Projektforløb: Personbeskatning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektforløb: Personbeskatning i Danmark"

Transkript

1 Projektforløb: Personbeskatning i Danmark Abstract: Et forløb om personbeskatning i Danmark er oplagt i mat samf klasser, men det er jo relevant for alle elever. Der kan sagtens skrues en masse op og ned på et sådant forløb. I dette forløb arbejdes med Excel, og med at opstille funktion for skattebetaling som funktion af indtægten, marginalskat samt ulighed. Der kan helt sikkert plukkes i delene lidt omfangsrigt og også lidt svært nogle steder. Produktet er en projektrapport, der består i at løse en større opgave på bagrund af det oplæg, som eleverne har gennemarbejdet. Man kan vælge at udlevere skabelonfiler til Excel og Maple, så de tekniske problemer ikke fylder for meget. Projektoplæg Indhold og produkt Vi vil i dette projekt arbejde med skatteberegninger. I skal i grupper på 2 gennemarbejde nedenstående oplæg, og løse den opgaverne undervejs. Derefter skal i løse den opgave, der er beskrevet til slut, og besvarelsen af denne opgave skal I aflevere, som grupperapport. Den rettes som sædvanligt. Personbeskatning i Danmark 2012 og 2013 Den danske stat har brug for indtægter til at dække en lang række udgifter til f.eks. sygehuse, uddannelse, infrastruktur (veje mm), overførselsindkomster (arbejdsløshedsunderstøttelse, folkepension, SU, )... En stor del af disse indtægter kommer fra direkte og indirekte beskatning af befolkningen. Den indirekte beskatning sker i form af moms, afgifter (f.eks. på cigaretter og benzin) m.m., mens den direkte beskatning, som er fokus i denne note, fastsættes i relation til den enkelte medborgers indtægter. Denne note beskriver, hvordan personbeskatningen i Danmark er opbygget set fra en matematisk synsvinkel. Den del af personbeskatningen i Danmark, der går til staten er en såkaldt progressiv skat. Det betyder, at jo mere man tjener, jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone. De der har en høj løn, betaler en større procentdel af deres løn i skat end personer, der ikke tjener så meget. På den måde er det danske skattesystem i en vis grad med til at mindske forskellene mellem rig og fattig i Danmark. Personbeskatningen til kommuner er derimod (når der ses bort fra et bundfradrag, hvoraf der ikke betales skat) en proportional skat. Dvs. at alle betaler en lige stor procentdel i skat af deres indkomst. De indirekte skatter er også proportionale. Betalingen af skat sker løbende gennem et kalenderår og ved årets afslutning beregnes den præcise skattebetaling for det pågældende år. Har man betalt for meget i skat i løbet af året, tilbagebetales det overskydende beløb. Ved for lidt indbetaling opkræves ekstra skat (overføres evt. til det kommende år). Skatteberegningen for en given person tager udgangspunkt i personens samlede indkomst i det pågældende år. Den skattepligtige indkomst findes på følgende måde: Personlig indkomst (PI) ± Kapitalindkomst (KI) Ligningsmæssige fradrag (LF) = Skattepligtig indkomst (SI) (NB! Mine forkortelser) Personlig indkomst(pi) bestå bl.a. af løn, overskud af virksomhed, honorarer, folkepension, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag, værdi af personalegoder mv. Herfra fratrækkes dog indbetaling til bl.a. Arbejdsmarkedsbidrag (AM) og pensionsindbetalinger.

2 Kapitalindkomst(KI) er primært renteindtægter eller renteudgifter. Ligningsmæssige fradrag(lf) er bl.a. beskæftigelsesfradrag, kørselsfradrag (ved stor afstand mellem bolig og arbejdsplads), kontingenter til A kasse og fagforening m.m. I den samlede personbeskatning indgår desuden skat af fortjeneste ved salg af aktier, ved aktieudbytte samt ejendomsværdiskat (for personer der ejer en bolig). På fradragssiden er det muligt f.eks. at overføre fradrag, indkomst m.m. til ægtefælle. Disse forhold ses der bort fra i det følgende. Der fokuseres udelukkende på skattebetalingen hørende til den personlige indkomst (lønindkomsten). I personbeskatningen indgår følgende elementer (I 2013 trådte en ny skattereform i kraft, hvorfor der er forskel på 2012 og 2013): Navn Beskrivelse Arbejdsmarkedsbidrag (AM) Beskæftigelsesfradrag Personfradrag Bundskat Topskat (Se note 1 under skemaet) Sundhedsbidrag (til sygehuse mm) Kommuneskat (til kommuneudgifter) Kirkeskat (ikke obligatorisk) Beløb til dækning af statens udgifter i relation til arbejdsmarkedet f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse. Procentdel af Lønindkomsten. For langt de fleste vil det svare til den personlige indkomst (PI). Dog skal der ikke betales AM af statslige udbetalinger (f.eks. SU, understøttelse, pension, ). Fradrag beregnet ud fra Lønindkomsten 4,40 % (højest kr.) Beløb af den skattepligtige indkomst, der ikke skal betales skat af Laveste statsskat (betales af PI + KI(kun hvis den er positiv) personfradraget) Højeste statsskat (betales af PI + KI(kun hvis den er positiv) beløbsgrænse) Beregnes af SI personfradraget Beregnes af SI personfradraget (Procenten er afhængig af kommune) 8 % 8 % 6,95 % (højest kr.) kr kr. 4,64 % 5,83 % 15 % af beløbet over kr. Beregnes af SI personfradraget 0,76 % i Helsingør 15 % af beløbet over kr. 7 % 6 % 25,4 % i Helsingør 0,72 % i Helsingør Bemærkning 1: I 2012 måtte en skatteborger højest betale 51,5 % i skat af den sidste tjente krone. Hvis skatteprocenten bliver højere med ovenstående procenter, så nedsættes topskatten tilsvarende. I 2013 er skatteloftet, som begrebet kaldes, sat op til 51,7 %. Skatteprocent for kirkeskat og beskæftigelsesbidrag medtages dog ikke ved beregning af skatteloftet. I Helsingør er nedsættelsen af topskatten 0,54 % (25, , ,5) i der med var topskatprocenten for borgere i Helsingør i ,54=14,46%. I 2013 er nedsættelsen 0,53 % (25, , ,7) og dermed er topskatteprocenten 14,47%. Fra 2010 er det også kun KI over kr. der skal medtages ved beregningen af topskat.

3 Bemærkning 2: Personer der i 2013 tjener mindre end kr. modtager en reduktion i skattebetalingen den såkaldte grønne check. "Checken" er en kompensation for bl.a. øgede miljøafgifter. For personer med en personlig indkomst under er den grønne check på 1300 kr. Beløbet reduceres gradvist ved indkomst mellem kr. og kr. I det følgende medtages den grønne check IKKE. Eksempel på beregning: Lad os beregne skatten 2012 for en person bosiddende i Helsingør, der tjener kr. (Lønindkomsten). Det antages desuden, at personen hverken har positiv eller negativ kapitalindkomst samt ingen ligningsmæssige fradrag ud over beskæftigelsesbidraget. Personen betaler IKKE kirkeskat. Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af lønindkomsten 0, = kr. (1) Beskæftigelsefradrag: 4,4 % af lønindkomsten 0, = kr Personlig indkomst : Lønindkomst arbejdsmarkedsbidrag Bundskat: 4,64 % af (Personlig indkomst (3) personfradrag) Topskat: Højest mulige fradrag er kr (2) = kr (3) 0,0464 ( ) = kr. (4) Under note 1 bestemte vi topskatteprocenten i Helsingør til 14,46%. 14,46 % af (Personlig indkomst (3) beløbsgrænse) Skattepligtig indkomst: 0,1446 ( ) = kr. (5) Personlig indkomst (3) + kapitalindkomst ligningsmæssige fradrag beskæftigelsesfradrag(2) Sundhedsbidrag: 7 % af (skattepligtige indkomst(6) personfradrag) Kommuneskat: 25,4 % af (skattepligtige indkomst(6) personfradrag) SAMLET SKAT: = kr. (6) 0,07 ( ) = kr. (7) 0,254 ( ) = kr. (8) Arbejdsmarkedsbidrag(1) + bundskat(4) + topskat(5) + sundhedsbidrag(7) + kommuneskat(8) = kr. I 2012 havde personen altså = kr. til rådighed efter skat.

4 Opgave 1: Indtast ovenstående beregninger i et regneark. Benyt skabelonen "Personbeskatning Excel regneark" (vedlagt). Opstil regnearket, så du hurtigt kan bestemme den samlede skat, hvis der ændres på skatteprocenter og/eller på lønnen. Angiv skatteprocenter og personfradrag i starten af regnearket. I de efterfølgende beregninger skal du udelukkende referere til de celler, som indeholder de relevante værdier. Du kan evt. checke dine beregninger på Skats hjemmeside prøv med indkomst på , og kr.: (Bemærk, at Bundskat checkes ved at beregne Bundskat Skatteværdi bund. pers.fr. på hjemmesiden. Tilsvarende for sundhedsbidrag og kommuneskat.) Opgave 2: Beregn, hvad personen i ovenstående eksempel skal betale i skat i Der gælder de samme forudsætninger som i eksemplet. Check evt. på skats hjemmeside: (Bemærk at Bundskat checkes ved at beregne Bundskat Skatteværdi bund. pers.fr. på hjemmesiden. Tilsvarende for sundhedsbidrag og kommuneskat.) Opgave 3: Benyt skabelonen "Personbeskatning Excel regneark" til at konstruere et regneark, der kan benyttes til beregning af skat for Lad os kigge lidt nærmere på, hvor stor en del af danskernes løn, der går til skat. I eksemplet ovenfor beregnede vi, at en person i Helsingør med en indkomst på kr. i 2012 betalte kr. i skat. Denne person betalte derfor ,0 % af sin indkomst i skat.. Tilsvarende betalte en person, som tjente kr., kr. i skat. Det svarer til en skatteprocent på ,9 %.. Noget kunne tyde på at skatteprocenten bliver højere, jo større lønnen er. I nedenstående opgave undersøges det, om den formodning er korrekt. Opgave 4: Bestem for mindst 10 forskellige indkomster (spred indkomst mellem og ) i 2012 skatteprocenten hørende til disse indkomster. Indskriv indkomsten og skatteprocenterne i lister i Maple. Undersøg ved hjælp af regression, om fordelingen følger grafen for en kendt funktion. Kommenter de fundne skatteprocenter.

5 Skatteberegning på en matematisk formel Vi vil nu forsøge at bestemme forskriften for en funktion, som beskriver hvor meget der betales i skat, når lønindkomsten er x kr. For at kunne bestemme en sådan funktion er vi nødt til at opdele x (lønindkomsten) i følgende intervaller: 0 x < : Indtjening under bundfradraget (Lønindkomsten svarer til en personlig indkomst på kr., da ,92 = kr. Der betales kun Arbejdsmarkedsbidraget) x < : Indtjening hvor der ikke betales skatter, hvor den skattepligtige indkomst benyttes (f.eks. kommuneskat). Dvs. kun skat fra personlig indkomst. (Lønindkomsten kr. svarer til personfradrag på kr., da (0,92 0,044) = kr.) x < : Betaler kun bundskat og beskæftigelsesfradraget er under kr x < : Betaler kun bundskat og beskæftigelsesfradraget er netop kr. De svarer til en personlig indkomst på (= ,92) x : Betaler både mellem og topskat. Inden vi kigger på de enkelte intervaller et af gangen, er følgende fælles for alle intervaller: Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af lønindkomsten 0,08 x Personlig indkomst : Lønindkomst arbejdsmarkedsbidrag x 0,08 x = 0,92 x Intervallet 0 x < : Bundskat, topskat: Giver begge 0 kr, da den personlige indkomst er under grænserne. Sundhedsbidrag, Kommuneskat: Den skattepligtige indkomst er under personfradraget giver begge disse bidrag 0 kr. SAMLET SKAT: Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 x En person som tjener f.eks kr. skal således betale 0, = 3200 kr. i skat Intervallet x < : Beskæftigelsefradrag: 4,4 % af lønindkomsten (under kr) 0,044 x Bundskat 4,64 % af (Personlig indkomst personfradrag) 0,0464 (0,92 x ) = 0, x 1990,56 Topskat:

6 Giver 0 kr, da den personlige indkomst er under kr. Sundhedsbidrag, kommuneskat: Begge giver 0 kr, da den skattemæssige indkomst er mindre en personfradraget SAMLET SKAT: Arbejdsmarkedsbidrag + bundskat + sundhedsbidrag + kommuneskat: 0,08 x + 0, x 1990,56 = 0, x 1990,56 En person som tjener kr. skal således betale 0, ,56= kr. i skat. Intervallet x < : Beskæftigelsefradrag: 4,4 % af lønindkomsten 0,044 x (er under kr, da ,044 netop giver ) Bundskat 4.64 % af (Personlig indkomst personfradrag) 0,0464 (0,92 x ) = 0, x 1990,56 Topskat: Giver 0 kr. da den personlige indkomst er under kr. Skattepligtig indkomst: Personlig indkomst + kapitalindkomst ligningsmæssige fradrag beskæftigelsesfradrag: 0,92 x ,044 x = 0,876 x Sundhedsbidrag: 7% af (den skattepligtige indkomst personfradrag) 0,07 (0,876 x ) = 0,06132 x 3003 Kommuneskat 25,4% af (den skattepligtige indkomst personfradrag) 0,254 (0,876 x ) = 0,2225 x ,6 SAMLET SKAT: Arbejdsmarkedsbidrag + bundskat + sundhedsbidrag + kommuneskat: 0,08 x + 0, x 1990,56 + 0,07008 x ,2225 x ,6 = 0, x ,16 En person som tjener kr. skal således betale 0, ,16 = kr. i skat. Intervallet x < : Beskæftigelsefradrag: 4,4 % af lønindkomsten (giver over kr) kr Bundskat 4.64 % af (Personlig indkomst personfradrag) 0,0464 (0,92 x ) = 0, x 1990,56

7 Topskat: Giver 0 kr. da den personlige indkomst er under kr. Skattepligtig indkomst: Personlig indkomst + kapitalindkomst ligningsmæssige fradrag beskæftigelsesfradrag 0,92 x = 0,92 x Sundhedsbidrag: 7% af (den skattepligtige indkomst personfradrag) 0,07 (0,92 x ) = 0,0644 x 3990 Kommuneskat 25,4 % af (den skattepligtige indkomst personfradrag) 0,254 (0,92 x ) = 0,23368 x SAMLET SKAT: Arbejdsmarkedsbidrag + bundskat + sundhedsbidrag + kommuneskat: 0,08 x + 0, x 1990,56 + 0,0644 x ,23368 x = 0, x ,56 En person som tjener kr. skal således betale 0, ,56 = kr. i skat. Intervallet x: Metoden er fuldstændig som ovenfor, idet der blot tilføjes et bidrag fra topskat. Husk, at for Helsingør kommune er topskatten 14,46% pga. skatteloftet. Det viser sig, at skattebetalingen i dette interval kan beregnes ved brug af 0,5538 x ,10. Opgave 5: Eftervis at skattebetalingen for lønindkomster over kr. kan beregnes ved brug af formlen 0,5538 x ,10, hvor x er lønindkomsten. Vi kan nu opskrive den samlede funktion, der beskriver skatteberegningen i Danmark. Funktionen S(x) (skattebeløb ved lønindkomsten x) kan beskrives ved en funktionstype, som man kalder en stykkevis lineær funktion, fordi den er ligesom en lineær funktion, som kun gælder for bestemte værdier af x, som jo svarer til vores intervaller for lønindkomsten x ovenfor. Vi får altså denne stykkevis lineære funktion, som kan bruges til at beregne skatten for forskellige lønindkomster (den ser monsteragtig ud, men vi kan jo forklare alle linjerne med vores beregninger ovenfor! ;): 0,08 x 0, x 1990,56 0, x ,16 0, x ,56 0, ,10 for for for for for Bemærk, intervallerne til sidst, som netop viser, at vi ikke bruger den samme forskrift for alle lønindkomster. Forskriften afhænger jo netop af lønindkomsten x, som også er vist med notationen S(x). Vi ser også at alle 5 forskrifter netop beskriver en lineær funktion (af typen y=ax+b).

8 Opgave 6: Som nævnt er hver af funktionerne i S(x) lineære. Hvad fortæller det, om de beløb som opkræves i skat? Hvad betyder f.eks. 0,5538 i det sidste interval? Opgave 7: Bestem en tilsvarende funktion, som beskriver betalingen af skat i Indtastes funktionen S(x) i Maple fås nedenstående grafiske over skattebetalingens størrelse: Opgave 8: Da x i ovenstående er lønindkomsten, kan skatteprocenten hørende til de enkelte lønindkomster beregnes ved at dividere udtrykkene i S(x) med x. Resultatet ses nedenfor. Kommenter grafen Opgave 9: Opstil en funktion til sammenligning af lønindkomst og skatteprocent for Sammenlign med figuren for Med udgangspunkt i ovenstående beregninger kan en lang række andre undersøgelser foretages. Det kunne f.eks. være: Undersøg skatteprocenterne for 2013 ved forskellige indkomster ved brug af et regneark Sammenlign for en række indkomster skattebetalingen i 2012 og 2013

9 Hvilke indkomstgrupper har størst glæde af skattereformen, når der kigges på kronebeløbet, der betales i skat? Hvilke indkomstgrupper har størst glæde af skattereformen, når der kigges på skatteprocentens størrelse? Marginalskatten beskriver hvor stor en procentdel af den sidst tjente krone, som skal betales i skat. Bestem marginalskatten for 2012 og 2013 ved en løn på f.eks kr. og kr. Pas på, at du kan ikke bare lægge procenterne sammen, da de ikke beregnes ud fra samme beløb (søg evt. hjælp på Hvorfor kan marginalskatten ikke aflæses ved at kigge på forskriften for S(x)? Som tidligere nævnt fastsætter kommunerne selv deres skatteprocenter. Undersøg hvor stor betydning det har for skattebetalingen om man bor i en dyr eller billig kommune (På ses en listes over alle landets kommuner). Tilføj ligningsmæssigt fradrag (f.eks. i form af kørselsfradrag) til dit regneark. Hvilken betydning har det ligningsmæssige fradrag for skattebetalingen?

10 Projektrapport oplæg Alle udregninger foretages i Excel og ikke i Maple. Maple bruges kun til tekst og grafer. I X købing bor der 5 voksne personer, som en lønindkomst på: 40000, , , og Opgaver: a) Hvor meget betalte disse 5 personer i 2012 til sammen i skat, når det antages, at skatteprocenten i X købing er 24,9%. Ingen af personerne betaler kirkeskat, har ligningsmæssige fradrag eller kapitalindkomst. Der ses desuden bort fra grøn check. Udvid jeres regneark fra timerne så beregningen for alle 5 indkomster er synlige samtidig. b) Partiet Nyt parti synes, det danske skattesystem er for besværligt at finde ud af. De foreslår derfor, at alle skal betale den samme skat uanset indkomst. Samtidig skal personfradraget fjernes. Vi har altså én samlet skatteprocent og skatten betales ud fra lønindkomsten. Hvad skal skatteprocenten (2 decimaler) være for at den samlede skattebetaling i X købing bliver den samme som i 2012 (ved det nuværende skattesystem)? TIP: Lav beregningerne i et nyt faneblad (Ark) kopier det oprindelige skema. c) Nyt parti beslutter sig for at ændre lidt på deres skatteforslag, således at personfradraget på kr. bevares. Hvad skal skatteprocenten (2 decimaler) være for at den samlede skattebetaling i X købing bliver den samme som i 2012 (ved det nuværende skattesystem)? TIP: Lav beregningerne i et nyt faneblad (Ark) kopier det oprindelige skema. d) Beregn den samlede skatteprocent i alle 15 tilfælde (de 5 personer med de 3 skattesystemer) kan gøres relativt nemt i Excel. TIP: Kig i skattenoterne ovenfor. Når en funktion bestående af flere del funktioner, som f.eks. skattebetalingsfunktionen fra skattenoterne, skal indtastes i Maple, bruges ordren piecewise. Formatet er følgende: f := piecewise(interval1, funktion1, interval2, funktion2, interval3, funktion3,.) Hvis et interval f.eks. er 0 x 5 skrives det i maple som x 0 and x 5. Skattefunktionen fra noterne defineres således på følgende måde: Funktionen er allerede indtastet i vedlagte Maple dokument. e) Definer de to funktioner fra punkt b) og c) det er kun nødvendigt med piecewise til c) og tegn herefter alle tre funktioner i samme figur. TIP: Brug det udleverede maple dokument.

11 f) Indtegn i samme figur grafen for skatteprocent som funktion af lønindkomsten hørende til de 3 typer skattesystem. TIP: Brug det udleverede maple dokument og kig på opgave 8 i skattenoterne. Når man skal beskrive ulighed i samfundet, kan det gøres ved i en vis forstand at bestemme, hvor langt hver borgers indkomst er fra gennemsnitsindkomsten. Et lille eksempel: I et land hvor alle tjener det samme vil uligheden være 0. Bemærk, at uligheden siger ikke noget om, om samfundet er rigt eller fattigt. Uligheden siger kun noget om forskellen i samfundet. Et land hvor alle tjener 1 kr vil have samme ulighed, som et land hvor alle tjener 1 million kroner. Nemlig en ulighed på 0. Lad os tænke os et land med 3 indbyggere, som tjener 100, 150 og 300. Gennemsnitslønnen bliver 200 Vi kan nu finde den samlede forskel i forhold til gennemsnitslønnen ved: Hov det var ikke godt! Det er klart, denne metode ikke virker, da der må være lige mange, som tjener over og under gennemsnitslønnen. Så derfor blive den samlede forskel 0! Vi er jo interesseret i den samlede forskel, så derfor laver vi et lille trick. Vi kvadrerer alle parenteser ("sætter i anden") for så er vi sikre på, at alle tal er positive. Disse tal lægger vi så sammen. Godt nok får vi nogle store tal, men hvis vi gør sådan i alle vores beregninger, betyder det ikke noget. Vi vil stadig kunne sammenligne uligheden i to samfund. Samtidig dividerer vi alle forskelle med gennemsnitslønnen, så vi får en slags procentvis afvigelse (kaldes relativ afvigelse). Dermed vil uligheden i samfund med forskellige indtjeninger kunne sammenlignes. Uligheden i dette lille samfund på 3 personer bliver derfor: Bemærk: I virkeligheden måles ulighed IKKE præcist på denne måde, men tankegangen i metoden er korrekt. Vi vender nok tilbage til den normale beregning af ulighed på et senere tidspunkt. g) Bestem uligheden i X købing før skat. h) Bestem uligheden i X købing efter skat for hver af de 3 skattetyper. Husk, at bruge indkomst efter skat og ikke skattebeløbet. i) Er skattesystemerne med til at mindske eller øge uligheden i X købing? j) Benyt ovenstående beregninger til at foretage en sammenligning af ovenstående 3 skattesystemer. k) Diskuter kort fordele og ulemper. Det er ikke nok at skrive 5 10 linjer!

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden

Læs mere

Beregning af marginalskat

Beregning af marginalskat CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Fordelingseffekter af skattelettelser

Fordelingseffekter af skattelettelser d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Jens Jensen Jensine Jensen

Jens Jensen Jensine Jensen Jens Jensen Jensine Jensen Rådhuspladsen 1001 København K CPR.nr.: 010101-0101 INDKOMST- OG FORMUEOPGØRELSE 2016 Indholdsfortegnelse SIDE Hovedoversigt for 2016 3. Indkomstopgørelse for 2016 4. Formueopgørelse

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

STÆRK TIL PRIVATØKONOMI

STÆRK TIL PRIVATØKONOMI STÆRK TIL PRIVATØKONOMI LÆRERVEJLEDNING TIL PENGEUGE PÅ ERHVERVSSKOLERNE, HÆFTE 1 GENERELT OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette er vejledningen til hæfte 1, "Stærk til privatøkonomi", som er tiltænkt elever

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt Skatteudvalget 016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr. 017-649 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 14. september 017 (alm. del).

Læs mere

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Integralregning og topskat

Integralregning og topskat Indledning Integralregning og topskat Integralregning kan bruges til at beregne et areal mellem grafen og x-aksen i et koordinatsystem mellem to x-værdier, mens topskatten er det provenu (indtægt) som

Læs mere

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct. Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)

Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau) Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skattekommune. Personfradrag. Samlet forskudsskat efter grøn check er beregnet til 119.241,68

Skattekommune. Personfradrag. Samlet forskudsskat efter grøn check er beregnet til 119.241,68 Forskudsopgørelse Annalise Hyldgaard Hansen N Lambertsens Vej 12, st. tv. 6705 Esbjerg Ø 7 0 7 2 5 7 6 0 Ægtefællens personnummer Skattekommune Esbjerg kommune Skatteprocent Personfradrag Personnummer

Læs mere

CAKIs miniguide til skat

CAKIs miniguide til skat 1 CAKIs miniguide til Skat Kilde: Skat.dk Når du driver virksomhed, bør du orientere dig i de regler for beskatning, der findes i Danmark. Som selvstændig inden for de kunstneriske fag er der sandsynlighed

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Faktaark Skattelempelser for familietyper Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for

Læs mere

Styr på dine penge. Lærervejledning Pengeuge 2015. Samfundsfag

Styr på dine penge. Lærervejledning Pengeuge 2015. Samfundsfag 1 styr på dine penge Lærervejledning Pengeuge 2015 Styr på dine penge Materialet kan anvendes i undervisningen i matematik og samfundsfag enten hver for sig eller i samspil. Det er tilstræbt, at det kan

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen,

Læs mere

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

styr på dine penge Lærervejledning Pengeuge 2016 Samfundsfag

styr på dine penge Lærervejledning Pengeuge 2016 Samfundsfag styr på dine penge Lærervejledning Pengeuge 2016 Styr på dine penge Undervisningsmaterialet til Styr på dine penge er udarbejdet som en overbygning til Viden om penge. Materialet kan anvendes i undervisningen

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

U L I G H E D I D A N M A R K

U L I G H E D I D A N M A R K D E N N I S P I P E N B R I N G U L I G H E D I D A N M A R K M AT X. D K Copyright 2013 Dennis Pipenbring offentliggjort på matx.dk layout af tufte-latex.googlecode.com Materialet er til fri afbenyttelse

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Optimeringsbudget for Leif Hansen og Hanne Hansen

Optimeringsbudget for Leif Hansen og Hanne Hansen Alder 63 62 År 2017 64 63 År 2018 65 64 År 2019 Indkomst 600.000 375.000 975.000 200.000 250.000 450.000 0 0 0 Udbytte 0 0 0 0 465.000 465.000 0 964.000 964.000 Løbende pensioner 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Folkepension

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt Horsens d.6. Sept.20 17 Til Folketingets Skatteudvalg! Christiansborg DK 1240 København K Her med sender vi,til orientering, et kopi af vort brev

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Begrebsliste Ugrow 2019

Begrebsliste Ugrow 2019 Begrebsliste Ugrow 2019 Afdrag Tilbagebetaling af gæld (se ydelse ) Afdragsfrihed Betyder at du, i en given periode efter at have lånt penge, ikke skal betale afdrag. Dette giver på den ene side mere luft

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel?

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel? Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

forsørger i Danmark og Sverige

forsørger i Danmark og Sverige Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Lyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012

Lyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012 Lyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012 Metode Feltperiode: 29. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Dansk Online Regnskab SKATS SATSER 2017

Dansk Online Regnskab SKATS SATSER 2017 SKATS SATSER 2017 Skat 2017 2016 Aktieindkomst (progressionsgrænse) Aktieindkomst (skattesatser under/over progressionsgrænsen) 51.700 kr 50.600 27/42 pct. 27/42 pct. Arbejdsmarkedsbidrag 8 pct. 8 pct.

Læs mere