Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis"

Transkript

1 Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis

2 Forfatterne til gødskningshåndbogen er fra venstre: Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein. Om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som blev finansieret af STERF i perioden : Inverkan av behovsanpassad gödsling på tillväxt, utseende och kväveutnyttjande hos golfgräs Fertilizer strategies for golf turf: Implications for physiological driven fertilization Impact of mowing height and late autumn fertilizing on winter survival of golf greens in the Nordic countries Information om projekterne finder du på sterf.golf.se Læs mere Demand driven fertilization. Part I: Nitrogen productivity in four high-maintenance turf grass species. T. Ericsson, K. Blombäck & A. Neumann Acta Agriculturae Scandinavica, 62(1): Demand-driven fertilization. Part II: Influence of demand-driven fertilization on shoot nitrogen concentration, growth rate, fructan storage and playing quality of golf turf. T. Ericsson, K. Blombäck & A. Neumann Acta Agriculturae Scandinavica, 62(1): Green fertilization the Scandinavian way. A. Kvalbein & T. S. Aamlid Behovsanpassad gödsling Resultaten från Fulleröförsöket T. Ericsson, J. Orsholm & A. Hedlund. Behovsanpassad gödsling från teori till praktik. A. Hedlund. Impact of mowing height and late autumn fertilization on winter survival and spring performance of golf greens in the Nordic countries A. Kvalbein & T. S. Aamlid.

3 Nye tider kræver nye tænkemåder At planter kræver næring for at kunne vokse og udvikle sig på en tilfredsstillende måde har været kendt længe før vor tidsregning, men det var først i midten af 1800-tallet, at det blev bevist, at planternes mad for størstedelen består af grundstoffer fra jordbunden. I dag ved vi, at alle planter behøver de samme 14 næringsstoffer og vi ved hvorfor disse stoffer er nødvendige for planterne. At tilføre næring til planter er den mest effektive metode til at styre tilvækst og til at påvirke afgrødernes kvalitet og dette gælder også for golfgræs. Måden hvorpå vi tilfører gødning til fairways og greens er stærkt påvirket af landbrugets gødningspraksis. Men golfbaner, og især opbygningen af greens, er meget anderledes end landbrugsjorden. Greens opbygget efter USGA-normerne har en meget begrænset evne til at fastholde næringsstoffer. Derfor bør forrådsgødskning undgås både af økonomiske og af miljømæssige årsager. Gødskning af greens bør derfor i højere grad ske ved hjælp af små og hyppige tilførsler, hvor mængderne afpasses græssets varierende behov gennem vækstsæsonen. Det er dette udgangspunkt som ligger bag konceptet: Behovstilpasset gødskning. Behovstilpasset gødskning tager udgangspunkt i, at græsset i den vegetative vækst (dvs. når der ikke sker skridning og blomstring) har behov for næringsstoffer i det samme forhold til hinanden. Man kan derfor anvende den samme gødningstype hele sæsonen og styre gødningstilførslen ud fra græssets kvælstofbehov. Med behovstilpasset gødskning kan man styre græssets kvælstofindhold og dermed dets tilvækst og kvalitetsegenskaber. Dette gøres ud fra græssets genetiske forudsætninger og de klimatiske forhold. Ved at behovstilpasse gødskningen gennem sæsonen kan man undgå store ændringer i tilvæksten og dermed i græssets spillekvalitet. I denne håndbog forklares teorien bag konceptet om behovstilpasset gødskning og der præsenteres en enkel beskrivelse af, hvordan det kan udføres i praksis. 3

4 4

5 potentielle tilvækst/næringsbehov. Tilførsel/mængde Lys Varme potentiel tilvækst og næringsbehov Forår Sommer Efterår Figur 1 - Sæsondynamik lys, varme og golfgræssets potentielle tilvækst/næringsbehov. Lys og varme styrer græssets tilvækstpotentiale Næringsstoffer til greens gives oftest som ugentlige tilførsler, men udformningen af gødningskurven i sæsonens løb er forskellig fra bane til bane. Forskellene kan skyldes flere ting, men de fundamentale faktorer, som styrer græssets potentielle tilvækst og dermed behovet for næringsstoffer er lys, varme og vand. Af de tre faktorer er vandet den eneste, som vi på golfbanerne kan styre med enkle midler. Græssets vandstatus har stor betydning for muligheden for at afkøle bladene via transpiration på varme sommerdage. En god vandhusholdning er en forudsætning for celledeling og cellestrækning og dermed bladtilvækst, hvilket er grundlaget for græssets evne til at fange solenergien og drive fotosyntesen. Daglængden og lysets styrke er afgørende for den mængde solenergi som græsplanten ved hjælp af fotosyntesen kan udnytte til at drive alle energikrævende processer. Temperaturen regulerer hastigheden i alle biokemiske processer og dermed hvor hurtigt nye blade og rødder dannes i sæsonens løb. Om foråret er det som regel temperaturen som begrænser græssets udvikling og om efteråret er det manglen på lys, der nedsætter tilvæksten og dermed også næringsbehovet (Figur 1). Det er altså mængden af lys, som sammen med bladarealet afgør, hvor meget solenergi planten kan indfange, og som gennem fotosyntesen kan udnyttes og overføres til kulhydrater. Det er disse kulhydrater, som udgør plantens brændstof og byggemateriale til nye skud og rødder. Tilvæksten, og dermed gødningsbehovet, bliver derfor størst, når dagene er længst (Figur 1). Det går derfor ikke at presse tilvæksten i gang om foråret ved hjælp af store gødningsmængder, når græssets maskineri går langsomt på grund af mangel på varme. Ligeså går det ikke at kompensere manglen på lys om efteråret, når dagene bliver kortere med forøgede tildelinger af gødning. Varme sommerdage nedsætter næringsbehovet. Det er ikke kun lave temperaturer som hæmmer græssets tilvækst. Når temperaturen nærmer sig de 30 grader C reduceres fotosyntesens effektivitet hos de planter som er tilpasset klimaet i Norden. Dette betyder, at den rolle som lyset spiller for tilvæksten mindskes, når det er meget varmt. Når fotosyntesen går langsommere mindsker tilvæksten og dermed også gødningsbehovet. Man kan derfor blive nødt til at sænke gødningsniveauet midt om sommeren, hvis det er meget varmt i mere end én uge. 5

6 Figur 2 Sambandet mellan kvävekoncentrationen i blad och tillväxt Tilvækst Figur 5b Gjennomsnitt av 6 arter i gjødslingsforsøket på Landvik Se vedlagt regneark. cm Spillekvalitet ved øgende gødskning 140 Luksusoptagelse 120 Tilstrækkeligt Forgiftning Boldrul cm med kort stimpmeter Mangel 60 hårdhed, g-faktor Ballrull cm med kort s6mpmeter (1g Hårdhet = m/s G- kra= 2 ) Kvælstofkoncentration i blade Figur 2 Sammenhængen mellem kvælstofkoncentrationen i blade og tilvækst. 0 40% 60% 100% gødningsintensitet i procent af maksimalt behov Figur 5 Spillekvalitet ved øgende gødskning. Gennemsnit af 6 arter fra gødskningsforsøg på Landvik Figur 6 Inverkan av bladens kvävekoncentration på kolhydratförrådens storlek Fordeling af biomasse mellem blade og rødder Kulhydratlager Store Blad Små Rødder Kvælstofkoncentration i blade Kvælstofkoncentration i blade Figur 3 Påvirkningen af bladenes kvælstofkoncentration på udvikling af blade og rødder. Tilvækst Figur 4 Inverkan av bladens kvävekoncentration på bladens byggnad Figur 6 Påvirkning på bladenes kvælstofkoncentration på størrelsen af kulhydratlager. Figur 7 Inverkan av gödslingsintensitet på kolhydratlagring (Figur från Acta II) 6 c) September 5 Brede og tynde blade % % fructan in i biomasse Smalle og stive blade 0 Center Cezanne Barking Legendary Independence Kvælstofkoncentration i blade Figur 4 Påvirkning af bladenes kvælstofkoncentration på bladenes opbygning. Hvid = 40% af maks.behov Grå = 60% af maks.behov Sort = 100% af maks.behov Figur 7 Påvirkning af gødningsintensitet på bladenes lagring af kulhydrater hos forskellige sorter af golfgræs (Figur fra Acta II). 6

7 Kvælstof er vigtigt for tilvæksten. Billedet viser, hvordan kvælstofindholdet i bladene påvirker skudtilvæksten hos uklippede 40 dage gamle planter af krybehvene dyrket i klimakammer. Foto: Tom Ericsson. Kvælstofindholdet i bladene regulerer mange vigtige processer Kvælstof er det næringsstof som græsplanten behøver i størst mængde. Kvælstof findes blandt andet i aminosyrer og proteiner og dermed i de forbindelser, som påvirker alle kemiske reaktioner i planten (enzymer). Kvælstof er også en vigtig bestanddel i plantens DNA og hormoner, og spiller dermed en vigtig rolle i plantens maskineri. At tilførsel af kvælstof har stor betydning for plantens tilvækst er et velkendt fænomen (Figur 2), men kvælstoftilførslen påvirker også en lang række andre vigtige funktioner og egenskaber. Fordelingen mellem overjordisk og underjordisk tilvækst dvs. fordelingen mellem skud og rødder er styret af kvælstoftilførslen og dermed plantens evne til at fange solens energi i forhold til at optage vand og næring (Figur 3). Kvælstof påvirker også bladenes opbygning og struktur (Figur 4). Jo større kvælstoftilførsel og dermed tilvækst, jo tyndere (blødere) og større (bredere) bliver bladene. Græssets kvælstofindhold får dermed betydning for boldrul og dermed spillekvaliteten (Figur 5). Hårdheden på greens er også en vigtig faktor. Hvis der gødes mere end det optimale øges filtdannelsen og greens bliver blødere. At tilvæksten stimuleres ved tilførsel af kvælstof skyldes altså først og fremmest, at græsset bliver bedre til at fange solens energi ved at tilvæksten over jorden prioriteres og at mængden af kulhydrater som skal til for at opbygge en vis bladmængde bliver lavere når tilgængeligheden af kvælstof er god. Gødningsintensiteten påvirker også græssets evne til at oplagre kulhydrater i skud og rødder. Jo mere kvælstof græsset har adgang til desto mere anvendes de opbyggede kulhydrater til tilvækst. Og desto mindre bliver der tilovers til oplagring og til at anvende til andre vigtige livsfunktioner (Figur 6, 7). Dette reducerer græssets evne til at danne forsvarsstoffer, og dermed øges følsomheden overfor sygdomme, når kvælstoftilførslen er høj. Når kvælstoftilførslen er relativt lav f.eks. når planten kun vokser med sit halve vækstpotentiale udvikler planten friske grønne blade, så længe kvælstoftilførslen er jævn og harmonerer med behovet. At skabe en stabil kvælstofkoncentration i græssets blade og rødder er derfor et af de centrale mål med behovstilpasset gødskning. Af og til skal kvælstofkoncentrationen i plantevævet være høj for, at planten hurtigt kan reparere vinterskader eller skader efter meget spil. Når spillekvaliteten er i fokus og man ønsker hurtige greens, bør græssets blade blive stivere, hvilket kan opnås ved at nedsætte gødskningen og dermed reducere kvælstofkoncentrationen i blade og rødder. 7

8 5 % 2 % Kvælstoftilførslens påvirkning på bladene kvælstofkoncentration (tørvægt), form og farve hos Krybehvene. Foto: Tom Ericsson. Et kvælstofindhold i bladene på 3 % er nok Med behovstilpasset gødskning forsøger man at tilstræbe næringsforhold, som giver en relativt konstant kvælstofkoncentration i planterne over tid. Ved at styre kvælstofniveauet i planten ved hjælp af gødskning kan man opnå forskellige ønskede kvaliteter i græsset. Forsøg som både er udført i væksthus (SLU, Uppsala) og i feltforsøg (Landvik, Norge) viser, at en kvælstofkoncentration på 3,1-3,5 % i prøver af tørret græsafklip er tilstrækkeligt til at opretholde en god farve og spillekvalitet hos Enårig Rapgræs, Krybehvene, Alm. Hvene, Hundehvene og Rødsvingel. Ved denne koncentration af kvælstof i bladene var tilvæksthastigheden ca. 60 % af maksimal tilvækst og samtlige arter viste bedre rodudvikling, stivere blade og større lager af kulhydrat sammenlignet med, når kvælstoftilførslen medførte højere kvælstofkoncentrationer og dermed maksimal tilvækst. Hvis man tilstræber en højere tilvækst f.eks. for at planterne kan reparere skader, kan kvælstofkoncentrationer omkring 6 % i det tørrede græsafklip accepteres hos Enårig Rapgræs og Hvene uden, at græssets evne til at optage næring overskrides. Rødsvingel derimod vokser med sin fulde tilvækstevne ved en kvælstofkoncentration på 5 % i det tørrede græsafklip. Ved at styre bladenes kvælstofkoncentration gennem gødskning styrer man også tilvæksthastigheden. Ofte er det nok, at tilvæksthastigheden er omkring 60 % af den maksimale for at opretholde et græsareal med gode spilleegenskaber. I visse perioder, som f.eks. når græsset skal reparere skader, er det nødvendigt at tilvæksthastigheden ligger tæt på maksimum og dermed skal kvælstofkoncentrationen i afklippet også være højere. En erfaren greenkeeper kan ved hjælp af græssets farve eller mængden af afklip i kasserne afgøre om gødningstilstanden ligger på det rette niveau. Hvis man er usikker på, hvordan gødningsprogrammet fungerer, kan en bladanalyse være til stor hjælp. Med bladanalyse menes, at man bestemmer det procentvise indhold af kvælstof i tørret græsafklip. Det er her vigtigt, at man undgår dressand i de indsendte græsprøver, da sandkornene vil forøge prøvens vægt, og dermed vil den vægtmæssige %-del af kvælstof i prøven blive undervurderet. 8

9 Figur 8 Golfgräsens förmåga att utnyttja kväve för tillväxt Tilvækst Hvene Svingel Kvælstofkoncentration i blade Figure 8 Golfgræssets evne til at udnytte kvælstof til tilvækst Forskelle mellem golfgræs Golfgræsserne adskiller sig ved at udnytte kvælstof forskelligt. Græsarter som Enårig Rapgræs og Hvene vokser hurtigere ved en given kvælstofkoncentration i bladene sammenlignet med de mere langsomt voksende arter som f.eks. Svingel (Figur 8). Forklaringen på dette er, at mængden af kulhydrater, som skal anvendes til at opbygge en vis bladmængde er højere for de langsomt voksende arter sammenlignet med de hurtigt voksende arter. Jo tykkere blade og dermed jo højere forbrug af kulhydrater til en given bladtilvækst desto lavere kvælstofproduktivitet det vil sige tilvæksthastighed pr. optaget mængde kvælstof. Denne observation er generel og gælder for alle planter. Det er velkendt, at de græsarter som anvendes på golfbaner, vokser med forskellig hastighed og, at de har forskellige gødningsbehov. Derimod ved man mindre om, hvor store forskellene i gødningsbehov er mellem arterne, hvilket gør det vanskeligt at udarbejde præcise gødningsplaner. I et nyligt afsluttet studie har man undersøgt tilvækstevne og relativt næringsbehov hos Enårig Rapgræs, Krybehvene, Alm. Hvene, Hundehvene og Rødsvingel (Tabel 1). Undersøgelsen viser, at Enårig Rapgræs har omkring 10 % højere næringsbehov end Krybehvene, mens Alm. Hvene og Hundehvene har ca. 30 % lavere næringsbehov end Krybehvene. Rødsvingel, hvis smalle blade er dårligst til at fange solens energi, har et næringsbehov som ligger ca % lavere end Krybehvene. Hvis man kender næringsbehovet i et givet område for en af de nævnte græsarter i tabel 1, kan man ud fra de anførte forholdstal beregne næringsbehovet for de øvrige græsarter i samme område. Et eksempel er fra Mälärdalen i nærheden af Stockholm, hvor forsøg med behovstilpasset gødskning på etablerede greens har vist, at ca. 1,6 kg N/100 m2 (160 kg N/ha) er tilstrækkeligt til Krybehvene, når spillekvaliteten er prioriteret højest. I dette forsøg havde græsset en kvælstofkoncentration på ca. 3 % og en tilvæksthastighed på omkring 60 % af det maksimale. Art/Sort Art/Sort Enårig Rapgræs, Poa annua 1,12 Krybehvene, Agrostis stolonifera Independence 1 Alm. Hvene, Agrostis capillaris Barking 0,72 Hundehvene, Agrostis canina Legendary 0,71 Rødsvingel, Festuca rubra ssp. commutata Center 0,55 Rødsvingel, Festuca rubra ssp. tricophylla Cezanne 0,33 Tabel 1 Forholdstal for golfgræssernes næringsbehov og tilvækstevne 9

10 10

11 Tilpasninger til variationer i omgivelserne Da græssets potentielle tilvækst styres af faktorer som lys, varme og vand, må gødningsniveauet tilpasses disse vækstbetingelser. Situationer med f.eks. skygge, høj temperatur eller tørke reducerer tilvækstevnen, og derfor bør man sænke gødningsniveauet for at undgå, at kvælstofkoncentrationen i bladene stiger. Hvis gødningsniveauet i sådanne situationer ikke sænkes, kommer græsset til at øge skudtilvæksten på bekostning af rodtilvæksten. Bladene bliver tyndere og planternes lager af kulhydrater mindskes, hvilket vil gå ud over spillekvaliteten og græssets evne til at modstå angreb fra svampe og andre skadevoldere. Det samme forhold gør sig gældende, når klippehøjden sænkes i forbindelse med en turnering. Når bladarealet bliver reduceret vil græssets evne til at fange sollyset ligeledes være reduceret. Dermed mindskes tilvæksten og næringsbehovet (Figur 9). Hvis man i en sådan situation tilstræber, at græsset vokser afbalanceret, skal gødningsniveauet nedsættes. I modsat fald vil skudtilvæksten øges på bekostning af rodtilvæksten, bladene vil blive tyndere og lageret af kulhydrater i plantevævet vil blive reduceret. Figur 4 Inverkan av bladens kvävekoncentration på bladens byggnad Tilvækst Brede og tynde blade Smalle og stive blade Kvælstofkoncentration i blade Figur 9 Klippehøjdens indvirkning på planternes evne til at udnytte kvælstof til tilvækst. 11

12 Makronæringsstof A B Makronæringsstof A B Kvælstof (N) Jern (Fe) 0.7 Kalium (K) Mangan (Mn) 0.4 Fosfor (P) 14 8 Bor (B) 0.2 Svovl (S) 9 5 Zink (Zn) 0.06 Calcium (Ca) 7 4 Kobber (Cu) 0.03 Magnesium (Mg) 6 4 Klor (Cl) Molybdæn (Mo) Nikkel (Ni)** * * * * * = Pålidelige data savnes ** = Meget lavt behov, kan undværes i gødningen Tabel 2 - Næringsindhold i gødning (A) og til diagnosticering af næringsmangel (B) Hvad skal en god gødning indeholde? Greens opbygget efter USGA-normerne er dårlige til at holde på næringsstoffer. Derfor er kravet til de gødninger, som anvendes på sådanne greens, at de skal indeholde alle nødvendige næringsstoffer. For at undgå at næringsstoffer udvaskes, bør både mængden og balancen mellem næringsstofferne afspejle græssets behov. Udbuddet af gødninger til golfgræs er meget stort og de forskellige produkter varierer alt efter, hvad de skal anvendes til. Grundige studier af planternes behov for næring udført på SLU (Sveriges Landbrugsuniversitet) viser, at alle plantearters behov er meget ens, når det gælder balancen mellem de forskellige næringsstoffer. Den eneste beviselige forskel mellem de arter, som blev undersøgt var, at totalbehovet for næringsstof varierede efter artens tilvækstevne. Resultatet er ikke overraskende, da optagelse af næring og tilvækst er to processer, som er knyttet tæt til hinanden. En passende gødning til sandbaserede greens bør derfor indeholde alle nødvendige næringsstoffer i de mængder, som fremgår af tabel 2, kolonne A. Mængderne af alle næringsstoffer i kolonne A (undtaget kvælstof) er noget højere end hvad der kræves for tilvækst, men da man må regne med et vist luksusoptag gør dette, at planterne kan klare perioder med lavere tilførsel af næring. Hvis man anvender en gødning, som indeholder næringsstofferne som angivet i kolonne A i begrænsede mængder, vil planterne opleve, at kvælstoffet er den tilvækstbegrænsende faktor. Væksten vil derfor blive langsommere og tilpasse sig det lave kvælstofniveau uden, at planten vil mangle næring, da alle næringsstoffer findes i de mængder, som er nødvendige for tilvæksten. Når tilvæksten falder, vil relationen mellem biomasse og kvælstof indstille sig, så kvælstofkoncentrationen i bladene også falder. Hvis man ønsker en høj spillekvalitet, bør man stræbe efter, at kvælstof er den begrænsende faktor for tilvækst, da det vil medføre stivere og smallere blade. Hvis man derimod ønsker en høj tilvækst, skal man undgå, at kvælstofmængden er begrænset. Dette gøres bedst ved at øge tilførslen af den anvendte gødningstype, og ikke ved at skifte til en anden gødningstype med et højere indhold af kvælstof. 12

13 Samme behov for næringsstoffer på alle årstider Der er ingen biologiske grunde til at anvende flere forskellige gødningstyper med forskellige sammensætninger af næringsstoffer i sæsonens løb. Så længe græsset er i sin vegetative vækstfase har det brug for næringsstoffer i den sammensætning som fremgår af Tabel 2, kolonne A. Når græsset tilføres denne gødning er det kvælstoffet, der er den tilvækstbegrænsende faktor, og de øvrige næringsstoffer f.eks. kalium vil optages i større mængder end behovet for tilvækst. At tilføre ekstra kalium til græsset om efteråret, når det i forvejen indeholder et overskud af kalium, vil derfor ikke have nogen effekt på græssets evne til at klare lave temperaturer. Behovet for ekstra fosfor om foråret, når jordtemperaturen er lav, er også uden effekt, så længe man anvender en velafbalanceret gødning ofte og i små mængder. Oplever græsset mangel på kvælstof er det ikke noget alvorligt problem, men snarere en fordel for græskvaliteten. Det er mangel på næringsstoffer som kalium, magnesium, jern og mangan, dvs. de stoffer som direkte indgår i fotosyntesen, som græsset aldrig må mangle. Dette undgår man bedst ved at anvende en komplet og velafbalanceret gødning ved samtlige tildelinger i sæsonens løb. Klimakammerstudie ved SLU af golfgræssets næringsbehov. Foto: Tom Ericsson. Bladanalyser som et redskab til at diagnosticere mangler Ved at anvende velafbalancerede gødninger, som indeholder alle de nødvendige næringsstoffer er risikoen for, at græsset rammes af mangelsygdomme lille. Hvis man er i tvivl om der er ubalance i græssets næringsindhold, kan en bladanalyse afsløre eventuelle mangler. Det er forholdsvis enkelt at analysere næringsstofindholdet i tørret græsafklip, men selve tolkningen af resultaterne kræver, at man har pålidelige referenceværdier. Det totale indhold af næringsstoffer i en bladanalyse (i tørstoffet) kan variere meget, mens balancen mellem de forskellige næringsstoffer er forholdsvis stabil. Det betyder, at man kan anvende værdierne i tabel 2, kolonne B, som reference for, hvornår der er ubalancer i en given bladanalyse. I tabel 2, kolonne B er kvælstof sat til referenceværdien 100 (N=100), og tallet for de øvrige næringsstoffer indikerer det laveste indhold, som dette næringsstof kan forekomme med i bladanalysen uden alvorlige konsekvenser for tilvækst og andre vigtige processer i planten. Hvis tallet for et af de andre næringsstoffer end N bliver lavere end det angivne i tabel 2, kolonne B, indikerer det, at dette næringsstof er den tilvækstbegrænsende faktor, og denne situation bør undgås. 13

14 Billedet viser, hvordan en øget gødningstildeling påvirker filtdannelsen, her i Hundehvene. Foto: Agnar Kvalbein. Lavt Højt kvælstofniveau kvælstofniveau Kvælstofindholdet i jorden har en kraftig indvirkning på græssets rodsystem, når det gælder udseende og mængde. Foto: Tom Ericsson. 14

15 Hensynet til jordbundsforholdene Jordbundsforholdene påvirker også græssets forsyning med næringsstoffer. I gamle veletablerede greens, også kaldet push-up greens, og på fairways, som er anlagt på landbrugsjord, kan der være store reserver af næring, som kan blive tilgængeligt for græsset. Næringsstofferne frigøres fra jordens partikler ved forvitring og gennem kemiske processer som ionbytte. Det organiske materiale nedbrydes af mikroorganismer og næringsstofferne frigøres ved mineralisering. Hvis jorden indeholder store mængder af organisk materiale, kan der frigives relativt store mængder af kvælstof ved mineralisering, og behovet for at tilføre kvælstof bliver mindre. Det ses ofte, at ældre greens er gødet op med fosfor, som bliver tilgængeligt for græsset i vækstsæsonen ved kemiske og biologiske jordbundsprocesser. Hvis man tager bladanalyser og heri observerer næringsbalancen i bladenes tørstof, kan man justere gødningsplanerne ved at tage hensyn til jordens evne til at levere næring til græsset. Jordbunden kan også binde næringsstoffer, så græsset kommer til at mangle et eller flere af dem. Især i nye greens, hvor mikroorganismerne endnu ikke har nået at vokse til, kan dette være et problem. Da mikroorganismerne konkurrerer med planterne om de samme næringsstoffer, må man i starten gøde både planter og mikroorganismer. I flere undersøgelser har det vist sig, at kvælstofbehovet det første år i en nyetableret USGA-green, er dobbelt så stort som i en etableret green. Græs på fodboldbane, som har fået for meget gødning og derfor har udviklet korte og tykke rødder. Foto: Agnar Kvalbein. 15

16 syd Sverige nord nord Sverige syd Start 15 Juni 31 August Stop Figur 10 Gødningsforløb, kilo kvælstof pr. 100 m2 pr. uge. Sådan konstruerer man et behovstilpasset gødningsforløb I det følgende gives en vejledning til, hvordan man kan gøde behovstilpasset og opnå en høj spillekvalitet. Den anbefalede kvælstofmængde vil give en tilvækst, som svarer til ca. 60 % af den maksimale og en kvælstofkoncentration i bladene på omkring 3 % i tørstoffet. Disse værdier er dog kun vejledende, da skiftende vejrbetingelser, græstype og greens opbygning er faktorer, som påvirker næringsforholdene. I visse tilfælde skal man derfor gøde mere eller mindre end det vejledningen angiver. Gødningsmængderne gælder for etablerede greens, hvor mikrofloraen er i ligevægt. I figur 10 skitseres, hvordan man kan gøde behovstilpasset, når spillekvaliteten er i fokus. Figuren forklares yderligere i teksten under figuren. God rodudvikling hos Alm. Hvene, som har fået 60 % af den maksimale gødningsmængde. Foto: Agnar Kvalbein. 16

17 Sådan konstruerer man et behovstilpasset gødningsforløb 1. Vælg en gødningstype, som kan spredes i flydende form og som indeholder alle næringsstoffer både makro og mikronæringsstoffer. Balancen mellem næringsstofferne bør være omtrent som i tabel 2, kolonne A. Sådan gør man for at omregne det procentvise næringsindhold i en gødningstype til vægtandele. Kvælstof udgør basis i forholdet mellem de forskellige næringsstoffer. Derfor sætter man kvælstof (N)=100. Hvis vi siger, at en gødning indeholder NPK i forholdet Kvælstof (N) gives da værdien 100. Vægtandelen af fosfor i forhold til N bliver da: 2/11 x 100 = 18 P og vægtandelen af kalium bliver da: 5/11 x 100 = 45 K. 2. Behovstilpasset gødskning baserer sig på, at man gøder ofte og i små doser. Frekvensen bør være omkring én gang pr. uge. En sådan gødningspraksis gør også, at man hurtigt kan ændre tildelingen til at give mere eller mindre gødning, hvis vejret, græssets udvikling eller spilleforholdene ændrer sig. 3. For at denne gødningspraksis skal kunne lykkes er det vigtigt, at sprøjteudstyret er i orden. At man kan udmåle arealet præcist, har de rigtige dyser og har kalibreret sin sprøjte. 4. Start gødskningen om foråret, når jordtemperaturen i 5 cm dybde er mindst 7 grader C og når græsset er begyndt at gro (Figur 10). 5. For Krybehvene tildeles i starten af sæsonen 0,03 kg N/100 m2/uge. For de øvrige græsarter beregnes tildelingen ved hjælp af forholdstallene i tabel 1 på side Øg tildelingen af gødning gradvis med tilvæksten i græsset fra startmængden på 0,03 kg N/100 m2/uge til den maksimale tildeling på 0,06-0,07 kg N/100 m2/uge. 7. For Krybehvene bør den maksimale tildeling ikke overstige 0,06-0,07 kg N/100 m2/uge. Hvis der opstår skader i græsset kan doseringen øges med 60 %. kvælstofindholdet i græsset. Vær opmærksom på, at rester af dressand i græsprøven kan forstyrre analyseresultatet, så kvælstofkoncentrationen undervurderes. 10. Nedsæt gødningstildelingen gradvis efter faldende tilvækst om efteråret fra den maksimale tildeling til den afsluttende tildeling. Frost er også en god indikator for, at gødskningen skal nedsættes. 11. For Krybehvene bør den afsluttende tildeling om efteråret være som starttildelingen: 0,03 kg N/100 m2/uge. 12. Afslut gødskningen om efteråret ca. to uger efter, at græsset er holdt op med at gro. 13. Afpas gødskningen efter de lokale vækstforhold på banen. Greens i skygge/delvis skygge vokser langsommere og har derfor et mindre næringsbehov end greens, der vokser i fuld sol. 14. Når man ændrer sin gødningsstrategi, f.eks hvis man går over til behovstilpasset gødskning, er det vigtigt at observere de forandringer man oplever og hvilke påvirkninger det har på græsset. Disse observationer kan medvirke til at forbedre metoderne fremover. I sæsonens løb bør man observere og dokumentere: Græssets farve Rodudvikling Jordtemperatur Lufttemperatur Klippehøjde Boldrul Datoer for opstart og afslutning af gødskning, samt hvor lang tid man tildeler den maksimale dosering De præcise mængder af gødning Eventuel bekæmpelse af sygdomme, skadedyr, mm Øvrig pleje på de aktuelle arealer. 8. Den maksimale dosering tildeles i perioden fra 1. juni til 15. september i den sydlige del af Sverige (og i Danmark). 9. Hvis man er usikker på, om man giver for lidt eller for meget gødning, kan man lave en bladanalyse for at få bestemt 17

18 Temperatur Solstråling N kvælstofgødning Temperatur ( C) og solstråling (MJ m -2 ) N kvælstofgødning (kg N 100m -2 ) Kalenderuger i 2008 Figur 11 Skema over gødskningen på forsøgsstationen i Landvik, Norge, samt lys og temperaturforholdene i sæsonen 2008 (Figur fra Acta II) Skema over gødskning af Krybehvene i sæsonen 2004 Creeping på Fullerö bent Golf Klub Kg nitrogen pr. 100 m2 Kg nitrogen per 100 m Kalenderuger Week Figur 12 - Skema over gødskning af Krybehvene i sæsonen 2004 på Fullerö Golf Klub. 18

19 Mange fordele når biologien styrer Det vejledende gødningsforløb i Figur 10 er et ideelt billede af, hvordan næringsbehovet og dermed næringstilførslen ændrer sig i sæsonens løb. Der forekommer naturligvis variationer i faktorer som lys, varme og nedbør, men hvis de er af kortere varighed (ca. en uge) er der ingen grund til at afvige fra det planlagte (Figur 11). Dette gælder især, når man gøder begrænset, hvor rodtilvæksten gavnes fremfor skudtilvæksten. Når tilvæksten nedsættes på grund af nedsat tildeling af kvælstof, får græsset kapacitet til at optage et eventuelt overskud, når tilvæksten i en kortere periode er forringet. Hvis man derimod er interesseret i en høj tilvækst for hurtigt at kunne reparere skader i græsset, er det vigtigt at være opmærksom på at nedsætte gødningstilførslen i sammenhæng med, at der er omslag i vejrforholdene. Hvis man ikke gør det, er der risiko for, at det resulterende overskud af næring kan udvaskes sammen med kraftig regn. Når gødskningen sker ofte og tildelingerne er afpasset græssets behov, skaber man et system som let kan ændres (Figur 12). Ved at nedsætte eller øge tildelingen af gødning kan man hurtigt påvirke græsset, så det ændrer tilvæksten efter de forhold man ønsker. Tilvækststyret gødskning er derfor et andet udtryk for behovstilpasset gødskning. Man styrer tilvæksten til det ønskede niveau ved at tilpasse tildelingerne af gødning. Det er de nydannede vækstceller som skal opbygges af de nødvendige næringsstoffer, så de kan udføre deres forskellige livsfunktioner. Ved at tilpasse den tilførte mængde gødning til dagslængde og temperatur regulerer man også fotosyntesens kapacitet. Tilførsel af gødning påvirker ikke kun planterne, men også jordens mikroorganismer, som medvirker til optagelse af vand og næring. I denne forbindelse er mychorrhiza og beslægtede typer af svampe en vigtig faktor. Her skal man være opmærksom på, at disse svampe er meget følsomme overfor høje koncentrationer af næringsstof i jorden. En jævn og kontrolleret tildeling af næring bidrager derfor også til gode forhold for mikroorganismerne. At anvende flydende gødning øger præcisionen og reducerer behovet for eftervanding. Denne gødningsmetode er derfor tidsbesparende, samtidig med, at man undgår udsving i spillekvaliteten. Også risikoen for udvaskning af næringsstoffer fra jorden kan minimeres ved anvendelse af tilvækststyret gødskning. Ved at sulte græsset moderat kan lageret af kulhydrater i plantevævet øges, og dermed bliver græsplanten mere modstandsdygtig overfor skadevoldere. Tilvækststyret gødskning er derfor godt både for græssets kvalitet, miljøet og for tegnebogen. Udgangspunktet for denne gødningshåndbog er græssets fysiologiske behov for næring og, hvordan man på den bedst mulige måde kan tilgodese dette i sæsonens forløb. Tilførsel af andre stoffer og især høje doser af visse næringsstoffer kan have en positiv effekt på græssets kvalitet. Disse stoffer kan virke som biostimulanter ved at styrke græsset mod sygdomme eller stress. Erfaringer fra andre afgrøder end græs viser, at tilførsel af store mængder kisel eller svovl, kan bekæmpe svampesygdomme. Nye forsøg, bl.a. med gødskning i forhold til vinterstress, vil give svar på, hvordan gødskningen skal afsluttes om efteråret. Der ses en positiv effekt af gødskning helt frem til, at jorden er frossen, men ud fra et miljøhensyn er det ikke anbefalelsesværdigt at udføre gødskning sent om efteråret. Anbefalingerne i denne håndbog vil sandsynligvis ændre sig efterhånden som vi får flere kundskaber og erfaringer med gødskning i fremtiden. 19

20 Forfattere Tom Ericsson Karin Blombäck Swedish University of Agricultural Sciences, SLU AGNAR KVALBEIN Bioforsk Norwegian Institute for Agricultural and Environmental Research Undervisningsmaterialet er udviklet af STERF og oversat til dansk af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Karin Juul Hesselsøe, AMU Nordjylland. STERF FORM: KARIN SCHMIDT. foto ON YHIS side: HAUGER GK, OSLO. FOTO: AGNAR KVALBEIN Scandinavian Turfgrass and Environmental Research Foundation (STERF) er en forskningsfond, som er oprettet af golfforbundene i de nordiske lande. STERF leverer anvendt forskning om miljøvenlig og bæredygtig pleje af golfbaner. De prioriterede forskningsområder er: Integreret plantebeskyttelse kontrol af sygdomme og ukrudt. Effektiv og bæredygtig udnyttelse af vand. Græssets overvintring på golfbaner og Multifunktionelle golfbaner. Læs mere om STERFs forskningsprogram og de forskellige projekter på sterf.golf.se ADRESSE BOX 84, SE DANDERYD besøgsadresse KEVINGESTRAND 20 Telefon hjemmeside STERF.GOLF.SE

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes

Læs mere

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Gødskning af kartofler

Gødskning af kartofler Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Kvalitet koster ikke - det betaler sig..!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig..! 2019 LANDBRUG GOLF HAVEN PARK & STADION Tilfører man de rigtige næringsstoffer, formuleret af de rette råvarer, i den rigtige mængde og på det rette tidspunkt, bliver planterne nærmest pr. automatik sunde,

Læs mere

Juletræer og pyntegrønt

Juletræer og pyntegrønt Juletræer og pyntegrønt Gødskning af nordmansgran (Abies nordmanniana) Karolina Erikers og Steen Aarup, Yara Danmark Gødning A/S. Målet med juletræsdyrkning er at producere juletræer med flot grøn farve

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller

Læs mere

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016 Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017

Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017 Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater December 2017 Kolofon Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Denne offentliggørelse er udarbejdet af

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Hvor meget vand bruger græsset?

Hvor meget vand bruger græsset? A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016 Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort Delrapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Eftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF

Eftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.

Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017

Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater. Juni 2018

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater. Juni 2018 Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juni 2018 Kolofon Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juli 2018 Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Fosfor det er noget vi mangler

Fosfor det er noget vi mangler Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet

Læs mere

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse

Læs mere

Kunsten at vækstregulere

Kunsten at vækstregulere Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kunsten at vækstregulere

Kunsten at vækstregulere Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner... Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,

Læs mere

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne

Læs mere

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019 Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere