af budgettet være fordelt. De sidste 10,4% af budgettet svarer til 26,2 mio. kr. De 26,2 mio. kr. omfordeles i dag mellem skolerne på baggrund af elevtallet. De to knæk i tildelingsmodellen gør, at de 10,4% af budgettet fordeles til de ni skoler, der er mindre end Hornslet Skole. Det er en enkel og gennemsigtig løsning. De 10,4% af budgettet, svarende til 26,2 mio. kr. kunne fordeles efter andre parametre, men vil resultere i en mere kompliceret model. Der er desuden afsat 6 mio. kr. til kompetenceløft plus 1 mio. kr. til køb af kurser fra staten. Det betyder, at skolerne får betalt kursus og penge til køb af vikarer i forbindelse med en række tiltag omkring kompetenceløft. Skolernes andel af midlerne afhænger af, hvor mange personaler, de sender afsted på kurserne. Budget og regnskab På næste side er vist forbrug, budget og regnskab for folkeskoler og SFO fra Alle tidligere opgørelser er lavet på regnskabsår, så det er fastholdt i dette notat. Det er vanskeligt at sammenligne forbrug og budget hen over årene fra 2014 til Det skyldes både ændrede forudsætninger i budget og ændringer i måden de ekstra tildelinger gives i løbet af året. Eksempelvis er kompetencemidler givet som en indtægt i skoleåret 2016/2017. Dette er ændret så der gives budget fra skoleåret 2017/2018. Når der ses på evnen til at overholde budgettet, så har det i perioden 2014 til 2017 været år 2017 der har det største økonomiske mindreforbrug. Det ses, at folkeskolerne har et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. i Det samtidig med at Marienhoffskolen inden regnskabet har opsparet 0,5 mio. kr. til nyt inventar. Side 5 af 18

6 Budget og regnskab for folkeskoler og SFO i hele kr. Regnskabsår Forbrug Korr. Rest korr. Forbrugs Korr. Rest korr. Forbrugs Korr. Rest korr. Forbrugs Korr. Rest korr. Forbrugs Forbrug Forbrug Forbrug Budget Budget % Budget Budget % Budget Budget % Budget Budget % Folkeskoler , , , ,4 Ebeltoft Skole og SFO , , , ,8 Hornslet Skole og SFO , , , ,9 Kolind Centralskole og SFO , , , ,7 Marienhoffskolen og SFO , , , ,0 Molsskolen og SFO , , , ,9 Mørke Skole og SFO , , , ,3 Rosmus Skole og SFO , , , ,9 Rønde Skole og SFO , , , ,4 Thorsager Skole og SFO , , , ,5 Ådalsskolen og SFO , , , ,2 Ådalsskolen specialundervisning - LUKKET , , Generelt viser tallene, at de økonomiske resultater ligger omkring budgetterne i alle årene. Det ses, at der hvert år er steder med både merforbrug og mindreforbrug. Marienhoffskolen i Ryomgård har bevidst opsparet 0,5 mio. kr. til nyt inventar i 2016 efter regnskab, i 2017 er det samme beløb opsparet inden regnskab. Ellers ligger næsten alle udsving inden for plus/minus 3%. Det vurderes, at være naturligt med udsving hen over årene. Det bemærkes, at ingen skoler og sfo har haft merforbrug i alle fire år fra Den nye tildelingsmodel trådte i kraft 1. august Den har derfor haft virkning i 5 måneder i År 2017 bliver derfor første år, hvor tildelingsmodellen har virkning et helt regnskabsår. Specialklasserækken i Ådalen havde eget udgiftssted, som er lukket pr. 1. august Der gøres opmærksom på, at Mørke og Ådalen har fået ekstra tildeling via overgangsordningen. Der er givet midler til kompetenceløft til alle skoler. I skoleåret 2016/2017 er midlerne tildelt som en indtægt. Fra skoleåret 2017/2018 er midlerne tildelt som budget. Økonomisk Sekretariat Budget Lundbergsvej 2 Postadresse 8400 Ebeltoft Lundbergsvej 2 Tlf.: Ebeltoft syddjurs@syddjurs.dk Side 6 af 18

7 Statens socioøkonomiske reference Staten beregner en socioøkonomisk reference, der bruges til at sammenligne landets skoler. De baggrundsforhold der indgår i beregningen, er: Alder Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes bruttoindkomst Forældrenes ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken Skoler, der er ens på de valgte parametre, forventes at ligge på samme karakterniveau. Mindre udsving er helt normalt, mens større udsving er signifikante (markeret med *). Nedenstående tal er gennemsnittet for de seneste tre afsluttede skoleår, som der er tal for. Økonomisk Sekretariat Budget Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft Side 7 af 18

8 På landsplan er karaktersnittet i 86% af skolerne omkring det beregnede forventede niveau. Omkring 7% har et karaktersnit under det forventede niveau, mens 7% klarer sig bedre end det forventede niveau. I alt skoler indgår i opgørelsen for skoleåret 2015/2016. Nedenstående er citater fra ministeriets publikation: Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret 9. klasseprøverne. Socioøkonomisk referere til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen har indflydelse på, og forhold, som skolen ikke har indflydelse på. Skolens elevgrundlag i bred forstand ligger uden for skolens indflydelse. Selv om elevgrundlaget i udgangspunktet ikke ligger inden for skolens indflydelse, er det dog vigtigt at huske på, at skolen også har mulighed for at indrette sin undervisning efter de elever, der går på den. Statens socioøkonomiske reference - forklaringsgrad Der er også parametre, der formentlig har en indflydelse, som ikke er medtaget i statens økonomiske reference. Så forklaringsgraderne skal ses i forhold til de nævnte parametre der indgår i modellen. I forhold til statens socioøkonomiske reference viser statistikken, at den ene forældres højeste uddannelsesniveau kan forklare 17% af karaktergennemsnittet, mens forældrenes gennemsnitlige indkomst kan forklare 13%. Den tredjehøjeste forklaringsgrad er andelen af forældre med mellemlang og lang videregående uddannelse på 6%. Det fortæller noget om hvorvidt begge forældre har en længere uddannelse. Disse forklaringsgrader skal ses i lyset af de valgte parametre, som er listet på side 3. Det betyder, at eksempelvis lærernes påvirkning af karakteren ikke er medtaget. Resten af parametrene som eksempelvis køn, ledighed, oprindelsesland forklarer alle hver især under 5% af karaktersnittene. Hvis der kun vælges en enkelt eller få socioøkonomiske parametre, så er forældrenes højeste uddannelse og den gennemsnitlige indkomst de enkeltparametre, der forklarer mest. Det forventes, at det også påvirker andelen med en mellemlang og lang uddannelse. Ligesom det forventes at påvirke forældrenes gennemsnitlige indkomst. Side 8 af 18

9 Uddannelse vil dog kun direkte og indirekte påvirke omkring maksimalt en tredjedel af karaktersnittet i statens beregning. En udeladelse af andre parametre vil kunne skævvride en økonomisk tildeling på baggrund af den socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference Syddjurs Kommune Beregningerne er baseret på de faktiske elever på skolerne. Ministeriets beregninger sker således på elevniveau, men præsenteres kun på skoleniveau. Den socioøkonomiske reference, som er det forventede karaktersnit, i Syddjurs Kommunes folkeskoler ligger i spændet 6,3-7,3. I forhold til gennemsnittene på landsplan er skolerne dermed forholdsvis homogene. De opnåede karaktersnit for folkeskolerne i Syddjurs Kommune ligger i spændet 6,2-7,6. Det større spænd skyldes, at der er skoler, der de seneste tre skoleår i gennemsnit har klaret sig både under og over de forventede gennemsnitskarakterer. Til sammenligning er der er i Aarhus et spænd i det beregnede forventede karaktersnit på 5 til 8,5. Dette beregnede spænd er mere end tre gange så stort som i Syddjurs Kommune. Spændet for de faktiske karakterer er endnu større skolerne imellem. Den klart største indvirkning er forældrenes uddannelse, både direkte og indirekte. Det er forældrenes højeste fuldførte uddannelse, forældrenes gennemsnitlige indkomst og andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Oprindelsesland har en relativ lille betydning i forhold til beregningerne, men det er noteret, at dette parameter kan give udslag i et behov for ekstra sprogundervisning. Beskæftigelsesgraden har også kun en relativ lille betydning, hvilket igen falder tilbage på forældrenes uddannelsesbaggrund, som en mere betydende faktor. Der er mange forhold, som ikke er med, eksempelvis fordi de har en meget lille påvirkning af beregningerne. Andre forhold er ikke med, fordi de ikke måles eller ikke er målbare eksempelvis motivation, familie og venners påvirkning, sygdom eller handicap. Staten tager udgangspunkt i de faktiske elever, hvorfor der vil være udsving mellem årene afhængig af de elever, der går på skolen og afslutter 9. klasse i det pågældende skoleår. De fleste skolers reference svinger med 0,1-0,3 fra ét år til det næste. Det største udsving i Syddjurs Kommunes folkeskoler de seneste tre skoleår er 0,6 fra ét skoleår til det næste. Disse udsving mellem årerne udfordrer muligheden for at tildele skolerne økonomi ud fra lige præcis de elever, der går på skolen i det pågældende skoleår. Hvis der skal tildeles ud fra nuværende elever vil det kræve løbende info fra e-indkomst om forældrenes indkomst samt de andre informationen der ønskes lagt til grund for tildelingen. Desuden skal økonomien løbende henover skoleåret. Brug af socioøkonomisk reference Det er væsentligt, at de socioøkonomiske faktorer opgøres for de faktiske elever på hver skole i det pågældende skoleår og ikke blot på skoledistrikterne. Det skyldes, at der er elever, der vælger privatskole eller en skole i et andet skoledistrikt. Disse elever påvirker Side 9 af 18

10 ikke distriktsskolen. Eksempelvis har Rosmus Skole lige nu 328 elever, hvoraf omkring 50 elever er fra Norddjurs Kommune og 65 elever fra Ebeltoft skoledistrikt. Det er vanskeligt på forhånd at vide præcist, hvordan elevernes baggrund ser ud inden skolestart. Statens tal laves efterfølgende baseret på de faktiske elever i 9. klasse. Hvis det indarbejdes som element i tildelingen til skolerne, vil skolerne få tildelt budget på baggrund af tidligere elever, som ikke længere er på skolen. Staten har beregnet de forventede karaktersnit for folkeskolerne til mellem 6,3 og 7,3 for de sidste tre skoleår. Selvom der kan aflæses nogle tendenser i tallene, så gør udsvingene fra et skoleår til det næste det svært at tilpasse en tildeling på forhånd til de elevgrupper, der er på skolerne i de enkelte skoleår. I forhold til omfordelingen i den nuværende tildelingsmodel er det usikkert, om beregninger på de faktiske elever vil give udslag i en væsentlig ændret fordeling. Det kommer helt an på, hvilke parametre der ønskes og med hvilken vægt, de skal gælde. Hvis fordelingen af midler skal ændre sig fra år til år afhængig af elevernes baggrund på de enkelte skoler, så vil det kun være muligt at kende sin økonomi på kort sigt. Det skyldes, at en sådan tildelingsmodel vil være afhængig af, hvilke elever der går på samtlige skoler. Først når der er et samlet overblik vil budgettet kunne fordeles. Eksempler fra andre kommuner og statens socioøkonomiske reference Der ønskes eksempler på, om og i givet fald hvordan - socioøkonomiske faktorer anvendes i andre kommuner. Dette notat er ikke en fuldt dækkende undersøgelse af alle landets kommuner. Det er eksempler og overvejelser i forhold til at anvende socioøkonomiske faktorer i tildelingsmodellen. De socioøkonomiske faktorer siger især noget om elevernes forældre. Dette påvirker i forskellig grad de enkelte elever. Faktorerne kan enten være koblet på eleverne, elevernes forældre eller være nogle der deles af begge parter: Det kan være elevernes køn, alder ved skolestart, adoption, elevtrin. Det kan være forældrenes alder, civilstatus, forældrenes højeste fulførte uddannelsesniveau, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, indkomst, social status (stillingsbetegnelse), mors alder ved fødselstidspunkt og arbejdsmarkedsstatus. De fælles faktorer kan være statsborgerskab, oprindelsesland, familietype, antal børn i familien og elevens placering i børneflokken. Side 10 af 18

11 De nævnte faktorer indgår i opgørelser og tildelingsmodeller. Jævnfør statistik fra staten tyder det på, at forældrenes uddannelsesniveau er den enkeltstående anvendte faktor, der påvirker karaktersnittet mest. Socioøkonomi i tildelingsmodellen Der rejser sig også et spørgsmål om, hvor stor en andel af budgettet, der eventuelt kunne fordeles på baggrund af andre parametre end elevtallet. Der er eksempler på flere modeller i tildelingsmodellen, således at den eksempelvis er delt i tre dele med elevtal, struktur og specialundervisning. Hver del har sine egne parametre. De socioøkonomiske parametre ser ud til primært at blive brugt til at fordele en mindre andel af budgettet i tildelingsmodellen til inklusion, specialundervisning i folkeskolen og specialundervisning i specialskolerne, mens den generelle elevtildeling ikke ses berørt. I en tildelingsmodel med socioøkonomiske parametre vil skolerne være gensidigt afhængige af hinanden. Hvis eksempelvis 2 mio. kr. fordeles på baggrund af oprindelsesland. Så vil skolernes tildeling påvirkes af hvor mange elever, der er på de andre skoler med dette parameter. Skolerne vil med denne faktor have sværere ved at se langsigtet rent økonomisk. Først når alle parametre er opgjort for alle skoler, kan budgettet tildeles. Der er flere kommuner, der har valgt eksterne firmaer til at analysere og udforme en tildelingsmodel, der integrerer en række af de nævnte parametre. En udfordring er, at det er uklart, om det er skoledistrikter eller de faktiske elever på skolerne, der tages udgangspunkt i. Det må være væsentligt, at det er de elever, der går på skolen, der ligger til grund for tildelingen. På samme måde som den socioøkonomiske reference fra staten baserer sig på de faktiske elever i 9. klasse. Hvis statens socioøkonomiske reference benyttes til fordeling af en andel af budgettet, så vil tildelingen ske på baggrund af nogle 9. klasses elever, der gik på skolen to år før. Med de udsving, der er i den socioøkonomiske reference fra år til år, så vil det ikke være hensigtsmæssigt. En anden udfordring kan blive at få modellen opdateret over tid. Hvis den kun kan opdateres med ekstern assistance, så kan det blive en økonomisk ekstra administrativ udgift. Alternativt vil det blive en model der kun opdateres med et par års mellemrum. Idet skolernes forventede karaktersnit svinger mellem årene, så vil det ikke give en mere retvisende tildeling, hvis ikke modellen opdateres hvert år. Det antages, at andre parametre også kunne påvirke folkeskolerne. Det er eksempelvis lærernes undervisning og skolelederen, skolernes fysiske rammer samt kulturen på skolerne. Ud fra statistikken med den socioøkonomiske reference ses det, at nogle skoler løfter eleverne væsentligt mere end det forventede karaktersnit. Så selvom de socioøko- Side 11 af 18

12 nomiske faktorer helt sikkert påvirker resultatet, så er det kun en del af en større og langt bredere påvirkning. Hvis de socioøkonomiske referencer skal anvendes, så er der en række spørgsmål, der skal afklares. Her er nogle eksempler på spørgsmål til overvejelse: Hvor stor en del af budgettet skal fordeles med socioøkonomiske parametre? Hvilke parametre ønskes anvendt? De parametre der udelades kan netop være dem, som en anden skole ville ligge højt på. Hvor gamle må data være i forhold til fordelingen? Præcision i data. Det kan blive nødvendigt at trække og samkøre data på individniveau for at kunne tildele skolen en andel i forhold til de faktiske elever på skolen. Da skolerne vil have svært ved selv at opgøre de socioøkonomiske parametre kan det være vanskeligt for skolerne selv at følge udviklingen. Desuden vil afhængigheden af udviklingen på andre skoler mindske gennemsigtigheden i tildelingsmodellen. De udsving der er i parametrene, vil derfor bidrage til at besværliggøre en flerårig økonomisk planlægning. Side 12 af 18

13 Flygtninge De seneste tal for antal flygtninge blev opgjort januar Nedenstående kriterier er lagt til grund for opgørelsen: Statsborgerskab der udløser støtte som flygtning: o Afghanistan, Eritrea, Irak, Iran, Somalia, Statsløs, Syrien. Grænsen er sat til to år fra indrejse til Danmark, dog tre år for klasse. Her ses udviklingen i de samlede tal for Børn og Læring. Nedenfor er vist fordelingen på skoleområdet for januar Opgørelsen viser ikke, om der er elever, der har brug for en særlig indsats efter de 2 eller 3 år som indgår i opgørelsen. Der kan også være elever fra andre lande, hvor en ekstra indsats er nødvendig. Disse elever opfylder ikke kriterierne for at være flygtninge og indgår ikke i opgørelsen. Flytning af opgaven omkring modtageklasser ud til alle skoler, i stedet for at varetage opgaven i nogle centrale modtageklasser har bidraget til et større fald i udgifterne til befordring. Alternativt skulle reduktionen været fundet på folkeskolerne. Side 13 af 18

14 Lederløn Mest muligt af budgettet er lagt ud til skolerne, dette gælder også lederløn. Den samlede ledelse og administration skal så på de enkelte skoler tilpasses de lokale behov. Lige som på andre udgiftsområder er der nogle forskelle skolerne i mellem, især på grund af størrelsen. Variationen i lønudgiften til skolelederne er relativ lille. Dog har fire skoler lige nu en skoleleder ansat med tjenestemandspension i den lukkede gruppe. Det betyder, at staten afholder hovedparten af pensionsudgiften. Den samlede lønudgift til skolelederne på de ti folkeskoler udgør i 2018 omkring 8 mio. kr. Nye ledere ansættes på overenskomstmæssige vilkår, hvilket betyder, at de fire skoler vil opleve en lidt højere udgift til lederløn, hvis der sker et lederskifte. Modsat vil fire skoler opleve en lavere lønudgift, idet tjenestemandsansættelsen ved lederskifte ændres fra kommunal tjenestemand til en overenskomstansættelse. I forhold til tildelingsmodellens samlede økonomi og forskellene mellem skolerne, så er der andre parametre, der har større indvirkning på skolernes økonomi. Det er eksempelvis de penge, der følger eleven til et specialiseret tilbud. Side 14 af 18

15 Specialiserede tilbud Nedenfor er vist regnskabstallene for udgifter til specialskoler og befordring til specialskoler. Der er kun vist de rene specialskoler. Regnskabsår Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o Befordring af elever specialskoler Det ses, at både udgiften til specialskoler og befordring til specialskoler har været faldende fra 2014 til Reelt er forskellen større, idet udgifterne ikke er omregnet til samme års priser. Nedenfor er vist antal elever betalt for i specialskolerne pr. 5. september i de viste år. Tal pr. 5. september Pindstrupskolen Djurslandsskolen Firkløverskolen Andre specialskoler I alt Det ses, at antallet af elever i specialskoler har været faldende fra 2014 til Både udgifter og elevtallet i specialskoler har været faldende fra 2014 til Idet udgifterne pr. elev er lavere i Pindstrupskolen, som er Syddjurs Kommunens egen specialskole, så er den gennemsnitlige udgift pr. elev også faldet fra 2014 til En korrekt beregnet gennemsnitsudgift vil dog kræve, at der beregnes et helårstal for antallet af specialskoleelever Side 15 af 18

16 Pengene følger eleven Når en elev bosiddende i et skoledistrikt overgår til et specialiseret tilbud, så skal distriktsskolen sende penge med eleven. Det er altid distriktsskolen, der har udgiften og frem til færdiggørelsen af 9. klasse. I notatet er først medtaget taksterne, beregningsformen og en oversigt for de første to skoleår med antal og økonomi. Derefter en række kommentarer. Takster Pengene følger eleven Specialskole kr kr kr HU kr kr kr Folkeskole årlig tildeling pr. elev pr. 1. aug <200 elever 110% elever 100% >400 elever 75% Pengene følger eleven De elever, der ikke går på skolen, er ikke registreret i TEA på skolen. Derfor indgår de heller ikke i elevtallet. Pengene, der følger eleven, afregnes derfor som netto. Så det svarer til, at skolen får tildelingen og derefter sender penge med eleven. De kr. der følger eleven afregnes derfor som netto. o Det vil sige kr. minus gennemsnitsudgiften på kr. (2018 tal). o Ungdomsskolens HU er sat til kr. i 2018, herfra skal trækkes de kr. Beregningseksempel Pindstrupskolen. o I 2018 er beløbet kr. pr. elev for 7/12. o kr kr. = kr. / 12 mdr. * 7 mdr. = kr. pr. elev. Beregningseksempel HU. o I 2018 er beløbet kr. pr. elev for 7/12. o kr kr. = kr. / 12 mdr. * 7 mdr. = kr. pr. elev. Den fulde visitationsliste gennemgås og de elever, der skal betales for, kommer på afregningslisten. o Listen tjekkes og opdateres 1. juli og 1. december i forbindelse med at elevtallet låses for den kommende periode. o Skolen får kopi af listen med de elever, der betales for, og budgettet trækkes for 5/12 eller 7/12 svarende til perioden for det låste budget. o Der arbejdes på at afklare/udmelde betalingsforpligtigelsen i umiddelbar forlængelse af afgørelsen omkring visitationen. Side 16 af 18

17 Det er elevens adresse for cpr.nr. registreringen, der er gældende for hvilken folkeskole der betaler. o Hvis en elev har benyttet en anden folkeskole eller privatskole, så er det fortsat distriktsskolen, der sender penge med eleven, hvis der visiteres til en specialskole. o Hvis en elev/familie flytter til et andet skoledistrikt, så overtager det nye skoledistrikt betalingsforpligtelsen. Når eleven er færdig med obligatorisk skolegang efter 9. klasse, så bortfalder betalingsforpligtelsen for folkeskolerne. o Hvis elevens cpr.nr. registrering flytter til en anden kommunen, så bortfalder betalingsforpligtelsen. Afregnet Pengene følger eleven /12 dele 7/12 dele 5/12 dele 7/12 dele Ebeltoft Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ådalsskolen I alt /12 dele 5/12 dele 7/12 dele 7/12 dele 5/12 dele 5/12 dele 7/12 dele 7/12 dele HU Specialskole HU Specialskole HU Specialskole HU Specialskole Ebeltoft Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ådalsskolen I alt Beløb pr. elev Beløb i alt* *HU plus Specialskole giver det samlede beløb for fx 5/12 dele af 2016 Når folkeskolerne sender penge med eleverne, så er det politisk besluttet at der over tid føres midler retur til folkeskolerne. Således at budgettet ude i folkeskolerne over tid bliver forøget. Midlerne kan så bruges til inklusion på skolen. Side 17 af 18

18 I budget 2018 er der ført 4 mio. kr. retur til folkeskolerne, som er indregnet i tildelingsmodellen. Beløbet vokser over årene. Det er dog kun visiterede elever fra de sidste to skoleår der indgår i modellen. Det kunne overvejes om indfasningen skal ske i et hurtigere tempo, så udsving mellem årene i højere grad udlignes. Beløbet på netto kr. der følger med eleven fra folkeskolen i 2018 er dog sat alt for lavt. Der kan være elever, hvor folkeskolen har en større udgift på eleven og dermed opnår en besparelse ved at sende eleven videre til et specialiseret tilbud. Fra tidligere er det beregnet, at udgiften for en elev i specialklasse kunne ligge på kr. årligt. Det foreslås derfor, at overveje om ikke beløbet skal hæves til kr. pr. elev. Dog minimum fjerne modregningen på de kr., så beløbet pr. elev bliver på lidt over kr. pr. elev. De midler som skolerne afleverer flyttes retur i tildelingsmodellen, så folkeskolerne vil samlet få mere budget ud på skolerne over tid. Styringsmæssigt vil det være en naturlig justering, idet udgiften og opgaven på denne måde matcher bedre. En højere egenfinansiering vil betyde, at der føres flere midler retur til folkeskolerne. Så for det samlede skoleområde balancerer ændringen økonomisk. I dag er det sådan, at det altid er distriktsskolen der betaler. Det gælder også, selvom eleven er anbragt i skoledistriktet midt i 5. klasse. Det gælder også selvom eleven aldrig har gået i folkeskolen og henvises til specialskolen i fx 4. klasse fra en privatskole. Det er et parameter, som er vanskelig for folkeskolen at styrer. Det foreslås derfor, at overveje om dette parameter kan justeres, således at især elever, der har påbegyndt skolegangen kunne vurderes anderledes. Det vil alt andet lige betyde, at der er lidt færre elever, som folkeskolerne skal sende penge med. Der er i forvejen elever som visiteres til et specialtilbud, som folkeskolerne ikke betaler for. Der er multihandicappede elever, hvor det af, som regel, flere forskellige årsager har været tydligt, at de skal have et udvidet specialiseret tilbud. Disse elever betales altid fuldt ud centralt fra og har ingen indflydelse på folkeskolernes økonomi. Lige som det blev nævnt i indledningen, så vurderes elevantallet og pengene følger eleven at have stor indflydelse på folkeskolernes økonomi. Udfordringerne omkring elevtallet vurderes at skulle adresseres særskilt og er ikke en udfordring skabt af tildelingsmodellen. Den økonomiske justering af tildelingsmodellen der findes mest oplagt, vil være en justering af modellen omkring pengene følger eleven. En justering vil kunne implementeres med virkning fra 1. januar Side 18 af 18