Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform"

Transkript

1 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Februar 2013

2

3 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform

4

5 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 5 Indhold 1. Alle kan gøre nytte Rettigheder og pligter Reform af kontanthjælpssystemet et overblik Hovedlinjer i reformen Unge skal i uddannelse de skal ikke være i kontanthjælpssystemet For udsatte unge er uddannelse målet...18 Unge enlige forsørgere skal have særlig støtte til at tage en uddannelse...20 Alle, der kan, skal arbejde og gøre nytte for deres ydelse Udsatte mennesker skal have hjælp via kontakt til en arbejdsplads og en tværfaglig indsats...22 Særligt udsatte mennesker skal have en indsats de må ikke overlades til sig selv...24 Samlevende får gensidig forsørgerpligt...26 Den enkelte skal tage ejerskab for egen indsats...26 Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Kommunerne skal klædes på til ændringerne i kontanthjælpssystemet...28 Økonomi...29

6

7 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 7 1. Alle kan gøre nytte Regeringen vil skabe et nyt kontanthjælpssystem. Målet er, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. Unge, der kan tage en uddannelse, skal i uddannelse. Voksne, der kan arbejde, skal i arbejde. Og mennesker, der har behov for hjælp for at komme tættere på en uddannelse eller et job, skal have en bedre indsats end den, de får i dag. Der er et stort behov for at gentænke og udvikle indsatsen for de cirka personer, der i dag modtager kontanthjælp. Det er unge uden uddannelse, som lever et usikkert liv på kontanthjælp. Voksne, der kun har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Enlige mødre, der er låst fast i en tilværelse med offentlig forsørgelse og hvor der er stor risiko for, at deres børn også får et liv uden ret mange muligheder. Og det er udsatte unge og voksne med store sociale og psykiske problemer, der aldrig har fået hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen. Vores udgangspunkt for et nyt kontanthjælpssystem er klart: Vi opgiver ingen. Vi skal turde stille krav til dem, der godt kan. De, der har evnerne, har også forpligtelsen til at bidrage og gå i gang med en uddannelse og med at arbejde. Samtidig skal de mødes med krav om at gøre nytte og arbejde for deres ydelse. På den måde bliver de også en del af en arbejdsplads til gavn for både samfundet og den enkelte. Men vi vil også være der for dem, der ikke kan endnu. Vi vil tage særligt hånd om de mange udsatte mennesker, der i dag er på kontanthjælp og slet ikke får nogen former for hjælp. Mennesker, som lige nu ikke har en plads i arbejdsfællesskabet, som bliver fastholdt i passivitet og får slukket deres drømme. Det vil vi lave grundlæggende om på. Hverken som medmenneske eller som samfund kan vi acceptere, at mennesker bliver overladt til sig selv og en passiv hverdag. Vi tror på, at alle kan tage imod en socialfaglig indsats og har noget at bidrage med. Særligt udsatte mennesker skal også mødes med forventninger og krav, som de med den rigtige hjælp og støtte kan leve op til. En helhedsorienteret og tværfaglig indsats skal være med til at udvikle det enkelte menneske og give tro på, at man kan komme videre i sit liv og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I dag er der mere end unge under 30 år på kontanthjælp, og langt de fleste har ikke en uddannelse. De mange unge på kontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal slet ikke ind i kontanthjælpssystemet. De skal i uddannelse. Derfor vil regeringen etablere en ny indsats for unge uden uddannelse, hvor fokus hele vejen igennem skal være uddannelse. Med et nyt kontanthjælpssystem ønsker regeringen at flytte mennesker væk fra passiv forsørgelse, fordi det er et liv, der kan have store konsekvenser. Ikke alene for den enkelte, men også for deres børn. Der er noget helt galt, når over personer har været på kontanthjælp uafbrudt i fem år, og godt har hængt fast i over ti år. Kontanthjælp må aldrig blive et livsvilkår. Regeringen fremlægger derfor et udspil til en reform af kontanthjælpssystemet, som bygger på ret og pligt, og som har et særligt socialpolitisk fokus på at give en omsorgsfuld indsats til udsatte mennesker og særlig støtte til enlige forsørgere. Udspillet handler ikke alene om indsatsen for den nuværende generation på kontanthjælp. Det handler også om den næste generation. Grundlæggende værdier i et nyt kontanthjælpssystem Ret og pligt Alle skal mødes med klare krav og forventninger. Personer, der modtager kontanthjælp, fordi de midlertidigt ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp og støtte til at komme i job eller uddannelse. Men de har også pligt til at leve op til de krav, der stilles for at modtage hjælpen. Vi opgiver ingen Alle skal mødes med en forventning om, at de med den rette hjælp kan udvikle sig. Derfor skal alle have mulighed for at realisere deres potentiale og blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Unge skal i uddannelse Unge uden uddannelse skal ikke være i kontanthjælpssystemet de skal i uddannelse. Alle unge uden uddannelse skal mødes med troen på, at de kan tage en uddannelse og få et liv, hvor de deltager aktivt på arbejdsmarkedet og forsørger sig selv.

8 8 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 2. Rettigheder og pligter Regeringen vil bygge en ny indsats op, så meget forskellige målgrupper ikke længere skæres over én kam. Fremover skal der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes kompetencer og konkrete udfordringer. Borgere på kontanthjælp er meget forskellige. Nogle er ufaglærte med en lang arbejdserfaring, som desværre aldrig fik meldt sig ind i en a-kasse. Andre er unge, der havde det svært i skolen og aldrig fik taget deres 9. klasses eksamen. Der er den enlige mor, der mangler støtte i hverdagen, den hjemløse med svære misbrugsproblemer og den psykisk sårbare mand eller kvinde. Det er alle mennesker, som kontanthjælpssystemet skal tage hånd om. Og det kan det nuværende system ikke. Mange får derfor ikke den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde.

9 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 9 Konsekvenserne er mærkbare. Når man er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at man aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. Godt hver sjette har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end fem år. Hver femte kontanthjælpsmodtager er enlig forsørger. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen bliver et livsvilkår. være bange for at bruge økonomiske incitamenter over for dem, der kan leve op til de krav, vi stiller. Men økonomiske incitamenter gør det ikke alene. Lige så lidt hjælper det at overlade mennesker til passiv forsørgelse uden en indsats for at hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Vores udspil sætter derfor ind på flere fronter for at sikre, at flere kommer i arbejde. Unge uden uddannelse skal have ret og pligt til uddannelse. Unge skal ikke være en del af kontanthjælpssystemet de skal i uddannelse og færdes i et uddannelsesmiljø. Mennesker, der kan arbejde, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ellers bryder de vores fælles kontrakt; alle, der har evnerne, skal bidrage, så vi har råd til et stærkt socialt sikkerhedsnet. I første omgang skal indsatsen være baseret på en tro på, at den enkelte gør sit bedste for at finde et job og ønsker at være en del af arbejdsfællesskabet. Dernæst skal den enkelte mødes med krav om at gøre nytte og arbejde for sin kontanthjælp. Det er den mest konkrete måde at sikre, at de, som kan, står til rådighed for arbejdsmarkedet og bliver en del af en arbejdsplads. Omvendt skal mennesker, der ikke er parate til at arbejde, have hjælp og støtte til at komme tættere på og få en tilknytning til arbejdsmarkedet. En tværfaglig og helhedsorienteret indsats skal hjælpe dem, der har komplekse problemer. Og særligt udsatte personer skal have hjælp til at opnå stabilitet, så de kan deltage i en indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Fælles for alle udsatte mennesker er, at de skal have en indsats, der skal mobilisere den enkeltes egne ressourcer og understøtte, at de bliver herre i eget liv. Regeringens udspil afspejler en tro på, at alle mennesker ønsker at blive en del af arbejdsfællesskabet og selv gør en stor indsats for at finde et arbejde. Og for langt de fleste mennesker kan det også rent økonomisk set betale sig at arbejde. Men der ligger en udfordring i det nuværende system i at sikre, at alle mennesker, der kan arbejde, tager ansvaret på sig og søger job. Derfor skal vi heller ikke Udfordringer for et nyt kontanthjælpssystem Unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse I kontanthjælpssystemet er der i dag cirka unge mennesker under 30 år. Over 90 procent af dem har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 75 procent har kun folkeskolens afgangsprøve. Unge bliver i dag ofte mødt med en manglende tro på deres evner og muligheder for at komme i uddannelse. Men hvis ikke unge kontanthjælpsmodtagere bliver motiveret, hjulpet og støttet i at komme i uddannelse, risikerer de aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte er enlig forsørger Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger og mange af dem er unge med et lavere uddannelsesniveau end andre unge. Det påvirker ikke kun den enkelte, men også de børn, der vokser op med en mor eller far, der mere eller mindre permanent står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet. Mange hænger fast i kontanthjælp 15 procent af kontanthjælpsmodtagerne har uafbrudt været på kontanthjælp i mere end fem år, og knap seks procent har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end ti år. Når mennesker er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at de aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. Og det bliver sværere og sværere, som årene går. Hver femte får ingen hjælp Inden for de seneste to år er antallet af personer, der visiteres af kommunen som midlertidigt passive, steget, så det i dag er én ud af fem, der ikke får hjælp til at komme videre og væk fra kontanthjælp. De bliver hverken mødt med en forventning om eller en tro på, at de har mulighed for at udvikle sig og for at komme tættere på arbejdsmarkedet. De er derimod dømt ude og overladt til sig selv.

10 10 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 3. Reform af kontanthjælpssystemet et overblik Hovedelementerne i regeringens udspil til en reform af kontanthjælpssystemet er: Unge skal have uddannelse ikke kontanthjælp Unge mennesker uden uddannelse skal ikke være i kontanthjælpssystemet de skal i gang med en uddannelse. Derfor vil regeringen afskaffe kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse og i stedet indføre en ny ydelse uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen vil svare til SU. Unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at kunne starte på en uddannelse, får ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud. Indsatsen for unge under uddannelse og kontakten mellem den unge og kommunen skal også understøtte, at unge får en uddannelse. Målet er, at indsatsen, opfølgningen og kontakten med unge foregår tæt på uddannelsesmiljøet og ikke fra jobcentret. Regeringen opfordrer derfor kommunerne til at rykke indsatsen for unge fra jobcentret til de unges uddannelsesmiljø, fx på en erhvervsskole. Målet er, at unge får mere fokus på uddannelse og i højere grad kan se sig selv som en del af uddannelsesmiljøet. Regeringen vil understøtte det ved at afsætte midler til de kommuner, der vil skabe nye organisatoriske rammer for ungeindsatsen. Alle skal have en indsats ingen overlades til sig selv Alle mennesker på kontanthjælp eller uddannelseshjælp skal have en indsats, så de får mulighed for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Indsatsen for den enkelte skal være baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. Det skal sikre, at der så tidligt som muligt kan blive sat en meningsfuld indsats i værk, der matcher de kompetencer og behov, den enkelte har. Reformen indebærer et opgør med det nuværende såkaldte matchgruppesystem, hvor kontanthjælpsmodtagere kan blive kategoriseret som midlertidigt passive med den konsekvens, at mange i dag slet ingen hjælp eller indsats får. Alle, der kan, skal arbejde for kontanthjælpen Alle skal mødes med klare krav og forventninger. Personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp har ret til hjælp og støtte til at komme i uddannelse eller job. Men de har også pligt til at leve op til de krav, der stilles for at modtage hjælpen. De, der kan, skal indgå i et arbejdsfællesskab og skal arbejde for deres ydelse. Det kan blandt andet ske i et nyttejob. Alle har gavn af at have noget at stå op til og at have udført et stykke arbejde, når dagen er omme. Det at indgå i en arbejdssammenhæng skaber ikke blot en følelse af at gøre nytte for den enkelte. Det har også betydning for de børn, der nu hver morgen ser deres mor eller far tage afsted på arbejde. Personer med komplekse problemer, der har brug for hjælp og støtte, kan også have gavn af en arbejdsrettet indsats på en rigtig arbejdsplads selv i få timer om ugen. Nyttejob I et nyt kontanthjælpssystem får mennesker, der har forudsætningerne for det, ret og pligt til at arbejde og gøre nytte for deres ydelse. Det at have et arbejde og være en del af fællesskabet har stor værdi for den enkelte: Noget at stå op til, kolleger og mulighed for at realisere sit potentiale. Det skal blandt andet ske i et nyttejob. Nyttejob er først og fremmest målrettet mennesker, der godt kan arbejde. Et nyttejob er karakteriseret ved at omfatte samfundsmæssige opgaver, der skaber nytte.

11 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 11 For uanset om man er jobparat eller ej, så er udgangspunktet, at tilknytning til en rigtig arbejdsplads skaber større motivation, læring og selvværd, end hvis indsatsen foregår i omgivelser, der er isoleret fra arbejdsmarkedet også selvom det er i mindre omfang og med støtte og hjælp. Tværfaglig og helhedsorienteret indsats for den enkelte Der er i dag en gruppe mennesker på kontanthjælp, der har store og komplekse problemer både socialt og helbredsmæssigt. Kommunerne skal arbejde målrettet med at hjælpe den enkelte med de mange forskellige problemer. Indsatsen skal derfor tage udgangspunkt i en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Helbredsmæssige eller sociale problemer må ikke komme til at overskygge muligheden for, at den enkelte kan rykke tættere på arbejdsmarkedet. Personer med komplekse problemer skal ikke opleve at løbe spidsrod mellem de offentlige systemer eller opleve, at indsatsen ikke hænger sammen. Derfor skal personer med komplekse problemer have ret til en koordinerende sagsbehandler, der kan sikre, at den helhedsorienterede og tværfaglige indsats er koordineret på tværs.

12 12 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Overblik over den fremtidige indsats Unge under 30 år uden uddannelse Uddannelsesparat Aktivitetsparat Ret og pligt til uddannelse (aftale om uddannelse) Uddannelsesafklarende og motiverende indsats Nyttejob Helhedsorienteret og uddannelsesrettet indsats Ret og pligt til uddannelse (aftale om uddannelse) Uddannelsesafklarende og motiverende indsats Mentorstøtte Pulje til at etablere indsats og opfølgning i uddannelsesmiljø Ydelse: Uddannelseshjælp Personer over 30 år og unge med uddannelse Jobparat Aktivitetsparat Klare krav til jobsøgning Skærpede sanktioner ved manglende jobsøgning Krav om at arbejde for kontanthjælpen Tværfaglig vurdering af indsats Helhedsorienteret og tværfaglig indsats og opfølgning Ret til koordinerende sagsbehandler Mentorstøtte Indsats og opfølgning i jobcenter Ydelse: Kontanthjælp

13 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 13 Nyt fokus på enlige forsørgere og unge mødre uden uddannelse Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og hjælp. De skal mødes med en tro på og forventning om, at de kan få et liv, hvor de kan forsørge sig selv, så også deres børn får bedre muligheder for et liv med uddannelse og job. For hvis kontanthjælpen bliver et livsvilkår, kan det trække dybe spor langt ind i den næste generation. Børn af kontanthjælpsmodtagere har større risiko for selv at ende på kontanthjælp end andre. Og ikke sjældent har enlige forsørgere og unge mødre også andre problemer at slås med, og deres dårlige levevilkår går i arv. Det kan hurtigt skabe næsten uoverstigelige forhindringer for at få et liv med uddannelse og job for deres børn, hvis de ikke får hjælp. For regeringen er det afgørende, at der bliver sat ind over for de særlige udfordringer, enlige forsørgere og unge mødre står med. Det er fx økonomiske udfordringer, der kan være en barriere for at gennemføre en uddannelse, og problemer med at få en hverdag til at hænge sammen med både børn og uddannelse. Det skal der tages hånd om i indsatsen til unge mødre og enlige forsørgere. Samlevende får gensidig forsørgerpligt Kontanthjælpssystemet skal afspejle de moderne samlivsformer og familiemønstre, vi har i dag, hvor mange lever sammen uden at være gift. I kontanthjælpssystemet er der i dag en forsørgerpligt for ægtefæller, der betyder, at man ikke er berettiget til kontanthjælp, hvis ens ægtefælle kan forsørge én. Forsørgerpligten gælder til gengæld ikke, hvis man er samlevende. Den enkelte skal tage ejerskab for egen indsats Alle skal mødes med tillid og klare rettigheder og pligter. Den enkelte skal understøttes i selv at gøre en aktiv indsats for at komme i job eller uddannelse. Et nyt kontanthjælpssystem skal have fokus på at mobilisere den enkeltes egne ressourcer, så han eller hun får bedre mulighed for at tage ejerskab og handle i eget liv. Nye rettigheder, flere valgmuligheder og mere medindflydelse skal understøtte det. Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder er en grundlæggende forudsætning for, at beskæftigelsesindsatsen kan lykkes. Virksomhederne skal i jobcentret møde en samarbejdspartner, som er opsøgende, og som servicerer dem. Samtidig skal jobcentrene arbejde for, at virksomhederne bliver mere rummelige, så personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, i højere grad kan få glæde af virksomhedsrettede tilbud. De kan have stor gavn af at få personlig, social og faglig erfaring og opkvalificering på en rigtig arbejdsplads. For regeringen er det afgørende, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder. Udredningen af hele beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har sat i gang, skal derfor også se på, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre kan blive styrket. Fremover skal samlevende stilles som ægtefæller i kontanthjælpssystemet, så man kun er berettiget til kontanthjælp, hvis ens ægtefælle eller samlever ikke kan forsørge én. Den gensidige forsørgerpligt vil også gælde for unge under 30 år på uddannelseshjælp. Hvis to personer har fælles adresse og ikke danner par, vil de ikke være omfattet af ordningen.

14

15 4. Hovedlinjer i reformen

16 16 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 4. Hovedlinjer i reformen Fremover skal der skelnes klart mellem de forskellige udfordringer og behov, den enkelte har, for at kunne sætte den rigtige indsats i værk. Det gælder for unge, der skal modtage uddannelseshjælp og ikke længere skal være en del af kontanthjælpssystemet. Og det gælder for personer på kontanthjælp. Indsatsen vil tage udgangspunkt i, hvilken situation den enkelte står i. Der vil blive arbejdet ud fra forskellige livssituationer, når den individuelle indsats skal lægges fast. For unge på uddannelseshjælp: Indsats for unge under 30 år uden uddannelse, der er uddannelsesparate For personer på kontanthjælp: Indsats for unge med uddannelse og voksne, der er parate til job Indsats for unge under 30 år uden uddannelse, der er aktivitetsparate Indsats for enlige forsørgere og unge mødre uden uddannelse Indsats for unge med uddannelse og voksne, der er aktivitetsparate Indsats for særligt udsatte personer over 30 år Nyt visitationssystem En tidlig og grundig visitation er et væsentligt element i det nye kontanthjælpssystem. Udgangspunktet bliver, at der højest må gå en uge, inden kommunen visiterer borgeren. Visitationen skal resultere i, at det videre forløb for den enkelte bliver fastlagt. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer en stærk, faglig og velfunderet visitation. Det er ikke mindst afgørende for unge under 30 år, hvor visitationen vil have betydning for, hvilken ydelse den enkelte unge vil modtage. Visitationen skal ske ud fra nogle overordnede kriterier: For unge uden uddannelse: Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse, er uddannelsesparate. Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke ved første visitation vurderes uden videre at være uddannelsesparate, skal igennem en uddybende visitation inden for fire uger. Hvis den unge ved den uddybende visitation ikke vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, er den unge aktivitetsparat. I særlige tilfælde kan unge vurderes aktivitetsparate ved den første visitation. Det kan ske, hvis den unge har særligt komplekse udfordringer. For voksne og unge med uddannelse: Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der vurderes at kunne komme i arbejde, er jobparate. Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate.

17 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 17 Unge skal i uddannelse de skal ikke være i kontanthjælpssystemet Unge under 30 år uden uddannelse, som har forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse, bliver betragtet som uddannelsesparate. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for uddannelse og skal hurtigst muligt i gang med en ordinær uddannelse. Derfor skal både ydelse, indsats og omgivelser understøtte et klart fokus på, at den unge får en uddannelse. Det betyder, at unge får ret og pligt til uddannelse, og at ydelsen bliver fastsat på niveau med SU en. Så alle unge får den samme indkomst, uanset om de får SU eller uddannelseshjælp. For at understøtte målet om uddannelse skal indsatsen, opfølgningen og kontakten med unge ske i relation til uddannelsesmiljøet og ikke fra jobcentret. Derfor vil regeringen opfordre kommunerne til at rykke ungeindsatsen væk fra jobcentret og tættere på uddannelsesmiljøet. Hovedlinjer for indsats og opfølgning for uddannelsesparate unge: Unge skal mødes med ret og pligt til uddannelse. Så snart den unge kontakter kommunen for at få forsørgelse, skal kommunen indgå en aftale om uddannelse med den unge. Aftalen indebærer, at den unge skal finde relevante uddannelser, søge om optagelse på og starte på en uddannelse. Ellers bortfalder retten til uddannelseshjælp. Ydelse: Kontanthjælpen bliver afskaffet for unge uden uddannelse. I stedet skal unge have uddannelseshjælp. Unge, hvor der kan være risiko for, at de falder fra uddannelse, kan få mulighed for at snuse til forskellige uddannelsesmuligheder og erhverv. Det kan fx ske via virksomhedspraktik og brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner. De forløb understøtter, at den enkelte selv tager ejerskab og bliver motiveret til at starte i et uddannelsesforløb. Unge får en opfølgning, der bliver tilrettelagt efter den unges behov og vil foregå i et omfang, det er nødvendigt for at sikre, at den unge starter på en uddannelse. Regeringen vil afsætte en pulje, så kommuner, der vil skabe nye organisatoriske rammer for ungeindsatsen, kan søge om midler til det. Unge har også mulighed for at få støtte, når de starter på uddannelsen, fx fra en mentor, hvis der er risiko for, at de vil falde fra uddannelsen. Uddannelseshjælp bliver en ydelse på niveau med SU. Det skal sikre, at alle unge får den samme indkomst uanset om de modtager SU eller uddannelseshjælp. Alle unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Kommunen har pligt til at iværksætte læse-, skrive- og regnekurser, hvis testen viser et behov for det. Det skal sikre, at alle unge får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse. De stærkeste unge skal have et nyttejob, indtil de starter på en uddannelse.

18 18 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform For udsatte unge er målet uddannelse Unge under 30 år uden uddannelse, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse, bliver betragtet som aktivitetsparate. Men uanset hvilke udfordringer den enkelte unge har, så er udgangspunktet altid, at alle unge skal i uddannelse også selvom vejen i uddannelse kan være lang for den enkelte. Aktivitetsparate unge skal derfor i gang med et forløb, hvor målet er, at de kan komme i gang med en uddannelse. Grundydelsen bliver fastsat på SU-niveau, og de får ret til et aktivitetstillæg i de perioder, hvor de deltager i aktive tilbud. Hovedlinjer i indsats og opfølgning for aktivitetsparate unge: Unge skal have aktiv hjælp og støtte til at se uddannelse som et mål. Derfor skal kommunen arbejde inden for rammen: Unge har ret og pligt til uddannelse. Den unge skal derfor komme med forslag til én eller flere uddannelser, som han eller hun på sigt kan søge om optagelse på. Unge kan fx starte i et virksomhedsforløb, der er rettet mod uddannelse, eller et brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution for at snuse til forskellige uddannelsesmuligheder og erhverv. Unge skal samtidig have en koordineret og systematisk indsats, hvor den unges sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer bliver afklaret. Herefter bliver den relevante indsats planlagt og sat i gang.

19 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 19 Unge kan få tilbud om en indsats, hvor de får hjælp til sociale udfordringer som fx økonomi og boligsituation, eller de kan få tilbud om en helbredsmæssig indsats for at få taget hånd om fx misbrugsproblemer og psykiske lidelser. Unge kan tilbydes en mentor, hvis kommunen vurderer, at den unge har behov for særlig støtte og vejledning til at gennemføre uddannelsesplanen. Unge skal så vidt muligt deltage i aktive tilbud, indtil de kan starte på en uddannelse. I perioder, hvor den unge ikke har forudsætningerne for at kunne deltage i tilbuddene, har den unge ret til en mentor, der skal støtte den unge i at fastholde fokus på uddannelse. Unge skal have tæt opfølgning og vejledning, der bliver koordineret på tværs af myndigheder. Det skal sikre, at den unge fastholder fokus på uddannelse. Målet er, at den unge på sigt bliver uddannelsesparat. For unge kan det være en fordel, at de færdes i et uddannelsesmiljø frem for i jobcentret. Derfor bliver der afsat midler til at etablere nye organisatoriske rammer for ungeindsatsen, som kommuner kan søge om, hvis de vil rykke indsatsen for unge væk fra jobcentret og over til uddannelsesmiljøet. Ydelse: Kontanthjælpen bliver afskaffet for unge uden uddannelse. I stedet skal unge have uddannelseshjælp og ret til et aktivitetstillæg. Det sikrer, at unge får en samlet ydelse, der svarer til den nuværende kontanthjælpssats, når de deltager i aktive tilbud eller får hjælp fra en mentor.

20 20 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Unge enlige forsørgere skal have særlig støtte til at tage en uddannelse Unge enlige forsørgere uden uddannelse skal som andre unge, der ikke har en uddannelse, have uddannelseshjælp og hjælpes i gang med en uddannelse. Det gælder uanset, om de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Men unge enlige forsørgere har en række særlige udfordringer, som de skal have hjælp til, for at de kan starte på en uddannelse. En barriere for at starte på og gennemføre en uddannelse er fx økonomien og problemer med at få en hverdag til at hænge sammen med både børn og uddannelse. Det skal der tages hånd om i indsatsen til den enkelte. Hovedlinjer i indsats og opfølgning: Mens unge kvinder, der modtager uddannelseshjælp, er på barsel, skal kommunen sikre, at kvinderne fortsat har fokus på, hvad der skal ske efter barsel og mulighederne for at tage en uddannelse. Unge enlige forsørgere skal tilbydes ekstra støtte og hjælp i overgangen til uddannelse. Den unge får ret til støtte og hjælp fra en særlig overgangskoordinator, så snart man kender tidspunktet for uddannelsesstarten. Koordinatoren kan hjælpe med at forberede den unge til at begynde på uddannelsen. Den unge kan blive tilknyttet særlige netværk på uddannelsesinstitutionen for at få sociale relationer. Det Ydelse: Unge enlige forsørgere uden uddannelse skal have uddannelseshjælp på SU-niveau for enlige forsørgere, som er dobbelt SU. kan være med til at sikre, at den unge ikke falder fra uddannelsen. Unge enlige forsørgere får ret til studiepakker med økonomisk hjælp til udgifter i forbindelse med uddannelsesstart. Det kan fx være udgifter til særligt udstyr, værktøj eller undervisningsmateriale, der er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen. Unge enlige forsørgere uden uddannelse, der er aktivitetsparate, får ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor de deltager i aktive tilbud eller får hjælp fra en mentor. Aktivitetstillægget bliver fastsat, så de kan opretholde en ydelse, der ligger på niveau med den nuværende kontanthjælpssats. Uanset hvilket uddannelsesforløb unge enlige forsørgere starter i, vil de altid være sikret en indkomst på SU-niveau. For enlige forsørgere svarer det til dobbelt SU. Enlige forsørgere, som oplever, at de i en kort periode ikke modtager ydelse mellem to uddannelsesforløb, får dækket indkomsthullet.

21 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 21 Alle, der kan, skal arbejde og gøre nytte for deres ydelse Voksne over 30 år, der kan arbejde, og unge med en uddannelse, der alene mangler et job, bliver betragtet som jobparate. De skal altid stå til rådighed for job. Derfor skal de fra første ledighedsdag og igennem hele ledighedsforløbet aktivt søge job. Det skal jobcentret understøtte ved at sætte fokus på den enkeltes jobsøgning, ved at henvise den ledige til job og ved at lave klare aftaler med den ledige om jobsøgningen, hvis jobcentret vurderer, at det er nødvendigt. I det første halve år er udgangspunktet for indsatsen tillid til, at den enkelte ønsker og aktivt søger job og samtidig søger bredt både fagligt og geografisk. Den efterfølgende indsats skal være arbejdsrettet, men kan blive kombineret med og eventuelt erstattet af fx ordinær uddannelse eller danskundervisning. De første ni måneder er det ikke muligt at få tilbud om opkvalificering og vejledning bortset fra regne-, læse- og stavekurser samt ordblindeundervisning. Den enkelte kan kun være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder. I dag er grænsen 12 måneder. Den enkelte kan altid få en indsats, som afhjælper regne-, læse- og staveproblemer. Hvis den enkelte ikke er kommet i job efter en intensiv periode med jobsøgning på seks måneder, skal jobcentret skærpe indsatsen. Det betyder, at den enkelte efter seks måneder bliver mødt med et krav om, at man skal arbejde og gøre nytte for sin kontanthjælp. Den øgede tillid til den enkelte skal understøttes af skærpede sanktionsmuligheder, hvis man ikke lever op til kravene om at søge job aktivt. Hovedlinjer i indsatsen de første seks måneder: Jobparate personer skal udelukkende fokusere på jobsøgning i de første seks måneder. Udgangspunktet er tillid til, at den jobparate ønsker og aktivt søger job. Den enkelte skal søge tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk. Jobcentret skal løbende vurdere, om det er tilfældet, og have dialog med den enkelte om jobsøgningen. Jobcentret skal være bedre til at hjælpe den enkelte med jobsøgningen. Jobcentret skal formidle konkrete job til den enkelte, som kan have svært ved at finde et arbejde. Samtidig skal jobcentret indgå konkrete aftaler med den enkelte om jobsøgningen og pålægge den enkelte at søge job, når jobcentret vurderer, at det er relevant. Ydelse: Jobparate voksne får kontanthjælp som i dag. Ydelsen bliver ikke ændret. Jobparate voksne får pålagt en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene. Jobparate unge under 30 år med uddannelse får fra første dag kontanthjælp på ungesats. Ungesatsen vil svare til SU. Særlig indsats for ufaglærte voksne En del af de jobparate voksne på kontanthjælp er ufaglærte. Deres jobsøgning og muligheder for at finde et job kan blive forbedret, hvis de enten får papir på uformelle eller skjulte kvalifikationer og kompetencer, får et fag, eller hvis de får hjælp til at blive bedre til at regne, læse og stave. Det kan også være, at den bedste indsats for den enkelte vil være at tage en ordinær uddannelse. Derfor skal der også være særlig fokus på at vejlede og støtte ufaglærte i at komme i gang med en ordinær uddannelse. Hovedlinjer i indsatsen: Ufaglærte voksne får ret til at deltage i et forløb, hvor de får vurderet deres realkompetencer. Jobparate personer får pålagt en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene til deres jobsøgning. Hovedlinjer i indsatsen efter seks måneder: Jobparate voksne og unge bliver efter seks måneder mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen, fx i et nyttejob, virksomhedspraktik eller i et arbejde med løntilskud. Ufaglærte voksne får ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet senest efter seks måneder, så det er muligt at vurdere, om kravet om at arbejde for kontanthjælpen skal suppleres med et læse-, stave- eller regnekursus. Ufaglærte voksne skal have hjælp og støtte, hvis de ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse.

22 22 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Udsatte mennesker skal have hjælp via kontakt til en arbejdsplads og en tværfaglig indsats Voksne personer over 30 år og unge med uddannelse, som ikke har forudsætningerne for at arbejde, fordi de har komplekse problemer, bliver betragtet som aktivitetsparate. Voksne i den situation skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor der er fokus på at hjælpe dem hurtigst muligt i kontakt med en ordinær arbejdsplads. Samtidig bliver der taget hånd om de mange forskellige udfordringer, som den enkelte står over for. Det kan både være sociale, familiemæssige, økonomiske og sundhedsmæssige problemer. Ofte har de også brug for hjælp og støtte til at mobilisere deres egne ressourcer. Indsatsen skal så vidt muligt være arbejdsrettet og foregå så tæt som muligt på en rigtig arbejdsplads. Indsatsen kan suppleres med fx støtte til at møde til tiden. Samtidig skal den enkelte have en indsats, der tager hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer, fx bolig, økonomi eller psykiske problemer. Der bliver igangsat et forsøg med integrationspålæg, hvor kommunen pålægger indvandrere (tredjelandsstatsborgere) på kontanthjælp, der har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, at lære dansk. Rammerne for indsatsen skal også være bedre. Særligt over for udsatte mennesker er det vigtigt, at de ikke oplever at skulle løbe spidsrod mellem forskellige offentlige forvaltninger. Én koordinerende sagsbehandler skal her gå ind og sikre, at indsatsen for den enkelte bliver koordineret på tværs, og sagsbehandleren skal også hjælpe og støtte den enkelte i mødet med forskellige forvaltninger. Indsats og opfølgning: Personer med komplekse problemer skal hurtigst muligt og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov og sikrer, at han eller hun får hjælp og ikke bliver overladt til sig selv. Indsatsen skal tage udgangspunkt i en tværfaglig og helhedsorienteret vurdering af, hvordan kommunen kan støtte den enkelte hen imod et job. Det er vigtigt, at indsatsen bliver tilrettelagt, så der samtidig bliver arbejdet med at afhjælpe de andre problemer, som den enkelte person måtte have socialt eller helbredsmæssigt. En helhedsorienteret indsats indebærer, at den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige forvaltninger. Kommunen får pligt til at tilbyde en koordinerende sagsbehandler. Ydelse: Aktivitetsparate voksne får kontanthjælp som i dag. Ydelsen bliver ikke ændret. Den enkelte skal opleve, at der løbende bliver fulgt tæt op på indsatsen. Opfølgningen skal have fokus på, om den enkelte udvikler sig hen imod et job, og den skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset de fremskridt, som den enkelte har gjort. Sanktionssystemet skal tage højde for, at personer med sammensatte problemer ikke altid har mulighed for leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Derfor skal kommunen altid være i personlig kontakt med den enkelte om, hvorfor han eller hun ikke lever op til kravene, fx om at deltage i aktive tilbud, inden kommunen må give en sanktion. Aktivitetsparate unge med en uddannelse får fra første dag kontanthjælp på ungesats. Ungesatsen vil svare til SU. De får ret til at få et aktivitetstillæg i de uger, hvor de deltager i aktive tilbud. Tillægget bliver fastsat, så unge med uddannelse kan opretholde en ydelse, der ligger på niveau med den nuværende kontanthjælpssats.

23 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 23

24 24 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Særligt udsatte mennesker skal have en indsats de må ikke overlades til sig selv Der er i dag personer på kontanthjælp, der har så massive komplekse og sammensatte problemer både socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk, at de står meget langt fra arbejdsmarkedet. De lever i en dagligdag præget af social isolation eller manglende stabilitet og er måske ikke i stand til at mestre deres eget liv. Mange af de særligt udsatte får i dag ingen indsats, fordi det nuværende kontanthjælpssystem ikke indeholder tilbud, der kan matche deres komplekse problemer. Eller fordi de ikke får hjælp til at begå sig i de tilbud, der i dag er til rådighed.

25 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 25 Særligt udsatte skal derfor have en individuel indsats, der kan hjælpe dem med at stabilisere deres situation, så de på sigt kan blive i stand til at få en mere arbejdsrettet indsats. Indsatsen skal tage udgangspunkt i, at særligt udsatte har behov for at få værdighed og stabilitet bragt ind i deres liv. Samtidig skal indsatsen styrke dem i troen på, at de kan udvikle sig og blive i stand til at mestre deres eget liv og derigennem komme tættere på arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske ved at give særligt udsatte en mentor. En mentor kan give praktisk støtte, der hjælper den enkelte med at få struktur på hverdagen, komme op om morgenen, overholde aftaler eller finde en bolig. En mentor kan også hjælpe med at håndtere psykiske, sociale, misbrugs- og familiemæssige problemer og hjælpe med at forklare og anvende den støtte, som den enkelte får fx fra en psykolog eller et misbrugscenter. Der er også mennesker, som ikke har deltaget i det almindelige samfundsliv i en periode, fx fordi de har været indlagt på en psykiatrisk afdeling eller været i fængsel. De mennesker skal støttes i at vende tilbage til en normaliseret hverdag og have hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. En gruppe særligt udsatte mennesker har hjemmeboende børn og har været i kontanthjælpssystemet igennem en længere årrække ofte uden nævneværdig indsats eller opmærksomhed. Mange af de mennesker og deres familier har massive familiemæssige problemer, fx adfærdsvanskeligheder hos børnene, misbrug, kriminalitet i familien eller generelt dårlig trivsel blandt børn og forældre. Der er behov for en ekstra indsats for at hjælpe og støtte de familier i at komme på fode igen. Derfor skal der sættes ind med en særlig indsats, der med udgangspunkt i et helhedssyn på familien og dens problemer kan skabe grundlæggende forandringer, der kan få hele familien på fode igen og sætte gang i en positiv udvikling. Hovedlinjer i indsatsen: Særligt udsatte mennesker skal have bevilget en mentor, hvis kommunen vurderer, at de står i en så svær livssituation, at de i første omgang ikke kan deltage i en aktiv indsats. Mentoren skal hjælpe og støtte særligt udsatte, så deres livssituation efterhånden bliver stabiliseret i en grad, så de bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Der bliver derfor afsat en pulje til mentorstøtte, som kommunerne kan søge om midler fra til at give mentorstøtte til særligt udsatte personer, der ikke kan deltage i anden beskæftigelsesrettet indsats. Der bliver sat et forsøg i gang med dag-til-dag-formidling, hvor virksomheder kan søge arbejdskraft til et kortvarigt job, fx hjælp en enkelt dag med oprydning. Personer, der påtager sig de dag-til-dag-job, får mulighed for at få et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres ydelse. Personer, som har været indlagt med psykiske lidelser, får ret til at få tilknyttet en koordinator, når de bliver udskrevet. Og kommunen får pligt til at tilbyde en koordinator. Koordinatoren skal fx hjælpe med at finde en fast bolig, et stabilt forsørgelsesgrundlag og meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Samme ret gælder for personer, der har siddet i fængsel. De får ret til en koordinator, når de bliver løsladt. Der bliver igangsat et forsøg med integrationspålæg, hvor kommunen pålægger indvandrere (tredjelandsstatsborgere) på kontanthjælp, der har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, at lære dansk. Der bliver sat ekstra udviklingsinitiativer i værk over for særligt udsatte forsørgere i Indsatsen skal ske ud fra et helhedssyn på familien og skal sætte ind over for hele familiens problemer, så den kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen. Ydelse: Særligt udsatte voksne får kontanthjælp som i dag. Ydelsen bliver ikke ændret.

26 26 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Samlevende får gensidig forsørgerpligt Mange lever i dag sammen i et økonomisk, men papirløst fællesskab. Kontanthjælpssystemet forskelsbehandler i dag ægtefæller og samlevende. For ægtefæller er der en forsørgerpligt, som betyder, at man kun kan modtage kontanthjælp, hvis ens ægtefælle ikke kan forsørge én. Lever man i stedet i et papirløst parforhold, kan man modtage kontanthjælp uafhængig af samleverens indtægt og formue. Derfor er det i dag for nogle økonomisk set mere fordelagtigt at leve som samlevende frem for at gifte sig. Kontanthjælpssystemet skal afspejle de moderne samlivsformer og familiemønstre. Derfor skal forsørgerpligten også gælde for samlevende. Den gensidige forsørgerpligt vil også gælde for unge under 30 år på uddannelseshjælp. Forsørgerpligten gælder, så snart én i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp uanset hvor længe de har boet sammen. Hvis samleveren har indkomst eller formue, skal det samlevende par begge leve af det helt efter de nuværende regler for gifte. Ordningen vil tage udgangspunkt i, at to personer, som har fælles adresse og har et ægteskabslignende forhold, bliver betragtet som samlevende. Hvis to personer har fælles adresse og ikke danner par, vil de ikke være omfattet af ordningen. Den enkelte skal tage ejerskab for egen indsats Beskæftigelsesindsatsen skal fremover møde mennesker på uddannelseshjælp eller kontanthjælp med tillid og klare rettigheder og pligter. Det enkelte menneske skal understøttes i selv at gøre en aktiv indsats for at komme i job eller uddannelse og tage ejerskab for sin egen indsats. Et nyt kontanthjælpssystem skal have fokus på at mobilisere den enkeltes egne ressourcer, så han eller hun får mulighed for og er motiveret til at tage ansvar og handle i eget liv. Nye rettigheder, flere valgmuligheder og mere medindflydelse kan bidrage til det: Indsatsen i et nyt kontanthjælpssystem bliver tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og behov. Det skal ske på en måde, så den enkelte tager ejerskab for egen indsats. Kommunen skal igangsætte udviklingsinitiativer, hvor der er fokus på jobcentrenes arbejde med at motivere og inddrage det enkelte menneske i beskæftigelsesindsatsen. Alle skal have ret til samtaler og til selv at kunne vælge den præcise dag og tidspunkt, hvor de skal have samtale med jobcentret. Alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation. Det skal ske via Min side på jobnet.dk, hvor man kan kommunikere med kommunen, se relevant information fra kommunen og have adgang til relevante støtteværktøjer og tilbud. Alle får ret til virksomhedspraktik og løntilskud samt jobrotation og voksenlærlingeforløb på en virksomhed, hvis de selv finder pladsen.

27 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 27

28 28 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder er en grundlæggende forudsætning for, at beskæftigelsesindsatsen kan hjælpe mennesker i arbejde. Virksomhederne skal i jobcentret møde en samarbejdspartner, som er opsøgende, og som servicerer dem, når de skal ansætte medarbejdere i almindelige job, og når de skal have ledige tilknyttet virksomheden fx i et praktikophold eller løntilskudsjob. Regeringen vil derfor indlede en dialog med KL om, at der i jobcentrene bliver oprettet et stående serviceberedskab for virksomheder, der fx skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere nye medarbejdere. Jobcentrene kan fx henvise ledige til virksomheder, synliggøre jobåbninger og etablere virksomhedsrettede forløb og jobrotations- og voksenlærlingepladser. Kommunerne skal klædes på til ændringerne i kontanthjælpssystemet Regeringens udspil ændrer grundlæggende på hele kontanthjælpssystemet. For at understøtte kommunerne i at implementere det nye kontanthjælpssystem bliver der afsat midler til opstartsstøtte til kommunerne. Det er afgørende, at mennesker på uddannelseshjælp og kontanthjælp oplever, at de møder kvalificerede medarbejdere med de rette kompetencer uanset om det sker i jobcentrene eller i et uddannelsesmiljø. Medarbejdernes viden og tilgang til mødet med det enkelte menneske betyder meget for, om det kan lykkes at understøtte det enkelte menneske i, at de selv gør en aktiv indsats for at komme i job eller uddannelse og tager ejerskab for deres egen indsats. Forslag: Medarbejderne skal efteruddannes. Det skal ske via nye kurser, der bliver udbudt til alle kommuner. Fokus kan fx være på at inddrage borgerne og på en arbejdsrettet indsats for mennesker med komplekse problemer. Der bliver oprettet en pulje i 2014, der skal understøtte den enkelte kommune i at implementere det nye kontanthjælpssystem. Puljen skal samtidig bruges til at sætte fokus på de nye muligheder og intentioner: Unge skal i uddannelse, ingen må opgives, og de, som kan, skal arbejde for kontanthjælpen. Der afsættes blandt andet midler til metodeudvikling, opstartsstøtte og kompetenceudvikling.

29 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 29 Økonomi Regeringens udspil til en kontanthjælpsreform skønnes at medføre en offentlig budgetforbedring på ca. 370 millioner kroner i 2014, knap en milliard kroner i 2015, ca. 850 millioner kroner i 2016 og godt en milliard kroner i Reformens økonomi hænger sammen på den måde, at ydelsesreduktionerne for de unge anvendes til at finansiere de forøgede uddannelsesudgifter, som følger af, at flere unge begynder på en uddannelse. På samme måde finansierer en billigere redskabsvifte og indførelsen af forsørgerpligt for samlevende en styrket uddannelses- og jobrettet indsats inden for kontanthjælpssystemet. Drejningen af indsatsen fra passiv til aktiv betyder, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde. Det giver færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter fra de personer, der med reformen kommer i arbejde. Og det er først og fremmest herfra, provenuet til reformen kommer fra. Provenu i mio. kr Øget uddannelsesindsats for unge: Uddannelsesudgifter og SU Nye ydelser til unge En styrket indsats: Uddannelses- og jobrettet indsats Ændrede redskaber i indsatsen Forsørgerpligt for samlevende Flere kontanthjælpsmodtagere i uddannelse eller arbejde: Færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse Færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i arbejde Kontanthjælpsreformen i alt Beskæftigelseseffekt (antal personer) Uddannelseseffekt (antal personer) Kilde Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.

30

31 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform 2012/2013 : 16 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K Tlf.: bm@bm.dk ISBN Elektronisk publikation Design e-types & India Foto Stig Stasig Fotografi Side 8: Colourbox Side 20 og 23: Polfoto / Hillerødgade Skole Tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Web Publikationen kan hentes på

32

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

Hvad vil jeg sige noget om?

Hvad vil jeg sige noget om? Hvad vil jeg sige noget om? Beskæftigelsesreformerne: Sygedagpengereformen Kontanthjælpsreformen Den kliniske funktion i førtidspensionsreformen Stor vi overfor et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet?

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart) har den 18. april 2013 indgået en aftale om reform af kontanthjælpssystemet

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Familie- og Socialudvalget 28. februar 2014 Disponering af oplæg 1) Ny lovgivning: baggrund, målgrupper og kategorisering (herunder gennemgang af

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Ledigheden ligger generelt højere i Norddjurs end i regionen og landet som helhed (Sæsonkorrigeret ledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 27.juni, kl Frokost fra kl

Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 27.juni, kl Frokost fra kl Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 27.juni, kl. 13.00 Frokost fra kl. 12.30 Tema (fra kl. 13.00 til 14.00): Mentorforsøget Der er tale om et kontrolleret forsøg, hvor blandt andet to nordjyske

Læs mere

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform

Læs mere

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på

Læs mere

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Regel Indhold Berørte målgrupper Vurdering Ensrettet samtaleforløb på tværs af målgrupper

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Regel Indhold Berørte målgrupper Vurdering Ensrettet samtaleforløb på tværs af målgrupper Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Ensrettet samtaleforløb på tværs af målgrupper Fire samtaler i jobcenteret det første halve år (også ved ydelsesskift) herefter individuelt tilrettelagt Kontant- og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering

Læs mere

slet ikke burde være på kontanthjælp.

slet ikke burde være på kontanthjælp. Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform

Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform Tjekliste til systematisk planlægning af implementeringen af kontanthjælpsreformen Indholdsfortegnelse Visitation og kontaktforløb jobparate o. 30 år og

Læs mere

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Mandag den 11. november 2013 kl til 9.45

Mandag den 11. november 2013 kl til 9.45 ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 30 - referat Det Lokale Beskæftigelsesråd holder møde Mandag den 11. november 2013 kl. 8.30 til 9.45 på Allerød Rådhus, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød i lokale F. (Ring tlf. 22 47

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status for beskæftigelsesplan 2019 Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Beskæftigelsesudvalgsmøde d. 19. oktober 2015

Beskæftigelsesudvalgsmøde d. 19. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalgsmøde d. 19. oktober 2015 Proces vedr. resultatmål, beskæftigelsesplan og implementeringsplan I dag: Opfølgning på resultatmål for 2015 Beskæftigelsesplan for 2016 m. oplæg til 2016-mål

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlem af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) vedrørende Uddannelseshjælp og Nyttejob SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk

Læs mere

I 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning.

I 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning. Kære Arbejdsmarkedsudvalg Kasper Pauli Pedersen har spurgt om hvordan situationen er i Ikast-Brande Kommune i relation til en lidt ældre sag fra Odense kommune som igen er blevet aktuel. I 2016 gennemgik

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014 Indhold Indledning...2 Visitation af ledige over 30 år...2 Sagsbehandlingen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere