Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport"

Transkript

1 Udfordringer og behov for viden Tabelrapport

2 Udfordringer og behov for viden Tabelrapport

3 Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Lærere 6 3 Skoleledere 12 4 Skolechefer 20

5 1 Indledning Som led i undersøgelsen Udfordringer og behov for viden - En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen, som EVA har gennemført for Ministeriet for Børn og Undervisning i august-oktober 2012, har EVA gennemført tre spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis skoleledere, skolechefer og lærere. Denne kvantitative delrapport indeholder frekvenstabellerne for de tre undersøgelser. Spørgeskemaundersøgelserne blandt skolechefer og skoleledere er begge gennemført som totalundersøgelser, hvorimod spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere er gennemført som en repræsentativ undersøgelse. Formålet med alle tre spørgeskemaundersøgelser er at få et nationalt billede af, hvilke udfordringer de tre respondentgrupper oplever som de væsentligste i udviklingen af folkeskolen, og hvilken viden, de vurderer, at der er behov for. Spørgeskemaundersøgelsen er ikke en udtømmende undersøgelse, der har mulighed for at afdække alle de udfordringer, skolechefer, skoleledere og lærere måtte have i deres daglige arbejde. Den omhandler snarere de væsentlige områder, som EVA, på baggrund af indledende kvalitative interviews samt tidligere undersøgelser og evalueringer, har lokaliseret som væsentlige i folkeskolen. Spørgeskemaet til skoleledere og skolechefer blev sendt ud til 1288 skoleledere og 98 skolechefer. EVA har registreret 433 valide besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 34 % blandt skoleledere. For skolechefer har EVA registeret 75 valide besvarelser, svarende til en svarprocent på 77 %. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere er sendt ud til 1341 lærere. Den har en svarprocent på 45 %, da der er registreret 600 valide besvarelser. Der er foretaget bortfaldsanalyse på de tre spørgeskemaundersøgelser. EVA vurderer, at spørgeskemaundersøgelserne er repræsentative dog med det forbehold, at der er skævhed i aldersfordelingen i stikprøven blandt lærere. Tabelrapporten indeholder frekvenstabeller for svarfordelingerne på samtlige lukkede spørgsmål i spørgeskemaet. Med lukkede spørgsmål menes spørgsmål, hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare spørgsmålet ved at sætte én eller flere markeringer. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes i hovedrapportens metodeappendiks. Tabelrapporten består ud over indledningen af tre kapitler, der er struktureret omkring de enkelte respondentgrupper. Kapitel 2 kortlægger hvilke udfordringer, lærere oplever i deres daglige arbejde og hvilke udfordringer de ser som folkeskolens væsentligste. Kapitel 3 kortlægger de udfordringer og behov for ny viden, som skoleledere ser som de væsentligste. Kapitel 4 kortlægger, hvilke udfordringer og behov for ny viden skolecheferne ser som de væsentligste. Udfordringer og behov for viden 5

6 2 Lærere Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere giver et overblik over, hvilke udfordringer lærerne særligt vurderer, at de står overfor i deres daglige arbejde. Kapitlet indeholder en række frekvenstabeller, der giver indblik i, hvordan lærerne vurderer: de udfordringer, de oplever, at de står over for de områder, de anser for vigtige for at kunne gennemføre en god undervisning betydningen af sparring og samarbejde hvad de fremadrettet har brug for for at kunne udvikle deres undervisning hvilke fokuspunkter, der er de væsentligste i arbejdet med at udvikle folkeskolen. hvordan ressourcepersoner eller vejledere oplever deres særlige rolle. Tabel 1 Hvor let eller svær oplever du den opgave, der består i Let Overvejende let Overvejende svær Svær Ved ikke at skabe inkluderende læringsmiljøer? 2,7 % 26,0 % 46,1 % 22,0 % 3,2 % at differentiere undervisningen? 5,1 % 37,8 % 44,6 % 11,9 % 0,7 % at variere undervisningsformer? 18,7 % 62,2 % 15,5 % 3,2 % 0,5 % at inddrage bevægelse og motion som led i undervisningen? 9,3 % 41,6 % 35,1 % 10,1 % 3,9 % at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål for alle elever? 7,9 % 45,8 % 33,3 % 10,9 % 2,0 % at samarbejde med den enkelte elev om at formulere individuelle læringsmål? 4,4 % 34,2 % 42,7 % 14,6 % 4,1 % at evaluere, om elevernes individuelle læringsmål er indfriet? 6,3 % 39,1 % 40,3 % 10,7 % 3,7 % at give eleverne individuel feedback på deres arbejde? 16,0 % 56,0 % 22,3 % 4,6 % 1,2 % at motivere alle elever i undervisningen? 3,9 % 43,8 % 37,8 % 13,2 % 1,4 % at arbejde med at fremme elevernes alsidige udvikling? 7,6 % 55,2 % 29,8 % 4,4 % 3,0 % at arbejde med faglig læsning? 15,7 % 59,1 % 18,1 % 3,4 % 3,7 % at indtænke matematiske kompetencer som dimension i fagene? 5,9 % 29,8 % 23,4 % 15,7 % 25,1 % at sikre, at alle elever udvikler kompetencer til at indgå i gruppesamarbejde? 6,1 % 43,0 % 40,4 % 7,7 % 2,7 % at opbygge et tillidsfuldt forældresamarbejde? 22,8 % 64,4 % 9,7 % 1,9 % 1,2 % at anvende digitale lærermidler som et redskab til at fremme elevernes læring? 15,2 % 43,0 % 31,5 % 9,0 % 1,4 % at anskaffe sig relevante digitale undervisningsmidler? 7,8 % 34,2 % 34,2 % 20,1 % 3,7 % at anskaffe sig relevante analoge undervisningsmidler? 7,5 % 53,8 % 23,5 % 6,7 % 8,6 % at din undervisning baserer sig på evidensbaserede undervisningsmetoder? 5,4 % 33,6 % 34,9 % 10,5 % 15,7 % at få større indblik i evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer? 5,6 % 31,2 % 37,3 % 10,7 % 15,3 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: N= Udfordringer og behov for viden 6

7 Tabel 2 Hvor let eller svær oplever du den opgave, der består i at arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i de fag, du underviser i? (n=507) Antal Procent Let 34 6,7 % Overvejende let ,8 % Overvejende svær ,4 % Svær 87 17,2 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvor let eller svær oplever du den opgave der består i, at arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i de fag, jeg underviser i? er kun stillet til lærere, som har tosprogede elever på deres skole. Tabel 3 Hvor let eller svær oplever du den opgave, der består i at sikre, at alle elever forlader folkeskolen med basale færdigheder? (n=274) Antal Procent Let 8 2,9 % Overvejende let ,3 % Overvejende svær ,2 % Svær 18 6,6 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvor let eller svær oplever du den opgave der består i at sikre, at alle elever forlader folkeskolen med basale færdigheder? er kun stillet til lærere, som primært arbejder i udskolingen. Tabel 4 Hvor let eller svær oplever du den opgave, der består i at sikre, at eleverne er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse? (n=275) Antal Procent Let 6 2,2 % Overvejende let ,3 % Overvejende svær ,5 % Svær 22 8,0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvor let eller svær oplever du den opgave der består i at sikre, at alle elever er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse? er kun stillet til lærere, som primært arbejder i udskolingen. Udfordringer og behov for viden 7

8 Tabel 5 I hvilken grad vurderer du, at følgende område er vigtigt for, at du kan tilrettelægge og gennemføre en god undervisning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke At skabe inkluderende læringsmiljøer At differentiere undervisningen At variere undervisningsformer 56,4 % 36,4 % 4,8 % 0,7 % 1,7 % 59,0 % 36,7 % 3,8 % 0,2 % 0,3 % 70,3 % 26,1 % 3,4 % 0 % 0,2 % At inddrage bevægelse som led i undervisningen 23,0 % 46,3 % 25,2 % 3,3 % 2,2 % At omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål for alle elever 30,2 % 44,3 % 23,2 % 1,2 % 1,2 % At samarbejde med den enkelte elev om at formulere individuelle læringsmål 26,2 % 49,0 % 21,7 % 1,5 % 1,5 % At evaluere elevernes individuelle læringsmål 35,4 % 46,2 % 16,5 % 1,0 % 0,9 % At give eleverne individuel feedback på deres arbejde 64,4 % 30,0 % 5,0 % 0,3 % 0,3 % At motivere alle elever i undervisningen 79,3 % 18,5 % 1,9 % 0,2 % 0,2 % At arbejde med at fremme elevernes alsidige udvikling 62,7 % 30,9 % 5,3 % 0,5 % 0,5 % At arbejde med faglig læsning 42,8 % 42,8 % 11,5 % 1,0 % 1,9 % At indtænke matematiske kompetencer som dimension i fagene 14,3 % 29,6 % 28,7 % 7,7 % 19,8 % At sikre, at alle elever udvikler kompetencer til at indgå i gruppesamarbejde 59,3 % 35,0 % 4,8 % 0 % 0,9 % At opbygge et tillidsfuldt forældresamarbejde 73,1 % 21,1 % 4,3 % 1,0 % 0,5 % At anvende it som et redskab til at fremme elevernes læring 43,2 % 45,9 % 9,8 % 0,5 % 0,5 % At anvende digitale lærermidler som et redskab til at fremme elevernes læring 38,6 % 49,4 % 10,7 % 0,5 % 0,9 % At anskaffe sig relevante digitale lærermidler 40,1 % 45,6 % 12,3 % 0,7 % 1,2 % At anskaffe sig relevante analoge lærermidler 34,4 % 47,9 % 13,4 % 0,3 % 4,0 % At sikre, at din undervisning baserer sig på evidensbaserede undervisningsmetoder 24,3 % 45,3 % 18,1 % 1,9 % 10,5 % At få større indblik i evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer 30,4 % 46,1 % 15,7 % 1,7 % 10,5 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: n= Udfordringer og behov for viden 8

9 Tabel 6 I hvilken grad vurderer du, at følgende område er vigtigt for, at du kan tilrettelægge og gennemføre en god undervisning: At arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i de fag, du underviser i? (n=535) Antal Procent I høj grad 79 14,8 % I nogen grad ,8 % I mindre grad ,0 % Slet ikke 26 4,9 % Ikke relevant ,6 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Spørgsmålet I hvilken grad vurderer du, at følgende område er vigtig for, at du kan tilrettelægge og gennemføre en god undervisning: At arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i de fag, jeg underviser i er kun besvaret af lærere, som arbejder på en skole med tosprogede elever. Tabel 7 I hvilken grad vurderer du, at du får sparring på din undervisning fra I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke din ledelse? 8,9 % 30,6 % 40,9 % 19,5 % dine teamkolleger? 41,6 % 42,8 % 13,8 % 1,9 % dine kolleger? 27,2 % 49,0 % 20,8 % 3,0 % skolens ressourcepersoner/vejledere? 17,6 % 41,3 % 31,0 % 10,2 % fra skolens pædagoger? 6,0 % 15,8 % 28,9 % 49,3 % fra pædagogiske/faglige konsulenter fra kommunen? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: N= ,7 % 12,9 % 32,6 % 50,8 % Tabel 8 I hvilken grad oplever du, at følgende samarbejdsrelation eller sparringsfunktion konkret bidrager til at udvikle kvaliteten af din undervisning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Sparring fra din ledelse 9,5 % 25,6 % 34,8 % 26,0 % 4,1 % Sparring fra dit team 45,1 % 40,8 % 11,9 % 1,5 % 0,7 % Sparring fra dine kolleger 35,3 % 46,9 % 14,8 % 2,2 % 0,8 % Sparring fra skolens ressourcepersoner/vejledere 19,8 % 37,3 % 28,4 % 11,3 % 3,2 % Sparring fra kommunale pædagogiske konsulenter 4,8 % 16,0 % 32,9 % 37,6 % 8,7 % Samarbejde med forældre 20,2 % 36,4 % 32,0 % 9,2 % 2,2 % Samarbejde med pædagoger 7,5 % 16,2 % 23,6 % 30,6 % 22,1 % Samarbejde med UU-vejledere 6,2 % 13,6 % 21,8 % 28,2 % 30,2 % Professionshøjskolernes videncenterfunktion 4,6 % 10,2 % 24,1 % 47,4 % 13,7 % Tosprogs-Taskforcen 0,9 % 3,5 % 10,6 % 53,0 % 32,1 % Digitale materialeplatforme (fx EMU) 18,0 % 46,3 % 23,9 % 8,7 % 3,1 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Noter: n= Udfordringer og behov for viden 9

10 Tabel 9 I hvilken grad oplever du, at nedenstående arbejde med målfastsættelse og evaluering konkret bidrager til at udvikle kvaliteten af din undervisning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Anvendelse af Fælles Målfaghæfter 24,7 % 46,5 % 24,2 % 4,2 % 0,5 % Arbejdet med årsplaner 43,5 % 39,0 % 14,7 % 2,4 % 0,5 % Arbejdet med at sætte mål for elevernes læring 38,1 % 46,8 % 13,8 % 1,0 % 0,2 % Anvendelse af nationale test 6,8 % 26,0 % 42,2 % 18,8 % 6,3 % Arbejdet med elevplaner 19,0 % 37,5 % 30,8 % 10,6 % 2,0 % Arbejdet med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 53,0 % 38,2 % 7,6 % 0,8 % 0,3 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Noter: n= Tabel 10 Hvis jeg skal udvikle min undervisning, har jeg brug for Enig Delvist enig Delvist uenig Uenig mere kvalificeret sparring på min undervisning (fx fra ledelse eller kolleger) end den, jeg allerede får 28,8 % 44,3 % 16,8 % 10,2 % mere sparring (fx oftere eller i længere tid) end den, jeg allerede får 27,2 % 43,9 % 18,1 % 10,8 % mere pædagogisk viden om at inkludere elever med særlige behov 51,5 % 34,6 % 8,6 % 5,2 % mere viden om at etablere og udvikle inkluderende undervisningsstrategier 48,1 % 39,9 % 9,0 % 3,0 % et mere solidt fagdidaktisk fundament i de fag, jeg underviser i som linjefagsuddannet lærer 16,2 % 34,7 % 29,3 % 19,9 % mere viden om arbejdet med målfastsættelse og evaluering 17,3 % 40,7 % 30,3 % 11,7 % mere viden om andetsprogspædagogik (n=570) 10,5 % 26,5 % 28,9 % 34,0 % mere viden om klasserumsledelse mere viden om trivsel mere viden om motivation af elever at andre observerer min undervisning at jeg observerer kollegers undervisning 19,6 % 36,0 % 26,5 % 17,9 % 16,6 % 38,7 % 28,4 % 16,4 % 23,7 % 41,3 % 24,0 % 11,0 % 24,9 % 46,4 % 20,5 % 8,1 % 25,7 % 44,3 % 21,7 % 8,3 % at andre giver mig feedback på observation af min undervisning 29,5 % 44,7 % 17,9 % 7,8 % mere viden om anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen 38,0 % 40,5 % 14,9 % 6,6 % adgang til bedre digitale læremidler 50,3 % 32,5 % 13,2 % 4,1 % et mere solidt fagdidaktisk fundament i de fag, jeg underviser i som ikke-linjefagsuddannet lærer (n=505) 43,8 % 31,5 % 16,0 % 8,7 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvis jeg skal udvikle min undervisning har jeg brug for et mere solidt fagdidaktisk fundament i de fag, jeg underviser i som ikke-linjefagsuddannet lærer er kun besvaret af udskolingslærere. Note: N= hvis ikke andet er angivet. Udfordringer og behov for viden 10

11 Tabel 11 Vi har nu spurgt ind til en række emner i skolen. Vi vil herunder bede dig prioritere de 3 væsentligste faktorer, der er vigtige at have fokus på i arbejdet med at udvikle folkeskolen. (Sæt højst 3 kryds) Antal Procent Inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen ,6 % Undervisningsdifferentiering ,1 % It som redskab til at fremme elevernes læring ,9 % Styrkelse af fagdidaktiske kompetencer ,6 % Arbejdet med at fremme elevernes alsidige udvikling ,4 % Skolens organisering ,4 % Målfastsættelse og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen ,1 % Mindske betydningen af social baggrund ,1 % Skole-hjem-samarbejde ,1 % Ledelse af undervisningsopgaven ,9 % Samarbejde mellem forskellige faggrupper i skolen (fx samarbejdet mellem lærere og pædagoger) 69 11,5 % Arbejdet med at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål 64 10,7 % Overgang til ungdomsuddannelse 35 5,9 % Dansk som andetsprog som dimension i fagene 19 3,2 % Sammenhæng mellem skole og fritid 16 2,7 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Respondenterne kan sætte flere kryds. Rækkefølgen er sorteret. Note: N= 598 Tabel 12 I hvilken grad oplever du som vejleder/ressourceperson... I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke at dine kolleger efterspørger vejledning fra dig 44,8 % 37,6 % 16,0 % 1,6 % at din ledelse ønsker, at du skal vejlede de kolleger, der ikke af sig selv henvender sig for at blive vejledt 19,2 % 42,4 % 24,8 % 13,6 % at der er en kultur på skolen, der understøtter din 29,3 % 5,7 % 26,8 % 38,2 % rolle som ressourceperson/vejleder for kolleger?.. at du holder din leder opdateret med ny viden om 28,0 % 7,2 % 16,8 % 48,0 % dit faglige felt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012 Note: Spørgsmålene er kun besvarede af lærere, der fungerer som vejledere/ressourcepersoner. Note: N= Udfordringer og behov for viden 11

12 3 Skoleledere Spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere kortlægger, hvilke udfordringer skoleledere vurderer, at folkeskolen står overfor, og hvilken ny viden, de vurderer, der er behov for. Dette kapitel indeholder en række frekvenstabeller, der giver indblik i, hvordan skolelederne vurderer: de udfordringer, de oplever, at de selv står over for de fokuspunkter, de anser for vigtige for at udvikle undervisningens kvalitet betydningen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling lærernes udfordringer og lærernes muligheder for sparring faktorer, der kan kvalificere og udvikle lærernes undervisning faktorer, der påvirker muligheden for skoleudvikling brug af vejledere/ressourcepersoner hvilke fokuspunkter, de vurderer som de væsentligste i arbejdet med at udvikle folkeskolen. Udfordringer og behov for viden 12

13 Tabel 13 Hvor let eller svær oplever du den ledelsesopgave, der består i Let Overvejende let Overvejende svær Svær at sætte mål for skolens udvikling? 23 % 61,3 % 14,8 % 0,9 % at sikre, at skolen lever op til egne målsætninger? 5,4 % 59,1 % 34,3 % 1,2 % at sikre et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger? 17,6 % 60,1 % 20,4 % 1,9 % at sikre et godt samarbejde med andre institutioner? 14,7 % 65,3 % 18,9 % 1,2 % at samarbejde om kvalitetsudvikling med det kommunale niveau? 6,1 % 58,9 % 30,3 % 4,7 % at sikre videndeling mellem pædagogiske medarbejdere? 7,0 % 51,4 % 39,5 % 2,1 % at samarbejde om kvalitetsudvikling med lærerne? 8,7 % 64,0 % 25,2 % 2,1 % at sikre, at undervisningsdifferentiering er et bærende princip i skolens undervisning? 3,5 % 31,7 % 58,8% 6,0 % at sikre, at undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål? 18,1 % 69,1 % 11,8% 0,9 % at sikre, at elevernes alsidige udvikling er i fokus i undervisningen? 11,6 % 63,1 % 23,7 % 1,6 % at sikre, at lærerne arbejder med faglig læsning? 16,1 % 58,2 % 24,5 % 1,2 % at sikre, at lærerne arbejder med at indtænke matematiske kompetencer som dimension i fagene? 1,6 % 31,5 % 59,5 % 7,3 % at sikre, at skolen anvender it som et redskab til at fremme elevernes læring? 16,8 % 56,6 % 23,5 % 3,0 % at sikre, at skolen anvender digitale læremidler som et redskab til at fremme elevernes læring? 15,0 % 54,2 % 26,9 % 4,0 % at etablere et godt samarbejde med skolebestyrelsen? 45,1 % 47,7 % 6,3 % 0,9 % at sikre, at alle elever forlader skolen med basale færdigheder? 6,8 % 60,7 % 29,0 % 3,5 % at øge elevernes faglige niveau? 5,6 % 59,0 % 34,0 % 1,4 % at sikre, at eleverne er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse? 5,4 % 62,3 % 30,9 % 1,4 % at sikre at lærerne har et højt fagligt niveau? 6,8 % 62,7 % 28,2 % 2,3 % at sikre, at lærerne baserer deres undervisning på evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer? 0,5 % 35,7 % 55,4 % 8,5 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: N= Udfordringer og behov for viden 13

14 Tabel 14 Hvor let eller svær oplever du den ledelsesopgave, der består i at sikre, at dansk som andetsprog er en dimension i fagene? (N=400) Antal Procent Let 5 1,3 % Overvejende let 94 23,5 % Overvejende svær ,8 % Svært 29 7,3 % Ikke relevant ,3 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvor let eller svær oplever du den ledelsesopgave der består i at sikre, at dansk som andetsprog er en dimension i fagene er kun besvaret af skoleledere, som har tosprogede elever på deres skole. Tabel 15 Hvis vi skal udvikle vores skole, skal vi have fokus på Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig at sætte mål for skolen 71,9 % 24,1 % 2,1 % 1,9 % at følge op på mål for skolen 79,3 % 18,4 % 1,4 % 0,9 % at etablere et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger 72,3 % 23,3 % 2,8 % 1,6 % at samarbejde med det kommunale niveau om kvalitetsudvikling 45,3 % 44,2 % 9,1 % 1,4 % at samarbejde med lærerne om undervisningen 78,2 % 18,3 % 2,6 % 0,9 % at samarbejde med skolebestyrelsen 54,8 % 35,0 % 8,9 % 1,4 %,,, at arbejde med, at undervisningsdifferentiering er et bærende princip i skolens undervisning 73,3 % 24,9 % 1,4 % 0,5 % at arbejde med, at undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål 58,0 % 33,1 % 6,3 % 2,6 % at fremme elevernes alsidige udvikling 77,3 % 19,7 % 2,1 % 0,9 % at arbejde med faglig læsning 74,1 % 22,8 % 2,1 % 0,9 % at indtænke matematiske kompetencer som en dimension i fagene 41,0 % 50,1 % 8,0 % 0,9 % at sikre, at skolen anvender it som et redskab til at fremme elevernes læring 77,5 % 19,7 % 2,3 % 0,5 % at sikre, at lærerne har et højt fagligt niveau 85,5 % 12,6 % 1,4 % 0,5 % at sikre at lærerne baserer deres undervisning på evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer 69,1 % 27,6 % 2,6 % 0,7 % at arbejde med at dansk som andetsprog er en dimension i fagene (N=386) 23,6 % 38,3 % 20,2 % 17,9 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvis vi skal udvikle vores skole, skal vi have fokus på at arbejde med, at dansk som andetsprog er en dimension i fagene er kun besvaret af skoleledere, som har tosprogede elever på deres skole. Note: N= , hvis ikke andet er angivet. Udfordringer og behov for viden 14

15 Tabel 16 I hvilken grad oplever du I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke at arbejdet med kvalitetsrapporten giver dig en viden, du kan anvende til at udvikle undervisningens kvalitet? 7,2 % 46,5 % 37,3 % 9,0 % at skolechefen/kommunale pædagogiske konsulenter efterspørger sparring til arbejdet med kvalitetsudvikling? 16,7 % 41,8 % 34,6 % 7,0 % at du har brug for sparring fra skolechefen/kommunale pædagogiske konsulenter til arbejdet med kvalitetsudvikling 13,4 % 47,0 % 34,0 % 5,6 % at sparring mellem skolechef/kommunale pædagogiske konsulenter og skoleleder har positiv betydning for arbejdet med kvalitetsudvikling 31,3 % 41,5 % 22,5 % 4,6 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: N= Udfordringer og behov for viden 15

16 Tabel 17 Hvor let eller svært vurderer du, at dine lærere har ved Let Overvejende let Overvejende svært Svært at skabe inkluderende læringsmiljøer 2,6 % 49,1 % 42,8 % 5,6 % at differentierer undervisningen (N=428) 0,7 % 42,3 % 52,6 % 4,4 % at motivere alle elever i undervisningen 2,3 % 50,8 % 43,1 % 3,7 % at arbejde med at fremme elevernes alsidige udvikling 10,5 % 71,6 % 17,2 % 0,7 % at arbejde med at sikre, at alle elever kan bidrage til de fællesskaber, de indgår i 7,2 % 59,6 % 30,4 % 2,8 % at opbygge et tillidsfuldt forældresamarbejde 18,0 % 75,7 % 5,6 % 0,7 % at skabe trivsel blandt eleverne 14,9 % 78,1 % 6,7 % 0,2 % at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål for alle elever 4,9 % 61,7 % 30,4 % 3,0 % at samarbejde med den enkelte elev om at formulere individuelle læringsmål 4,9 % 46,0 % 44,7 % 4,4 % at evaluere om elevernes individuelle læringsmål er indfriet 4,7 % 45,7 % 45,7 % 4,0 %... at arbejde med faglig læsning 9,9 % 62,1 % 27,1 % 0,9 % at anvende it som et redskab til at fremme elevernes læring 12,8 % 55,7 % 30,5 % 0,9 % at anskaffe sig relevante digitale lærermidler 9,1 % 45,5 % 42,4 % 3,0 % at anskaffe sig relevante analoge lærermidler 15,7 % 68,5 % 15,0 % 0,7 % at basere deres undervisning på evidensbaserede metoder 1,2 % 32,4 % 58,9 % 7,5 % at få indblik i evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer 1,6 % 38,4 % 53,2 % 6,8 % at arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i fagene (N=373) 3,2 % 33,8 % 52,0 % 11,0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: Spørgsmålet Hvor let eller svært vurderer du, at dine lærere har ved at arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i fagene er kun besvaret af skoleledere, som har tosprogede elever på deres skole. Note: N= , hvis ikke andet er angivet. Tabel 18 I hvilken grad vurderer du, at lærerne modtager sparring på deres undervisning I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke fra dig eller andre fra ledelsen? fra deres teamkolleger? fra skolens ressourcepersoner/vejledere? fra skolens pædagoger? 12,5 % 67,0 % 42,9 % 48,7 % 38,5 % 54,5 % 8,0 % 30,9 % 20,1 % 0,5 % 8,1 % 0,2 % 6,3 % 0,7 % 50,6 % 10,5 % fra pædagogiske/faglige konsulenter fra kommunen? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: N= ,8 % 25,5 % 51,2 % 20,6 % Udfordringer og behov for viden 16

17 Tabel 19 I hvilken grad vurderer du, at følgende faktorer bidrager til at kvalificere lærernes undervisning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Sparring fra ledelse 25,2 % 64,0 % 10,6 % 0,2 % 0 % Sparring fra teamkolleger 66,1 % 31,8 % 1,9 % 0,2 % 0 % Sparring fra skolens ressourcepersoner/vejledere 63,6 % 32,9 % 2,6 % 0,2 % 0,7 % Kurser, efter- og videreuddannelse 27,1 % 55,7 % 16,7 % 0,5 % 0 % Samarbejde med forældre 8,1 % 42,2 % 46,2 % 2,8 % 0,7 % Samarbejde med pædagoger 17,8 % 44,5 % 31,9 % 3,3 % 2,6 % Samarbejde med UU-vejledere 6,5 % 37,1 % 36,7 % 7,2 % 12,4 % Fælles Mål-faghæfter 20,8 % 52,5 % 24,3 % 1,9 % 0,5 % Arbejdet med at sætte mål for elevernes læring 38,2 % 50,9 % 10,4 % 0,5 % 0 % Arbejdet med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 44,1 % 48,5 % 7,0 % 0,5 % 0 % Nationale Test 7,4 % 49,0 % 35,3 % 6,3 % 2,1 % Arbejdet med årsplaner 26,2 % 57,1 % 14,6 % 1,9 % 0,2 % Arbejdet med elevplaner 24,0 % 55,9 % 16,8 % 2,1 % 1,2 % Aktionslæring e. lign. 20,4 % 37,2 % 26,2 % 4,0 % 12,2 % Observation af undervisning 26,5 % 44,6 % 25,1 % 1,9 % 1,9 % Feedback på observation af undervisning 37,7 % 40,9 % 17,7 % 1,9 % 1,9 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: N= Udfordringer og behov for viden 17

18 Tabel 20 Hvis lærerne skal udvikle deres undervisning, har de brug for Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig mere kvalificeret sparring på deres undervisning (fx fra ledelse eller kolleger) end den, de allerede får 60,3 % 34,6 % 4,6 % 0,5 % mere sparring (fx oftere eller i længere tid) end den, de allerede får 53,6 % 41,5 % 4,4 % 0,5 % mere pædagogisk viden til at inkludere elever med særlige behov 63,7 % 32,2 % 3,9 % 0,2 % viden om at etablere og udvikle inkluderende undervisningsstrategier 66,7 % 31,2 % 1,6 % 0,5 % et mere solidt fagdidaktisk fundament 29,2 % 49,0 % 20,4 % 1,4 % mere viden om arbejdet med målfastsættelse og evaluering 34,0 % 49,6 % 14,5 % 1,9 % mere viden om andetsprogspædagogik (N=409) 14,4 % 35,9 % 28,1 % 21,5 % mere viden om faglig læsning 24,9 % 50,9 % 22,8 % 1,4 % mere viden om, hvordan man sikrer et godt læringsmiljø 38,5 % 45,7 % 14,8 % 0,9 % mere viden om undervisningsdifferentiering 45,5 % 43,9 % 10,3 % 0,2 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: N= , hvis ikke andet er angivet. Tabel 21 Hvordan vurderer du, at følgende faktorer påvirker muligheden for skoleudvikling? Påvirker positivt Påvirker overvejende positivt Påvirker overvejende negativt Påvirker negativt Ikke relevant National lovgivning 7,3 % 63,3 % 23,8 % 2,4 % 3,3 % Lærernes overenskomst og arbejdstidsaftale 4,7 % 24,1 % 39,4 % 27,4 % 4,5 % Eksisterende krav til dokumentation, fx kvalitetsrapporter 2,1 % 41,7 % 38,0 % 12,0 % 6,1 % Samarbejde mellem kommune og skole 13,9 % 72,9 % 10,1 % 0,5 % 2,6 % Professionshøjskolernes videncenterfunktion (N=418) 6,0 % 54,8 % 7,2 % 0,2 % 31,8 % Efteruddannelse af lærere 40,3 % 55,5 % 2,6 % 0,5 % 1,2 % Tilstedeværelse af ressourcepersoner/vejledere 63,6 % 35,4 % 0,5 % 0,2 % 0,2 % Kommunens pædagogiske konsulenter 16,3 % 57,3 % 8,7 % 1,9 % 15,8 % Tosprogs-Taskforce (N=412) 4,6 % 31,8 % 3,4 % 1,5 % 58,7 % Digitale materialeplatforme (fx EMU) 25,6 % 66,8 % 2,4 % 0,5 % 4,7 % Teamsamarbejde på skolen 74,4 % 25,2 % 0,2 % 0,2 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: N= hvis ikke andet er angivet. Udfordringer og behov for viden 18

19 Tabel 22 I hvilken grad oplever du, at lærerne efterspørger vejledning fra vejledere/ressourcepersoner? (N=418) Antal Procent I høj grad ,2 % I nogen grad ,7 % I mindre grad 33 7,9 % Slet ikke 1 0,2 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: Spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at lærerne efterspørger vejledning fra vejledere/ressourcepersoner? er kun besvaret af skoleledere, som har vejledere/ressourcepersoner på deres skole Tabel 23 I hvilken grad oplever du, at dine vejledere/ressourcepersoner holder dig opdateret med ny viden om deres faglige felt? (N=420) Antal Procent I høj grad ,9 % I nogen grad ,6 % I mindre grad 36 8,6 % Slet ikke 4 1,0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: Spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at dine vejledere/ressourcepersoner holder dig opdateret med ny viden om deres faglige felt? er kun besvaret af skoleledere, som har vejledere/ressourcepersoner på deres skole. Tabel 24 Vi har nu spurgt ind til en række emner i skolen. Vi vil herunder bede dig prioritere de 3 væsentligste fokuspunkter, som du vurderer, er de vigtigste i arbejdet med at udvikle folkeskolen Antal Procent Inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen ,3 % Undervisningsdifferentiering ,1 % Ledelse af undervisningsopgaven ,3 % Målfastsættelse og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen ,8 % It som redskab til at fremme elevernes læring 99 22,9 % Styrkelse af fagdidaktiske kompetencer 96 22,2 % Skolens organisering 87 20,1 % Samarbejde mellem forskellige faggrupper i skolen (fx samarbejdet mellem 73 16,9 % lærere og pædagoger) Mindske betydningen af social baggrund 72 16,6 % Arbejdet med at fremme elevernes alsidige udvikling 52 12,0 % Skole-hjem-samarbejde 52 12,0 % Arbejdet med at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål 28 6,5 % Overgang til ungdomsuddannelse 27 6,2 % Sammenhæng mellem skole og fritid 10 2,3 % Dansk som andetsprog som dimension i fagene 8 1,8 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2012 Note: Respondenterne kan sætte flere kryds. Rækkefølgen er sorteret. Note: N= 433 Udfordringer og behov for viden 19

20 4 Skolechefer Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer kortlægger hvilke udfordringer, skolecheferne vurderer, at folkeskolen står overfor, og hvilken ny viden, de vurderer, der er behov for. Dette kapitel indeholder en række frekvenstabeller, der giver indblik i, hvordan skolecheferne vurderer: de udfordringer, de oplever, at de selv står over for de fokuspunkter, de anser for vigtige for at udvikle undervisningens kvalitet de udfordringer, de vurderer, at deres skoler og skoleledere står over for betydningen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling lærernes udfordringer og lærernes muligheder for sparring faktorer, der kan kvalificere og udvikle lærernes undervisning faktorer, der påvirker muligheden for skoleudvikling hvilke fokuspunkter, de vurderer som de væsentligste i arbejdet med at udvikle folkeskolen. Tabel 25 Hvor let eller svær oplever du opgaven med at Let Overvejende let Overvejende svær Svær sætte mål for skolerne i din kommune? 17,6 % 66,2 % 14,9 % 1,4 % følge op på mål for skolerne i din kommune? 5,4 % 62,2 % 29,7 % 2,7 % samarbejde med skolernes ledelser om at udvikle undervisningens kvalitet? 25,3 % 57,3 % 13,3 % 4,0 % rammesætte undervisningsdifferentiering som et bærende princip i skolens undervisning? 2,7 % 48,0 % 42,7 % 6,7 % rammesætte, at dansk som andetsprog er en dimension i fagene? 9,3 % 53,3 % 33,3 % 4,0 % rammesætte, at elevernes alsidige udvikling er i fokus i undervisningen? 17,6 % 54,1 % 27,0 % 1,4 % sikre, at skolerne anvender it som et redskab til at fremme elevernes læring? 13,3 % 44,0 % 41,3 % 1,3 %... bidrage til at styrke tilliden til folkeskolen? 6,7 % 46,7 % 42,7 % 4,0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=74-75 Udfordringer og behov for viden 20

21 Tabel 26 I hvilken grad vurderer du, at følgende område er vigtig for at udvikle skolerne i din kommune: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke At sætte mål for skolerne 74,7 % 20,0 % 4,0 % 1,3 % At følge op på mål for skolerne 85,3 % 10,7 % 2,7 % 1,3 % At etablere et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger 61,6 % 31,5 % 6,8 % 0 % At skolerne samarbejder med andre institutioner (fritidshjem, klubber, daginstitutioner) 53,3 % 33,3 % 10,7 % 2,7 % At skoler samarbejder om kvalitetsudvikling med det kommunale niveau 70,3 % 28,4 % 1,4 % 0 % At skolerne samarbejder med skolebestyrelser 50,7 % 32,0 % 14,7 % 2,7 % At undervisningsdifferentiering er et bærende princip i skolens undervisning 80,0 % 18,7 % 1,3 % 0 % At undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål 52,7 % 39,2 % 8,1 % 0 % At dansk som andetsprog er en dimension i fagene 26,7 % 57,3 % 13,3 % 2,7 % At elevernes alsidige udvikling er i fokus i undervisningen 64,0 % 32,0 % 4,0 % 0 % At lærerne arbejder med faglig læsning 74,0 % 23,3 % 2,7 % 0 % At lærerne arbejder med at indtænke matematiske kompetencer som dimension i fagene 41,3 % 50,7 % 8,0 % 0 % At skolerne anvender it som et redskab til at fremme elevernes læring 82,7 % 17,3 % 0 % 0 % At lærerne har et højt fagligt niveau 87,8 % 9,5 % 2,7 % 0 % At lærerne baserer deres undervisning på evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer 76,0 % 21,3 % 2,7 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=73-75 Tabel 27 Hvor let eller svært oplever du, at skolelederne har ved at varetage ansvaret for Let Overvejende let Overvejende svært Svært at undervisningsdifferentiering er et bærende princip i skolens undervisning? 2,7 % 18,9 % 70,3 % 8,1 % at undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål? 6,7 % 64,0 % 26,7 % 2,7 % at dansk som andetsprog er en dimension i fagene? 10,8 % 40,5 % 41,9 % 6,8 % at elevernes alsidige udvikling er i fokus i undervisningen? 14,9 % 56,8 % 27,0 % 1,4 % at lærerne arbejder med faglig læsning? 14,9 % 54,1 % 29,7 % 1,4 % at skolen anvender it som et redskab til at fremme elevernes læring? 9,3 % 42,7 % 42,7 % 5,3 % at etablere et godt samarbejde med skolebestyrelsen? 30,7 % 62,7 % 6,7 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=74-75 Udfordringer og behov for viden 21

22 Tabel 28 Hvor let eller svært oplever du, at skolerne har ved at løse opgaven med at Let Overvejende let Overvejende svært Svært Ved ikke skabe inkluderende læringsmiljøer? 1,3 % 21,3 % 61,3 % 16,0 % 0 % differentiere undervisningen? 0 % 21,9 % 58,9 % 17,8 % 1,4 % omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål for alle elever? 1,3% 41,3 % 40,0 % 16,0 % 1,3 % samarbejde med den enkelte elev om at formulere individuelle læringsmål? 0 % 30,7 % 50,7 % 13,3 % 5,3 % evaluere om elevernes individuelle læringsmål er indfriet? 0 % 21,3 % 52,0 % 20,0 % 6,7 % motivere alle elever i undervisningen? 0 % 30,1 % 54,8 % 13,7 % 1,4 % arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i fagene? 2,7 % 34,7 % 48,0 % 6,7 % 8,0 % arbejde med at fremme elevernes alsidige udvikling? 5,4 % 56,8 % 32,4 % 4,1 % 1,4 % arbejde med faglig læsning? 6,8 % 55,4 % 32,4 % 2,7 % 2,7 %... indtænke matematiske kompetencer som dimension i fagene? 0 % 30,7 % 48,0 % 6,7 % 14,7 % arbejde med at sikre, at alle elever kan bidrage til de fællesskaber, de indgår i? 1,3 % 38,7 % 52,0 % 8,0 % 0 % opbygge et tillidsfuldt forældresamarbejde? 5,3 % 80,0 % 13,3 % 1,3 % 0 % anvende it som et redskab til at fremme elevernes læring? 2,7 % 38,4 % 52,1 % 6,8 % 0 %... anvende digitale lærermidler som et redskab til at fremme elevernes læring? 2,7 % 32,0 % 56,0 % 9,3 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=73-75 Tabel 29 I hvilken grad oplever du, at I høj grad I nogen grad I mindre grad arbejdet med kvalitetsrapporten giver dig en viden, du kan anvende til at forbedre kvaliteten på kommunens skoler? 29,3 % 53,3 % 17,3 % 0 % kvalitetsrapporten er et styringsredskab til at definere vidensbehov på skoleområdet? 24,3 % 44,6 % 29,7 % 1,4 % arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til skoleudvikling? 29,7 % 45,9 % 24,3 % 0 % skoleledere efterspørger sparring til arbejdet med kvalitetsudvikling? 26,7 % 58,7 % 10,7 % 4,0 % du har brug for sparring til arbejdet med kvalitetsudvikling fra skolelederne? 40,0 % 42,7 % 17,3 % 0 %... sparring mellem skolechef og skoleleder har positiv betydning for arbejdet med kvalitetsudvikling? 85,3 % 10,7 % 4,0 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=74-75 Slet ikke Udfordringer og behov for viden 22

23 Tabel 30 I hvilken grad vurderer du, at følgende faktorer bidrager til at kvalificere lærernes undervisning? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke Ikke grad grad relevant Sparring fra ledelse 62,7 % 34,7 % 2,7 % 0 % 0 % Sparring fra teamkolleger 72,0 % 28,0 % 0 % 0 % 0 % Sparring fra skolens ressourcepersoner/vejledere 77,0 % 23,0 % 0 % 0 % 0 % Kurser, efter- og videreuddannelse 26,7 % 52,0 % 21,3 % 0 % 0 % Samarbejde med forældre 17,3 % 33,3 % 48,0 % 1,3 % 0 % Samarbejde med pædagoger 16,0 % 54,7 % 28,0 % 1,3 % 0 % Samarbejde med UU-vejledere 8,0 % 42,7 % 44,0 % 5,3 % 0 % Fælles Mål-faghæfter 16,0 % 48,0 % 36,0 % 0 % 0 % Arbejdet med at sætte mål for elevernes læring 44,0 % 46,7 % 9,3 % 0 % 0 % Arbejdet med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 54,7 % 41,3 % 4,0 % 0 % 0 % Nationale Test 14,7 % 46,7 % 33,3 % 5,3 % 0 % Arbejdet med årsplaner 21,3 % 56,0 % 22,7 % 0 % 0 % Arbejdet med elevplaner 26,7 % 54,7 % 14,7 % 4,0 % 0 % Aktionslæring e. lign. 47,3 % 35,1 % 12,2 % 0 % 5,4 % Observation af undervisning 48,0 % 42,7 % 8,0 % 0 % 1,3 % Feedback på observation af undervisning 70,7 % 21,3 % 5,3 % 1,3 % 1,3 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=74-75 Tabel 31 Hvis lærerne skal udvikle deres undervisning, har de brug for Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig mere kvalificeret sparring på deres undervisning 83,6 % 16,4 % 0 % 0 % (fx fra ledelse eller kolleger) end den, de allerede får mere sparring (fx oftere eller i længere tid) end 58,9 % 34,2 % 5,5 % 1,4 % den, de allerede får mere pædagogisk viden til at inkludere elever med 60,3 % 37,0 % 2,7 % 0 % særlige behov viden om at etablere og udvikle inkluderende undervisningsstrategier 71,2 % 27,4 % 1,4 % 0 % et mere solidt fagdidaktisk fundament 48,6 % 43,2 % 8,1 % 0 % mere viden om arbejdet med målfastsættelse og 55,4 % 37,8 % 6,8 % 0 % evaluering mere viden om andetsprogspædagogik 14,9 % 58,1 % 23,0 % 4,1 % mere viden om faglig læsning 28,4 % 58,1 % 13,5 % 0 % mere viden om, hvordan man sikrer et godt læringsmiljø 47,9 % 49,3 % 2,7 % 0 % mere viden om undervisningsdifferentiering 59,5 % 40,5 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=74-75 Udfordringer og behov for viden 23

24 Tabel 32 Hvordan vurderer du, at følgende faktorer påvirker muligheden for skoleudvikling: Påvirker positivt Påvirker overvejende positivt Påvirker overvejende negativt Påvirker negativt Ikke relevant National lovgivning 11,0 % 72,6 % 13,7 % 0 % 2,7 % Lærernes overenskomst og arbejdstidsaftale 1,3 % 13,3 % 41,3 % 37,3 % 6,7 % Eksisterende krav til dokumentation, fx kvalitetsrapporter 10,7 % 50,7 % 25,3 % 5,3 % 8,0 % Samarbejde mellem kommune og skole 50,7 % 46,7 % 1,3 % 0 % 1,3 % Professionshøjskolernes videncenterfunktion 6,8 % 62,2 % 5,4 % 0 % 25,7 % Efteruddannelse af lærere 38,4 % 60,3 % 1,4 % 0 % 0 % Tilstedeværelse af ressourcepersoner/vejledere 62,7 % 36,0 % 0 % 0 % 1,3 % Kommunens pædagogiske konsulenter 41,9 % 48,6 % 0 % 0 % 9,5 % Tosprogs-Taskforce 15,3 % 51,4 % 0 % 0 % 33,3 % Digitale materialeplatforme (fx EMU) 24,7 % 65,8 % 0 % 0 % 9,6 % Teamsamarbejde på skolen 66,2 % 33,8 % 0 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: N=72-75 Tabel 33 Vi har nu spurgt ind til en række emner i skolen. Vi vil herunder bede dig prioritere de 3 væsentligste fokuspunkter, som du vurderer, er de vigtigste i arbejdet med at udvikle folkeskolen (Sæt tre kryds). Antal Procent Ledelse af undervisningsopgaven 46 61,3 % Undervisningsdifferentiering 33 44,0 % Inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen 28 37,3 % Målfastsættelse og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 24 32,0 % Styrkelse af fagdidaktiske kompetencer 22 29,3 % It som redskab til at fremme elevernes læring 19 25,3 % Skolens organisering 13 17,3 % Mindske betydningen af social baggrund 11 14,7 % Arbejdet med at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål 7 9,3 % Samarbejde mellem forskellige faggrupper i skolen (fx samarbejdet mellem lærere og pædagoger) 7 9,3 % Arbejdet med at fremme elevernes alsidige udvikling 5 6,7 % Skole-hjem-samarbejde 4 5,3 % Sammenhæng mellem skole og fritid 2 2,7 % Overgang til ungdomsuddannelse 2 2,7 % Dansk som andetsprog som dimension i fagene 1 1,3 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2012 Note: Respondenterne kan sætte flere kryds. Rækkefølgen er sorteret. Note: N=75 Udfordringer og behov for viden 24

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Tabelrapport. Understøttende undervisning Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport praktiklærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen s Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen Indhold Information om skolen:... 3 s forventninger til den studerende i praktik... 4 Praktik og vejledning... 4 Praktikniveau 1... 5 Praktikniveau 2... 7 Praktikniveau

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan

Praktikskolens uddannelsesplan Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE Havdrup Skoles uddannelsesplan for praktikanter 2017 Præsentation af Havdrup Skole: Havdrup Skole er en mellemstor folkeskole fra 0.-9.klasse med ca.560 elever og omkring 45

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

Høng Skoles uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer

Udfordringer og behov for viden. En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer Udfordringer og behov for viden En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen 2013 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. Tabelrapport

Pædagogisk tilsyn. Tabelrapport Pædagogisk tilsyn Tabelrapport Pædagogisk tilsyn Tabelrapport Pædagogisk tilsyn 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet. UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

NOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.

NOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation   DATO 11. november 2016 SAGS NR. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Skolen på Herredsåsen DATO 11. november 2016 SAGS NR. Præsentation http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp Vision; alle skal lære mere. Vores mål er at skabe en inkluderende

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

MATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN

MATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN MATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN Delanalyse 3 i evalueringen af læreruddannelsen Bilag 3: Tabelrapport fra spørgeskema til praktikkoordinatorer og -lærere INDHOLD DELANALYSE 3 I EVALUERINGEN AF LÆRERUDDANNELSEN:

Læs mere

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted: UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 4631 4150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole er selvejende og har ingen politiske, religiøse eller etniske bindinger. Skolens virke tager udgangspunkt i et dansk kulturgrundlag

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Pedersborg Skoles uddannelsesplan Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet

Læs mere